MBT og MIT interventionsprincipper til Ængstelig evasiv personlighedsstruktur

Transkript

1 MBT og MIT interventionsprincipper til Ængstelig evasiv personlighedsstruktur 4. Nordiske konference om mentalisering Oslo, 2. juni 2018 Nana Lund Nørgaard Cand.psych. aut., specialist i psykoterapi Mind to Mind Psykologerne Corlin & Nørgaard nana@mindtomindpsyk.dk

2 Metodeudviklingsprojekt på PCS MBT til ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Danmark (2014-) Projektleder Sebastian Simonsen Kombinationsbehandling (gruppe/individuel) op til 1½ år MBT gruppeterapi og Metakognitiv Interpersonel Terapi (MIT) individuel terapi

3 MENTALISERINGSVANSKELIGHEDER VED ÆNGSTELIG EVASIV PERSONLIGHEDSSTRUKTUR HYPOMENTALISERING (UNDGÅELSE) HYPERMENTALISERING (PRETEND MODE) Undgåelse ÆKVIVALENS MODUS

4 Typer af ængstelig personlighedsstruktur Overinvolveret tilknytning Coping: Dependens Dependent Tvangspræget Frygtsom undgående tilknytning Coping: Perfektionisme Skizoid Paranoid Afvisende tilknytning Coping: Undvigelse

5 Typiske motiver Motiv system Ønske Typiske udtryk Typisk for Omsorg Blive støttet og elsket Bange for at blive forladt Autonomi Handle selvstændigt Føler sig bestemt over/domineret Dependent Tvangspræget Social Opnå accept, hævde Føler sig ydmyget, Tvangspræget status sig selv, blive værdsat nedgjort, Paranoid latterliggjort Fællesskab Blive inkluderet i Bange for at blive Dependent flokken udstødt/ekskluderet Tvangspræget

6 Kliniske interventionsprincipper

7 1. Stimulere nysgerrighed på sindet Default-moden i al intervention (som validering med BPD) Svært at bevare egen nysgerrighed i mødet grundet modoverføringsreaktioner Skizoid især underarousal/kedsomhed Tvangspræget især irritation Dependent og paranoid især forsigtighed, overbeskyttelse Balancere arousal Opnå adgang til følelser Hurtige skift fra undgåelse til overvældelse

8 Eksempel på betydningen af intervention At møde sit eget sind med nysgerrighed Jeg tror at jeg forholder mig mere åbent til mine vanskeligheder. I stedet for at prøve at holde dem nede så omfavner jeg dem måske en lille smule mere, eller meget mere. F.eks. her efter brylluppet har jeg ikke været ude siden i går, men det er sådan jeg banker mig ikke i hovedet for det mere, det er OK, min krop har brug for det. Og jeg ved ikke hvordan det kommer til at ende i skolen, og hvad jeg kommer til at blive alt det der bekymring for fremtiden er der stadig, men det gør ikke noget, at jeg ikke ved præcis hvad det er ( ) Jeg bekymrer mig stadig men ikke om de samme ting i lige så høj grad ( ) Men det er også fordi jeg lært, at måske er det bare en del af mig, jeg er sådan et menneske, jeg kan ikke stoppe det, med jeg kan have det sjovere med det nu, i mit hoved, jeg kan bedre sig Arhh, OK Julie jeg er begyndt sådan at mærke den der, at det nytter ikke noget at prøve at overkompensere det, jeg er bare nødt til bare at lade det ske og det gør måske at jeg er en Tude-marie, men det gør ikke noget, jeg har fundet ud af at det er sådan jeg er. Jeg kan mærke, at når jeg får lov til at sige jeg kan ikke mere, så begynder det løse den her (peger på brystkassen) op, så går der lige noget tid men så ved jeg så begynder den der ( ) stress, angst, den der, hvor jeg tror jeg får hjertestop

9 2. Udforsk positiv emotionalitet Alene og sammen med andre Identificer Sparkling moments Samhørighed, nærhed, regulering af anden Veltilpas, have det sjovt Vrede, Føle sig sikker på noget, sige fra Udforsk og ekspliciter sunde selv-dele i samspillet her-og-nu Marker og arbejde på bevidsthed om skift i klientens selvtilstande her-og-nu (inddrag oplevelsesorienteret fokus, f.eks. evt. stoleøvelse)

10 Eksempel på intervention Udforsk positiv emotionalitet Amanda fortæller om alle sine bekymringer for en forestående eksamen, og bevæger sig hurtigt ind i en (hypermentaliserende) fortælling om, at hun er et dårligt menneske. Stemningen er tung, hun fremstår trist og energiforladt. Lidt senere i sessionen fortæller hun om, at hun var ude med sine veninder fredag aften og til sin egen overraskelse havde formået at more sig med de andre. Stemningen er nu let og både Amanda og hendes terapeut griner. Terapeuten italesætter umiddelbart efter dette skift som fornemmelsen af, at der er et tungt gardin, der indimellem bliver trukket for vinduet, men at det også kan forsvinde igen. Amanda vender i sin efterfølgende terapi ofte tilbage til denne metafor, der hjælper hende til at blive opmærksom på, hvornår hun skifter fra den ene til den anden sindstilstand.

