Lene Skovbo Heckmann

Transkript

1 Lene Skovbo Heckmann

2 Lene Heckmann; Lærer, forfatter og selvstændig konsulent i Danmark og Norge Læs mere på Eller på

3 At få en viden om klasseledelse At fa konkrete værktøjer At fa bekræftet/bevidstgjort egen god praksis

4 Den 16. november 2012 kl Velkomst og intro 2. Rammesætning af begrebet 3. Hvad siger den nyeste forskning? 4. Gode relationer og det tydelige lederskab 5. Den gode time 6. Tjek ud

5 1) 2 min: Alene - Hvad ved du om Klasseledelse? - Hvad ønsker du at vide mere om og hvorfor har du valgt netop dette kursus? 2) 5 min: To sammen - Hils på hinanden og fortæl om jeres viden og ønsker

6 Det handler om den professionelle voksnes evne til at skabe et inkluderende læringsrum, hvor læreren gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus.

7 Management Det instrumentelle fx konkrete værktøjer og tips og tricks - At gøre det rigtigt! Leadership Det relationelle fx aktiv involvering af eleverne i undervisningen -At gøre det rigtige! Klasseledelse er både udøvelse af management og leadership

8

9 Tænkemåde A Tænkemåde B - Lineær tænkning - Reparation - Optaget af personen - Fokus på fortiden - Fortolkninger - Mangelsyn - Ad hoc løsninger - Cirkulær tænkning - Læring og udvikling - Optaget af relation - Fokus pa her og nu - Beskrivende observationer - Ressourcesyn - Systematisk arbejde

10 Hvornår anvender du tænkemåde A? Hvornår anvender du tænkemåde B? - Hvorfor?

11 Skolens klasseledelses praksis Teamets klasseledelses praksis Den enkelte lærers klasseledelsespraksis

12 Praksis Private antagelser, synsninger, tro og erfaring Forskning og teori

13 Analyse udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DPU) på bestilling af Kunnskapsdepartementet, Oslo Hvilke kompetancer kan genenm effektstudier pa vise at bidrage til læring hos børn og unge i førskole og skole? 70 studier var med i analysen. Hovedkonklusionen lyder: Den professionelle voksen skal besidde flg. 3 kompetencer: - Relationskompetence - Ledelseskompetence - Didaktisk kompetence Kilde: Dansk Clearinghouse, 2008

14 John Hattie, New Zealander har brugt 15 år på at samle sin forskning, som handler om at undersøge hvilke faktorer, der giver størst effekt i forhold til elevers læringsudbytte. Kilde: J. Hattie, 2009, Visible Learning

15 John Hattie bygger på og opsummerer 800 metaanalyser baseret på studier med 83 millioner elever fra 4-20 år 138 faktorer som er opstillet i en prioriteringsliste efter hvilke, der har størst effekt Kategoriseret efter tilknytning til: Skolen, Læreren, undervisningsmetoder, eleven, hjemmet eller curricula Alle resultater er udtrykt i effektstørrelser knyttet til elevens læring 0,00-0,19 : Ingen effekt : Lille effekt : Middel effekt > 0.60 : Stor effekt Kilde: J. Hattie, 2009, Visible Learning

16 Hvilke områder tror du har den største effekt i forhold til at øge læringsudbyttet? Prioriter dem! Tests Forældre støtte Tydelighed og struktur i undervisningen Formativ vurdering Lektier Relationen mellem læreren og eleven Egenvurdering Skolens økonomi Feedback Lærerens fag-faglige kundskaber (ud over mindste krav) Kilde: John Hattie

17 Hvilke refleksioner giver Hatties forskning anledning til? - Hvorfor?

18 Relation: Et længerevarende forhold, der er udviklet over tid. Relationen består af interaktioner plus erindret historie om tidligere interaktioner Kilde: Grethe Kragh-Mûller

19 Kilde: Henning Rye, Norge

20 Håndhilse Ved opstart og afslutning hilses der på alle elever ved at give hånd!

21 Børn gør det rigtige, hvis de kan! Det er ikke fordi børn ikke vil deltage, høre efter, lære nyt, overholde reglerne osv. Det er fordi de ikke kan! - Hvad skal der så til for at de kan? Kilde: Ross Grene, USA

