30. AUGUST 2017 NYBORG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE NYBORG KOMMUNE RAPPORT

Transkript

1 30. AUGUST 2017 NYBORG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE NYBORG KOMMUNE RAPPORT

2

3 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 2. RESUME 6 3. SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 7 4. PLANGRUNDLAG RAMMEBETINGELSER DEN REGIONALE KONKURRENCESITUATION CENTERSTRUKTUREN I NYBORG KOMMUNE BUTIKKER, KÆDER OG AREAL OMSÆTNING OG HANDELSBALANCER UDVIKLINGEN IFØLGE DETAILHANDLERNE WEBSHOPS KUNDEORIENTEREDE SERVICETILBUD OPLANDSANALYSE FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV NYT AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ 72

4 4 DETAILHANDELSANALYSE

5 DETAILHANDELSANALYSE 5 1. INDLEDNING Nyborg Kommune igangsatte i starten af 2017 en analyse af detailhandlen. Resultaterne af analysen er sammenlignet med tilsvarende detailhandelsanalyser fra 1998, 2006 og 2013, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen over en længere periode. Detailhandelsanalysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens byer og skal bruges som grundlag for kommuneplanen, den fremtidige detailhandelsplanlægning, stillingtagen til butiksprojekter mv. Rapporten beskriver de regionale rammebetingelser og den gældende detailhandelsplanlægning i kommunen og indeholder analyser af Nyborg Kommunes butikker og forbruget. Der er gennemført en interviewundersøgelse blandt forbrugere i Nyborgs opland om indkøbsvaner, og der er lavet beregninger af udviklingen i forbruget 12 år frem, og hvor meget det skaber af behov for udvikling af detailhandlen frem over. Endelig er der gennemført konsekvensvurderinger af et eventuelt aflastningscenter ved Lynfrosten i Nyborg. Rapporten sammenligner med analysen fra 2006 og på nogle punkter med I 2006 var den danske detailhandel på sit absolut højeste og nethandlen var beskeden. Sammenligningerne med undersøgelsen fra 2008 skal derfor ses på baggrund af, at markedet for byernes fysiske butikker har været generelt faldende i perioden. Forud for detailhandelsanalysen har der været en indledende debat med borgere, handelsliv og politikere, som har givet værdifulde informationer og synspunkter. Tak til alle, der har bidraget undervejs, og en særlig tak til detailhandlens store imødekommenhed under vores besøg i butikkerne. Uden de mange gode informationer, vi fik, havde det ikke været muligt at gennemføre analysen med en så solid basis i de informationer, der ligger bag analysens konklusioner.

6 6 DETAILHANDELSANALYSE 2. RESUMÉ Detailhandlen i Nyborg Kommune klarer sig godt. Siden analysen fra 2006 har detailhandlen i Nyborg Kommune forsvaret og styrket sin position. Handelsbalancen, som udtrykker butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug, er steget fra 85 % i 2006 til 88 % i Det er særdeles positivt, når Odense i samme periode har fået et IKEA og en større udvidelse af Rosengaardscentret. Det hører med til billedet, at der er blevet færre butikker og butiksarealet er skrumpet. Det er selvfølgelig ærgerligt, men detailhandlen i landet som helhed er gået endnu mere tilbage. Det er set på den baggrund, at detailhandlen i Nyborg Kommune har klaret sig godt. I Nyborg Kommune har udviklingen været forskellig. Nyborg by har forbedret sin position som handelsby. Ørbæk og Ullerslev har fortsat en bredt dækkende dagligvarehandel, men de har stort set mistet deres udvalgsvarehandel. De lokale forbrugere er blevet interviewet, og de fortæller, at de køber deres dagligvarer lokalt. Borgerne i Nyborg by køber i høj grad udvalgsvarer lokalt i Nyborg, mens borgerne i Ullerslev og Ørbæk har Odense som deres foretrukne indkøbssted for udvalgsvarer. Når borgerne vælger at købe ind andre steder handler det om at få adgang til et større udvalg, bedre åbningstider, gode tilbud mv. De foretrukne butikker uden for kommunen er store butikker i Odense som Bilka, Ikea, Elgiganten, Magasin, Power, Bauhaus og Biltema. Det er svært at spå om fremtiden, men der er udsigt til befolkningsfremgang og flere turister, og der er potentiale for at hente mere handel hjem fra Odense. En stor del af udviklingen i Nyborg vil kunne ske i det eksisterende bymidteområde ved bedre udnyttelse af de bygninger, der er, men bymidten mangler gode lokaliseringsmuligheder for større butikker. Et aflastningsområde ved Lynfrosten kunne forbeholdes til større butikker. Analyserne viser, at et aflastningsområde vil styrke Nyborgs detailhandel som helhed ved at trække handel hjem fra Odense mv. En mulighed kunne være, at begrænse aflastningsområdet til f.eks m² udvalgsvarebutikker og en minimumsbutiksstørrelse på m². Det vil skabe en rollefordeling, som vil begrænse konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i Nyborg. Samtidig kunne der sættes en udviklingsproces i bymidten i gang med fokus på at udvikle attraktive butikslokaler i mellemstørrelsen op til m² og effektiv markedsføring af Nyborg over for kæderne.

7 DETAILHANDELSANALYSE 7 3. SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER LAVKONJUNKTUR OG E-HANDEL HAR ÆNDRET BYERNES DETAILHANDEL Detailhandlen har i hele landet været igennem en periode med markant tilbagegang. Da lavkonjunkturen satte ind for godt 10 år siden faldt privatforbruget pludseligt og markant. I samme periode kom e-handlen til og voksede sig stor som en ny konkurrent til byernes butikker. Alt det har sat sit præg på detailhandlen i Nyborg Kommune, ligesom det har gjort det overalt i landet. I samme periode er der også sket en større udvidelse af Rosengårdscentret i Odense, og der er kommet et stort Ikea til, som har gjort Odense til en endnu stærkere konkurrent til detailhandlen i Nyborg Kommune. Det er vigtigt at læse detailhandelsanalysens konklusioner i det lys. DETAILHANDLEN I NYBORG HAR KLARET SIG GODT I ET FALDENDE MARKED Detailhandlen i Nyborg Kommune har klaret sig godt, når vi tager i betragtning, at udviklingen er sket i et faldende marked med hård konkurrence fra Odense og andre indkøbsbyer. Udviklingen i detailhandlens styrkeposition kan udtrykkes med handelsbalancen, som er butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug. Analysen viser, at handelsbalancen i Nyborg Kommune er forbedret fra 85 % i 2006 til 88 % i Detailhandlen i Nyborg Kommune har således vundet markedsandele fra de omkringliggende konkurrenter i perioden omend i begrænset omfang.

8 8 DETAILHANDELSANALYSE Detailhandelsanalysen fortæller også, at det faldende marked har ramt Nyborg Kommune. Der er i Nyborg Kommune blevet 33 % færre butikker, butiksarealet er skrumpet med 14 % og omsætningen er faldet med 5 % siden 2006, men tilbagegangen har bare været større i gennemsnitskommunen, og det er forklaringen på, at detailhandlen i Nyborg Kommune har kunnet forbedre sin position. NYBORG BY HAR VUNDET MARKEDSANDELE Internt i Nyborg Kommune er der sket betydelige forandringer. Nyborg by har forstærket sin position som handelsby i det lokale opland. Nyborg bys handelsbalance er forbedret fra indeks 107 i 2006 til 118 i Handelsbalancen for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer er forbedret markant, og handelsbalancen for beklædning er stort set uændret. ULLERSLEV OG ØRBÆK HAR TABT MARKEDSANDELE Samtidig med, at Nyborg har forstærket sin position som indkøbsby i det lokale opland, så har Ullerslev og Ørbæk mistet terræn. En stor del af borgernes indkøb sker uden for lokalområdet. Både Ullerslev og Ørbæk har stort set mistet alle deres udvalgsvarebutikker. Dagligvarehandlen er også gået tilbage. Omkring 40 % af dagligvarehandlen sker i dag i andre byer, men der er fortsat en godt dækkende dagligforsyning i begge byer. DETAILHANDLERNE ER OPTIMISTISKE Detailhandlerne er blevet spurgt om deres forventninger til udviklingen i omsætningen de kommende par år. Svarene udtrykker optimisme. Omsætningen forventes at stige med 3-5 % - mest inden for beklædning, og det er positivt, da det er den branche, der har haft det sværest siden ANDRE BYERHVERV ER I VÆKST Samtidig med, at detailhandlen har oplevet faldende forbrug og stigende konkurrence fra e-handel, er andre byerhverv gået frem. Der er blevet væsentligt flere spisesteder, ligesom forretninger, der beskæftiger sig med sundhed, skønhed og velvære har været i vækst. Det sætter også sit præg på Nyborg bymidte. Der er et betydeligt udbud af andre byerhverv. Forretninger inden for personlig sundhed, skønhed og velvære fylder mest efterfulgt af spisesteder. Med et samlet antal på 80 forretninger overgår de andre byerhverv i antal de 75 butikker, der er kortlagt, men det er ikke specielt for Nyborg bymidte. Det samme mønster ses også i andre byer. Det udtrykker blot, at udviklingen i forbrugernes efterspørgselsmønstre afspejler sig i bymidternes udbud af kundeorienterede erhverv. FORBRUGERNE ER BLEVET SPURGT 300 husstande i Nyborg Kommune er blevet interviewet om deres indkøbsvander, og det har givet interessante resultater. Dagligvareindkøbene sker lokalt De interviewede fortæller, at dagligvareindkøbene sker meget lokalt. Samlet set sker ca. 92 % af borgernes forbrug af dagligvarer i butikker i Nyborg Kommune. Kun ca. 4 % købes i butikker i Odense Kommune. Ser vi på de lokale indkøbsmønstre i Nyborg Kommune, så placerer borgerne i Nyborg by ca. 98 % af deres dagligvareforbrug i butikker i kommunen og ca. 93 % i de lokale butikker i Nyborg by. Kun ca. 1 % af dagligvareforbruget sker i butikker i Odense. Ullerslev-borgerne placerer ca. 74 % af deres dagligvareforbrug i butikker i Nyborg Kommune og godt ca. 40 % i de lokale butikker i Ullerslev. Ca. 11 % af forbruget går til dagligvarebutikker i Odense.

9 DETAILHANDELSANALYSE 9 I Ørbæk sker ca. 87 % af forbruget i dagligvarebutikker i kommunen og knap ca. 60 % i lokale butikker i Ørbæk. Ca. 4 % af forbruget sker i Odense. Udvalgsvareindkøbene sker i Nyborg og i Odense Udvalgsvareforbruget er meget anderledes fordelt. Samlet set sker ca % af forbruget i butikker i Nyborg Kommune. Ca % sker i butikker i Odense og resten andre steder. Nyborgenserne er de mest lokalt orienterede. De placerer ca % af deres udvalgsvareforbrug lokalt i butikker i Nyborg by. Ca. 30 % sker i Odense. Ullerslev- og Ørbæk-borgernes indkøbsmønster minder om hinanden og adskiller sig fra Nyborgensernes. I Ullerslev og Ørbæk er Odense den dominerende indkøbsby for udvalgsvarer. Ca % i Ullerslev og ca. 45 % i Ørbæk forbruges i butikker i Odense. Ca % af forbruget sker i butikker i Nyborg by. Svendborg spiller en rolle i Ørbæk med ca. 10 % af udvalgsvareforbruget. Derfor vælger kunderne Nyborg som handelsby Om årsagerne til at vælge eller fravælge Nyborg bymidte som indkøbssted har de interviewede fortalt følgende: De vigtigste årsager til at vælge Nyborg bymidte er nærhed. Borgerne i Nyborg by vælger Nyborg bymidte, fordi den ligger tæt på, men også oplevelsen af nærhed spiller en stor rolle, når de interviewede uden for Nyborg by vælger at handle i Nyborg bymidte. Dernæst spiller ønsket om at støtte de lokale butikker, tillid til de lokale butikker og vaner en vigtig rolle for valget af Nyborg bymidte som indkøbssted. Herefter kommer i tæt rækkefølge årsager som et godt udvalg af dagligvarer, at det er let at komme ind til bymidten, et flot og dejligt bymiljø, muligheden for at købe ind på vej til eller fra arbejde, at turen til bymidten kan kombineres med andre gøremål, og at der er gode parkeringsmuligheder. Derfor vælger kunderne at handle andre steder Når Nyborg bymidte fravælges, så skyldes det i al overvejende grad ønsket om et større udvalg af butikker, og det gælder både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Herefter nævnes i tæt rækkefølge årsager som bedre åbningstider andre steder, udsalg eller gode tilbud andre steder og kortere afstand til andre indkøbsteder. Der er også spurgt om favoritbutikkerne uden for Nyborg Kommune. Her kommer Bilka, Ikea og Elgiganten i Odense ind på de tre første pladser efterfulgt af butikker som Magasin, Power, Bauhaus og Biltema. HVOR MEGET DETAILHANDELSAREAL BLIVER DER BEHOV FOR? Detailhandelsanalysen kigger også frem ad. Til brug for planlægningen er der lavet beregninger af, hvor meget butiksareal, der vil være behov for de næste 12 år. Behovet afhænger af en række forhold, som det er vanskeligt at forudsige præcist. Befolkningsudviklingen kan beskrives med Nyborg Kommunes befolkningsprognose, men hvordan det f.eks. vil gå med udviklingen i privatforbruget 12 år frem, hvor meget vil vi handle på nettet til den tid, og om detailhandlen i Nyborg Kommune vil vinde eller tabe markedsandele til de konkurrerende handelsbyer, er alt sammen usikkert. For at håndtere usikkerheden er der lavet to scenarier et optimistisk scenarie som udtrykker en udvikling med moderat vækst i privatforbruget og en opbremsning af e-handelen mv. En sådan udvikling vil være til fordel for byernes butikker og vil skabe det største arealbehov. Det pessimistiske scenarie udtrykker den omvendte situation.

10 10 DETAILHANDELSANALYSE Resultatet af beregningerne er, at den mest optimistiske udvikling, hvor alt udvikler sig positivt for byernes butikker, vil skabe et behov for ca m² ekstra til udvikling af detailhandlen. Behovet for areal til udvikling af dagligvarehandlen forventes at blive på godt m², og behovet for areal til udvikling af udvalgsvarehandlen vil blive på knap m². Hvis det omvendte sker, så giver det et ganske andet resultat, nemlig at detailhandlen om 12 år vil kunne klare sig med et butiksareal, der er lidt mindre end i dag. Behovet for areal til udvikling af dagligvarehandlen forventes at blive på ca m², mens udvalgsvarehandlen vil kunne klares på et areal, der er ca m² mindre end i dag. Ud fra en faglig betragtning vil det nok ikke være sandsynligt, at behovene vil ramme yderpunkterne, men hvordan udviklingen vil blive, kan ikke begrundes fagligt. Det afhænger af holdninger til, hvordan fremtiden vil blive og vil være op til den enkelte læser at vurdere. Hvordan udviklingen bliver, vil afhænge af en række udefrakommende forhold, som Nyborg Kommune ikke har indflydelse på, men der er også et betydeligt lokalt spillerum til at påvirke udviklingen. HVORDAN SER FREMTIDEN FOR NYBORGS DETAILHANDEL UD? Forudsætningerne for udviklingen i Nyborgs detailhandel vil være, at befolkningstallet i kommunen vokser med ca personer frem til 2029, og at befolkningstilvæksten hovedsageligt forventes at komme til at ske i Nyborg by. Oplandsanalysen viser, at borgerne i Nyborg by i høj grad køber deres udvalgsvarer i Nyborg by % af udvalgsvarerne købes lokalt i Nyborg. Analyserne af handelsbalancerne viser, at detailhandlen i Nyborg har øget sine markedsandele inden for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer og fastholdt sin markedsandel inden for beklædning. Nyborg har de seneste 10 år klaret sig godt, når der tages højde for, at udviklingen er sket i et faldende marked. Det må derfor forventes, at detailhandlen i Nyborg også i fremtiden vil være i stand til at omsætte vækst i indbyggertal til vækst i detailhandlen. Nyborg Slot vil skabe muligheder for detailhandlen Fremtidens Nyborg bliver et andet Nyborg end det, vi kender. Nyborg er inde i en udviklingsproces, hvor kulturarven med Nyborg Slot i centrum kommer til at spille en stor rolle og sætte sit præg på bylivet. Det forventes, at der i 2021 vil være flere besøgende i Nyborg end i dag eller mellem 300 og 400 flere om dagen, hvis gæsterne fordeles jævnt over årets dage. Alle vil være mulige kunder i byens butikker. En tur til Nyborg Slot vil også blive en tur til det historiske byområde, som sammen med slottet udgør det samlede kulturmiljø. Mange vil under besøget i Nyborg have behov for at spise, og shopping vil for mange blive en del af oplevelsen ved at besøge Nyborg. Vi véd fra andre byer med mange turister, at en tur til bymidten er en populær del af et besøg på en attraktion. Vi véd også, at man som turist har et andet efterspørgselsmønster end til dagligt. Som turist interesserer man sig typisk for de mere specielle butikker og mindre for de butikker, man kender hjemmefra, og som turist holder man af at shoppe i en historisk bymidte med miljø og atmosfære. Byer med mange turister har generelt flere selvstændige butikker og smukke bymidter med et stort udbud af butikker, spisesteder og forlystelser. Turisterne har typisk god tid bedre end i hverdagen og derfor benyttes lejligheden ofte til at foretage indkøb af tøj, ting til hjemmet og andet, der mangler tid til i det daglige. Hvis butikkerne også har netbutik, er der mulighed for at besøget i butikken vil blive fulgt op senere med nethandel. Ud fra nøgletal for turisters forbrug kan det beregnes, at væksten i besøgende vil øge omsætningen med ca. 20 mio. kr. pr. år i detailhandlen og med ca. 15 mio. kr. pr. år i restaurationsbranchen, men det er beregnet ud fra gennemsnitstal. Mange feriesteder har ingen eller få butikker, og det trækker gennemsnitstallet ned. Forbruget i Nyborg kan derfor sagtens blive større. Hvor meget vil afhænge af, hvor god Nyborg bliver til at friste gæsterne. En attraktiv bymidte med et

11 DETAILHANDELSANALYSE 11 stort butiksudbud, et godt miks af butikker, cafeer og spisesteder, interessante facader og fortovsudstillinger, god service og et smukt og behageligt bymiljø vil friste byens gæster til at blive længere og bruge flere penge under opholdet. Torvet bliver en vigtig kobling mellem slottet og handelslivet, og hvis turen fra ankomststedet til slottet går gennem bymidten, vil flere blive opmærksomme på bymidtens butikker og få lyst til at handle. Guider, skiltning, digital information og aktiviteter kan være med til at få flere til at shoppe, men det er blot nogle eksempler på, hvordan handelslivet kan fremmes. Bymidten som del af kultur- og oplevelsesbyen Nyborg Der er også et større projekt i gang for udvikling af Nyborg Marina, som ligger lige op af bymidten. Udviklingen af marinaen vil trække endnu flere gæster til byen, og Nyborg er i forvejen et stort mødested i kraft af byens hoteller og Nyborg Strand, som har ca årlige gæster. Der er ikke regnet på, hvor meget forbrug udviklingen af marinaen vil skabe, og hvor stort potentiale, der er i hotel- og konferencegæsterne, men det samlede billede er, at Nyborg er under udvikling til en kultur- og oplevelsesby. Den attraktive bymidte med gode shoppingmuligheder vil være en væsentlig del af en tur til Nyborg, og det er især i bymidtens handels- og restaurationsliv, at der er mulighed for, at de mange gæster vil bruge penge og skabe lokal vækst og arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at der også fremadrettet er et spillerum til udvikling af bymidten. Udviklingen kan ske i bymidten med et aflastningsområde som supplement Alt sammen peger på, at udsigten til vækst i befolkning og flere turister og gæster skaber grundlag for vækst i detailhandlen, da byens detailhandel har et godt tag i de lokale forbrugere. Lokalerne i bymidten er velegnede til de mindre butikker og der kan sandsynligvis skabes plads til flere i takt med at behovet vokser, men de interviewede peger på, at det især er store butikker som Elgiganten, Biltema og Bauhaus, der er årsagen til at handle i Odense. Et aflastningsområde ved Lynfrosten kan være et supplement til bymidten og sikre, at Nyborg har gode etableringsmuligheder for butikker i alle størrelser. EFFEKTERNE AF ET AFLASTNINGSOMRÅDE VED LYNFROSTEN Effekterne af et nyt aflastningsområde ved Lynfrosten i Nyborg er blevet vurderet på baggrund af de gennemførte analyser. Der er gennemført analyser af tre forskellige scenarier. Der er et mindre scenarie på m² udvalgsvarebutikker med en minimumsbutiksstørrelse på m², et stort scenarie på m² med både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker og uden begrænsninger på butiksstørrelserne og et mellemscenarie på m² udvalgsvarebutikker med en minimumsbutiksstørrelse på 750 m². Effekterne er først vurderet, hvis aflastningsområdet bliver til virkelighed inden for en kortere årrække. Det er herefter vurderet, hvad effekterne vil blive, hvis der ses 12 år frem. Analyserne viser, at et aflastningsområde vil styrke den samlede detailhandel i Nyborg. Jo større aflastningsområdet bliver, jo større forventes væksten i detailhandelsomsætningen at blive i Nyborg by. Til gengæld vil konsekvenserne for bymidten blive større, jo større aflastningsområdet bliver, og jo mindre der gøres for, at aflastningsområdet og bymidten kommer til at supplere hinanden i stedet for at blive to overlappende indkøbsområder. Hvis aflastningsområdet ikke realiseres, så vurderes det, at Nyborg fortsat vil være i stand til at øge omsætningen men blot på et lavere niveau end med et aflastningsområde. Nyborg vil komme til at mangle den handel, som borgerne foretager andre steder i større udvalgsvarebutikker, som Nyborg ikke har i dag, men som Nyborg kunne få med et aflastningsområde.

12 12 DETAILHANDELSANALYSE Scenarie 1: Det mindre scenarie I det mindre scenarie er der kun forudsat udvalgsvarebutikker. Det samlede butiksareal er på m². Størrelsen af de enkelte butikker er fastsat til mindst m², hvilket vil skabe en meget klar adskillelse fra butikkerne i bymidten. I det mindre scenarie forventes det, at de m² udvalgsvarebutikker vil omsætte for ca mio. kr. pr. år. Størrelsen af udbygningen illustreres ved, at omsætningen svarer til ca % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg by. Det mindre scenarie forventes at ville skabe en samlet vækst i udvalgsvareomsætningen i Nyborg by på ca mio. kr. pr. år svarende til ca. 15 %. Det mindre scenarie vil hente en større andel af sin omsætning fra butikker uden for Nyborg by end det store og det mellemstore scenarie. Minimumsbutiksstørrelsen på m² vil betyde, at aflastningsområdet vil adskille sig klart fra bymidten på butiksstørrelserne. Aflastningsområdet vil derfor i høj grad rumme butikker, som Nyborg ikke har i dag. Det vurderes derfor, at aflastningsområdet i det mindre scenarie vil hente ca. 35 % af sin omsætning fra andre udvalgsvarebutikker i Nyborg by og ca. 65 % fra butikker uden for. De ca. 35 %, der hentes fra Nyborg by, svarer til ca mio. kr. pr. år og vil føre til et omsætningstab på i størrelsesordenen 5-10 % af de eksisterende udvalgsvarebutikkers omsætning. Den mindre påvirkning skyldes, at aflastningsområdet har et mindre samlet areal, og at der er regnet med en større forskellighed i butikstyper end i de to andre scenarier. Selv om nedgangen i omsætningen ikke vil være ubetydelig, så vil butikkerne i bymidten i højere grad kunne indstille sig på den lavere omsætning. De enkelte butikker vil blive ramt forskelligt afhængigt af, hvilke konkrete butikker aflastningsområdet kommer til at rumme. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i det mindre scenarie vil komme butikslukninger, men omfanget vil blive mindre end i det store scenarie og mellemscenariet. Scenarie 2: Det store scenarie Resultatet af vurderingerne er, at det store scenarie vil skabe den største samlede vækst i omsætningen i Nyborg by, men det vil også medføre de største konsekvenser for detailhandlen. Dagligvarehandlen i det store scenarie Det store scenarie indeholder som det eneste muligheder for dagligvarebutikker. Der er regnet på m² dagligvareareal. Det vurderes, at de nye dagligvarebutikker vil hente i størrelsesordenen 85 % af deres omsætning fra de andre dagligvarebutikker lokalt i Nyborg by og 15 % uden for. Der vil derfor i høj grad blive tale om en omfordeling af, hvor indkøbene af dagligvarer sker i Nyborg. De nye dagligvarebutikker vil sandsynligvis hente den største del af deres omsætning fra de nærmeste dagligvarebutikker i Nyborg by og mindre fra dagligvarebutikker, der ligger længere væk og har lokale kunder omkring sig. Konsekvenserne for den eksisterende dagligvarehandel vil være, at butikkerne enten indstiller sig på en lavere omsætning, lukker eller måske flytter til aflastningsområdet. Enhver af de eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg vil med en butiksstørrelse på op til m² have mulighed for at finde plads i aflastningsområdet. Det vurderes, at konsekvenserne for Ullerslev og Ørbæk vil blive begrænsede. Borgerne i de to byer vil ikke få adgang til dagligvarebutikker i Nyborg, der er væsentligt større eller bedre end i dag, og de vil inden de når frem til aflastningsområdet passere forbi eksisterende butikker som Føtex, Kvickly og Meny.

