Danske psykologer KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske psykologer KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV"

Transkript

1 KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Danske psykologer er desværre sjældent optimalt informeret om de seneste neurovidenskabelige forskningsresultater. Dette har måske sin gode forklaring i det forhold, at psykologuddannelserne ikke prioriterer neurovidenskab særligt højt, men konsekvenserne er ikke desto mindre problematiske. En psykolog uden dybtgående viden om hjernens neuroanatomi og funktion risikerer at basere sit terapeutiske arbejde på tilfældige eller måske endda fejlagtige antagelser om, hvordan hjernen fungerer. Marianne Bentzen og Susan Harts artikel Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling i Psykolog Nyt nr. 2 (2005) eksemplificerer i udpræget grad dette problem. I artiklen beskriver 20 PSYKOLOG NYT Nr

2 Blandt psykologer florerer der i langt højere grad end andre steder tilsyneladende uigennemtænkte pseudoteorier om, hvorledes psykologiske fænomener bedst relateres til hjerneprocesser Psykologi og neurovidenskab Bentzen og Hart en række terapeutiske teknikker, de gør brug af i deres daglige arbejde, og begrunder disse teknikker i en neurobiologisk model. Denne model, som forfatterne hævder reflekterer den aktuelle, neurovidenskabelig konsensus om hjernens indretning og virkemåde, er imidlertid både uddateret og gennemsyret af fejl. Vi vil diskutere Bentzen og Harts artikel som et prototypisk eksempel på den problematiske omgang med neurovidenskabelig viden, man af og til støder på hos psykologer. Vi håber, vi hermed kan sætte en mere generel diskussion i gang om nødvendigheden af, at såvel psykologiske teorier som praksis funderes i solid og aktuel neurobiologisk viden. Faktuelle og elementære fejl Bentzen og Hart fremstiller deres model for hjernen som resultatet af en kolossal udvikling af vores viden om neuroaffektive processer (p. 16). I al væsentlighed er deres model dog identisk med én bestemt teori, nemlig Paul MacLeans velkendte teori om den tredelte hjerne (MacLean 1990). At kalde denne teori for ny er noget af en tilsnigelse. MacLeans første artikel om den viscerale hjerne blev publiceret i I 1952 udgav han en anden artikel, hvor den viscerale hjerne blev omdøbt til det limbiske system (MacLean 1949, 1952). Hvad MacLean forsøgte i disse to artikler, var at udpege de anatomiske strukturer, som underlejrer følelserne. Heri var han inspireret af en emotionsteori udviklet af James Papez endnu tidligere, nemlig i 1930 erne. Papez havde foreslået, at det indgående sensoriske signal via thalamus blev sendt til behandling dels i den cerebrale kortex, dels i et emotionssystem, som ifølge Papez omfattede hypothalamus, hippocampus og den anteriore del af thalamus (Papez 1937). Ifølge Papez kan man altså tale om en funktionel opdeling mellem den kognitive og den emotionelle behandling af et sensorisk input. MacLean tog denne idé et skridt videre: der er ikke bare to, men tre funktionelle systemer i hjernen: et kognitiv system (af MacLean kaldet neo-mammalian ); et emotionssystem (kaldet paleo-mammalian ); samt et autonomisk system (ofte omtalt som den såkaldte reptilhjerne : hjernestammen og cerebellum). Og disse tre systemer er ikke alene funktionelt forskellige, de er også resultatet af en evolutionær tilbygning: det limbiske Nr PSYKOLOG NYT 21

