Danske psykologer KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske psykologer KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV"

Transkript

1 KRITIK AF MORTEN OVERGAARD, THOMAS ZOËGA RAMSØY & MARTIN SKOV ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN Danske psykologer er desværre sjældent optimalt informeret om de seneste neurovidenskabelige forskningsresultater. Dette har måske sin gode forklaring i det forhold, at psykologuddannelserne ikke prioriterer neurovidenskab særligt højt, men konsekvenserne er ikke desto mindre problematiske. En psykolog uden dybtgående viden om hjernens neuroanatomi og funktion risikerer at basere sit terapeutiske arbejde på tilfældige eller måske endda fejlagtige antagelser om, hvordan hjernen fungerer. Marianne Bentzen og Susan Harts artikel Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling i Psykolog Nyt nr. 2 (2005) eksemplificerer i udpræget grad dette problem. I artiklen beskriver 20 PSYKOLOG NYT Nr

2 Blandt psykologer florerer der i langt højere grad end andre steder tilsyneladende uigennemtænkte pseudoteorier om, hvorledes psykologiske fænomener bedst relateres til hjerneprocesser Psykologi og neurovidenskab Bentzen og Hart en række terapeutiske teknikker, de gør brug af i deres daglige arbejde, og begrunder disse teknikker i en neurobiologisk model. Denne model, som forfatterne hævder reflekterer den aktuelle, neurovidenskabelig konsensus om hjernens indretning og virkemåde, er imidlertid både uddateret og gennemsyret af fejl. Vi vil diskutere Bentzen og Harts artikel som et prototypisk eksempel på den problematiske omgang med neurovidenskabelig viden, man af og til støder på hos psykologer. Vi håber, vi hermed kan sætte en mere generel diskussion i gang om nødvendigheden af, at såvel psykologiske teorier som praksis funderes i solid og aktuel neurobiologisk viden. Faktuelle og elementære fejl Bentzen og Hart fremstiller deres model for hjernen som resultatet af en kolossal udvikling af vores viden om neuroaffektive processer (p. 16). I al væsentlighed er deres model dog identisk med én bestemt teori, nemlig Paul MacLeans velkendte teori om den tredelte hjerne (MacLean 1990). At kalde denne teori for ny er noget af en tilsnigelse. MacLeans første artikel om den viscerale hjerne blev publiceret i I 1952 udgav han en anden artikel, hvor den viscerale hjerne blev omdøbt til det limbiske system (MacLean 1949, 1952). Hvad MacLean forsøgte i disse to artikler, var at udpege de anatomiske strukturer, som underlejrer følelserne. Heri var han inspireret af en emotionsteori udviklet af James Papez endnu tidligere, nemlig i 1930 erne. Papez havde foreslået, at det indgående sensoriske signal via thalamus blev sendt til behandling dels i den cerebrale kortex, dels i et emotionssystem, som ifølge Papez omfattede hypothalamus, hippocampus og den anteriore del af thalamus (Papez 1937). Ifølge Papez kan man altså tale om en funktionel opdeling mellem den kognitive og den emotionelle behandling af et sensorisk input. MacLean tog denne idé et skridt videre: der er ikke bare to, men tre funktionelle systemer i hjernen: et kognitiv system (af MacLean kaldet neo-mammalian ); et emotionssystem (kaldet paleo-mammalian ); samt et autonomisk system (ofte omtalt som den såkaldte reptilhjerne : hjernestammen og cerebellum). Og disse tre systemer er ikke alene funktionelt forskellige, de er også resultatet af en evolutionær tilbygning: det limbiske Nr PSYKOLOG NYT 21