22 Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. En lærer stiller en række spørgsmål til klassen. Per, der er elev, oplever situationen som utryg. Pers ønske er, at de andre elever ikke skal opleve, at han ikke kan svare. Pludselig vælter Per bag over med stolen og river en anden elev med i faldet. Der opstår latter og uro. Læreren holder op med at spørge og forsøger at genoprette roen. Det er lærerens ansvar at forsøge at forstå de bagvedliggende årsager til, at børn handler som de gør! Kilde: Thomas Nordahl, Norge

23 Nærvær Distance

24 Signe Eva Hanne Lotte Mette Nærvær Torill Ida Lena Distance Gunnar Hassan Emil Terje Mads Ole Matias

25 1. Debat i teamet om hvad der kendetegner en god relation 2. Opstil kriterier for - Den gode relation - Den mellem relation - Den dårlig relation 3. Lav relationsskema alene 4. Lav relationsskema for teamet 5. Lav en fælles handlingsplan for 2-3 fokusbørn

26 Albert Malene Farhang Oliver Michelle Michael Clara Mette Christin Jacob Emil Sofie Rikke Anton Marie Felicia Martin Julie Casper Mikkel Heba Ida GOD RELATION MELLEM RELATION DÅRLIG RELATION

27 Relationskortlægning Prikundersøgelse Klasse: 5.b Team: Mellemtrin B Dato: God relation Mellem relation Dårlig relation TOM: ingen relation Lene Heckmann Helle Petersen Karina Schultz Sten Jensen Morten Skou Albert Albert Andrea Mette Anilla Anton Casper Christin Clara Emil Farhang Felicia Heba Ida

28 Periode Fokus elev Handlinger Lærer/ pædagog ansvarlig Uge Mette Ros og opmuntring Starte timen med en positiv kommentar Alle Emil Albert Elev-samtale og derefter lave en handlingsplan sammen Give muligheder for at han kan hjælpe fx med at kopiere, lave dagens program, protokol m.m. Succesoplevelser! Lene Sten / alle Evaluering på teammøde uge 51 Hvad har fungeret godt? Hvordan reagerer eleverne? Hvilken betydning har det for eleven/ klassen? Hvad skal vi gøre mere af/ mindre af?

29 - Hvad gør du for at skabe gode relationer til eleverne? - Er der elever du har en bedre relation til end andre hvorfor?

30 Jane og Louise 9. kl. en god lærer: Det er jo en som ba de kan sætte os på plads og lytte til os. Rosa i 4. kl.: Det er en, der ikke flipper ud over noget og det er en man kan stole på og en man godt kan forsta. Soma 2. kl.: Lidt sød og lidt ond, som Tove Hansen.

31 Privat -Egne behov Kærlighed, meninger, følelser, lyst, subjekt m.m. Professionel -Andres behov Viden, effektivitet, faglighed, planlægning, objekt m.m. Personlig -Egne/Andres behov Argumenter, refleksioner, empati, subjekt-objekt m.m. Kilde: Per Fibæk Laursen

32 Spejler bevægelse Spejler følelser Kilde: Daniel Goleman, New York

33 Ydre styring/ ydre struktur Indre styring/ Indre struktur

34 - Beskriv din egen ledelsesstil - Hvordan tror du eleverne ville beskrive dig?

35 Timen skal være formet som en haj: - Den skal have et hoved med et godt bid, en god fyldig krop, og en hale med smæk i! Kilde: Hattie, Meyer, Nordahl, Hermansen

36 Positiv opmærksomhed Timen starter til tiden Udfordringer til alle elever Variere og foretage skift Tydelige forventninger, regler og rutiner Oprydning Tydelig plan og mål Gode beskeder Vurdering som en del af undervisningen Opsummering, afslutning og perspektivering Kilde: Hattie, Meyer, Nordahl, Hermansen

37 - Hvordan ser dine time ud? - Hvorfor?