3 system er bygget oven på reptilhjernen, neo-kortex er bygget oven på det limbiske system og reptilhjernen. MacLeans teori har med andre ord en del år på bagen og er meget tydeligt bygget op på grundlag af 1930 erne og 1940 ernes neurobiologiske viden. Det er svært at vurdere, om Bentzen og Hart ikke ved dette, eller om de bare vælger at ignorere dette forhold. De mange mærkværdige fejl og unøjagtigheder i deres fremstilling synes dog at antyde det første. Paul MacLean omtales således sløset som Peter MacLean i deres artikel, ligesom teorien unøjagtigt siges at være fremsat sidst i 1950 erne. Figuren på s. 17, der skal resumere de tre systemer i MacLeans teori, sætter det kognitive system lig den præfrontale kortex og tildeler reptilhjernen funktionen sansning. Sådanne småfejl kan måske undskyldes i sig selv, men dertil kommer adskillige neurovidenskabelige påstande, som er direkte misvisende i deres unøjagtighed. Lad os af pladshensyn nøjes med et enkelt eksempel: Bentzen og Hart skriver, at menneskehjernen er ca. tre gange så stor som hos vores nærmeste slægtninge. Dette er ikke ganske vist ikke urigtigt som sådan, hvis der dermed menes, at menneskehjernens volumen er tre gange større end chimpansehjernens. Hvad denne forskel indebærer, er imidlertid fuldstændigt uklart. Bentzen og Hart efterlader imidlertid det indtryk, at simpel ekspansion af menneskehjernens størrelse indebærer en ekspansion af menneskets kognitive evner, men denne logik er problematisk hvad de fleste forskere da også gør meget ud af at påpege. Både elefant- og hvalhjerner Psykologi og neurovidenskab er eksempelvis omfangsmæssigt større end menneskehjernen. Simpelt rumfang er derfor ikke noget klart og præcist mål for kognitiv kompleksitet. Et bedre mål er det såkaldte encefaliseringsforhold, der måler hjernens relative størrelse i forhold til kroppens størrelse (se Deacon 1997 for en diskussion heraf). Menneskehjernen er større, end menneskekroppen tilsiger, sammenlignet med andre primater; man siger, den er mere encefaliseret end andre primathjerner. Men ingen har nogen præcis idé om, hvad denne encefalisering nærmere dækker over. En sammenligning af forholdet mellem anatomiske strukturer hos mennesket og andre primater viser fx, at den præfrontale kortex ikke er relativt større (i forhold til øvrige hjernestrukturer) i menneskehjernen, end den er hos de øvrige menneskeaber (Semendeferi, Schenker & Damasio 2002), med område 10 som mulig undtagelse (Semendeferi et al. 2001). James Rilling og Thomas Insel (1999) har omvendt påvist, at præfrontal kortex er mere konvulteret hos mennesket end hos andre primater, ligesom Katerina Semendeferi og Hanna Damasio (2000) har demonstreret, at menneskehjernens cerebellum er en smule mindre, end man skulle forvente, mens temporallappen og insula er en smule større. Sådanne resultater giver imidlertid kun en spæd idé om, hvordan menneskehjernen adskiller sig fra andre hjerner (Preuss 2004), et forhold, som helt forsvinder i Bentzen og Harts bombastiske udtalelser. Tilsammen giver disse fejl og unøjagtigheder hvor vi altså her kun har begrænset os til nogle få ikke indtryk af, at Bentzen og Hart har noget dybtgående kendskab til den neurovidenskabelige litteratur, og at deres terapeutiske teknikker derfor skulle være baseret på et solidt vidensfundament. 22 PSYKOLOG NYT Nr