3 system er bygget oven på reptilhjernen, neo-kortex er bygget oven på det limbiske system og reptilhjernen. MacLeans teori har med andre ord en del år på bagen og er meget tydeligt bygget op på grundlag af 1930 erne og 1940 ernes neurobiologiske viden. Det er svært at vurdere, om Bentzen og Hart ikke ved dette, eller om de bare vælger at ignorere dette forhold. De mange mærkværdige fejl og unøjagtigheder i deres fremstilling synes dog at antyde det første. Paul MacLean omtales således sløset som Peter MacLean i deres artikel, ligesom teorien unøjagtigt siges at være fremsat sidst i 1950 erne. Figuren på s. 17, der skal resumere de tre systemer i MacLeans teori, sætter det kognitive system lig den præfrontale kortex og tildeler reptilhjernen funktionen sansning. Sådanne småfejl kan måske undskyldes i sig selv, men dertil kommer adskillige neurovidenskabelige påstande, som er direkte misvisende i deres unøjagtighed. Lad os af pladshensyn nøjes med et enkelt eksempel: Bentzen og Hart skriver, at menneskehjernen er ca. tre gange så stor som hos vores nærmeste slægtninge. Dette er ikke ganske vist ikke urigtigt som sådan, hvis der dermed menes, at menneskehjernens volumen er tre gange større end chimpansehjernens. Hvad denne forskel indebærer, er imidlertid fuldstændigt uklart. Bentzen og Hart efterlader imidlertid det indtryk, at simpel ekspansion af menneskehjernens størrelse indebærer en ekspansion af menneskets kognitive evner, men denne logik er problematisk hvad de fleste forskere da også gør meget ud af at påpege. Både elefant- og hvalhjerner Psykologi og neurovidenskab er eksempelvis omfangsmæssigt større end menneskehjernen. Simpelt rumfang er derfor ikke noget klart og præcist mål for kognitiv kompleksitet. Et bedre mål er det såkaldte encefaliseringsforhold, der måler hjernens relative størrelse i forhold til kroppens størrelse (se Deacon 1997 for en diskussion heraf). Menneskehjernen er større, end menneskekroppen tilsiger, sammenlignet med andre primater; man siger, den er mere encefaliseret end andre primathjerner. Men ingen har nogen præcis idé om, hvad denne encefalisering nærmere dækker over. En sammenligning af forholdet mellem anatomiske strukturer hos mennesket og andre primater viser fx, at den præfrontale kortex ikke er relativt større (i forhold til øvrige hjernestrukturer) i menneskehjernen, end den er hos de øvrige menneskeaber (Semendeferi, Schenker & Damasio 2002), med område 10 som mulig undtagelse (Semendeferi et al. 2001). James Rilling og Thomas Insel (1999) har omvendt påvist, at præfrontal kortex er mere konvulteret hos mennesket end hos andre primater, ligesom Katerina Semendeferi og Hanna Damasio (2000) har demonstreret, at menneskehjernens cerebellum er en smule mindre, end man skulle forvente, mens temporallappen og insula er en smule større. Sådanne resultater giver imidlertid kun en spæd idé om, hvordan menneskehjernen adskiller sig fra andre hjerner (Preuss 2004), et forhold, som helt forsvinder i Bentzen og Harts bombastiske udtalelser. Tilsammen giver disse fejl og unøjagtigheder hvor vi altså her kun har begrænset os til nogle få ikke indtryk af, at Bentzen og Hart har noget dybtgående kendskab til den neurovidenskabelige litteratur, og at deres terapeutiske teknikker derfor skulle være baseret på et solidt vidensfundament. 22 PSYKOLOG NYT Nr

