Esbjerg Kommune Budget

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget

2 Ændringsforslag Generelle forslag (G-1) Budget Forslagstype: Fastholdelsesforslag 1. Regulering af demografien 2. Beskrivelse af forslag Jf. ændrede befolknings-/elevprognose justeres demografien på 5 områder. 1. Demografiændringen på skoleområdet skyldes primært: - Flere patienter i omsorgstandpleje - Flere 0 17 årige i kommunal tandpleje - Færre elever i efterskoler - Flere elever i friskoler og i SFO i friskoler - Flere elever i husholdningsskoler - Aftrapning af aldersreduktion for lærere i Aftrapning af pensionsudgifter til tjenestemænd i Merudgifter til udskiftning af tjenestemænd - Lille nedgang i udgiften til undervisning af tosprogede - Nedgang i antal normalelever og normalklasser i folkeskolerne 2. Dagtilbudsområdets reguleres primært som følge af større udgifter til friplads- og søskendetilskud. Jfr. seneste befolkningsprognose forventes over årene et fald i antallet af 0-2 årige og en stigning i antallet af 3-5 årige. Samlet set er der en stigning i antallet 0-5 årige børn. Modsat forventes et fald i forældrenes efterspørgsel, som reducerer de økonomiske konsekvenser af flere børn i kommunen. 3. Sundhedsplejens justering skyldes et faldende børnetal samt tilpasning af aldersfordelingen 4. Ændringen vedrørende førskole, SFO og klubområdet skyldes primært: - Flere børn i førskole og SFO - Betydeligt færre børn i fritids- og ungdomsklubber 5. På ældreområdet forventes der jf. seneste befolkningsprognose samlet set en større stigning end tidligere antaget hovedsageligt inden for kategorierne årige. Der opjusteres hermed. Som konsekvens af paradigmeskifte på området mod større centre og mere forebyggelse blev de økonomiske konsekvenser af den øgede befolkningsudvikling reduceret med 20% ved budget Til budget er der foretaget en ny beregning af den bagvedliggende demografimodel, hvor den øgede befolkningsudvikling nu reduceres med yderligere 10%, så befolkningsudviklingen fremadrettet reduceres med i alt 30%. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau - 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Forventet demografiregulering, drift 1.977, , , ,5 Skole -963,0 848, , ,2 Dagtilbud 1.668, , ,6-130,0 Familie, Sundhedsplejen -163,1-65,9-75,3-106,9 Kultur & Fritid (SFO) , , , ,6 Omsorg & Pleje, ældreområdet 4.909, , , ,8

3 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) Der vil ske personalemæssige tilpasninger afhængigt af det vedtagne budget. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen. 7. Tidligere besparelser / udvidelser I budgetlægningen for blev der indarbejdet demografiændringer for samlet 8,3 mio. kr. i 2016 faldende til 5,2 mio. kr. i

4 Generelle forslag (G-2) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Flygtninge og integrationsområdet 2. Beskrivelse af forslag Primo 2016 var der 626 flygtninge i kommunen under integrationsområdet. Udlændingestyrelsen har i 2016 meddelt kommunen en kvote på 411 flygtninge og hertil kommer ca. 193 familiesammenførte. Udlændingestyrelsen har i juni nedjusteret landsskønnet for tilgang af flygtninge i Kommunen har ikke modtaget et nyt skøn for tilgangen. Tilgangen i 2016 er pr. 1. august på 200 nye flygtninge og med det for nuværende kendskab til lukning af asylcentre og langsommere tilstrømning forventes i 2016 en samlet tilgang på 400 flygtninge. Ligesom der i 2017 budgetteres med en tilsvarende tilgang på 400. På landsplan forventes at tilgang af flygtninge fordeles med 60% voksne, 24% skolebørn og 16% førskolebørn. I perioden vil der samtidig være afgang indenfor den treårige integrationsperiode og afgang til beskæftigelse. Ultimo 2016 forventes kommunen at have 956 flygtninge og ultimo 2017 forventes flygtninge. Antal flygtninge i kommunen Personer Primo 2016 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Voksne Skolebørn Førskolebørn I alt Budgetberegninger viser et årligt udgiftsbehov på 7,6 mio.kr. Udgiftsbehovet har tidligere været estimeret til ca. 22 mio.kr. De væsentligste forklaringer på nedjustering er den lavere tilgang, som betyder, at forsørgelsesudgifter til integrationsydelse reduceres med 9,3 mio. kr., som er indregnet i teknisk budget. Aktiveringsudgifterne reduceres med 6 mio. kr. Udgifterne til Børn & Kultur reduceres med 6 mio. kr. og grundtilskuddet er 8 mio. kr. mindre. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Da udviklingen på flygtninge og integrationsområdet er meget usikker er det valgt at budgettere med udgangspunkt i niveauet for 2017 i alle budgetårene. Børn & Kultur har beregnet det konkrete budgetbehov, dog uden yderligere flygtningetilgang fra år 2018 og der er derfor indarbejdet en afbalancering vedr. Børn & Kulturs områder således, at også budgettal på disse områder er ens i alle årene. Budgetberegninger er baseret på ovenstående forventede udvikling i antal flygtninge. Antallet er forbundet med stor usikkerhed, hvorfor den faktiske udvikling følges tæt og budgetforudsætningerne revurderes i forbindelse med kommende budgetrevisioner. Børn & Kultur får i 2017 tilført 13,7 mio. kr. som anvendes til familierådgivning, modtageklasser, tandpleje, dagtilbud, sundhedspleje og PPR-funktioner. Demografimodellen tildeler ikke budget til tilgang af flygtninge.

5 Social- & Arbejdsmarkedsudvalget får tilført 3,1 mio. kr. til myndighedsopgaven og - 9,3 mio. kr. til det ikke rammebelagte område omfattende aktiveringsindsatsen, boligindsatsen, tolkeudgifter, reduktion af forsørgelsesudgifter og tilførsel af grundtilskud og resultattilskud. Sundhed & Omsorg får tilført 1,4 mio. kr. til kommunal medfinansiering og 0,2 mio. kr. til hjælpemidler. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Flygtninge 7.642, , , ,1 Drift, rammebelagt , , , ,7 ØU Afbalancering, BFU 0, , , ,8 B&K samlet behov , , , ,7 ØU Familierådgivning 1.667, , , ,1 BFU Skole, Dagtilbud og Familie , , , ,1 BFU Pædagogik og undervisning 466,5 466,5 466,5 466,5 BA Samlet behov 3.109, , , ,1 ØU Jobcenter/myndighed 2.609, , , ,1 ØU Kontanthjælp 500,0 500,0 500,0 500,0 SO Hjælpemidler 200,0 200,0 200,0 200,0 Drift, ikke rammebelagt , , , ,5 SA Aktivering - introduktion 3.750, , , ,0 SA Aktivering - integration , , , ,7 SA tab på tomgang husleje 500,0 500,0 500,0 500,0 SA Etableringsudgifter 1.290, , , ,0 SA Resultattilskud , , , ,0 SA Tolkeudgifter 2.000, , , ,0 SA Grundtilskud , , , ,9 SA Integrationsydelse* , , , ,3 SO medfinansiering 1.400, , , ,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) - 6. Konsekvenser for andre politikområder - 7. Tidligere besparelser / udvidelser

6 Ændringsforslag Økonomiudvalget Administration ØU (40-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Tidlig indsats for forsikrede ledige 2. Beskrivelse af forslag Flere af landets kommuner har inden for det sidste år iværksat investeringer med henblik på at nedbringe forsørgelsesudgifterne. Udtræk fra Danmarks statistik og jobindsats.dk viser, at kommuner med et højere udgiftsniveau på den aktive beskæftigelsesindsats har oplevet en lavere stigning i forsørgelsesudgifterne. Forskningen viser, at hyppigere og intensive samtaler har betydning for længden af ledigheden. Særligt for borgere tæt på arbejdsmarkedet. For at teste om dette også gælder for Esbjerg Kommune vil jobcentret lave et pilotprojekt for et afgrænset antal forsikrede ledige. Borgerne i pilotprojekt vil få flere og længere samtaler i starten af ledighedsperioden. Forsikrede ledige udenfor pilotprojektet vil blive indkaldt til det lovpligtige antal samtaler. Alle borgere uanset om de deltager i pilotprojektet eller ej vil få en indsats i overensstemmelse med lovens bestemmelser. I indsatsperioden vil jobcentrets tre branchegrupper få tilført 6 ekstra myndighedsårsværk hver, hvilket giver en samlet udgift årlig udgift på 2,5 mio. kr. Det forventes, at den gennemsnitlige ledighed svarende til en årlig besparelse på 1,724 mio. kr. på forsørgelsen. Der er dog regnet med halvårseffekt i projektets første år. Samlet set giver forslaget en besparelse på 1,033 mio. kr. i hele budgetperioden. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Det vil være en forøgelse af serviceniveauet for at kunne spare på forsørgelsesudgifterne. 4. Økonomi Beløb i kr. Indsatsområde / resultatkrav Styrket indsats for forsikrede ledige 1.638,1 776, , ,8 Forsørgelse -861, , , ,8 Administration 2.500, ,0 0,0 0,0 Områdets totale budget , , , ,3 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ansættelse af 6 årsværk i Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser I de sidste tre års budgetter er jobcentrets ramme for 2017 blevet reduceret med 7,88 mio. kr. svarende til en reduktion på 9 %

7 Økonomiudvalget Administration ØU (40-2) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Geokodning og Adresseregistrering 2. Beskrivelse af forslag Med baggrund i SKAT s nye ejendomsvurderingssystem som tages i anvendelse i 2019, bliver kommunerne pålagt en række bundne opgaver allerede fra efteråret Alle kommuner er også i gang med supplering og kvalitetssikring af adresser, som fra 1. januar 2017 alene skal foregå i DAR (Danmarks Adresseregister). BBR/Geokodning SKATs nye system til ejendomsvurdering stiller krav til nye og mere præcise registreringer i BBR samt geokodning af bygninger på kort primært erhvervsbygninger, skov- og landbrugsbygninger samt tekniske anlæg. Opgaverne vil komme løbende i perioden med start i efteråret 2016 for Esbjerg Kommunes vedkommende. Der er både tale om nye registreringer og fremtidige registreringer / vedligehold. Det handler bl.a. om: Erhvervsbygninger skal have nye og mere præcise anvendelseskoder. Erhvervsbygninger skal opdeles i enheder med adresser, anvendelseskoder og arealer, ligesom der er krav om flere tekniske anlæg i BBR, samt registrering af arealer på altaner og tagterrasser ved ejerlejligheder. Ukendte bygninger registreres i BBR eller lovliggøres (byggesag). Vedligeholde registreringerne og løbende foretage nye registreringer ud fra de nye krav. Opgaven er vigtig, idet borgerne den 1. november 2016 får mulighed for at rette digitalt i BBR og placere bygninger på kort. Herudover kommer der i 2016 og 2017 nye bekendtgørelse med nye regler for såvel ejerne som for kommunerne herunder skærpede registreringsfrister. Kommunerne er forpligtet til at understøtte SKAT med geokodningen af bygningerne på kort, dvs. kommunen skal: Godkende de erhvervsbygninger som SKAT har geokodet. Hjælpe med geokodning af resterende bygninger (komplicerede). Evt. registrering af ukendte bygninger i BBR og efterfølgende geokodning. Vedligeholde geokodningen fortløbende Adresseregistrering I 2013 blev kommunerne som en del af Grunddataprogrammet pålagt, at kvalitetssikre kommunens adresser, samt supplere med nye adresser på en række områder. Dette arbejde forventes afsluttet i I forbindelse med adresseprogrammet er oprettet et nyt adresseregister (DAR), hvor alle adresser skal oprettes, ændres eller slettes. I 2017 kommer der en ny adressebekendtgørelse der vil stille skærpede krav til kommunernes adressemyndighed ift. hurtighed og kvalitet og håndtering af et forventet større antal lovliggørelser og borger- og virksomhedshenvendelser. KL har meddelt kommunerne, at medarbejder ressourcerne på adresseområdet bør fastholdes; dels i lyset af kommende kvalitetssikringsopgaver, dels for at kommunerne kan håndtere daglig drift af adresseområdet, herunder sikre

8 opfyldelse af de nye krav i den ny bekendtgørelse. Økonomi Såvel BBR/Geokodning som Adresseregistrering er kommunerne forpligtede til at løse. Opgaverne er på mange måder koblet sammen, og tænkes derfor fremover løst og håndteret i tæt samarbejde. Herudover fremgår det af økonomiaftalen af 10. juni 2016 mellem KL og Regeringen, at der er afsat midler til understøttelse af opgaverne vedr. Geokodning/BBR, og på et orienteringsmøde afholdt af SKAT, er det blevet oplyst, at det for Esbjerg Kommune betyder: 2017: kr. 2018: kr. 2019: kr. (samme beløb hvert år fremover) Økonomibetragtningerne i forbindelse med adresseregistrering er, at der vil være øgede udgifter til adresseopgaverne, herunder det generelle vedligehold af adresser; men også at kommunerne samlet fra 2018 og frem vil have reducerede udgifter på andre områder i kommunens forvaltninger grundet de bedre adresser. Der vurderes behov for 2 årsværk til løsningen af ovenstående opgaver. Udover medfinansieringen ifbm. Geokodning/BBR, vil der være behov for yderligere kr. i alt ca. 1 mio. kr. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Geokodning og Adresseregistrering, drift 277,0 285,0 421,0 421,0 Drift 1.000, , , ,0 Indtægt -723,0-715,0-579,0-579,0 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Området tilføres 2 årsværk. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

9 Ændringsforslag Økonomiudvalget Administration ØU (40-3) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Energibesparende foranstaltninger i Administrationsbygninger 2. Beskrivelse af forslag På belysningssiden vurderes at der er et energibesparelsespotentiale idet LED lysrør nu har de samme gode lystekniske egenskaber som lysstofrør. Desuden har de andre fordele bl.a.: Lyset tænder for fuld styrke med det samme. Levetiden er væsentligt længere med færre lyskildeskift til følge. ( timer mod timer for lysstofrør). LED lysrørs elforbrug er ca. det halve af hvad traditionelle lysstofrør bruger. Det foreslås at der afsættes 0,5 mio. kr. til udskiftning af lysstofrør med LED rør i administrationsbygninger. Erfaringsmæssig har investering i LED lysrør en simpel tilbagebetalingstid på 6-7 år, svarende til en årlig driftsbesparelse på ca kr. ved en investering på 0,5 mio. kr. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Udskiftning til LED lysrør 500,0-75,0-75,0-75,0 Anskaffelse, Drift 500,0 0,0 0,0 0,0 Besparelse, Drift 0,0-75,0-75,0-75,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Siden kommunesammenlægningen er Administrationsbygningerne i lighed med andre områder blevet beskåret med de udmeldt sparerammer. Desuden har der siden år 2009 ikke været fremskrivning på art 2 og 4 budgetterne

10 Ændringsforslag Plan & Miljøudvalget Miljø PM (20-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Strategisk Energiplanlægning 2. Beskrivelse af forslag Strategiske energiplaner er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold på tværs af kommunegrænserne. Der er tale om at planlægge for et mere fleksibelt og energieffektivt system, med henblik på, at omstillingen til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på den måde, der er samfundsmæssigt mest energieffektiv. Udarbejdelse af en strategisk energiplan for de tre kommuner i Storbyregion Esbjerg vil medvirke til at sikre en målrettet udvikling indenfor området og til at undgå fejlinvesteringer. SE, Energnist og Din forsyning har tilkendegivet, at de vil deltage i et sådant projekt, som forventes afsluttet ultimo Et fælles strategisk energiplan skal derfor ses som retningsgivende for hvad, der er energimæssigt fornuftigt fremadrettet. For Esbjerg kommunens vedkommende søges der finansiering til eksterne konsulenter, i alt kr ,- Teknik & Miljø afholder interne projekttimer inden for egen drift. Den Strategiske Energiplanlægning danner også grundlag for valg af placering af datacenter. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Strategisk Energiplanlægning, drift 225,0 225,0 0,0 0,0 Områdets totale budget 252,8 252,8 252,8 252,8 5. Personalekonsekvenser Der vil være tale om medfinansiering, hvor Teknik & Miljø afholder interne projekttimer inden for egen driftsramme. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

11 Ændringsforslag Teknik & Byggeudvalget Veje og grønne områder TB (20-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Remisen i Ribe 2. Beskrivelse af forslag Det er konstateret at grunden er forurenet, hvilket bør udbedres inden grunden og ejendommen overgår til videre projektering. En oprensning af grunden anslås til kr. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Remisen i Ribe, drift 300,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget -713,3-41, , ,1 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

12 Teknik & Byggeudvalget Veje og Grønne områder TB (20-2) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Gentænkning af kollektivtrafik, drift 2. Beskrivelse af forslag På baggrund af store budgetmæssige udfordringer for den kollektive bustrafik i perioden blev der i budget tilført området 7,8 mio. kr. i 2015 og 8 mio. kr. i 2016 medens de økonomiske udfordringerne i 2017 og frem skulle afvente en gentænkning af den kollektive bustrafik. Til analysearbejdet afsatte Byrådet kr. Formålet med gentænkningen er at opnå økonomisk balance i den kollektive bustrafik. På baggrund af analysen er der nu formuleret et forslag til udviklingen af den kollektive bustrafik i Esbjerg Kommune. Der er udarbejdet 3 forskellige forslag, der alle tager udgangspunkt i det samme stambusnet. Forskellen mellem de 3 forslag ligger i serviceniveauet, hvor forslag 1 har højeste serviceniveau med kvarterdrift i stambusnettets primære korridorer på hverdage. Forslag 2 har ligeledes kvarterdrift på hverdage dog halvtimes drift i perioden kl og forslag 3 har 20 minutters drift i dagtimerne på hverdage. Til sammenligning køres der på hverdage i halvtimedrift på de fleste bybuslinjer i dag. Fælles for de 3 forslag er, at der på de supplerende linjer køres i timedrift dvs. med 20 minutters interval på fællesstrækningerne hele driftsdøgnet herunder til en vis grad også aften og weekend. Forslagenes økonomi er således: Forslag ,9 mio.kr ,3 mio.kr ,3 mio.kr ,9 mio.kr. Forslag ,6 mio.kr ,6 mio.kr ,6 mio.kr ,3 mio.kr. Forslag ,7 mio.kr ,0 mio.kr ,4 mio.kr ,0 mio.kr. Det anbefales, at der ved budgetlægningen afsættes 1 mio. kr. til understøttende markedsføring og kampagner i forbindelse med implementeringen af det nye rutenet for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for at øge passagertallet og dermed forbedre indtjeningsgrundlaget for den kollektive bustrafik. Fastholdes det nuværende rutenet og serviceniveau vil den økonomiske udfordring være:

13 2017: 6,2 mio.kr. 2018: 7,1 mio.kr. 2019: 7,1 mio.kr. 2020: 7,0 mio.kr. Beregningen af økonomi for nuværende rutenet m.v. tager udgangspunkt i Sydtrafiks budgetforslag for pr. 27. maj 2016 samt Esbjerg Kommunes budgetforslag for til 1. behandlingen. Der er i dette udviklingsforslag taget udgangspunkt i forslag Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Gentænkning af kollektivtrafik, drift 9.600, , , ,0 Drift Forslag , , , ,0 Drift markedsføring m.v ,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget , , , ,9 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser I forbindelse med budget er der indarbejdet følgende politiske ændringsforslag: Forventet merindtægt på 2,8 mio.kr./år fra 2016 Forhøjelse af budgettet på grund af indførelse af rejsekort med 3,2 mio.kr. i I forbindelse med budget er der indarbejdet følgende politiske ændringsforslag: Forhøjelse af budgettet med 7,8 mio.kr. i 2015 og 8,0 mio.kr. i 2016 til imødegåelse af mindre indtægter ved faldende passagertal og indførelse af rejsekort. Afsættelse af 0,3 mio.kr. til udvikling/optimering af den kollektive trafik