13 DETAILHANDELSANALYSE 13 En del af de ca. 15 %, der forventes at blive hentet uden for Nyborg by, forventes at blive hentet fra pendlere til Nyborg Station, og ved at flere forbipasserende på E20 vil vælge at købe dagligvarer i Nyborg med en let tilgængelig butik ved Lynfrosten. Udvalgsvarehandlen i det store scenarie Det store scenarie indebærer den største udbygning af udvalgsvarehandlen, og der er ikke forudsat begrænsninger på de enkelte butiksstørrelser. Størrelsesordenen af et aflastningsområde med m² udvalgsvarebutikker illustreres af, at det forventes at komme til at omsætte for ca mio. kr. pr. år, hvilket svarer til ca % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg by. Den kraftige udbygning af udvalgsvarehandlen vurderes at ville skabe en samlet vækst i omsætningen i Nyborg by på ca mio. kr. pr. år eller ca % mere end den nuværende omsætning, men en så stor udbygning vil også skabe store konsekvenser for den eksisterende udvalgsvarehandel i Nyborg by. De ca % af omsætningen, som forventes hentet fra de eksisterende udvalgsvarebutikker, svarer til en tilbagegang på ca mio. kr. pr. år eller en tilbagegang på ca % i den nuværende omsætning. Det kan ikke undgås at få store og synlige konsekvenser for bymidten. Nogle butikker vil indstille sig på en lavere omsætning og indskrænke butikken. Andre vil flytte til aflastningsområdet, og atter andre vil lukke. Hvor mange flytninger og lukninger, der vil komme, kan ikke forudsiges præcist, men et betydeligt antal tomme lokaler i bymidten, der skal finde andre anvendelser, kan ikke undgås. Bymidtens udbud af udvalgsvarebutikker vil blive udtyndet, og den vil blive mindre attraktiv for kunderne. Scenarie 3: Mellemscenariet I mellemscenariet er der kun udvalgsvarebutikker. Der er forudsat et samlet butiksareal på m² og en minimumsbutiksstørrelse på 750 m² for at skabe en differentiering i forhold til bymidten, som kun har en enkelt udvalgsvarebutik i dag, der er større end 750 m². I mellemscenariet forventes det, at de m² udvalgsvarebutikker vil omsætte for ca mio. kr. pr. år. Størrelsen af udbygningen illustreres af, at omsætningen svarer til ca % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg by. Mellemscenariet forventes at ville skabe en samlet vækst i udvalgsvareomsætningen i Nyborg by på ca mio. kr. pr. år svarende til ca %. Mellemscenariet vil hente en større andel af sin omsætning fra butikker uden for Nyborg by end det store scenarie. Størrelsesbegrænsningen på 750 m² vil betyde, at aflastningscentret vil adskille sig fra bymidten på butiksstørrelserne, og det er forudsat, at aflastningsområdet derfor i højere grad vil komme til at rumme butikker, som Nyborg ikke har i dag. Det vurderes derfor, at aflastningsområdet vil komme til at hente ca. 50 % af sin omsætning fra andre udvalgsvarebutikker i Nyborg by og ca. 50 % fra butikker uden for. De ca. 50 %, der hentes fra Nyborg by, svarer til ca mio. kr. pr. år og vil føre til et omsætningstab på i størrelsesordenen % af de eksisterende udvalgsvarebutikkers omsætning. Den mindre påvirkning af den eksisterende detailhandel end i det store scenarie skyldes, at det samlede butiksareal er mindre, og at der er regnet med en større forskellighed mellem butikkerne i aflastningsområdet og bymidten end i det store scenarie.

14 14 DETAILHANDELSANALYSE Selv om nedgangen er mindre end i det store scenarie, kan det heller ikke i mellemscenariet undgås, at en nedgang på ca % i de eksisterende udvalgsvarebutikkers omsætning vil få betydelige og synlige konsekvenser for bymidten, men blot i et mindre omfang end i det store scenarie. Mellemscenariet vil også medføre butikslukninger i bymidten. Hvor mange kan ikke forudsiges. Oversigt over effekterne for udvalgsvarehandlen af de tre scenarier for et aflastningsområde ved Lynfrosten. Tallene viser i første linje, hvor stor udvalgsvareomsætningen i de nye butikker i aflastningsområdet forventes at blive. Omsætningens størrelse afhænger af, hvor stort det samlede areal er, og af de begrænsninger på butiksstørrelserne, der er forudsat (se beskrivelsen). OVERSIGT OVER EFFEKTERNE FOR UDVALGSVAREHANDLEN AF ET AFLASTNINGSOMRÅDE VED LYNFROSTEN Vækst i aflastningsområde ved Lynfrosten SCENARIE 1 SCENARIE 2 SCENARIE m m m mio. kr mio. kr mio. kr. Anden linje viser, hvor stor tilbagegangen i den eksisterende detailhandel i bymidten og resten af Nyborg forventes at blive. Tilbagegang i Bymidten og resten af Nyborg mio. kr % mio. kr % mio. kr % Tredje linje viser, hvor stor den samlede effekt vil blive for udvalgsvarehandlen i Nyborg, når den forventede tilbagegang i bymidten og resten af Nyborg trækkes fra tilvæksten i aflastningsområdet ved Lynfrosten. Samlet effekt mio. kr. 15 % mio. kr % mio. kr % Scenarie 2 på m2 udvalgsvarebutikker indeholder ud over udvalgsvarebutikker en større dagligvarebutik, som også rummer udvalgsvarer. Derfor er beregningerne mere komplekse. I scenarie 2 kan tilbagegangen i bymidten og resten af Nyborg (linje 2) ikke bare trækkes fra væksten i aflastningsområdet (linje 1), så resultatet bliver den samlede effekt (linje 3). Aflastningsområdets effekter på længere sigt Effekterne af aflastningsområdet er vurderet, hvis det etableres inden for kort tid, men hvad vil der ske på længere sigt? Kort sagt er det sandsynligt, at konsekvenserne for den eksisterende detailhandel vil aftage med tiden. Beregningerne af arealbehovet viste et spillerum fra et behov på ca m², hvis alt udvikler sig positivt for byens udvalgsvarebutikker, til at udvalgsvarehandlen vil kunne klare fremtidens handel på et areal, der er m² mindre end i dag. Det er et stort spillerum, og behovet afhænger af befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, udviklingen i e-handlen, som ikke kan forudsiges med sikkerhed. Meget er udefrakommende påvirkninger, som Nyborg ikke selv herre over, men Nyborg kan også bidrage til, at udviklingen bliver så positiv som mulig. Påvirkning af beskæftigelsen Detailhandlen skaber mange arbejdspladser. Grundlæggende vil større omsætning skabe flere arbejdspladser, men der er forskel på, hvor mange arbejdspladser forskellige former for butikker skaber, og hvilke typer af arbejdspladser de skaber. Derfor kan det ikke bare konkluderes, at det store scenarie for et aflastningsområde vil skabe flest arbejdspladser i detailhandlen. Et andet aspekt er, at detailhandel er kilde til iværksætteri og en selvstændighedskultur, som en udvikling med en større andel af kædebutikker kan begrænse. Men en egentlig analyse af det ligger uden for rammerne af detailhandelsanalysen.

15 DETAILHANDELSANALYSE 15 ANBEFALINGER Udvikling af bymidten set i sammenhæng med et eventuelt aflastningsområde handler om at finde den rette balance og arbejdsdeling mellem bymidten og aflastningsområdet. Bymidten og et aflastningsområde som supplerende indkøbsområder Vurderingen af de tre scenarier for et aflastningsområde viste, at gevinsterne for Nyborg ved at muliggøre en stor dagligvarebutik er beskedne, og at der er risiko for, at udvande den dagligvarehandel, der trækker kunder ind mod bymidten. Der kunne derfor arbejdes med et aflastningsområde enten uden en dagligvarebutik eller med en mindre dagligvarebutik på op til m². Den samlede størrelse på aflastningsområdet kunne begrænses til eksempelvis m² til udvalgsvarebutikker suppleret med butikker med særligt pladskrævende varer svarende til det mindste scenarie. Det vil fortsat give plads til en betydelig udvikling af detailhandel i aflastningsområdet samtidig med, at de negative påvirkninger af bymidten begrænses. Aflastningsområdets rolle kunne være at tilbyde etableringsmuligheder for store udvalgsvarebutikker, så Nyborg kan tilbyde detailhandlen attraktive etableringsmuligheder for butikker i alle størrelser. Flere store udvalgsvarebutikker, som Nyborg ikke har i dag, vil kunne løfte detailhandlen og give forbrugerne nye lokale indkøbsmuligheder. Spørgsmålet er, hvad den rette minimumsstørrelse på udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområdet kunne være. Bymidten inden for voldene har et stort udbud af lokaler på op til m² og især lokaler under 200 m². Der er kun et par lokaler, der er større end 600 m². Mulighed for udvalgsvarebutikker på ned til 600 m² i aflastningsområdet vil indebære en risiko for, at aflastningsområdet udvikler en butikssammensætning, der på mange måder vil minde om bymidten. De butikstyper, der i dag er bymidtens styrke, vil også i nogen grad kunne etablere sig i aflastningsområdet. En mulighed kunne være, at der blev fastlagt en minimumsstørrelse i aflastningsområdet på eksempelvis m², og at bymidten får en periode til at udvikle og markedsføre etableringsmuligheder til de lidt større butikker i mellemgruppen fra omkring 600 m² og op til m². Udvikling af lokaler i bymidten til butikker i mellemstørrelsen Ejendomsstrukturen og bevaringshensyn vil sætte sine grænser, men ved at arbejde med ejendomsudvikling over en periode kunne der sandsynligvis udvikles flere attraktive lokaler i bymidten til butikker i mellemstørrelsen. Hvis det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre at udvikle bymidten til de mellemstore udvalgsvarebutikker, kunne minimumsstørrelsen i aflastningsområdet senere tages op til overvejelse. Detailhandelsanalysen viste også, at der kun er få tomme lokaler i bymidten, hvilket også peger på, at ejendomsudvikling er et vigtigt emne for udvikling i bymidten. En mulighed kunne være, at grundejerne i bymidten starter et samarbejde om ejendomsudvikling på tværs af ejendomsskel. I Norge er der erfaringer med, at et samarbejde mellem grundejerne kan give gode resultater. Der er eksempler på forskellige former for samarbejder, der strækker sig fra stiftelse af en grundejerforening til et meget forpligtende samarbejde, hvor grundejerne lægger deres ejendomme ind i et fælles selskab. Samarbejdet omfatter ikke kun ejendomsudvikling men også f.eks., at grundejerne organiserer ét kontaktpunkt, der tager sig af henvendelser fra kæder, der er interesserede i at etablere sig i Nyborg, og som sørger for at markedsføre og sælge Nyborg aktivt over for kæderne, ligesom der f.eks. kan arbejdes med fælles retningslinjer i lejekontrakter med krav om åbningstider, markedsføringsbidrag, medlemskab af handelsstandsforeningen mv.

16 16 DETAILHANDELSANALYSE Mulighed for nye butikker i Nyborg H&M har etableret sig i Nyborg og vist, at der er basis for lidt større udvalgsvarebutikker i Nyborg. Byen har en størrelse, der kunne interessere flere kædebutikker, som ikke findes i Nyborg i dag, og oplandsanalyserne har vist, at der er et godt og lokalt kundegrundlag i lokalområdet. Kæder, der kunne tænkes at være interesserede i at etablere sig i Nyborg, fremgår af listen nedenfor. Beklædningsbutikkerne ønsker typisk lokaler på op til m², som passer med de butiksstørrelser, som bymidten kan tilbyde. Øvrige udvalgsvarer deler sig i flere grupper. En stor gruppe inden for isenkram, radio og tv, foto og telefoni efterspørger også butiksstørrelser, der passer til bymidten. Legetøjsog babyudstyrsbutikkerne passer i bymidtens profil, men enkelte kæder ønsker større lokaler, end bymidten typisk kan imødekomme. Møbelbutikker, køkkenbutikker og hårde hvidevarebutikker er en mellemgruppe, som typisk ønsker lokaler fra m², og som kunne placeres i bymidten, hvis der er egnede lokaler. De helt store udvalgsvarebutikker som f.eks. Biltema, Elgiganten, Harald Nyborg, Stark og XL Byg ønsker typisk lokaler på mere end m² og vil have behov for at blive placeret i aflastningsområdet. Listen indeholder også et par eksempler på specialdagligvarebutikker, som ikke findes i Nyborg i dag. En vurdering af om markedsføring af Nyborg overfor kædebutikker er optimal, som det foregår i dag, har ikke indgået i opgaven, men det kunne undersøges efterfølgende. KÆDEBUTIKKER SOM IKKE FINDES I NYBORG I DAG Beklædning Marcus, Mr, Tøjeksperten, Wagner, Vero Moda, Vila, Zizzi, B-young, Change, Compagnys, InWear, Jack & Jones, Name It, Stof 2000, Sport24, Ny Form, Zjoos, Havanna Shoes, Bianco Sko, Deichmann Sko, Neye, Synoptik og Louis Nielsen. Øvrige udvalgsvarer Bahne, Inspiration, Lysmesteren, HiFi Klubben, Click, TDC You See, Telenor, Telia, 3 og Game Shop. BR Legetøj, Legekæden, BabySam, Kære Børn og Ønskebørn. Biltema, Elgiganten, Harald Nyborg, Stark, XL Byg, Punkt1, Skousen, VVS Eksperten, Invita Køkkener, Designa Køkkener, Svane Køkkenet, Tvis Køkkener, Vordingborg Køkkener, Aubo Køkken og Bad, Møbelkæden, Beckers, Sadolin, MaxiZoo og Petworld. Specialdagligvarer Frellsen, Lagkagehuset, Guldbageren, Vinoble og Skjold Burne. Leisure en vigtig del af den attraktive bymidte Detailhandelsanalysen har omfattet en kortlægning af øvrige byerhverv i Nyborg bymidte. Den viser, at Nyborg har et udbud af øvrige byerhverv, der i antal overgår butikkerne og dermed udgør en vigtig del af bymidtens samlede udbud. Mad, sundhed og underholdning spiller en stadig stigende rolle for indkøbsoplevelsen. Det ses f.eks. af, at butikscentrene de senere år har omstillet sig til at rumme flere spisesteder, fitness, biografer og underholdning på centertorvet. Leisure er blevet en vigtigere del af et attraktivt indkøbssted. Der er ikke lavet detaljerede undersøgelser af det, men fra besigtigelserne er det fornemmelsen, at Nyborg kunne have et bedre udbud af spisesteder. Et umiddelbart indtryk er, at der mangler gode udendørs serveringsarealer i solsiden og med udsyn over byens flotteste byrum. Torvet kunne umiddelbart

17 DETAILHANDELSANALYSE 17 vurderet være et godt sted at lokalisere en klynge af spisesteder. Her vil der være mulighed for udeservering på gode og solbeskinnede arealer, der er god plads, udsyn til Nyborg Slot, et flot byrum og mulighed for at se på aktiviteter på torvet. Det er blot en tanke. Pointen er, at mulighederne for at styrke Nyborgs samlede udbud af kunderettede forretninger kunne forfølges i et efterfølgende forløb. Handlingsplan for bymidte og aflastningsområde Detailhandelsanalysen kunne følges op med en handlingsplan for bymidten, som kunne have til formål at styrke bymidtens samlede attraktiv ved at se detailhandlen i sammenhæng med bymidtens øvrige kundeorienterede erhverv og i sammenhængen med alle de områder, hvor Nyborg Kommune kan støtte op om udvikling af bymidten. Handlingsplanen kunne blive til under en proces med deltagelse af detailhandlen og de øvrige byerhverv, grundejerne, kulturlivet og Nyborg Kommune, og den kunne sigte mod et forpligtende samarbejde om at nå bestemte mål inden for en bestemt periode. Der er allerede peget på, at der kunne være behov for et samarbejde om ejendomsudvikling i bymidten og en vurdering af om markedsføringen af Nyborg over for kæderne er optimal. Der er mange andre mulige emner, der kan indgå i en handlingsplan både store og små og kortsigtede og langsigtede ideer og forslag, som kan bidrage til at udvikle bymidten, men det er alt sammen noget, der vil komme frem under en proces med bymidtens interessenter.

18 18 DETAILHANDELSANALYSE 4. PLANGRUNDLAG Plangrundlaget består af Planlovens bestemmelser og Nyborg Kommunes kommuneplan og planstrategi, som fastlægger mål og rammer for udviklingen af detailhandlen i Nyborg Kommune. PLANSTRATEGI 2016 Den gældende Planstrategi 2016 har til formål at følge op på byrådets visioner og pege på, hvordan visionerne virkeliggøres gennem kommunens planlægning. Særligt Nyborg by, Ørbæk og Ullerslev er nævnt som vigtige udviklingsområder for byudvikling og detailhandel. Også det nye supersygehus i Odense og de mange erhvervsprojekter i Odense kan få betydning for detailhandlen i Nyborg Kommune. Detailhandlen i Nyborg Kommune har Nyborg by som det naturlige centrum. Nyborg er og skal være hovedbyen på Østfyn, fremhæver strategien, og skal udvikles ud fra sloganet Nyborg - Danmarks Riges Hjerte, hvor et fokus på kulturarven bl.a. vil trække flere besøgende til byen. Planstrategien fremhæver, at en spændende og levende bymidte og en unik turistdestination i form af Nyborg Slot er en vigtig drivkraft for udvikling af byens attraktivitet i forhold til bosætning, arbejdspladser og turisme. Detailhandlen og handelslivet i bymidten har en afgørende rolle for en attraktiv og levende bymidte. Udviklingen af de gamle banearealer (langs Storebæltsvej), og havnearealer med boliger, konferencehoteller og kontorerhverv vil skabe et behov for ny detailhandel. Planstrategien har udpeget følgende områder som områder med særlig fokus: Sammenbinding af by og havn, dvs. at forbinde de nye boligområder ved havnen med bylivet og de eksisterende boligområder i centrum. Udvikling af erhverv på de gamle banearealer langs Storebæltsvej i tæt samarbejde med DSB. Undersøgelse af mulighederne for at omdanne erhvervsarealet Lynfrosten til detailhandel. Opgradering af Nyborg slot med hensyn til at blive optaget på UNESCOs kulturarvsliste og at etablere slottet som turistattraktion, der er kendt i hele verden. Udvikle handelsgaderne i bymidten med fokus på byrum og byliv, og i sammenhæng med kulturarvsprojektet. Fortsætte den gode udvikling i Nyborgs rolle som hotel- og konference-by. Skabe sammenhæng mellem konferencehotellerne, byen og slottet. Planstrategien sætter også fokus på at udvikle og bevare Ørbæk og Ullerslev som aktive lokalcentre. Der er bl.a. igangsat en planproces for udarbejdelse af helhedsplaner for begge byer, hvor fokus er på at udvikle, omdanne og forskønne de centrale bydele. KOMMUNEPLAN 2013 FOR NYBORG KOMMUNE Den gældende Kommuneplan 2013 fastlægger retningslinjer for arealanvendelsen i Nyborg Kommune på baggrund af en samlet vurdering af den hidtidige udvikling og byrådets mål for fremtiden. Særligt kommunens største byer, både Nyborg, Ørbæk og Ullerslev er nævnt som vigtige udviklingsområder for byudvikling og detailhandel.

19 DETAILHANDELSANALYSE 19 I Kommuneplan 2013 er det et mål at styrke og fastholde Nyborg med sit unikke handelsmiljø i den historiske bykerne, som hele Østfyns handels- og oplevelsescentrum. I Ørbæk og Ullerslev er målet at fastholde og styrke udbuddet af butikker og service af hensyn til forsyningen af lokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder. Derudover skal der sikres god tilgængelighed til indkøbsmulighederne for alle, herunder for de bløde trafikanter og brugere af den kollektive trafik. Kommuneplanen fastlægger rammerne for boligbyggeri. I Nyborg er der udpeget arealer for ca. 600 boliger nord for Fynsvej såvel som ca. 600 etageboliger på de bynære havnearealer og tidligere sporarealer. Ørbæk har ifølge kommuneplanen en restrummelighed i eksisterende kommunale udstykninger på ca. 30 grunde. I Ullerslev har arealerne til boligbyggeri en samlet restrummelighed på 120 boliger nord for byen langs Kertemindevej. I Byggeboligprogram forventes en udvikling af ca nye boliger i Nyborg Kommune frem mod Det forventes, at ca af de nye boliger vil blive opført i Nyborg by. Boligudbygningen og de nye borgere vil medføre et behov for yderligere detailhandel. Centerstruktur i Nyborg by.

20 20 DETAILHANDELSANALYSE DEN NYE PLANLOVS BESTEMMELSER OM DETAILHANDEL Den moderniserede Planlov blev vedtaget i Folketinget den 1. juni. Med den nye Planlov er der sket en række ændringer af bestemmelserne om detailhandelsplanlægning. Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er forhøjet fra m² til m². For bymidten i Nyborg Kommune vil det betyde, at butikker som Føtex og Kvickly vil kunne udvides til op til m². Størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker er ændret fra m² ekskl. personalefaciliteter til m² inkl. personalefaciliteter. I realiteten vil ændringen ikke få særlig betydning, da det allerede i dag er muligt at etablere op til m² dagligvarebutik med yderligere 200 m² til personalefaciliteter. Størrelsesbegrænsningen på m² for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder er ophævet, uanset bystørrelse. Det giver mulighed for store udvalgsvarebutikker i byer som Nyborg. Ændringen af Planloven giver også mulighed for at udlægge nye aflastningsområder for bl.a. at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Dagligvarebutikker i aflastningsområder kan være på op til m² mod m² i den tidligere planlov. Forudsætningen for at udlægge nye aflastningsområder er bl.a., at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde må ikke medføre en funktionsudtømning af bymidten. De nærmere regler om og redegørelseskrav for planlægning af nye aflastningscentre er beskrevet i den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning, der er i høring frem til den 14. august Vejledningen beskriver bl.a. mulighederne for aflastningsområder, e-handel med showrooms, definitionen af særlig pladskrævende varegrupper mv. Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelsen af afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre er ophævet. Der var med den tidligere Planlov et krav om, at visse bymidter og bydelscentre blev afgrænset efter en statistisk metode, der tog udgangspunkt i tilstedeværelsen af detailhandel og en række andre byfunktioner. Med den nye Planlov er det fortsat gældende, at en bymidte udvides indefra og ud og med udgangspunkt i tilstedeværelsen af en koncentrationen af detailhandel og en række andre byfunktioner. Det er derfor kun kravet om anvendelsen af den statistiske metode, som falder bort. ÆNDRET DEFINITION AF SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARER Med den nye Planlov opblødes definitionen af særlig pladskrævende varer således, at listen over særligt pladskrævende varer ikke længere er udtømmende. Derved gives mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til butikker. I den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning er særlig pladskrævende varegrupper defineret som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler. Listen er ikke udtømmende. HENSYNET TIL EN EFFEKTIV BUTIKSSTRUKTUR Med den nye Planlov tilføjes hensynet til en effektiv butiksstruktur til formålsbestemmelserne i Planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Dette kan bl.a. betyde, at kommunerne i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser.

21 DETAILHANDELSANALYSE RAMMEBETINGELSER De overordnede rammebetingelser påvirker detailhandlen i Nyborg Kommune. Faldet i privatforbruget siden finanskrisen er aftaget, men e-handlen stiger fortsat. Stigningen i indbyggertallet i Nyborg Kommune i perioden har også haft betydning for udviklingen i detailhandlen, og der forventes et stigende indbyggertal frem mod UDVIKLINGEN I FORBRUGET Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen. Tilbagegangen i perioden har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen nationalt set er faldet med ca %. Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er faldet med knap 10 %. Dagligvareomsætningen er også faldet med ca. 10 %. Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 11 % i perioden Omsætningen i detailhandlen i Danmark er i dag tilbage på et niveau, der svarer til niveauet i Krisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer særligt til udtryk ved, at discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbruget nåede et lavpunkt omkring Siden er forbruget steget med ca. 1,5 %, men udviklingen er forskellig for de forskellige varegrupper. Forbruget af dagligvarer og øvrige udvalgsvarer er steget, mens forbruget af beklædning fortsat er faldet. Det forventes, at privatforbruget fremover vil vokse moderat i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra Det vurderes altså, at opbremsningen i forbruget langsomt vender, og at der igen bruges flere penge i detailhandlen.

22 22 DETAILHANDELSANALYSE Udviklingen i dansk detailhandel FIGUR 1: Det sæsonkorrigeret mængdeindeks viser udviklingen i den danske detailhandel i faste priser. Her er der taget udgangspunkt i 2010 som indeks Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 120 Omsætningen i internethandel i FIGUR 2: Nethandlen er vokset med ca. 80 mia. kr. i perioden , hvilket svarer til en femdobling på knap 10 år. Kilde: Foreningen for Dansk Nethandel (FDIH). mia. kr. pr. år Undersøgelser peger på, at forbrugerne er blevet mere kvalitetsbevidste. Eksempelvis er handlen med økologiske varer i fortsat vækst og satte i 2016 omsætningsrekord for 10. år i træk. NETHANDLEN VINDER FREM Siden 2009 er omsætningen i nethandlen tredoblet. I 2016 rundede den samlede e-handel 100 mia. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som i Nethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca % af den samlede omsætning i detailhandlen i I nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, men også fysiske varer som tøj, elektronikvarer og bøger. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. De seneste tal peger på, at andelen af nethandel er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en stor del af forbrugerelektronik, bøger og børnetøj handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de fysiske butikker og internetbutikker. Kombinationen af den fysiske oplevelse med showrooms og et højt serviceniveau med den lavere webpris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig at have stor betydning for detailhandlen. Den stigende e-handel skærper

23 DETAILHANDELSANALYSE 23 kravene til de fysiske butikker, som i dag ikke blot konkurrerer med butikkerne i nabokommunerne men også med internetbutikker i både Danmark, Europa og resten af verdenen. STRUKTURUDVIKLING MOD FÆRRE MEN STØRRE BUTIKKER FORTSÆTTER Strukturudviklingen fortsætter mod færre men større butikker. Udviklingen ses især inden for dagligvarehandlen, hvor mindre og selvstændige købmænd er blevet erstattet af større og mere effektive discountbutikker. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på nettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Udvalgsvarehandlen går fortsat mod mere handel i de store handelscentre og på nettet, men nyere undersøgelser peger på, at nogle mindre og mellemstore byer formår at tiltrække flere kunder til de fysiske udvalgsvarebutikker. ANDELEN AF KÆDEBUTIKKER STIGER OG BYERNE BLIVER MERE ENS Kædernes andel af bymidternes udvalgsvarebutikker stiger og bidrager dermed i stigende grad til bymidternes udvikling. Kæderne har stærk økonomi, høj huslejeevne, fælles hjemmesider, webshop, ressourcer til at uddanne personale mv., men udviklingen betyder også, at bymidterne bliver mere ens. Klynger af unikke butikker og et charmerende bymiljø med mange oplevelser bliver vigtigere som konkurrenceparametre. Med den korte afstand til Rosengårdcentrets ca. 120 butikker, hvoraf langt de fleste er med i et kædesamarbejde, har den unikke butikssammensætning, det høje serviceniveau og den personlige handelsoplevelse stor betydning for Nyborg, der kan markere sig som attraktivt alternativ til butikscentret. BUTIKSCENTRENE VINDER MARKEDSANDELE Butikscentrene, der bl.a. har fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder, har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. Butikscentrenes markedsandel vokser fortsat med ca. 0,5 % om året. Deres andel af den samlede detailomsætning udgør i dag ca. 25 %. Øgningen af butikscentrenes markedsandel kan betyde, at de traditionelle handelsgader i oplandsbyerne vil blive yderligere udfordret. For at stå sammen i konkurrencen mod butikscentrene er det vigtigt for butikkerne i bymidten at have fælles åbningstider, deltage i fælles events mv. og i det hele taget fungere som én samlet enhed. BORGERNE ER BLEVET MERE MOBILE, MINDRE LOYALE OG KØRER GERNE EFTER DET RIGTIGE BUTIKSUDBUD Borgerne er blevet mere mobile og kører gerne langt efter en koncentration af spændende butikker, enten i en velfungerende bymidte eller et indkøbscenter. Alene fra 1993 til 2016 steg antallet af personbiler i Danmark fra 1,6 til knap 2,4 mio. Samtidig er kunderne blevet mindre loyale og handler ofte gerne i flere forskellige butikker inden for samme branche alt efter tilgængelighed, åbningstider, tilbud, serviceniveau mv. Udviklingen betyder, at særligt de store butikskoncentrationer har vundet indpas de senere år. Omvendt kan selv mindre byer tiltrække mange tusinde besøgende udefra til populære events. BYMIDTERNE BLIVER MERE BLANDEDE Et langsomt skifte i sammensætningen af bymidternes funktioner er undervejs. Butikker kommer til at fylde relativt mindre, mens bl.a. caféer, restauranter, take-away, fitness og andre funktioner med services forbundet med kroppens skønhed og sundhed gradvist kommer til at fylde mere i bybilledet. Der er i dag typisk mindst lige så mange af de andre serviceerhverv som butikker i en bymidte.