4 Den integrerede hjerne Det mest afgørende problem ved Bentzen og Harts artikel er dog, at MacLeans teori faktisk slet ikke længere er alment accepteret af det neurovidenskabelige forskningsmiljø, sådan som man ellers får indtryk af. En mængde af fysiologiske, anatomiske og funktionelle studier har tegnet et radikalt andet billede af hjernen end det, man finder hos MacLean. Ikke mindst hans idé om, at hjernen i virkeligheden består af tre adskilte systemer, som entusiastisk gentages af Bentzen og Hart, og som danner grundlag for deres synspunkt om, at hjernen er et hierarki af bevidsthedsniveauer, er i dag miskrediteret. Ikke mindst MacLeans centrale begreb om det limbiske system, som et selvstændigt emotionssystem med hippocampus som den centrale struktur, har undergået omfattende forandringer i de seneste år (se LeDoux 1996 for en detaljeret kritik af MacLeans begreb). Ingen opfatter længere hippocampus som en central emotionsstruktur, selv om den ganske vist forekommer afgørende for etablering af emotionelle erindringer. Den synes snarere basalt set at være en hukommelsesstruktur: Patienter med skader i hippocampus udviser således ikke konsistente følelsesmæssige forandringer, men har til gengæld store problemer med eksplicit eller deklarativ hukommelse (Eichenbaum 2004). Omvendt har andre strukturer, som ikke figurerer i MacLeans teori, i de senere år påkaldt sig stor interesse hos emotionsforskere, strukturer såsom nucleus accumbens, den ventrale del af pallidum, insula og orbitofrontal kortex (Dalgleish 2004). MacLeans evolutionære argument er også blevet undergravet. Som sagt opfattede MacLean de tre hjernesystemer som evolutionært urelaterede, som tre byggeklodser blot stablet oven på hinanden. I 1970 erne viste en række anatomiske studier imidlertid, at mange såkaldt lavere dyr også er i besiddelse af hjerneområder, der møder kriterierne for neokortex, herunder en præfrontal kortex (Uylings & Gruenewegen 2003). Det har vist sig vanskeligt, om ikke umuligt, at udpege visse hjerneområder som ældre end andre ved reference til evolutionært ældre dyrearter. Der er dog først og fremmest MacLeans tanke om en funktionel tredeling af hjernen, som er rendt ind i problemer. Nyere anatomiske og komparative undersøgelser af det limbiske system, den mediale temporallap og ikke mindst strukturen amygdala viser således, at det er fejlagtigt at omtale disse områder som homogene strukturer. Tværtimod er selv så tilsyneladende enkle strukturer som amygdala meget betydeligt sammensatte, både anatomisk og med hensyn til, hvordan de udvikler sig både fylogenetisk og ontogenetisk (Murray & Wise 2004, Swanson & Petrovich 1998). Det ville være langt mere korrekt at sige, at den herskende opfattelse blandt hjerneforskere i dag er, at hjernen bør anskues Nr PSYKOLOG NYT 23

5 Psykologi og neurovidenskab som en stærk integreret entitet. Selv om de mest basale funktioner nok er relativt specifikt lokaliserede i hjernen, involverer de fleste højereordens-funktioner et samspil mellem mange strukturer i forskellige dele af hjernen. Dette gælder ikke mindst de kognitive evner, vi opfatter som særligt menneskelige (se Skov, Wegener og Wiben 2005 for en række artikler om dette forhold). Skanningsforsøg, der har undersøgt etisk beslutningstagning, viser således, at limbiske strukturer interagerer med neokortikale strukturer, når vi beslutter os for, om en handling er rigtig eller forkert (Greene et al. 2004). Det samme er tilfældet med økonomisk beslutningstagning (McLure et al. 2004). Det er forbløffende, at Bentzen og Hart i deres artikel positivt omtaler Antonio Damasios forskning, eftersom netop Damasios teori om de såkaldte somatiske markører eksplicit understreger, at kropssignaler, amygdalaaktivitet og præfrontal alle indgår som nødvendige ingredienser i et integreret netværk, for at hjernen kan træffe socialt frugtbare beslutninger. Bryder netværket ned, således at de forskellige dele ikke længere er i kontakt med hinanden, udvikles som oftest asocial adfærd (Damasio 1994). Ligeledes har det vist sig, at forskellige dele af hjernen spiller en rolle i emotionel bearbejdning. På baggrund af skanningsstudier, læsionsstudier af dyr og neuropsykologiske undersøgelser tegner der sig et billede af, at emotionelle reaktioner bygger på en række forskellige strukturer (herunder, som vi har nævnt, amygdala, hypothalamus, insula, striatum og den 24 PSYKOLOG NYT Nr

