REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2018 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT november NOTAT FRSR MRRR MRRR

2

3 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 3 INDHOLD 1 Baggrund og formål 5 2 Sammenhæng med kommuneplan 7 3 Planlægning for et aflastningsområde 9 4 Forventet ny detailhandel 10 5 Eksisterende detailhandel 12 6 Afgrænsning af oplandet 13 7 Udvikling i forbruget 16 8 Vurdering af behov for yderligere areal i Skanderborg Kommune og i Ry 20 9 Effekter for den eksisterende detailhandel Påvirkning af konkurrencen Sammenfattende konsekvensvurdering af et nyt aflastningsområde Tilgængeligheden til projektområdet Påvirkning af bymiljøet Ordforklaring 30

4

5 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 5 1 Baggrund og formål Med den nye planlov, der trådte i kraft pr. 15. juni 2017, er der skabt mulighed for, at kommuner med byer med et tilstrækkeligt kundegrundlag kan udlægge nye eller udvide eksisterende aflastningsområder, såfremt der kan redegøres herfor. Skanderborg Kommune har fået henvendelser af en dagligvare- og en udvalgsvarekæde, der ønsker at etablere nye butikker. Der er tale om arealmæssigt store butikker, som ikke kan indpasses i bymidten, og derfor har Skanderborg Kommune bedt COWI om at undersøge mulighederne for et aflastningsområde i Ry. Projektområdet ligger ved Parallelvej/Brunhøjvej/Industrivej i den østlige del af Ry. Dele af projektområdet er i dag udlagt som erhvervsområde og område til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Aflastningsområdets afgrænsning fremgår af kortet på næste side. Dette notat indeholder en redegørelse for et nyt aflastningsområde i Ry, jf. 11 e, stk. 3 og 4 i Planloven, herunder en vurdering af effekterne af et nyt aflastningsområde. Redegørelsen kan indgå som en del af et kommuneplantillæg om ændring af centerstrukturen i Ry. På baggrund af de ønsker, som Skanderborg Kommune har modtaget, så ønsker Skanderborg Kommune en vurdering af et nyt aflastningsområde med en udbygningsramme på m² til detailhandel, opdelt i m² til dagligvarer og i alt m² til udvalgsvarer og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der fastsættes desuden en minimumsbutiksstørrelse på 800 m², for at sikre en klar rollefordeling mellem bymidten og aflastningsområdet, og for at undgå, at de små udvalgsvarebutikker flytter fra bymidten til aflastningsområdet. I udarbejdelsen af redegørelsen er der taget udgangspunkt i følgende: Detailhandelsanalyse 2014 for Skanderborg Kommune udarbejdet af COWI. Befolkningsprognose for Skanderborg Kommune udarbejdet af COWI. Data om forbrug, indkomst mv. fra Danmarks Statistik. Data om nethandlen fra FDIH, DI, DIBS by Nets m.fl. Der findes en ordforklaring til sidst i notatet. 1 Der findes i dag detailhandel med et bruttoetageareal på knap m², så den samlede ramme for aflastningsområdet vil være m². Dette notat belyser dog kun effekterne af den nye detailhandel.

6 6 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Figur 1: Mulige afgrænsninger af et nyt aflastningsområde i Ry. Mulighed 2 svarer til mulighed 1 plus en udvidelse mod vest, som vist med stiplet linje.

7 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 7 2 Sammenhæng med kommuneplan I Kommuneplan for Skanderborg Kommune er der angivet følgende mål for detailhandlen: Detailhandel skal vedvarende styrkes og understøtte bosætningen og udviklingen i kommunens hovedby, centerbyer og lokalcentre. Det er af stor betydning for kommunens bosætningspotentiale, at der er et velfungerende og varieret detailhandelsudbud. Det skal være let og hurtigt at handle dagligvarer tæt på, hvor man bor, arbejder eller afleverer børn i institution, og der skal være gode og tilstrækkelige udvalgsvarebutikker, som gør, at kommunens borgere handler lokalt. Gode forhold for alle trafikarter er vigtigt. Det skal være trygt, sikkert og let at handle til fods eller på cykel. Detailhandel og byliv går hånd i hånd. Derfor er det vigtigt, at detailhandlen har gode muligheder for at udvikle sig i kommunens byer. En indkøbstur i en dagligvarebutik giver ofte afledte køb i udvalgsvarebutikkerne. Tilbyder midtbyerne også andre kulturelle eller sociale oplevelser, giver det samlet set mere byliv. Det nye aflastningsområdets sammenhæng med målene for detailhandlen behandles i det følgende. Målet om at vedvarende styrke detailhandlen I Kommuneplan for Skanderborg Kommune er det bl.a. målet, at detailhandlen skal styrkes, og at detailhandel skal understøtte bosætningen og udviklingen i bl.a. centerbyerne samt sikre et velfungerende og varieret detailhandelsudbud. Med planlægningen for aflastningsområdet skabes rum til nye og store butikker, herunder kæder, der ikke findes i Ry i dag. Det nye aflastningsområde understøtter målet om at styrke detailhandlen i centerbyerne og understøtter derved bosætningen og udviklingen i Ry. Et større udbud af butikker i projektområder vurderes at kunne understøtte boligudbygningen i Kildebjerg, som ligger i kort afstand til projektområdet. Målet om korte afstande til dagligvarer og et lokalt udbud af udvalgsvarer Med udlægningen af det nye aflastningsområde ved Parallelvej sikres rammerne for et godt dagligvareudbud for borgerne i Ry, tæt på borgernes bopæle. Aflastningsområder ligger i kort afstand og med god tilgængelighed til det nye boligområde Kildebjerg. Det nye aflastningsområde giver også mulighed for etablering af nye, større udvalgsvarebutikker i Ry, som ikke findes i byen i dag. Dette understøtter målet om et tilstrækkeligt udbud af udvalgsvarer, der gør, at borgerne har mulighed for at handle lokalt. Målet om at udvikle detailhandlen for at skabe mere byliv Med det nye aflastningsområde skabes bedre muligheder for, at detailhandlen kan udvikle sig i Ry. Projektområdets placering ved det overordnede vejnet i Ry er attraktivt for de butikker, der er afhængige af synlighed og tilstrækkelig plads til butik, parkering og varelevering. Muligheden for dagligvarebutikker,