14 Børn & Familieudvalget Skole BF (10-1a) Budget Forslagstype: Udviklingsforsalg 1. Udvikling af Cosmosskolen med opstart 1. januar Beskrivelse af forslag Igennem en lang årrække, har afdeling Bakke oplevet, at forældre i stigende grad har fravalgt skolen, og i stedet benyttet det frie skolevalg til at placere deres børn på andre skoler i Esbjerg by. Det drejer sig om såvel folke- som privat/fri skoler. Det har medført, at op mod 70% af eleverne i afdeling Bakkes skoledistrikt, i dag går på en anden skole. Ud over at affolke afdeling Bakke, betyder det også, at visse af naboskolernes klassekvotienter presses højt op af det store antal elever der egentlig er hjemmehørende på afdeling Bakke. Der ønskes nu iværksat et skoleudviklingsprogram, der har som strategiske målsætninger: - At der fortsat er en skole i Jerne, der er en integreret del af lokalområdets kultur og historie. - At skabe en bæredygtig afdeling, hvor flere elever bosiddende i området vælger afdeling Bakke til. Visionen for programmet er at: - Idræt er integreret ind i Cosmosskolens hverdag - Afdeling Bakke udvikler sammen med ungdomsuddannelserne nye veje til, at eleverne klarer sig godt i uddannelsessystemet. - Afdeling Bakke er stedet hvor skolevæsenet kan eksperimentere med moderne undervisningsformer. Der tilbydes ekstraordinære gode rammer for at klasser og årgange fra hele kommunen tilbydes innovative, teknologiske og kreative undervisningsforløb. Programmet baserer sig på 4 elementer: 1. Udvikling af Cosmosskolen som idrætsskole med en fælles tonet linje i overbygningen, der baserer sig på sport og teknologi. 2. Hands-on organisering med praksisorienteret undervisning. 3. Opbygning af højt-kvalificerende undervisningsmuligheder inden for Science og teknologiområdet til brug for hele skolevæsenet. 4. Udvikling af tiltag og aktiviteter, der fremmer, at afdeling Bakke anvendes som og opleves som lokalområdets skole i Jerne. Idrætsskolen betyder, at alle elever i Cosmosskolen har 6 lektioner idræt om ugen fra klassetrin. Den tonede linje kaldet Sport+ betyder, at der tilbydes en fælles tonet linje med såvel traditionelle idrætsdiscipliner samt esport, hvor computerspil indgår i et samspil med idrætslige aktiviteter. Alle elever i overbygningen skal fortsat kunne gå i en almen overbygning på de enkelte afdelinger. Som en del af Sport+ skal der tilbydes enkeltelever fra individuelle sportsgrene at modtage tilbud, der tilgodeser deres behov for fysisk træning og udvikling samt understøtter deres idrætslige udvikling indenfor deres sportsgren. Hands-on betyder, at der skal udvikles undervisningsformer, der fremmer elevernes uddannelsesmuligheder, valg og overgang til ungdomsuddannelserne. Dette projekt skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelserne og UC Syd. I forbindelse med Hands-on tankesættet er der allerede etableret et samarbejde med Løkkefondens drengeakademi med henblik på en kompetenceudvikling af lærere på afdeling Bakke, der kan udvikle turboforløb for elever fra skolerne i

15 Esbjerg, der kan profitere heraf i forhold til deres videre skoleuddannelse. Turboforløbene får plads til 32 elever årligt for alle skoler og det afvikles i lokaliteter uden for de eksisterende skoler. Science Learning Lab betyder, at der skabes muligheder for, at klasser og årgange fra hele kommunen tilbydes ekstraordinære gode rammer for innovative, teknologiske og kreative undervisningsforløb. Der skal indgås samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner i området og øvrige samarbejdspartnere om udviklingen af dette tilbud, som vil underbygge Esbjerg Kommunes satsning som science-kommune i forhold til Esbjerg som energimetropol. Udvikling af tiltag og aktiviteter, der fremmer, at afdeling Bakke anvendes som og opleves som lokalområdets skole i Jerne, betyder at foreninger, forældre og relevante kommunale aktiviteter tænkes ind i skolens fysiske rammer, så skolen i højere grad end tilfældet er i dag anvendes af lokalområdet til lokalområdets aktiviteter. Udviklingen af Cosmosskolen som helhed og afdeling Bakke falder i tråd med en bredere indsats i Østerbyen, der koncentrerer sig om et løft af Stengårdsvejsområdet og et samarbejde med Realdania om en kobling af dette område med det uddannelsestilbud, der er omkring University College, Esbjerg Gymnasium og afdeling Bakke. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Målsætningen er, at genskabe afdeling Bakke som den foretrukne folkeskole for Jerne området og en bæredygtig selvstændig enhed i Cosmosskolen. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Udvikling af Cosmosskolen, afdeling Bakke, drift Beløbsrammen anvendes til: - Styrkelse af læringsindsatsen (5/12 i 2017) - Styrket ledelse på afdeling Bakke - Projektkonsulent - Idrætskoordinator ½-tids - Understøttende undervisningstimer anvendes til idrætstimer i et omfang sådan at alle fra kl. har 6 lektioner idræt ugentlig (5/12 i 2017) - Kompetenceudvikling af personalet - Samarbejde med ungdomsuddannelserne (5/12 i 2017) - Science learning lab - Læringssupport til to-sprogede elever 5/12 i Idrætsskole (5/12 i 2017) - Turboforløb for fagligt svare elever (DrengeAkademiet) 4.000, , , ,0 Områdets totale budget , , , ,1 5. Personalekonsekvenser 1. januar 2017 ansættes 1 afdelingsleder, 1 projekt koordinator og ½-tids idrætskoordinator. 1. august 2017 besættes 6-7 årsværk med medarbejdere til styrkelse af læringsindsatsen og support til tosprogede elever.

16 6. Konsekvenser for andre politikområder Intet 7. Tidligere besparelser / udvidelser Intet

17 Ændringsforslag Børn & Familieudvalget Skole BF (10-2) Budget Forslagstype: Udviklingsforsalg 1. Ændring af søskenderegel for indskrivning til skole 2. Beskrivelse af forslag Det foreslås at reglerne for indskrivning til skole ændres, således at søskende (helog halvsøskende) får krav på optagelse på den afdeling, hvor pågældende har søskende, uagtet bestemmelsen om antal elever i klasserne i henhold til Sektorplan for Skoleområdet. I de nuværende indskrivningsregler hedder det, at Søskende til elever på afdelingen går forud for andre børn. Søskende defineres som værende hel- og halvsøskende. I forbindelse med indskrivningen til skole i januar/februar måned 2016 har der været en del forældrehenvendelser om søskendereglen, som kan virke uhensigtsmæssig. På baggrund heraf blev der truffet en formandsbeslutning om en midlertidig dispensation fra søskendereglen således at søskende havde krav på optagelse i den afdeling hvor pågældende har søskende. Denne formandsbeslutning blev efterfølgende taget til efterretning i Børn & Familieudvalget. En permanent ændring af søskendereglen, som anført ovenfor, kan eventuelt udløse flere ressourcer, afhængig af antal elever i de konkrete klasser hvor der optages søskende. På baggrund af det faktisk indskrevne antal elever i børnehaveklasse til skoleåret 2016/2017 har ovennævnte formandsbeslutning medført ressourcetildeling til yderligere én børnehaveklasse i skoleåret 2016/2017. Det er usikkert om det fremadrettet vil medføre ekstra klasser, hvorfor der i dette forslag ikke er indregnet en merudgift ved at indføre søskendereglen. Såfremt det viser sig, at søskendereglen medfører oprettelse af en ekstra klasse reguleres dette ved den anvendte budgetmodel for området. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Søskende har altid krav på at blive optaget på den afdeling hvor pågældende har søskende. Ændringen indarbejdes i Vedtægt for styrelsen af Esbjerg Kommunes Skolevæsen med tilhørende bilag, i afsnittet vedr. Indskrivning. 4. Økonomi Det er usikkert om det fremadrettet vil medføre ekstra klasser, hvorfor der i dette forslag ikke er indregnet en merudgift ved at indføre søskendereglen. Såfremt det viser sig, at søskendereglen medfører oprettelse af en ekstra klasse reguleres dette ved den anvendte budgetmodel for området. Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav

18 Ændring af søskenderegel for indskrivning i skole 0,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget , , , ,1 5. Personalekonsekvenser Intet. 6. Konsekvenser for andre politikområder Intet. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Intet

19 Ændringsforslag Børn & Familieudvalget Skole BF (10-3) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Omlægning af parkeringspladsen ved Vadehavsskolen, Egebækvej. 2. Beskrivelse af forslag Egebæk-Hviding Beboerforening og Lokalråd Ribe Syd har fremsat ønske om en bevilling til omlægning af parkeringspladsen ved Vadehavsskolen, Egebækvej. Der er pt. ensrettet indkørsel til skolen, således at biler og busser skal krydse en lille sti, som fører alle cyklende børn til cykelstativerne ved skolen samt til klubben. Udkørsel sker via Kultur- og aktivitetscentrets parkeringsplads, som bl.a. bliver beskadiget af skolebusserne. Ved en omlægning af parkeringspladsen, således at udkørsel sker fra skolens parkeringsplads, opnås en mere sikker skolevej for eleverne, ligesom det undgås at lave skader på Kultur- og Aktivitetscentrets parkeringsplads. Bogbussen vil fortsat kunne holde på Kultur- og Aktivitetscentrets parkeringsplads. Udkørslen kan etableres ved at nedlægge tre parkeringspladser, som kan etableres andet sted på området. Forslaget er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets møde med Lokalrådet Ribe Syd. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Intet. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Omlægning af parkeringspladsen ved Vadehavsskolen, Egebækvej, drift 350,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget 2.904, , , ,1 5. Personalekonsekvenser Intet. 6. Konsekvenser for andre politikområder Intet. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Intet

20 Børn & Familieudvalget Dagtilbud BF (20-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Dagplejen Ændret tildeling af rammebeløb pr. barn 2. Beskrivelse af forslag I alle daginstitutioner og dagplejen tildeles via tildelingsmodellen et fast beløb pr. indmeldt barn til blandt andet indkøb af beskæftigelsesmaterialer, kurser og efteruddannelse af personale. Det årlige beløb pr. indmeldt barn i daginstitutionerne udgør kr. og det årlige beløb pr. indmeldt barn i dagplejen udgør kr. Dagplejen som pasningstilbud skal på lige fod med de kommunale og selvejende daginstitutioner leve op til Dagtilbudslovens bestemmelser samt kommunens vedtagne politikker og strategier i forhold til Børn og Unge Politikken, Paradigmeskiftet og strategi for læring. Det er derfor vigtigt, at dagplejens personale kompetenceudvikles på lige fod med personalet i daginstitutionerne, således at der tilbydes høj faglig kvalitet i dagplejen og således at den tidlige sporing og indsats varetages af kompetente medarbejdere, som er fagligt ajour. Det foreslås at tildelingen af rammebeløb pr. indmeldt i dagplejen ændres til et niveau der er sammenligneligt med daginstitutionerne. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ændringen vil betyde øget kvalitet i dagplejen ved opkvalificering og kompetenceudvikling af personalet samt indkøb af pædagogiske beskæftigelsesmaterialer og værktøjer. 4. Økonomi Tidshorisont for implementering: 1. januar Forslaget vil betyde en øget forældrebetaling samt større tilskud til privat pasning. Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Dagplejen, ændret tildeling af 1.200, , , ,0 rammebeløb pr. barn Drift rammebeløb pr. barn brutto 1.220, , , ,0 Drift forældrenes egenbetaling brutto -305,0-305,0-305,0-305,0 Drift friplads- og søskendetilskud brutto 60,0 60,0 60,0 60,0 Drift - udgift til tilskud brutto 225,0 225,0 225,0 225,0 Områdets totale budget til ramme pr. barn til dagplejen (netto) 857,7 856,5 844,6 844,6 5. Personalekonsekvenser Ingen

21 6. Konsekvenser for andre politikområder Intet 7. Tidligere besparelser / udvidelser Driftsbesparelse på netto kr. årligt fra 2014 ( kr. i 2014). Omlægning af administrative ledelsesfunktioner besparelse netto på kr. årligt fra 2016 ( kr. i 2016)

22 Børn & Familieudvalget Familie BF (30-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Digitalisering af plejefamilier 2. Beskrivelse af forslag Der er behov for at digitalisere kommunikationen mellem plejefamilier, Familierådgivning og Familieplejekonsulenterne. Plejefamilierne har i dag ikke mulighed for at udveksle sikre elektroniske data med Familierådgivningen i forbindelse med deres ansættelse. Det betyder usmidige og længerevarende arbejdsgange, der potentiel også kan medføre, at personfølsomme data ikke behandles i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. I forbindelse med supervision samt faglig rådgivning og vejledning via Familieplejekonsulenterne, vil muligheden for at være i elektronisk dialog med plejefamilierne via fagsystemet Bosted, også være understøttende for den enkelte plejefamilie. Det vil desuden give mulighed for systematisk at følge op på opgavevaretagelse og effekten af anbringelse i plejefamilier. For at sikre den mest kvalitative opgaveløsning fremadrettet og i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes digitaliseringsstrategi, forslås det, at alle plejefamilier får Ekkey, adgang til Citrix og Office licens. Det sikrer den elektroniske kommunikation mellem plejefamilie og Esbjerg Kommune samt giver mulighed for at benytte Bosted som fagsystem. Det forudsættes at plejefamilierne selv har PC og mobil tlf., hvilket vil indgå som del af forventningsafstemningen ved indgåelse af plejekontrakt. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Som en del af implementering af Paradigmeskifte version 2.0 er der fokus på, at børn og unge med anbringelsesbehov tilbydes dette i en plejefamilie. På denne måde sikres barnet stadig opvækstvilkår i en familiemæssig ramme, hvor dette vurderes fagligt muligt. Anbringelser er jf. Paradigmeskifte som udgangspunkt det sidste alternativ, da Esbjerg Kommune tilstræber at støtte barnet eller den unge med forebyggende og hjemmebaserede indsatser, hvor dette er muligt. Det betyder, at børn, der nu anbringes, ofte har flere og/eller mere komplekse udfordringer ligesom forældresamarbejdet kan fordre en særlig indsats fra plejefamiliens side. Familie & Forebyggelse har udviklet tilbud, som eksempelvis Kommunale Plejefamilier og Fritidsfamilier, der er i stand til at håndtere mere komplekse opgaver. Men også de generelt godkendte plejefamilier modtager børn, der har mere komplekse problemstillinger. Derfor vil en digitalisering af plejefamilierne og mulighed for at benytte et fagsystem, være med til at understøtte deres opgavevaretagelse og optimere Familie & Forebyggelses mulighed for at følge op på effekt og sikre den rette supervision, vejledning og rådgivning.

23 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Digitalisering af plejefamilier, drift 600,0 275,0 275,0 275,0 Etablering af IT 500,0 0,0 0,0 0,0 Etableringsudgifter personale 100,0 0,0 0,0 0,0 Fremtidig drift IT 0,0 200,0 200,0 200,0 Fremtidig drift personale 0,0 75,0 75,0 75,0 Områdets totale budget 2.991, , , ,0 Digitalisering og IT medfinansierer kr. til etableringsudgiften, hvilket er aftalt. 5. Personalekonsekvenser Udvidelse af personaleressourcen ca. 0,2 årsværk. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser

24 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-1) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Blue Water Arena afhjælpning af rust- og dueproblemer 2. Beskrivelse af forslag Efter ibrugtagning af Blue Water Arena har det vist sig, at der er ekstraordinære store vedligeholdelsesomkostninger på stålkonstruktionerne især stålspær og TV platform. Problemstillingen har været fremsat over for entreprenøren og der blev i sin tid udbetalt kr. fra garantien til bl.a. løsning af dette problem. Dette har dog vist sig langt fra at være tilstrækkeligt. Arenaen er opført med bærende elementer af beton og stål. Stålkonstruktionerne er afleveret malerbehandlet. Malerbehandlingen på stålkonstruktionerne er ikke af en kvalitet, der giver den forventede holdbarhed. Det indebærer ekstraordinært store vedligeholdelsesomkostninger. Der er også problemer med et stort antal duer, som holder til i tagkonstruktionen og især på spær flangerne. Deres ekskrementer forstærker nedbrydningen af den beskyttende maling. Dette problem blev ekstra forstærket, da den gamle Termoplastbygning blev revet ned. De duer, der opholdt sig her søgte til Blue Water Arena. Det har vist sig umulig at skræmme duerne væk. For at få et overblik over status på rust og dueproblematikken bestilte Sport & Event Park Esbjerg (SEPE) i samarbejde med Børn & Kultur, Sekretariat en tilstandsvurdering af overfladebehandlingen hos Rambøll. Denne tilstandsvurdering beskriver, hvad og hvordan malervedligehold kan udføres, og hvordan dueproblemet kan løses samt diverse forebyggende inddækninger. Ejendomme vurderer, at Esbjerg Kommune bør følge rapportens anbefalinger som omhandler en vedligeholdelsesplan med turnus for overfladebehandling med samtidig etablering af duespærrere. Planen starter med en intensiv proces over 3 år efterfulgt af normalt vedligehold og herefter ny turnus for overfladebehandlinger fra år Der er forudsat et øremærket driftstilskud til SEPE til formålet. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Øremærket driftstilskud til SEPE til overfladebehandling og dueprojekt på Blue Water Arena, driftstilskud eksl. tilskudsmoms 1.468, , ,0 23,1 Områdets totale budget (tilskud SEPE) , , , ,4

25 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Der har gennem de senere år løbende været reduktioner på tilskud til Sport & Event Park Esbjerg samt opjusteringer ifm. udvidelse af facilitetsmassen

26 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-2) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Maritimt Center på Esbjerg Strand 2. Beskrivelse af forslag Afholde brugermøder og ekskursion, udarbejde rumfordelingsprogram og endelig afvikle arkitektkonkurrence. Esbjerg Byråd har godkendt lokalplan, som indeholder en udvidelse af Esbjerg Havn mod nord. Lokalplanen giver mulighed for at flytte maritimt relaterede foreninger fra eksisterende havneområder til Esbjerg Strand, så hovedparten af Esbjergs maritime foreninger kan samles i ét område og sikre foreningerne tidssvarende og attraktive forhold i et nyoprettet maritimt miljø. De maritime foreninger tilgodeses med to bygninger, der indeholder de faciliteter, foreningerne har udtrykt ønske/behov for. Der er i drøftelserne om bygningerne taget hensyn til den synergi, der opstår ved at flere forskellige foreninger har klubog værkstedsfaciliteter i umiddelbar tilknytning til hinanden. I lokalplanen er der krav til valg af etageantal, byggematerialer, farver, tagformer m.v., der må fx bygges i tre etager. For at give optimale vilkår for de maritime foreningers aktiviteter på vandet, bliver området, hvor foreningerne skal ligge, lagt i et lavere niveau (kote 2,5), så der skabes uderum i relation til vandet. Bygningerne til de maritime foreninger skal indeholde: - klub-, møde- og kursuslokaler med diverse teknisk udstyr - maritime laboratorie- og undervisningslokaler - køkkenfaciliteter - værkstedsfaciliteter til renovering, afslibning, maling og øvrig vedligeholdelse af materiel - omklædningsfaciliteter også vådomklædningsrum - toiletter, bad, sauna - skyllefaciliteter til materiel - depotrum til opbevaring af materiel, evt. udhæng på værksted til depot - tørrerum - sikringsrum til gasflasker - evt. kontorfaciliteter 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Afholde af brugermøder og ekskursion, udarbejde rumfordelingsprogram og afvikle arkitektkonkurrence for maritime foreningshuse på Esbjerg Strand, drift Områdets totale budget (intet at sammenligne med) 800,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

27 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen

28 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-3a) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Tilskud til dramaturgstilling på Ribe VikingeCenter 2. Beskrivelse af forslag Ribe VikingeCenter søger om årligt tilskud på 2/3 af lønudgifter til dramaturgstilling, for at sikre fortsættelsen af forsøgsprojektet LEVENDE FORMIDLING af tro, tanke og tilværelse i vikingetidens Danmark. Projektet er i forsøgsperioden støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond med 70 % af lønudgiften. Dramaturgens rolle er at nytænke/levendegøre og kvalitetsudvikle formidlingen samt igangsætte ny publikumsnære aktiviteter, men er samtidig også ansvarlig for løbende opkvalificering af håndværkere, formidlere, produktionsskoleelever, frivillige arbejdsgrupper og gæstevikinger. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Intet 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Tilskud til dramaturgstilling, drift ekskl. tilskudsmoms 292,3 292,3 292,3 292,3 Områdets totale budget 304,3 304,3 304,3 304,3 5. Personalekonsekvenser Intet 6. Konsekvenser for andre politikområder Intet 7. Tidligere besparelser / udvidelser Omfattet af generelle rammebesparelser

29 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-04) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Esbjerg Ensemble søger om ekstraordinært tilskud i forbindelse med 50-års jubilæum 2. Beskrivelse af forslag Esbjerg Ensemble søger om et ekstra tilskud på kr. for at markere aktiviteter i jubilæumssæsonen Tiltagene vil bestå af en generel opgradering af program og markedsføring, som vil kræve et stærkere bemandet kontor og øget økonomisk ramme i planlægningsfasen (program, samarbejdsaftaler, fundraising m.m.). Følgende satsningsområder planlægges: Gæstende solister in residence med funktion også som coach og kurator Bestillingsværker Jubilæumskoncert i Musikhuset foråret 2018 Udvikling af nye koncertformer for børn og unge med bestillingsværk i samarbejde med Kulturskolen Projektor-koncert i Esbjergs offentlige rum, event i samarbejde med Sonic College Lancering af festtidsskrift Minidokumentar om ensemblets historik og videre potentiale Opgradering af ensemblets digitale platform EE music box Landsdækkende turné i samarbejde med Esbjerg Musikforening Udenlands turné og udvekslingsforløb med 3 udvalgte internationale ensembler 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Jubilæumstilskud til Esbjerg Ensemble (drift, ekskl. tilskudsmoms) 245,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget 3.528, , , ,2 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Diverse rammebesparelser, og i forbindelse med budgetlægningen en reduktion på 10% med virkning fra