6 orbitofrontale kortex). Hver især anses de for at spille forskellige roller i den emotionelle processering. For det første finder man en proces, hvor situationer bliver vurderet for deres emotionelle betydning, dvs. hvor vigtig informationen er for organismens velbefindende en proces, der antages primært at være relateret til aktivitet i amygdala. For det andet er der strukturer, som producerer en reaktion på et inputs emotionelle betydning. Forskerne mener, disse strukturer omfatter hypothalamus, insula og striatum. Endelig rummer hjernen strukturer, der udøver en vis kontrol over de emotionelle reaktioner, som fx kan dæmpe eller forhindre en reaktion, hvis den eksempelvis er uacceptabel i forhold til de sociale omgivelser. Denne funktion anses for at være relateret til de såkaldte orbitofrontale, kortikale områder. Samlet set peger dette billede på, at den emotionelle hjerne MacLeans limbiske system i sig selv er et integreret netværk af specialiserede enheder, hvis normale funktion forudsætter hele netværket af subkortikale og kortikale strukturer. At opfatte MacLeans gamle teori som dækkende for vores aktuelle viden om hjernens indretning er derfor dybt misvisende og problematisk. Fra neurovidenskab til psykologi Den problematiske opdeling af hjernen i tre systemer hos MacLean fører hos Bentzen og Hart til en lige så problematisk opdeling af psyken i tre adskilte bevidsthedsniveauer. Bentzen og Harts grundpåstand synes at være, at fordi vi har tre niveauer i hjernen, består personligheden tilsvarende af tre lag med hver sin tilhørende bevidsthed. De hævder, sådan som vi forstår det, at disse tre bevidstheder lever hver deres liv, uden det store kendskab til hinanden og med skiftende kontrol over kroppen, alt afhængig af omgivelsernes input. De nævner fx, hvordan den ene af forfatterne har oplevet, at jeg-bevidst heden kan slukkes, hvis organismen udsættes for fare, således at reptilbevidstheden momentant overtager styringen af kroppen. De skriver også, at vores normale bevidsthed opfatter hjernestammens bevidsthedsprocesser som noget der sker af sig selv (p. 19). Selv hvis vi for et øjeblik godtager MacLeans misvisende og problematiske tredeling, ville det alligevel aldrig følge, at det psykiske ligeledes skulle være tredelt. Bevidsthed defineres almindeligvis på en af to måder. Enten som mere eller mindre synonym med eksplicit viden (Jeg er bevidst om, at det regner, betyder: Jeg ved, at det regner) eller som synonym med oplevelse. Endvidere opererer man i fx klinisk neuropsykologi og neurologi med begrebet bevidsthed som en tilstand, om hvorvidt en patient på et givent tidspunkt er vågen, klar og i stand til at kommunikere. For at have en oplevelse er eksplicit viden imidlertid hverken en forudsætning eller en tilstrækkelig betingelse, der er herimod tale om en direkte erfaring med det pågældende. En farveblind kan fx have eksplicit viden om, at hans skjorte er blå uden at opleve den som sådan. Uanset på hvilken af disse måder man forsøger at fortolke Bentzen og Harts begreb om bevidsthed, forekommer det imidlertid vanskeligt at forstå, hvordan det kan være tredelt. Især forekommer det ikke indlysende for os, hvorfor man ikke bare siger, at ét og samme subjekt har forskelligt oplevelsesindhold i sin (ene) bevidsthed, i stedet for skille dette ad i tre forskellige oplevelsesniveauer. Tilsvarende virker det direkte fejlagtigt Nr PSYKOLOG NYT 25