8 8 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper side om side i aflastningsområdet vil betyde, at butikkerne vil indgå i indbyrdes synergi og konkurrence. SAMMENHÆNG MED HOVEDSTRUKTUREN I SKANDERBORG KOMMUNE Skanderborg er hovedbyen i Skanderborg Kommune og kommunens primære handelsby. De øvrige centerbyer er Galten-Skovby, Hørning, Ry og Låsby, der er defineret som lokale handelsbyer. Her skal kommuneplanen sikre mulighed for et passende udbud af især dagligvarebutikker, men også udvalgsvarebutikker. I alle centerbyer er der afgrænset en bymidte. I Kommuneplan for Skanderborg Kommune er det angivet for centerbyer, at detailhandlen i midtbyerne må udvides inden for rammerne af de angivne maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i de enkle midtbyer. For Ry midtby er der desuden fastsat en max. butiksstørrelse på m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Strukturudviklingen viser, at dagligvarebutikskæderne efterspørger placeringer ved indfaldsvejene, hvor der er mange forbikørende bilister fra et stort opland. Den ideelle placering for en dagligvarebutik inkluderer udover en god trafikal beliggenhed også et godt lokalt opland i nærområdet omkring butikken. Dagligvarebutikskæderne har desuden særlige krav til parkering. Til en ny, gennemsnitlig discountbutik på ca m² ønsker kæderne typisk ca parkeringspladser. Hertil kommer, at kunderne efterspørger lettilgængelige parkeringspladser på terræn, som er synlige og overskuelige, når kunderne kommer kørende i bil, hvilket medfører et behov for parkeringspladser foran butikken, ud mod vejen og ud mod byrummet. Dagligvarebutikskædernes krav om plads, synlighed og forbikørende trafik betyder, at det ofte er vanskeligt at indpasse en ny stor dagligvarebutik i en tætbebygget bymidte. Etableringen i en bymidte kan forudsætte opkøb og nedrivning af eksisterende ejendomme, hvilket forsinker processen og fordyrer projektet. For at sikre en effektiv butiksstruktur med mulighed for tilstrækkelig konkurrence giver den reviderede Planlov mulighed for udlæg af nye aflastningsområder for netop at kunne tilbyde tidssvarende rammer for detailhandlen. Minimumsbutiksstørrelsen på 800 m² i aflastningsområdet sikrer en klar rollefordeling mellem aflastningsområdet og Ry bymidte. Derved vil aflastningsområdet i høj grad supplere handels- og bylivet i Ry bymidte.

9 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 9 3 Planlægning for et aflastningsområde Redegørelseskravene i forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde er fastlagt i Planlovens 11 e stk. 3 og 4. Desuden gælder, at der ikke kan planlægges for et aflastningsområde for udelukkende at skabe plads til en ny dagligvarebutik eller udvidelser af eksisterende dagligvarebutikker. REDEGØRELSESKRAV VED UDVIDELSE AF ET AFLASTNINGSOMRÅDE Etablering af et aflastningsområde forudsætter en redegørelse. To sæt krav i Planloven om redegørelse skal være opfyldt. De almindelige krav til redegørelse for kommunens detailhandel skal være opfyldt, ligesom de særlige krav, når aflastningsområder ønskes etableret, skal være opfyldt. De almindelige krav fremgår af Planlovens 11 e, stk. 3 og har følgende hovedindhold: 1 Vurdering af omfanget af den eksisterende detailhandel 2 Vurdering af behovet for yderligere detailhandel 3 Vurdering af sammenhængen med målene for detailhandelsstrukturen 4 Oplysning om sammenhængen med målene for den kommunale hovedstruktur 5 Angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter De særlige krav til redegørelse for et nyt aflastningsområde fremgår af Planlovens 11 e, stk. 4 og har følgende hovedindhold. Der skal redegøres for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, og det opland, som aflastningsområdet henvender sig til. Derudover skal redegørelsen indeholde en vurdering af, hvordan udvidelsen af aflastningsområdet kan: 1. Styrke konkurrencen og bidrage til lavere priser 2. Påvirke den eksisterende detailhandel 3. Forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. KRAV OM IBRUGTAGNINGSTILLADELSE TIL EN NY UDVALGSVAREBUTIK Efter 5 n stk. 3 kan aflastningsområder ikke etableres for at skabe plads til én dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. Det betyder, at kommunen efter 5 n, stk. 2 skal sikre, at der først kan etableres dagligvarebutikker i et aflastningsområde, hvis der allerede er eller samtidig etableres udvalgsvarebutikker i området. Konkret betyder det, at kommunen først kan give en ibrugtagningstilladelse til en dagligvarebutik i et aflastningsområde samtidig med eller efter, at en eller flere udvalgsvarebutikker i området har fået ibrugtagningstilladelse jf. muligheden for at stille krav som betingelse for ibrugtagningstilladelse i 15, stk. 2, nr. 15. Dette styres i lokalplanlægningen og byggesagsbehandlingen.

10 10 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY En ibrugtagningstilladelse til en dagligvarebutik i et aflastningsområde kan altså først gives, når der samtidig eller forinden er givet en ibrugtagningstilladelse til en ny udvalgsvarebutik i aflastningsområdet. Kravet om en ibrugtagningstilladelse til en ny udvalgsvarebutik er ikke opfyldt, hvis udvalgsvarebutikken allerede har fået en ibrugtagningstilladelse før planlægningen af aflastningsområdet. Af Planloven eller Vejledningen om detailhandelsplanlægning fremgår ingen krav til omfanget af den eller de nye udvalgsvarebutikker. 4 Forventet ny detailhandel For at vurdere effekterne for den eksisterende detailhandel er det vurderet, hvilken omsætning de nye dagligvarebutikker på m² og de nye udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper (SPV), på i alt m² vil kunne opnå. Dagligvarehandel i Ry er decentral og er opdelt i to klynger. Den ene klynge udgør bymidten med varehuset Kvickly og en del små specialdagligvarebutikker som bager og delikatesseforretning. Den anden klynge ligger i den østlige del af Ry ved indfaldsvejen 'Skanderborgvej'. Her ligger Super Brugsen og Netto samt en tankstationskiosk. De mindre butikker, herunder beklædningsbutikkerne er koncentreret i bymidten, mens de større udvalgsvarebutikker og butikkerne med særligt pladskrævende varegrupper ligger i de østlige dele af byen. Udvalgsvarehandlen i Ry er koncentreret i Ry bymidte. Der ligger nogle enkelte udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper ved projektområdet og der ligger et byggemarked på hjørnet af Bakkelyvej og Lundhøjvej i den sydøstlige del af Ry. Udvalgsvarehandlen i Ry udgjorde i alt ca. 110 mio. kr. i Den gennemsnitlige omsætning pr. m² pr. år i dagligvarebutikkerne i Ry er ca kr. Det vurderes på baggrund af gennemsnitstallene for dagligvarebutikkerne i Ry og den fremtidige konkurrencesituation blandt de store dagligvarebutikker i Ry, at den nye dagligvarehandel i form af én ny dagligvarebutik og udvidelser af de eksisterende dagligvarebutikker på i alt m² vil kunne opnå en gennemsnitlig omsætning på ca kr. pr. m² pr. år. Den gennemsnitlige omsætning pr. m² pr. år i udvalgsvarebutikkerne og butikkerne med SPV, ekskl. forhandlere af motorkøretøjer, i Ry er ca kr. Den gennemsnitlige omsætning pr. m² pr. år i udvalgsvarebutikkerne og butikkerne med SPV, ekskl. forhandlere af motorkøretøjer, større end 600 m² i Ry er ca kr. Det vurderes på baggrund af gennemsnitstallene for udvalgsvarebutikkerne og butikkerne med SPV, ekskl. forhandlere af motorkøretøjer, i Ry og på baggrund af erfaringer fra lignende projekter, at de nye udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper på i alt m² vil kunne opnå en gennemsnitlig omsætning på ca kr. pr. m² pr. år. Den forventede gennemsnitlige omsætning pr. m² pr. år ligger lidt under gennemsnittet i de eksisterende butikker, fordi de nye butikker og koncepter forventes at være