24 24 DETAILHANDELSANALYSE BOLIGUDVIKLING UDVIKLER DET LOKALE KUNDEGRUNDLAG Ifølge kommuneplanen er det målet at etablere centralt beliggende og attraktive boliger i Nyborg og de to oplandsbyer Ørbæk og Ullerslev. I Nyborg har der været fokus på fortætning af midtbyen, herunder eksempelvis ved de bynære havnearealer og sporarealer samt at danne rammer for vækst mod vest ved området nord for Fynsvej. Tilsammen har de to områder rummelighed til omkring nye boliger. I Ørbæk er arealerne vest og sydvest for bymidten mellem Mejerivænget og Assensvej udlagt til nye boligområder. Ifølge kommuneplanen ligger den eksisterende restrummelighed på ca. 30 grunde. I Ullerslev er der mulighed for vækst mod nord langs Kertemindevej. Arealerne har en samlet rummelighed på 120 boliger. Boligudbygningen har positiv indflydelse på detailhandlens vilkår. De fleste indkøb, særligt af dagligvarer, bliver foretaget nær bopælen. Med flere boliger nær handelsområderne er der potentiale for flere kunder til de lokale butikker. POSITIV BEFOLKNINGSUDVIKLING ER EN MULIGHED FOR DETAILHANDEL Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningstallet at stige med ca. 11 % frem mod 2050 og med 5,2 % frem mod Nyborg Kommunes befolkningsprognose fra 2017 viser, at indbyggertallet forventes at stige fra ca personer primo 2017 til ca personer primo Det svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på personer eller ca. 4 %. Stigning i befolkningstallet vil svare til en vækst i det årlige forbrug i de fysiske butikker på i størrelsesordenen mio. kr. (2016-priser) frem mod De nye borgeres forbrug vil, hvis de bruger alle pengene lokalt, svare til omsætningen i en dagligvarebutik på knap m² og yderligere ca m² til udvalgsvarebutikker i Nyborg Kommune frem mod FLERE PENDLER UD END IND I KOMMUNEN Mange pendlere foretager indkøb af dagligvarer i forbindelse med turen mellem arbejde og bopælen. Færre personer pendler dagligt ind til arbejdspladser i Nyborg Kommune end personer, der pendler ud af kommunen. Tal fra 2015 viser, at ca personer dagligt pendler ind i Nyborg Kommune for at arbejde, mens der pendler ca personer ud af kommunen. Nettoudpendlingen har stort set været stabil over de seneste 7 år og ligger på et niveau, hvor ca flere pendler ud af Nyborg Kommune end ind. Hvis pendlerne i gennemsnit handler for ca kr. om ugen i den kommune, de pendler til, svarer pendlingsunderskuddet til i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Til sammenligning omsætter en dagligvarebutik på m² for ca mio. kr. pr. år. HVER OTTENDE ER BESKÆFTIGET INDEN FOR HANDEL Der er ca ansatte inden for handel (både detail- og engroshandel) i Nyborg Kommune. Det svarer til, at ca. hver ottende beskæftigede i Nyborg Kommune er ansat inden for handel. Udviklingen i antallet af beskæftigede inden for handel har været negativ i perioden I perioden mistede kommunen knap 150 arbejdspladser inden for handel svarende til ca. 9 %, men handel er stadigvæk kommunens næststørste branche (efter sociale institutioner). Sammenlignet med nabokommunerne (Kerteminde, Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn Kommuner) har Nyborg Kommune sammen med Kerteminde Kommune færrest ansatte inden for handel, både i antal og andel af arbejdspladser.

25 DETAILHANDELSANALYSE 25 FLERE TURISTER I NYBORG De 5 hoteller i Nyborg råder til sammen over senge og 70 konferencelokaler. Et af landets største konferencehoteller, Nyborg Strand med ca årlige gæster, ligger ca. 2,5 km fra Lynfrosten. Turisterne og de mange andre besøgende i Nyborg har en positiv indvirkning på detailhandlen i Nyborg. Frem mod 2019 forventes en stor vækst i antallet af turister, bl.a. som følge af udviklingen af Nyborg Slot som en international turistattraktion. I perioden forventes antallet af årlige besøgende på Nyborg Slot at stige fra ca til ca Antallet af besøgende til arrangementerne Danehof, Nyborg Borglege og julemarkedet forventes at stige fra ca personer til ca personer i samme periode. Samlet set vurderes det, at antallet af årlige, unikke besøgende på Nyborg Slot og til de tre events vil stige med ca personer. De mange besøgende vil benytte Nyborgs butikker. Tages udgangspunkt i VisitDenmarks nøgletal for døgnforbrug, så vurderes det at stigningen i antallet af besøgende på Nyborg Slot og de tre events kan medføre en stigning i den årlige omsætning i detailhandlen i Nyborg på i størrelsesordenen 20 mio. kr. og en stigning i den årlige omsætning i restaurationsbranchen på 15 mio. kr.

26 26 DETAILHANDELSANALYSE 6. DEN REGIONALE KONKURRENCESITUATION Detailhandlen i Nyborg Kommune indgår i en regional konkurrence. Der er kort afstand til et meget stort butiksudbud i Odense SØ og mod syd er Svendborg en attraktiv handelsby. Nyborg Kommune ligger i region Syddanmark i den østligste del af Fyn og er omgivet af Kerteminde, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner samt Slagelse Kommune på den anden side af Storebælt, og der er kort afstand til Odense Kommune. Odense er det store og centralt beliggende handelssted på Fyn. Afstandene til de store handelssteder på Sjælland er også forholdsvist korte. Centrene på Sjælland må også ses som konkurrenter selv om afgifterne på at passere Storebælt må lægge en dæmper på deres attraktivitet for kunder på Fyn. Detailhandlen i Nyborg Kommune er derfor hovedsageligt i konkurrence med detailhandlen på Fyn og især Odense. De store handelssteder på Sjælland kan også være en konkurrenter i særlige situationer og eksempelvis blive valgt i situationer, hvor turen alligevel går til Sjælland i forbindelse med arbejde eller andre ærinder. FLERE KONKURRERENDE BUTIKSCENTRE Nyborg ligger ved den Motorvej E20, som gør det muligt at nå en lang række stærke butikscentre inden for en forholdsvis kort radius. Eksempelvis er der kun ca. 25 km fra Nyborg til Rosengårdcentret i Odense. Ca. 40 km eller en halv times kørsel øst for Nyborg ligger Vestsjællandscentret i Slagelse. På

27 DETAILHANDELSANALYSE 27 Fyn er Odense langt den største konkurrent. Desuden er det muligt at nå Hovedstadsområdets butikscentre på mindre end 1½ times kørsel. Det følgende indeholder en beskrivelse af de største butikscentre, som konkurrerer om kunderne i Nyborg Kommune. Rosengårdcentret ligger i den sydøstlige del af Odense, ca. 25 km fra Nyborg. Butikscentret blev renoveret i 2010 og er senest udbygget i Der er i dag ca. 120 butikker i Rosengårdcentret. I tilknytning til Rosengårdscentret ligger et område til butikkerne med særligt pladskrævende varer. Tilsammen rummede de to centerområder ca. 150 butikker i 2012, heriblandt flere butikker med øvrige udvalgsvarer, som ikke findes i Nyborg Kommune. Rosengårdcentret har knap 7 mio. besøgende pr. år og er Danmarks næststørste butikscenter målt på antal besøgende. Butiksbyen i Odense rummer et begrænset antal butikker med et samlet areal på ca m². Der er bl.a. et Bilka varehus og et Ikea på godt m², som blev indviet i Der er ca. 25 km til Nyborg. Odense bymidte har Magasin på ca m² og en række butikscentre i periferien af byen. Svendborg Storcenter i Svendborg rummer ca. 11 butikker med et samlet areal på ca m². Svendborg Storcenter ligger knap 30 km fra Ørbæk og ca. 40 km fra Nyborg. DETAILHANDLEN I DEN ØSTLIGE DEL AF FYN Det følgende afsnit beskriver detailhandlen i den østlige del af Fyn, hvor detailhandlen i Nyborg Kommune sammenlignes med detailhandlen i de omkringliggende kommuner som er de kommuner, detailhandlen i Nyborg konkurrerer mest med. Afsnittet bygger på en analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn fra 2014 suppleret med resultaterne af nærværende detailhandelsanalyse. FÆRRE BUTIKKER Udviklingen i antallet af butikker afspejler den generelle tendens mod, at det er blevet færre butikker over de sidste 20 år. Som det fremgår af skemaet er antallet af butikker gået mest tilbage i Kerteminde, Faaborg Midtfyn og Nyborg Kommuner, og mindre i Odense og Svendborg Kommuner. Odense havde i 2014 knap tre gange flere butikker end Svendborg Kommune og knap 7 gange flere butikker end Nyborg Kommune. ANTAL BUTIKKER KOMMUNE DAGLIGVARER UDV. VARER SÆRLIG PLADSK. TOTAL DAGLIGVARER UDV. VARER SÆRLIG PLADSK. TOTAL UDV. I % ÅR 1999 ÅR NYBORG % FAABORG- MIDTFYN % KERTEMINDE % SVENDBORG % ODENSE % TABEL 1: Antal butikker i Nyborg Kommune og sine nabokommuner samt Odense Kommune. Tabellen omfatter tal fra 1999 og Kilde: Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn, OPLYSNINGER OM ANTAL AF BUTIKKER STAMMER FRA DETAILHANDELSANALYSEN FOR HELE FYN FRA 2014.

28 28 DETAILHANDELSANALYSE VÆKST I OMSÆTNINGEN Tallene for omsætning viser, at omsætningen i detailhandlen i Odense Kommune er langt større end i de øvrige kommuner og afspejler Odenses dominerende rolle som handelscentrum på Fyn. Nyborg Kommune har den næstmindste detailhandel, men er vokset med ca. 20 % i perioden , hvilket kun overgås af Odense Kommune, som er vokset med ca. 26 % i samme periode. På baggrund af en sammenligning af udviklingen i antal af butikker og udviklingen i omsætning vurderes det, at Nyborg Kommune især har mistet små butikker, men at der til gengæld er kommet flere større butikker, der har bidraget til væksten i omsætningen. Trods et fald på ca. 26 % i antallet af butikker er omsætningen i Nyborg Kommune steget med ca. 20 % i den samme periode. OMSÆTNING DAGLIGVARER UDV. VARER TOTAL DAGLIGVARER UDV. VARER TOTAL UDV. i % KOMMUNE MIO. KR. TABEL 2: Omsætningen i Nyborg Kommune og sine nabokommuner samt Odense Kommune. Tabellen omfatter tal fra 1998 og Kilde: Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn, NYBORG % FAABORG-MIDTFYN % KERTEMINDE % SVENDBORG % ODENSE % OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGEN FOR BYGGEMARKEDER MV. ER INKLUDERET I OMSÆTNINGEN FOR ØVRIGE UDVALGSVARER. OMSÆTNINGEN I VAREHUSE SOM FØTEX OG KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER. OMSÆTNINGERNE FOR 2013 ER SKØNNET OG BEHÆFTET MED USIKKERHED. UDVALGSVAREHANDLEN SAMLES I ODENSE Udviklingerne i handelsbalancerne udtrykker styrkeforholdet mellem kommunernes handelsliv. Generelt er handelsbalancerne for både dagligvarer og udvalgsvarer faldet i perioden En del af forklaringen er, at det stigende forbrug i nethandlen indgår i tallene. Hvis der ses bort fra nethandlen, så viser tallene for dagligvarer, at der bortset fra Kerteminde Kommune kun er sket mindre forskydninger inden for dagligvarer. Tallene viser også, at Odense Kommune har tabt større andele end Nyborg, Faaborg Midtfyn og Svendborg Kommer. Discountbutikkerne i perioden er bredt ud til mange byer og har fjernet en vigtig årsag til at handle i de store dagligvarebutikker i Odense. Det er en vigtig forklaring på, at dagligvarehandlen i de mindre kommuner har haft en bedre udvikling end Odense Kommune. Nethandlen har begrænset indflydelse på tallene, da den kun har erobret en lille del af omsætningen i For udvalgsvarer viser tallene, at Odense Kommune er gået lidt frem, Svendborg Kommune har haft begrænset tilbagegang, og at de tre mindste kommuner har haft en større tilbagegang. Nethandlen har inden for udvalgsvarehandlen erobret en betydelig markedsandel fra 1998 til Hvis nethandlen var trukket ud af tallene, ville handelsbalancerne være højere. Uanset det er resultatet, at Odense Kommune har vundet betydelige markedsandele inden for udvalgsvarer i perioden, og at de mindre kommuner har tabt markedsandele.

29 DETAILHANDELSANALYSE 29 HANDELSBALANCE, NYBORG KOMMUNE OG NABOKOMMUNER, KOMMUNE DAGLIGVARER UDV. VARER UDVIKL UDVIKL. NYBORG FAABORG-MIDTFYN KERTEMINDE SVENDBORG ODENSE TABEL 3: Handelsbalancer i Nyborg Kommune og sine nabokommuner samt Odense Kommune. Tabellen omfatter tal fra 1998 og Kilde: Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn, HANDELSBALANCERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN. HANDELSBALANCERNE UDTRYKKER HANDELSBALANCEN FOR DEN ENKELTE KOMMUNE. DET ER USIKKERT OM DER I ANALYSEN FRA 2013 ER TAGET HØJDE FOR NETHANDLEN I BEREGNINGEN AF HANDELSBALANCERNE.

30 30 DETAILHANDELSANALYSE 7. CENTERSTRUKTUREN I NYBORG KOMMUNE Nyborg Kommunes centerstruktur består af bymidter i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. Nyborg bymidte har flest butikker, og det største udvalg og fungerer som indkøbssted for byen og oplandet. Ørbæk og Ullerslev dækker de lokale oplande med dagligvarer. Omtrent en femtedel af butikkerne i Nyborg Kommune ligger uden for centerstrukturen. Et fintmasket net af dagligvarebutikker sikrer, at størstedelen af borgerne har kort afstand til dagligvareindkøb. CENTERSTRUKTUREN I NYBORG Centerstrukturen i Nyborg består af Nyborg bymidte. Der er tre delområder, som er Nyborg Bymidte, Udvidelse af Nyborg Bymidte, E og Nyborg Bymidte, Nyborg Jern 1. Desuden findes der en bymidte i hhv. Ørbæk og Ullerslev. Hovedparten af butikkerne i Nyborg by ligger i to koncentrationer, bykernen samt området ved Føtex, Vestergade og Frisengårdsvej, mens den resterende del af butikkerne i Nyborg by ligger spredt som enkeltstående butikker. 18 af de 93 butikker i Nyborg by ligger uden for Nyborg bymidte og dermed uden for centerstrukturen i Nyborg. Foruden butikkerne langs Vestergade og Frisengårdsvej er der 6 store dagligvarebutikker i Nyborg by uden centerstrukturen. De enkeltstående dagligvarebutikker at der er korte afstande til dagligvareindkøb i de forskellige dele af Nyborg. Nyborg bymidte er kommunens vigtigste handelssted. Nyborg bymidte har et bredt udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker af både lokal og regional betydning. Inden for bymidten ligger den største koncentration af butikker i bykernen inden for voldene ved Nørregade og Kongegade, som er centrum for udvalgsvarehandlen i Nyborg. Kun få udvalgsvarebutikker ligger uden for det koncentrerede område. Bykernen rummer ingen større dagligvarebutikker. Kvickly og Netto, som er de nærmeste store dagligvarebutikker ligger godt 200 m fra bykernens butikker og vil i mange kunders øjne ligge for langt fra bykernen til at blive brugt som et sammenhængende indkøbsområde. Føtex, som er Nyborgs anden store dagligvarebutik, ligger ca. 550 m fra bykernen og vil dermed heller ikke blive brugt som en del af et sammenhængende indkøbsområde med bykernen. Den manglende nærhed til store dagligvarebutikker betyder, at bykernen mangler det daglige flov af mange kunder, som dagligvarebutikkerne skaber. Udvalgsvarebutikkerne kommer til at mangle den spontane handel som en stor daglig tilstrømning af dagligvarekunder ville skabe. Udvalgsvarerne bliver ofte handlet i Nyborg alligevel på en anden indkøbstur, men da Odense står stærkt vil en del handler i stedet for blive gjort i udvalgsvarebutikkerne her eller andre steder, hvor indkøbsturen går hen, og på nettet. Bykernen er kendetegnet af, at butikkerne ligger koncentreret i Nørregade og Kongegade. De to gader er gågader og har et hyggeligt og indbydende miljø. Der er en god blanding af butikker og spisesteder, men det er påfaldende, at kun få spisesteder ligger på solsiden, hvor der er gode muligheder for udeservering. 1 OBS: De tre delområder ses efterfølgende som Nyborg bymidte under ét.

31 DETAILHANDELSANALYSE 31 Mellemgade ligger mellem de to hovedstrøg. Mellemgade er åben for biltrafik, den har færre butikker og fungerer som parkeringsgade. Det er sandsynligvis vigtigt for butikkerne i Nørregade og Kongegade, men på den anden side skaber Mellemgade en adskillelse af de to hovedstrøg. Nygade, som også er gågade, skaber forbindelse mellem Nørregade og Mellemgade, men der mangler en forbindelse her fra til Kongegade. Strukturen betyder, at det samlede strøgområde ikke fungerer helt som et sammenhængende indkøbsområde, hvor kunderne let kan færdes og hurtigt få overblik over butikkernes udbud. Strøgområdet ligger op til Baggersgade, som er hovedforbindelsesvejen mellem den nordlige og den sydlige bydel. Det ligger uden for opgaven at vurdere parkeringsmulighederne. Det kan umiddelbart bemærkes at parkeringspladserne i Mellemgade ligger lige op til Baggersgade, men Mellemgade er ensrettet i modsat retning. Der er herudover en del parkeringspladser ved Vor Frue Kirke, i Skippergade mv. Korsgade giver forbindelse til den anden ende af strøggaderne. Fra Korsgade er der forbindelse til parkeringspladserne i Mellemgade og til parkeringspladserne på Torvet. Korsgade er samtidig bindeleddet mellem dagligvareområdet ved Kvickly og Netto og bykernen. Korsgade rummer enkelte butikker, men der er også strækninger med mangel på butikker og andre interessante funktioner, der kan gøre det attraktivt for kunderne af færdes mellem de to områder. I Nyborg er der fokus på fortætning af midtbyen, herunder ved de bynære havnearealer og sporarealer og på at skabe rammer for vækst mod vest ved området nord for Fynsvej. Tilsammen har de to boligudbygningsområder en rummelighed til ca nye boliger. De mange tilflyttere til de nye boliger vil bidrage positivt til detailhandlen i Nyborg bymidte. CENTERSTRUKTUREN I ØRBÆK Der er 9 butikker i Ørbæk. Størstedelen er koncentreret i den centrale del af byen og ligger langs Hovedgaden og Nyborgvej i Ørbæk bymidte. Ørbæk bymidte omfatter den første husrække på begge sidder af Hovedgaden og Nyborgvej og er afgrænset af Hulvejen mod syd og rundkørslen mod nord. Ørbæk har to store dagligvarebutikker, Netto og Super Brugsen, samt tre mindre dagligvarebutikker. Ørbæk ligger i den sydvestlige del af kommunen. Der er næsten lige så langt til Nyborg som til Ringe. Der er et nyt boligområde under udvikling ved Mejerivænget sydvest for bymidten med en restrummelighed på 30 boliggrunde. Ørbæks detailhandel forsyner også borgerne, der bor i det åbne land omkring Ørbæk. CENTERSTRUKTUREN I ULLERSLEV I Ullerslev består dagligvarebutiksstrukturen af tre store dagligvarebutikker, Spar og Dagli Brugsen, som ligger i Ullerslev bymidte, og Kiwi, som ligger nord for bymidten. Butikskæden Kiwi lukker. Kiwi har meddelt, at de lukker deres butik i Ullerslev, og at butikken ikke erstattes af en Meny eller Spar, som det er tilfældet andre steder, hvor Kiwi lukker deres butikker. Ullerslev bymidte strækker sig ca. 400 m langs Lundsager og omfatter dele af Bondemosevej, Egevangsvej og Teglgårdsvej. I Ullerslev bymidte ligger bl.a. Ullerslev-Centret med bager mv. Der er yderligere én mindre dagligvarebutik og én udvalgsvarebutik i Ullerslev. Dagligvarebutikkerne i Ullerslev forsyner også indbyggerne, der bor i det åbne land omkring Ullerslev. Aunslev ligger ca. 3 km øst for Ullerslev. Der har tidligere ligget en Kvik Spar i Aunslev, som i dag ikke har nogen dagligvarebutik. Ullerslev ligger i den nordvestlige del af Nyborg Kommune. Borgerne i Ullerslev har næsten lige så langt til Odense som til Nyborg. I den nordlige del af Ullerslev er der udlagt en arealramme til 120 nye boliger langs Kertemindevej.

32 32 DETAILHANDELSANALYSE FIGUR 3: Afstandszoner med en radius af 500 m og 1 km til store dagligvarebutikker i Nyborg. 8. BUTIKKER, KÆDER OG AREAL Der er blevet færre men større butikker i Nyborg Kommune, og andelen af kædebutikker er steget. ANTAL BUTIKKER Der er i alt ca. 107 butikker i Nyborg Kommune 2 fordelt på ca. 36 % dagligvarebutikker, ca. 12 % beklædningsbutikker, ca. 44 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 8 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Siden 2007 er antallet af butikker i Nyborg Kommune reduceret med ca. 50 butikker. Det svarer til, at der er ca. 30 % færre butikker i 2017 end i 2007, hvor detailhandlen var på sit hidtil højeste niveau. Fra er antallet af dagligvarebutikker faldet fra ca. 56 til ca. 39, antallet af beklædningsbutikker er faldet fra ca. 35 til ca. 13 og antallet af øvrige udvalgsvarebutikker er faldet fra ca. 68 til ca. 47. Udviklingen svarer til udviklingen på landsplan. Særligt de konjunkturfølsomme varegrupper som tøj, sko mv. har været udfordret. Trods de senere års fortsatte ekspansion af dagligvarekæderne er selv antallet af de større dagligvarebutikker reduceret med knap 10 % i perioden. En af årsagerne er, at butikkerne er blevet større. Der er således sket en forskydning i Nyborg Kommune fra mange små butikker mod færre men større butikker. Eksempelvis er antallet af beklædningsbutikker mere end halveret, men der er bl.a. etableret en H&M i Nyborg bymidte på ca m². Flere af de mindre butikker, som er lukket, er sandsynligvis overgået til andre formål, som f.eks. caféer, restauranter og andre byerhverv. 2 inkl. 5 bilforhandlere

33 DETAILHANDELSANALYSE 33 Detailhandlen i Nyborg Kommune er koncentreret i Nyborg by, som rummer ca. 87 % af alle butikker i kommunen. Ørbæk og Ullerslev har tilsammen ca. 13 % af butikkerne, fordelt med ca. 8 % i Ørbæk og ca. 5 % i Ullerslev. Stort set alle udvalgsvarebutikker i Nyborg Kommune ligger i Nyborg by. ANTAL BUTIKKER 2017 OPLAND DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT UDV ANDEL UDV NYBORG % -26 % ØRBÆK % -61 % ULLERSLEV % -50 % I ALT % -33 % BUTIKKERNE ER KORTLAGT VED BESIGTIGELSEN I FEBRUAR TABEL 4: Antal butikker i Nyborg Kommune, Nyborg by har 93 butikker, som fordeler sig på ca. 32 % dagligvarebutikker, ca. 14 % beklædningsbutikker, ca. 48 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 6 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Siden 2007 er der blevet ca. 33 butikker færre i Nyborg svarende til en tilbagegang på ca. 26 %. Flere større butikker er blevet etableret i Nyborg de senere år. Rema 1000 ved rund kørslen ved Storebæltsvej blev etableret i 2007, H&M blev etableret i 2012 og Netto på Strandvejen blev udvidet i Nyborg har god dækning med større dagligvarebutikker (discountbutikker, supermarkeder og varehuse). Der er overalt korte afstande fra byens boligområder til dagligvarebutikker. Store dele af byen har under 500 m til nærmeste store dagligvarebutik, og langt størstedelen af byen har under 1 km til nærmeste store dagligvarebutik.

34 34 DETAILHANDELSANALYSE I Nyborg bymidte er der ca. 75 butikker, heraf ligger ca. 68 butikker i den historiske bykerne og i området ved Kvickly og Netto. Der er tilsammen ca. 13 butikker i området ved Føtex, Vestergade og Frisengårdsvej. Stort set alle beklædningsbutikkerne i Nyborg Kommune ligger i bykernen inden for voldene, hvor størstedelen af de små butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer også ligger. Ørbæk har 9 butikker. De 6 er dagligvarebutikker. Alle butikkerne i Ørbæk ligger langs byens hovedgade, Nyborgvej. Antallet af butikker er faldet med 14 siden 2007 svarende til en reduktion på ca. 60 %. I 2012 blev der opført en Netto og Super Brugsen har planer om at udvide med ca. 500 m² i Ullerslev har 5 butikker, som alle er dagligvarebutikker på nær en genbrugsbutik. Butikkerne i Ullerslev ligger i og i tilknytning til byens center, Ullerslev Centret, og langs byens hovedvej, Odensevej. I 2014 blev der opført en KIWI. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af butikkerne i Nyborg Kommune i februar Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra CVR-registret og en besigtigelse, som er kvalitetssikret af COWI og via internetopslag, opslag på OIS mv. Data om areal, omsætning mv. er indhentet via samtale med de butiksdrivende. Hvor det ikke har været muligt at få oplyst de nødvendige data, er data blevet indhentet via BBR, registre om butikkernes finansielle data og en kvalitativ og erfaringsmæssig vurdering på stedet.

35 DETAILHANDELSANALYSE 35 KÆDER I NYBORG KOMMUNE Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation og specialisering i butiksudbuddet. Analysen viser, at knap 65 % af butikkerne i Nyborg Kommune indgik i et kædesamarbejde i 2017, hvilket er lidt højere end i Ca. 37 % af butikkerne er en del af en kapitalkæde (31 % i 2008), og ca. 26 % er med i en frivillig kæde (ca. 24 % i 2008). Ca. 37 % af butikkerne er uden for kædesamarbejde (45 % i 2008). Udviklingen viser, at andelen af butikker, der har en kædetilknytning, er vokset i perioden Faldet i antal butikker er gået hårdest ud over butikker uden for kædesamarbejde. Udviklingen skal bl.a. ses i sammenhæng med, at flere tidligere frivillige detailkæder er blevet børsnoteret (eksempelvis Matas), andre har fusioneret (eksempelvis Imerco), og at flere butikker i frivillige kæder er lukket. Der kan desuden ses den generelle trend mod, at de små byer mister unikke butikker, der ikke indgår i et kædesamarbejde. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kædebutikker. I Nyborg Kommune er knap 70 % af dagligvarebutikkerne med i et kædesamarbejde. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede enheder. I efterhånden mange år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis kiosker og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Nyborg Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, lokale fødevarebutikker, og blomsterforhandler.