7 at hævde, at der skulle eksistere tre former for eksplicit viden, som kan henføres til specifikke områder i hjernen. Eksplicit viden har sit eget neuronale grundlag og ikke tre forskellige lokaliseret i hver sin del af MacLeans tre systemer. Psykologi og neurovidenskab Psykologi og neurovidenskab Forholdet mellem det psykologiske og det neurovidenskabelige er et kontroversielt teoretisk spørgsmål, der ikke her skal diskuteres i stor detaljeringsgrad. Dog skal det understreges, at vi tager afstand fra en opfattelse af psykologi som et samlet teoretisk domæne, som tillader isolation fra andre vidensdomæner. Alle større moderne teoridannelser om forholdet mellem hjerne og psyke regner det for et for længst etableret faktum, at psykologiske processer er baseret på og er i nær samhørighed med hjerneprocesser. Hvor dette ikke nødvendigvis burde indebære, at enhver psykolog ser det som sit personlige ansvarsområde at have et detaljeret kendskab til hjerneprocesser, bør forholdet mellem neurovidenskab og psykologi dog anerkendes som betydningsfuldt i en sådan grad, at når man vælger at udtale sig om forholdet, da bør det gøres på baggrund af et studie af nyere forskning. Psykologer er i dag en væsentlig faggruppe i studiet af hjernen, og adskillige kapitler i bøger om nyudviklingen inden for neurovidenskab såvel som artikler i neurovidenskabelige tidsskrifter beskæftiger sig i dag med undersøgelsen af psykologiske fænomener med neurovidenskabelige metoder. Denne artikel, for eksempel, er i høj grad baseret på dette krydsfelt, og det er vores personlige opfattelse, at psykologer bør hilse disse relative nyudviklinger meget velkomment. Det må således for vore fagfæller fra blandt andet neurovidenskabelige discipliner synes besynderligt, at der blandt psykologer i så langt højere grad end andre steder florerer tilsyneladende uigennemtænkte pseudoteorier om, hvorledes psykologiske fænomener bedst relateres til hjerneprocesser. Således er det vor opfattelse, at psykologer bør deltage aktivt i udviklingen af og læsning af resultater fra moderne neurovidenskabelige teorier, sådan som det interdisciplinære arbejde i dag tillader, eller bør afholde sig fra at udtale sig på utilstrækkeligt grundlag. Morten Overgaard, cand.psych., ph.d., forsker ved Hammel Neurocenter. Thomas Z. Ramsøy, cand.psych.aut., ph.d.-studerende, Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonnans Martin Skov, cand.mag., neuroæstetiker, forsker, Dansk Videnscenter for Magnetisk Resonnans 26 PSYKOLOG NYT Nr

8 Litteratur Dalgleish, T. (2004): The emotional brain. Nature Reviews Neuroscience 5: Damasio, A. (1994): Descartes Error. New York: Putnam. Deacon, T.W. (1997): What makes the human brain different? Annu. Rev. Anthropol. 26: Eichenbaum, H. (2004): Hippocampus: cognitive processes and neural representations that underlie declarative memory. Neuron 44 (1): Greene, J., Nystrom, L., Engell, A., Darley, J. & Cohen J. (2004): The neural bases of cognitive conflict and control in moral judgment. Neuron 44: LeDoux, J. (1996): The Emotional Brain. The Mysterious Underpinnings of Emotional Life. New York: Touchstone Books. MacLean, P.D. (1949): Psychosomatic disease and the visceral brain : recent developments bearing on the Papez theory of emotion. Psychosomatic Medicine 11: MacLean, P.D (1952): Some psychiatric implications of physiological studies on frontotemporal portion of limbic system (visceral brain), Electroencephalography and Clinical Neurophysiology, Suppl., 4, 4, MacLean, P.D. (1990): The triune brain in evolution. New York: Plenum. McClure, S., Laibson, D., Loewenstein, G. & Cohen, J. (2004): Separate neural systems value immediate and delayed monetary rewards. Science 306: Murray, E.A. & Wise, S.P (2004): What, if anything, is the medial temporal lobe, and how can the amygdala be a part of it if there is no such thing? Neurobiology of Learning and Memory 82: Papez, J.W. (1937): A proposed mechanism of emotion, Archives of Neurology and Psychiatry, 38, Preuss. T. (2004): What is it like to be a human? In M. Gazzaniga (red.): The Cognitive Neurosciences III. Cambridge, MA: MIT. Rilling, J.K. & Insel, T.R. (1999): Evolution of neocortical size and gyrification in hominids: evidence from comparative neuroanatomy, American Journal of Physical Anthropology Suppl. Semendeferi, K. & Damasio, H. (2000): The brain and its main anatomical subdivision in living hominoids using MRI. J. Human Evolution 38: Semendeferi, K. et al. (2001): Prefrontal Cortex in Humans and Apes: A Comparative Study of Area 10. Am. J. Physical Anthropology 114: Semendeferi, K., Lu, A., Schenker, N., Damasio, H. (2002): Humans and great apes share a large frontal cortex. Nature Neuroscience 5: Skov, M., Wegener, J. & Wiben, T. (2005): Følelser og kognition. København: Museum Tusculanum Press. Swanson, L.W. & Petrovich, G.D. (1998): What is the amygdala? Trends in Neurosciences 21: Uylings, H.B., Groenewegen, H.J. & Kolb, B. (2003): Do rats have a prefrontal cortex? Behavioural Brain Research 146(1-2): Nr PSYKOLOG NYT 27