11 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 11 lidt mere pladskrævende. Desuden viser erfaringer, at omsætning pr. m² pr. år er mindre i store udvalgsvarebutikker end i små udvalgsvarebutikker. FORVENTET OMSÆTNING I DEN NYE DETAILHANDEL Hovedbranche Bruttoetageareal Omsætning pr. m² pr. år Omsætning pr. år Dagligvarer m² Ca kr. Ca. 60 mio. kr. Udvalgsvarer og SPV m² Ca kr. Ca. 56 mio. kr. Kendte projekter i oplandet I sommeren 2018 har Skanderborg Kommune igangsat planlægningen for et aflastningsområde i Hørning. Aflastningsområdet giver mulighed for m² udvalgsvarebutikker eller butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Det er der taget højde for, idet der er forudsat i effektberegningen, at aflastningsområdet i Hørning vil have opnået den forventede omsætning på det tidspunkt, effekterne af aflastningsområdet i Ry er vurderet for. Effektberegningen i dette notat beskriver således en situation, hvor der både er aflastningsområder i Hørning og Ry etableret og i fuld drift.

12 12 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 5 Eksisterende detailhandel Dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i Skanderborg Kommune har et samlet bruttoetageareal på ca m². Heraf er ca m² eller ca. 57 % dagligvarebutikker, og ca m² eller ca. 43 % udvalgsvarebutikker. Derudover har butikkerne med salg af særligt pladskrævende varer et samlet bruttoetageareal på ca m². Fordelingen af eksisterende butiksarealer indenfor de enkelte områder til butiksformål fremgår af tabellen. Områderne svarer til byområderne brugt i detailhandelsanalyse 2014 for Skanderborg Kommune. BRUTTOETAGEAREAL AF DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL I 2018 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT (m²) SKANDERBORG RY GALTEN-SKOVBY HØRNING STILLING LÅSBY ØVRIGE I ALT Butiksarealet omfatter butikkernes samlede areal, herunder salgsareal, lager, kontor mv. I alle opsummeringer er arealet afrundet til hele 100 m². Arealet af varehuse som Føtex Kvickly er opdelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Arealet er baseret på registreringen i forbindelse med detailhandelsanalysen fra Arealet i Ry er blevet opdateret via internetopslag og dialog med Skanderborg Kommune. Omsætningen i den eksisterende detailhandel i Skanderborg Kommune i 2013 er fremskrevet på baggrund af det sæsonkorrigerede mængdeindeks. Den samlede omsætning i Skanderborg Kommune i 2017 er beregnet til ca. 2,2 mia. kr. ekskl. omsætning i forhandlere af motorkøretøjer. Dagligvareomsætningen udgør ca. 67 % af omsætningen og omsætningen i udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, ekskl. omsætning i forhandlere af motorkøretøjer, udgør ca. 33 % af den samlede omsætning. Fordelingen af omsætningen i de enkelte områder fremgår af tabellen.

13 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 13 OMSÆTNING I 2017 BYOMRÅDE DAGLIGVARER UDVALGSVARER TOTAL mio. kr. mio. kr. mio. kr. SKANDERBORG RY GALTEN-SKOVBY HØRNING STILLING * * * LÅSBY * * * ØVRIGE 152 * * I ALT * Omsætningerne er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre sammenlignelige butikker i kategorien. Beløbene er inkl. moms. Omsætningen (salg til private) for byggemarkeder mv. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer. Omsætningen fra forhandlere af motorkøretøjer er ikke inkluderet. Omsætningen i varehuse som Føtex eller Kvickly er opdelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Omsætningen er fremskrevet ud fra omsætningen indsamlet ifm. detailhandelsanalyse 2014 for Skanderborg Kommune. 6 Afgrænsning af oplandet Udstrækningen af oplandet til et aflastningsområde ved Parallelvej i Ry er bestemt af fremkommeligheden til aflastningsområdet og til konkurrerende indkøbssteder samt hvor attraktive de konkurrerende indkøbssteder er set ift. attraktiviteten af detailhandlen i aflastningsområdet. Borgere i store dele af Skanderborg Kommune køber i større eller mindre omfang ind i detailhandlen i Skanderborg. Det næststørste indkøbssted i Skanderborg Kommune findes i Ry, som forsyner den nordvestlige del af Skanderborg Kommune og dele af Silkeborg Kommune, hvilket også vurderes at blive tilfældet for detailhandlen ved Parallelvej. Aflastningsområdet vil være kendetegnet ved en særdeles god tilgængelighed og en høj fremkommelighed for bilister. Aflastningsområdet vil bl.a. være godt forbundet mod syd via Skanderborgvej. På den baggrund, og på baggrund af omfanget og typen af den forventede nye detailhandel, så vurderes det, at oplandet til et nyt aflastningsområde i Ry udgøres af et område, der i sin udstrækning dækker over dele af Skanderborg og Silkeborg Kommune.

14 14 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Som nævnt afhænger oplandets størrelse bl.a. af aflastningsområdets attraktivitet, herunder omfang med hensyn til antal butikker, samlet butiksareal, kæder osv. I praksis er oplandet forskelligt for forskellige varegrupper. Et udvalgsvareopland er typisk større end et dagligvareopland. Dagligvarebutikker i tilknytning til en klynge af udvalgsvarebutikker betjener dog et større opland, i kraft af samlokaliseringen med udvalgsvarebutikkerne, end enkeltstående dagligvarebutikker. Det skyldes, at en klynge af butikker tiltrækker kunder fra et større opland. I sidste ende afhænger oplandets afgrænsning af, hvilke konkrete butikker, der etableres, og hvor meget ny detailhandel, der etableres. En afgrænsning af oplandet giver mulighed for at beregne forbrugsgrundlaget. Reelt er forbrugernes købemønstre dog mere komplekse, da forbrugerne handler på tværs af oplandsgrænser. Det betyder, at oplandene i praksis ikke er så skarpt afgrænsede som på kortene. Figur 2: Opland til dagligvarer i det nye aflastningsområde i Ry. Der bor ca personer i oplandet til dagligvarer i det nye aflastningsområde i Ry. Det svarer til et årligt forbrug på dagligvarer på ca. 190 mio. kr.