4 Den integrerede hjerne Det mest afgørende problem ved Bentzen og Harts artikel er dog, at MacLeans teori faktisk slet ikke længere er alment accepteret af det neurovidenskabelige forskningsmiljø, sådan som man ellers får indtryk af. En mængde af fysiologiske, anatomiske og funktionelle studier har tegnet et radikalt andet billede af hjernen end det, man finder hos MacLean. Ikke mindst hans idé om, at hjernen i virkeligheden består af tre adskilte systemer, som entusiastisk gentages af Bentzen og Hart, og som danner grundlag for deres synspunkt om, at hjernen er et hierarki af bevidsthedsniveauer, er i dag miskrediteret. Ikke mindst MacLeans centrale begreb om det limbiske system, som et selvstændigt emotionssystem med hippocampus som den centrale struktur, har undergået omfattende forandringer i de seneste år (se LeDoux 1996 for en detaljeret kritik af MacLeans begreb). Ingen opfatter længere hippocampus som en central emotionsstruktur, selv om den ganske vist forekommer afgørende for etablering af emotionelle erindringer. Den synes snarere basalt set at være en hukommelsesstruktur: Patienter med skader i hippocampus udviser således ikke konsistente følelsesmæssige forandringer, men har til gengæld store problemer med eksplicit eller deklarativ hukommelse (Eichenbaum 2004). Omvendt har andre strukturer, som ikke figurerer i MacLeans teori, i de senere år påkaldt sig stor interesse hos emotionsforskere, strukturer såsom nucleus accumbens, den ventrale del af pallidum, insula og orbitofrontal kortex (Dalgleish 2004). MacLeans evolutionære argument er også blevet undergravet. Som sagt opfattede MacLean de tre hjernesystemer som evolutionært urelaterede, som tre byggeklodser blot stablet oven på hinanden. I 1970 erne viste en række anatomiske studier imidlertid, at mange såkaldt lavere dyr også er i besiddelse af hjerneområder, der møder kriterierne for neokortex, herunder en præfrontal kortex (Uylings & Gruenewegen 2003). Det har vist sig vanskeligt, om ikke umuligt, at udpege visse hjerneområder som ældre end andre ved reference til evolutionært ældre dyrearter. Der er dog først og fremmest MacLeans tanke om en funktionel tredeling af hjernen, som er rendt ind i problemer. Nyere anatomiske og komparative undersøgelser af det limbiske system, den mediale temporallap og ikke mindst strukturen amygdala viser således, at det er fejlagtigt at omtale disse områder som homogene strukturer. Tværtimod er selv så tilsyneladende enkle strukturer som amygdala meget betydeligt sammensatte, både anatomisk og med hensyn til, hvordan de udvikler sig både fylogenetisk og ontogenetisk (Murray & Wise 2004, Swanson & Petrovich 1998). Det ville være langt mere korrekt at sige, at den herskende opfattelse blandt hjerneforskere i dag er, at hjernen bør anskues Nr PSYKOLOG NYT 23

5 Psykologi og neurovidenskab som en stærk integreret entitet. Selv om de mest basale funktioner nok er relativt specifikt lokaliserede i hjernen, involverer de fleste højereordens-funktioner et samspil mellem mange strukturer i forskellige dele af hjernen. Dette gælder ikke mindst de kognitive evner, vi opfatter som særligt menneskelige (se Skov, Wegener og Wiben 2005 for en række artikler om dette forhold). Skanningsforsøg, der har undersøgt etisk beslutningstagning, viser således, at limbiske strukturer interagerer med neokortikale strukturer, når vi beslutter os for, om en handling er rigtig eller forkert (Greene et al. 2004). Det samme er tilfældet med økonomisk beslutningstagning (McLure et al. 2004). Det er forbløffende, at Bentzen og Hart i deres artikel positivt omtaler Antonio Damasios forskning, eftersom netop Damasios teori om de såkaldte somatiske markører eksplicit understreger, at kropssignaler, amygdalaaktivitet og præfrontal alle indgår som nødvendige ingredienser i et integreret netværk, for at hjernen kan træffe socialt frugtbare beslutninger. Bryder netværket ned, således at de forskellige dele ikke længere er i kontakt med hinanden, udvikles som oftest asocial adfærd (Damasio 1994). Ligeledes har det vist sig, at forskellige dele af hjernen spiller en rolle i emotionel bearbejdning. På baggrund af skanningsstudier, læsionsstudier af dyr og neuropsykologiske undersøgelser tegner der sig et billede af, at emotionelle reaktioner bygger på en række forskellige strukturer (herunder, som vi har nævnt, amygdala, hypothalamus, insula, striatum og den 24 PSYKOLOG NYT Nr