36 36 DETAILHANDELSANALYSE 37% Kædeforhold 37% Ca. 60 % af de øvrige udvalgsvarebutikker er med i et kædesamarbejde. Knap 55 % af beklædningsbutikkerne er uden for et kædesamarbejde. Generelt afspejler analysen af kædebutikker i Nyborg Kommune, at de frivillige butikker har haft et vanskeligt årti, men at der fortsat er bedre muligheder for at drive selvstændige udvalgsvarebutikker end selvstændige dagligvarebutikker. De stærke kædebutikker ligger i bykernen i Nyborg samt i området ved Føtex, Vestergade og Frisengårdsvej. I bykernen ligger kædebutikker som Sportigan, Kop & Kande og Matas. I området ved Føtex, Vestergade og Frisengårdsvej ligger store kædebutikker som Jysk, T. Hansen, Silvan m.fl. De unikke butikker uden for kædesamarbejde ligger hovedsageligt i bykernen. 26% Kapitalkæde Frivillig Uden BUTIKSAREAL Der er i 2017 registreret et samlet areal til butikker på i alt ca m² i Nyborg Kommune. Nyborg by har ca. 80 % af det samlede butiksareal, mens Ørbæk og Ullerslev samlet set kun har ca. 20 %. Fordelingen svarer i store træk til fordelingen fra For en direkte sammenligning med analysen fra 2008 er arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fratrukket. Butiksarealet i Nyborg Kommune, ekskl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er opgjort til ca m². Det samlede butiksareal er faldet med ca. 14 % i perioden Især i oplandsbyerne Ørbæk og Ullerslev er butiksarealet faldet. Inden for dagligvarer har Ørbæk og Ullerslev mistet 24 % og 17 % af deres butiksareal, mens Nyborg mistede ca. 15 % af sit dagligareal. Inden for beklædning er butiksarealet i Nyborg faldet med ca. 10 %. Ørbæk har mistet hele sit butiksareal inden for beklædning.

37 DETAILHANDELSANALYSE 37 Nyborg Kommune har et fintmasket net af dagligvarebutikker. Der er mindst én stor dagligvarebutik i hver bydel i Nyborg. Der er tre store dagligvarebutikker i Ullerslev og to store dagligvarebutikker i Ørbæk. Ca. 40 % af borgerne i Nyborg Kommune bor nærmere end 500 m i luftlinje fra en stor dagligvarebutik, og ca. 60% af borgerne i Nyborg Kommune bor nærmere end 1 km fra en stor dagligvarebutik. AREAL 2017 OPLAND DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL I 2017 (m²) (%) UDV NYBORG % -11 % ØRBÆK % -23 % ULLERSLEV % -26 % NYBORG KOMMUNE % -14 % BUTIKSAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR MV. I ALLE OPSUMMERINGER ER AREALERNE AFRUNDET TIL HELE 100 M². AREALET AF VAREHUSE SOM KVICKLY OG FØTEX ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER. TABEL 5: Butiksareal i Nyborg Kommune, 2017.

38 38 DETAILHANDELSANALYSE 9. OMSÆTNING OG HANDELSBALANCER Detailhandlen i Nyborg Kommune omsatte i 2016 for ca. 1,18 mia. kr. Omsætningen er faldet moderat i perioden OMSÆTNINGEN ER FALDET En sammenligning af omsætningsudviklingen fra viser, at omsætningen er faldet fra lidt over 1,2 mia. kr. i 2006 til lidt under 1,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser svarende til en reduktion på ca. 5 %. OMSÆTNING 2016 OPLAND DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER TOTAL ANDEL I 2016 TOTAL I 2006 UDV: MIO. KR. % MIO. KR. % NYBORG % % ØRBÆK * - * % % ULLERSLEV * - * 75 6 % % TABEL 6: Omsætning i Nyborg Kommune, I ALT % % * OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGEN (SALG TIL PRIVATE) FOR BYGGEMARKEDER MV. ER INKLUDERET I OMSÆTNINGEN FOR ØVRIGE UDVALGSVARER. OMSÆTNINGEN FRA BILFORHANDLERE ER IKKE INKLUDERET. BYERNE DÆKKER OGSÅ OPLANDE OMKRING BYERNE. OMSÆTNINGEN I VAREHUSE SOM FØTEX OG KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

39 DETAILHANDELSANALYSE 39 Den samlede omsætning i detailhandlen i Nyborg by er opgjort til ca. 985 mio. kr., hvilket er ca. 20 mio. kr. højere end i Det svarer til en vækst på ca. 2 %. Der er store forskelle i udviklingen blandt brancherne. Omsætningen er fordelt med knap 590 mio. kr. til dagligvarehandel, svarende til en stigning med ca. 75 mio. kr. eller ca. 15 % i perioden Knap 95 mio. kr. til beklædning, svarende til et fald med ca. 25 mio. kr. eller ca. 20 % i perioden , og ca. 300 mio. kr. til øvrige udvalgsvarer, svarende til et fald med ca. 30 mio. kr. eller knap 10 % i perioden Omsætningen i dagligvarehandlen er steget markant i perioden Årsagen er bl.a., at der er kommet nye discountbutikker, og at flere eksisterende dagligvarebutikker har udvidet deres forretninger. Inden for øvrige udvalgsvarer og beklædning har der været en betydeligt tilbagegang. En del af forklaringen er, at forbruget er faldet, og at nethandlen er steget markant, og at Odense har styrket sit udbud af udvalgsvarebutikker i Aflastningsområde SØ med en udvidelse af Rosengaardscenteret og et stort Ikea. Nyborg bykerne og området syd for Vestervoldgade ved Kvickly og Netto rummer tilsammen 67 butikker med en samlet udvalgsvareomsætning på ca mio. kr. pr. år. I området ved Nyborg Jern og langs indfaldsvejen Vestergade og Frisengårdsvej er der 14 butikker med en samlet udvalgsvareomsætning i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Detailhandlen i Ørbæk omsatte i 2016 for ca. 115 mio. kr. Omsætningen i detailhandlen i Ørbæk er faldet med ca mio. kr. år i perioden svarende til ca. 33 %. Den største del af faldet er sket inden for udvalgsvarer. Detailhandlen Ullerslev omsatte i 2016 for ca. 75 mio. kr., som næsten fuldstændig kan henføres til dagligvarer. Omsætningen er reduceret med ca. 25 mio. kr. i perioden svarende til ca. 25 % og skyldes hovedsageligt, at Ullerslev har mistet sine udvalgsvarebutikker i perioden. FORBRUG Ved hjælp af befolkningstal og et udtræk om privatforbruget fra Danmarks Statistik er indbyggernes forbrug i fysiske butikker beregnet. Forbruget er beregnet i for hele kommunen og i tre lokale oplande. De lokale oplande svarer de tidligere Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Kommuner, der blev anvendt i analysen fra Analyserne kan dermed sammenlignes over tid. Borgerne i Nyborg Kommune havde i 2016 et årligt forbrug i fysiske butikker på i størrelsesordenen 1,3 mia. kr., hvilket er godt 100 mio. kr. lavere end i En væsentlig forklaring, at nethandlen er vokset betydeligt i perioden. En betydelig del af borgernes forbrug er flyttet fra fysiske butikker til netbaserede butikker, der principielt kan ligge i hele verden. Omkring 20 % af udvalgsvarehandlen sker i dag online. Hvis man ikke tager højde for nethandel, så er forbruget inkl. nethandel i 2016 knap 1,5 mia. kr. pr. år. En anden væsentlig faktor er finanskrisen. I 2006 var forbruget og detailhandlen på sit højeste niveau nogensinde. Siden er forbruget af detailhandel faldet markant. Eksempelvis er forbruget på tøj og sko faldet med ca. 23 % i perioden. Til gengæld er der sket en vækst i indbyggertallet i Nyborg Kommune. Udviklingen i forbruget i Nyborg Kommune dækker over store forskelle i de enkelte brancher. Eksempelvis er forbruget steget med knap 30 mio. kr. inden for dagligvarer svarende til en vækst på ca. 4 %. Inden for beklædning er forbruget faldet med ca. 45 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 23 %. Forbruget af øvrige udvalgsvarer er faldet med godt ca. 100 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 21 %.

40 40 DETAILHANDELSANALYSE Forbrugsudvikling, FIGUR 4: Udvikling i forbruget i perioden , efter oplande og brancher. - Kommune Nyborg Ørbæk Ullerslev Dagligvarer 2006 Dagligvarer 2016 Beklædning 2006 Beklædning 2016 Øvrige udv Øvrige udv I alt 2006 I alt 2016 HANDELSBALANCER Handelsbalancen er et udtryk for et områdes detailhandelsmæssige styrke. En handelsbalance over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at områdets butikker står stærkt og rækker ud over det lokale opland. Omvendt betyder en handelsbalance under 100 %, at butikkernes omsætning er lavere end det lokale forbrug og at der dermed er et handelsunderskud. Forbrugsberegningen og kortlægningen af omsætningen gør det muligt at beregne handelsbalancen, der er et udtryk for et områdes handelsmæssige styrke. Handelsbalancen beregnes som butikkernes omsætning divideret med indbyggernes forbrug. Der er beregnet handelsbalancer for kommunen som helhed og for de lokale oplande. Nethandlen er som nævnt trukket ud af forbruget, da nethandlen har nået et betydeligt omfang, og da formålet med handelsbalancen er at udtrykke forholdet mellem omsætning og forbrug i de fysiske butikker. Hvis nethandlen ikke trækkes ud af forbruget, ville forbruget værre højere, og handelsbalancerne ville være lavere. Udviklingen i handelsbalance siden 1998 Tidligere analyser giver mulighed for at følge udviklingen i handelsbalancer over længere tid. Som det fremgår, er udviklingen tosidet. Inden for dagligvarer er handelsbalancen steget fra 89 % i 1998 til 97 % i Det vidner om, at borgerne i Nyborg Kommune i dag handler dagligvarer mere lokalt end de gjorde for 18 år siden. En af årsagerne er, at der er kommet nye dagligvarebutikker til kommunen, som har reduceret incitamentet til at købe dagligvarer i større butikker i Odense. Det er også muligt, at pendlere til Nyborg og flere turister skaber ekstra dagligvareomsætning i Nyborg Kommune. Handelsbalancerne for udvalgsvarer kan ikke helt sammenlignes, da nethandlen indgår i forbruget i de tidligere undersøgelser, mens det i 2016 er trukket ud. Der var nogen men begrænset nethandel i 2006 og ingen i Tallet for 1998 kan derfor sammenlignes med 2016, og tallet for 2006 er lidt for højt.

41 DETAILHANDELSANALYSE 41 Tallene viser, at handelsbalancen for udvalgsvarer over den lange periode fra 1998 er faldet lidt. Tilbagegangen skete i den første del af perioden fra 1998 til Siden har handelsbalancen været stabil, men hvis nethandlen var trukket ud af forbrugstallene for 2006, så ville handelsbalancen dengang være noget højere. HANDELSBALANCER FOR NYBORG KOMMUNE, HOVEDBRANCHE DAGLIGVARER UDVALGSVARER ÅR HANDELSBALANCE OMSÆTNINGEN I 2016 ER SÅ VIDT MULIGT INDHENTET DIREKTE FRA DE BUTIKSDRIVENDE. TABEL 7: Udvikling i handelsbalancen for Nyborg Kommune, Fremgang for dagligvarer med tilbagegang for udvalgsvarer Ser vi på resultaterne af detailhandelsanalysen og sammenligner med analysen fra 2006, tegner der sig følgende billede: Handelsbalancen for Nyborg Kommune som helhed er for 2016 beregnet til 88 % for den samlede detailhandel. Handelsbalancen svarer til et handelsunderskud på i størrelsesordenen 165 mio. kr. pr. år. Handelsbalancen er steget fra 85 % i 2006, hvilket er udtryk for, at detailhandlen i Nyborg Kommune klarer sig lidt bedre i konkurrencen mod detailhandlen i andre kommuner. Nyborg Kommunes andel af den samlede handel er vokset. Det er vigtigt at huske, at forbedringen er sket i et faldende marked. Detailhandlen i Nyborg Kommune har erobret markedsandele. Samtidig er omsætningen faldet, men forbruget er faldet endnu mere. Der er stor forskel på handelsbalancerne i de forskellige hovedbrancher og i de lokale oplande. Hovedtrækkene er, at Nyborg by har styrket sin position som handelsby fra 2006 til 2016, og at Ørbæk og Ullerslev har mistet markedsandele. HANDELSBALANCE, LOKALE OPLANDE, , I % DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER I ALT UDV. OPLAND NYBORG ØRBÆK 81 * - - * * ULLERSLEV 64 * - - * * I ALT * HANDELSBALANCERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN HANDELSBALANCERNE UDTRYKKER HANDELSBALANCEN FOR DET ENKELTE OPLAND. TABEL 8: Handelsbalancer for de lokale oplande og Nyborg Kommune som helhed i 2006 og Handelsbalancen for dagligvarer er beregnet til 97 %. Det svarer til, at butikkernes omsætning stort set dækker borgernes forbrug i kommunen. Handelsbalancen tæt på 100 % viser, at borgerne i Nyborg Kommune i høj grad foretager deres dagligvareindkøb lokalt, og at der sandsynligvis også kommer dagligvarehandel til udefra. Der er store forskelle mellem de enkelte oplande i Nyborg Kommune. Nyborg by har med en handelsbalance på 120 % et betydeligt overskud på dagligvarehandlen, og Nyborgs markedsandel har haft betydelig vækst i perioden. En del af Nyborgs fremgang har sammenhæng med tilbagegangen i Ørbæk og Ullerslev. En anden årsag kan være, at REMA 1000 og Lidl har fået flere pendlere til Nyborg Station og flere bilpendlere, som benytter afkørsel 45 til E20, til at handle dagligvarer i Nyborg, og at der måske er flere turister, besøgende og forbipasserende der handler dagligvarer i Nyborg.

42 42 DETAILHANDELSANALYSE Handelsbalancerne for dagligvarer i Ullerslev og Ørbæk er lave, og begge byer har haft tilbagegang i handelsbalancerne for dagligvarer. Da der er få butikker i de to byer kan handelsbalancerne af anonymitetshensyn ikke vises. En betydelig del af dagligvarehandlen i de to byer går til andre byer. En del bliver handlet i Odense, men en del af forklaringen er også at borgerne i Ullerslev og Ørbæk i højere grad handler dagligvarer i Nyborg. Handelsbalancen for beklædning er for 2016 beregnet til 62 % for kommunen som helhed, hvilket svarer til et underskud på i størrelsesordenen 60 mio. kr. pr. år. En handelsbalance på godt 60 % for kommunen som helhed er lavt. Der er under 20 tøj- og skobutikker i hele kommunen. Næsten alle beklædningsbutikker ligger i Nyborg i bykernen inden for voldene. Markedsandelen er lav, men den var også lav i Tilbagegangen siden 2006 er med kun 2 % beskeden og viser, at beklædningsbutikkerne i Nyborg har været i stand til at fastholde deres andel af handlen trods det, at Rosengårdcentret er blevet udvidet både i 2012 og 2015, og i 2017 har omkring seks gange så mange tøj- og skobutikker som hele Nyborg Kommune. Det er positivt, at beklædningsbutikkerne stort set har kunnet fastholde deres markedsandel under den skærpede konkurrence, men til historien hører, at det er sket i et faldende marked, hvor butikkerne har tabt omsætning i et omfang der stort set svarer til tilbagegangen i borgernes forbrug. Alene antallet af besøgende på Nyborg Slot og til arrangementerne Danehof, Nyborg Borglege og julemarkedet var over i Det er arrangementer, som giver muligheder for beklædningsbutikkerne, og som måske kan udvikles endnu mere. Når man er gæst i en by, følger der ofte shopping og ofte køb af beklædning med. Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer er i 2016 beregnet til 79 % for Nyborg Kommune som helhed. Stort set al handel med øvrige udvalgsvarer sker i Nyborg by, som står for mere end 95 % af kommunens udvalgsvareomsætning. Øvrige udvalgsvarer står stærkere end beklædning, men der er også for øvrige udvalgsvarer et betydeligt underskud på handlen. Handelsbalancen er forbedret fra 73 % i Øvrige udvalgsvarer i Nyborg Kommune står dermed stærkere i dag end for 10 år siden. Styrkelsen er sket i Nyborg by, som har forbedret sin handelsbalance fra 105 % til 122 % i perioden En del af forklaringen er, at Ullerslev og Ørbæk stort set har mistet deres handel med øvrige udvalgsvarer, men den samlede fremgang viser, at øvrige udvalgsvarer i Nyborg Kommune som helhed har erobret markedsandele i perioden. Også her er det vigtigt at være opmærksom på, at styrkelsen er sket i et faldende marked. Omsætningen er faldet med ca. 80 mio. kr. siden 2006, men forbruget er faldet endnu mere. Derfor er handelsbalancen steget. Odense er med sine butikscentre, IKEA og Bilka en hård konkurrent til detailhandlen inden for øvrige udvalgsvarer i Nyborg Kommune, men som tallene viser, så har detailhandlen i Nyborg Kommune været i stand til at fastholde og endda øge sin markedsandel. HANDELSBALANCERNE I DE LOKALE OPLANDENE Nyborg by er kommunens største by. Der bor knap borgere i byen og ca borgere i det lokale opland i og omkring byen. Oplandet har i 2016 en samlet handelsbalance på 118 %, som viser, at butikkernes omsætning overstiger forbruget blandt borgerne i lokalområdet. Overskuddet på handlen er på ca. 175 mio. kr. Nyborg by tiltrækker således handel uden for lokalområdet og er oplandsby for et opland på det østlige Fyn. Nyborg har styrket sin position som handelsby siden 2006, hvor handelsbalancen var 107 %. Handelsbalancen for dagligvarer er beregnet til 120 %, hvilket svarer til et handelsoverskud på i størrelsesordenen 100 mio. kr. pr. år. Handelsoverskuddet er tredoblet fra ca. 30 mio. kr. i Nyborg har, et godt udbud af dagligvarebutikker. Der er to varehuse, Føtex og Kvickly, et større supermarked,

43 DETAILHANDELSANALYSE 43 Meny, og en række discountbutikker. Flere nye butikker, herunder to Rema 1000 butikker, er kommet til siden 2006 og flere har gennemført udvidelser og ombygninger. Eksempelvis har Kvickly gennemført en ombygning i 2009 og udvidet i 2015, og Fakta flyttede fra Frisengårdsvej til en større butik på Skaboeshusevej i For beklædningsbutikkerne i Nyborg by er der med en handelsbalance på 99 % stort set balance mellem omsætning og borgernes forbrug i det lokale opland omkring byen. Handelsbalancen svarer til et mindre underskud på knap 1 mio. kr. Handelsbalancen for beklædning er uforandret sammenlignet med Nyborg har mistet flere mindre beklædningsbutikker, men H&M åbnede i Nyborg i Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer i Nyborg by er beregnet til 122 %, hvilket svarer til et handelsoverskud på ca. 55 mio. kr. pr. år. Det viser, at Nyborg by har et godt opland ud over lokaloplandet for øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancen er steget fra 105 % i Ullerslev er den anden største by i kommunen. Der bor ca borgere i Ullerslev og ca borgere i det lokale opland omkring byen. Der kan af anonymitetshensyn kun oplyses en handelsbalance for alle hovedbrancher under ét. Den samlede handelsbalance er beregnet til 34 % svarende til af to tredjedele af forbruget i lokalområdet sker andre steder. Tallene kan ikke oplyses præcist for dagligvarer, men blot beskrives med, at i størrelsesordenen 40 % af dagligvareforbruget går andre steder hen, og at handelsbalancen har været svagt faldende siden Underskuddet på dagligvarehandlen skal ses i sammenhæng med de korte afstand til større byer. Ørbæk er den tredje største by i kommunen. Der bor ca borgere i Ørbæk og ca borgere i det lokale opland omkring Ørbæk. Handelsbalancerne for de enkelte brancher kan ikke oplyses af anonymitetshensyn. Den samlede handelsbalance er beregnet til 40 %, hvilket viser, at en stor del af det lokale forbrug placeres i andre byer og indkøbscentre. Tallene kan ikke oplyses præcist men ligesom i Ullerslev går i størrelsesordenen 40 % af dagligvarehandlen andre steder hen. Der har været et betydeligt fald i handelsbalancen for dagligvarer siden 2006, og der er kun begrænset udvalgsvarehandel tilbage. Flügger Farver er flyttet til Nyborg i 2014 og Stark er lukket i februar Underskuddet for dagligvarer skal ses i sammenhæng med de korte afstande til større byer.

44 44 DETAILHANDELSANALYSE 10. UDVIKLINGEN IFØLGE DETAILHANDLERNE Detailhandlerne har under besigtigelsen udtrykt deres forventninger til fremtiden, og hvordan det er gået de sidste par år. To tredjedele har oplevet vækst i omsætningen de sidste to år, og 42 % forventer vækst de kommende par år. Kun 6 % forventer, at omsætningen vil falde. Under butiksregistreringen er de butiksdrivende blevet spurgt om omsætningsudviklingen fra og deres forventninger til omsætningsudvikling i perioden Det skal nævnes, at de butikker, som er lukket, de sidste to år, i sagens natur ikke er spurgt, og at det påvirker vurderingen af omsætningen de sidste to år. De fleste butiksdrivende melder om vækst i perioden samt status quo eller en fortsat positiv udvikling i perioden Særligt dagligvare- og beklædningsbutikkerne ser lyst på fremtiden. Dagligvarehandlen udgør ca. 2/3 af den samlede omsætning i Nyborg Kommune og vægter derfor tungt i de følgende opgørelser. DETAILHANDLERNES OPFATTELSE AF PERIODEN Det generelle billede er, at knap 2/3 af de butiksdrivende melder om vækst i perioden , mens ca. 6 % melder om tilbagegang. Det resterende knap 1/3 melder om status quo. Samlet set melder de butiksdrivende om en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. 8 % i perioden Den gennemsnitlige vækst blandt de butikker, som melder om vækst, var ca. 13 %. Det gennemsnitlige fald i omsætningen blandt de butikker, som melder om et fald i omsætningen var ca. 8 %. VURDERING AF UDVIKLING I OMSÆTNINGEN TABEL 9: Detailhandlernes vurdering af udvikling i omsætningen i Nyborg Kommune, VÆKST UÆNDRET FALD TOTAL ANDEL AF BUTIKKER 64 % 30 % 6 % 100 % GENNEMSNITLIG UDVIKLING I OMS. 13 % 0 % -8 % 8 % BUTIKKER, SOM FORHANDLER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER, SOM NETOP ER ÅBNET ELLER SOM FORVENTER AT LUKKE, INDGÅR IKKE. VURDERING AF UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN TABEL 10: Detailhandlernes vurdering af udvikling i omsætningen i Nyborg Kommune fordelt efter hovedbrancher, HOVEDBRANCHE GENNEMSNITLIG UDVIKLING I OMS. DAGLIGVARER 9 % BEKLÆDNING 5 % ØVRIGE UDVALGSVARER 8 % BUTIKKER, SOM FORHANDLER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER, SOM NETOP ER ÅBNET ELLER SOM FORVENTER AT LUKKE, INDGÅR IKKE. Generelt har dagligvarebutikkerne klaret sig godt. Ca. 66 % af dagligvarebutikkerne melder om en gennemsnitlig vækst i perioden på ca. 13 % pr. år. Stort set ingen dagligvarebutikker i Nyborg Kommune melder om et fald i omsætningen. Samlet set melder dagligvarebutikkerne i Nyborg Kommune om en vækst i omsætningen på ca. 9 % i perioden Også beklædningsbutikkerne og butikker inden for øvrige udvalgsvarer melder om vækst.

45 DETAILHANDELSANALYSE 45 Ca. 73 % af beklædningsbutikkerne melder om vækst i omsætningen i perioden , hvilket står i modsætning til det generelle billede af en fortsat udfordret beklædningsbranche. Tendensen med mange butikker, der har oplevet en omsætningsreduktion, bliver overskygget af en positiv udvikling i de øvrige beklædningsbutikker. Samlet set har branchen som helhed oplevet en årlig vækst på ca. 5 % i perioden På landsplan har beklædningsbutikkerne mistet ca. 4 %, så udviklingen i beklædningsbutikkerne i Nyborg Kommune er mere positiv end på landsplan. Ca. 62 % af de øvrige udvalgsvarebutikker melder om vækst, ca. 32 % melder om status quo og de resterende 6 % melder om en reduktion. Samlet set er den gennemsnitlige vækstrate ca. 5 % i perioden Udviklingen svarer i store træk til udviklingen på landsplan. FORVENTET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN, VÆKST UÆNDRET FALD TOTAL ANDEL AF BUTIKKER 42 % 52 % 6 % 100 % GENNEMSNITLIG UDVIKLING I OMS. 9 % 0 % -7 % 3 % BUTIKKER, SOM FORHANDLER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER, SOM NETOP ER ÅBNET ELLER SOM FORVENTER AT LUKKE, INDGÅR IKKE. TABEL 11: Detailhandlernes forventninger til udviklingen i omsætningen i Nyborg Kommune,

46 46 DETAILHANDELSANALYSE FORVENTET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN, TABEL 12: Detailhandlernes forventninger til udviklingen i omsætningen i Nyborg Kommune fordelt efter hovedbrancher, HOVEDBRANCHE GENNEMSNITLIG UDVIKLING I OMS. DAGLIGVARER 4 % BEKLÆDNING 5 % ØVRIGE UDVALGSVARER 3 % BUTIKKER, SOM FORHANDLER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER, SOM NETOP ER ÅBNET ELLER SOM FORVENTER AT LUKKE, INDGÅR IKKE. DETAILHANDLERNES FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN DE NÆSTE TO ÅR Billedet er, at godt 40 % af de butiksdrivende forventer vækst i omsætningen i perioden Kun ca. 6 % forventer et fald. De resterende ca. 52 % forventer uændret omsætning. Samlet set forventer de butiksdrivende en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. 3 % i perioden Blandt de godt 40 % af de butiksdrivende, der forventer en vækst i omsætningen, forventes en gennemsnitlig vækst på ca. 9 %. For de kun 6 % af de butiksdrivende, der forventer et fald i omsætningen, forventes en gennemsnitligt fald på ca. 7 %. Blandt dagligvarebutikkerne kan ses en forsigtig optimisme. De butiksdrivende forventer en gennemsnitlig vækst på 4 % i perioden Dagligvarebutikkernes forventning til udviklingen de kommende to år ligger ca. 3 % over gennemsnittet på landsplan. Blandt beklædningsbutikkerne er der ingen, som forventer et fald, men kun 40 % forventer vækst. De resterende forventer status quo i omsætningsudviklingen i perioden Blandt beklædningsbutikkerne forventes således en gennemsnitlig vækst på ca. 5 %. Forventningerne blandt de butiksdrivende, der forhandler øvrige udvalgsvarer, svarer stort set til forventningerne på landsplan. Det er positivt, at kun ca. 4 % af de butiksdrivende forventer et fald. Til gengæld forventer knap 35 % af de butiksdrivende en gennemsnitlig vækst på ca. 11 % i perioden Inden for øvrige udvalgsvarer er forventningerne til de næste to år, at den positive udvikling i de foregående to år vil blive mere afdæmpet, nemlig en vækst på kun ca. 3 %. Ca. 35 % forventer vækst, ca. 61 % forventer status quo, og kun knap 4 % forventer en lavere omsætning i 2018 end i Det er positivt for handelslivet i Nyborg Kommune, at langt de fleste butiksdrivende melder om positive tendenser de seneste to år. Mindst lige så vigtig er forventningerne om en fortsat positiv udvikling de næste år. 94 % forventer stigende eller uændret omsætning. Den positive stemning kan anvendes som drivkraft for fortsat udvikling af detailhandlen i Nyborg Kommune.