15 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 15 Figur 3: Opland til udvalgsvarer i det nye aflastningsområde i Ry. Der bor ca personer i oplandet til udvalgsvarer i det nye aflastningsområde i Ry. Det svarer til et årligt forbrug på udvalgsvarer på ca. 185 mio. kr.

16 16 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 7 Udvikling i forbruget I det følgende redegøres for det kundegrundlag, som etableringen af den nye detailhandel baseres på, og hvilken udvikling i forbruget, der kan forventes på kort og lang sigt. Særligt udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget, nethandlen og konkurrencen med andre handelsbyer har betydning for, hvordan behovet for detailhandel vil udvikle sig. Udviklingerne i indbyggertallet, privatforbruget og nethandlen er hver især forbundet med usikkerheder. Forbrugsudviklingen er beregnet for et maksimumsscenarie (jf. kapitel 8). Forbruget er beregnet for perioden frem mod 2028, som er horisontåret, dvs. når den nye detailhandel er etableret og i fuld drift. 7.1 Stigende indbyggertal i kommunen og i byen Der bor ca personer i Ry. Ifølge befolkningsprognosen vil der bo ca personer i Ry i horisontåret Borgerne i Ry udgør kundegrundlaget til den nye detailhandel Udviklingen i indbyggertallet i Ry Figur 4: Udviklingen i indbyggertallet i Ry jf. befolkningsprognose 2017 for Skanderborg Kommune. Befolkningsudviklingen i kommunen har også betydning for forbruget af detailhandlen i aflastningsområdet i Ry. Ifølge befolkningsprognosen for Skanderborg Kommune boede der omkring 1. januar 2018 ca personer i Skanderborg Kommune. I perioden forventes indbyggertallet i kommunen at stige med ca personer svarende til ca. 10,0 %.

17 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 17 Udviklingen i indbyggertallet i Skanderborg Kommune Figur 5: Udviklingen i indbyggertallet i Skanderborg Kommune jf. befolkningsprognose 2017 for Skanderborg Kommune. 7.2 Stigende privatforbrug Efter 2007, hvor forbruget toppede, var forbrugerne mere tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise. Især udvalgsvarehandlen er gået tilbage. Tilbagegangen i perioden har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca % på landsplan. Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er faldet med ca. 3 %. Dagligvareomsætningen er faldet med ca. 9 %. Discountbutikkerne har haft markant fremgang under lavkonjunkturen. Samlet set er omsætningen i detailhandlen på landsplan faldet med ca. 8 % fra Omsætningen ligger i dag lidt under niveauet i Øvrige udvalgsvarer ligger dog efter en relativt stor stigning i perioden næsten på niveauet i Forbruget nåede et lavpunkt omkring De seneste tendenser er, at forbruget igen stiger svagt. Forbruget er siden 2013 steget med knap 5 %, men stigningen er uens fordelt. Forbruget af øvrige udvalgsvarer er steget moderat, mens forbruget af dagligvarer og beklædning er stort set uændret. 2 Bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks ved sammenligning af det gennemsnitlige niveau i 2004 og 2005 med det gennemsnitlige niveau i de sidste 12 måneder.

18 18 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Detailhandel i alt Beklædning mv. Fødevarer og andre dagligvarer Andre forbrugsvarer Det sæsonkorrigerede mængdeindeks viser udviklingen i den danske detailhandel i faste priser, dvs. korrigeret for inflation. Her er der taget udgangspunkt i 2010 som indeks 100. Det forventes, at privatforbruget fremover vil vokse moderat i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden under højkonjunkturen fra Det vurderes altså, at opbremsningen i forbruget langsomt vender, og at der igen bruges flere penge i detailhandlen. 7.3 Udviklingen i nethandlen Siden 2009 er omsætningen i nethandlen tredoblet. I 2016 rundede den samlede e-handel 100 mia. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som i I opgørelserne af nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, og fysiske varer som tøj, elektronik og bøger. Fysiske varer udgør ca. 35 % af omsætningen i nethandlen. Nethandlen er stigende og vurderes, at udgøre ca. 15 % af den samlede omsætning af udvalgsvarer til private. Omfanget af nethandlen er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en meget stor del af forbrugerelektronik, bøger, tøj og sko handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online.

19 mia. kr. pr. år REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 19 Danskernes forbrug online i Nethandlen er vokset med ca. 100 mia. kr. i perioden , hvilket svarer til en femdobling på 10 år. Kilde: Foreningen for Dansk Nethandel (FDIH). 7.4 Udviklingen i forbruget i Ry Udviklingen i indbyggertallet, privatforbruget og nethandlen i Ry er sammenholdt og på den baggrund er forbruget i dag og i 2028 beregnet. Resultaterne fremgår af figurerne nedenfor. Beregningerne viser, at det årlige forbrug af dagligvarer i perioden forventes at stige med ca. 32 mio. kr. eller ca. 19 % fra ca. 168 mio. kr. i år 2017 til ca. 200 mio. kr. i år Udviklingen i forbruget af dagligvarer Figur 6: Udviklingen i forbruget af dagligvarer i Ry. I beregningen er den del af forbruget, der lægges i onlinebutikker trukket ud.