9 KOMMENTAR TIL Psykologi og neurovidenskab Kurt Lewin har engang udtalt: Der er intet så praktisk som en god teori. Inden for alle videnskaber er der et vildnis af data, som vi må ordne for at kunne organisere vores iagttagelser af virkeligheden, der ellers ville være ubegribelige. Teoridannelser er en for udsætning for at skabe orden, men de må ikke forveksles med virkeligheden de er kun landkortet, ikke landskabet. Når vi vælger at benytte Paul MacLeans model af the triune brain, skal den netop forstås som en model eller et oversigtskort, ikke et polaroid af hjernen. Vi er ganske bekendt med kritikken af MacLeans teori og hans begreb om et limbisk system som et følelsesorganiserende område, og vi er også klar over, at mange inden for neurovidenskaben tager afstand fra den. Ikke desto mindre er modellen almindeligt anvendt i det sidste årtis udgivelser både om PTSD og om hjerne, bevidsthed og psykoterapi (jf. fx van der Kolk et al., 1996, Scaer, 2001, og Cozolino, 2002). I den forbindelse vil vi citere professor i psykobiologi Jaak Panksepp: Selv om den tredelte hjerne i det store og hele er en didaktisk simplificering fra et neuroanatomisk synspunkt, er det et informativt perspektiv. Der synes at have været relativt lange stabilitetsperioder i hvirveldyrenes hjerneevolution, efterfulgt af eksplosive udvidelser. De tre evolutionære strata af pattedyrhjernen reflekterer denne progression (Panksepp, 1998, p. 43). Læsere, der ønsker at få lidt bedre overblik over MacLeans teori, kan finde en kort, respektfuld historisk oversigt og en diskussion af styrker og svagheder ved modellen hos LeDoux: The Emotional Brain, 1996, p Gennem vores læsning af de sidste årtiers hjerneforskning kan vi konstatere, at neurovidenskaben er lige så modsætningsfyldt og til tider usammenhængende som mange psykologiske teorier, og ikke meget er endnu fuldt valideret viden. Fx findes der mange forskningsartikler om amygdala, hippocampus, orbitofrontal cortex og dorsolateral cortex, som for en stor dels vedkommende er indbyrdes uenige. Som mange andre forfattere mener vi, at MacLeans model Den kritik, som den foregående artikel indeholder, er blevet forelagt Marianne Bentzen og Susan Hart. Psykolog Nyt bringer her deres kommentarer. udmærket kan bruges som en teoretisk konstruktion til at beskrive den hierarkiske hjerne. Denne konstruktion har været et godt navigationsapparatur for os, og vi er helt indforstået med, at vores kritikere foretrækker en anden model, som de generøst beskriver, og som vi faktisk finder inspirerende. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger på vores artikel, hvilket for os illustrerer, at også danske professionelle finder perspektivet nyttigt. Mange steder drager vores kritikere os til indtægt for faglige synspunkter, som vi ikke genkender eller har givet udtryk for; fx i deres kritik af vores bevidsthedsbegreb. Ligesom vores kritikere mener vi ikke, at hjernen består af adskilte strukturer, men at hjernens strukturer er dybt integrerede og ikke kan adskilles, hvilket LeDoux så udmærket redegør for. Det mente MacLean i øvrigt heller ikke, idet han var fuldt ud klar over, at kredsløbsforbindelserne og strukturerne var massivt forbundne. Vi er dog af den overbevisning, at hjernen også fungerer hierarkisk, og inspireret af Luria at præfrontal cortex er the final common path i den menneskelige bevidsthed, hvilket er noget ganske andet end det, forfatterne tager os til indtægt for, nemlig at kognition er lig med præfrontal cortex. Pauls navneforandring til Peter burde naturligvis aldrig være sluppet igennem vores korrekturlæsning, det er, som vores kritikere skriver, sløset. Vi tror dog, at både han og musikeren Peter MacLean ville tilgive os forbytningen. Med hensyn til udviklingen af MacLeans teori er den, som vores kritikere påpeger, skabt over en længere periode, faktisk tre årtier, og det har vi ganske rigtig ikke været særlige præcise omkring. 28 PSYKOLOG NYT Nr