11 3. Identificere og forstørre hensigtsmæssige følelser, ønsker og intentioner Ikke argumentere og forsøge at korrigere ækvivalens modus antagelser om selv og anden Lytte efter og identificere de hensigtsmæssige, sunde relationelle ønsker, følelser og intentioner, der ligger bag de uhensigtsmæssige (ækvivalens modus) selv/anden forestillinger Motiver og ønsker ligger ofte implicit i klientens fortælling Accept, selvhævdelse, omsorg, status, autonomi, inklusion Dependent især eksplicitere motiver vedr. autonomi og social status (selvhævdelse) Tvangspræget, paranoid og skizoid især eksplicitere motiver vedr. omsorg, inklusion i fællesskab

12 Eksempel på intervention Validering af hensigtsmæssige behov Lene fortæller at hun ved en sammenkomst med sin svigerfamilie i weekenden blev helt tavs og sad alene tilbage ved bordet, mens de andre talte sammen. Umiddelbart fortæller Lene om følelser af tristhed, ensomhed og tanker om at være værdiløs og ikke en god nok kæreste. Terapeuten afbryder dette ved at spørge ind til Lenes forhåbninger og grundlæggende behov i situationen. Det bliver klart, at Lene nærer et stærkt ønske om at blive en del af familien (indgå i gruppen, fællesskabet), men at frygten for afvisning har stoppet hende i at nærme sig de andre eller involvere sig i en samtale med de andre. Terapeuten validerer det menneskelige og hensigtsmæssige i, at Lene nærer dette ønske. Samtalen fører nu hen på, hvordan og i hvilke situationer, hun har forsøgt at handle på dette ønske på andre måder end via tilbagetrækning.

13 4. Eksplicitere implicitte selv/anden antagelser Ekspliciter klientens implicitte (ækvivalens) selv/anden antagelser her-og-nu i relationen der-og-da (konkrete autobiografiske episoder) Skabe jævnbyrdighed i relationen CASEFORMULERING Emner af fælles interesse Selvafsløring

14 Eksempel på betydning af intervention Eksplicitering af Selv-Anden antagelser vi har brugt meget tid på at snakke om, at jeg havde en forestilling om at jeg skulle komme med det rigtige svar, når du (terapeuten, red) spurgte om noget. Og det gjorde da også en stor forskel, at vi fik snakket om det, og jeg fandt ud at det var ikke sådan () jeg tror altid, jeg er bange for at møde sådan en hvad fanden tænker du på, hvad har det med noget at gøre, hvordan kan du tænke på den måde ( ) ikke at blive forstået og måske også talt lidt ned til, hvis man så endelig er ærlig. Og jeg synes det sjoveste var, at du også havde opfattet det sådan, at der også var forvirring hos dig. Det synes jeg faktisk var rigtig rart at høre. Igen det der med, at så er det ikke bare noget, der sker indeni mit hoved det er også sådan det er

15 5. Affektfokus Identificere og regulere følelser (her-og-nu og der-og-da) Træne monitorering af egne følelser og koble ydre begivenheder til indre reaktioner, særligt affekt (især tvangspræget, paranoid og skizoid) Støtte og markere evne til selvregulering i samspillet (især dependent) Opmærksomhed på ydre markører (mimik, kropssprog, skift) Konkrete/specifikke autobiografiske episoder, mætte scenen (sanseindtryk, visualisering, gestaltteknikker) mhp at fremme adgang til affekter

16 Eksempel på betydning af intervention Identificere egne affekter Måske især det der med, at man kan mærke sine følelser bedre. Det kan jeg huske var så sjovt der i starten, når du (terapeuten, red.) spurgte, hvordan jeg havde det, og jeg var bare sådan jamen det ved jeg ikke. Jeg kan også huske at du tit har bedt mig om at forklare hvor følelsen sad henne (tager sig til maven), hvilket jeg virkelig har syntes var åndssvagt, men har hjulpet mig rigtig meget, fordi nu kan jeg jo mærke, at nogle gange når jeg ikke kan føle følelsen, så kan jeg alligevel mærke den i kroppen ( ) nu kan jeg mærke når det er angst der er på vej. Hvor tidligere så kan jeg huske, at når jeg var på vej i skole, og jeg har haft det som om jeg skulle kaste op og besvime på samme tid og også rystede, og hvor jeg bare tænkte, nå jeg må være lidt syg i dag, jeg må have spist noget dårligt og så er endt med ikke at tage i skole. Men hvor jeg er stolt af fordi jeg har besvimet på skolen men hvor jeg har fundet ud af, at det har været angst. Og jeg kan bedre mærke det nu, når det er på vej, det når ikke at komme derud, ligeså langt, så prøver jeg at tage en stopper og slappe af Julie, 27 år

17 6. Validere åbenhed/at dele Validere og markere åbenhed i samspillet Regulere arousal Validere/normalisere bagvedliggende ønske/motiv

18 Eksempel på betydning af intervention At dele med andre det har hjulpet rigtig meget at der er blevet sat ord hvad der er eller har været galt. Og at jeg ligesom kan stoppe op og sige nå jamen det er det, der er på spil lige nu. Og også har fået redskaber til at ændre det og vide, at det jeg måske mest af alt har bruge for, det er bare at være ærlig overfor folk. Og at jeg ikke behøver at være stærk hele tiden jeg viste noget af mig selv, det var det der var nyt. For at det skulle give mening var jeg nødt til også at sige noget sårbart om mig selv, jeg tror det var det, der var nyt

19 Litteratur Dimaggio, G., Montano, A., Popolo, R., & Salvatore, G. (2015a). Metacognitive Interpersonal Therapy for Personality Disorders: A treatment manual. Taylor & Francis. Simonsen, S. & Nørgaard, N.: Behandling af Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse, i: (red) Erik Simonsen og Birgit Bork Mathiesen: Personlighed og personlighedsforstyrrelse, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, kapitel 17, pp