6 orbitofrontale kortex). Hver især anses de for at spille forskellige roller i den emotionelle processering. For det første finder man en proces, hvor situationer bliver vurderet for deres emotionelle betydning, dvs. hvor vigtig informationen er for organismens velbefindende en proces, der antages primært at være relateret til aktivitet i amygdala. For det andet er der strukturer, som producerer en reaktion på et inputs emotionelle betydning. Forskerne mener, disse strukturer omfatter hypothalamus, insula og striatum. Endelig rummer hjernen strukturer, der udøver en vis kontrol over de emotionelle reaktioner, som fx kan dæmpe eller forhindre en reaktion, hvis den eksempelvis er uacceptabel i forhold til de sociale omgivelser. Denne funktion anses for at være relateret til de såkaldte orbitofrontale, kortikale områder. Samlet set peger dette billede på, at den emotionelle hjerne MacLeans limbiske system i sig selv er et integreret netværk af specialiserede enheder, hvis normale funktion forudsætter hele netværket af subkortikale og kortikale strukturer. At opfatte MacLeans gamle teori som dækkende for vores aktuelle viden om hjernens indretning er derfor dybt misvisende og problematisk. Fra neurovidenskab til psykologi Den problematiske opdeling af hjernen i tre systemer hos MacLean fører hos Bentzen og Hart til en lige så problematisk opdeling af psyken i tre adskilte bevidsthedsniveauer. Bentzen og Harts grundpåstand synes at være, at fordi vi har tre niveauer i hjernen, består personligheden tilsvarende af tre lag med hver sin tilhørende bevidsthed. De hævder, sådan som vi forstår det, at disse tre bevidstheder lever hver deres liv, uden det store kendskab til hinanden og med skiftende kontrol over kroppen, alt afhængig af omgivelsernes input. De nævner fx, hvordan den ene af forfatterne har oplevet, at jeg-bevidst heden kan slukkes, hvis organismen udsættes for fare, således at reptilbevidstheden momentant overtager styringen af kroppen. De skriver også, at vores normale bevidsthed opfatter hjernestammens bevidsthedsprocesser som noget der sker af sig selv (p. 19). Selv hvis vi for et øjeblik godtager MacLeans misvisende og problematiske tredeling, ville det alligevel aldrig følge, at det psykiske ligeledes skulle være tredelt. Bevidsthed defineres almindeligvis på en af to måder. Enten som mere eller mindre synonym med eksplicit viden (Jeg er bevidst om, at det regner, betyder: Jeg ved, at det regner) eller som synonym med oplevelse. Endvidere opererer man i fx klinisk neuropsykologi og neurologi med begrebet bevidsthed som en tilstand, om hvorvidt en patient på et givent tidspunkt er vågen, klar og i stand til at kommunikere. For at have en oplevelse er eksplicit viden imidlertid hverken en forudsætning eller en tilstrækkelig betingelse, der er herimod tale om en direkte erfaring med det pågældende. En farveblind kan fx have eksplicit viden om, at hans skjorte er blå uden at opleve den som sådan. Uanset på hvilken af disse måder man forsøger at fortolke Bentzen og Harts begreb om bevidsthed, forekommer det imidlertid vanskeligt at forstå, hvordan det kan være tredelt. Især forekommer det ikke indlysende for os, hvorfor man ikke bare siger, at ét og samme subjekt har forskelligt oplevelsesindhold i sin (ene) bevidsthed, i stedet for skille dette ad i tre forskellige oplevelsesniveauer. Tilsvarende virker det direkte fejlagtigt Nr PSYKOLOG NYT 25