30 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-5) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Tilskud til international orgelkonkurrence for unge organister 2. Beskrivelse af forslag Syddansk Musikkonservatorium søger om tilskud kr. til afvikling af en international orgelkonkurrence (Wadden Sea International Organ Competition), som afvikles i januar Konkurrencen er åben for organister af alle nationaliteter under 35 år, og der udvælges maks. 24 deltagere fra ansøgerfeltet. En betragtelig præmiesum sikrer international bevågenhed og tiltrækning af de største talenter. Konkurrencen vil fokusere på komponister og organister, som regionen har fostret eller huset, heriblandt Peter Møller, Jesper Madsen og Rued Langgaard. Som en integreret del af konkurrencen afholdes Orglets Dag, hvor de semifinalister, der ikke kommer i finalen, opfører deres konkurrenceprogram i ni regionale kirker. Samarbejdspartnere er bl.a. et udvalg af vadehavsregionens kirker, musikskoler og organister, Folkekirkens Kirkemusikskole i Løgumkloster, Esbjerg Sangakademi, Marcussen & Søn, Rued Langgaard Selskabet i Ribe, Kulturregion Vadehavet Projektet opererer med et budget på kr. Konservatoriets egenfinansiering udgør kr., og derudover er det på ansøgningstidspunktet lykkedes at rejse kr. i sponsorater, heriblandt kr. fra Kulturregion Vadehavet. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Tilskud til international orgelkonkurrence (drift, ekskl. tilskudsmoms) Områdets totale budget (intet at sammenligne med) 196,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen

31 Ændringsforslag Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-6c) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Indgåelse af partnerskaber med private interessenter om etablering af anderledes bevægelsesredskaber 2. Beskrivelse af forslag I idrætsstrategien (godkendt af Byrådet 18. maj 2015) er der fokus på udbredelse af selvorganiseret idræt i det offentlige rum. Tiltaget skal sikre, at flere partnerskaber mellem Esbjerg Kommune og private udbydere øges. Midlerne skal anvendes til idrætsredskaber i by, park og/ eller ved boligområder. Udgangspunktet er, at leverandørerne opsætter redskaberne og Esbjerg Kommune finansierer opsætningen. Esbjerg Kommune vil tage kontakt til virksomheder, som gerne vil afprøve nye godkendte redskaber, men mangler et udstillingsrum til deres produkter. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen ændringer i forhold til målsætninger/serviceniveau beskrevet i budgetmæssig sammenhæng. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Indgåelse af partnerskaber med private interessenter om etablering af anderledes bevægelsesredskaber, drift Områdets totale budget (intet at sammenligne med) 500,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen

32 Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid KF (10-7) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Tilskud til Vadehavets Formidler Forum 2. Beskrivelse af forslag Vadehavets Formidler Forum (VFF) søger om tilskud til aflønning af koordinator for udvikling af aktiviteter og formidling i Nationalpark Vadehavet. Friluftsrådet har finansieret VFF s koordinerende funktion siden 2006 med medfinansiering fra Nationalparken siden Styregruppen for VFF ser gerne, at samarbejdet mellem de 4 vadehavskommuner, Naturstyrelsen, Nationalparken og Friluftsrådet forstærkes og fokuseres på formidlingsområdet. Et led heri er, at VFF-koordinatoren fremover ansættes af nationalparkens sekretariat, men at tilrettelæggelsen af koordinatorens arbejde forsat sker i tæt samarbejde med VFF. Nationalparken tænkes at finansiere de administrative omkostninger, IT, telefon, transport m.m. ( kr. årligt) og kommunerne tænkes at bidrage økonomisk til løn. Friluftsrådet har tildelt et tilskud på kr. for perioden , men tilskuddet kan fordeles over 2 eller 3 år. VFF har udarbejdet 2 budget-/tilskudsmodeller. Model 1 (inkl. tilskudsmoms) Bidragsyder År 1 År 2 År 3 Friluftsrådet Esbjerg Fanø Tønder Varde Nationalparken I alt Model 2 (inkl. tilskudsmoms) Bidragsyder År 1 År 2 Friluftsrådet Esbjerg Fanø Tønder Varde Nationalparken I alt Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Model 2 (ekskl. tilskudsmoms)

33 Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Tilskud til Vadehavets Formidler Forum, drift (ekskl. tilskudsmoms) 126,5 126,5 0,0 0,0 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen

34 Esbjerg Kommune Budget

35 Ændringsforslag Økonomiudvalget Byudvikling ØU (10-50) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Salgsindtægt, Landejendom 2. Beskrivelse af forslag Esbjerg Kommune ejer én ejendom med 2 lejemål, som er beliggende inde midt i et boligområde, hvor af det ene på nuværende tidspunkt er udlejet. Der er på ejendommen tinglyst bestemmelser om fredning og en færdselsret. Det samlede areal udgør m 2 Det er vurderet at salget af ejendommene kan indbringe 2,25 mio. kr. Regulering på driften på netto 27,5 t. kr. pr år kan først effektueres når salget er gennemført. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau - 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Salgsindtægt, Landejendom ,5 27,5 27,5 27,5 Anlæg, salgsindtægter ,0 0,0 0,0 0,0 Drift, udvendigvedligeholdelse Drift, forsikringer, skatter og afgifter Indtægter, husleje -44,2-44,0 115,7-44,2-44,0 115,7-44,2-44,0 115,7-44,2-44,0 115,7 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) - 6. Konsekvenser for andre politikområder - 7. Tidligere besparelser / udvidelser

36 Ændringsforslag Økonomiudvalget Byudvikling ØU (10-51) Budget Forslagstype: Ændringsforslag 1. Fremrykning af arealerhvervelse til bolig- og erhvervsformål 2. Beskrivelse af forslag På grund af øget efterspørgsel fremrykkes budget til opkøb af arealer til bolig- og erhvervsformål fra 2017 til Fremrykningen er i overensstemmelse med Byggemodningsplanen. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau - 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Fremrykning af budget til arealerhvervelse til bolig- og erhvervsformål ,5 0,0 0,0 0,0 Anlæg ,0 0,0 0,0 0,0 Lån 9.589,0 0,0 0,0 0,0 Renter 234,9 0,0 0,0 0,0 Afdrag 383,6 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Fremrykningen er i overensstemmelse med rammebudget til byggemodning under Teknik & Forsyningsudvalget, Veje & Grønne områder. 7. Tidligere besparelser / udvidelser

37 Ændringsforslag Økonomiudvalget Politisk organisation ØU (30-50) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Afsættelse af uprioriteret anlægspulje 2. Beskrivelse af forslag Der oprettes en anlægspulje, hvis formål er tredelt: 1. Reservere tilstrækkelig finansiering til at gennemføre et anlægsprogram på ca. 170 mio. kr. om året (netto) 2. Give byråd og forhandlingsudvalg et bedre prioriteringsredskab 3. Sikre en hensigtsmæssig styring af kommunens anlægsprojekter Projekterne, som indgår i puljen kan defineres som projekter, der afsættes til senere politisk prioritering: o Mere idemæssigt funderede bygge- og anlægsprojekter (og anlægstilskud), hvor der ikke fuldt er klarhed over plangrundlag, byggeprogram og licitation m.v. o Anlægsprojekter, der knytter sig til byrådets mere langsigtede udviklingsplaner o Anlægsprojekter, der knytter sig til udbygningsplaner eller sektorplaner på de store velfærdsområder, men hvor plangrundlaget endnu ikke er afklaret o Investeringer til vedligeholdelse af kommunens kapitalapparat, som endnu ikke er klarlagt o Projekter, hvortil der søges eksterne fonde eller lignende, men hvor der endnu ikke er opnået tilsagn om finansiering af den samlede anlægsudgift. Liste over de forslag, som på nuværende tidspunkt indgår i anlægspuljen: Forslag: Anlægssum: Kunstmuseet 9.400,0 Tilskud til udbygning af Esbjerg Universitets Campus ,0 Renovering af Birkevangens to afdelinger 2.500,0 Nygårdsvej renovering 1.700,0 Børnebakken renovering 3.000,0 Børnehuset Kvaglund renovering 1.000,0 Udbygning af Auraskolen, afd. Sønderris ,0 Norddalsparken, nybyggeri ,0 Korskro Motorsportscenter - fælles udviklingsplan for hele 5.848,8 området Skads Multihal 8.121,0 I alt ,8 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau - 4. Økonomi Anlægspuljen er afsat med baggrund i at udfylde anlægsrammen op til 170 mio. kr. i de to sidste overslagsår og er en videreførelse af den pulje, som blev afsat i forbindelse med sidste års budgetlægning.

38 Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Uprioriteret anlægspulje, anlæg 0,0 0, , ,6 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) - 6. Konsekvenser for andre politikområder - 7. Tidligere besparelser / udvidelser

39 Økonomiudvalget Administration ØU (40-50) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Etablering af elevator i Administrationsbygningen Kirkegade 74, en bygning i 4 etager. 2. Beskrivelse af forslag I umiddelbar nærhed af Rådhuset (indenfor ca. 150 m) er der pt. kommunal administration på adresserne Frodesgade 30 og Kirkegade 74. Disse tre centralt beliggende bygninger er alle på 4 etager og betragtes som sammenhængende rent administrationsbygnings- og vedligeholdelsesmæssigt (høj prioritet). I dag er der elevatorer på Rådhuset og i Frodesgade 30 men ikke i Kirkegade 74, hvilket er uhensigtsmæssig for både borgere/brugere og de ansatte. Etableringen af elevatoren Kirkegade 74 ønskes både for at gøre bygningen mere (handicap)tilgængelig og for at ensrette den med Rådhuset og Frodesgade 30, da disse tre bygninger sandsynligvis fortsat vil danne kernen omkring den kommunale administration i Esbjerg Kommune på grund af beliggenheden. I 2017 går allerede planlagte og budgetterede håndværksmæssige arbejder på bygningen Kirkegade 74 i gang (ny tagbelægning og tiltag til forbedring af indeklima), hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at etablere en udvendig elevator på bygningen samtidig, idet taget alligevel bliver åbnet. Kirkegade 74 rummer i dag 5 forskellige afdelinger med forskellige målgrupper. Sundhedsplejen, Børnecenter Administration, Ungecenter Administration, Familieplejen og Eventsekretariatet. Afdelinger der i forskelligt omfang modtager gæster, både interne og ofte også eksterne gæster. I dag er det på grund af trapper ikke muligt at modtage gangbesværede gæster eller ansatte på de 3 øverste etager. Brugerne beretter: Det opleves i dag ofte som et problem (på grund af trapperne) at få leveret varer, brochurer, printerpapir mv. til de respektive afdelinger, hvorfor det derfor ofte er personalet, både de der arbejder i huset og de tekniske servicemedarbejdere, der må bære varer, papir mv op og ned ad trapperne. I forhold til arbejdsmiljøet, så vil det også være en fordel med en elevator. Det medfører ofte tunge løft for medarbejderne, når de selv skal bære varer mv. op og ned, hvilket også medfører en uhensigtsmæssig risiko for løfteskader og fald på trappen, når hænderne ikke er fri til at holde om gelænderet. Det er desuden uhensigtsmæssigt tidskrævende at måtte gå mange gange. Elevatoren vil desuden, sammen med indeklimaforbedringerne næste år, kunne sikre at bygningen fremover lever op til de standarder, man normalt forventer af en kontorbygning. Etablering af elevator på bygningen Kirkegade 74 beløber sig til 0,6 mio. kr. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Forslaget understøtter Byrådets vision om at sikre egnede og vedligeholdte lokaler og bygninger for brugere, ansatte og politikere i forbindelse med administrationen af Esbjerg Kommune.

40 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Etablering af elevator Kirkegade 74, Anlæg 600,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Forslaget vil være til gavn for brugerne af Kirkegade 74 uanset kommunal tilhørsforhold. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Siden kommunesammenlægningen er Administrationsbygningerne i lighed med andre områder blevet beskåret med de udmeldt sparerammer. Desuden har der siden år 2009 ikke været fremskrivning på art 2 og 4 budgetterne

41 Ændringsforslag Økonomiudvalget Finansiering ØU (60-50) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Grundkapital til Alment Nybyggeri 2. Beskrivelse af forslag Gennem den seneste årrække er boligorganisationernes venteliste vokset, dette sammenholdt med at Esbjerg Kommunes Vision 2020 og Vækststrategi, viser at der er behov for flere almene boliger i kommunen. Ved budgetlægningen besluttede byrådet, at der i budgetperioden gennemsnitlig skulle indarbejdes 10 mio. kr. årligt fra 2016, for at tilgodese det stigende behov for almene boliger. Grundkapitalen er til og med % af anlægssummen, og fra 2019 er grundkapitalen 14%. Esbjerg Kommunes andel af grundkapitalen ved 10 % er: - Pr. familiebolig (110 m 2 ) kr. - Pr. ungdomsbolig (50 m 2 ) kr. Behovet for almene boliger har i det senest år udviklet sig, i takt med det stigende behov for flygtningeboliger. Ministeriet har med baggrund i dette afsat en pulje til tidskud til almene boliger, der er målrettet flygtninge. Der lægges op til, at der i den kommende budgetperiode, indarbejdes grundkapital til boliger der både tilgodeser flygtninge, men ligeledes det fortsatte behov for flere ungdomsboliger og familieboliger. I løbet af efteråret 2015 blev der udarbejdet en strategi for opførelse af alment nybyggeri. Med baggrund i denne, boligorganisationernes ønsker og flygtningesituationen, er grundkapitalbehovet for den kommende budgetperiode sammensat. Grundkapitalbehovet for den kommende budgetperiode er mio. kr. Med denne pulje er der midler til: familieboliger, heraf 120 der er målrettet flygtninge ungdomsboliger, heraf 120 der er målrettet flygtninge. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Grundkapital til Alment nybyggeri , , ,0 0,0 Grundkapital til almene boliger målrettet , ,6 0,0 0,0 flygtninge Pulje til tilskud til almene boliger målrettet , ,5 0,0 0,0 flygtninge Grundkapital til familieboliger 6.400,0 0, ,0 0,0

42 Grundkapital til ungdomsboliger 5.800,0 0,0 0,0 0,0 Områdets totale budget 8.668, , ,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Budget ØU(60-52) Grundkapital til almene boliger 9,7 mio. kr. i Budget ØU(60-50) Grundkapital til Alment Nybyggeri 7,3 mio. kr. i 2016, 7,0 mio. kr. i 2017, 10,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. i Budget ØU (60-51) Kapitaltilførsel til Almenboligområdet 3,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i

43 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 30. august 2016 Sagsid 16/7648 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Notat vedr. Almene boliger i Esbjerg Kommune Indhold 1. Indledning Vision 2020 og Vækststrategi Behovet Overvejelser om placeringer for nye boliger Almene boliger der kan målrettes flygtninge Grundkapital Forslag til ny grundkapital Anbefaling...9 Telefon

44 Teknik & Miljø Økonomi & Personale 1. Indledning Esbjerg Kommune er et område i vækst med flere indbyggere, nye virksomheder, flere arbejdspladser og flere studerende. Væksten er i god tråd med ambitionerne beskrevet i Esbjerg kommunes Vision 2020 og Vækststrategi: indbyggere og studerende i En væsentlig parameter i forhold til at tiltrække flere indbyggere er at sikre et passende udbud af attraktive boliger, herunder almennyttige boliger. Selvom kommunen i dag har et varieret boligmarked, som kan tilbyde boliger til alle, så skal Esbjerg Kommune sammen med boligforeningerne udvikle og skabe flere attraktive og gode boliger, der matcher borgernes behov uanset alder, indkomst og sociale forhold. 2. Vision 2020 og Vækststrategi 2020 For at understøtte Esbjerg kommunes ambitioner og mål beskrevet i Vision 2020 og Vækststrategi 2020 blev der i 2015 udarbejdet Strategi for alment nybyggeri. Strategien blev til i samarbejde mellem boligorganisationerne og Esbjerg Kommune, hvor man fælles lagde rammerne for fremtiden for de almene boliger og det almene byggeri. Strategi for alment nybyggeri danner grundlag for en strategisk tilgang til fordeling af midler til alment byggeri og rummer en fælles opmærksomhed på følgende fokuspunkter: 1. Boliger til alle 2. Tidssvarende boliger og boligområder 3. Boligernes placering 4. Balanceret økonomi De almene boliger i Esbjerg Kommune skal være attraktive og sunde boliger, hvor der er plads til alle uanset alder, indkomst eller sociale forhold, og i fremtiden stadig udgøre ca. 25% af den samlede boligmasse. 3. Behovet På møde mellem Esbjerg Kommune og boligorganisationer i december 2015 blev almene boligers placering i de kommende år drøftet, og følgende blev udtrykt: Ungdomsboliger: Der er enighed om, at ungdomsboliger primært skal opføres i Esbjerg Centrum. Der er også opmærksomhed på ungdomsboligernes placering ift. uddannelsesinstitutionerne. Familieboliger: Placeringerne skal primært være i Bramming by, Tjæreborg by samt i og omkring Esbjerg. I Bramming og Tjæreborg vil der være tale om tæt/lav bebyggelse, mens der i Esbjerg vil være tale om både tæt/lav (lokalområderne) og meget gerne også etagebyggeri (centrum)

45 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Ønsker fra boligforeninger Af det senest fremsendte materiale fra boligforeningerne fremgår det, at 6 boligorganisationer har 21 projekter, hvori der ønskes etableret ca. 800 nye almene boliger i Esbjerg Kommune. Fordelingen af boligtyper er følgende: familieboliger fordelt på 17 projekter 149 ungdomsboliger fordelt på 4 projekter Boligforeningernes ventelister Der er aktive ansøgere på ventelisterne, heraf er der 172 studerende. Ifølge boligorganisationerne er en del af disse dog gengangere, dvs. de står flere gange på listen. Der er derfor igangsat yderligere analyse af boligorganisationernes ventelister med det formål at rense den for gengangere, og ikke mindst nå frem til svar på følgende: 1. I hvilket selskab hører den boligsøgende til? 2. Hvad er den boligsøgendes nuværende postnummer? 3. Hvad er den boligsøgendes aktive anciennitet, dvs. hvor lang tid har man været aktivt søgende på venteliste? 4. Hvor stor en bolig ønsker den boligsøgende? (Antal værelser) 5. Hvor ønsker den boligsøgende at den fremtidige bolig skal ligge? (Postnummer) Analysen foretages i maj/juni 2016 i samarbejde med boligorganisationerne. For at få et indblik i omfanget og problematikken, er der i samarbejde med Varde Boligadministration lavet en foreløbig analyse af deres venteliste som pilotprojekt. Den viser, at: Varde Bolig Administration har 251 på ventelisten til boliger i Esbjerg Kommune, men reelt kun 128 hvis man renser for gengangere. Af de 128 på ventelisten kommer 42 fra andre kommuner end Esbjerg Kommune. Vardes Bolig Administrations venteliste indeholder kun ansøgere til familieboliger, og 111 af de 128 ønsker en 3-4 værelses bolig. Hvis man foretager en opskalering af resultaterne fra Varde Boligadministration til alle boligorganisationerne, vil det betyde, at: Boligorganisationerne har på ventelisten til boliger i Esbjerg Kommune, men kun ca hvis man renser for gengangere. Det vurderes, at boligsøgende er på 2 til 3 boligforeningers venteliste. Hvis dette er korrekt, er der reelt cirka 1500 på venteliste, hvis man regner med at alle boligsøgende er på 3 ventelister. Den yderligere analyse vil dog kvalificere dette. Af de på ventelisten kommer en 1/3 fra andre kommuner end Esbjerg Kommune, dvs. ca Særligt for ungdomsboliger Specifikt for ungdomsboliger udarbejder Studiebolig Esbjerg en kvartårlig statistik, bilag 1. Statistikken viser den aktuelle venteliste efter ungdomsboliger i Esbjerg pr. 2. kvartal

46 Teknik & Miljø Økonomi & Personale I nedenstående tabel fremgår antallet på venteliste fra udvalgte uddannelsesinstitutioner (top 3) samt det samlede antal på venteliste fra alle uddannelsesinstitutioner fordelt på 1. og 2. kvartal 2016: Venteliste ungdomsboliger Uddannelsesinstitution 1. kvt kvt UC Syd SDU Esbjerg Erhvervsakademiet Sydvest Alle uddannelsesinstitutioner i alt Til eksempel vurderer UC Syd, at der er et stort behov for flere ungdomsboliger hvilket ventelisterne også udtrykker. Ventelisten skal i øvrigt ses i den sammenhæng, at uddannelsesinstitutionerne i juni/juli igen optager mange nye studerende. STAY-konceptet Som et led i at fastholde studerende efter endt uddannelse har bl.a. Aalborg Kommune arbejdet med STAY-konceptet, der bl.a. sikrer attraktive boliger for nyuddannede. Aalborg Kommune har arbejdet med to modeller; den ene er at opføre studieboliger som familieboliger med fortrinsret for studerende, hvorved beboerne ikke skal fraflytte ved endt studie. Den anden mulighed er at opføre boliger, hvor nyuddannede har fortrinsret. STAY-boligerne skal altså bygges som familieboliger, hvor der gives fortrinsret til studerende. Ved at etablere mindre familieboliger til dette formål, gives der mulighed for en mere fleksibel indretning end f.eks. ved en ungdomsbolig. De kan bygges større, indrettes som deleegnede og kan målrettes grupper som par og enlige med børn. STAY-konceptet kan tilpasses udfordringerne og ambitionerne i Esbjerg Kommune og samtidigt sammentænkes med behovet for almene boliger målrettet flygtninge, som har en anbefalet størrelse på ca. 60 m2 og 80 m2. Dermed vil almene boliger tilpasset flygtninge på sigt kunne anvendes som STAY-boliger. 4. Overvejelser om placeringer for nye boliger Som følge af bl.a. konkrete henvendelser fra private investorer og dialogen med boligorganisationerne kan Teknik & Miljø pege på følgende potentielle placeringer af nye almene boliger: 1. Museumspladsen Der vil kunne etableres op til 250 blandede boliger i form af familie-, ungdoms- og flygtningeboliger. Bebyggelse kræver lokalplan. 2. Jernbanegadeområdet Der vil kunne etableres op til 140 ungdoms- og flygtningeboliger. Bebyggelse kræver lokalplan. 3. Teglværksgade/Falckgrunden - 4 -