47 DETAILHANDELSANALYSE WEBSHOPS Det har stor betydning for butikkerne af være til stede på nettet. Undersøgelsen viser, at ca. 44 % af butikkerne i Nyborg Kommune har en webshop, men andelen er lav for de selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. KORTLÆGNING AF BUTIKKER MED WEBSHOP Under dataindsamlingen er det kortlagt, hvilke butikker, der har en webshop. Det kan både være kapitalkædebutikker, som har en fælles hjemmeside, eller en selvstændig butik, der har sin egen hjemmeside. Undersøgelsen viser, at ca. 44 % af butikkerne i Nyborg Kommune har en webshop tilknyttet den fysiske butik, og at det typisk er kædebutikkerne, som har egen webshop. Der er en klar sammenhæng mellem kædetilknytning og tilknytning af webshop. Omkring 56 % af kapitalkæderne og de frivillige kæder har webshops. Blandt de selvstændige butikker har kun ca. 29 % en webshop. Undersøgelsen viser, at ca. 89 % af butikkerne i Nyborg Kommune har egen hjemmeside med eller uden salg af varer. De ca. 11 %, som ikke har en hjemmeside er, undtagen en enkelt butik, uafhængige butikker uden kædetilknytning.

48 48 DETAILHANDELSANALYSE FORDELE VED WEBSHOP, HJEMMESIDE OG BRUG AF SOCIALE MEDIER Butikker med egen webshop står stærkere i konkurrencen, og i fremtiden bliver e-handel en endnu vigtigere salgskanal. Der er et potentiale for mange af de mindre og selvstændige butikker i at etablere egen webshop i forbindelse med den fysiske butik. Udviklingen af butikkernes webshops er et muligt indsatsområde for at styrke detailhandlen i Nyborg Kommune. Butikker, der er aktive på sociale medier, står også stærkere i konkurrencen. Sociale medier kan benyttes til at nå ud til en større og bredere kundekreds og til at interagere med kunder mv. Vedvarende brug af sociale medier kan desuden bidrage til at opbygge en mere loyal kundekreds.

49 DETAILHANDELSANALYSE KUNDEORIENTEREDE SERVICETILBUD Andre servicefunktioner som spisesteder, frisører og klinikker spiller en stigende rolle for bylivet i de danske byer. De supplerer detailhandlen og er med til at opretholde byernes attraktivitet for kunderne, når der bliver færre butikker. Sammen med butikkerne er service- og kulturtilbud vigtige bidragydere til det, der gør bymidterne attraktive for kunderne. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for indbyggere, turister og tilflyttere medfører en konstant udvikling af byernes service- og kulturtilbud. Mens detailhandlen har været i tilbagegang på grund af lavkonjunktur, nethandlen og konkurrence fra de store byer, så har der været vækst på andre områder. Madvanerne er under forandring. Mange flere spiser i dag ude eller tager færdig mad med hjem. På samme måde er der i dag mange flere, der motionerer, og prioriterer sundhed, skønhed og velvære. Restaurationsbranchen har gennem en årrække haft betydelig vækst inden for alt fra klassiske restauranter til grillbarer, pizzeriaer, caféer, barer, take away steder, cateringfirmaer og mobile madenheder. En opgørelse fra Horesta viser, at antallet af spisesteder voksede med 8 % eller ca fra 2008 til Væksten svarer til ca. 15 ekstra spisesteder i en gennemsnitskommune. spisestederne fylder i dag mere i gadebilledet end tidligere og bidrager mere til bylivet. Motion, sundhed og skønhed er i stærk vækst og har også sat sit præg på byer og bymidter. Der er ikke samlede tal for væksten i hele branchen, men antallet af fitnesscentre er ifølge Dansk Idrætsforbund fordoblet fra 2006 til Alene fra 2013 til 2014 var der en tilvækst på 40 centre. Fitnesscentre er blot et eksempel. Der er vækst over et bredt felt af forretninger, som baserer sig på kroppens sundhed, skønhed og velvære. Speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktikere, alternative behandlere, terapeuter, frisører, skønhedsklinikker, tatovører mv. er andre eksempler. De ændrede vaner og efterspørgselsmønstre viser sig ikke kun som nye virksomheder. De senere år er motion flyttet ud i byerne og de bynære landskaber. Aktive motionister fylder i dag meget gadebilledet, og der er mange spændende eksempler på, at byerne udbygger deres tilbud og faciliteter til de mange, der ønsker at være aktive i byens rum. Alt sammen bidrager til at forandre og udvikle bylivet. Markedet for detailhandel har været faldende, men andre byerhverv har haft vækst. For at få et indblik i udviklingen i Nyborg er en række byfunktioner undersøgt i bymidten under en besigtigelse i februar Her blev stueetagerne undersøgt for andre servicefunktioner end butikker. Der er ikke indsamlet data om areal, omsætning mv. for servicefunktionerne. SERVICEFUNKTIONER I NYBORG BYMIDTE Kortlægningen af servicefunktioner i Nyborg bymidte viser, at der i alt er ca. 80 servicefunktioner inden for bymidteafgrænsning. Der ligger yderligere ca. 10 servicefunktioner i Nyborg by uden for den planmæssige bymidteafgrænsning. Til sammenligning er der i alt 75 butikker i alle tre delområder af bymidten. Forholdet mellem antal butikker og antal servicefunktioner svarer stort set til fordelingen af i andre sammenlignelige byer, hvor COWI har gennemført tilsvarende analyser. Der er registreret ca. 35 funktioner inden for personlig pleje og sundhed (frisør, solcenter, skønhedssalon, læge, fysioterapeut mv.) svarende til ca. 45 % af

50 50 DETAILHANDELSANALYSE servicefunktionerne. Yderligere ca. 22 er spisesteder (café, bar, restaurant, take-away mv.) svarende til knap 30 %. Ca. 10 funktioner svarende til ca. 10 % er tilknyttet den finansielle sektor. De resterende ca. 15 funktioner er tilknyttet offentlige funktioner samt forskellige typer af private virksomheder. Tilsammen rummer Nyborg bymidte ca. 155 butikker og servicefunktioner. Der er lidt flere servicefunktioner end butikker. Det er kendetegnede for Nyborg bymidte, at butikker og servicefunktioner ligger delvist blandet i de centrale handelsgader. TOMME LOKALER Andelen af tomme lokaler i Nyborg bymidte er lav. Der er kun registreret ca. 7 tomme lokaler i Nyborg bymidte svarende til en tomgang på 4-5 % trods det, at der er blevet færre butikker i bymidten er andelen faldet. De tidligere butikker er sandsynligvis overgået til andre funktioner eller er slået sammen med andre lokaler eller måske overgået til boliger FIGUR 5: Antal servicefunktioner i Nyborg bymidte ved besigtigelse i Personlig pleje Restauration Forretningsservice Offentlige erhverv Andet erhverv 3

51 DETAILHANDELSANALYSE OPLANDSANALYSE Som en del af detailhandelsanalysen er der i februar 2017 foretaget en telefoninterviewundersøgelse. 300 personer bosiddende i Nyborg Kommune er blevet spurgt om deres indkøbsmønstre. Formålet med analysen er at vurdere oplandet til Nyborg inden for dagligvarer og udvalgsvarer, at give et fingerpeg om, hvorfor Nyborg bymidte bliver valgt som indkøbssted, og hvad der er årsagen, når kunderne vælger at handle et andet sted, og at få et overblik over hvilke butikker uden for kommunen, borgerne i Nyborg Kommune især handler i. Oplandsanalysen er baseret på en telefoninterviewundersøgelse af 300 personer over 18 år. Ca. 60 % af respondenterne er bosiddende i Nyborg by. Undersøgelsen er på grund af stikprøvens størrelse ikke statistisk repræsentativ, men er retningsgivende og afdækker væsentlige strømninger i indkøbsadfærden blandt forbrugerne i Nyborg Kommune. RESPONDENTERNES FORDELING PÅ OPRINDELSE Opland Antal (%) Nyborg by 161 (54 %) Ullerslev by 21 (7 %) Ørbæk by 14 (5 %) Øvrige oplande 104 (35 %) TABEL 13: De 300 respondenter i oplandsanalysen fordelt på oprindelse.

52 52 DETAILHANDELSANALYSE FIGUR 6: SPØRGSMÅL: Hvor stor en andel af dine dagligvareindkøb foretager du i Nyborg bymidte og Nyborg by i øvrigt?

53 DETAILHANDELSANALYSE 53 INDKØBSMØNSTER DAGLIGVARER Erfaringsmæssigt købes dagligvarer tæt på bopælen. Tendensen gør sig også gældende i Nyborg Kommune. De interviewede har svaret, at de som gennemsnit placerer 92 % af deres dagligvareforbrug i butikker i Nyborg Kommune. 8 % bruges uden for. Heraf bruges 4 % i Odense Kommune. Andre 4 % bruges andre steder og kun 1 % bruges i Svendborg Kommune. Resultatet viser, at dagligvarehandlen er meget lokal, og at dagligvarebutikkerne i kommunen har et godt tag i de lokale kunder. Interviewundersøgelsen kan ikke sammenlignes med butiksanalysen, men det er alligevel fristende at sammenligne de to analyser. Andelen på 92 %, der placeres lokalt i kommunen ifølge interviewundersøgelsen, passer nemlig godt sammen med den beregnede handelsbalance for dagligvarer på 97 % for kommunen. Forskellen på 5 % kan forklares med den dagligvarehandel, som udefrakommende placerer i butikkerne i Nyborg Kommune. Internt i Nyborg Kommune fordeler de interviewede deres dagligvareindkøb med 68 % i Nyborg by, 13 % i Ørbæk, 8 % i Ullerslev og 3 % andre steder i kommunen. Også her er det interessant at se, hvor lokalt dagligvarehandlen er. Nyborgborgerne placerer 93 % af deres dagligvareindkøb i Nyborg by. Ørbækborgerne placerer 59 % af dagligvareindkøbene lokalt, og i Ullerslev er den lokale andel 41 %. Andelen af dagligvareindkøbene, der går ud af kommunen, varierer noget mellem byerne. Borgerne i Nyborg og Frørup placerer 98 og 97 % af dagligvareindkøbene i kommunen. I Ørbæk er andelen 87 %. I Ullerslev, som har det mindste lokale dagligvareudbud og kortest afstand til Odense og nærhed til Langeskov, er den lokale andel lavest med 74 %. Borgerne i Ørbæk placerer 9 % af deres dagligvareforbrug i en anden by end Odense og Svendborg. Det kunne være Ringe, som har et godt dagligvareudbud og er let at nå fra Ørbæk. BEKLÆDNINGSFORBRUG FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER Handelssted Byområde Nyborg bymidte Nyborg by i øvrigt Ullerslev Ørbæk Kommunen i øvrigt Odense Svendborg Andre Nyborg by i alt Kommunen i alt Nyborg 60 % 33 % 2 % 2 % 1 % 1 % 0 % 0 % 93 % 98 % Ullerslev 18 % 11 % 41 % 0 % 4 % 11 % 0 % 14 % 29 % 74 % Ørbæk 10 % 11 % 0 % 59 % 7 % 4 % 1 % 9 % 21 % 87 % Frørup 11 % 39 % 1 % 44 % 2 % 2 % 2 % 0 % 50 % 97 % Samlet 42 % 26 % 8 % 13 % 3 % 4 % 1 % 4 % 68 % 92 % TABEL 14: De interviewedes fordeling af beklædningsindkøb på forskellige handelsområder opdelt på respondenternes oprindelse. Figur 6 giver et overblik over, hvor stor en del af dagligvareforbruget de interviewede placerer i Nyborg (bymidten og Nyborg by i øvrigt). Kortet viser bl.a., at bymidtens dagligvarebutikker har loyale kunder, i en stor del af kommunen, og at de interviewede fra Nyborg by fordeler deres dagligvareindkøb i både bymidten (Kvickly, Føtex og Netto) og dagligvarebutikker i resten af byen og andre steder i og uden for kommunen.

54 54 DETAILHANDELSANALYSE FIGUR 7: SPØRGSMÅL: Hvor stor en andel af dine indkøb af beklædning foretager du i Nyborg bymidte?

55 DETAILHANDELSANALYSE 55 INDKØBSMØNSTER BEKLÆDNING Indkøb af beklædning er kendetegnet af, at de sker i Nyborg og Odense og kun meget lidt i andre byer. De interviewede har svaret, at de gennemsnitligt placerer 54 % af deres indkøb af beklædning i butikker i kommunen. 53 % sker i Nyborg by og 1 % sker i Ørbæk. Nyborg er med 53 % det største indkøbssted for beklædning. 35 % af indkøbene sker i Odense. Nyborg bymidten har med en andel på 50 % en særdeles dominerende position som indkøbssted for beklædning i kommunen. Kommunen er internt delt i to. Nyborg er den foretrukne indkøbsby for beklædning i næroplandet i den østlige og sydlige del af kommunen. De interviewede fra Nyborg og Frørup placerer 64 og 55 % af deres beklædningskøb i Nyborg by mod 27 og 32 % i Odense. De bruger altså omkring dobbelt så mange penge på køb af beklædning i Nyborg end i Odense. I den vestlige del af kommunen er Odense den foretrukne indkøbsby. De interviewede i Ullerslev bruger 55 % af deres penge på indkøb af beklædning i Odense mod 31 % i Nyborg by. I Ørbæk bruger de interviewede 45 % af deres forbrug i Odense mod 34 % i Nyborg by. BEKLÆDNINGSFORBRUG FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER Handelssted Byområde Nyborg bymidte Nyborg by i øvrigt Ullerslev Ørbæk Kommunen i øvrigt Odense Svendborg Andre Nyborg by i alt Kommunen i alt Nyborg 60 % 4 % 0 % 1 % 0 % 27 % 1 % 8 % 64 % 65 % Ullerslev 30 % 1 % 0 % 0 % 1 % 55 % 2 % 10 % 31 % 32 % Ørbæk 32 % 2 % 0 % 0 % 0 % 45 % 9 % 12 % 34 % 34 % Frørup 49 % 6 % 0 % 0 % 0 % 32 % 3 % 9 % 55 % 55 % Samlet 50 % 3 % 0 % 1 % 0 % 35 % 2 % 9 % 53 % 54 % TABEL 15: De interviewedes fordeling af beklædningsindkøb på forskellige handelsområder opdelt på respondenternes oprindelse. Figur 7 giver et overblik over, hvor stor en del af forbruget til beklædning de interviewede placerer i Nyborg bymidte. Kortet viser, at der overalt i kommunen er kunder, som bruger en stor del af pengene til køb af beklædning i Nyborg bymidte, men der er også en stor del, som slet ikke køber beklædning i Nyborg bymidte. Det kunne pege på, at der er et potentiale for at få flere til at handle beklædning i Nyborg bymidte, hvis vanerne med at købe beklædning i Odense blev ændret, og hvis Nyborgs udbud af beklædning kunne styrkes. INDKØBSMØNSTER ØVRIGE UDVALGSVARER Ligesom med beklædning, så er køb af øvrige udvalgsvarer kendetegnet ved at finde sted primært to steder; i Nyborg og i Odense. De interviewede har svaret at de handler 51 % af deres øvrige udvalgsvarer i Nyborg Kommune og 39 % i Odense. Nyborg har med en andel på 48 % en klart rolle i kommunen som indkøbssted for øvrige udvalgsvarer. Nyborg bymidte er med en andel på 39 % det stærkeste indkøbssted for øvrige udvalgsvarer i kommunen, men sammenlignet med beklædning spiller Nyborg bymidte en lidt mindre rolle som indkøbssted. Med en andel på 9 % spiller områderne i Nyborg uden for bymidten en større rolle for køb af øvrige udvalgsvarer. Det er især beboere i Nyborg, der handler deres øvrige udvalgsvarer i Nyborg bymidte, mens beboere uden for Nyborg by har en større tendens til at foretage deres indkøb af øvrige udvalgsvarer i Odense. I modsætning til indkøb af beklædning, så finder indkøb af øvrige udvalgsvarer i et vist omfang også sted i Nyborg by i øvrigt. Ca. 10 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer sker i Nyborg uden for bymidten.

56 56 DETAILHANDELSANALYSE FIGUR 8: SPØRGSMÅL: Hvor stor en andel af dine indkøb af øvrige udvalgsvarer foretager du i Nyborg bymidte?

57 DETAILHANDELSANALYSE 57 Ligesom for beklædning er kommunen internt delt i to. Nyborg er den foretrukne indkøbsby for øvrige udvalgsvarer i næroplandet i den østlige og sydlige del af kommunen. De interviewede fra Nyborg og Frørup placerer 60 og 44 % af deres køb af øvrige udvalgsvarer i Nyborg by mod 33 % i Odense. Nyborg er dominerende i det lokale opland, men sammenlignet med beklædning går en større andel til Odense. I den vestlige del af kommunen er Odense den foretrukne indkøbsby. De interviewede i Ullerslev bruger 61 % af deres penge på indkøb af beklædning i Odense mod 24 % i Nyborg by. I Ørbæk bruger de interviewede 43 % af deres forbrug i Odense mod 31 % i Nyborg by. FORBRUG AF ØVRIGE UDVALGSVARER FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER Handelssted Byområde Nyborg bymidte Nyborg by i øvrigt Ullerslev Ørbæk Kommunen i øvrigt Odense Svendborg Andre Nyborg by i alt Kommunen i alt Nyborg 51 % 9 % 0 % 0 % 0 % 33 % 1 % 6 % 60 % 60 % Ullerslev 18 % 6 % 5 % 0 % 0 % 61 % 2 % 8 % 24 % 29 % Ørbæk 22 % 9 % 0 % 8 % 2 % 43 % 8 % 9 % 31 % 41 % Frørup 22 % 22 % 0 % 8 % 0 % 33 % 3 % 13 % 44 % 52 % Samlet 39 % 9 % 1 % 2 % 0 % 39 % 2 % 7 % 48 % 51 % TABEL 16: De interviewedes fordeling af forbrug af øvrige udvalgsvarer på forskellige handelsområder opdelt på respondeternes oprindelse. Figur 8 giver et overblik over, hvor stor en del af forbruget til øvrige udvalgsvarer de interviewede placerer i Nyborg bymidte. Kortet viser ligesom for beklædning, at der overalt i kommunen er kunder, som bruger en stor del af pengene til køb af øvrige udvalgsvarer i Nyborg bymidte, men der er også en stor del, som slet ikke køber øvrige udvalgsvarer i Nyborg bymidte. Det kunne også her pege på, at der er et potentiale for at få flere til at handle øvrige udvalgsvarer i Nyborg bymidte. Flere kæder inden for øvrige udvalgsvarer er de senere år søgt mod mindre byer, og de foretrækker placeringer uden for bymidterne, hvor der er plads til større butikker, god biltilgængelighed og plads til parkering. Et større udbud af butikker med øvrige udvalgsvarer i Nyborg kunne få flere til at vælge Nyborg som indkøbssted for øvrige udvalgsvarer, men ligesom for beklædning er der sandsynligvis også et stærk element af vaner og manglende kendskab til det lokale udbud i Nyborg. NETHANDEL Nethandlen har været i markant vækst gennem det seneste årti. Siden 2009 er omsætningen i nethandlen steget med ca. 15 % om året, og udgør i dag ca. 27 % af danskernes forbrug, eller hvad der svarer til mere end 100 mia. kr. årligt. I dag har ca % af alle butikker egen webshop. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst de kommende år. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på internettet. Dagligvarehandlen på nettet vokser kun langsomt. I Nyborg Kommune foretager under 10 % af de adspurgte indkøb af dagligvarer på nettet. Lidt over 40 % af de adspurgte køber tøj og sko via nettet, og ca. 50 % køber øvrige udvalgsvarer på nettet. Lidt over 10 % af de adspurgte køber mindst halvdelen af deres tøj og sko via nettet. Cirka 20 % af de adspurgte køber mindst halvdelen af deres elektronik, bøger mv. på nettet.

58 58 DETAILHANDELSANALYSE Øvrige udvalgsvarer Beklædning Dagligvarer FIGUR 9: SPØRGSMÅL: Hvor stor en andel af dit forbrug (i %) lægger du i Internetbutikker? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle indkøb % 50-74% % 1-24 % Ingen indkøb ÅRSAGER TIL AT VÆLGE ELLER FRAVÆLGE NYBORG BYMIDTE Interviewpersonerne er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge Nyborg bymidte som indkøbssted. Analysen viser, at for både borgere bosat i Nyborg og borgere bosat andre steder i kommunen, så er kort afstand fra bopælen den vigtigste årsag til at tilvælge Nyborg bymidte som handelssted. Naturligt nok vægtes kort afstand til bymidten højt for borgere bosat i Nyborg, men også borgere uden for Nyborg prioriterer kort afstand højest. Især dagligvarer købes tæt på bopælen, mens forbrugerne er villige til at køre længere for at købe udvalgsvarer. Kortere afstand til Nyborg bymidte end andre tilsvarende handelssteder med udvalgsvarebutikker er sandsynligvis en væsentlig årsag til, at borgere bosiddende uden for Nyborg by også i høj grad svarer, at kort afstand fra bopælen til Nyborg bymidte er en vigtig årsag til at handle i Nyborg bymidte. Foruden kort afstand fra bopælen er vaner og ønsket om at støtte de lokale butikker og tilliden til de lokale butikker en væsentlig årsag for beboere både i og uden for Nyborg til at vælge at handle i Nyborg bymidte. Udbuddet af dagligvarebutikker i Nyborg er også en væsentlig begrundelse for at handle i Nyborg bymidte. Det afspejler sandsynligvis, at Nyborg, er godt forsynet med to varehuse, Føtex og Kvickly, Meny som stort supermarked og stort set alle discountkæderne. Det kan også nævnes, at mulighederne for at klare andre gøremål i bymidten end indkøb spiller en vis rolle for at bymidten bliver valgt. For langt de fleste kategorier er der en bemærkelsesværdig stor overensstemmelse mellem, hvad der har betydning for borgere bosat i Nyborg og borgere bosat i andre byer i kommunen. Det kan tolkes som et udtryk for, at beboere uden for Nyborg betragter Nyborg bymidte som deres lokale handelssted. Det vurderes, at Ørbæks indbyggere handelsmæssigt er nærmere tilknyttet Nyborg end Ringe på grund af Nyborgs større butiksudbud. Oplandsanalysen viser, at borgerne i Ørbæk fortrinsvist køber deres dagligvarer lokalt og i Nyborg end uden for kommunen. Oplandsanalysen viser, at borgerne i Ørbæk fortrinsvist køber udvalgsvarer i Odense og Nyborg og kun i mindre grad i Ringe.

59 DETAILHANDELSANALYSE 59 Tæt på bopæl Ønsker at støtte de lokale butikker og har tillid de lokale butikker Det plejer jeg at gøre Godt udvalg af dagligvarer Det er let at komme ind til midtbyen Andet Flot og dejligt bymiljø På vej til eller fra arbejde Indkøbsturen kan kombineres med andet i Nyborg bymidte Gode parkeringsmuligheder Godt udvalg af tøj og sko Godt udvalg af andre udvalgsvarer Konkurrencedygtige priser på dagligvarer Det er let at overskue butikkerne og sammenligne udbud, kvalitet og pris Konkurrencedygtige priser på tøj, sko og andre varer Gode cafeer og spisesteder Gode åbningstider Konkurrencedygtige priser på andre udvalgsvarer Ingen kø eller ventetid i butikkerne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk FIGUR 10: SPØRGSMÅL: Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du vælger at handle i Nyborg bymidte? Årsagerne til at fravælge Nyborg som handelssted skal primært findes i ønsket om et større udvalg af såvel udvalgsvarer, dagligvarer som beklædning. Utilstrækkeligt udvalg angives som årsag hos både beboere i Nyborg by og beboere uden for byen. Åbningstiderne spiller også en rolle for fravalg af Nyborg som indkøbsby. De øvrige analyser viser, at de der fravælger Nyborg som indkøbsby i høj grad vælger Odense, når det gælder køb af beklædning og øvrige udvalgsvarer. Kunderne i Aflastningscenter Syd Øst har adgang til et stort udbud og lange åbningstider. Besvær med at komme frem til butikkerne og utilstrækkelige parkeringsmuligheder spiller en beskeden rolle for at fravælge Nyborg som indkøbsby.

60 60 DETAILHANDELSANALYSE Ønsker et større og bedre udvalg af andre udvalgsvarer Ønsker et større og bedre udvalg af dagligvarer Ønsker et større og bedre udvalg af tøj og sko Andet: Åbningstiderne passer mig ikke Udsalg eller gode tilbud på bestemte varer andre steder Der er kortere afstand til en anden indkøbsmulighed Jeg plejer at handle andre steder Besværligt at komme ind til bymidten Jeg bryder mig ikke om butikkerne i Nyborg Dårlige muligheder for at handle stort ind Bedre bymiljø i en anden by - herunder for mange tomme butikker Spændende arrangementer eller aktiviteter i en anden by For dårlige parkeringsmuligheder Generelt lavere priser andre steder Bedre kultur- og servicetilbud i anden by Jeg foretrækker byer med et større udbud, hvor det er lettere at overskue butikkerne og sammenligne udbud, kvalitet og pris For få gode cafeer og spisesteder Hyggetur til anden by Kommer forbi en anden indkøbsmulighed på vej til eller fra arbejde Jeg vil hellere støtte butikkerne i min hjemby 0% 10% 20% 30% 40% 50% FIGUR 11: SPØRGSMÅL: Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du fravælger at handle i Nyborg bymidte? Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk Analysen har også belyst formålet med den seneste tur til Nyborg bymidte ud over arbejde og besøg hos familie og venner. Her viser analysen ikke store forskelle i besvarelserne blandt borgere bosat i Nyborg og borgere bosat uden for Nyborg. Den langt dominerende årsag til de interviewedes seneste besøg i Nyborg bymidte er indkøb og shopping. Herefter kommer årsager som hyggeture og ture i forbindelse med sundhed, sygdomsbehandling eller personlig pleje, ligesom besøg i bank, forsikring og lignende private servicetilbud, besøg på café, restaurant o.lign. spille en vis men beskeden rolle.