20 20 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Beregningerne viser, at det årlige forbrug af udvalgsvarer i perioden forventes at stige med ca. 37 mio. kr. eller 33,6 % fra ca. 110 mio. kr. i år 2017 til ca. 147 mio. kr. i år Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer Figur 7: Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer i Ry. I beregningen er den del af forbruget, der lægges i onlinebutikker trukket ud. 8 Vurdering af behov for yderligere areal i Skanderborg Kommune og i Ry Som led i detailhandelsanalysen for Skanderborg Kommune fra 2014 er der beregnet og vurderet et behov for yderligere ca m² detailhandel i Skanderborg Kommune i 2025 i et maksimumsscenarie, hvor alt udvikler sig positivt for detailhandlen. En ny beregning og vurdering af arealbehovet, hvor der er taget udgangspunkt i det aktuelle forbrug og indbyggertal, viser et behov for yderligere ca m² detailhandel i Skanderborg Kommune i 2028, jf. et maksimumsscenarie. Arealbehovet kan opdeles i ca m² til dagligvarebutikker og ca m² til udvalgsvarebutikker, hvoraf det største behov er inden for øvrige udvalgsvarer. BEHOV FOR YDERLIGERE AREAL I SKANDERBORG KOMMUNE, 2028 Dagligvarebutikker m² Beklædningsbutikker m² Øvrige udvalgsvarebutikker m² I alt m²

21 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 21 Beregningen og vurderingen af arealbehovet for oplandet til detailhandlen i Ry viser et behov for yderligere ca m² detailhandel. Behovet kan opdeles i ca m² til dagligvarebutikker og ca m² til udvalgsvarebutikker, heraf ca. 400 m² til beklædningsbutikker og ca m² til butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Behovet for yderligere areal i oplandet til Ry fremgår af tabellen nedenfor. BEHOV FOR YDERLIGERE AREAL I OPLANDET TIL RY, 2028 Dagligvarebutikker m² Beklædningsbutikker 400 m² Øvrige udvalgsvarebutikker m² I alt m² 9 Effekter for den eksisterende detailhandel I det følgende vurderes effekterne for den eksisterende detailhandel i 2028, når aflastningsområdet forventes i fuld drift. I vurderingen af effekterne er det forudsat, at den nye dagligvarebutik og udvidelsen af eksisterende dagligvarebutikker vil have et samlet bruttoetageareal på m² og en årlig omsætning på ca. 60 mio. kr. Det er forudsat, at de nye udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper vil have et samlet bruttoetageareal på m² og en samlet årlig omsætning på ca. 56 mio. kr. Som nævnt er der taget udgangspunkt i gennemsnitlige udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper set ift. den konkrete placering. Det bemærkes, at omsætningen i butikker varierer afhængigt af f.eks. den konkrete butikstype. Udbygningen med ca m² udvalgsvarebutikker i det nye aflastningsområde i Hørning indgår i vurderingerne af effekterne for den eksisterende detailhandel. Etableringen af nye dagligvarebutikker og nye udvalgsvarebutikker vil have effekter for den eksisterende detailhandel. Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne bruger flere penge i detailhandlen. I det følgende er der foretaget en vurdering af det nye aflastningsområdes effekter på den eksisterende dagligvarehandel og udvalgsvarehandel.

22 22 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 9.1 Effekter for den eksisterende dagligvarehandel Der er foretaget en vurdering af aflastningsområdets effekter på butiksforsyningen. Den fremtidige forbrugsudvikling skønnes under hensyntagen til en forventning om en lidt afdæmpet vækst i e-handlen og en betydelig befolkningsvækst. Det vurderes, at forbruget af dagligvarer i fysiske butikker udvikler sig positiv, dvs. at e-handlen kun vinder begrænsede markedsandele, og at den generelle stigning i forbruget mere end opvejer tabet til e-handlen. Samlet set forventes en stigning i forbruget for dagligvarer, der lægges i de fysiske butikker. Vurderingerne viser, at den planlagte dagligvarehandel i aflastningsområdet vil hente ca. 42 % af sin omsætning fra de eksisterende butikker ved Parallelvej, ca. 25 % af omsætningen i bymidten, ca. 23 % fra de øvrige dele af kommunen og ca. 10 % udenfor kommunen. Andelen der hentes fra de eksisterende dagligvarebutikker i det nye aflastningsområde vil svare til en tilbagegang i omsætningen på ca. 21,9 % i horisontåret (2028) sammenlignet med den omsætning, som de eksisterende dagligvarebutikker i området ved Parallelvej ville have opnået uden m² nye dagligvarebutikker i aflastningsområdet Andelen, der hentes fra Ry bymidtes dagligvarebutikker, vil svare til en tilbagegang i omsætningen på ca. 8,0 % i horisontåret (2028) sammenlignet med den dagligvareomsætning bymidten ville have opnået uden aflastningsområdet. Andelen, der forventes at komme fra Skanderborg bymidte, vil føre til en tilbagegang på ca. 2,0 % i omsætningen i bymidtens dagligvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra de øvrige dagligvarebutikker i Skanderborg by, vil føre til en tilbagegang på ca. 2,2 % i de eksisterende dagligvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra dagligvarebutikkerne i Hørning, vil føre til en tilbagegang på ca. 0,8 % i de eksisterende dagligvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra resten af kommunen, vil føre til en tilbagegang på under 0,5 % i de resterende dagligvarebutikker. Andelen, der hentes fra dagligvarebutikker udenfor kommunen, herunder Silkeborg og Horsens kommuner, svarer til ca. 6 mio. kr. pr. år og vil være ubetydelig sammenlignet med den eksisterende dagligvareomsætning. Det vurderes, at den årlige omsætning i Ry samlet set stiger med ca. ca. 20 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på ca. 6,6 %. Vurderingerne af påvirkningerne på dagligvarehandlen er lavet ud fra en forudsætning om, at udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområdet vil repræsentere en sammensætning af dagligvarebutikker, som beskrevet i kapitel 4.

23 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 23 Dagligvarebutikker med sammenlignelige varer vil blive påvirket, mens butikker med andre varer ikke vil blive påvirket i samme grad. EFFEKTER FOR DAGLIGVAREHANDLEN, 2028 Område Butiksareal Omsætning Omsætning i 2028 Omsætning i Ændring i uden aflastningsom med aflast ift. rådet (0-alternativ) ningsområdet 0-alternativ Aflastningsområdet m² 107 mio. kr. 114 mio. kr. 149 mio. kr. +35 mio. kr. Ry bymidte m² 176 mio. kr. 189 mio. kr. 174 mio. kr. -15 mio. kr. Skanderborg bymidte m² 283 mio. kr. 303 mio. kr. 297 mio. kr. -6 mio. kr. Skanderborg by i øvrigt m² 197 mio. kr. 211 mio. kr. 207 mio. kr. -4 mio. kr. Hørning m² 221 mio. kr. 237 mio. kr. 235 mio. kr. -2 mio. kr. Skanderborg m² 508 mio. kr. 544 mio. kr. 542 mio. kr. -2 mio. kr. Kommune i øvrigt Skanderborg m² mio. kr mio. kr mio. kr. +6 mio. kr. Kommune i alt Silkeborg bymidte mio. kr mio. kr mio. kr. -2 mio. kr. Silkeborg Kommune i øvrigt mio. kr mio. kr mio. kr. -2 mio. kr. Horsens Kommune mio. kr mio. kr mio. kr. -2 mio. kr. Uden for kommunen mio. kr. Oversigt over nøgletal i vurderingerne af effekter. Skemaet viser alene effekterne for dagligvarehandlen. 9.2 Effekter for den eksisterende udvalgsvarehandel Der er også foretaget en vurdering af aflastningsområdets effekter på butiksforsyningen inden for udvalgsvarer. Vurderingerne viser, at de planlagte udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper i aflastningsområdet vil hente ca. 9 % af deres omsætning fra de eksisterende butikker ved Brunhøjvej og Parallelvej samt XL Byg på hjørnet af Bakkelyvej og Lundhøjvej, ca. 7 % af omsætningen fra bymidten, ca. 32 % fra de øvrige dele af kommunen og ca. 52 % udenfor kommunen.