7 at hævde, at der skulle eksistere tre former for eksplicit viden, som kan henføres til specifikke områder i hjernen. Eksplicit viden har sit eget neuronale grundlag og ikke tre forskellige lokaliseret i hver sin del af MacLeans tre systemer. Psykologi og neurovidenskab Psykologi og neurovidenskab Forholdet mellem det psykologiske og det neurovidenskabelige er et kontroversielt teoretisk spørgsmål, der ikke her skal diskuteres i stor detaljeringsgrad. Dog skal det understreges, at vi tager afstand fra en opfattelse af psykologi som et samlet teoretisk domæne, som tillader isolation fra andre vidensdomæner. Alle større moderne teoridannelser om forholdet mellem hjerne og psyke regner det for et for længst etableret faktum, at psykologiske processer er baseret på og er i nær samhørighed med hjerneprocesser. Hvor dette ikke nødvendigvis burde indebære, at enhver psykolog ser det som sit personlige ansvarsområde at have et detaljeret kendskab til hjerneprocesser, bør forholdet mellem neurovidenskab og psykologi dog anerkendes som betydningsfuldt i en sådan grad, at når man vælger at udtale sig om forholdet, da bør det gøres på baggrund af et studie af nyere forskning. Psykologer er i dag en væsentlig faggruppe i studiet af hjernen, og adskillige kapitler i bøger om nyudviklingen inden for neurovidenskab såvel som artikler i neurovidenskabelige tidsskrifter beskæftiger sig i dag med undersøgelsen af psykologiske fænomener med neurovidenskabelige metoder. Denne artikel, for eksempel, er i høj grad baseret på dette krydsfelt, og det er vores personlige opfattelse, at psykologer bør hilse disse relative nyudviklinger meget velkomment. Det må således for vore fagfæller fra blandt andet neurovidenskabelige discipliner synes besynderligt, at der blandt psykologer i så langt højere grad end andre steder florerer tilsyneladende uigennemtænkte pseudoteorier om, hvorledes psykologiske fænomener bedst relateres til hjerneprocesser. Således er det vor opfattelse, at psykologer bør deltage aktivt i udviklingen af og læsning af resultater fra moderne neurovidenskabelige teorier, sådan som det interdisciplinære arbejde i dag tillader, eller bør afholde sig fra at udtale sig på utilstrækkeligt grundlag. Morten Overgaard, cand.psych., ph.d., forsker ved Hammel Neurocenter. Thomas Z. Ramsøy, cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonnans Martin Skov, cand.mag., neuroæstetiker, forsker, Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonnans 26 PSYKOLOG NYT Nr