61 DETAILHANDELSANALYSE 61 Indkøb/shopping Hyggetur/ikke noget bestemt formål Sundhed, sygdomsbehandling eller personlig pleje Private servicetilbud (f.eks. bank, forsikring) Cafe, restaurant o.l. Offentlige servicetilbud (f.eks. bibliotek, svømmehal) Arrangement eller aktivitet i byen Andet Sport eller fritidsaktivitet Kontakt med det offentlige (f.eks. kommunen) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk FIGUR 12: SPØRGSMÅL: Hvad var det vigtigste formål med din seneste tur til Nyborg bymid-te ud over arbejde og besøg hos familie/venner? De ca. 190 interviewede, som har svaret, at indkøb var hovedformålet med deres sidste tur til Nyborg bymidte, er blevet spurgt om typen og eventuelt kombinationen af indkøb på deres seneste indkøbstur til Nyborg bymidte. Blandt de interviewede, der bor i Nyborg, har ca. 65 % svaret, at de kun har købt dagligvarer på deres seneste tur. Blandt respondenterne uden for Nyborg (hovedsageligt Ullerslev og Ørbæk) er det knap 50 %. Der er således en tendens til at forbrugere fra oplandet i højere grad kombinerer indkøbsturen efter dagligvarer med andre varegrupper. Det er i større omfang beboere bosat uden for Nyborg, der kun har handlet udvalgsvarer på deres seneste tur til Nyborg bymidte. Der er en stort set lige fordeling af andelen, der har kombineret indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer. Andel ligger på ca. 10 % uanset om de interviewede kommer fra Nyborg by eller et andet sted i kommunen. Andelen, der kombinerer dagligvareindkøb med køb af beklædning eller øvrige udvalgsvarer er lidt lav i Nyborg sammenlignet med byer, hvor der er gennemført tilsvarende analyser. En forklaring er, at dagligvarebutikkerne ligger i nogen afstand fra strøgområdet med mange udvalgsvarebutikker ved Nørregade og Kongensgade. Der er eksempelvis godt 200 m fra Kvickly, som er den nærmeste store dagligvarebutik, til strøgområdet. Kombination af dagligvareindkøb med køb af beklædning eller øvrige udvalgsvarer vil derfor være en planlagt handling. Afstanden udelukker de spontane køb, hvor kunden bliver opmærksom på en interessant vare på vej til eller fra dagligvarebutikken.

62 62 DETAILHANDELSANALYSE Kun dagligvarer Kun udvalgsvarer (f.eks. tøj og sko, isenkram, sportsudstyr, bøger, elektronik mv.) Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer FIGUR 13: SPØRGSMÅL: Hvad handlede du på din seneste indkøbstur til Nyborg bymidte? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk Mere end 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjerde uge/en gang om måneden En gang hver 2. måned Sjældnere Aldrig FIGUR 14: SPØRGSMÅL: Hvor ofte handler du ind i Nyborg bymidte? 0% 10% 20% 30% Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk Deltagerne i analysen er også blevet bedt om at forholde sig til, hvor ofte de handler i Nyborg bymidte eller Rosengårdcentret i Odense. Beboere bosat i Nyborg handler i Nyborg bymidte med en lidt større frekvens end beboere bosat uden for Nyborg. Næsten 70 % af beboerne i Nyborg handler i bymidten mindst én gang om ugen. Tilsvarende er det cirka hver anden blandt de, der bor uden for Nyborg by. Mere end hver fjerde bosat i Nyborg handler tilmed mere end tre gange om ugen i bymidten. Én ud af fem bosat uden for Nyborg handler kun i Nyborg bymidte én gang om måneden eller sjældnere. Overordnet set er der kun mindre forskelle i indkøbsfrekvenserne i Nyborg bymidte blandt beboere bosat i Nyborg og beboere bosat uden for Nyborg. For indkøb foretaget i Rosengårdcentret i Odense ses et billede af, at beboere bosat uden for Nyborg by handler ind i og omkring Rosengårdcentret med en lidt højere frekvens end beboere bosat i Nyborg by. Overordnet set bliver Rosengårdcentret ikke besøgt nær så ofte som Nyborg bymidte.

63 DETAILHANDELSANALYSE 63 Mere end 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang hver tredje uge En gang hver fjerde uge/en gang om måneden En gang hver 2. måned Sjældnere Aldrig 0% 10% 20% 30% 40% Alle Nyborg Ullerslev Ørbæk FIGUR 15: SPØRGSMÅL: Hvor ofte handler du ind i butikkerne i og omkring Rosengårdcentret? På tværs af oprindelse er det kun ca. 5 %, der besøger Rosengårdcentret minimum én gang om ugen. Knap 30 % handler ind i og omkring Rosengårdcentret 1-2 gange om måneden. Den resterende del (ca. 65 %) handler ind i Rosengårdcentret sjældnere end en gang om måneden, heraf ca. en tredjedel, som aldrig benytter centret. FAVORITBUTIKKER UDEN FOR NYBORG KOMMUNE Respondenterne er blevet spurgt om, hvilke 3-5 butikker de handler mest i uden for Nyborg Kommune. Svarene er domineret af tre butikker, nemlig Bilka, IKEA og Elgiganten i Odense. Det vil altså sige tre store kædebutikker, som ikke findes i Nyborg Kommune i dag. Alle tre mest butikker findes i aflastningsområdet omkring Rosengårdcentret i Odense i en afstand af ca. 25 km fra Nyborg. Det bemærkes også, at der nævnes en række butikskæder, som har placering i Nyborg i dag, f.eks. Føtex, H&M og Netto. Det kan være et udtryk for, at forbrugerne i nogle dele af kommunen har kortere vej til butikker i Odense end til butikkerne i Nyborg, eller at kunderne mangler kendskab til udbuddet i Nyborg.

64 64 DETAILHANDELSANALYSE Bilka 10% IKEA 9% Elgiganten 7% Magasin Føtex H&M Power Netto Harald Nyborg Brugsen Bauhaus 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 2% FIGUR 16: SPØRGSMÅL: Hvilke butikker handler du mest i uden for Nyborg Kommune? Biltema 2% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% BUTIKSTYPER, DER SAVNES I NYBORG BYMIDTE Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvilke butikstyper der savnes i Nyborg bymidte. Det er særligt øvrige udvalgsvarer, der efterspørges. Af de, der efterspørger et større udvalg af øvrige udvalgsvarer, er det cirka halvdelen, der peger på flere elektronikforretninger. Også flere beklædningsbutikker efterspørges af cirka hver fjerde. Konkret peges der primært på børne- og dametøjsbutikker. En del efterspørger større udvalg i dagligvarer, og her er det især slagter- og fiskeforretninger, der peges på. Endelig er der en mindre efterspørgsel på særligt pladskrævende forretninger primært i form af møbelforretninger. Øvrige udvalgsvarer 44% Beklædning 28% Dagligvarer 16% FIGUR 17: SPØRGSMÅL: Hvilke butikstyper savner du mest i Nyborg bymidte? Særlig pladskrævende varer 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

65 DETAILHANDELSANALYSE 65 OPSAMLING Analysen af indkøbsmønstrene for beboere i Nyborg Kommune viser, at indkøb af dagligvarer i stort omfang foretages lokalt. For beboere i Nyborg sker indkøbene af dagligvarer ofte i bymidten. For så vidt angår indkøb af beklædning og øvrige udvalgsvarer, så finder det i langt overvejende grad sted i Nyborg bymidte. Det eneste reelle alternativ til bymidten er Odense, hvor især området omkring Rosengårdcentret tiltrækker en del indkøb fra beboere i Nyborg Kommune. Cirka hver tredje beboer i Nyborg Kommune handler ind i eller omkring Rosengårdcentret 1-2 gange om måneden. Dagligvareindkøb finder stort set ikke sted på nettet for beboere i Nyborg Kommune. Til gengæld køber hver anden af alle adspurgte øvrige udvalgsvarer på internettet i større eller mindre omfang. Cirka 40 % køber desuden beklædning på internettet. Det vigtigste formål med at tage til Nyborg bymidte er indkøb og shopping, og det mest afgørende for at vælge bymidten til er den korte afstand til bopælen samt ønsket om at støtte de lokale butikker. Det mest afgørende for at fravælge Nyborg bymidte er et utilstrækkeligt udvalg af udvalgsvarer, dagligvarer og beklædning. Frekvensen af ture til bymidten er kun i begrænset omfang betinget af bopælen, idet beboere bosat uden for Nyborg handler næsten lige så ofte i Nyborg bymidten som de, der bor i byen. Mere end 60 % af alle i kommunen handler i Nyborg bymidte mindst én gang om ugen. Når beboere rejser ud af kommunen for at foretage deres indkøb, så er det oftest med de store kæder som Bilka, IKEA og Elgiganten som mål. Dette er mål, som kan nås inden for 25 km i området ved Rosengårdcentret i Odense. Det er særligt flere elektronikforretninger, som flest beboere gerne ser flytte til Nyborg bymidte.

66 66 DETAILHANDELSANALYSE 14. FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forventningerne til fremtiden til to scenarier. Afhængigt af udviklingen i privatforbruget, stigningen i indbyggertallet og væksten i e-handlen mv. kan der forventes alt mellem et større behov for areal til detailhandel til, at fremtidens forbrug kan ske på et detailhandelsareal, der er mindre end det nuværende. Følgende vil have betydning for udviklingen: Kommunens engagement i udvikling af detailhandlen, Befolkningsudviklingen, Udviklingen i privatforbruget, Udviklingen i nethandlen, Udviklingen i handelsbalancen over for nabokommunerne, Udviklingen i butikkernes omsætning pr. m². Der opstilles to scenarier for udviklingen. Maksimumsscenariet beskriver en fremtidig udvikling, hvor alle parametre udvikler sig positivt for detailhandlen i Nyborg Kommune. Minimumsscenariet udtrykker den omvendte situation. KOMMUNENS ENGAGENEMT I UDVIKLINGEN AF DETAILHANDLEN En aktiv udvikling af detailhandlen har stor betydning. Et godt samarbejde mellem kommune og handelsliv kan på mange måder løfte detailhandlen. Måske kan der arbejdes endnu mere med at trække nye kæder til byen. Måske kan flere opmuntres til at starte op med en butik, og måske kan de understøttes bedre i den første svære periode, ifm. butiksudvidelser, generationsskifte mv. Restaureringen af Nyborg Slot og videreudviklingen af arrangementer som Danehof, Nyborg Borglege og julemarkedet vil bidrage til at trække flere gæster til byen. Måske kan der gøres mere for at lokke de mange forbikørende på E20 til at besøge Nyborg og bruge penge i byens butikker. Der kan også skabes attraktive rammer for etablering af butikker, som ikke kan finde egnede placeringer i Nyborg i dag. Det kan være ved Lynfrosten eller andre steder. Det har også stor betydning, at der planlægges mange nye boliger i Nyborg. Flere boliger og arbejdspladser i byerne skaber flere kunder. Der er mange muligheder. Essensen er, at alt sammen bidrager til at højne detailhandlen. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Udviklingen i indbyggertallet har betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. I Nyborg Kommune som helhed forventes indbyggertallet at stige med ca personer fra primo 2017 til primo 2029 svarende til en stigning på ca. 4 %. Stigningen på ca personer svarer til stigninger i det årlige forbrug på ca. 30 mio. kr. for dagligvarer og ca. 20 mio. kr. for udvalgsvarer. Indbyggertallet i skoledistrikterne Birkhovedskolen og Danehofskolen vil tilsammen vokse med ca personer i perioden Skoledistrikterne Birkhovedskolen og Danehofskolen dækker tilsammen Nyborg by. Stigningen i indbyggertallet på ca personer svarer til stigninger i det årlige forbrug på ca. 40 mio. kr. for dagligvarer og ca. 25 mio. kr. for udvalgsvarer. Udviklingen i indbyggertallet i Nyborg by har således en stor betydning for byens detailhandlen.

67 DETAILHANDELSANALYSE 67 Mens indbyggertallet i Nyborg by, Ørbæk og Ullerselv stiger, så falder indbyggertallene i landsbyer og landdistrikterne i Nyborg Kommune. Udviklingen forventes af fortsætte frem mod Da dagligvarer fortrinsvist handles lokalt, vil udviklingen i befolkningstallet betyde, at behovet for dagligvarebutiksareal stiger i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk og generelt falder i de øvrige dele af kommunen. Da udvalgsvarer handles i de større byer og centre, vil udviklingen i befolkningstallet betyde, at behovet for udvalgsvarebutiksareal stiger i Nyborg by. Udviklingen i befolkningstallet vil kun have begrænsede effekter for behovet for udvalgsvarebutiksareal i de øvrige dele af Nyborg kommune, da borgerne primært køber udvalgsvarer i Nyborg, Odense og via internettet. I beregningen af arealbehovet regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Befolkningsprognose 2018, der beskriver den forventede befolkningsudvikling frem til UDVIKLINGEN I FORBRUGET Ændringer i indbyggertallet fører til ændringer i forbruget. Hvor store ændringerne bliver afhænger af bl.a. udviklingen i privatforbruget. Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen. Tilbagegangen i perioden har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen i de fysiske butikker på landsplan er faldet med ca. 28 %. Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er faldet med ca. 8 %, og dagligvareomsætningen er faldet med ca. 9 %. Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 11 % i perioden I de seneste år er tilbagegangen i forbruget bremset, og der er tendenser til at forbruget igen vokser. Siden 2012 er omsætningen samlet steget med ca. 1,5 %. Omsætningen inden for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer er steget, mens omsætningen inden for beklædning fortsat er faldet. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen i Danmark i 2017 tilbage på et niveau, der svarer til I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. I den første del af perioden må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, de økonomiske konjunkturer. På den baggrund er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stiger svagt frem til 2029, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. Det forudsættes, at dagligvareforbruget vil stige med 3 % frem mod For udvalgsvarer forudsættes det, at beklædningsforbruget vil stige med 10 %, og at forbruget af øvrige udvalgsvarer vil stige med ca. 10 %. I maksimumsscenariet forudsættes det, at forbruget i 2029 er steget til et niveau, der svarer til højdepunktet i Væksten i maksimumsscenariet er 7 % for dagligvareforbruget, 25 % for beklædning og 40 % for øvrige udvalgsvarer. NETHANDLEN VINDER FREM Siden 2009 er omsætningen i nethandlen tredoblet. Alene i 2016 steg e-handlen med ca. 16 %. I 2016 rundede e-handlen 100 mia. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som i Der flyttes fortsat markedsandele fra de fysiske butikker til nethandel. Nethandlens voksende andel af forbruget betød, at ca. 27 % af danskernes private disponible forbrug i 2016 var nethandel. I nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, men også fysiske varer som tøj, elektronikvarer og bøger. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. Andelen af nethandel er meget brancheafhængig.

68 68 DETAILHANDELSANALYSE Eksempelvis bliver en meget stor del af forbrugerelektronik, bøger og børnetøj handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online. I de to scenarier forudsættes det, at nethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at nethandlen vil vokse kraftigt. Det forudsættes, at nethandlen i 2029 vil dække 25 % af beklædningsforbruget, 40 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer og 6 % af dagligvareforbruget. I maksimumsscenariet forventes nethandlen at vokse mere beskedent. Det forudsættes at nethandlen i 2029 vil dække 18 % af beklædningsforbruget, 27 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer og 3 % af dagligvareforbruget. UDVIKLINGEN I HANDELSBALANCEN OVER FOR OMVERDENEN Nyborg Kommunes engagement i udviklingen af detailhandlen kan påvirke handelsbalancen i forhold til nabokommunerne. Dagligvarer købes i højere grad lokalt og tæt på bopælen, hvorimod udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer, i centre eller via nettet. Handelsbalancen for dagligvarer er steget fra 95 % i 2007 til 97 % i Det betyder, at dagligvareomsætningen er vokset mere end dagligvareforbruget. Handelsbalancen for udvalgsvarer er stort set uændret med 73 % i 2007 og 74 % i Handelsbalancen for udvalgsvarer dækker over, at handelsbalancen for beklædning er faldet fra ca. 64 % i 2006 til ca. 62 % i 2016, mens handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer er steget fra ca. 77 % til ca. 79 % i Et evt. aflastningsområde ved Storebæltsvej vil give mulighed for en væsentlig udbygning af detailhandlen i Nyborg, hvilket kan medføre, at handelsbalancen for udvalgsvarer stiger, og at en større del af handlen holdes hjemme i Nyborg Kommune. I minimumsscenariet forudsættes det, at Nyborg Kommunes andele af handlen med dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil forblive på de nuværende niveauer. Det svarer til, at der etableres butikker i samme takt som forbruget stiger som følge af befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget og e-handlen. I maksimumscenariet forudsættes det, at handelsbalancen for dagligvarer stiger lidt fra 97 % i 2016 til 98 % i Det betyder, at der næsten vil være balance mellem omsætningen og forbruget af dagligvarer i Nyborg Kommune. Handelsbalancen for beklædning forudsættes i maksimumsscenariet at stige fra ca. 62 % i 2016 til ca. 70 % i En yderligere stigning i handelsbalancen for beklædning vil kræve, at butikkerne i Nyborg Kommune tilbageerobrer større markedsdele fra beklædningsbutikkerne i bl.a. Odense. Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer forudsættes at stige fra ca. 79 % i 2016 til ca. 100 % i 2029, og begrundes med, at en kraftig udbygning af udvalgsvarehandlen, f.eks. med et aflastningsområde ved Lynfrosten, vil holde mere handel hjemme, og dermed vil handelsbalancen stige. Etableringen af store udvalgsvarebutikker vurderes at være en afgørende faktor for en stigning i handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer på ca. 20 %-point. Maksimumscenariet svarer til, at der etableres butikker i højere takt end stigningen i forbrugspotentialet. UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. KVADRATMETER Omsætningen pr. kvadratmeter har gennem en årrække været faldende, men det er vanskeligt at forudse, hvordan udviklingen vil blive 12 år frem, og hvor dan den vil blive inden for de forskellige brancher. I scenarierne er det forudsat, at omsætningen pr. kvadratmeter vil forblive på samme niveau som i dag.

69 DETAILHANDELSANALYSE 69 SCENARIER FOR AREALBEHOVET I 2029 Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger er der opstillet to scenarier for arealbehovet i 2029 til detailhandel i Nyborg Kommune. Minimum arealbehov Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at lavkonjunkturen fortsætter i mange år endnu, og at borgerne ikke bruger flere penge på privatforbrug, end de gør i dag, at nethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra de fysiske butikker i 2029, at handelsbalancerne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Nyborg Kommune hverken vinder eller taber markedsandele til andre handelsbyer i regionen, at nethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra de fysiske butikker i 2029, at indbyggertallet stiger med ca personer i perioden Minimumsscenariet indebærer, at dagligvare- og udvalgsvarehandlen i Nyborg Kommune udvikler sig i takt med befolknings- og forbrugsudviklingen. Resultatet af minimumsscenariet er, at omsætningen i 2029 vil kunne ske på et areal, der er ca m² mindre end i dag. Der vil blive et større behov for dagligvarebutiksareal på ca m², og behovet for udvalgsvareareal vil være ca m² mindre end i dag. Særligt nethandlen vil reducere behovet for udvalgsvareareal i minimumsscenariet. Maksimum arealbehov Maksimumsscenariet, hvor der er maksimalt behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at forbruget igen vil vokse og i 2029 nå niveauet fra , hvilket vil betyde vækst i forbruget af både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, at væksten i nethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker, at handelsbalancen for dagligvarer stiger lidt til ca. 98 % at handelsbalancen for beklædning stiger til ca. 70 % at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger til 100 % at indbyggertallet stiger med ca personer i perioden Maksimumsscenariet indebærer en større udvikling af detailhandlen frem til 2029, som f.eks. kan være en udvikling af et aflastningsområde ved Storebæltsvej med detailhandel og andre initiativer som betyder, at detailhandlen i Nyborg Kommune erobrer markedsandele fra de øvrige kommuner i oplandet. Samlet set vil der i maksimumsscenariet blive behov for udvidelse af butiksarealet med ca m². Tallet dækker over et behov for yderligere areal til dagligvarebutikker på ca m², et behov for yderligere areal til beklædningsbutikker på ca m² og et behov for yderligere areal til butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer på ca m². Det vurderes, at det største arealbehov til udvalgsvarer vil være i Nyborg by, og at behovet for dagligvarebutikker vil afhænge af befolkningsudviklingen. I boligbyggeprogram forventes en udvikling af nye boliger i Nyborg by. De nye boliger vil være omtrent ligeligt fordelt på området, der udgøres af bynære havnearealer og de tidligere sporarealer samt på området nord for Fynsvej. Der forventes opført 121 nye boliger i Ørbæk, 104 nye boliger i Ullerslev og 47 nye boliger i landsbyerne. Samlet peger befolkningsprognosen på, at der vil være størst behov for udvidelse af dagligvarearealet i Nyborg by.

70 70 DETAILHANDELSANALYSE Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor udstrækning selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med den nye Planlov er definitionen af særlig pladskrævende varer opblødt, og der kan placeres butikker med særlig pladskrævende varer i erhvervsområder. Hvor meget yderligere areal, det vil være hensigtsmæssigt at udlægge til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer efter de kommende regler, må afgøres, når vejledningen, som sandsynligvis definerer hvad der fremadrettet skal regnes som pladskrævende varer, er vedtaget. SAMLET VURDERING Samlet set viser beregningerne, at forbrugsvæksten i de to scenarier bliver ganske forskellige. Det skyldes især udviklingen i nethandlen og privatforbruget, hvor kun ganske små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem over en længere årrække. Uanset om udviklingen vil læne sig op af minimums- eller maksimumsscenariet, vil der være behov for yderligere areal til dagligvarebutikker på i størrelsesordenen m² i perioden Behovet for areal til udvalgsvarebutikker spænder fra et areal, der er ca m² mindre end i dag til et areal, der er ca m² større end i dag. I maksimumscenariet er det som nævnt bl.a. forudsat, at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger til 100 %, således at der er balance mellem omsætningen og forbruget i kommunen. Hvis butikkerne, der forhandler øvrige udvalgsvarer skal erobre markedsandele svarende til en stigning på ca. 20 %-point i handelsbalancen, forudsætter det en betydelig udvikling af udvalgsvarehandlen i Nyborg. Beregningerne af arealbehovet i de to scenarier ikke tager højde for, at en del af den forventede forbrugstilvækst også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker ved en højere omsætning pr. m² og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle utidssvarende butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder. Omfordelingen kan bl.a. ske som følge af et ønske om at udvide eller flytte en butik for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der vil derfor også være behov for nyt butiksareal på trods af, at der ikke er sket en vækst i omsætningen. MINIMUM AREALBEHOV Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Handelsbalance 112 % 43 % 58 % Forbrugstilvækst 3 % 10 % 10 % TABEL 17: Minimum behov til yderligere areal til detailhandel i Andel til nethandel 6 % 25 % 40 % Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov: ca m² ca m² MAKSIMUM AREALBEHOV Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Handelsbalance 112 % 50 % 75 % Forbrugstilvækst 7 % 25 % 20 % TABEL 18: Maksimum behov til yderligere areal til detailhandel i Andel til nethandel 3 % 18 % 27 % Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov: ca m² ca m²

71 DETAILHANDELSANALYSE 71 FORSLAG TIL RAMMER FOR NYT BUTIKSAREAL FREM TIL 2029 Bruttoetagearealerne af den eksisterende detailhandel i hvert detailhandelsområde er opgjort. Bruttoetagearealerne er sammenholdt med arealrammerne for hvert detailhandelsområde, hvorved restrummeligheden i hvert detailhandelsområde er opgjort. Resultaterne fremgår af skemaet. Opgørelserne viser, at der er relativt stor restrummelighed i detailhandelsområde i Nyborg Kommune. Den samlede rest rummelighed til nybyggeri er på ca m², hvilket er mere end hele det nuværende areal på ca m². Restrummeligheden overstiger også i betydelig grad det beregnede behov i maksimumsscenariet på ca m². Når restrummelighederne sammenholdes med de forventede behov for yderligere dagligvare- og udvalgsvarebutikker, så vurderes det ikke, at der er behov i at forhøje arealrammerne for de eksisterende detailhandelsområde. Restrummeligheden i de dele af Nyborg bymidte, der udgøres af Nyborg bymidte og den østlige udvidelse af Nyborg bymidte, er ca m². Restrummeligheden alene i Nyborg bymidte overstiger således det beregnede behov for yderligere dagligvare- og udvalgsvarebutikker i maksimumscenariet. Restrummeligheden i den nordlige del af Nyborg bymidte, Nyborg Jern, er opgjort til ca m². EKSISTERENDE BRUTTOETAGEAREALER, 2017 Centerområde Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer Særligt pladskrævende Total Andel m² % Nyborg Bymidte Nyborg Bymidte, Nyborg Jern Udvidelse af Nyborg Bymidte, E Ørbæk Bymidte ca ca ca ca ca ca. 32 % ca ca. 500 ca ca ca ca. 19 % ca ca ca. 2 % ca ca. 150 ca ca ca. 7 % Ullerslev Bymidte ca ca ca. 3 % Uden for centerområder ca ca ca ca ca ca. 37 % Total ca ca ca ca ca ca % TABEL 19: Bruttoetagearealerne er rundet op til nærmeste 100 m². RESTRUMMELIGHEDER I CENTEROMRÅDER, 2017 Centerområde Bruttoetageareal 2017 (m²) Arealramme 2017 (m²) Restrummelighed 2017 (m²) Nyborg bymidte og udvidelse af Nyborg bymidte, E ca ca Nyborg bymidte, Nyborg Jern ca ca Ullerslev bymidte ca ca Ørbæk bymidte ca ca Total ca ca Område til særlig pladskræven-de varer ved Lynfrosten Uden for centerområder ca TABEL 20: Bruttoetagearealerne er rundet op til nærmeste 100 m². Restrummeligheden er rundet ned til nærmeste 100 m².