24 24 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Andelen der hentes fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i det nye aflastningsområde vil svare til en tilbagegang i omsætningen på ca. 13,5 % i horisontåret (2028) sammenlignet med den omsætning, som de eksisterende butikker i området ved Parallelvej ville have opnået uden aflastningsområdet. Andelen, der hentes fra Ry bymidtes udvalgsvarebutikker, vil svare til en tilbagegang i omsætningen på ca. 4,8 % i horisontåret (2028) sammenlignet med den omsætning bymidten ville have opnået uden aflastningsområdet. Andelen, der forventes at komme fra Skanderborg bymidte, vil føre til en tilbagegang på ca. 1,1 % i omsætningen i områdets udvalgsvarevarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra de øvrige udvalgsvarebutikker i Skanderborg by, vil føre til en tilbagegang på ca. 6,5 % i de eksisterende udvalgsvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra udvalgsvarebutikkerne i Hørning, vil føre til en tilbagegang på ca. 1,8 % i de eksisterende udvalgsvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra resten af kommunen, vil føre til en tilbagegang på ca. 0,9 % i de resterende udvalgsvarebutikker. Andelen, der forventes at komme fra udvalgsvarebutikker i Silkeborg Kommune, vil føre til en tilbagegang på ca. 0,6 % i kommunens udvalgsvarebutikker. Andelen, der hentes fra udvalgsvarebutikker udenfor kommunen, herunder Horsens og Aarhus kommuner, svarer til 12 mio. kr. pr. år og vil være ubetydelig sammenlignet med den eksisterende udvalgsvareomsætning. Udover det, så forventes det, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 3 mio. kr. eller 5 % af deres samlede omsætning fra nethandlen. Det vurderes, at den årlige omsætning i Ry samlet set vil stige med ca. 47 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på knap 40 % %. Vurderingerne af påvirkningerne på udvalgsvarehandlen er lavet ud fra en forudsætning om, at udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområdet vil repræsentere en sammensætning af udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, som beskrevet i kapitel 4. Udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper med sammenlignelige varer vil blive påvirket, mens butikker med andre varer ikke vil blive påvirket.

25 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 25 EFFEKTER FOR UDVALGSVAREHANDLEN, 2028 Butiksareal Omsætning Omsætning i 2028 Omsætning i Ændring i uden aflastningsom med aflast rådet (0-alternativ) ningsområdet Aflastningsområdet m² 34 mio. kr. 37 mio. kr. 88 mio. kr. +51 mio. kr. Ry bymidte m² 75 mio. kr. 83 mio. kr. 79 mio. kr. -4 mio. kr. Skanderborg bymidte m² 326 mio. kr. 355 mio. kr. 351 mio. kr. -4 mio. kr. Skanderborg by m² 173 mio. kr. 169 mio. kr. 158 mio. kr. -11 mio. kr. i øvrigt Hørning m² 28 mio. kr. 114 mio. kr. 112 mio. kr. -2 mio. kr. Skanderborg Kommune i øvrigt m² 108 mio. kr. 117 mio. kr. 116 mio. kr. -1 mio. kr. Skanderborg Kommune i alt m² 744 mio. kr. 875 mio. kr. 904 mio. kr. +29 mio. kr. Silkeborg bymidte mio. kr mio. kr mio. kr. -3 mio. kr. Silkeborg Kommune i øvrigt 576 mio. kr. 645 mio. kr. 634 mio. kr. -11 mio. kr. Horsens bymidte mio. kr mio. kr mio. kr. -3 mio. kr. Horsens Kommune i øvrigt 361 mio. kr. 404 mio. kr. 403 mio. kr. -1 mio. kr. Aarhus Kommune mio. kr mio. kr mio. kr. -8 mio. kr. Nethandlen -3 mio. kr. Uden for kommunen mio. kr. Oversigt over nøgletal i vurderingerne af effekter. Skemaet viser alene effekterne for udvalgsvarehandlen. Omsætningen i XL-Byg på Bakkelyvej indgår i området 'Aflastningsområdet'. Udvalgsvarehandlen i det nye aflastningsområde i Hørning indgår i tabellen.

26 26 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 9.3 Effekter på lang sigt Hvorvidt effekterne for den eksisterende dagligvare- og udvalgsvarehandel på længere sigt ændres afhænger i høj grad af udviklingen i forbruget. Udviklingen i forbruget afhænger bl.a. af udviklingen i nethandlen og privatforbruget. Selv små udsving i nethandlen og privatforbruget kan medføre store ændringer i forbruget. Som nævnt er der i vurderingerne af effekterne taget udgangspunkt i et maksimumscenarie for udviklingen frem mod Hvordan forbruget og detailhandlen vil udvikle sig i årene efter 2028 er vanskeligt at vurdere. Hvis indbyggertallet og forbruget i oplandet fortsat stiger, vil butikkerne kunne omsætte for mere og effekterne for den eksisterende detailhandel vil blive mindre. Hvis situationen er omvendt, sådan at indbyggertallet og forbruget falder vil butikkerne ikke kunne omsætte for det samme beløb. Det kan medføre lukninger af butikker. 9.4 Oplandseffekt Forskellen på handelsbalancen for Ry før og efter etableringen af ny detailhandel med et areal svarende til det nye aflastningsområdes udbygningsramme defineres i Vejledning om detailhandelsplanlægning som aflastningsområdets oplandseffekt. Beregningerne viser, at den forventede nye detailhandel i aflastningsområdet kun vil have en begrænset påvirkning på oplandseffekten. Størstedelen af den nye omsætning hentes fra de eksisterende dagligvarebutikker i Ry. Beregningerne viser, at den årlige dagligvareomsætning i Ry øges med ca. 20 mio. kr. Beregningerne viser, at de nye dagligvarebutikker kun formår at mindske faldet i handelsbalancen fra ca. 169 % til ca. 161 %. Når handelsbalancen for Ry falder med ca. 8 %-point selvom dagligvarebutiksstrukturen udbygges, så skyldes det, at den årlige forventede stigning i forbrugsgrundlaget på 32 mio. kr. overstiger meromsætningen, som følge af den nye dagligvarehandel i aflastningsområdet. Beregningerne viser, at den årlige udvalgsvareomsætning i Ry øges med ca. 47 mio. kr. Størstedelen af den nye omsætning hentes fra de eksisterende udvalgsvarebutikker udenfor Ry. Beregningerne viser, at handelsbalancen vil stige fra ca. 99 % til ca. 113 %.