38 Forstyrrende elevadfærd er for det meste ikke bevidst tilsigtet Der er oftest et af tre motiver på spil Slippe ud af kedsomhed Kommunikere Skaffe sig opmærksomhed Eleverne har brug for tryghed og tydelighed i spørgsmål om adfærd Kilde: Gert Lohman

39 Den faglige indsats og den sociale adfærd, den voksne vælger at give opmærksomhed, har en tendens til at gentage sig Undersøgelser viser, at uønsket adfærd som larm, uro og forstyrrelser får op til 15 gange så meget opmærksomhed end den positive adfærd Kilde: Webster Stratton

40 Det vil sige fem gange så meget ros, opmuntring og bekræftelse af ønsket adfærd som irettesættelser og brug af konsekvenser Kilde: Webster Stratton

41 I en velfungerende klasse gives der ca. 35 beskeder i løbet af en halv time Når det ikke fungerer stiger antallet til ca. 60 beskeder Selv om at antallet af beskeder stiger betyder det ikke, at eleverne lærer mere! Der bør arbejdes med at reducere antallet af beskeder Gode og effektive beskeder

42 1) Gives, når læreren har elevernes opmærksomhed 2) Er korte og enkelt formuleret 3) Er specifikke, så de angiver, hvad der er ønsket adfærd 4) Støttes af visuelle hjælpemidler eller demonstreres af læreren 5) Er givet i en venlig og tydelig tone, og følges op med ros og opmuntring, når de bliver fulgt 6) Gives ikke i form af spørgsmål? Besked signal fx: Læreren siger 123 Og eleverne siger i kor: Nu kommer der en besked Nu er det frikvarter, men husk, at I ikke skal løbe ud før, at i har ryddet op Pak tasken, sæt stolen pa plads og gå stille og roligt ud til frikvarter Vil I være søde at finde en blyant frem? Jeg vil have, at I finder en blyant frem

43 Hvor godt har jeg forklaret beskeden?

44 - Hvordan arbejder du selv med den positive opmærksomhed? Hvordan arbejder jeg med den positive opmærksomhed? Retter jeg fokus på det eleverne skal gøre, eller det de IKKE skal gøre? Hvordan giver jeg gode beskeder?

45 Fire trin for at lære nye procedurer 1. Forklare 2. Øve 3. Understøtte og styrke proceduren med henblik på at skabe rutine 4. Fejre

46 Find din plads HUSKAT Find bøger og penalhus frem Kig op og vær stille

47 Huskat Jeg kan finde min plads Jeg kan finde bøger og penalhus frem Jeg kan kigge op og være stille Jeg øver mig på Navn: Dato:

48 Huskat Jeg kan finde min plads Jeg kan finde bøger og penalhus frem Jeg kan kigge op og være stille Jeg øver mig på At være stille når vi skal starte timen op Navn: Dato:

49 Mine læringsforudsætninger Navn: Dato: Læringst ank Klasse: Jeg har kigget på læringstanken, og jeg synes, at følgende ting er vigtige for, at jeg kan lære mest muligt: der er er arbejdsro - jeg stiller spørgsmål - jeg løser og laver opgaver sammen med andre - jeg overholder aftaler - der er orden - timen starter til tiden - jeg kan få hjælp af mine kammerater - jeg kan få hjælp af læreren - vi kan samarbejde - jeg selv er aktiv i timerne - jeg lytter til mine kammerater - jeg kender mine stærke sider - jeg kender dagens program Jeg vil få sværest ved: Jeg vil derfor gøre følgende.: Jeg har brug for hjælp til:

50 6.A Læringstank 1. Alle skal komme til tiden 2. Der skal være arbejdsro 3. Vi skal holde orden 4. Vi skal kunne samarbejde 5. Vi skal bruge et positivt sprog Dato:

51 Jeg kan lytte aktivt Jeg kan tage ansvar Jeg kan samarbejde Jeg kan dele Jeg kan respektere andres ideer Jeg kan sige min mening Jeg kan stille spørgsmål Jeg spørge om hjælp