8 Litteratur Dalgleish, T. (2004): The emotional brain. Nature Reviews Neuroscience 5: Damasio, A. (1994): Descartes Error. New York: Putnam. Deacon, T.W. (1997): What makes the human brain different? Annu. Rev. Anthropol. 26: Eichenbaum, H. (2004): Hippocampus: cognitive processes and neural representations that underlie declarative memory. Neuron 44 (1): Greene, J., Nystrom, L., Engell, A., Darley, J. & Cohen J. (2004): The neural bases of cognitive conflict and control in moral judgment. Neuron 44: LeDoux, J. (1996): The Emotional Brain. The Mysterious Underpinnings of Emotional Life. New York: Touchstone Books. MacLean, P.D. (1949): Psychosomatic disease and the visceral brain : recent developments bearing on the Papez theory of emotion. Psychosomatic Medicine 11: MacLean, P.D (1952): Some psychiatric implications of physiological studies on frontotemporal portion of limbic system (visceral brain), Electroencephalography and Clinical Neurophysiology, Suppl., 4, 4, MacLean, P.D. (1990): The triune brain in evolution. New York: Plenum. McClure, S., Laibson, D., Loewenstein, G. & Cohen, J. (2004): Separate neural systems value immediate and delayed monetary rewards. Science 306: Murray, E.A. & Wise, S.P (2004): What, if anything, is the medial temporal lobe, and how can the amygdala be a part of it if there is no such thing? Neurobiology of Learning and Memory 82: Papez, J.W. (1937): A proposed mechanism of emotion, Archives of Neurology and Psychiatry, 38, Preuss. T. (2004): What is it like to be a human? In M. Gazzaniga (red.): The Cognitive Neurosciences III. Cambridge, MA: MIT. Rilling, J.K. & Insel, T.R. (1999): Evolution of neocortical size and gyrification in hominids: evidence from comparative neuroanatomy, American Journal of Physical Anthropology Suppl. Semendeferi, K. & Damasio, H. (2000): The brain and its main anatomical subdivision in living hominoids using MRI. J. Human Evolution 38: Semendeferi, K. et al. (2001): Prefrontal Cortex in Humans and Apes: A Comparative Study of Area 10. Am. J. Physical Anthropology 114: Semendeferi, K., Lu, A., Schenker, N., Damasio, H. (2002): Humans and great apes share a large frontal cortex. Nature Neuroscience 5: Skov, M., Wegener, J. & Wiben, T. (2005): Følelser og kognition. København: Museum Tusculanum Press. Swanson, L.W. & Petrovich, G.D. (1998): What is the amygdala? Trends in Neurosciences 21: Uylings, H.B., Groenewegen, H.J. & Kolb, B. (2003): Do rats have a prefrontal cortex? Behavioural Brain Research 146(1-2): Nr PSYKOLOG NYT 27

9 KOMMENTAR TIL Psykologi og neurovidenskab Kurt Lewin har engang udtalt: Der er intet så praktisk som en god teori. Inden for alle videnskaber er der et vildnis af data, som vi må ordne for at kunne organisere vores iagttagelser af virkeligheden, der ellers ville være ubegribelige. Teoridannelser er en for udsætning for at skabe orden, men de må ikke forveksles med virkeligheden de er kun landkortet, ikke landskabet. Når vi vælger at benytte Paul MacLeans model af the triune brain, skal den netop forstås som en model eller et oversigtskort, ikke et polaroid af hjernen. Vi er ganske bekendt med kritikken af MacLeans teori og hans begreb om et limbisk system som et følelsesorganiserende område, og vi er også klar over, at mange inden for neurovidenskaben tager afstand fra den. Ikke desto mindre er modellen almindeligt anvendt i det sidste årtis udgivelser både om PTSD og om hjerne, bevidsthed og psykoterapi (jf. fx van der Kolk et al., 1996, Scaer, 2001, og Cozolino, 2002). I den forbindelse vil vi citere professor i psykobiologi Jaak Panksepp: Selv om den tredelte hjerne i det store og hele er en didaktisk simplificering fra et neuroanatomisk synspunkt, er det et informativt perspektiv. Der synes at have været relativt lange stabilitetsperioder i hvirveldyrenes hjerneevolution, efterfulgt af eksplosive udvidelser. De tre evolutionære strata af pattedyrhjernen reflekterer denne progression (Panksepp, 1998, p. 43). Læsere, der ønsker at få lidt bedre overblik over MacLeans teori, kan finde en kort, respektfuld historisk oversigt og en diskussion af styrker og svagheder ved modellen hos LeDoux: The Emotional Brain, 1996, p Gennem vores læsning af de sidste årtiers hjerneforskning kan vi konstatere, at neurovidenskaben er lige så modsætningsfyldt og til tider usammenhængende som mange psykologiske teorier, og ikke meget er endnu fuldt valideret viden. Fx findes der mange forskningsartikler om amygdala, hippocampus, orbitofrontal cortex og dorsolateral cortex, som for en stor dels vedkommende er indbyrdes uenige. Som mange andre forfattere mener vi, at MacLeans model Den kritik, som den foregående artikel indeholder, er blevet forelagt Marianne Bentzen og Susan Hart. Psykolog Nyt bringer her deres kommentarer. udmærket kan bruges som en teoretisk konstruktion til at beskrive den hierarkiske hjerne. Denne konstruktion har været et godt navigationsapparatur for os, og vi er helt indforstået med, at vores kritikere foretrækker en anden model, som de generøst beskriver, og som vi faktisk finder inspirerende. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på vores artikel, hvilket for os illustrerer, at også danske professionelle finder perspektivet nyttigt. Mange steder drager vores kritikere os til indtægt for faglige synspunkter, som vi ikke genkender eller har givet udtryk for; fx i deres kritik af vores bevidsthedsbegreb. Ligesom vores kritikere mener vi ikke, at hjernen består af adskilte strukturer, men at hjernens strukturer er dybt integrerede og ikke kan adskilles, hvilket LeDoux så udmærket redegør for. Det mente MacLean i øvrigt heller ikke, idet han var fuldt ud klar over, at kredsløbsforbindelserne og strukturerne var massivt forbundne. Vi er dog af den overbevisning, at hjernen også fungerer hierarkisk, og inspireret af Luria at præfrontal cortex er the final common path i den menneskelige bevidsthed, hvilket er noget ganske andet end det, forfatterne tager os til indtægt for, nemlig at kognition er lig med præfrontal cortex. Pauls navneforandring til Peter burde naturligvis aldrig være sluppet igennem vores korrekturlæsning, det er, som vores kritikere skriver, sløset. Vi tror dog, at både han og musikeren Peter MacLean ville tilgive os forbytningen. Med hensyn til udviklingen af MacLeans teori er den, som vores kritikere påpeger, skabt over en længere periode, faktisk tre årtier, og det har vi ganske rigtig ikke været særlige præcise omkring. 28 PSYKOLOG NYT Nr