27 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 27 År År 2028 År 2028 Omsæt- Omsætning, 2017 uden ud- med udvi- ningstil- der hentes i videlse delse vækst i nabokommu- byen ner Omsætning (mio. kr. pr. år) Daglig- varer Forbrug (mio. kr. pr. år) Handelsbalance (i %) Omsætning (mio. kr. pr. år) Udvalgsvarer Forbrug (mio. kr. pr. år) Handelsbalance (i %) Påvirkning af Rys oplandseffekt, dvs. ændringen i handelsbalancen for Ry. I beregningen af oplandseffekten er det forudsat, at forbruget udvikler sig jf. maksimumscenariet. Effekterne af udvalgsvarehandlen i det nye aflastningsområde i Hørning indgår i tabellen. 10 Påvirkning af konkurrencen For at vurdere påvirkningen på konkurrencen er Erhvervsstyrelsens økonomiske model benyttet. Resultatet giver en indikation af effekten på prisniveauet af udbygningen af detailhandlen i aflastningsområdet. Modellen bygger bl.a. på, at store butikker indebærer lavere priser end små butikker. Resultatet af beregningerne er, at priserne på både dagligvarer og udvalgsvarer vil falde. Priseffekten anslås at blive 'middel' for både dagligvarer og udvalgsvarer. Baggrunden for en mærkbar effekt er, at der i forvejen ikke findes mange af de forholdsvis store butikker i oplandet. Det vurderes samlet set, at planlægningen for et aflastningsområde i Ry kan bidrage til at understøtte hensynet om en effektiv butiksstruktur.

28 28 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 11 Sammenfattende konsekvensvurdering af et nyt aflastningsområde Hensyn På kort sigt (2028) På langt sigt Konkurrenceeffekt (step 3) Dagligvarer: middel Udvalgsvarer: middel Konkurrenceeffekten forventes ikke anderledes på langt sigt end på kort sigt. Påvirkning af butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne (step 2) Dagligvarer: Der flyttes 15 mio. kr. fra bymidten og 25 mio. kr. fra resten af byen; og 14 mio. kr. fra resten af kommune. 6 mio. kr. flyttes fra nabokommunerne. Udvalgsvarer: Der flyttes 4 mio. kr. fra bymidten og 5 mio. kr. fra resten af byen; og 18 mio. kr. fra resten af kommune. 26 mio. kr. flyttes fra nabokommunerne. Butiksforsyningen i bymidten forventes ikke at blive yderligere påvirket negativt af aflastningsområdet på langt sigt, da der er tale om forskellige butikstyper. Aflastningsområdet øger risikoen for lukning af butikker i nærområdet, men der kan også opstå synergieffekt, som vender effekterne i nærområdet til det positive. Påvirkning af byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner (step 1) Handelsbalancen på dagligvarer forventes at falde fra 169 til 161. Handelsbalancen på udvalgsvarer forventes at stige fra 99 til 113. Byens handelsbalance på dagligvarer forventes at falde yderligere, hvis forbrugsgrundlaget fortsat vokser og der ikke etableres flere dagligvarebutikker. Byens handelsbalance på udvalgsvarer forventes at blive øget yderligere på langt sigt, hvis butikker i oplandsbyerne lukker.

29 DATO 23. november 2018 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/3 Kommentarer til den sammenfattende konsekvensvurdering i kapitel 11 i Redegørelse for et nyt aflastningsområde i Ry Det følgende er en forklarende tekst til det sammenfattende konsekvensvurderingsskema i kapitel 11 i 'Redegørelse for et nyt aflastningsområde i Ry', som vist nedenfor. Hensyn På kort sigt (2028) På langt sigt Konkurrenceeffekt (step 3) Dagligvarer: middel Udvalgsvarer: middel Konkurrenceeffekten forventes ikke anderledes på langt sigt end på kort sigt. Påvirkning af butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne (step 2) Dagligvarer: Der flyttes 15 mio. kr. fra bymidten og 25 mio. kr. fra resten af byen; og 14 mio. kr. fra resten af kommune. 6 mio. kr. flyttes fra nabokommunerne. Udvalgsvarer: Der flyttes 4 mio. kr. fra bymidten og 5 mio. kr. fra resten af byen; og 18 mio. kr. fra resten af kommune. 26 mio. kr. flyttes fra nabokommunerne. Butiksforsyningen i bymidten forventes ikke at blive yderligere påvirket negativt af aflastningsområdet på langt sigt, da der er tale om forskellige butikstyper. Aflastningsområdet øger risikoen for lukning af butikker i nærområdet, men der kan også opstå synergieffekt, som vender effekterne i nærområdet til det positive. Påvirkning af byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner (step 1) Handelsbalancen på dagligvarer forventes at falde fra 169 til 161. Handelsbalancen på udvalgsvarer forventes at stige fra 99 til 113. Byens handelsbalance på dagligvarer forventes at falde yderligere, hvis forbrugsgrundlaget fortsat vokser og der ikke etableres flere dagligvarebutikker. Byens handelsbalance på udvalgsvarer forventes at blive øget yderligere på langt sigt, hvis butikker i oplandsbyerne lukker.