47 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Der vil kunne etableres op til 60 ungdomsboliger. Bebyggelse kan indeholdes i den lokalplan der under udarbejdelse i forbindelse med det aktuelle projekt 4. Tovværksområdet Er et udviklingsområde, hvor der vil kunne etableres et ukendt antal familie-, ungdoms- og flygtningeboliger. Bebyggelse kræver lokalplan. Det nuværende Grådyb Kollegie indeholder 57 ungdomsboliger. 5. Bramming, tidligere Rådhus efter salg Der vil kunne etableres ca. 30 familieboliger Bebyggelse vil kræve lokalplan 6. Tjæreborg, Ejlif Krogagersvej Der vil kunne etableres ca. 20 familieboliger i forbindelse med projekt Next Step Village Bebyggelsen vil kunne indeholdes i gældende lokalplan Derudover kan det oplyses, at boligforeningen i Ribe er i gang med at ommærke 100 ungdomsboliger til 45 familieboliger. Etape 1 på Skyttevej står indflytningsklar d. 15. juni Resten er klar til indflytning i perioden 13. oktober 2017 til 12. januar Det skal bemærkes, at der er mulighed for at bruge 25%-reglen til anvisning af flygtninge i såvel Bramming som Ribe. Placeringen af almene boliger målrettet flygtninge skal, som det er tilfældet for ungdomsboliger, fortrinsvis finde placering i Esbjerg centrum. Det skal sikres, at børn i boligerne har skoleadgang i området. Børn & Kultur oplyser at Rørkærskole og Danmarksgadeskole vil kunne dække det behov, idet der dog på sigt kan blive behov for udvidelse af Spangsbjergskolen, som ligger forholdsvist tæt på bymidten og som om kort tid er forbundet med supercykelsti direkte til Esbjerg centrum. 5. Almene boliger der kan målrettes flygtninge Den 18. marts 2018 blev der indgået en topartsaftale mellem Regeringen og KL for etablering af almene boliger der kan målrettes flygtninge. Aftalen er som følgende: Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt kan kommunerne opføre boligerne større. I så fald skal mindst halvdelen af boligerne være mindre end 55 m2, og den enkelte kommune vil selv skulle finansiere de eventuelle merudgifter. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Kommunerne har fuld anvisningsret til boligerne, så de kan målrettes flygtninge. Med puljen forventes der, at kunne etableres i omegnen af små boliger. Det vil dermed indebære en betydelig aflastning af kommunernes boligudfordring. En fuld anvendelse af puljen vil betyde en samlet skønnet investering på i størrelsesordenen 8,5 mia. kr

48 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Den 4. maj 2016 blev det meddelt fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, at Esbjerg Kommune modtager op til kr. svarende til 240 boliger, hvor halvdelen skal være mindre end 55 m². Den dag boligerne ikke længere skal anvendes til flygtninge, er de anvendelige til ungdomsboliger, såfremt de er under 50 m², og som familieboliger ved mere end 50 m². Derfor skal boligerne til flygtninge ses i sammenhæng med den øvrige planlægning af ungdomsboliger og familieboliger, jf. nedenstående afsnit 6. Det følger af Integrationslovens 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunen, skal anvise en bolig. Såfremt der ikke kan anvises en permanent bolig, skal kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Kommunen råder primo maj 2016 over 193 midlertidige boliger, som primært er placeret på Nørremarkskolen og Bøge allé i Ribe. De flygtninge som anvises en midlertidig bolig vil få behov for en permanent bolig ligesom flere vil få familiesammenføringer. En udfordring som etablering af 240 almene boliger vil bidrage til at løse. Flygtningeboliger der er større end 50 m², men stadig ikke så store som en gennemsnitlig familiebolig, kan senere anvendes til unge, ud fra princippet om STAY-boliger. Ved etableringen af almene boliger målrettet flygtninge bør således være opmærksomhed på at 50 procent af boligerne pr. projekt har en størrelse under 50 m² og at man ved at etablere boliger i størrelsen 60 m2 og 80 m2 sikrer, at boligerne på sigt har den mulighed, at de kan anvendes til mindre familier f.eks. i overgangen mellem at være studerende og lille ny familie. Endelig bør boligernes placering imødekomme ambitionen om blandet byggeri på centrale placeringer i Esbjerg by. 6. Grundkapital KL havde i aftalen om den kommunale og regionale økonomi for 2016 søgt om regeringens tilslutning til at nedsætte det kommunale grundkapitalindskud til 10 % til og med Dette blev besluttet pr. 1. april Esbjerg kommunes andel af støttet byggeri udgør derfor 10 % i 2017 og Det betyder, at datoen for byrådets godkendelse af skema A er det, der er afgørende for hvad grundkapitalprocenten er. Dog vil projektet bortfalde såfremt, der ikke inden 9 måneder er fremsendt en skema B ansøgning. Projektet skal i givet fald fremsendes på ny, hvorved den nye dato for godkendelse vil være afgørende for grundkapitalen. Ved skema A ansøgningen, skal det oplyses hvorvidt der udarbejdes lokalplanændringer for gennemførsel af projektet. Lokalplansændringerne skal færdiggøres inden 9 måneders fristen for indsendelse af skema B. I Esbjerg Kommunes budget 2015 og 2016 er der afsat grundkapital til 46 ungdomsboliger i Teglværksgade og 66 ungdomsboliger i Borgergade

49 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Derudover er der på nuværende tidspunkt afsat grundkapital til 50 ungdomsboliger og 76 familieboliger. Herudover har Esbjerg Kommune imødekommet: 1. B32 fik d. 4. maj 2015 tilsagn fra Byrådet om, at de kan starte planlægningsfasen for Helhedsplanen i afdeling 8, Hedegårdene. Helhedsplanen omfatter ommærkning af familieboliger til ca. 100 studieboliger. 2. Ungdomsbo fik d. 4. maj 2015 tilsagn fra Byrådet om, at 30 familieboliger beliggende Strandby Kirkevej 133, ommærkes til ungdomsboliger. 3. Ribe Boligforening fik d. 16. november 2015 tilsagn fra Byrådet om helhedsplan vedr. Ribe Boligforening afd. 32. Helhedsplanen omfatter renovering af almene boliger på 4 forskellige adresser i Ribe samt afhændelse af 59 ungdomsboliger på Kastanie Allé Sund & Omsorg fik ved Budget tilsagn fra Byrådet om ommærkning og ombygning af ældreboliger til 30 ungdomsboliger på Nygårdsvej/Sjællandsgade

50 Teknik & Miljø Økonomi & Personale 7. Forslag til ny grundkapital I nedenstående følger forslag til behov for grundkapital fordelt på typer af almene boliger og placering. Der er ikke indarbejdet forslag til grundkapital til Tjæreborg eller de andre mellembyer. Tabel 1: Oplæg til fordeling af grundkapital Økonomi Boligtype/Lokation Slåenvej Teglværksgade Borgergade Museumspladsen Jernbanegadeområdet Tovværksområdet Bramming Total Budget 2015 (Igangsatte projekter) Familieboliger (budget ) Ungdomsboliger (budget ) Ungdomsboliger Flygtningeboliger 50 m² Flygtningeboliger 60 m² Flygtningeboliger 80 m² Familieboliger Grundkapital total Note: Der er afsat 9,7 mio.kr. til grundkapital i budget 2015, og aktuelt anvendt 8,6 mio. kr. Den resterende grundkapital indgår som finansiering af fremtidige projekter. Note: Grøn illustrere projekter, der er igangsat. Laksefarvet illustrere projekter, hvor der er afsat budget. Gul illustrere projekter, der indarbejdes i budget Tabel 2: Oplæg til fordeling af antal boligtyper Antal boliger Boligtype/Lokation Slåenvej Teglværksgade Borgergade Museumspladsen Jernbanegadeområdet Tovværksområdet Bramming Total Budget Familieboliger (budget ) Ungdomsboliger (budget ) Ungdomsboliger Flygtningeboliger 50 m² Flygtningeboliger 60 m² Flygtningeboliger 80 m² Familieboliger Boliger total Note: Grøn illustrere projekter, der er igangsat. Laksefarvet illustrere projekter, hvor der er afsat budget. Gul illustrere projekter, der indarbejdes i budget

51 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Ved etableringen af 610 almene boliger, jf. tabel 2, vil der ud over det allerede budgetlagte i , være følgende budgetbehov for årene , jf. nedenstående tabel 3, i alt kr. Tabel 3: Yderligere grundkapitalbehov fordelt i årene Boligtyper/Grundkapital (kr.) Grundkapital til almene boliger målrettet flygtninge Pulje til tilskud til almene boliger målrettet flygtninge Grundkapital til familieboliger i Bramming Grundkapital til familieboliger i Esbjerg Grundkapital til ungdomsboliger i Esbjerg I alt yderligere grundkapitalbehov Af nedenstående tabel 4 fremgår hvilken betydning den yderligere grundkapital har i forhold til det vurderede aktuelle behov for almene boliger. Tabel 4: Yderligere grundkapitals betydning ift. aktuelt behov for boliger Nuværende behov Teglværksgade (Ungdomsboliger) Projekter I alt yderligere grundkapitalbehov Museumspladsen Jernbanegadeområdet Tovværksområdet Bramming Samlet antal nye boliger pba. yderligere grundkapital Behov efter planlagte projekter Familieboliger Ungdomsboliger Total Anbefaling Det anbefales, at der arbejdes videre med ovennævnte med henblik på udarbejdelse af et udviklingsforslag til afsætning af yderligere midler til grundkapital, herunder at der optages dialog med boligforeninger, projektudviklere og uddannelsesinstitutioner

52 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 30. august 2016 Sagsid 16/16226 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Almene Boliger Opfølgningsnotat Indhold 1. Baggrund for opfølgningsnotat Tilskud til almene boliger målrettet flygtninge Status på dialog med boligforeninger og projektudviklere Studiebolig Esbjergs venteliste på boliger...5 Telefon

53 Teknik & Miljø Økonomi & Personale 1. Baggrund for opfølgningsnotat På møde i Økonomiudvalget den 6. juni 2016 blev Almene Boliger i Esbjerg Kommune og det fremtidige behov behandlet. Beslutningen blev, at: 1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skulle ansøges om tilskud til 240 almene boliger målrettet flygtninge 2. Der arbejdes videre med, at almene boliger målrettet flygtninge etableres på de foreslåede områder, herunder at der til budgetlægningen udarbejdes et udviklingsforslag til afsætning af yderligere midler til grundkapital. Ligeledes blev byrådet på orienteringsmøde den 20. juni 2016 fortalt om fremtidige behov for almene boliger og herunder flygtningeboliger. I nedenstående er gengivet forslag til behov for grundkapital fordelt på typer af almene boliger og placering. Tabel 1: Oplæg til fordeling af grundkapital Boligtype/Lokation Budget 2015 (Igangsatte projekter) Familieboliger (budget ) Ungdomsboliger (budget ) Økonomi Slåenvej Teglværksgade Borgergade Museumspladsen Jernbanegadeområdet Tovværksområdet Bramming Total Ungdomsboliger Flygtningeboliger 50 m² Flygtningeboliger 60 m² Flygtningeboliger 80 m² Familieboliger Grundkapital total Note: Der er afsat 9,7 mio.kr. til grundkapital i budget 2015, og aktuelt anvendt 8,6 mio. kr. Den resterende grundkapital indgår som finansiering af fremtidige projekter. Note: Grøn illustrerer projekter, der er igangsat. Rosa illustrerer projekter, hvor der er afsat budget. Gul illustrerer projekter, der indarbejdes i budget

54 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Tabel 2: Oplæg til fordeling af antal boligtyper Antal boliger Boligtype/Lokation Slåenvej Teglværksgade Borgergade Museumspladsen Jernbanegadeområdet Tovværksområdet Bramming Total Budget 2015 Familieboliger (budget ) Ungdomsboliger (budget ) Ungdomsboliger Flygtningeboliger 50 m² Flygtningeboliger 60 m² Flygtningeboliger 80 m² Familieboliger Boliger total Note: Grøn illustrerer projekter, der er igangsat. Rosa illustrerer projekter, hvor der er afsat budget. Gul illustrerer projekter, der indarbejdes i budget Teknik & Miljø har på ovenstående baggrund arbejdet videre og været i dialog med boligforeninger, projektudviklere og uddannelsesinstitutioner. 2. Tilskud til almene boliger målrettet flygtninge Den 1. juli 2016 modtog Esbjerg Kommune meddelelse om, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fuldt ud imødekom kommunens ansøgning og er blevet tildelt en ramme på kl kr. svarende til 240 boliger. Kommunalbestyrelsen har frem til senest den 31. december 2017 til at meddele tilsagn om støtte (skema A tilsagn) om etablering af almene familieboliger. Den samlede kvote udgjorde på landsplan 640 mio. kr. Der er sammenlagt fordelt 515 mio. kr. Det er ikke oplyst, om det bliver muligt at søge på den resterende del af den afsatte kvote. Teknik & Miljø er i løbende kontakt med ministeriet om muligheden. 3. Status på dialog med boligforeninger og projektudviklere På baggrund af dialogen med boligforeninger, projektudviklere og uddannelsesinstitutioner er i nedenstående beskrevet status for de områder hvor de almene boliger placeres. Museumspladsen På området vil kunne etableres op til 250 blandede boliger i form af familie-, ungdoms- og flygtningeboliger. Arealet er kommunalt. Bebyggelsen kræver lokalplan. Den 22. juni 2016 modtog Teknik & Miljø meddelelse om, at Boligforeningen Fremads bestyrelse på møde den 21. juni, havde - 3 -

55 Teknik & Miljø Økonomi & Personale besluttet at indgå i et byggesamarbejde med Ungdomsbo på Museumspladsen, hvis muligheden skulle opstå. Jernbanegadeområdet På området vil kunne etableres op til 140 ungdoms- og flygtningeboliger. Bebyggelse kræver lokalplan. Teknik & Miljø har afholdt møde med projektudvikleren. Interessen er intakt og projektet konkretiseres løbende. Selskabet er i øvrigt i dialog med boligselskaber om etableringen af et byggesamarbejde. Teglværksgade Som led i det eksisterende projekt på området etableres 46 ungdomsboliger. Processen forløber planmæssigt frem, herunder lokalplansudarbejdelse, og der er i øvrigt et tæt samarbejde med kommunens Taskforce om projektet for hele området. Herudover er Teknik & Miljø i dialog med projektudvikleren ift. etableringen af yderligere 48 flygtningeboliger og 30 familieboliger. Tovværksområdet I området vil kunne etableres et antal familie-, ungdoms- og flygtningeboliger. Bebyggelse på området kræver lokalplan. Det nuværende Grådyb Kollegie indeholder 57 ungdomsboliger. I budgettet for er afsat grundkapital til 40 familieboliger og i udviklingsforslaget er indeholdt grundkapital til 48 almene boliger målrettet flygtningen. Teknik & Miljø har møde med projektudvikler i august måned. Bramming (tidligere Rådhus) Det eksisterende Bramming Rådhus udgør ca m2. Teknik & Miljø vurderer at der ved en bebyggelsesprocent på 80 % vil være mulighed for at opføre op til m2 boligareal. Bebyggelse vil kræve lokalplan. I udviklingsforslaget er indeholdt grundkapital til 30 familieboliger. Teknik & Miljø er i dialog med Bramming Boligforening v. Villy Knudsen, som overvejer mulighederne. Borgergade Der etableres 69 ungdomsboliger som led i den afsatte grundkapital for budgettet Det er Esbjerg Almennyttig Boligselskab (EAB) som etablerer ungdomsboligerne på hjørnet af Borgergade og Jyllandsgade. Der er følgende tidsplan for sagsbehandling af projektet: Materialet modtages fra EAB i uge 33 Behandles på Økonomiudvalget den 26. september - 4 -

56 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Behandles på Byrådet den 3. oktober Slåenvej Der er 22 familieboliger under opførelse, hvor der afsat grundkapital i budgettet Skema B blev godkendt den 5. oktober 2015 og der er frist for indsendelse af skema C den 1. juni Studiebolig Esbjergs venteliste på boliger Teknik & Miljø har været i kontakt med Rektorkollegiet, v. Henrik Larsen, om den aktuelle status på uddannelsesinstitutionernes venteliste på ungdomsboliger. I nedenstående tabel fremgår antallet på venteliste fra udvalgte uddannelsesinstitutioner (top 3), samt det samlede antal på venteliste fra alle uddannelsesinstitutioner fordelt på 1., 2. og 3. kvartal 2016: Venteliste ungdomsboliger Uddannelsesinstitution 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. UC Syd SDU Esbjerg Erhvervsakademiet Sydvest Alle uddannelsesinstitutioner i alt Det fremgår, at antallet af boligsøgende er stabilt og i lyset af at der har været 1 % s fremgang i studieoptaget, vurderer Henrik Larsen, at behovet for ungdomsboliger stadig er meget aktuelt. Fra uddannelsesinstitutionernes side arbejdes der på at højne de studerendes gennemførelses-%, hvilket over tid ligeledes vil øge behovet for boliger og endelig er der en tro på at antallet af studerende generelt vil stige

57 Ændringsforslag Økonomiudvalget Finansiering ØU (60-51) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Kapitaltilførsel til Almenboligområdet 2. Beskrivelse af forslag Esbjerg kommune modtager løbende skrivelser fra Landsbyggefonden, hvori det fremgår hvilke helhedsplaner (renoveringsarbejder) i de almene boligafdelinger, der forventes gennemført i den kommende årrække. Boligorganisationerne anmoder Landsbyggefonden om gennemførsel af helhedsplaner, hvor det skønnes nødvendigt. Herefter planlægger Landsbyggefonden helhedsplanerne ud fra en udmeldt statsramme. I forbindelse med en helhedsplan skal Esbjerg Kommune bistå med en kapitaltilførsel. Kapitaltilførslen er individuelt i forhold til det enkelte projekt og har ikke sammenhæng med anlægsstørrelsen. I perioden 2017 til 2019 har Landsbyggefonden meddelt følgende behov for kapitaltilførsel til følgende afdelinger: Esbjerg Sociale Byggeselskab, afdeling 1 Stavangervej Boligforeningen 32, afdeling 8 Hedegårdene Bramming Boligforening, afdeling 4 Godthåbsparken Ungdomsbo, afdeling 26 Fyrparken Bramming Boligforening, afdeling 3 - Lærkevej/Præstebakken Fremad, afdeling 6 Siriusparken Ved årets budgetlægning afsættes midler i budgetåret og de efterfølgende overslagsår. Midlerne afspejler de indmeldinger, som Teknik & Miljø har modtaget på tidspunktet fra Landsbyggefonden. Til at imødekomme Landsbyggefondens fremtidige projekter i 2020 afsættes der 0,5 mio. kr. i Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Kapitaltilførsel til Almenboligområdet, finansiering 1.200,0 700,0 766,5 500,0 Områdets totale budget 8.668, , ,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger.