10 Referencer Cozolino, L. (2002): The Neuroscience of Psychotherapy. W.W. Norton & Company, New York. LeDoux, J. (1996): The Emotional Brain. Touchstone, New York. Scaer, R.C. (2001): The Body bears the Burden. The Hawthorn Press, Binghamton. Van der Kolk, B., Mcfarlane, A.C., Weisaeth, L.(ed)(1996): Traumatic Stress. Guilford Press, New York. Panksepp, J. (1998): Affective Neuroscience. The Foundations of Human and Animal Emotions. New York. Oxford University Press. MacLean havde faktisk først færdigudviklet sin teori om the triune brain i 1970 (jf. LeDoux, 1996, s. 98). Igennem 1970 erne og 1980 erne elaborerede han videre på sin teori og udgav den først i bogform i 1990 under navnet The triune brain in evolution: Role in paleocerebral functions. Om en teori, dannet mellem er nyere, er vel ret beset en smagssag, men vi er bestemt lydhøre over for det synspunkt, at der sker så store kvantespring i udviklingen af neurovidenskaben, at perioden også er ved at være gamle dage. Vi er ganske klar over, at vi ikke behandler neurovidenskaben med den eksakthed, som retteligt tilkommer den, men hensigten med artiklen var jo også et andet, nemlig at give en ny indfaldsvinkel til psykoterapi. Den var tænkt som en teoretisk konstruktion inspireret fra neurovidenskaben (selv om det måske er en fraktion af neurovidenskaben, som vores kritikere ikke bryder sig om), som kan benyttes i forbindelse med psykoterapi og behandling. Flere års undervisning af psykologer, psykoterapeuter, pædagoger, psykiatriske behandlingsteam og andre professionelle har lært os, at det er de enkle landkort og de grove opdelinger, der er første skridt til forståelse og nye ideer og handlemuligheder. Introduktionen af specifikke cortikale og subcortikale funktioner samt neurale netværk kommer lidt senere i indlæringsprocessen. Vi er kede af, især på dette spinkle grundlag, at blive kaldt uigennemtænkte og pseudovidenskabelige og uden dybtgående viden om hjernens neuroanatomi og funktion. Den slags domme fører sjældent til en frugtbar debat, tværtimod ofte til grøftegraveri. Denne samtaleform er ikke nogen god måde at byde integrative tiltag velkommen på. Det må være muligt at behandle hinanden ordentligt hen over uenighederne. I lyset af beskyldningerne finder vi det relevant at oplyse, at artiklens ene forfatter, nemlig klinisk psykolog Susan Hart, har viet de sidste 12 år af sit liv på at sætte sig ind i den nyere hjerneforskning og sammenholde den med udviklingspsykologiske teorier. En disciplin, hun i øvrigt kalder neuroaffektiv udviklingspsykologi. Dette udgiver hun en bog om til maj på Hans Reitzels Forlag med titlen Hjerne, Samhørighed, Personlighed, og endnu en bog udkommer til januar ud fra samme teoretiske model med titlen Betydningen af samhørighed. I hver af disse to bøger er der ca. 20 siders referencer til den nyere hjerneforskning tekster, der ikke alle deler synspunkt med vores kritikere, selv om der er et påfaldende sammenfald med flere af de forskere, som vores kritikere benytter som reference. Susan Harts bøger bliver i øvrigt gennemlæst af en professor i anatomi og neurobiologi, som tager stilling til sandsynligheden af bøgernes hypoteser. Der er naturligvis meget mere vi kunne reflektere over i forbindelse med vores kritikeres indlæg. Det vil vi undlade, da det ikke er en ny artikel, vi skal skrive. Vi vil dog gerne fastslå, at vi meget gerne vil gå i dialog (vi mener faktisk også, at vi har noget at byde på), da det skærper og udvikler teoriansatserne, som gerne konstant skal være under udvikling. Denne dialog er helt nødvendig i enhver integrationsfase. Blot mener vi, at dialog næres bedst ved en kombination af et sobert grundlag og et ordentligt samtaleklima. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at vores kritikere er dygtige nok til i deres egen ret at skrive en artikel. Vi ser frem til, at de allierer sig med en eller flere praktiserende psykologer, og beskriver de formodentlig mere nøjagtige arbejdsmodeller, som er nyttige i deres formidling af neuropsykologisk forståelse til den meget store gruppe af behandlere, der i disse år både savner og beder om det. Marianne Bentzen & Susan Hart Nr PSYKOLOG NYT 29