30 SIDE 2/3 Indledningsvist bemærkes det, at redegørelsen for et nyt aflastningsområde i Ry tager udgangspunkt i et scenarie, hvor udbygningsrammen udnyttes helt, dvs. at der regnes på det størst mulige omfang af den nye detailhandel. Reelt er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt udbygningsrammen vil blive udnyttet. Det er en mulighed, at udbygningsrammerne ikke udnyttes fuldt eller først udnyttes fuldt på et senere tidspunkt end horisontåret I sådanne tilfælde vil effekterne for den eksisterende detailhandel blive mindre end beskrevet i redegørelsen. Vedr. 'Påvirkning af byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner' (step 1): Handelsbalancen for dagligvarer forventes at falde fra 169 til 161, selvom dagligvarehandlen udbygges med m² bruttoetageareal. Handelsbalancen forventes, at falde på trods af udbygningen, fordi forbruget på dagligvarer i Ry forventes at stige mere end den forventede omsætningsstigning. Forbruget i Ry stiger pga. en kraftig befolkningsvækst, og også fordi det forventes, at forbruget af dagligvarer vil vokse i de kommende år. Hvis det viser sig, at Ry kan fastholde sin handelsbalance, så vil det betyde, at omsætningen i Rys dagligvarebutikker stiger i takt med forbrugsudviklingen. I så fald bliver effekterne af de nye dagligvarebutikker for de eksisterende dagligvarebutikker mindre end hvad vurderet i redegørelsen. Vedr. 'Påvirkning af butiksforsyningen i bymidten, mindre oplandsbyer og i landdistrikterne (step 2)': På dagligvaresiden forventes de største effekter for butikkerne i området ved aflastningsområdet og i bymidten. I aflastningsområdet vil den nye dagligvarehandel primært gå ud over Netto og Super Brugsen. Omsætningsnedgangen i Netto og Super Brugsen vil være mærkbar. Den nye dagligvarehandel i aflastningsområdet vil også hente en stor del af sin omsætning fra den eksisterende Kvickly i Ry bymidte. Det vurderes, at den nye dagligvarehandel kun vil hente et meget begrænset omfang fra de små specialdagligvarebutikker. Det vurderes, at omsætningsnedgangen i Kvickly som følge af den yderligere dagligvarehandel i aflastningsområdet bliver mærkbar. De små dagligvarebutikker er mere sårbare end de store dagligvarebutikker, men forventes ikke, at ville stå i direkte konkurrence med den nye dagligvarehandel i aflastningsområdet. Det vurderes derfor, at effekterne vil være betydeligt mindre for de små dagligvarebutikker end for de store dagligvarebutikker. Bemærk at de beregnede effekter for den eksisterende detailhandel bygger på omsætningsnedgangen set i forhold til den eksisterende omsætning. En lille omsætningsnedgang kan have en stor beregnet effekt for en lille butik, mens en stor omsætningsnedgang kan have en lille beregnet effekt for en stor butik. I

31 SIDE 3/3 praksis afhænger effekterne også af, hvor robuste de enkelte butikker er, dvs. om butikkernes økonomi kan bære en omsætningsnedgang. En lille beregnet effekt kan således i praksis have stor reel effekt for en butik, der i forvejen er økonomisk udfordret. Vurderinger af, hvor robuste de enkelte butikker er, ligger udenfor nærværende undersøgelse. Bemærk også at de beregnede og vurderede effekter er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal.

32 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY Tilgængeligheden til projektområdet Projektområdet ligger i området ved hjørnet Parallelvej/Brunhøjvej/Industrivej i Ry, syd for Skanderborgvej. Projektområdet er kendetegnet ved god tilgængelighed for bilister i kraft af beliggenheden ved den stor indfaldsvej fra sydøst, Skanderborgvej. Der er således god tilgængelighed til området fra de store veje ligesom, at projektområdet har god synlighed fra Skanderborgvej. Nærmeste busstoppested ligger tæt på projektområdet på Skanderborgvej. Bus 311 har på tidspunktet for redegørelsens udarbejdelse afgange fra stoppestedet, og forbinder Ry med Silkeborg og Skanderborg. Der er en cykelsti og en gangsti langs Skanderborgvej, som fører ind til bymidten. Projektområdets placering tæt på flere boligområder, herunder det nye boligområde ved Kildebjerg, bidrager til gode indkøbsmuligheder for cyklende og gående. Samlet set har det påtænkte område til aflastningsområdet en særdeles god tilgængelighed for bilister, og der også mulighed for at nå frem til aflastningsområdet med offentlig transport, på cykel eller til fods. 13 Påvirkning af bymiljøet Området, der ønskes udlagt som aflastningsområde, ligger i direkte tilknytning til et erhvervsområde og område til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Bebyggelsen i området er kendetegnet ved såkaldte boksbutikker og bygninger, hvor der er lagt vægt på funktionaliteten frem for unikke bebyggelsesformer. Bygningerne fremstår med varierende formsprog og materialevalg. Det vurderes, at den nye bebyggelse ikke vil påvirke områdets visuelle fremtræden væsentligt. Den øgede kundestrøm til området vurderes, at kunne påvirke bymiljøet i positiv retning.

33 30 REDEGØRELSE FOR ET NYT AFLASTNINGSOMRÅDE I RY 14 Ordforklaring Arealbehov Det beregnede arealbehov er et udtryk for, hvor meget detailhandel, der er et beregnet behov for i et opland. Behovet for yderligere detailhandel ved nybyggeri eller omdannelse til butiksformål beregnes med udgangspunkt i en vurdering af omfanget af den eksisterende detailhandel set i forhold til den forventede udvikling i indbyggertallet, privatforbruget, omsætningen pr. m² og handelsbalancen. Arealramme og udbygningsramme Arealrammen for et centerområde angiver det maksimalt tilladte bruttoetageareal detailhandel i et centerområde. Udbygningsrammen i et centerområde beregnes ved at trække bruttoetagearealet af den eksisterende detailhandel i centerområdet fra arealrammen for centerområdet. Centerområde Et geografisk afgrænset område udlagt til detailhandel. Der er følgende typer af centerområder: Bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningsområder, områder til særligt pladskrævende varegrupper og områder til enkeltstående butikker. Eksisterende bruttoetageareal Arealet af den eksisterende, aktive detailhandel. Butiksareal, personalefaciliteter, overdækket lager mv. til butiksformål medregnes i bruttoetagearealet. Forbrugsgrundlag Borgerne bosiddende i et opland har et samlet forbrug på varer, som betegnes forbrugsgrundlaget. Handelsbalance Omsætningen i butikkerne i et opland divideret med de lokale borgeres forbrug betegnes som handelsbalancen. Handelsbalancen kan udtrykkes i absolutte tal eller i %. Et negativt tal eller en %-sats under 100 udtrykker, at oplandet er underforsynet med den pågældende varegruppe, mens et positivt tal eller en %-sats over 100 udtrykker, at oplandet er overforsynet med den pågældende varegruppe. Kundegrundlag De indbyggere vis forbrug ny detailhandel baseres på betegnes som kundegrundlaget. Et kundegrundlag udtrykkes i antal indbyggere eller husstande. Opland og influensområde Borgere i oplandet lægger over halvdelen af deres forbrug i oplandet. Borgere udenfor oplandet lægger mindre end halvdelen af deres forbrug i oplandet. Et indkøbsområde kan have forskellige oplande afhængigt af varegruppe. Ny detailhandel vil som oftest hente størstedelen af sin omsætning fra oplandet, som den nye detailhandel ligger i. Ny detailhandel kan også hente omsætning fra butikker udenfor oplandet. Det totale område, som den nye detailhandel henter omsætning fra, betegnes som influensområdet. Oplandseffekt Forskellen på handelsbalancen før og efter etablering af ny detailhandel defineres som detailhandlens oplandseffekt.