72 72 DETAILHANDELSANALYSE 15. NYT AFLAST- NINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Et nyt aflastningsområde ved Storebæltsvej vil styrke Nyborg i den regionale konkurrence med andre handelsbyer og bidrage til, at en større del af handlen holdes hjemme i Nyborg Kommune. Et aflastningsområde vil dog også have konsekvenser for den eksisterende detailhandel. BEHOV FOR AREALER I NYBORG TIL STORE BUTIKKER Strukturudviklingen i detailhandlen går mod større butikker. Nyborg Kommune har modtaget henvendelser fra flere butikskæder, der ønsker at etablere store butikker i Nyborg. Store butikker med tilhørende parkeringsarealer kan kun vanskeligt indpasses i Nyborg bykerne. Etableringen af store butikker i bykernen kan medføre store indgreb i bygningsmassen, hvilket kan have negative konsekvenser for det bevaringsværdige bymiljø. I den nordlige del af Nyborg bymidte i området ved Føtex ligger i dag en række store udvalgsvarebutikker. Området ved Føtex er imidlertid stort set fuldt udbygget, og det vil sandsynligvis være vanskeligt at skabe plads til en større udvidelse af detailhandlen i området. KÆDERNES LOKALISERINGSØNSKER Byernes attraktion som handelsbyer er i stigende grad bestemt af tilstedeværelsen af stærke kapitalkæder, som kan tiltrække kunder fra et stort opland. Antallet af kapitalkædebutikker er normalt et udtryk for byens samlede attraktion som handelsby og dens styrke i oplandet. Især de store kædebutikker er i stand til at tiltrække kunder fra et stort opland. De store udvalgsvarebutikker placerer sig typisk uden for den centrale del af bymidten og efterspørger typisk placeringer i tilknytning til det overordnede vejnet, hvor der er god tilgængelighed for bilister og gode parkeringsmuligheder. De store udvalgsvarebutikker etablerer sig derfor ofte på kanten af byerne, ved indfaldsveje og nær områder til butikker med pladskrævende varegrupper. Muligheden for samlokalisering og synergi med andre kæder inden for samme branche vægtes typisk også højt af butikskæderne. MANGLENDE KÆDER I NYBORG KOMMUNE OG NABOKOMMUNERNE En gennemgang af de kæder, som typisk har butikker, der er større end m² viser, at flere allerede har valgt at placere sig i Nyborg. Gennemgangen viser også, at Nyborg mangler en række kædebutikker, som ofte placerer sig i byer på størrelse med Nyborg. Flere af butikskæderne har butikker i nabokommunerne til Nyborg Kommune. Særligt i Odense og Svendborg er der mange store kædebutikker. Flere udvalgsvarekæder har udviklet deres koncepter, så de nu også passer til mellemstore byer som Nyborg. Dermed er der er et potentiale for at tiltrække flere kædebutikker til Nyborg og for at styrke Nyborg som handelsby i den regionale konkurrence. Eksempler på kæder med butikker på over m², og som kan være relevante i Nyborg, er Harald Nyborg, Biltema, Sport24 m.fl. Eksempler på kæder med mindre butikker på op til ca m², og som kunne tænkes i Nyborg, er Maxi Zoo, Invita, Kvik Køkken, Skousen, Punkt 1 m.fl.

73 DETAILHANDELSANALYSE 73 KÆDER DER KAN TILTRÆKKES TIL NYBORG Kædenavn Butiksstørrelse (m²) Branche Findes i Odense Kommune Findes i Svendborg Kommune Findes i Fåborg-Midtfyn Kommune Findes i Kerteminde Kommune Telekommunikation x Arnold Busck Boghandel x x Aubo Køkken og Bad Køkken og Bad x BabySam Børneudstyr x x Bahne Isenkræmmer x Beckers Farvehandel x x x Beckmann Farvehandel x x x Bianco Shoes Tekstil x Biltema Biludstyr x Bitte Kai Rand Tekstil x x x x Bo Grønt Plantecenter x x BR Legetøj Legetøj x x Buddy Legetøj Legetøj By Malene Birger Tekstil x x B-Young Tekstil Change Tekstil x Click Fotohandel x x Companys Tekstil x Decorate Shop Boligtekstil Deichmann Sko Tekstil x Design Cykel Cykler x x Designa Køkken Køkken og Bad x x Designers Market Tekstil Din Isenkræmmer Isenkræmmer x x Drømmeland Møbler x Elgiganten Elektronik x x Gamestop Elektronik x x Glitter Tekstil x Guldbageren Bager x Harald Nyborg Byggecenter x x Havanna Shoes Tekstil x Helm Lædervarer Tekstil Helsemin Helsekost x HiFi Klubben Radio&TV Holte Vinlager Vinhandler x Hunkemöller Tekstil x x Hästens Møbler x I.M. Frellsen Konfekture x x Inspiration Isenkræmmer x x Invita Køkken Køkken og Bad x InWear Tekstil x Jack&Jones Tekstil x JKE Design Køkken og Bad Kvik Køkken Køkken og Bad x x Kære Børn Børneudstyr TABEL 21: Kæder vis butikker ofte er over m². Af tabellen fremgår om kæderne har en butik i Nyborg Kommune eller nabokommunerne. Inddelingen af kæderne i hovedbrancher er jf. den tidligere Planlovs udtømmende liste over særlig pladskrævende varegrupper. Med den nye Planlov er definitionen af særlig pladskrævende varegrupper opblødt.

74 74 DETAILHANDELSANALYSE KÆDER DER KAN TILTRÆKKES TIL NYBORG Kædenavn Butiksstørrelse (m²) Branche Findes i Odense Kommune Findes i Svendborg Kommune Findes i Fåborg-Midtfyn Kommune Findes i Kerteminde Kommune Lagkagehuset Bager x Lege-Kæden Legetøj Loftet Tekstil x Louis Nielsen Optiker x x x Lysmesteren Elektronik x Marcus Tekstil x Maxi Zoo Dyrehandel x x Mr Tekstil x x x Møbelkæden Møbler x Møblér Møbler x Name It Tekstil x x Nanna XL Tekstil x Neye Tekstil x x Nielsen Tekstil x x x Ny Form Sport og Fritid x Petworld Dyrehandel x x Punkt Hårde Hvidevarer x Sadolin Farveland Farvehandel Sahva Detail Ortopædiske produkter x x Skjold Burne Vinhandel Vinhandler x Skousen Hårde Hvidevarer x x x Sport Sport og Fritid Stark Byggecenter x x x Stof Boligtekstil x x Svane Køkkenet Køkken og Bad x x Synoptik Optiker x x x TDC/youSee Telekommunikation x x Telenor Telekommunikation x x Telia Telekommunikation x x Tvis Køkkener Køkken og Bad x Tøjeksperten Tekstil x x x x Vero Moda Tekstil x x Vila Tekstil Vinoble Vinhandler x x Vordingborg Køkkenet Køkken og Bad x VVS Comfort Køkken og Bad x x x VVS Eksperten Køkken og Bad x x Wagner Tekstil x x Wunderwear Tekstil x x XL Byg Byggecenter x x x Zizzi Tekstil x x Zjoos Tekstil Ønskebørn Børneudstyr x

75 DETAILHANDELSANALYSE 75 NYT AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Virksomheden Lynfrosten A/S lå tidligere ved Storebæltsvej. I dag huser området enkelte mindre virksomheder. Nyborg har historisk været et knudepunkt i Danmark. Området, hvor virksomheden Lynfrosten var beliggende, har kort afstand til hovedtrafikårer af national betydning, Nyborg bymidte og en række byfunktioner med mange daglige besøgende. Det lokale opland omkring Lynfrosten har en begrænset størrelse på indbyggere, men formålet med et aflastningsområde vil være at indeholde butikker, der tiltrække kunder fra et større opland. Området ved Lynfrosten ligger trafikalt godt mellem motorvejsafkørsel 45 og bymidten og tæt på stationen. Der vurderes at være plads til i størrelsesordenen m² byggeri i området. Beliggenheden ved et trafikalt knudepunkt rummer følgende potentiale ud over den lokale handel: I 2016 krydsede knap 12,5 mio. køretøjer Storebæltsbroen, og trafikken er stort set steget hvert år. Årsdøgnstrafikken på Storebæltsbroen er steget med i gennemsnit ca pr. år siden år 2000 svarende til en årlig stigning på ca. 3,6 %. Årsdøgnstrafikken på Fynske Motorvej ved Storebæltsvej ekskl. lastbiler blev i 2017 målt til ca Afkørsel 45, som giver adgang til området ved Lynfrosten, ligger centralt i Nyborg og må betegnes som en af byens hovedindfaldsveje. På Storebæltsvej ved Lynfrosten blev årsdøgnstrafikken ekskl. lastbiler i 2011 målt til ca På Nyborg Station er der ca daglige af- og påstigninger. Der er således mange, der pendler via Nyborg Station, og tallet er stigende. Antallet af daglige pendlere forventes at stige til ca frem mod 2027 svarende til en stigning på ca. 40 %. Nyborg Slot ligger ca. 1,5 km fra området ved Storebæltsvej og er under udvikling som en international attraktion. Antallet af årlige besøgende på Nyborg Slot til arrangementerne Danehof, Nyborg borglege og julemarkedet forventes at stige med ca personer frem mod Hvis Nyborg Slot bliver optaget på UNESCOs verdensarvsliste, så vil besøgstallet blive endnu større. De 5 hoteller i Nyborg råder til sammen over senge og 70 konferencelokaler. Et af landets største konferencehoteller, Nyborg Strand med ca årlige gæster, ligger ca. 2,5 km fra Lynfrosten. En udvikling af området langs Storebæltsvej med ny detailhandel vil kunne styrke Nyborgs funktion som knudepunkt og give indfaldsvejen til bymidten et løft. Med den rigtige udformning og de rigtige funktioner kan et aflastningsområde langs Storebæltsvej bidrage til at give byens gæster et godt førstehåndsindtryk og en ekstra anledning til at besøge, bruge penge og skabe vækst i byen.

76 76 DETAILHANDELSANALYSE AFLASTNINGSOMRÅDER I NABOKOMMUNERNE Der er udlagt 92 aflastningsområder i Danmark. Aflastningsområderne spænder fra mindre områder med enkelte butikker til store områder af regional betydning. Arealrammerne for aflastningsområderne spænder fra få tusinde kvadratmeter til langt over m². Af data indberettet til PlansystemDK fremgår, at lidt over halvdelen af landets aflastningsområder har en arealramme over m², og at den gennemsnitlige arealramme for et aflastningsområde er ca m². To af de fire nabokommuner til Nyborg Kommune har et aflastningsområde. Det største af de to aflastningsområder er Aflastningscenter SØ i Odense. I Aflastningscenter SØ ligger bl.a. butikscentret Rosengårdcentret og butikker som IKEA, Bilka, Elgiganten, Toys R Us, Jysk m.fl. Med etableringen af IKEA på m² i 2009, udvidelsen af Rosengårdcentret med Føtex i 2012 og en generel styrkelse af aflastningsområdet er området blevet et endnu stærkere indkøbssted for forbrugere i et stort opland. I tilknytning til aflastningsområdet ligger et område til særlig pladskrævende varer. Tilsammen rummede de to centerområder ca. 150 butikker i 2012 med en samlet omsætning på i størrelsesordenen 4,2 mia. kr. eller ca. 37 % af den samlede omsætning i hele Odense Kommune i Rosengårdcentret ligger ca. 25 km fra Nyborg by, og tiltrækker handlende fra et regionalt opland. Oplandsanalysen viser, at borgerne i Nyborg Kommune køber i omegnen af 35 % af deres beklædning og 39 % af deres øvrige udvalgsvarer i Odense. Detailhandelen i Svendborg by er koncentreret i Svendborg bymidte og i aflastningsområdet, Svendborg Storcenter, som rummer flere store dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Svendborg Storcenter ligger ca. 35 km fra Nyborg by og ca. 27 km fra Ørbæk. Arealet af de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker i Svendborg Storcenter må ikke være under m², hvilket er reguleret gennem lokalplanlægningen. Den samlede arealramme for Svendborg Storcenter er m². Oplandsanalysen viser, at borgerne i Ørbæk køber i omegnen af 9 % af deres beklædning og 8 % af deres øvrige udvalgsvarer i Svendborg.

77 DETAILHANDELSANALYSE 77 FIGUR 18: Oplandet til et aflastningsområde ved Lynfrosten, hvor der er kortere køretid end til Aflastningsområde SØ i Odense og Svendborg Storcenter. Foruden de to nærmeste aflastningsområder i Odense og Svendborg er der et aflastningsområde i hver af byerne Middelfart, Fredericia og Slagelse, men de ligger så langt fra Nyborg, at de vurderes ikke at konkurrere med detailhandlen i Nyborg i væsentligt omfang. OPLANDET TIL ET AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Oplandet omkring aflastningsområdet ved Lynfrosten kan betragtes som området, hvor der er kortere køretid til området ved Lynfrosten end til konkurrerende indkøbssteder. Kortet viser, hvordan et aflastningsområde ved Lynfrosten vil være afgrænset i forhold til Aflastningscenter SØ i Odense og Svendborg Storcenter. Der bor ca borgere i oplandet til et aflastningsområde på Storebæltsvej. Borgerne i oplandet har et samlet forbrug af dagligvarer på ca. 860 mio. kr. pr. år og et samlet forbrug af udvalgsvarer på ca. 600 mio. kr. pr. år. Et aflastningsområde ved Storebæltsvej vil også kunne nås fra Sjællandssiden, men det vurderes, at broafgiften og afstandene udgør en barriere for at regne et opland på den anden side af Storebælt med. OPLANDET TIL ET AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Antal indbyggere Forbrugsgrundlag for dagligvarer ca. 860 mio. kr. pr. år Forbrugsgrundlag for udvalgsvarer ca. 600 mio. kr. pr. år TABEL 22: Forbrugsgrundlag inden for oplandet til et aflastningsområde ved Storebæltsvej.

78 78 DETAILHANDELSANALYSE Det vil være relevant at sammenligne omsætningen, som butikkerne i et aflastningscenter forventes at ville få med handelsunderskuddet i oplandet, men handelsunderskuddet i oplandet kan ikke beregnes, da omsætningen i de dele, der ligger uden for Nyborg Kommune, ikke kendes. Ser vi på forbrugsgrundlaget i kommunen, så er der et samlet underskud på handelsbalancen på ca. 165 mio. kr. pr. år fordelt på ca. 20 mio. kr. pr. år til dagligvarer og 145 mio. kr. pr. år til udvalgsvarer. Underskuddet på handelsbalancen er sandsynligvis større i det faktiske opland. TRE SCENARIER FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I vurderingen af effekterne for den eksisterende detailhandel er der taget udgangspunkt i tre scenarier for udviklingen af aflastningsområdet. TABEL 23: Tre scenarier for detailhandlen i aflastningsområdet. *Med den ændrede Planlov er den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i aflastningsområder m². SCENARIER FOR NYT AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Scenarie Samlet bruttoetageareal Butikstyper Åbningsår m² Udvalgsvarebutikker over m² m² Dagligvare- og udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger* m² Udvalgsvarebutikker på m² 2020 Vurderingerne af effekter af de tre scenarier er gennemført, hvis de blev etableret inden for kort tid. Det giver mulighed for at vurdere effekterne i sammenhæng med kendte forhold. I et efterfølgende afsnit er effekterne på længere sigt vurderet. Her tages betydningen af den fremtidige befolkningsudvikling, forbrugsudviklingen, nethandlens udvikling mv. i betragtning, men det er usikkert, hvordan udviklingen vil blive. Læseren kan derfor tænke sine egne holdninger til, hvordan fremtiden vil tegne sig ind i vurderingen. Etableringen af ny detailhandel vil som udgangspunkt ikke medføre, at borgerne bruger flere penge end tidligere, men de nye butikker vil flytte en del af indkøbene fra de nuværende indkøbssteder til de nye. Derfor vurderes en del af omsætningen i den nye detailhandel at blive hentet fra den eksisterende detailhandel i Nyborg, og at en anden del vil blive hentet fra butikker uden for Nyborg, herunder ved at lokale kunder vælger at handle i Nyborg i stedet for udenbys, når Nyborg får et større butiksudbud. Det er også forudsat, at de nye butikker bliver gennemsnitsbutikker, dvs. butikker som har en gennemsnitlig omsætning for de mange varegrupper, som findes inden dagligvarer og udvalgsvarer. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvilke konkrete butikker, der vil etablere sig i aflastningsområdet. De konkrete effekter vil derfor også afhænge af, hvilke butikker, der helt præcist bliver tale om, hvilke eksisterende butikker i Nyborg de vil konkurrere med, og hvilke butikker uden for kommunen, de vil blive et lokalt alternativ til. Udviklingen af et aflastningsområde vil betyde, at flere vælger at handle i Nyborg. En del af de handlende, der køber ind i aflastningsområdet vil sandsynligvis også besøge bymidten, men erfaringer fra andre byer med to adskilte centre viser, at det har meget begrænset omfang. Et aflastningsområde kan bidrage til at øge Nyborgs opland, og til at flere borgere vælger at handle i Nyborg. Hvis Nyborg bymidte mister butikker til aflastningsområdet, vil det medføre, at bymidten bliver mindre attraktiv som handelssted, og at byen som helhed bliver mindre interessant, hvis butikkerne bliver fordelt på to områder, der hver for sig har et begrænset udbud, sammenlignet med en bymidte med ét stort og koncentreret udbud. Derfor er det vigtigt at sikre en klar rollefordeling mellem bymidten og et eventuelt aflastningsområde.

79 DETAILHANDELSANALYSE 79 Størrelsesbegrænsningerne på udvalgsvarebutikkerne i scenarie 1 og 3 kan sammenlignes med de nuværende butiksstørrelser i bymidten inden for voldene, hvor udvalgsvarebutikkerne i dag er koncentreret. Som det fremgår af figuren, så er størstedelen af butikkerne i den historiske bykerne inden for voldene under 200 m². Antallet af større lokaler er begrænset. Kun to lokaler er større end 600 m². Scenarie 3 er tænkt som en mulighed for at skabe en rollefordeling mellem bymidten inden for voldene og aflastningsområdet, hvor bymidten inden for voldene er for mindre butikker på under 750 m², og aflastningsområdet er for de større butikker. De tre scenarier gennemgås i de følgende, og effekterne for den eksisterende detailhandel på kort sigt vurderes for hvert scenarie m² m² m² m² m² >1000 m² FIGUR 19: Antal butikker i den historiske bykerne inden for voldene fordelt efter størrelsesgrupper. SCENARIE 1: M² TIL STORE UDVALGSVAREBUTIKKER I scenarie 1 forudsættes det, at området ved Storebæltsvej udbygges med m² store udvalgsvarebutikker på over m², og at den resterende rummelighed på m² udnyttes til butikker med særligt pladskrævende varer eller til andre anvendelser end detailhandel, der kan spille sammen med detailhandlen og skabe et attraktivt område for byens borgere, besøgende og de mange forbipasserende. Scenariet udtrykket således en udvikling, hvor der i planlægningen kun gives mulighed for udvalgsvarebutikker, og hvor den minimale butiksstørrelse fastsættes til m². I scenarie 1 forudsættes en butikssammensætning med tre store udvalgsvarebutikker inden for svagt repræsenterede brancher i Nyborg i dag. Scenarie 1 udtrykker dermed en udvikling med en klar arbejdsdeling mellem bymidte og aflastningsområde. Der vil være begrænset overlap, men selv om der forudsættes tre store butikker, som Nyborg ikke har i dag, så kan det ikke undgås, at der bliver overlap i varegrupper på nogle områder. Store udvalgsvarebutikker har ofte et bredt sortiment, og vil derfor på nogle varegrupper blive konkurrenter til bymidtens specialbutikker. Det er sandsynligt, at der er bedre muligheder for at realisere en etablering af butikstyper som forudsat i scenarie 2 end i scenarie 1, da der er færre planlægningsmæssige bindinger i scenarie 2 end i scenarie 1.

80 80 DETAILHANDELSANALYSE BUTIKSSAMMENSÆTNING FOR SCENARIE 1 Varegruppe Bruttoetageareal (m²) Store udvalgsvarebutikker Elektronik Boligudstyr TABEL 24: Butikssammensætning i scenarie 1. Hus og have Samlet Omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker Det vurderes, at udvalgsvarebutikkerne i scenarie 1 vil have en lidt lavere omsætning pr. m² end udvalgsvarebutikkerne i de øvrige scenarier, da omsætningen pr. m² typisk er lidt lavere i de store udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil kunne opnå en omsætning i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Til sammenligning omsatte de eksisterende butikker i Nyborg by udvalgsvarer for ca mio. kr. i De nye udvalgsvarebutikkers størrelse illustreres af, at deres omsætning svarer til % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg. Effekter for eksisterende udvalgsvarebutikker I scenarie 1 vurderes det, at ca. 35 % af omsætningen hentes fra eksisterende butikker i Nyborg by, og at ca. 65 % hentes fra eksisterende butikker uden for Nyborg by, herunder primært uden for Nyborg Kommune. Scenarie 1 er det af de tre scenarier, der påvirker den eksisterende detailhandel mindst. Scenarie 1 er arealmæssigt det mindste, og det vil kun komme til at indeholde de helt store butikker, som normalt har lavere omsætning pr. m² end mindre butikker. Derfor vil omsætningen i detailhandlen i scenarie 1 blive mindre end i scenarie 2 og 3, og derfor vil konsekvenserne for den eksisterende udvalgsvarehandel blive mindre end i de to andre scenarier. Minimumsbutiksstørrelsen på m² vil yderligere betyde, at aflastningsområdet i scenarie 1 vil komme til at rumme helt andre butikstyper end scenarie 3 og især scenarie 2. Scenarie 1 vil komme til at indeholde butikstyper, som Nyborg ikke har i dag, og som kunderne i dag må til andre indkøbsbyer for at finde. Selv om der er en klar forskel på butikstørrelserne i aflastningsområdet og bymidten, så kan det ikke undgås, at der vil være overlap i vareudbuddet mellem butikkerne i bymidten og aflastningsområdet, men samlet set vil scenarie 1 få mindst konsekvenser for den eksisterende udvalgsvarehandel i Nyborg. Resultatet af beregningen er, at m² udvalgssvarebutikker i aflastningsområdet vil hente i størrelsesordenen 35 % af omsætningen fra eksisterende butikker i Nyborg by og 65 % fra butikker uden for Nyborg by. De 35 %, der hentes fra eksisterende udvalgsvarebutikker i Nyborg by, svarer til mio. kr., og vil medføre et fald i udvalgsvareomsætningen i de eksisterende butikker på ca %. Scenarie 1 vil have begrænset omfang og medføre mindst konsekvenser for den eksisterende udvalgsvarehandel i bymidten. En tilbagegang i omsætningen vil selvfølgelig kunne mærkes, og nogle butikstyper vil blive mere ramt end andre afhængigt af, hvilke konkrete butikstyper der vil etablere sig i aflastningsområdet.

81 DETAILHANDELSANALYSE 81 Minimumsbutiksstørrelsen på m² vil betyde, at sandsynligheden for, at butikker i bymidten vil flytte til aflastningsområdet, vil være meget begrænset. Scenarie 1 vil ligesom scenarie 2 og 3 betyde, at bymidtens butikker må indstille sig på en lavere omsætning men i betydelig lavere grad end i de to øvrige scenarier og især scenarie 2. Risikoen for lukninger vil være væsentligt lavere end i de to øvrige scenarier, men lukninger vil bl.a. afhænge af de konkrete butikstyper, der etablere sig i aflastningsområdet, og kan ikke udelukkes. Hvor mange butikker, der eventuelt vil lukke, er umuligt at sige. Den samlede tilbagegang på mio. kr. pr. år vil svare til omsætningen i omkring 7 gennemsnitsbutikker. De 65 %, der hentes uden for Nyborg by og svarer til, at mio. kr. pr. år primært vil blive hentet uden for Nyborg Kommune, da der kun er få udvalgsvarebutikker tilbage i Ullerslev og Ørbæk at hente omsætning fra. De nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet vil medføre en samlet vækst i udvalgsvareomsætningen i Nyborg by på i størrelsesordenen mio. kr. om året svarende til en vækst på i ca. 15 %. EFFEKTER I SCENARIE 1: M² UDVALGSVAREBUTIKKER Udvalgsvarer Bruttoetageareal (m²) Årlig oms. i aflastningsområde (mio. kr.) ca Stigning i udvalgsvareomsætning i Nyborg by (mio. kr.) ca Stigning i udvalgsvareomsætning i Nyborg by (%) ca. 15 Fald i årlig udvalgsvareomsætning eksisterende butikker i Nyborg by (mio. kr.) ca Fald i årlig udvalgsvareomsætning eksisterende butikker i Nyborg by (%) ca TABEL 25: Effekter på kort sigt (år 2020) i scenarie 1. SCENARIE 2: M² TIL BÅDE DAGLIGVARE- OG UDVALGSVAREBUTKKER I scenarie 2 forudsættes det, at de ca m² byggeri, som området vurderes at kunne rumme, udbygges fuldt ud med detailhandel. Det er forudsat, at den nye detailhandel vil bestå af store dagligvarebutikker og både små og store udvalgsvarebutikker. Scenariet udtrykker en udvikling, hvor der i planlægningen gives frie rammer for etablering af nye butikker i området. Der er således forudsat mulighed for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og butikkernes størrelser begrænses udelukkende af Planloven. Scenarie 2 udtrykker én blandt flere mulige sammensætninger af detailhandlen i aflastningsområdet. I scenariet indgår dagligvarebutikker med et samlet areal på m² og udvalgsvarebutikker med et samlet areal på m². Fordelingen svarer til ca. 25 % dagligvarebutikker og ca. 75 % udvalgsvarebutikker. Den forudsatte gennemsnitlige butiksstørrelse er på m². Dagligvarebutikkerne kan f.eks. være et enkelt stort varehus på m² eller flere butikker på m². Der er regnet med, at udvalgsvarebutikkerne kommer til at bestå af 8 større butikker med mellem 750 og m² og 7 mindre butikker på under 750 m². De store butikker vil i højere grad være butikker, som Nyborg ikke har i dag. De mindre butikker vil i højere grad være butikker, som svarer til de butikker, der allerede findes i, eller som typisk vil etablerer sig i bymidten.

82 82 DETAILHANDELSANALYSE BUTIKSSAMMENSÆTNING FOR SCENARIE 2 Kæde Bruttoetageareal (m²) Dagligvarebutikker Varehus eller flere store dagligvarebutikker Store udvalgsvarebutikker Boligudstyr Dyrehandel Biltilbehør Hårde hvidevarer Elektronik Hus og have Køkken og bad Køkken og bad I alt Mindre udvalgsvarebutikker Børneudstyr 500 Isenkram 400 Sport 400 Legetøj 400 Boghandler 300 Tøj og sko Tøj og sko TABEL 26: Butikssammensætning i scenarie 2. I alt Samlet Omsætningen i de nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet Det vurderes, at de nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil kunne omsætte dagligvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. De eksisterende butikker i Nyborg omsatte til sammenligning i 2016 dagligvarer for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. De nye dagligvarebutikkers størrelse illustreres af at deres omsætning svarer til % af den nuværende dagligvareomsætning i Nyborg. Effekter ved etablering af dagligvarebutikker i aflastningsområdet Et samlet dagligvareareal på ca m² og en omsætning på mio. kr. vil have effekter for de eksisterende dagligvarebutikker. Nogle kunder, der i dag handler i de eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg by og andre steder i Nyborg Kommune, vil i stedet for benytte de nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet. Dagligvareindkøb sker normalt lokalt, og sådan vil det også være ved de nye dagligvarebutikker ved Storebæltsvej, men det forventes, at andelen, der hentes længere væk, vil være større end det normalt kan forventes. Det er der flere årsager til. Der er mulighed for store dagligvarebutikker, som har et større opland end mindre dagligvarebutikker. Dagligvarebutikkerne placeres sammen med et større udbud af udvalgsvarebutikker. Kombinationen af dagligvarer og udvalgsvarer tiltrækker kunder fra et større opland end dagligvarebutikker, der ligger for sig selv. Beliggenheden ved afkørsel 45 betyder, at lokale kunder og byens gæster møder de nye dagligvarebutikker, inden de længere fremme på turen passerer byens øvrige dagligvarebutikker.