10 Referencer Cozolino, L. (2002): The Neuroscience of Psychotherapy. W.W. Norton & Company, New York. LeDoux, J. (1996): The Emotional Brain. Touchstone, New York. Scaer, R.C. (2001): The Body bears the Burden. The Hawthorn Press, Binghamton. Van der Kolk, B., Mcfarlane, A.C., Weisaeth, L.(ed)(1996): Traumatic Stress. Guilford Press, New York. Panksepp, J. (1998): Affective Neuroscience. The Foundations of Human and Animal Emotions. New York. Oxford University Press. MacLean havde faktisk først færdigudviklet sin teori om the triune brain i 1970 (jf. LeDoux, 1996, s. 98). Igennem 1970 erne og 1980 erne elaborerede han videre på sin teori og udgav den først i bogform i 1990 under navnet The triune brain in evolution: Role in paleocerebral functions. Om en teori, dannet mellem er nyere, er vel ret beset en smagssag, men vi er bestemt lydhøre over for det synspunkt, at der sker så store kvantespring i udviklingen af neurovidenskaben, at perioden også er ved at være gamle dage. Vi er ganske klar over, at vi ikke behandler neurovidenskaben med den eksakthed, som retteligt tilkommer den, men hensigten med artiklen var jo også et andet, nemlig at give en ny indfaldsvinkel til psykoterapi. Den var tænkt som en teoretisk konstruktion inspireret fra neurovidenskaben (selv om det måske er en fraktion af neurovidenskaben, som vores kritikere ikke bryder sig om), som kan benyttes i forbindelse med psykoterapi og behandling. Flere års undervisning af psykologer, psykoterapeuter, pædagoger, psykiatriske behandlingsteam og andre professionelle har lært os, at det er de enkle landkort og de grove opdelinger, der er første skridt til forståelse og nye ideer og handlemuligheder. Introduktionen af specifikke cortikale og subcortikale funktioner samt neurale netværk kommer lidt senere i indlæringsprocessen. Vi er kede af, især på dette spinkle grundlag, at blive kaldt uigennemtænkte og pseudovidenskabelige og uden dybtgående viden om hjernens neuroanatomi og funktion. Den slags domme fører sjældent til en frugtbar debat, tværtimod ofte til grøftegraveri. Denne samtaleform er ikke nogen god måde at byde integrative tiltag velkommen på. Det må være muligt at behandle hinanden ordentligt hen over uenighederne. I lyset af beskyldningerne finder vi det relevant at oplyse, at artiklens ene forfatter, nemlig klinisk psykolog Susan Hart, har viet de sidste 12 år af sit liv på at sætte sig ind i den nyere hjerneforskning og sammenholde den med udviklingspsykologiske teorier. En disciplin, hun i øvrigt kalder neuroaffektiv udviklingspsykologi. Dette udgiver hun en bog om til maj på Hans Reitzels Forlag med titlen Hjerne, Samhørighed, Personlighed, og endnu en bog udkommer til januar ud fra samme teoretiske model med titlen Betydningen af samhørighed. I hver af disse to bøger er der ca. 20 siders referencer til den nyere hjerneforskning tekster, der ikke alle deler synspunkt med vores kritikere, selv om der er et påfaldende sammenfald med flere af de forskere, som vores kritikere benytter som reference. Susan Harts bøger bliver i øvrigt gennemlæst af en professor i anatomi og neurobiologi, som tager stilling til sandsynligheden af bøgernes hypoteser. Der er naturligvis meget mere vi kunne reflektere over i forbindelse med vores kritikeres indlæg. Det vil vi undlade, da det ikke er en ny artikel, vi skal skrive. Vi vil dog gerne fastslå, at vi meget gerne vil gå i dialog (vi mener faktisk også, at vi har noget at byde på), da det skærper og udvikler teoriansatserne, som gerne konstant skal være under udvikling. Denne dialog er helt nødvendig i enhver integrationsfase. Blot mener vi, at dialog næres bedst ved en kombination af et sobert grundlag og et ordentligt samtaleklima. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at vores kritikere er dygtige nok til i deres egen ret at skrive en artikel. Vi ser frem til, at de allierer sig med en eller flere praktiserende psykologer, og beskriver de formodentlig mere nøjagtige arbejdsmodeller, som er nyttige i deres formidling af neuropsykologisk forståelse til den meget store gruppe af behandlere, der i disse år både savner og beder om det. Marianne Bentzen & Susan Hart Nr PSYKOLOG NYT 29