58 7. Tidligere besparelser / udvidelser Budget ØU(60-52) Grundkapital til almene boliger 9,7 mio. kr. i Budget ØU(60-50) Grundkapital til Alment Nybyggeri 7,3 mio. kr. i 2016, 7,0 mio. kr. i 2017, 10,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. i Budget ØU (60-51) Kapitaltilførsel til Almenboligområdet 3,0 mio. kr. i 2016 og 2,0 mio. kr. i

59 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. august 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen Mobilnummer Notat ØU (60-51) Kapitaltilførsel til Almenboligområdet. Kapitaltilførselsordningen Ordningen anvendes af Landsbyggefonden, til at understøtte almene boligafdelinger, som har behov for at få tilført kapital for at sikre en forsvarlig fremtidig drift. Der kan både være tale om kapitalgenopretning i afdelinger, som er blevet økonomiske nødlidende, og om kapitalindskud i forbindelse med renoveringssager, hvor fuld lånefinansiering vil bringe afdelingen i økonomiske vanskeligheder. Størrelsen af kapitaltilførslen vil altså afhænge direkte af afdelingens aktuelle økonomiske situation eller den økonomiske situation efter en eventuel renovering. Ved en kapitaltilførsel medvirker både boligorganisationen, långivende realkreditinstitut, Landsbyggefonden og beliggenhedskommunen efter følgende fordelingsnøgle: Boligorganisation: 20 % Realkreditinstitut: 20 % Landsbyggefond: 40 % Beliggenhedskommune: 20 % I den kommende budgetperiode, er der behov for kapitaltilførsel til følgende afdelinger på projekter godkendt af Landsbyggefonden: Esbjerg Sociale Byggeselskab, afdeling 1 Stavangervej Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgør 16 mio. kr. Den 27. januar 2016 oplyste Landsbyggefonden, at Esbjerg kommunes andel af kapitaltilførslen udgør kr. i budgetår Boligforeningen 32, afdeling 8 Hedegårdene Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgøre min. 50 mio. kr. Esbjerg kommunes andel af kapitaltilførslen forventes at udgøre kr. i budgetår Telefon

60 Teknik & Miljø Økonomi & Personale Projektet blev godkendt på møde i Byrådet den 4. maj Bramming Boligforening, afdeling 4 Godthåbsparken Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgøre min mio. kr. Esbjerg kommunes andel af kapitaltilførslen forventes at udgøre kr. i budgetår Ungdomsbo, afdeling 26 Fyrparken Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgøre 38.8 mio.kr. Esbjerg kommunes andel af kapitaltilførslen forventes at udgøre kr. i budgetår Bramming Boligforening, afdeling 3 - Lærkevej/Præstebakken Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgøre min. 35 mio. kr. Esbjerg kommunens andel af kapitaltilførslen forventes at udgøre kr. i budgetår Fremad, afdeling 6 Siriusparken Der er tale om en renoveringssag, hvor den samlede projektsum forventes at udgøre min. 35 mio. kr. Den 18. marts 2016 oplyste Landsbyggefonden, at Esbjerg kommunes andel af kapitaltilførslen udgør kr. i budgetår

61 Ændringsforslag Økonomiudvalget Finansiering ØU (60-52) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Eftergivelse af forsamlingshuses gæld til Esbjerg Kommune 2. Beskrivelse af forslag Som opfølgning på ansøgning fra Bryndum Forsamlingshus om eftergivelse af gæld besluttede Kultur & Fritidsudvalget den 9. februar 2016, at der i forbindelse med budgetlægningen for tages generel stilling til eftergivelse af forsamlingshuses gæld til Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommunes lån til forsamlingshuse udgør pr. medio kr. i alt fordelt med kr. på ét lån som henstår afdragsfrit med årlig rentebetaling. Rentebetalingen finansieres af tilskud fra Esbjerg Kommune kr. er under afvikling og forventes at udgøre kr. ultimo eventualrettighed sikret ved gældsbrev (rente- og afdragsfrit indtil forsamlingshuset overgår til andet formål eller sælges) i alt kr. 4. eventualrettighed sikret ved pantebrev (rente- og afdragsfrit) kr. Gældsbreve er ikke tinglyst og er dermed uden panterettigheder i forsamlingshusene. Kommuner må gerne støtte forsamlingshuse, og eftergivelse af gæld vil være lovlig støtte. Det anbefales, at der eftergives gæld pr for samlet kr., idet det ene lån på særlige vilkår med en restgæld på kr. fastholdes, idet dette vil blive vurderet særskilt på et senere tidspunkt. Samtidig nulstilles forventede indtægter for renter og afdrag i budgetperioden. Baggrunden for undtagelsesvist at afvige fra Esbjerg Kommunes normale principper i forhold til gældseftergivelse skal ses i lyset af, at der er tale om en række mindre lån samt hensynet til forsamlingshusenes efterfølgende finansielle prioriteringsmuligheder. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Intet 4. Økonomi Gæld under afvikling primo 2017 (forventelig kr.) er optaget i status og har dermed bevillingsmæssig betydning. Afdragene forfalder som anført nedenfor og de resterende kr. er til afvikling i Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Eftergivelse af forsamlingshuses gæld, finansiering 33,7 26,9 20,0 20,0 Områdets totale budget 33,7 26,9 20,0 20,0

62 5. Personalekonsekvenser Intet 6. Konsekvenser for andre politikområder Budgetbeløb afsat under Økonomi 7. Tidligere besparelser / udvidelser Intet

63 Ændringsforslag Økonomiudvalget Finansiering ØU (60-53) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. EGF-Hallen forslag om afdragsfrihed på et pantebrev og nedjusteret afdragsprofil på et andet pantebrev i perioden samt herudover permanent rentefritagelse 2. Beskrivelse af forslag EGF-Hallen fik den 26. juni 1991 tinglyst to pantebreve på henholdsvis kr. og ,10 kr. Pantebrevene har været rente- og afdragsfrie indtil nu, med undtagelse af et årligt afdrag på kr. i år på det ene pantebrev. Efter fusioneringen mellem Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole, har EGF- Hallen mistet en stor del af sine lejeindtægter, da handelsskolen ikke har behov for idrætsfaciliteter. Det er dog lykkes EGF-Hallen at få en lejeaftale med Esbjerg Realskole og Sankt Nikolaj Skole, men niveauet er langt fra det tidligere. EGF-Hallen ønsker rente- og afdragsfrihed på pantebrev A (pålydende kr.) i 10 år fra den 1. januar På pantebrev B (restgæld ,10 kr.) ønsker EGF-Hallen rentefrihed i 5 år fra den 1. januar 2017 samtidig med, at der afdrages kr. årligt. Det vil sige, at pantebrevet indfris med sidste afdrag i år EGF-Hallen har udarbejdet et budget der viser, at de ikke er i stand til at afdrage normalydelsen på de to pantebreve på henholdsvis kr. og kr. årligt, men at de kan afdrage de foreslåede kr. årligt på pantebrev B. Forvaltningen anbefaler derfor, at der bevilges afdragsfrihed på pantebrev A i 5 år, og at der afdrages kr. årligt på pantebrev B, indtil det er indfriet i Spørgsmålet om afdragsfrihed på pantebrev A skal genoptages i foråret 2021, når pantebrev B er indfriet. Økonomi oplyser, at EGF-Hallen som den eneste selvejende hal betaler renteudgifter på pantebreve til kommunen. Forvaltningen anbefaler derfor en permanent rentefritagelse på begge pantebreve. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Bevilling af permanent rentefrihed på 2 stk. pantebreve vedr. EGF-Hallen, afdragsfrihed i 5 år på pantebrev A samt årligt afdrag på kr. på pantebrev B, (ØU), finansforskydninger 174,5 174,4 174,5 123,6 Renter 75,9 59,4 41,5 21,9 Afdrag 98,6 115,0 133,0 101,7 Områdets totale budget (intet under KFU)

64 5. Personalekonsekvenser Ingen 6. Konsekvenser for andre politikområder Udviklingsforslaget vil blive indarbejdet under Økonomiudvalget, politikområde Finansiering. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ved budgetlægningen i oktober 2012 fik EGF-Hallen bevilget rente- og afdragsfrihed på begge pantebreve i perioden

65 Ændringsforslag Plan & Miljøudvalget Byfornyelse PM (10-50) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Byfornyelse i Bramming 2. Beskrivelse af forslag På baggrund af kommunens målsætning om at prioritere større byfornyelsesprojekter har forvaltningen søgt staten om midler til områdefornyelse centralt i Bramming. Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig har imødekommet ansøgningen og reserveret 4,5 mio. kr. fra den statslige områdefornyelsespulje til projektet. Desuden er der reserveret de nødvendige statslige rammemidler til friarealforbedringer (gårdforbedringer) mellem Storegade, Viadukten og jernbanen, og mellem Skolegade og Nørregade. Herudover er der mulighed for at søge en særlig statslig pulje til bygningsfornyelse i områder, der er omfattet af områdefornyelse. Der er således gode muligheder for at supplere områdefornyelsen med friarealforbedringer og målrettet bygningsfornyelse med henblik på at gennemføre en helhedsorienteret indsats. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Esbjerg Kommune har pt. reserveret statslige midler til en række nye indsatser inden for områdefornyelse, gårdforbedring og bygningsfornyelse, herunder indsatsen i Bramming. Der er imidlertid ikke kommunale byfornyelsesmidler til disse projekter på budgettet før efter Det skyldes, at de allerede igangsatte byfornyelsesprojekter optager de nuværende byfornyelsesmidler på kommunens budget. Såfremt byfornyelsesbudgettet ikke tilføres særskilte kommunale midler til byfornyelsen i Bramming, vil udgifterne hertil lægge beslag på det ordinære byfornyelsesbudget i yderligere år til og med 2024, alene for områdefornyelsens vedkommende, og frem til og med 2027, når gårdforbedring og bygningsfornyelse medregnes. For at undgå, at gennemførelsen af en byfornyelsesindsats i Bramming forhindrer kommunen i at udnytte de øvrige reserverede statslige pulje- og rammemidler, er det således nødvendigt at tilføre byfornyelsesbudgettet midler til byfornyelsesindsatsen i Bramming. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Byfornyelse i Bramming 40,0 146,5 444,4 990,1 Anlæg 1.300, , , ,0 Indtægt, Statsrefusioner -500, , , ,0 Lån -760, , , ,0 Afdrag 0,0 30,4 98,8 288,8 Renter 0,0 26,1 95,6 281,3 Områdets totale budget 7.290, , , ,5

66 Ministeriet for Udlændinge, Integration og Bolig har reserveret statslig udgiftsramme på 4,5 mio. kr. til områdefornyelse i Bramming. Dette beløb kommer til udbetaling som statslig refusion på 33%. Det vil sige, at udnyttelse af den statslige ramme kræver en kommunal egenfinansiering, der udgør mindst 9 mio. kr. Der er ligeledes reserveret statslig ramme til 2 gårdforbedringer i Bramming midtby (Skolegade og Storegade). Her udgør de statslige midler refusion på 50% af de støtteberettigede udgifter. Midler til bygningsfornyelse i området kan søges fra en særlig statslig pulje til bygningsfornyelse i områder, hvor der arbejdes med områdefornyelse. Også her udgør de statslige midler refusion på 50% af de støtteberettigede udgifter. Den kommunale egenfinansiering af områdefornyelse, bygningsfornyelse og gårdforbedringer kan lånefinansieres. De 16 mio. kr., der indgår i ændringsforslaget, omfatter: - Kommunal andel af områdefornyelse: 9 mio. kr. - Kommunal andel af gårdforbedringer: 4 mio. kr. - Kommunal andel af bygningsfornyelse: 3 mio. kr. 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

67 Teknik & Byggeudvalget Veje & Grønne områder TB (20-50a) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Fastholdelse af kapitalapparatet veje, fortove, broer og gadetræer 2. Beskrivelse af forslag Der er i foråret 2016 gennemført en analyse af tilstanden af kapitalapparatet inden for politikområdet Veje og Grønne områder. Det omfatter delområder: Kørebaner Cykelstier Fortove Afvanding; o Rendestensbrønde o Grøfter og rabatter Broer og bygværker Gadebelysning Signalanlæg Vejens udstyr; o Skilte & Udstyr o Vejafmærkning Gadetræer & Grønne områder Gennemgangen viser, at der på det samlede område er et misforhold mellem den økonomi, der er/har været afsat til området og den økonomi, der er nødvendig for fremadrettet at opretholde den nuværende tilstand. Det eksisterende budget udgør 81,4 mio.kr. Skal den nuværende tilstand fastholdes skal budgetrammen hæves til 99,6 mio.kr., svarende til en forhøjelse af budgettet på ca. 18 mio. kr. Skal tilstanden genoprettes, så der ikke er et efterslæb på området, skal budgettet øges yderligere. Hvis genopretningen ønskes gennemført på 20 år skal budgetrammen hæves til 107,3 mio. kr., svarende til en budgetforhøjelse på 25,9 mio. kr. Ønskes genopretningen gennemført på kortere tid, 10 år, skal budgettet øges yderligere, så der årligt afsættes 33,2 mio. kr. ud over det nuværende budget. For at begrænse udhulningen af kapitalapparatet anbefales det at afsætte, 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i Herefter afsættes fra ,9 mio.kr. i årene fremover så genopretningen kan gennemføres. Den endelige genopretning forskydes med indkøringsperiodens varighed. Det er inden for områderne kørebaner, fortove, afvanding via rendestensbrønde, broer, gadebelysning, signalanlæg, skilte og udstyr, vejafmærkning og gadetræer, hvor der er et utilstrækkeligt budget. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Med det nuværende budget vil der de kommende år ske en mærkbar reduktion i serviceniveauet. Det vil opleves i form af dårligere infrastruktur. Antallet af

68 gadetræer reduceres desuden i takt med at der kun kan plantes ca. 10% af de træer, der er behov for. Vælges det at tilføre området den tilstrækkelige økonomi vil infrastrukturen kunne genoprettes til et optimalt niveau, hvor renovering og udskiftning sker på baggrund af, hvad der samlet set er mest økonomisk fordelagtigt. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Fastholdelse af kapitalapparat veje, fortove, broer, gadetræer m.v. (genopretning på 20 år), anlæg 0, , , ,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) En forøgelse af budgettet på området vil medføre, at der skal tilknyttes personale til at udmønte den øgede aktivitet på området. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Som følge af, at betydelige dele af kapitalapparatet har en lang levetid, op til 100 år, kan en betydelig del af den nuværende økonomiske udfordring være skabt helt tilbage i den første halvdel af det 20. århundrede, hvor meget af infrastrukturen er anlagt. Der har derudover på området siden kommunesammenlægningen været gennemført rammebesparelser, som har medført en reduktion i kapitalapparatet. I forbindelse med hårde vintre for ca. 5 år siden blev der, i en 2 årig periode, tilført supplerende økonomi til reparationer af vinterskadede veje. Derudover er der i hvert af årene 2015 og 2016 og fremadrettet tilført området 5 mio.kr. til bevarelse af kapitalapparatet. Midlerne er allokeret til områderne broer, fortove og gadetræer

69 Teknik & Miljø Drift & Anlæg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 28. juni 2016 Sagsid 15/24748 Notat Udviklingsplan, fastholdelse af kapitalapparatet for veje, fortove, broer og gadetræer mm. Vejområdet er et af de væsentligste grundlag for byernes liv og Esbjerg Kommunes udvikling som Energi Metropol. Byens aktiviteter slider på veje, pladser, broer, cykelstier og fortove mm., der løbende skal vedligeholdes. Bevillingerne til vedligeholdelsen har i en årrække ikke været tilstrækkelige til at fastholde et godt niveau. Samtidig øges Kommunens ambitioner i disse år, og det betyder, at der i dag ikke kun er behov for at vedligeholde vejområdet, men i høj grad også for at investere i udvikling og genopretning, der kan bringe tilstanden op på et højere niveau. Vejområdet omfatter størstedelen af de offentlige arealer, der danner byens rum. Vejområdet består af de elementer, der binder kommunen sammen, og er en af forudsætningerne for, at kommunen kan udvikle sig til en attraktiv, sund og bæredygtig kommune at bosætte sig i/og leve i, som ønsket i Vision 2020 og Vækststrategien. Der er med bestand fra Vejdirektoratet og Rambøll udarbejdet en udviklingsplan for vejområdet, der også omfatter gadetræer og grønne områder. Udviklingsplanen giver et overblik over, hvilken tilstand de forskellige elementer på området er i, og hvor stort investeringsbehovet er for at udvikle/genoprette det enkelte element. De 10 elementer omfatter: Kørebaner Afvanding Stier Fortove Broer Gadebelysning Signalanlæg Vejafmærkning Skilte og vejudstyr Gadetræer og grønne områder. Telefon

70 Teknik & Miljø Drift & Anlæg For de fleste elementer er bevillingerne generelt ikke tilstrækkelige til at fastholde en god tilstand. Det betyder, at der opbygges et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, og at tilstanden løbende bliver dårligere. For hvert element er der gennemført en teknisk vurdering/undersøgelse af tilstanden. Denne vurdering afspejler et øjebliksbillede af den synlige tilstand på elementerne. Udviklingsplanen understøttes af en række interne tekniske notater, der detaljeret beskriver, hvorledes data og oplysninger er fremkommet inden for de 10 elementer. På baggrund af disse undersøgelser er der lavet beregninger og vurderinger for at skabe overblik over den forventede udvikling og behovet for genopretning. Genopretningen skal ikke kun sikre, at vejanlægget bevares, men også medvirke til at Esbjerg styrker sit grundlag for fremtidig vækst. Generelt er investeringsbehovet fastlagt ud fra en levealdersbetragtning, hvor det er formålet at opretholde en tilstand svarende til at 50 % af levealderen er tilbage for det enkelte element. Har elementet en levealder på fx 100 år skal der således investeres 1 % af nyværdien hvert år for at opretholde kapitalapparatet. For enkelte elementer giver dette imidlertid ikke mening pga. meget korte levetider. Her er der i stedet foretaget en konkret vurdering af en observerede samlede tilstand for elementet. For kørebaner, stier og fortove er investeringsbehovet vurderet på baggrund af observerede skader på belægningerne. Til at beskrive sammenhængen mellem udviklingen i vejområdets tilstand og de investerede midler er der opstillet fire scenarier. Disse scenarier giver et udgangspunkt for at vurdere, hvordan vedligeholdelsesindsatsen bedst håndteres. Scenarierne giver bud på, hvordan de fremtidige tilstandsniveauer og dermed bevillingsbehov kan fastlægges. SCENARIE 1 FASTHOLDELSE AF BUDGET SCENARIE 2 FASTHOLDELSE AF TILSTAND SCENARIE 3 GENOPRETNING OVER 20 ÅR SCENARIE 4 GENOPRETNING OVER 10 ÅR. Resultaterne for de fire scenarier på 10 elementer er vist i nedenstående tabel. I tabellen er også vist, hvor stort budgettet skal være efter genopretning (E). Beløbene er angivet i mio. kr

71 Teknik & Miljø Drift & Anlæg Kørebaner Afvanding Stier Fortove Broer Gadebelysning Signalanlæg Vejafmærkning Skilte og vejudstyr Gadetræer og grønne områder S1 29,0 6,8 1,4 12,8 6,7 11,6 2,7 0,6 2,7 7,0 81, S2 33,9 6,0 1,9 12,8 7,9 17,7 4,2 1,2 3,0 10,9 99, S3 33,9 9,9 2,1 12,8 7,9 19,2 4,2 1,7 3,0 12,6 107, S4 33,9 13,9 2,3 12,8 7,9 20,7 4,2 1,7 3,0 14,3 114, E 33,9 6,0 1,9 12,8 7,9 17,7 4,2 1,7 3,0 10,9 100, I alt pr. år I alt pr. 20 år Beregningerne viser, at den årlige investering for at fastholde det nuværende niveau er ca. 100 mio. kr. Det er en ekstra investering/udgift på ca. 18 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende budgetniveau på ca. 81 mio. kr. Det betyder, at der med det nuværende niveau vil ske en accelererende opbygning af et efterslæb, der vil forringe tilstanden og øge investeringsbehovet yderligere. Der er en yderligere merudgift på 7-8 mio. kr. om året i 20 år for at gennemføre en genopretning, og dermed bringe alle elementer op til det ønskede niveau, hvor den høje kvalitet kan fastholdes. Ønskes genopretningen gennemført på kun 10 år vil det medføre en merudgift på ca. 15 mio. kr. om året i 10 år. Herefter vil udgifterne til at opretholde tilstanden de efterfølgende 10 år være 100 mio. kr. årligt. Samlet set over 20 år bliver er det således ikke dyrere at genoprette over 10 år. Foretages en genopretning vil investeringsbehovet efter endt genopretning være på ca. 100 mio. kr. årligt, hvilket er det samme niveau, som for at fastholde den nuværende tilstand. Det koster altså det samme, at fastholde den ønskede kvalitet, som det koster at fastholde den nuværende kvalitet

72 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN FOR VEJOMRÅDET

73 August 2016 Udviklingsplanen er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Rambøll. Data er fra Vejdirektoratet og Esbjerg Kommune 2 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

74 VEJOMRÅDETS BETYDNING FOR VISIONER OG VÆKST Esbjerg Kommune vil være Danmarks vækstcenter, og være kendt som et erhvervsmæssigt og kulturelt centrum, hvor det er attraktivt at leve og arbejde. Med afsæt i Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol er der formuleret Vision 2020 og Vækststrategi 2020, der viser vejen for denne udvikling. Vision 2020 har borgerne i centrum bl.a. med indsatser for bedre livskvalitet, levende lokalsamfund og bedre uddannelses- og jobmuligheder. På samme måde er Vækststrategi 2020 målrettet erhvervslivet, hvor kerneindsatsen er at fordoble antallet af energivirksomheder og energiarbejdspladser frem mod 2025, og generelt skabe det bedst mulige erhvervsklima. Fokus i vores udvikling er, at skabe et dansk og internationalt center for grøn energi og bæredygtig tankegang. Det kræver at vi tiltrækker mennesker og virksomheder, der vil det samme som os. I Vækststrategi 2020 har vi opstillet seks vækstskabere, der er: Esbjerg som uddannelsesby Bosætning med byen som drivkraft Innovation og udvikling Internationalisering Infrastruktur og transport Sundhed og velfærd Den ene vækstskaber er infrastruktur og transport, men vejområdet har indflydelse på alle vækstskaberne, og er et centralt område i udviklingen af Esbjerg Kommune. Vejområdet er grundlaget for al bevægelse og mobilitet, og dermed også for at mennesker kan bevæge sig imellem hjemmet og arbejde, skole, fritidsaktiviteter, indkøb mv. Vejområdets tilstand og funktionalitet fortæller en historie om hvordan kommunen trives. Derfor er udvikling og genopretning af vejområdet et nødvendigt grundlag for at opnå vores ambitioner om vækst i Esbjerg Kommune. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN ESBJERG VEJOMRÅDETS KOMMUNE BETYDNING GENOPRETNINGSPLAN FOR VISIONER OG REFERENCER VÆKST 3