52 Tipsplakat 1 Når du skal komme til tiden: Stå op og gå hjemmefra i god tid Læs ugeplanen Pak tasken aftenen før Tjek klokken i fællesrummet/ur/mobil Tipsplakat 2 Når der skal være arbejdsro: Vær klar før timen starter Vær stille når du går ind Ræk fingeren op, hvis du har spørgsmål Gå stille til fællesbordet Læs dagens program på tavlen Tipsplakat 3 Når du skal holde orden: Ryd op efter dig selv! Pas på tingene Husk at følge job-hjulet Fortæl hvis der er noget der mangler Tipsplakat 4 Når du skal kunne samarbejde: Lyt til de andre Kom gerne med forslag Hjælp hinanden Alle skal være med Del med hinanden Det er OK at være uenig Tipsplakat 5 Når du skal bruge det positive sprog: Brug ord og udtryk som: god dag, ha det godt, hyggeligt at se dig, vær sa venlig, tak, ja tak, nej tak, og så videre så ofte du kan. Brug jeg-budskaber Tænk på dit kropssprog

53 Fælles vurdering i klassen Vi er gode til XX Vi skal øve på XX Vi er gode til: At komme til tiden At bruge det positive sprog At holde orden Vi øver på: At samarbejde At der er arbejdsro Egenvurdering Kan, kan næsten, kan ikke endnu

54 Vurdering af klassens TIPS Egenvur dering Lærervur dering J J J J J J 1. Jeg kan komme t il t iden 2. Jeg kan være rolig 3. Jeg kan holde or den 4. Jeg kan samarbej de 5. Jeg kan bruge et posit ivt sprog Begrundelse: Jeg vil øve mig på: Sådan vil jeg fejre det: Navn: Dato:

55 - Hvordan arbejder du med at lære elever god adfærd? - Hvilke værktøjer kunne evt. være aktuelle at tage med til egen praksis?

56 Undervisning om undervisningen - Hvad lærte jeg sidst? - Hvad skal jeg lære i dag? - Hvad skal jeg lave? - Hvordan (og hvad) skal jeg vurdere?

57 Tjek ind -Kan bruges som repetition og som en synliggørelse af elevernes tidligere læring. -Den kan laves mundtligt eller skriftligt. -Eleverne kan fx på post it i starten af timen skrive 3 ting ned, som de lærte i sidste time, eller de husker bedst. Dette kan gøres alene eller i grupper. Alle huskekortene samles ind, og de sættes op på tavlen. Hefter kan de evt. kategoriseres så eleverne kan få et bilede af, Hvor de er i forhold til målet og derved samtale om, hvad der er næste skridt.

58 Det VED jeg Meningsfuld undervisning: At bygge bro til elevernes forhåndsviden Det ØNSKER jeg at vide Nye mål Det har jeg LÆRT Refleksion over egen læreproces

59 Dagens program hvor indholdet for dagen/timen tydeliggøres

60 1) Fællestid Mandag den 03. april 2011 Dansk 2) Arbejde med fabler SKAL: - s. 23 i aktivitetsbog KAN: - X-tra dansk - boglaboratoriet Jeg kan forklare, hvad en fabel er 3) Oprydning 4) Fælles opsamling

61 Mandag den 25. november 2010 Fysik 1) Fælles oplæg - 15 min 2) Gennemgang af forsøg 10 min 3) Udførelse af forsøg i grupper 45 min 4) Oprydning, opsamling og lektie 15 min Radioaktivitet - Hvad er forskellen på Alfa, beta og gammastråling?

62 Mandag den 25. november 2010 Fysik VIGTIGE BEGREBER - Neutroner - Stærk/svag kernekraft - Nuklider - Isotoper - Ioniserende stråling - Baggrundsstråling - Halvveringstid Radioaktivitet - Hvad er forskellen på Alfa, beta og gammastråling?

63 Begrebsskema Navn: Dato: Emne: Jeg ved ikke, hvad ordet betyder Jeg har hørt ordet før Jeg tror, jeg ved, hvad ordet betyder Jeg ved hvad ordet betyder og kan med egne ord forklare det Ioniserende stråling Nuklider Stærk/svag kernekraft Baggrundsstråling Halvveringstid Neutroner Isotoper

64 - Hvordan starter du dine timer op? - Er der noget du ønsker at gøre mere/mindre af?