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Sproget set gennem hjernens krystalkugle

Sproget set gennem hjernens krystalkugle - DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlige. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Affektiv neurovidenskabs Module B11: Affective neuroscience Rikke Holm Bramsen Ulrich Kirk Studie adm. Uddannelsessekretær

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier 1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier - med mulighed for certificering Den 1-årige efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk

Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer. Tom Mårup. www.mårup.dk Vi kan og bør udvikle vores følelsesmæssige kompetencer Tom Mårup www.mårup.dk Hvorfor? trivsel, helbred, performance flest vågen timer: arbejde Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource Der bruges

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Neurovidenskab coaching

Neurovidenskab coaching 10 Psykolog nyt 7 2009 & Neurovidenskab coaching Coaching er ikke kun de glade praktikeres legetøj, men for længst professionaliseret af coaching-psykologerne. En ny udvikling er på vej, forankret i kognitiv

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi

PARTERAPI VIRKER. En introduktion til emotionsfokuseret parterapi ARTIKEL: PARTERAPI VIRKER - OM EFT PARTERAPI VIRKER En introduktion til emotionsfokuseret parterapi Tekst: Steen Rassing og Jette Simon Tegninger: Jens Lund Peter læner sig frem og siger med en lav intens

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

KONFERENCE. Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart

KONFERENCE. Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart 29 & 30. april 2015 KONFERENCE Lois Sadler - Nancy Close - Eia Asen - Bert Powell Phyllis Booth - Susan Hart Nye retninger i familieterapi - For første gang i Danmark På denne to-dagskonference har vi

Læs mere