75 4 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

76 INDHOLD 7 Indledning 9 Vejområdets elementer 11 Behov for genopretning 15 Beregninger for de ti elementer 16 Kørebaner 18 Afvanding 22 Stier 24 Fortove 26 Broer 28 Gadebelysning 30 Signalanlæg 32 Vejafmærkning 34 Skilte og vejudstyr 36 Gadetræer og grønne områder 39 Samlede resultater 46 Strategi og prioritering ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN INDHOLD 5

77 6 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

78 INDLEDNING Vejområdet inkl. gadetræer og grønne områder er et af de væsentligste grundlag for byens liv og Esbjerg Kommunes udvikling som EnergiMetropol. Byens aktiviteter slider på veje, pladser, broer, cykelstier, fortove, gadetræer og grønne områder, der løbende skal vedligeholdes. Bevillingerne til vedligeholdelsen har i nogle år ikke været tilstrækkelige til at fastholde og udbygge et godt niveau. Samtidig øges kommunens ambitioner i disse år, og det betyder, at der i dag ikke kun er behov for at vedligeholde vejområdet, men i høj grad også for at investere i udvikling og genopretning, der kan bringe tilstanden op på et højere niveau. Vejområdet omfatter størstedelen af de offentlige arealer, der danner byens rum. Vejområdet består af de elementer, der binder byen sammen, og er en af forudsætningerne for, at Esbjerg kan udvikle sig som en attraktiv, sund og bæredygtig storby. Udviklingsplanen for vejområdet giver et overblik over, hvilken tilstand de forskellige elementer på vejområdet er i, og hvor stort investeringsbehovet er for at udvikle det enkelte element. Gennem beskrivelser og opstilling af investeringsscenarier er formålet, at denne plan kan danne grundlag for de kommende strategiske beslutninger om den fremtidige vedligeholdelse af vejområdet i hele Esbjerg Kommune. For hvert element gives en teknisk vurdering af tilstanden. Denne vurdering afspejler et øjebliksbillede af den synlige tilstand på elementerne. Denne plan understøttes af en række interne tekniske notater, der mere detaljeret beskriver, hvorledes data og oplysninger er fremkommet inden for de ti elementer. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN INDLEDNING 7

79 8 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

80 VEJOMRÅDETS ELEMENTER KØREBANER Kørebaner på de offentlige veje AFVANDING Brønde og stikledninger, som afvander hele vejanlægget i byer samt grøfter på landet STIER Anlagt stier med kantsten mod kørebanen eller i eget tracé FORTOVE Fortove langs offentlige veje BROER Alle typer af broer i forbindelse med vejanlægget GADEBELYSNING Belysningen på både offentlige veje og private fællesveje SIGNALANLÆG Alle byens lyssignaler med tilhørende styringscentral VEJAFMÆRKNING Striber og anden afmærkning på veje og stier SKILTE OG VEJUDSTYR Færdsels- og vejvisningstavler samt andet udstyr som bomme, kantpæle mv. GADETRÆER OG GRØNNE OMRÅDER Træer og anden beplantning i gader, parker, naturområder og skove ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN VEJOMRÅDETS ELEMENTER 9

81 10 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

82 BEHOV FOR GENOPRETNING Infrastrukturens kvalitet er afgørende for den generelle vækst i Esbjerg, men for de fleste elementer er der opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Der er derfor behov for at gennemføre en genopretning af vejområdet. I de senere år har der årligt været afsat omkring 81,4 mio. kr. til de ti elementer på vejområdet: kørebaner, afvanding, stier, fortove, broer, gadebelysning, signalanlæg, vejafmærkning, skilte og vejudstyr samt gadetræer og grønne områder. For de fleste elementer er bevillingerne generelt ikke tilstrækkelige til at fastholde en god tilstand. Det betyder, at der opbygges et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, og at tilstanden løbende bliver dårligere. For at vurdere den nuværende tilstand er der gennemført tekniske undersøgelser af alle ti elementer. På baggrund af disse undersøgelser er der lavet beregninger og vurderinger for at skabe overblik over den forventede udvikling og behovet for genopretning. Genopretningen skal ikke kun sikre, at vejanlægget bevares, men også medvirke til at Esbjerg styrker sit grundlag for fremtidig vækst. Til at beskrive sammenhængen mellem udviklingen i vejområdets tilstand og de investerede midler opstilles fire scenarier. Disse scenarier giver et udgangspunkt for at vurdere, hvordan vedligeholdelsesindsatsen bedst håndteres. Scenarierne giver nogle bud på, hvordan de fremtidige tilstandsniveauer og dermed bevillingsbehov kan fastlægges. Generelt er investeringsbehovet fastlagt ud fra en levetidsbetragtning, hvor det er formålet at opretholde en tilstand svarende til at 50 % af levetiden er tilbage for det enkelte element. Har elementet en levealder på fx 100 år skal der således investeres 1 % af nyværdien hvert år for at opretholde kapitalværdien. For enkelte elementer giver dette imidlertid ikke mening pga. meget korte levetider. Her er der i stedet foretaget en konkret vurdering af den observerede samlede tilstand for elementet. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN BEHOV FOR GENOPRETNING 11

83 BEVILLINGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF VEJOMRÅDET I MIO. KR. KØREBANER AFVANDING STIER FORTOVE BROER GADEBELYSNING SIGNALANLÆG VEJAFMÆRKNING SKILTE OG VEJUDSTYR GADETRÆER MV. 7,0 SAMLET BUDGET 29,0 6,8 1,4 12,8 6,7 11,6 81,4 2,7 0,6 2,7 ØGET EFTERSLÆB (NEDSLIDNING AF VEJKAPITALEN) OPLEVES VED AT: Trafikafviklingen er dårlig Broer må nedklassificeres, så de ikke kan betjene den tunge trafik Der står vand i gaderne ved kraftig regn Komforten for cyklister og fodgængere forringes Grundlaget for bæredygtig vækst svækkes Øget støj på grund af ujævne veje Antallet af erstatningssager stiger 12 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

84 SCENARIE 1 FASTHOLDELSE AF BUDGET Formål: At beskrive udviklingen, hvis de nuværende budgetter fastholdes. Indhold: De nuværende budgetter fastholdes. Der er efterslæb for flere elementer i dag, hvilket betyder, at det første scenarie vil medføre øget efterslæb. Hvis budgetterne bliver reduceret i forhold til i dag, vil nedslidningen ske hurtigere. Der ses derfor ikke på et scenarie med reducerede budgetter. SCENARIE 2 FASTHOLDELSE AF TILSTAND Formål: At beskrive investeringsbehovet, hvis den nuværende tilstand skal bevares. Indhold: Det andet scenarie viser det økonomiske behov, hvis den nuværende tilstand skal bevares, og der ikke skal opbygges yderligere efterslæb. Her tages der ikke hensyn til, om tilstanden er god eller dårlig, men blot at det nuværende niveau bevares. Elementer i dårlig stand vil derfor fortsat være i dårlig stand, ligesom elementer i god stand fortsat vil have dette niveau. SCENARIE 3 GENOPRETNING OVER 20 ÅR Formål: At beskrive investeringsbehovet for at fjerne efterslæbet gennem genopretning. Indhold: Det tredje scenarie indeholder en genopretning til en standard, hvor efterslæbet er væk, og hvor det er muligt at holde en høj standard fremover ved udelukkende at afsætte midler til vedligeholdelse. Med udgangspunkt i den nuværende stand vises det investeringsbehov, der kræves for at bringe elementerne op på et teknisk godt niveau i løbet af en 20-årig periode. Dette niveau er ikke nødvendigvis som ved nyanlæg, men er på et stadie, hvor slitage endnu ikke er problematisk. I den situation bliver det enklere at overskue og styre udviklingen af tilstanden. SCENARIE 4 GENOPRETNING OVER 10 ÅR Formål: At beskrive investeringsbehovet for en hurtig genopretning af vejområdet. Indhold: Det fjerde scenarie indeholder ligesom det tredje scenarie en genopretning til en standard, hvor efterslæbet er væk, og hvor det er muligt at holde en høj standard fremover ved udelukkende at afsætte midler til vedligeholdelse. Tilstanden ender altså med at være den samme i de to genopretningsscenarier, men i dette scenarie opnås det høje kvalitetsniveau 10 år hurtigere, hvilket i sig selv kan skabe en nytteværdi for Esbjergs fremtidige udvikling. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN BEHOV FOR GENOPRETNING 13

85 14 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

86 BEREGNINGER FOR DE TI ELEMENTER Beregning af de fire scenarier er gennemført for hvert af de ti elementer. I dette kapitel vises resultaterne af beregningerne, der for hvert element er suppleret med en beskrivelse af elementet og den forventede udvikling. En samlet oversigt over resultaterne kan ses i kapitlet om de samlede resultater. Alle beregninger tager udgangspunkt i elementernes aktuelle tilstand og deres gennemsnitlige budget i perioden , eller det fremadrettede budget, hvis der er tilført ny økonomi til området. For alle scenarier vises det gennemsnitlige årlige investeringsbehov og det samlede investeringsbehov for en 20-årig periode. Ud over resultaterne for de fire scenarier vises det budget, der efter gennemført genopretning er nødvendigt for at holde elementerne i den tilstand, de er genoprettet til. Beregningerne indeholder ikke antagelser om forøget drift som følge af ny byudvikling og tager for overskuelighedens skyld heller ikke hensyn til den almindelige prisudvikling. Udgangspunktet er Esbjerg Kommune, som den så ud ved udgangen af 2015, og alle priser er i 2015-niveau. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN BEREGNINGER FOR DE TI ELEMENTER 15

87 KØREBANER GODE VEJE ER GRUNDLAGET FOR MOBILITET OG BYENS UDVIKLING, HVOR SÆRLIGT ERHVERVSLIVET HAR BRUG FOR GODE VEJE OG GOD FREMKOMMELIGHED. Esbjerg Kommune har et omfattende vejnet på km, hvoraf langt størstedelen er asfalterede. Der er få km brolagte gader og 166 km grusveje. Vejene er fordelt på bygader og landeveje. I 2016 er der gennemført eftersyn af alle kørebaner, hvilket betyder at kendskabet til tilstanden er godt. Eftersynet viste, at kørebanernes gennemsnitlige tilstand er god, og at kun et mindre antal kørebaner er i dårlig stand. Det nuværende budget til asfaltkørebanerne er i underkanten af behovet, hvilket betyder at der opbygges et mindre vedligeholdelsesmæssigt efterslæb i øjeblikket. For grusvejene og en mindre del af asfaltkørebanerne, der er omfattet af en funktionskontrakt dækker budgetterne de faktiske behov. Den gode tilstand er opnået gennem en særlig indsats i de seneste fem år, hvor der har været afsat 55 mio. kr. til reparationer og genopretning efter en række hårde vintre. Ud over behovet for fortsat genopretning skal man være opmærksom på, at den store mængde af meget nye og gode kørebaner kan skubbe en vedligeholdelsespukkel foran sig, der vil medføre et stort investeringsbehov om år. 16 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

88 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR KØREBANER Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 29,0 579 S2 Fastholde nuværende tilstand 33,9 679 S3 Genopretning over 20 år 33,9 679 S4 Genopretning over 10 år 33,9 679* Budgetbehov efter endt genopretning 33,9 679 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN KØREBANER 17

89 AFVANDING BRØNDE, STIKLEDNINGER OG GRØFTER AFVANDER VEJENE OG SPILLER EN VIGTIG ROLLE I FORHOLD TIL KLIMATILPASNING SOM ET VIGTIGT VÆRN MOD OVERSVØMMELSER I FORBINDELSE MED SKYBRUD. I Esbjerg Kommune er der ca brønde og stikledninger samt 900 km grøfter. Begge dele er en vigtig del af vejnettet, og sikrer at veje og stier afvandes. Afvandingen er således afgørende for at undgå følgeproblemer i forbindelse med skybrud og stormflod. Vejafvandingen for by og land er meget forskellige og håndteres i praksis som to forskellige opgaver. Selvom de indgår som et samlet element i udviklingsplanen beskrives de for overskuelighedens skyld hver for sig. AFVANDING I BYER (RENDESTENSBRØNDE) De mange brønde og stikledninger i byområder varetager afvandingen af gader, stier og fortove, og sikrer at vandet ikke løber ind i huse mv. Afvandingen har en levetid på ca. 100 år og en stor del af elementet står over for at skulle renoveres i de kommende år. Detaljerede undersøgelser af afvandingen skal ske vha. videoregistrering og er en dyr af langsommelig opgave. Derfor er tilstanden af afvandingen anslået på baggrund af anlæggenes alder og erfaringer fra renoveringsarbejder. Da forfaldet inden for de enkelte typer af afvanding sker nogenlunde ensartet vurderes denne metode at give et tilpas retvisende resultat. Ca. 20 % af brøndene er nyere brønde i plast, der har en god tilstand. De øvrige brønde samt de tilhørende stikledninger har en ringe kvalitet og bør udskiftes. Det betyder, at der er opbygget et relativt stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på vejafvandingen i byer. Renovering af rendestensbrønde og stikledninger sker dels i forbindelse med kørebanerenoveringer, dels som akutte renoveringer. Det nuværende budgetniveau er tilstrækkeligt til at fastholde et stabilt tilstandsniveau, men da tilstanden i øjeblikket er dårlig, er der behov at gennemføre genopretning af elementet. 18 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

90 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR AFVANDING I BYER Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 4,2 85 S2 Fastholde nuværende tilstand 4,1 82 S3 Genopretning over 20 år 7,5 151 S4 Genopretning over 10 år 11,0 151* Budgetbehov efter endt genopretning 4,1 82 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN AFVANDING 19

91 AFVANDING PÅ LANDET I landområder består afvandingen af grøfter, der sørger for at opsamle og aflede regnvand fra veje og stier. Vedligeholdelsen af de ca. 900 km grøfter indeholder også ca overkørsler. Tilstanden vurderes enkelt gennem visuelle inspektioner, og kendskabet til grøfternes tilstand er generelt god. Den generelle tilstand er rimelig, men under middel. Særligt overkørslerne trænger til et øget vedligeholdelsesmæssigt fokus, ligesom oprensningen af grøfterne bør prioriteres. I de senere år har budgettet dog været tilstrækkeligt til at gennemføre både den ønskede vedligeholdelse og indhente en del af efterslæbet. Det nuværende budget medfører at der gennemføres en fuld genopretning i løbet af 14 år. BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR AFVANDING PÅ LANDET Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 2,6 52 S2 Fastholde nuværende tilstand 1,9 39 S3 Genopretning over 20 år 2,4 48 S4 Genopretning over 10 år 2,9 48* Budgetbehov efter endt genopretning 1,9 39 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. 20 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

92 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN AFVANDING 21

93 STIER ET VELUDBYGGET OG VELFUNGERENDE STINET GØR DET LET AT FÆRDES PÅ TVÆRS AF KOMMUNEN OG DANNER GRUNDLAG FOR ØGET CYKEL- OG GANGTRAFIK. Esbjerg Kommune har ambitioner om at være førende inden for grøn energi og bæredygtig transport. Det kræver bl.a. et omfattende stinet af høj kvalitet, der giver kommunens borgere og gæster mulighed for at færdes hurtigt og komfortabelt til fods eller på cykel. Esbjerg Kommune har i dag 297 km asfalterede cykel- og gangstier, der vedligeholdes løbende ved udskiftninger af slidlaget. Der gennemføres ikke levetidsforlængende reparationer undervejs i større omfang, fordi disse lappearbejder ikke lever op til ønsket om god komfort på stierne, ligesom løsningen samlet set vurderes at være ca kr. dyrere årligt. Der er i 2016 udført eftersyn på halvdelen af stierne i Esbjerg Kommune, og generelt er tilstanden acceptabel. Siden 2007 er der dog opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på ca. 4 mio. kr., der begynder at være mærkbart med revner og ujævnheder, der kræver nye slidlag af hensyn til komforten. 22 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

94 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR STIER Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 1,4 28 S2 Fastholde nuværende tilstand 1,9 38 S3 Genopretning over 20 år 2,1 42 S4 Genopretning over 10 år 2,3 42* Budgetbehov efter endt genopretning 1,9 38 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN STIER 23

95 FORTOVE FORTOVENE ER GRUNDLAGET FOR BYLIV OG VÆKST. DE GIVER MULIGHED FOR AT KOMME SIKKERT OG KOMFORTABELT RUNDT TIL FODS, OG INDBYDER TIL OPHOLD I BYOMRÅDERNE. Fortove findes i byerne, hvor de sikrer den gode og sikre fremkommelighed for de gående. I Esbjerg Kommune er der 667 km fortove, der primært er flisebelagte. I 2016 er der gennemført tilsyn af en del af fortovene, og det vurderes at dette er tilstrækkeligt til at beskrive elementets generelle tilstand. Undersøgelserne viser, at fortovene gennemsnitligt er i god stand, men samtidig at der er stor variation i tilstanden. Således er 80 % i god eller middelgod stand, mens 20 % er i dårlig eller meget dårlig stand. Det betyder, at 20 % af fortovene har akut behov for renovering. Der er derfor behov for en fokuseret genopretning af disse fortove. Når fortovene i dårligst stand er renoveret vil den meget store andel af fortovene i middelgod stand have behov for renovering. Genopretningen bør derfor gennemføres som en løbende forbedring af den samlede mængde fortove over en længere årrække. Det betyder samtidig, at der ikke er behov for at tilføre flere midler imens genopretningen gennemføres. Skaderne på fortovene ses som revner, huller og skæve fliser, der nedsætter fodgængernes komfort og øger risikoen for faldulykker. Særligt ældre fodgængere oplever problemer relateret til slidte fortove. 24 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

96 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR FORTOVE Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 12,8 256 S2 Fastholde nuværende tilstand 12,8 256 S3 Genopretning over 20 år 12,8 256 S4 Genopretning over 10 år 12,8 256* Budgetbehov efter endt genopretning 12,8 256 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN FORTOVE 25

97 BROER BROERNE BINDER ESBJERG KOMMUNE SAMMEN PÅ TVÆRS AF STORE TRAFIKÅRER, JERNBANER OG VANDLØB. DE SØRGER FOR FREMKOMMELIGHED, TRAFIKSIKKERHED OG SMUTVEJE I BYEN. Der findes 272 broer i Esbjerg Kommune, hvoraf langt størstedelen er vejbroer. Broerne binder infrastrukturen sammen og sikrer tilgængelighed og fremkommelighed. Opretholdelse af broernes funktion er derfor et vigtigt grundlag for mobilitet, byliv og vækst. Særligt er fodgængere og cyklister afhængige af velfungerende og direkte forbindelser, hvis disse transportformer skal udvikles. Der gennemføres løbende eftersyn af broerne i Esbjerg Kommune, og kendskabet til konstruktionernes tilstand er derfor godt og detaljeret. Tilstanden på broerne er generelt god og restlevetiden er ca. 50 % af den anslåede levetid på 100 år. Elementet har således den ønskede tilstand, men det nuværende budget er ikke helt tilstrækkeligt til at fastholde denne kvalitet. Der vil derfor kunne ske en begyndende opbygning af efterslæb. 26 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

98 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR BROER Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 6,7 135 S2 Fastholde nuværende tilstand 7,9 157 S3 Genopretning over 20 år 7,9 157 S4 Genopretning over 10 år 7,9 157* Budgetbehov efter endt genopretning 7,9 157 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN BROER 27

99 GADEBELYSNING GADEBELYSNING SKABER TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED. MODERNE BELYSNING ER PÆNERE OG BRUGER LANGT MINDRE STRØM TIL GLÆDE FOR BYEN OG CO 2 -REGNSKABET. Gadebelysningen i Esbjerg Kommune omfatter omkring armaturer, der bidrager til at øge trygheden og trafiksikkerheden på vejnettet. Samtidig er belysningen et vigtigt element i byens fremtræden, og understøtter kommunens ønsker om byliv og smukke byområder. Der sker løbende udskiftning af gadebelysningen fra traditionelle lyskilder til mere energivenlige LED lys. De ældste, mest energiforbrugende og mest skadelige lyskilder er allerede udskiftet og i dag er mere end halvdelen af gadebelysningen i Esbjerg Kommune med LED lys, hvilket i 2015 medførte en el-besparelse på 7 mio. kr. og en stor reduktion af CO 2 udledningen. De midler, der spares i el-udgifter anvendes til renovering af de tekniske anlæg. Udviklingen af en tidssvarende gadebelysning medfører ikke kun direkte el-besparelser pga. de nye armaturer, men giver også mulighed for at opnå yderligere besparelser gennem mere intelligent styring af belysningen. Sammen med udskiftning af armaturerne er der behov for at udskifte master og elskabe, der i vid udstrækning er nedslidte. Det er derfor nødvendigt at udskifte mange af dem i de kommende år. Disse udskiftninger er ikke indeholdt i driftskontrakten, hvor kun akutte fejl og nedbrud håndteres. Udover den almindelige gadebelysning findes særskilte installationer i ca. 50 stitunneler. I 40 af tunnelerne er belysningen i dårlig stand og opfylder ikke Vejdirektoratets anbefalinger og krav til belysning. 28 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

100 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR GADEBELYSNING Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 11,6 232 S2 Fastholde nuværende tilstand 17,7 355 S3 Genopretning over 20 år 19,2 384 S4 Genopretning over 10 år 20,7 384* Budgetbehov efter endt genopretning 17,7 355 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN GADEBELYSNING 29

101 SIGNALANLÆG ET VELFUNGERENDE SIGNALSYSTEM MEDVIRKER TIL AT FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN, TRAFIKSIKKERHEDEN OG MILJØET VED AT SIKRE EN GOD OG SMIDIG TRAFIKAFVIKLING. Signalerne har stor indflydelse på, hvor effektivt trafikken styres. Et godt udviklet signalsystem forbedrer fremkommeligheden, sikkerheden og miljøet gennem en smidig trafikafvikling. I Esbjerg Kommune findes der 52 signalanlæg, der stort set alle findes i Esbjerg by. Signalanlæggene er et vigtigt element i mobiliteten, og sikrer at de mange trafikanter på vej til og fra hjem, arbejde, skole, sport, indkøb og meget andet kommer trygt og hurtigt igennem trafikken. Signalanlæggene er dermed et vigtigt element i at fastholde og udvikle Esbjerg som en attraktiv og velfungerende by. Esbjerg Kommune har ikke nogen driftsaftale for vedligeholdelse og udvikling af signalsystemet. Det betyder, at der kun sker reparationer af ødelagte komponenter og ikke en løbende modernisering. Selvom alle signallanterne er udskiftet til nye strømbesparende LED enheder, så er master, styreapparater og signalernes programmering generelt forældet. Det forældede system betyder, at der ikke længere findes reservedele til de nuværende enheder, ligesom programmeringen af anlæggene ikke er opdateret de sidste 25 år. Det betyder at signalerne ikke er tilpasset dagens trafik. For undgå problemer med de slidte anlæg ses der i øjeblikket på muligheden for indgå en driftsaftale med en signalleverandør fra sommeren Aftalen skal både indeholde den almindelige drift og vedligeholdelse, men også genopretningsaktiviteter, der sikrer at Esbjergs signalsystem moderniseres. Aftalen vil øge budgetbehovet, hvilket er indregnet i scenarierne. 30 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

102 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR SIGNALANLÆG Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 2,7 55 S2 Fastholde nuværende tilstand 4,2 85 S3 Genopretning over 20 år 4,2 84 S4 Genopretning over 10 år 4,2 84* Budgetbehov efter endt genopretning 4,2 85 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SIGNALANLÆG 31

103 VEJAFMÆRKNING TRAFIKANTERNE PÅ VEJNETTET ER AFHÆNGIGE AF AFMÆRKNING PÅ VEJENE FOR AT FÆRDES TRYGT OG SIKKERT. I Esbjerg er der ca m 2 kørebaneafmærkning, der findes overalt på vejnettet i form striber og symboler. Afmærkningen sikrer at trafikken kan fungere, og alle kan komme til og fra deres daglige gøremål. Samtidig er den vigtig i forhold til hvordan vi aflæser vejnettet og den måde vi agerer på i fællesskab i det offentlige rum. En korrekt og tydelig kørebaneafmærkning hænger tæt sammen med fremkommelighed og trafiksikkerhed. Afmærkning på kørebanen skal derfor altid være synlig og funktionel, hvilket kræver en stor indsats, da den slides meget hurtigt. Selvom den ser hvid og pæn ud kan refleksionsmaterialet være slidt af, og dermed er det tid til at skifte den. Den gennemsnitlige levetid er 7-8 år. Elementets samlede tilstand vil derfor hurtigt kunne ændre sig, men selvom der opbygges et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb er det ikke relevant at tale om et egentligt genopretningsbehov. I de seneste fem år er der givet ekstra bevillinger til at komme et opbygget efterslæb til livs. Det betyder, at tilstanden forbedres i øjeblikket, men der skal yderligere investeringer til for at løfte elementet til det ønskede niveau. 32 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

104 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR VEJAFMÆRKNING Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 0,6 13 S2 Fastholde nuværende tilstand 1,2 24 S3 Genopretning over 20 år 1,7 34 S4 Genopretning over 10 år 1,7 34* Budgetbehov efter endt genopretning 1,7 34 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN VEJAFMÆRKNING 33

105 SKILTE OG VEJUDSTYR DE MANGE SKILTE OG TAVLER I ESBJERG ER GRUNDLAGET FOR AT TRAFIKANTER KAN NAVIGERE OG FÆRDES RUNDT I BYEN. Færdselskilte langs vejene medvirker til at regulere trafikken og hjælpe trafikanterne til gavn for fremkommelighed og trafiksikkerhed. I Esbjerg Kommune findes omtrent skilte og ca standere samt en mængde andet vejudstyr som bomme, steler og autoværn. Vedligeholdelse af skilte sker primært af hensyn til at give trafikanterne sikker og entydig vejledning. Færdselstavler regulerer færdslen, vejvisningstavler leder trafikken og gadenavnskilte gør det muligt at orientere sig i byen, hvilket specielt redningskøretøjer har krav på. Skiltene har en relativ kort levetid og udskiftes jævnligt. Erfaring viser, at skiltes levetid ikke er længere en år. Skiltestandere har en levetid på ca. 25 år. Der findes ikke en egentlig registrering af skilte og vejudstyr, men den gennemsnitlige tilstand vurderes at være middelgod og nogenlunde på det ønskede niveau. Der er dog et mindre efterslæb på de større vejvisningstavler, der i vid udstrækning trænger til udskiftning. 34 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

106 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR SKILTE OG VEJUDSTYR Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 2,7 54 S2 Fastholde nuværende tilstand 3,0 60 S3 Genopretning over 20 år 3,0 60 S4 Genopretning over 10 år 3,0 60* Budgetbehov efter endt genopretning 3,0 60 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SKILTE OG VEJUDSTYR 35

107 GADETRÆER OG GRØNNE OMRÅDER DE GRØNNE OMRÅDER OG GADETRÆERNE SKABER ET ATTRAKTIVT MILJØ DER UNDERSTØTTER LIVSKVALITET OG SUNDHED. I Esbjerg Kommune findes der gadetræer og mange store og små grønne områder udlagt som både park, natur og skov. Træerne og de grønne områder er en vigtig del af kommunen og har stor indflydelse på miljøet og den livskvalitet borgerne har. Et attraktivt grønt miljø er afgørende for at kunne tiltrække nye borgere til kommunen og dermed skabe vækst. Plejen af de grønne områder og skovene følger den ønskede plan, hvilket betyder at tilstanden fastholdes med en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Der investeres dermed ikke unødigt, ligesom der ikke opbygges et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Dette er anderledes for gadetræerne, hvor der i løbet af de sidste 10 år er udskiftet færre træer end ønsket. Der udskiftes under 50 træer årligt mod et behov på ca. 300 træer årligt, hvis alle gadetræer skal fornyes løbende. Gadetræer har en forventet levetid på 30 år. Der er således opbygget et efterslæb på udskiftningen af træer. 36 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

108 BEREGNING AF DE FIRE SCENARIER FOR GADETRÆER OG GRØNNE OMRÅDER Mio. kr. pr. år pr. 20 år S1 Fastholdelse af budget 7,0 139 S2 Fastholde nuværende tilstand 10,9 217 S3 Genopretning over 20 år 12,6 251 S4 Genopretning over 10 år 14,3 251* Budgetbehov efter endt genopretning 10,9 217 * Beløb udregnet som genopretning i 10 år og herefter fastholdelse af budget efter genopretning i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN GADETRÆER OG GRØNNE OMRÅDER 37

109 38 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

110 SAMLEDE RESULTATER I udviklingsplanen for vejområdet i Esbjerg Kommune er der gennemført beregninger af fire forskellige scenarier for henholdsvis kørebaner, afvanding, stier, fortove, broer, gadebelysning, signalanlæg, vejafmærkning, skilte og vejudstyr samt gadetræer og grønne områder. I beregningerne tages udgangspunkt i situationen i Esbjerg Kommune, og selvom økonomiske nøgletal ikke direkte kan sammenlignes med andre kommuner, så viser tilsvarende udviklingsplaner fra Aalborg og Odense, at tilstanden af vejområdet i Esbjerg Kommune ser fornuftig ud. Beregningerne er udført på baggrund af dagens situation og tager ikke højde for den vækst og byudvikling, Esbjerg forventes at gennemgå i fremtiden. Befolkningstallet og antallet af virksomheder forventes at stige, hvilket gør det nødvendigt at etablere nye byområder og dermed flere veje, broer, signalanlæg mv. Den heraf øgede trafik vil samtidig øge belastningen og sliddet på de eksisterende veje. Derfor medfører væksten i praksis, at det samlede behov for vedligeholdelse af vejområdet kan vokse hurtigere, end det vurderes i denne plan. Den fremtidige udvikling er dog så usikker, at det ikke giver mening at tage den med i beregningerne på dette tidspunkt. SAMLEDE BEREGNINGSRESULTATER I MIO. KR. S1 S2 S3 S4 Efterfølgende budget Kørebaner 29,0 33,9 33,9 33,9 33,9 Afvanding 6,8 6,0 9,9 13,9 6,0 Stier 1,4 1,9 2,1 2,3 1,9 Fortove 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 Broer 6,7 7,9 7,9 7,9 7,9 Gadebelysning 11,6 17,7 19,2 20,7 17,7 Signalanlæg 2,7 4,2 4,2 4,2 4,2 Vejafmærkning 0,6 1,2 1,7 1,7 1,7 Skilte og vejudstyr 2,7 3,0 3,0 3,0 3,0 Gadetræer mv. 7,0 10,9 12,6 14,3 10,9 I alt pr. år 81,4 99,5 107,3 114,5 100,0 I alt pr. 20 år * * Beløb udregnet som genopretning i 10 år, herefter fastholdelse af efterfølgende budget i 10 år. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SAMLEDE RESULTATER 39

111 Beregningerne viser, at den årlige investering for at fastholde det nuværende og grundlæggende gode niveau er ca. 99,5 mio. kr. Det er en ekstra investering på ca. 18 mio. kr. årligt i forhold til det nuværende budgetniveau. Det betyder, at der med det nuværende niveau vil ske en accelererende opbygning af efterslæb, der vil forringe tilstanden og øge investeringsbehovet yderligere. Budgetbehovet efter endt genopretning er på ca. 100 mio. kr., hvilket er det samme investeringsniveau, som for at fastholde den nuværende tilstand. Det koster altså det samme, at fastholde den ønskede kvalitet, som det koster at fasholde den nuværende dårligere kvalitet. Samtidig skal der kun en begrænset merudgift på 7-8 mio. kr. om året i 20 år for at gennemføre en genopretning, og dermed bringe alle elementer op til det ønskede niveau, hvor den høje kvalitet kan fastholdes. Beregningerne af de årlige omkostninger for de enkelte scenarier er ligeledes illustreret på figuren Genopretning over 10 år 50 Genopretning over 20 år 0 10 år 20 år Fastholde nuværende tilstand Fastholde nuværende budget Figuren viser, at budgetterne er konstante ved fastholdelse af de nuværende budgetter eller den nuværende tilstand. Genopretningsscenari erne har højere budgetter i perioden, hvor genopretningen gennemføres, hvorefter de falder til det niveau, der er beregnet som det efterfølgende budget. Beregningerne viser, at det for alle elementer koster det samme at vedligeholde den nuværende tilstand, som det vil koste at vedligeholde den ønskede og gode tilstand. Dette billede ses også i andre kommuner, der har udarbejdet udviklings- og genopretningsplaner, og viser at genopretning er en begrænset indsats over en årrække. Genopretning er således ikke et generelt rammeløft. Det nuværende budgetniveau er lavere end det egentlige behov, så set for vejområdet som helhed opbygges der i øjeblikket et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det vil øge de akutte vedligeholdelsesbehov, ligesom investeringsbehovet for at fastholde eller genoprette elementer vil stige. Det hænger sammen med, at vedligeholdelse er billigst ved et givent tilstandsniveau. Er tilstanden bedre betales der for unødig vedligeholdelse, mens vedligeholdelse kompliceres eller umuliggøres når tilstanden forværres over en grænse, der varierer fra element til element. Disse sammenhænge er illustreret på figurerne på side ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

112 SAMMENHÆNG MELLEM VEJOMRÅDETS TILSTAND OG BUDGETTERS STØRRELSE SAMMENHÆNG MELLEM VEJOMRÅDETS TILSTAND OG ELEMENTERNES LEVETID Tilstand Tilstand Budget Tid Nuværende budget Størst effekt for pengene Figuren viser, at lave budgetter skal øges en del, for at effekten for vejområdet viser sig, mens en øgning af i forvejen høje budgetter ikke vil have noget særligt effekt. Det optimale budgetniveau findes derfor midt på kurven, hvor den er stejlest. Her opnås den bedst mulige tilstand for de investerede midler. Optimalt tidspunkt for vedligeholdelse Figuren viser, at elementerne fastholdes i god tilstand med begrænset forfald indtil det optimale tidspunkt for vedligeholdelse. Udsættes vedligeholdelsen til efter dette tidspunkt vil nedbrydningen udvikle sig eksponentielt og det vil hurtigt blive dyrere og mere kompliceret at renovere elementet. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SAMLEDE RESULTATER 41

113 FOKUSOMRÅDER På vejområdet i Esbjerg Kommune er der nogle fokusområder, hvor der er behov for at gennemføre snarlige genopretningsaktiviteter. Det gælder fx for vejafvandingen, der særligt i byerne har behov for genopretning. Ca. 80 % af afvandingen i byområder er af ældre dato og trænger til renovering inden for en kortere årrække. Det er en omfattende opgave, der bliver mere og mere nødvendig i takt med at vi får flere og større storm- og skybrudshændelser. Derfor viser beregningerne, at investeringsniveauet bør hæves fra de nuværende 4,2 mio. kr. årligt til 7,5 mio. kr. årligt ved en 20 årig genopretning eller 11,0 mio. kr. årligt ved en 10 årig genopretning. Det er stigninger på hhv. 80 % og 160 % i den periode, hvor genopretningen står på, hvilket kan synes voldsomt. Ekstraudgiften udgør dog kun til mio. kr. i alt, hvilket er et beskedent beløb sammenlignet med det samlede budgetbehov for vejområdet over 20 år på mere en 2 mia. kr. For stierne er der behov for at øge investeringerne fra 1,4 mio. kr. årligt til 1,9 mio. kr. årligt for at fastholde den ønskede kvalitet. Samlet for vejområdet er der tale om en mindre forøgelse af budgettet, men for stierne vil det have stor betydning at forfaldet stoppes og kvaliteten på ny løftes til et godt niveau. Fortovene har gennemsnitligt en acceptabel tilstand, og her er ikke brug for øgede investeringer. Ca. 20 % af fortovene er dog i så dårlig stand, at der bør ske en egentlig genopretning i de kommende år. Den dårlige stand medfører en accelererende nedbrydning, der gør det dyrere at genoprette og øger risikoen for faldulykker. Genopretningen kan gennemføres inden for den nuværende ramme. For både gadebelysningen og signalanlæggene er budgetterne ikke tilstrækkelige til at fastholde tilstanden. For begge elementer betyder det, at anlæggene er nedslidte og tek- 42 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

114 nisk set forældede. Deres funktionalitet opretholdes pga. mange og dyre akutte reparationer. Der er derfor behov for nye investeringer for at gøre gadebelysningen og signalanlæggene tidssvarende og driftssikre. For gadebelysningen viser beregningerne, at budgettet bør hæves fra 11,6 mio. kr. årligt til 17,7 mio. kr. årligt for at fastholde tilstanden. For at genoprette anlægget bør der afsættes 19,2 mio. kr. årligt ved en 20 årig genopretning eller 20,7 mio. kr. årligt ved en 10 årig genopretning. Genopretning er således ikke meget dyrere end at fastholde det nuværende kvalitetsniveau, men væsentligt dyrere end det nuværende budgetniveau. For signalanlæggene kan det nødvendige tilstandsløft gennemføres inden for det beregnede nødvendige årlige budgetniveau, der medfører en stigning fra 2,7 mio. kr. årligt til 4,2 mio. kr. årligt. Der er således ikke behov for at afsætte egentlige genopretningsmidler. Også gadetræerne bør have særligt fokus. Det ønskeligt at genplante ca. 300 træer om året for at fastholde det samlede antal gadetræer i Esbjerg Kommune, men i de senere år er der plantet under 50 træer om året. Derfor bør det nuværende budgetniveau på 7,0 mio. kr. om året øges til 12,6 mio. kr. årligt eller 14,3 mio. kr. årligt i forbindelse med hhv. en 20 årig eller 10 årig genopretning. Det er både en procent- og beløbsmæssigt stor stigning. Det ønskede budget efter endt genopretning på 10,9 mio. kr. er noget lavere, men fortsat væsentligt større end det nuværende budget. TIDSHORISONT En genopretning af vejområdet kan gennemføres på 10 eller 20 år, og de totale omkostninger herved er ens. Hvis genopretningen sker over 10 år, er de årlige omkostninger lidt større i den periode, hvor genopretningen finder sted, men der opnås hurtigere en tilstand, hvor den efterfølgende vedligeholdelse er billigere. Da den 10 årige genopretning medfører, at der hurtigere opnås det ønskede kvalitetsniveau, er dette scenarie det mest attraktive. En 10 årig genopretning kræver en investering på ca. 2,15 mia. kr. over 20 år, hvilket kun er marginalt mere end de 2,0 mia. kr., der skal til for at fastholde både den nuværende tilstand og den ønskede tilstand, hvor kvaliteten er løftet. DE FIRE BUDGETSCENARIERS PÅVIRKNING AF TILSTANDEN PÅ VEJOMRÅDET Tilstand S1 S2 S3 Efter 10 år Efter 20 år Tid S4 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SAMLEDE RESULTATER 43

115 EFFEKTER FOR BYEN Genopretning af vejområdet vil forbedre den tekniske tilstand af vejområdet og dermed styrke kapitalbevarelsen af Esbjerg Kommunes infrastruktur. Derudover vil det have positive afledte effekter for virksomheder, borgere og gæster i byen, og derfor udgøre en endnu større gevinst, end de tekniske beregninger kan redegøre for. Vejområdet er den mest synlige indikation på, hvordan byen har det, og med høj kvalitet i alle elementer viser Esbjerg Kommune, at der er fokus på væksten og servicen over for både nuværende og kommende borgere, erhvervsdrivende og gæster. Dermed bliver det lettere at markedsføre Esbjerg og at tiltrække virksomheder. Scenarierne viser forskellige tilstandsniveauer, der påvirker det samlede indtryk af Esbjerg over for de mange trafikanter, der færdes i kommunen. Scenarie 1, der fastholder de nuværende budgetter, vil have en negativ effekt på byen. Næsten alle elementer vil forfalde, og det vil være vanskeligt at kunne fastholde et image som en dynamisk kommune i udvikling. Scenarie 2 fastholder den nuværende tilstand, men medfører ikke genopretning til en god tilstand. Det vil derfor være svært at fastholde den positive udvikling. Tilstanden af elementerne vurderes ikke at være god nok til at leve op til ambitionerne i vækststrategien og de fremtidige krav, der vil blive stillet til Esbjerg som EnergiMetropol. Scenarie 3 og 4 sikrer, at tilstanden forbedres og bringes op på et niveau, hvor infrastrukturen er uden elementer med dårlig kvalitet. Dermed vil Esbjergs ambitioner blive synliggjort med et vejområde, der sætter standarden for, hvad kommunen kan tilbyde. 44 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

116 UDKAST SCENARIERNES INDFLYDELSE PÅ ESBJERGS PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER SCENARIE 1 SCENARIE 2 SCENARIE 3 SCENARIE 4 TRAFIKSIKKERHED FREMKOMMELIGHED BÆREDYGTIG VÆKST CYKELBY IMAGE Stor positiv effekt Positiv effekt Ingen effekt KLIMATILPASNING Negativ effekt Esbjergs prioriterede indsatsområder påvirkes alle af, hvilke scenerier der vælges i en samlet strategi for vedligeholdelse af vejområdet. ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN SAMLEDE RESULTATER 45