83 DETAILHANDELSANALYSE 83 Dagligvareomsætningen hentes hovedsageligt lokalt Resultatet af beregningerne er, at m² dagligvarebutikker ved Storebæltsvej vil hente i størrelsesordenen 85 % af deres omsætning fra eksisterende butikker i Nyborg by svarende til mio. kr. pr. år, og i størrelsesordenen 15 % svarende til mio. kr. uden for Nyborg by. De mio. kr. pr. år, som hentes fra de eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg by, svarer til, at de eksisterende dagligvarebutikker vil miste i størrelsesordenen % af den nuværende omsætning. Det vurderes, at de resterende ca. 15 % af de nye dagligvarebutikkers omsætning svarende til mio. kr. pr. år vil blive hentet fra eksisterende dagligvarebutikker uden for Nyborg by. De mio. kr. pr. år, der kommer til udefra, vil skabe en vækst i dagligvareomsætningen i Nyborg by på omkring 1 %. Konsekvenser for dagligvarehandlen i Nyborg by Hvor de ca. 85 % af omsætningen konkret vil komme fra i Nyborg by, kan ikke vurderes præcist, men det vil som tommelfingerregel ske med de største andele fra de nærmeste butikker, og andelene vil blive mindre med stigende afstande. Tilbagegangen på mio. kr. i de eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg by vil medføre betydelig tilbagegang i de mest berørte butikker. I nærområdet omkring aflastningsområdet er der et begrænset lokalt kundegrundlag samtidig med, at der er flere eksisterende dagligvarebutikker i området. Det peger på, at næroplandet er betydeligt overforsynet med dagligvarebutikker, og at en væsentlig del af omsætningen vil blive hentet fra de lokale butikker. Det kan ikke udelukkes, at m² dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil medføre lukninger af eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg, eller at en eller flere eksisterende butikker vælger at flytte til aflastningsområdet. I scenariet gives der mulighed for store dagligvarebutikker på op til m², som giver mulighed for, at discountbutikker, supermarkeder og varehuse som Føtex, Kvickly og Meny vil kunne finde plads i området. Konsekvenser for dagligvarehandlen uden for Nyborg by De ca. 15 %, som de nye dagligvarebutikker i aflastningscentret forventes at ville hente uden for Nyborg by, vil blive fordelt på omsætning, der kommer fra eksisterende dagligvarebutikker i Ullerslev og Ørbæk, og fra butikker i andre kommuner. Ullerslev og Ørbæk har, som butiksanalysen viser, fortsat et ret godt lokalt udbud med flere dagligvarebutikker, og oplandsanalysen viser, at borgerne i Ullerslev køber ca. 40 % af dagligvarerne lokalt og ca. 30 % i Nyborg, og at borgerne i Ørbæk køber ca. 60 % af dagligvarerne lokalt og ca. 20 % i Nyborg. Konsekvenser for Ullerslev og Ørbæk Ullerslev har god trafikal tilgængelighed til det vestlige og centrale Nyborg, herunder til området ved Føtex via Odensevej og til Meny via motorvejen og Fynsvej. Nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet ligger lidt længere væk fra Ullerslev, og det forventes ikke, at aflastningsområdet kommer til at rumme helt nye former for dagligvarebutikker, som Nyborg ikke har i dag, og som kunne motivere til at forlænge indkøbsturen frem til aflastningsområdet. Derfor forventes det, at nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet kun vil trække meget begrænset dagligvarehandel til fra Ullerslev ud over det, der allerede handles i Nyborg. Ørbæk har god trafikal tilgængelighed til det sydlige og centrale Nyborg. Meny vil være den første dagligvarebutik på turen fra Ørbæk. Længere fremme møder kunderne Kvickly, Netto mv. De nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil ligge længere væk fra Ørbæk, og der forventes ikke at komme butikstyper i aflastningsområdet, som giver kunderne fra Ørbæk adgang til nye former for dagligvarebutikker, som Nyborg ikke har i dag, og som kunne motivere

84 84 DETAILHANDELSANALYSE at forlænge indkøbsturen frem til aflastningsområdet. Ligesom for Ullerslev forventes det derfor, at nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet kun vil tiltrække meget begrænset ekstra handel fra Ørbæk. Hvis udviklingen af dagligvarebutikker i aflastningsområdet fører til flytning, lukning eller svækkelse af de nærmeste dagligvarebutikker, som kunderne fra Ullerslev og Ørbæk møder, så kan det få den omvendte effekt omend i begrænset omfang, nemlig at kunderne i Ullerslev motiveres til i højere grad at vælge at handle dagligvarer i Langeskov og Odense, og at kunderne i Ørbæk motiveres til i højere grad at handle dagligvarer i Ringe. Dagligvareomsætning der hentes udefra Omsætningen, som nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet vil hente uden for kommunen, vil primært komme fra lokale kunder, som vælger at erstatte indkøb af dagligvarer i Odense med et indkøb i aflastningsområdet i Nyborg, og fra pendlere til og gæster i byen, som vælger at handle dagligvarer på turen til eller fra Nyborg via tilslutning 45. Hvor meget omsætning, der vil blive tale om, kan ikke beregnes præcist, men et par regneeksempler kan anskueliggøre størrelsesordenerne. Nyborg-borgerne køber ifølge oplandsanalysen kun ca. 1 % af deres dagligvarer i Odense svarende til i størrelsesordenen 5 mio. kr. pr. år, og alt dagligvarehandel i Odense kan ikke hentes hjem. Det lokale bidrag vil derfor være meget begrænset. Hvis der regnes med af- og påstigninger i døgnet på Nyborg Station i 2016, vil det svare til, at cirka personer tager toget fra Nyborg station om dagen. Hvis det forudsættes, at halvdelen kommer fra andre kommuner, så svarer det til personer om dagen. Regner vi med, at ekstra 25 % vælger at købe dagligvarer i Nyborg, så vil det skabe en omsætning på i størrelsesordenen 3-6 mio. kr. om året. Hvis der regnes med, at biler passerer forbi på E20 i døgnet, og at 1 ekstra ud af 100 vælger at køre ind til Nyborg for at købe dagligvarer i aflastningsområdet, så vil det skabe en omsætning på i størrelsesordenen 15 mio. kr. om året. Bidraget for togpassagerer udefra og forbipasserende bilister vil med de antagelser, der er taget, svare til i størrelsesordenen 20 mio. kr. om året. Dagligvarehandlen fra de udefrakommende brugere af Nyborg Station og de forbipasserende på E20 på tilsammen mio. kr. svarer således i størrelsesordenen til de beregnede ca. 15 % eller mio. kr. pr. år, der vurderes at komme udefra. Omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker Det vurderes, at de nye butikker vil kunne omsætte udvalgsvarer for mio. kr. pr. år. Til sammenligning omsatte de eksisterende butikker i Nyborg by udvalgsvarer for ca mio. kr. i De nye udvalgsvarebutikkers størrelse illustreres af, at deres omsætning svarer til % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg. Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker Forbrugerne er villige til at køre længere for at købe beklædning og øvrige udvalgsvarer. Oplandsanalysen viser, at en del borgerne i Nyborg Kommune køber udvalgsvarer i Odense. Nyborg-borgerne er ret loyale overfor deres lokale udvalgsvarebutikker % købes lokalt. Tilbøjeligheden til at handle udvalgsvarer i Odense stiger med afstanden. I Ullerslev og Ørbæk købes kun % af udvalgsvarerne i Nyborg % købes i Odense og der er næsten ingen lokal udvalgsvarehandel.

85 DETAILHANDELSANALYSE 85 Udviklingen af aflastningsområdet kan bidrage til, at Nyborg tilføres en række kædebutikker, som byen ikke har i dag. Dermed styrkes Nyborg som handelsby for udvalgsvarer. Det er sandsynligt, at de nye udvalgsvarebutikker vil bidrage til, at Nyborgs opland udvides og styrkes, og at forbrugere i højere grad vil vælge at købe udvalgsvarer i Nyborg, hvis de får et butiksudbud tættere på, som svarer til de butikker, der benyttes i Odense og andre steder. Resultatet af beregningerne er, at m² udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet vil hente % af omsætningen fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Nyborg by og % fra udvalgsvarebutikker uden for. De nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet vil medføre en samlet vækst i udvalgsvareomsætningen i Nyborg by på i størrelsesordenen mio. kr. om året svarende til en vækst på %. Konsekvenser for udvalgsvarehandlen i Nyborg by Scenariet giver en betydelig vækst i den samlede udvalgsvareomsætning i Nyborg by, men det vil også medføre en markant påvirkning af den eksisterende udvalgsvarehandel i Nyborg by. De %, der hentes fra eksisterende butikker i Nyborg by, svarer til i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. De eksisterende udvalgsvarebutikker omsætter for ca mio. kr. pr. år, hvilket svarer til en tilbagegang i de eksisterende butikker på %. Årsagen til den betydelige tilbagegang i den eksisterende detailhandel er, at der er forudsat en større udbygning på m² med udvalgsvarebutikker, og at der er forudsat en større andel små butikker på mindre end 750 m². Det forventes, at de små butikker i højere grad end de store butikker vil ligne bymidtens butikker og derfor hente en større del af omsætningen fra bymidten. Det kan ikke undgås, at en tilbagegang i den eksisterende udvalgssvarehandel på % vil få betydelige og synlige konsekvenser i Nyborg by. Hvordan effekterne konkret vil udmønte sig kan ikke forudsiges, men udvalgsvarebutikkerne og især beklædningsbutikkerne er koncentreret i bymidten inden for voldene. Det vil derfor være her, de største konsekvenser vil opstå. Nedgangen i omsætning vil udmønte sig i, at nogle butikker vil indskrænke og indstille sig på en lavere omsætning, men dermed også blive videreført som en butik, der er mindre attraktiv for kunderne. Andre butikker vil vælge at flytte til aflastningsområdet, hvilket er muligt, da scenariet ikke indeholder begrænsninger på butikkernes størrelser. Udflytningen af butikker vil skabe en struktur, hvor Nyborgs udbud af udvalgsvarebutikker bliver opdelt på to områder med et betydeligt sammenfald i butiksudbuddet. Spredningen af et delvist overlappende butiksudbud på to områder kan føre til, at Nyborg betragtes som en mindre attraktiv indkøbsby, da kunderne typisk foretrækker ét stort udbud samlet på ét sted. Endelig vil der være butikker, som vælger at lukke. Hvor mange, der vil lukke, er umuligt at forudsige. En gennemsnitlig udvalgsvarebutik i Nyborg omsætter for ca. 4,5 mio. kr. pr. år. Hvis hele tilbagegangen bliver udmøntet i lukninger, hvilket er usandsynligt, så svarer det til ca. 30 butikker. Gennemførelsen af scenariet vil medføre betydelige konsekvenser for bymidten, udvalgsvareudbuddet vil blive udtyndet, og der vil blive en betydelig udfordring med at omstille tomme lokaler til at andre anvendelser end butikker. Andre anvendelser kommer til at fylde mere i gadebilledet. Konsekvenser uden for Nyborg by De %, som det vurderes, at udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområdet vil hente uden for Nyborg by, vil primært blive hentet uden for Nyborg Kommune, da udvalgsvareudbuddet er begrænset i de øvrige dele af Nyborg Kommune. Andelen svarer til mio. kr. om året. Den begrænsede udvalgsvarehandel i Ullerslev og Ørbæk vurderes kun i begrænset grad blive påvirket at den nye detailhandel i aflastningsområdet, men effekterne vil afhænge af hvilke konkrete butikker, der etableres i et eventuelt aflastningsområde.

86 86 DETAILHANDELSANALYSE Den del af omsætningen, som hentes fra butikker uden for Nyborg Kommune, vil i langt overvejende grad komme fra borgere, der bor i Nyborg Kommune, og som vil vælge at handle i Nyborg by frem for at handle i en tilsvarende butik i Odense eller en anden by. Den del af omsætningen, som hentes uden for Nyborg Kommune, vil kun i mindre omfang komme fra udefrakommende, der vælger at handle i de nye butikker i Nyborg, da de vil have kortere afstand til en større indkøbsby. EFFEKTER I SCENARIE 2: M² STORE OG SMÅ BUTIKKER Dagligvarer Udvalgsvarer Total Bruttoetageareal (m²) Årlig oms. i aflastningsområde (mio. kr.) Stigning i oms. i Nyborg by (mio. kr.) Stigning i oms. i Nyborg by (%) TABEL 27: Effekter på kort sigt (år 2020) i scenarie 2. Fald i årlig oms. i eksisterende butikker i Nyborg by (mio. kr.) Fald i årlig oms. i eksisterende butikker i Nyborg by (%) SCENARIE 3: M² TIL STORE OG MELLEMSTORE UDVALGSVAREBUTIKKER I scenarie 3 forudsættes det, at området ved Lynfrosten udbygges med m² detailhandel, og at den resterende rummelighed på m² udnyttes til butikker med særligt pladskrævende varer eller til andre anvendelser end detailhandel. Det kunne være andre anvendelser, der kan spille sammen med detailhandlen og skabe et attraktivt område for byens borgere, besøgende og de mange forbipasserende. Der er forudsat, at hele detailhandelsarealet udnyttes til udvalgsvarebutikker med butiksstørrelser på over 750 m². Som i scenarie 2 udtrykker scenarie 3 én blandt flere mulige sammensætninger af detailhandlen i aflastningsområdet. Minimumsstørrelsen på 750 m² er valgt, så bymidten og aflastningsområdet kommer til at adskille sig fra hinanden på butiksstørrelserne. H&M er i dag den eneste udvalgsvarebutik i bymidten, der er større end 750 m². Aflastningsområdet bliver dermed en mulighed for, at større udvalgsvarebutikker, som har svært ved at finde plads i den tætte og bevaringsværdige bymidte, kan finde en attraktiv etableringsmulighed i Nyborg. Der er forudsat et butikssammensætning, som vist i tabellen. BUTIKSSAMMENSÆTNING I SCENARIE 3 Varegruppe Bruttoetageareal (m²) Store udvalgsvarebutikker Boligudstyr Dyrehandel Biltilbehør Hårde hvidevarer Elektronik Hus og have Møbler Køkken og bad TABEL 28: Butikssammensætning i scenarie 3. Køkken og bad Samlet

87 DETAILHANDELSANALYSE 87 Omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil kunne omsætte for i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Til sammenligning omsatte de eksisterende butikker i Nyborg by udvalgsvarer for ca mio. kr. i De nye udvalgsvarebutikkers størrelse illustreres af, at deres omsætning svarer til % af den nuværende udvalgsvareomsætning i Nyborg. Effekter for de eksisterende udvalgsvarebutikker Andelen af udvalgsvareomsætningen, som hentes uden for Nyborg Kommune er større i scenarie 3 end i scenarie 2. Det vurderes, at fraværet af små butikker i scenarie 3 vil betyde, at den nye detailhandel i mindre grad vil konkurrere med den eksisterende detailhandel i Nyborg bymidte og i højere grad kommer til at indeholde nye butikstyper, som Nyborg ikke har i forvejen. Desuden er størrelsen af aflastningsområdet mindre i scenarie 3 end i scenarie 2, og det begrænser konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i Nyborg. Selv om bymidten og aflastningsområdet vil adskille sig fra hinanden på butiksstørrelserne, så kan det ikke undgås, at der vil blive overlappende varegrupper, men graden af overlap vil blive mindre, og bymidten og aflastningsområdet vil i højere grad supplere hinanden. Størrelsesbegrænsningen på 750 m² på butikslokalerne vil f.eks. betyde, at aflastningsområdet ikke kommer til at rumme mindre beklædningsbutikker, som er en kernebranche i bymidten, men samtidig vil der være mulighed for at etablere større udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet, som ikke findes i Nyborg i dag. Resultatet af beregningen er, at m² udvalgssvarebutikker i aflastningsområdet vil hente i størrelsesordenen 50 % af omsætningen fra eksisterende butikker i Nyborg by og 50 % fra butikker uden for Nyborg by. De 50 %, der hentes fra Nyborg by, svarer til mio. kr., og vil medføre et fald i udvalgsvareomsætningen i de eksisterende butikker på ca %. Ligesom i scenarie 2 kan det ikke undgås, at en nedgang på ca %, vil få betydelige og synlige konsekvenser, men de vil være mindre end i scenarie 2. Minimumsbutiksstørrelsen på 750 m² vil betyde, at mindre butikker ikke vil flytte til aflastningsområdet eller møde konkurrence for nye og tilsvarende butikker i aflastningsområde. Tilbagegangen i bymidten vil blive skabt af større butikker i aflastningsområdet, der handler med de samme varer som bymidtens butikker. Det er selvfølgelig usikkert, hvor store overlap der vil blive. Scenariet skal derfor lige som de andre scenarier ses som en konsekvens af en blandt flere mulige udviklinger i aflastningsområdet. Scenarie 3 vil ligesom scenarie 2 betyde, at bymidtens butikker enten omstiller sig til en lavere omsætning eller lukker. Hvor mange butikker, der vil lukke, er umuligt at sige. Den samlede tilbagegang på mio. kr. pr. år vil svare til omsætningen i omkring 20 gennemsnitsbutikker. De 50 %, der hentes uden for Nyborg by og svarer til mio. kr. pr. år, vil primært blive hentet fra butikker uden for Nyborg Kommune, da der kun er få udvalgsvarebutikker tilbage i Ullerslev og Ørbæk at hente omsætning fra. De nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet vil medføre en samlet vækst i udvalgsvareomsætningen i Nyborg by på i størrelsesordenen mio. kr. om året svarende til en vækst på i ca %.

88 88 DETAILHANDELSANALYSE EFFEKTER I SCENARIE 3: M² STORE OG MELLEMSTORE BUTIKKER, MIDDEL INTERN FLYTNING Udvalgsvarer Bruttoetageareal (m²) Årlig oms. i aflastningsområde (mio. kr.) ca Stigning i udvalgsvareomsætning i Nyborg by (mio. kr.) ca Stigning i udvalgsvareomsætning i Nyborg by (%) ca. 15 TABEL 29: Effekter på kort sigt (år 2020) i scenarie 3. Fald i årlig udvalgsvareoms. i eksisterende butikker i Nyborg by (mio. kr.) ca Fald i årlig oms. i eksisterende udvalgsvarebutikker Nyborg by (%) ca EFFEKTER PÅ LÆNGERE SIGT Effekterne er beregnet, hvis butikkerne bliver etableret på kort sigt. På længere sigt vil effekterne udvikle sig. En positiv udvikling i indbyggertallet og forbruget vil være med til at udjævne nogle af effekterne. Omvendt vil den stigende nethandel have negative konsekvenser for de fysiske butikker. Indbyggertallet i Nyborg by forventes at stige med ca personer frem mod 2029, hvilket svarer til en stigning i det årlige forbrug af dagligvarer på ca. 40 mio. kr. Oplandsanalysen viser, at borgerne med bopæl i Nyborg stort set køber alle deres dagligvarer lokalt. Stigningen svarer til ca % af det omsætningsfald i dagligvarebutikkerne i Nyborg by, som forventes med udviklinger af aflastningsområdet som beskrevet i scenarie 2. Dermed afbødes effekterne for de eksisterende dagligvarebutikker i Nyborg by med ca % frem mod Nyborg Kommune har i dag en handelsbalance for udvalgsvarer på ca. 74 %. Handelsbalancen er tilnærmelsesvist et udtryk for sandsynligheden for, at en borger i Nyborg Kommune vælger at købe udvalgsvarer i Nyborg Kommune frem for uden for Nyborg Kommune. Alene den forventede stigning i indbyggertallet i Nyborg Kommune på ca personer frem mod 2029, svarer til en stigning i det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer på i størrelsesordenen 25 mio. kr. i 2016-priser. Frem mod 2029 vil andelen af udvalgsvareomsætningen, der sker på nettet, tiltage. Det vurderes ikke, at stigningen i indbyggertallet i Nyborg Kommune i sig selv vil være tilstrækkelig til at kunne opveje effekterne af den stigende nethandel med udvalgsvarer, herunder særligt øvrige udvalgsvarer. For at vurdere effekterne er det nødvendigt, at se på den samlede forbrugsudvikling i Nyborg Kommune. I beregningen af forbrugspotentialet i kap. 13 er der taget udgangspunkt i et minimum- og maksimumscenarie. I maksimumscenariet stiger det årlige forbrugspotentiale for udvalgsvarer i Nyborg Kommune med ca. 90 mio. kr. frem mod På baggrund heraf vurderes det, at effekterne for de eksisterende udvalgsvarebutikker vil aftage frem mod 2029, hvis udviklingen bliver som beskrevet i maksimumscenariet. Omvendt vil effekterne tiltage, hvis udviklingen bliver som beskrevet i minimumscenariet. Samtidig vil en del af den nye detailhandelsomsætning blive hentet fra butikker uden for Nyborg, da Nyborgs opland bliver stærkere som følge af et større butiksudbud. Tilførslen af de nye butikskæder og butikskoncepter til Nyborg medfører således samlet set, at en større del af omsætningen holdes hjemme i Nyborg Kommune. I maksimumscenariet er det forudsat, at Nyborg Kommunes handelsbalance for beklædning stiger fra ca. 62 % til ca. 70 % i perioden , og hvis Nyborg Kommunes handelsbalance for øvrige udvalgsvarer stiger fra ca. 79 % til 100 % i perioden Hvis handelsbalancerne for udvalgsvarer stiger som forudsat i maksimumscenariet, så bliver effekterne for de eksisterende udvalgsvarebutikker mindre.

89 DETAILHANDELSANALYSE 89 SCENARIER FOR NYT AFLASTNINGSOMRÅDE VED STOREBÆLTSVEJ Scenarie Årlig oms. i ny detailhandel i aflastningsområde Fald i årlig oms. i eksisterende detailhandel i Nyborg by Netto-tilvækst i årlig oms. i Nyborg by 1 ca mio. kr. ca mio. kr. ca mio. kr. 2 ca mio. kr. ca mio. kr. ca mio. kr. 3 ca mio. kr. ca mio. kr. ca mio. kr. TABEL 30: Udviklingerne i omsætningerne i lokaloplandet til Nyborg i de tre scenarier. Omsætningstallene i tabellen er udtryk for niveauer. OPLANDSEFFEKT Oplandseffekten, som et aflastningsområde vil påvirke den omkringliggende detailhandel med, kan udtrykkes med ændringer i handelsbalancen for Nyborg by med omkringliggende lokalopland. Som det fremgår af skemaet, vil handelsbalancerne for både dagligvarer og udvalgsvarer stige og mest ved scenarie 2 og mindst ved scenarie 1. HANDELSBALANCER FOR LOKALOPLANDET TIL NYBORG I TRE SCENARIER FOR AFLASTNINGSOMRÅDET Dagligvarer 2016 Udvalgsvarer % 74 % Scenarie Dagligvarer med aflastningsområde Udvalgsvarer med aflastningsområde % % % % % % TABEL 31: Udviklingerne i handelsbalancerne for Nyborg med omkringliggende lokalopland i de tre scenarier. Omsætningstallene i tabellen er udtryk for niveauer. Handelsbalancerne er beregnet med udgangspunkt i 2016-forbrugstal. ANDRE BYFUNKTIONER END DETAILHANDEL I AFLASTNINGSOMRÅDET Der kan planlægges for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i tilknytning til et aflastningsområde ved Storebæltsvej. Butikker med særlig pladskrævende varer er typisk arealmæssigt store, og ikke mulige eller hensigtsmæssige, at indpasse i en bymidte. Etableringen af sådanne butikker i tilknytning til et aflastningsområde vil understøtte en klar rollefordeling mellem Nyborg bymidte og området ved Storebæltsvej. Foruden butikker med særlig pladskrævende varer, kan det overvejes, at give mulighed for andre byfunktioner end detailhandel i eller i tilknytning til aflastningsområdet. Området ligger centralt ved afkørsel 45. En god sammensætning af butikker, spisesteder og oplevelsestilbud kunne skabe en attraktiv ankomst for byens gæster og betyde, at flere får lyst til at forlade motorvejen og gøre stop i Nyborg. Det er selvfølgelig vigtigt, at bymidten og aflastningsområdet også når det gælder andet end butikker, får hver sin profil. SÅDAN KAN ET AFLASTNINGSOMRÅDE SE UD Et aflastningsområde ved Storebæltsvej vil være noget af det første, som besøgende, der ankommer til Nyborg fra motorvejen, vil se. Synlighed prioriteres højt af detailhandlen. Der er mange eksempler på butiksområder langs indfaldsveje, hvor butikkerne har gjort sig meget synlige hver for sig med speciel arkitektur, store skilte, flag langs vejen mv., men helhedsindtrykket er ikke attraktivt. Af hensyn til de besøgendes førstehåndsindtryk af Nyborg og aflastningsområdets samlede attraktivitet som handelsområde er det vigtigt, at det samlede indtryk bliver positivt. Det følgende indeholder eksempler fra andre byer, som viser, hvad der kan gøres for at skabe en god helhed i en butiksbebyggelse, der er opført på et langstrakt areal langs en større vej, som kan sammenlignes med området ved Lynfrosten.

90 90 DETAILHANDELSANALYSE I eksemplet nedenfor er butikkerne bygget sammen i én lang bygning langs en indfaldsvej. De enkelte butikker er underordnet helheden, og der er arbejdet med eksempelvis at markere bebyggelsen med en højere bygning, som markerer starten på butiksbebyggelsen. Skiltning og opsætning af flag er tilpasset bygningen, og som det fremgår er parkeringen velorganiseret, og der er anlagt brede græsrabatter med opstammet træbeplantning, som forskønner gadebilledet og samtidig tillader de forbipasserende at se butikkerne. En anden mulighed er at placere butikkerne som fritliggende enkeltbygninger med parkering foran. I eksemplet nedenfor er bygningerne udformet i samme materialer og farver, og der er også her foran bygningerne anlagt velorganiserede parkeringspladser og brede rabatter med klippet græs og allétræer. En tredje mulighed er at placere butikkerne som fritliggende enkeltbygninger med parkerings bagved. Det vil typisk kræve, at der anlægges en god bagadgang, f.eks. som en parallelvej på bagarealet eller som stikveje ind mellem bygningerne. I eksemplet er de fritliggende bygninger udformet med samme arkitektur, skiltningen er tilpasset bygningerne, et gennemgående fortov gør det let at færdes mellem butikkerne, og forarealet er ligesom i de andre eksempler anlagt med en bred rabat med klippet græs og allétræer.