65 Det kan ikke påvises, at én undervisningsmetode er bedre end en anden, men der er belæg for, at eleverne motiveres, når organisationsformerne og -metoderne varieres. Det er blandingen, der gør det! Kilde: Hattie, Meyer

66 Læreren taler for meget! Forskningen har vist at taletiden har en tendens til at være fordelt på flg. måde: Læreren taler 2/3 af tiden Eleverne taler til sammen 1/3 af tiden (heraf drengene 2/3 og pigerne 1/3) Kilde: Per Fibæk Laursen, DK

67 Læringspyramiden Efter Bethel, forskningscenter i USA Læringsudbytte angivet i % Foredrag 5 % Læse 10 % Brug af auditive/ visuelle hjælpemidler 20 % Praktisk demonstration 30 % Gruppe diskussioner 50 % Arbejde i praksis 75 % Undervise andre 90 %

68 Det at stille spørgsmål i klassen er en del af den daglige undervisning. Det kan bruges til at: - Repetition - Til at læreren kan undersøge elevernes viden og derefter justere sin undervisning - Til at fremme elevernes refleksion Gode spørgsmål er kendetegnet ved: 1. Åbne spørgsmål 2. God tid til at svare (10 sek.)

69 Hvad er arealet af et kvadrat, hvor siden er 9 m? Hvis svaret er 81 m2, hvad kunne spørgsmålet så være?

70

71

72 - Hvordan varierer du dine timer?

73 Hvad har du lavet? Hvad har du lært? Hvad skal du huske til næste time, næste gang m.m.?

74 Super arbejdsindsats Koncentreret fokus God arbejdsindsats Fokus Lav arbejdsindsats Vanskeligt at holde fokus

75

76 Formålet med logbogen er at lære eleverne at reflektere over egen læring, samt lære at vurdere sig selv Logbogen kan indeholde mål og beskrivelse af, hvad man har lært Der kan skrives logbog efter hver time i nogle fag eller som en fast rutine når dagen slutter. Nogle vælger at skrive logbog til start og til slut i et forløb. Der kan fx tegnes eller indsættes digitale billeder i logbogen

77

78 Vi evaluerer: To st j erner og et ønske Skema som eleven kan bruge til at evaluere sit eget arbejde. Her skrives to ting som er gået rigtig godt og en ting, som der fortsat skal arbejdes på. Denne metoder kan også bruges, når eleverne evaluerer/vurderer hinanden. Navn Dat o Fag/ opgave

79 Pas-kontrol Læreren står i døren og når der takkes af, så stilles der et spørgsmål til eleven. Nogen fanges ind og andre går fri

80 Tjek ud -Dette bruges som en opsummering af timen og som en hjælp til, at læreren kan undersøge hvad eleverne har lært og justere sin undervisning herefter. -Eleverne bliver bedt om at svare på et spørgsmål med relation til målet for timen og timens fagbegreber. Eleverne skal skrive deres svar på et kort/post it med navn, som skal afleveres til læreren. -Læreren kan herefter justere sin undervisningen, og næste time kan læreren starte med at samle op på svarene.

81 3 ting jeg har hørt 2 ting jeg har lært 1ting som jeg vil gøre i dette skoleår

82 Berkastet, Inger m.fl.: Relationsorienteret ledelse, Dafolo Hattie, John: Visible Learning, Taylor og Francis Ltd Hattie, John: Visible learning for teachers, Taylor og Francis Ltd Heckmann, Lene Skovbo & Villumsen, Karina Landsbo: Klasse- og læringsledelse En kopi- og arbejdsmappe, Dafolo Hermansen, Mads: Spilleregler i klassen, Akademisk forlag Jensen, Elsebeth m.fl.: Klasseledelse - Nye forståelser og handlemuligheder, Akademisk forlag

83 Lohmann, Gert: Klasseledelse og samarbejde analyser og handlemuligheder, Gyldendal Meyer, Hilbert: Hvad er god undervisning?, Gyldendal Moos, Leif & Krejsler, John (red.): Klasseledelse, Dafolo Nordahl, Thomas: Eleven som aktør, Hans Reitzel forlag Plauborg, Helle m.fl.: Læreren som leder, Hans Reitzel Sevje, Grete og Gustafson, Trine: Ti kjennetgen på god undervisning, Pedlex