117 STRATEGI OG PRIORITERING Der er behov for at øge investeringerne på vejområdet fra de nuværende 81,4 mio. kr. årligt til ca. 100 mio. kr. årligt for at standse opbygningen af efterslæb. Denne forøgelse på % kan virke meget stor, men er nødvendig for at sikre, at elementerne ikke forfalder. Det opbyggede efterslæb er lige nu begrænset, men fremadrettet vil øget nedbrydning føre til problemer med trafiksikkerhed, fremkommelighed, vækst mv. Den accelererende nedbrydning vil også gøre det markant dyrere at gennemføre en genopretning fordi reparationerne bliver mere omfattende og mere komplicerede. Udskydelse af vedligeholdelsesarbejder kan derfor ikke betragtes som besparelser, men som et lån i vejkapitalen, som skal betales tilbage med renter. Cowi har således i 2013 på baggrund af tal fra en række større danske kommuner beregnet, at udskydelse af rettidige vedligeholdelsesarbejder, svarer til en renteomkostning på 30 %. Esbjerg Kommune bør derfor allerede nu igangsætte en proces, der standser opbygningen af efterslæb, og genopretter vejområdet til det ønskede niveau. Da efterslæbet endnu ikke er særligt stort, bør genopretningen indarbejdes som en del af den løbende vedligeholdelse i en årrække frem. Merudgifterne til genopretning er relativt små, sammenholdt med den samlede økonomi på området, og fordelene ved den højere kvalitet af vejområdet vil langt overstige den økonomiske investering. Genopretning kan gennemføres for ca. 7 mio. kr. om året i en 20 årig periode eller 14 mio. kr. om året i en 10 årig periode, hvorefter budgetbehovet igen falder til de ca. 100 mio. kr. om året, der skal til for at fastholde både det nuværende kvalitetsniveau og det ønskede højere kvalitetsniveau. For ekstra 140 mio. kr. over en kortere eller længere årrække er det således muligt at give vejområdet det løft, der er nødvendigt for at understøtte Esbjergs udvikling og målsætningerne i visionen og vækststrategien. De 140 mio. kr. skal ses i sammenhæng med det samlede budget, der for at fastholde tilstanden i 20 år er på ca. 2 mia. kr. Genopretningen giver således en merudgift på 7 % i den 20 årige periode. Perioden kan dog vælges efter behov, ligesom det er muligt at starte op med at målrette indsatsen mod enkelte fokusområder, hvis ikke det er muligt at øge budgetniveauet fuldt ud fra begyndelsen. Enhver indsats for at begrænse efterslæbet og øge kvaliteten af vejområdet vil være en god investering. 46 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

118 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN STRATEGI OG PRIORITERING 47

119 48 ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGSPLAN

120 Ændringsforslag Teknik & Byggeudvalget Veje & Grønne områder TB (20-51) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Gentænkning af kollektiv trafik nødvendige projekter 2. Beskrivelse af forslag I forbindelse med udarbejdelse af planen er der identificeret en række fysiske anlægsprojekter, som vil være nødvendige eller ønskelige for at muliggøre gennemførelse af planen. Anlægsprojekterne er inddelt i 3 prioriteter. Dette forslag omhandler prioritet 1: Projekter der er nødvendige for gennemførelse af planen. a) Miniterminal ved Gjesing Station. Det primære formål med dette projekt er at skabe lettere forhold for skift mellem nærbanen og stambusser mod Campus Esbjerg/Midtbyen og Campus Jerne. b) Busterminal/Endestation Tarp. Det foreslås i planen at en af stambuslinjerne skal have terminal i Tarp og der findes ikke i dag faciliteter for dette. c) Busgade i Skolegade. I planen anbefales det at udpege Skolegade som den centrale korridor for busser der skal øst-vest i Midtbyen. For at både at understøtte bussernes fremkommelighed og en vis fredeliggørelse foreslås gaden omlagt til busgade. I forbindelse hermed foreslås Jyllandsgade fartdæmpet i 2 kryds og Skolegade indrettes fra Kirkegade til Jyllandsgade med samme indretning som fra Kirkegade til Englandsgade. Desuden foreslås at ændre belysningen, idet de nuværende gadelamper får mange påkørselsskader. Gadelamperne foreslås ændret til samme wirebelysning som i Kongensgade med gigaarmaturer i krydsene. d) Stoppesteder Toldbodvej ved Britanniavej. Formålet med dette projekt er at skabe stoppesteder på Toldbodvej til betjening af Dokken, der i.h.t. det ændrede rutenet ikke længere vil have direkte busbetjening. e) Pulje til stoppesteder og endestationer. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Gentænkning af kollektive trafik nødvendige projekter ,0 168,0 168,0 168,0 Miniterminal ved Gjesing Station, anlæg 5.200,0 0,0 0,0 0,0 Busterminal/endestation i Tarp, anlæg 1.500,0 0,0 0,0 0,0 Busgade i Skolegade, anlæg 3.400,0 0,0 0,0 0,0 Stoppesteder Toldbodvej ved Britanniavej, anlæg 600,0 0,0 0,0 0,0 Pulje til stoppesteder og endestationer, anlæg 1.000,0 0,0 0,0 0,0 Drift 0,0 168,0 168,0 168,0 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0

121 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

122 Ændringsforslag Teknik & Byggeudvalget Veje og Grønne områder TB (20-52) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Renovering Kongensgade 5. etape. 2. Beskrivelse af forslag Gennemførelse af 5. etape strækningen mellem Smedegade og Stormgade. Projektet projekteres i 2020 og der afsættes 14,0 mio. i 2021 til gennemførelse af etapen. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Renovering Kongensgade 5. etape, anlæg 0,0 0,0 0, ,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) Igen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

123 Ændringsforslag Teknik & Byggeudvalget Veje & Grønne områder TB (20-53) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Udskiftning af belægning i sidegader til Kongensgade 2. Beskrivelse af forslag Udskiftning af belægning på strækninger i Smedegade og Jyllandsgade fra Borgergade til Havnegade og Østergade og Englandsgade mellem Skolegade og Havnegade. Etape 5 af udskiftning belægning i Kongensgade bliver realiseret i 2021, hvormed sidegaden Kronprinsensgade rykkes tilsvarende med 2 mio. kr. i 2021 og 4 mio. kr. i Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Udskiftning af belægning i sidegader til Kongensgade, anlæg 0,0 0, , ,0 Områdets totale budget Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser I 2016 meddelte Byrådet en anlægsbevilling på 5,130 mio. kr. til renovering af sidegaderne Smedegade og Jyllandsgade på strækningen mellem Skolegade og Borgergade

124 Stormgade Kronprinsensgade Torvet Englandsgade Østergade Sjællandsgade Ombygning af Kongensgade med sidegader 31. august 2016 Nørregade H C Ørsteds Gade Finsensgade ± Willemoesgade Niels Juels Gade Vesterhavsgade Strandbygade Tordenskjoldsgade Spangsbjerggade Finlandsgade Islandsgade 2 Kirkegade Danmarksgade Skolegade Norgesgade Torvegade Jernbanegade Skrågade 23 11,2 2, , Smedegade Jyllandsgade 2 Kirkegade Kongensgade Trafikhavnskaj Adgangsvejen 4 Borgergade Kogade Stålvej Havnegade Planlagt realiseret Tværkaj Toldbodvej D Lauritzens Vej Dagvej 23 15,5 Gennemført Under udførelse. Budgetdækning Indholdt i budget Udviklingsforslag Udviklingsforslag Årstal - Udført Budgetoverslag Mio. kr. Smørkaj Baconkaj Dokvej Vestre Dokkaj Nordre Dokkaj Østre Dokkaj Britanniavej Hulvejen Kanalen Frankrigskaj Østre Forhavnskaj Østre Havnevej Vestkraftkaj Vestkraftgade Smørstikkervej Bavnehøjvej Estrupvej Stikvejen

125 Teknik & Byggeudvalget Veje og grønne områder TB (20-54) Budget Forslagstype: Udviklingsforslag 1. Parkering i Esbjerg Midtby 2. Beskrivelse af forslag Esbjerg Kommune ønsker i Vision 2020 og Vækststrategien, at der skal ske en byfortætning af Esbjerg Midtby. Blandt investorer er der en stor interesse for investere i Esbjerg Midtby, bl.a. i nye boliger og byggeri til erhvervsformål, herunder hoteller. Som de kommunale retningslinjer/regler er i dag stiller det krav om anlæggelse af et antal parkeringspladser på den pågældende ejendom, svarende til omfanget af byggeriet, hvilket ofte er umuligt for bygherren at opfylde, når der ønskes byfortætning. Esbjerg Kommunes P-fond giver principielt mulighed for, at bygherren kan opfylde P-kravet gennem at købe det pågældende antal P-pladser i P-fonden, hvorefter Esbjerg Kommune skal anlægge P-pladserne. Der er imidlertid i dag ikke ledige arealer i Midtbyen, hvor Kommunen kan anlægge P-pladserne. Derfor er det i praksis ikke en mulighed for bygherren, hvilket bremser mange byggeplaner. Esbjergs situation svarer dermed til den situation, som de andre store byer i Danmark har stået i, i en årrække. For at løse udfordringen har de valgt at stille lavere krav til etablering af parkeringspladser ved byggeri i deres midtbyer, regulere parkeringen gennem betalingsparkering, samle parkeringen i P-huse/kældre og givet beboerne særlige parkeringslicenser. Med ovennævnte tiltag vil Esbjerg Midtby kunne udvikles, så flere bor og arbejder i Midtbyen samtidig med at der findes et tilstrækkeligt antal parkeringspladser til alle parkeringssøgende, herunder konferencegæster. Flere parkeringspladser kan tilvejebringes gennem opførelse af et parkeringshus i Danmarksgade 62 til ca. 400 biler, hvor der i dag er lidt over 100 overfladeparkeringspladser. Prisen for opførelse af Parkeringshuset vurderes at beløbe sig til i alt 40 mio. kr. P- huset skal forrentes og afskrives over 15 år. En lille del af P-huset vil kunne indrettes til privat parkering gennem salg i en ejerlejlighedskonstruktion. Det forventes at indbringe 5,9 mio. kr. i indtægter. Finansiering af P-huset kan ske i en kombination af skattefinansiering og en service + ordning, hvor der er mulighed for at parkere længere end de nuværende 2 gratis timer, ved at betale for den ekstra tid. Der forudsættes således opkrævet betaling for parkering, udover de 2 gratis timer, på 8. kr. pr. time på P-pladserne i Midtbyen og på Museumspladsen. Derudover skal der kunne sælges årskort til bilister, der dagligt eller ofte benytter de store P-pladser/Phuset. Udgifterne til forretning og afskrivning af P-huset over 15 år forventes at udgøre 3,5 mio. kr. årligt. Derudover vil der være udgifter til drift og vedligehold af P- huset samt betalingssystemet. Dette vurderes at medføre en årlig udgift på ca. 2 mio. Kr. De samlede udgifter udgør dermed ca. 5,5 mio. kr. årligt.

126 De samlede indtægter fra betalingsparkering vurderes at udgøre 3,5 mio. kr. årligt Der vil dermed være et årligt underskud på ca. 2 mio. kr. de første 15 år, hvor P- huset forrentes og afskrives med 3,5 mio. kr. årligt. Når P-huset efter 15 år er forrentet og afskrevet vil ordningen give 1,5 mio. kr. i overskud. Dette overskud vil i henhold til den gældende lovgivning tilfalde staten i form modregning af bloktilskuddet. Investeres overskuddet imidlertid løbende i ny parkeringsinfrastruktur vil der ikke være et overskud og der vil ikke skulle ske modregning i bloktilskuddet. Forslaget er et politisk forslag. 3. Ændring af målsætninger / serviceniveau Ingen bemærkninger. 4. Økonomi Beløb i kr Indsatsområde / resultatkrav Parkering i Esbjerg Midtby 1.000, , , ,0 Anlæg 0, , ,0 0,0 Indtægter 0, ,0 0, ,0 Afledt drift 0,0 0,0 0, ,0 Områdets totale budget 0,0 0,0 0,0 0,0 5. Personalekonsekvenser (antal årsværk) Ingen bemærkninger. 6. Konsekvenser for andre politikområder Ingen bemærkninger. 7. Tidligere besparelser / udvidelser Ingen bemærkninger

127 Parkering i Esbjerg Midtby Materiale der har været fremlagt i forbindelse med fælles temamøde i Plan & Miljøudvalget og Teknik & Byggeudvalget den 6. juni og i Økonomiudvalget den 13. juni. Indhold Side Power Point fra temamøde i Økonomiudvalget om parkering, 13. juni Oplæg til parkeringspolitik for Esbjerg Midtby 10 Modeller til opførelse af P-hus 17 Økonomi, opførelse af P-hus med 400 pladser i 19 Danmarksgade 62 og indførelse af betaling for parkering 1

128 2

129 3

130 4

131 5

132 6

133 7

134 8

135 9

136 Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget og Plan & Miljøudvalget på et temamøde om parkering i Esbjerg Midtby den 6. juni 2016 Nedenfor har Teknik & Miljø udarbejdet et første oplæg til, hvad en parkeringspolitik for Esbjerg Midtby kan indeholde. Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 og den vedtagne Vækststrategi 2020 er nogle af de centrale ambitioner, at: Fordoble antallet af energivirksomheder og energiarbejdspladser frem mod 2025 Øge kommunens indbyggerantal til Øge antallet af studerende til I forhold til den øgede bosætning er Esbjerg by drivkraften. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Midtbyen skal være en vibrant city med en mangfoldighed i indbyggere og udtryk. Der skal ske en byfortætning i Midtbyen og skabes en høj koncentration af kreative miljøer, attraktioner og international ånd. Den ønskede byfortætning kan ske ved at udnytte tomme grunde, bygge i højden udvalgte steder og udnytte bagarealer til fx større butikker. For at opnå den ønskede byfortætning skal der de kommende år investeres store beløb i nybyggerier i Esbjerg Midtby. Det er derfor afgørende at byen er attraktiv at investere i for private investorer, herunder pensionsselskaber. I forhold til at skabe og sikre et attraktivt investeringsmiljø skal Esbjerg Kommune finde løsninger på de udfordringer, der naturligt følger med, når der skal skabes storbykvaliteter gennem byfortætning. En af de store udfordringer er, at skabe tilstrækkelige parkeringsmuligheder i forbindelse med byfortætningen. Skal P-forholdene matche ønskerne til storbykvaliteter, vil det være nødvendigt at udvide parkeringsmulighederne i Esbjerg Midtby, herunder at regulere den måde parkeringen sker på i dag. Ændringerne vil have et omfang, der vil kræve betydelige investeringer i parkeringsinfrastruktur. Økonomien hertil vil kunne tilvejebringes gennem opkrævning af betaling for at parkere. Samtidig skal handelslivet og øvrige besøg i Esbjerg Midtby tilgodeses. Samtidig skal der, som i dag, være mulighed for at parkere gratis i indtil 2 timer på parkeringspladserne i Midtbyen. De nævnte parkeringsudfordringer gør sig alene gældende I Esbjerg Midtby. I Bramming og Ribe er der ikke de samme udfordringer. 1. Parkeringsudfordringen Med byfortætningen øges antallet af beboere i Midtbyen og antallet af besøgende, der vil opleve byens kreative miljøer og attraktioner i form af et alsidigt handelsliv og kulturoplevelser. Derudover er det et stort ønske at øge antallet af konferencer i Esbjerg Midtby. Esbjerg Midtby råder i dag over knap 800 offentligt tilgængelige P- pladser, hvor der maksimalt må parkeres i to timer. Konferencegæster har dermed ikke mulighed for at parkere, fx i forbindelse med større konferencer i Musikhuset. Særligt parkeringen i Midtbyen er en udfordring i forhold til at skabe vækst og storbykvaliteter. De flere beboere i Midtbyen vil øge presset på parkeringen. Samtidig 10

137 forventes en fortsat vækst i bilejerskabet, der indebærer, at der selv med den nuværende bystruktur må forventes flere biler i Midtbyen fremadrettet, dels hos de nuværende beboere i Midtbyen og dels hos de der har et ærinde i Midtbyen (pendlere, handlende og turister). Med udnyttelse af tomme grunde i Midtbyen mindskes samtidig det samlede areal til parkering. I forhold til at løse parkeringsudfordringen skal der tilvejebringes løsninger, der tilgodeser det samlede behov for parkering fremadrettet. Kun derved kan der skabes en Midtby, der både er attraktiv at leve i og besøge. Konkret skal der være parkeringsløsninger der tilgodeser både de, der bor i Midtbyen, de der ønsker at handle i Midtbyen samt de der har et ærinde af længere varighed (herunder konferencegæster). Deres ønsker/behov til parkering er således ikke de samme. For at tilgodese parkeringsbehovet og dermed skabe rammerne for byfortætning og vækst er det nødvendigt at udbygge parkeringskapaciteten i Midtbyen og tilpasse de krav, der i dag stilles til etablering af parkeringspladser i forbindelse med nybyggeri og ombygninger. Det kræver som nævnt store investeringer i parkeringsinfrastruktur, som kan tilvejebringes gennem betalingsparkering. 2. Overordnede mål for parkering i Esbjerg Midtby Med henblik på at skabe muligheder for storbykvaliteter i Esbjerg Midtby gennem bl.a. byfortætning vil Esbjerg Kommune have fokus på at udbygge kapaciteten i Midtbyen. Det sker ud fra følgende overordnede målsætninger: Parkering koncentreres i større P-anlæg i periferien af Midtbyen Parkering langs kantsten og på de mindre P-pladser skal være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i/på større P-anlæg Nye parkeringspladser i Midtbyen bør etableres i P-huse eller P-kældre (underjordisk parkering). 3. Strategier for parkering i Esbjerg Midtby For at opfylde de overordnede målsætninger for parkering i Esbjerg Kommune er der udarbejdet strategier for, hvorledes de enkelte forhold på parkeringsområdet skal udvikles Parkeringskrav ved byggeri Med henblik på at give bedre mulighed for byfortætning i Esbjerg Midtby tilpasses de vejledende parkeringskrav således, at der ved nybyggeri og større ombygninger stilles lavere krav til etablering af P-pladsen end i den øvrige del af Esbjerg Kommune. De lavere krav begrundes med, at Esbjerg Midtby har storbykarakter, ligger stationsnært og har et udbygget bybusnet, hvorfor behovet for bilejerskab generelt vurderes at være lavere end i forstæderne. Anlæg af parkeringspladser sker i henhold til politisk vedtagne Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Esbjerg Midtby. Der stilles i udgangspunktet alene krav til etablering af P-pladser ved nybyggeri Zoneafgrænsning Parkeringspolitikken gælder i følgende område: 11

138 Figur 1: Zoneafgrænsning for parkeringskrav i Esbjerg Midtby Offentlig tilgængelig parkering i Esbjerg Midtby Forøgelse af antal P-pladser i Esbjerg Midtby Det samlede udbud af offentligt tilgængelig parkering i Esbjerg Midtby skal øges, så det modsvarer den øgede efterspørgsel på parkeringsmuligheder. Forøgelsen i antallet af offentlige tilgængelig parkering skal primært ske i større P- anlæg i form af P-huse i periferien af Midtbyen og i underjordisk parkering. En reduktion i gadeparkeringen kan gennemføres, såfremt udbuddet i de større P- anlæg minimum øges tilsvarende. Tilvæksten kan ske i form af private og kommunale P-anlæg. Fokus på kort- og langtidsparkering 12

139 Der skal tilvejebringes gode parkeringsmuligheder for: De der bor og vil bo i Midtbyen De der ønsker at handle i Midtbyen Konferencegæster Bilturister Gæster til beboere i Midtbyen. For at sikre den bedste udnyttelse de offentligt tilgængelige P-pladser i Midtbyen reserveres gadeparkeringen og mindre P-arealer i tilknytning hertil til korttidsparkering. Derved tilgodeses de, der har et ærinde i Midtbyen af kortere varighed og der sikres en passende udskiftning på P-pladserne i løbet af dagen. Langtidsparkeringen skal ske på større parkeringsanlæg, der indrettes, så de tilgodeser både- og langtidsparkering. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5. Store samlede parkeringsanlæg frem for gadeparkering Den offentligt tilgængelige parkering i Midtbyen søges i videst muligt omfang etableret i større parkeringsanlæg (P-huse), frem for i det offentlige gaderum. Ved at flere bilister parkerer i de større parkeringsanlæg reduceres den parkeringssøgende trafik og der sker dermed en fredeliggørelse for trafik i Midtbyen. Samtidig kan en større del af Midtbyen benyttes til ophold, frem for parkering. Bedre cykelparkering Der skal arbejdes løbende på at forbedre omfanget og organiseringen af cykelparkeringen i Midtbyen. Der stilles krav til etablering af cykelparkering ved nybyggeri Særlige parkeringsordninger For beboere og for særlige trafikantgrupper er der i centrale byområder, herunder Midtbyen, en særlig problemstilling i forhold til parkering. Der skal derfor indføres særlige bestemmelser for disse grupper. Beboerparkering Beboere i et defineret beboerparkeringsområde kan købe et beboerparkeringskort (Plicens). 13

140 Figur 2: Illustration der viser eksempel på et område, hvor der kan indføres beboerlicenser og det eksisterende område med beboerlicenser. For at kunne købe et beboerparkeringskort, der giver ret til at parkere på lempeligere vilkår, skal man have bopæl eller være ejer af en ejendom i det aktuelle område samt være anført som ejer eller bruger på kørekortets registreringsattest. Hvor stor en udstrækning området med beboerlicenser i og omkring Esbjerg Midtby skal være, afhænger af flere forhold, herunder udviklingen i bilmønsteret i Esbjerg og indførelsen af betaling for parkering i Midtbyen. Udstrækningen kan således justeres i takt med, at der findes behov for at give, de der bor i de berørte områder særlige parkeringsfordele. 14

141 Handicapparkering Køretøjer med gyldigt invalideskilt har adgang til gratis parkering på kommunale parkeringspladser med betaling Betaling for parkering Indførelse af betaling for parkering i Esbjerg Midtby har til hensigt at sikre en optimal udnyttelse af parkeringspladserne, og dermed sikre det bedst mulige parkeringsudbud for beboere, kunder og besøgende. Af nedenstående figur fremgår det område, hvor der kan indføres betalingsparkering. 15