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

dirigent Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens Det er

dirigent Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens Det er Interview Af Anne-Lise Christensen Hjernens dirigent Den kendte amerikanske neuropsykolog Elkhonon Goldberg var tidligere i år i København for at præsentere sin nye bog. Anne-Lise Christensen mødte ham

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling

Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling Anmeldelse: Glimrende bog om tics og Tourettes syndrom i fin formidling Af Flemming André Philip Ravn, lektor i psykologi Publiceret 24. august 2014. Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

Læs mere

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi Personlighedsudvikling og Psykoterapi interventioner til nærmeste udviklingszone 2017 med mulighed for certificering v/ Marianne Bentzen & Susan Hart Den 1-årige efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

MOTIVATION. ASF og Motivation 20-09-2013. Asperger Personale Træf 19.09.2013

MOTIVATION. ASF og Motivation 20-09-2013. Asperger Personale Træf 19.09.2013 2 3 ASF og Motivation Asperger Personale Træf 19.09.2013 Christian A. Stewart Ferrer Specialpsykolog i klinisk børnepsykologi Specialpsykolog i psykoterapi Cand.pæd.psych. (aut.), cand.mag., fhv. lektor

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hjerne, kønsdrift og demens

Hjerne, kønsdrift og demens Hjerne, kønsdrift og demens Albert Gjedde PET-center og CFIN Århus Universitetshospital albert@gjedde.nu Hjerneforskeren Paul D. MacLean udnævnte i årene efter 2. verdenskrig det limbiske system til at

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk YOGA HEART MIND MINDFULNESS MEDITATION COMPASSION BODY Målet med mindfulnesstræning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015 Børn og traumer METAsundhed Maj 2015 Susan Hart, psykolog Marianne Bentzen, kropsterapeut Den 3-delte hjerne, - MacLean, 1990 Reptilhjernen/hjernestammen Det limbiske system/følehjernen Cortex/Tænkehjernen

Læs mere

Hjerneskadecentret Stress og hjernen

Hjerneskadecentret Stress og hjernen Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere