SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION, JUNI 2004

Transkript

1 16. juni 2004/FIP Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon: Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION, JUNI 2004 De nyeste informationer om udviklingen i beskæftigelsen efterlader et noget sløret billede. På den ene side tyder nationalregnskabet(nr) på, at beskæftigelsen vendte allerede sidste år, og at der har været en fremgang ind i 1. kvartal 2004 på personer. På den anden side viser den seneste ATPstatistik en nedgang i beskæftigelsen i 1. kvartal 2004 på fuldtidspersoner. Som følge af problemerne med indarbejdelsen af en ny kilde opgør NR ikke længere den erhvervsfordelte beskæftigelse på kvartaler. Erhvervsfordelingen i ATP-statistikken frem til 1. kvartal 2004 peger imidlertid på en fortsat nedgang i beskæftigelsen inden for industrien. Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren er også faldet noget efter stigninger mod slutningen af Til gengæld ser det ud som om, beskæftigelsesudviklingen nu er vendt inden for de private serviceerhverv med fremgang for handel, restauration- og hotelvirksomhed samt forretningsservice. Det foreløbige NR viste en forholdsvis pæn vækst fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal Væksten blev trukket af den indenlandske efterspørgsel med et massivt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne. Ses bort fra lagerinvesteringerne, var BNP faldet med mere end ½ pct. Udenrigshandlen bidrager ifølge opgørelsen negativt til væksten i 1. kvartal. Store dele af eksporten ligger fortsat underdrejet, mens det ser ud som om, der er kommet gang i tjenesteeksporten (primært søfart). Der har været stigning i både vare- og tjenesteimporten i 1. kvartal, hvilket peger på, at en stor del af den øgede indenlandske efterspørgsel er blevet imødekommet med større import. En mekanisk fremskrivning af NR-tallene peger på, at væksten i 2004 bliver trukket af den indenlandske efterspørgsel (inkl. lagrene). Det store usikkerhedsmoment bliver bidraget fra udenrigshandlen, især eksportvæksten, og som det ser ud nu også i hvilket omfang, lagrene vil påvirke væksten. Indikatorerne for beskæftigelsen i de private erhverv er generelt positive og har ikke ligget på så højt et niveau siden starten af P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2004\samfundsøkonomisk.doc

2 2 SAMFUNDSØKONOMISK SITUATION JUNI 2004 Beskæftigelsen i Nationalregnskabet og ATP Med de foreløbige nationalregnskabs(nr)tal kom samtidig det første bud på beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal Det viste en stigning i den samlede beskæftigelse på personer (målt i hoveder og ekskl. personer på orlov). Det dækker over en stigning i den private sektors beskæftigelse på personer og i den offentlige sektors beskæftigelse på personer. Efterfølgende er der kommet ATP-tal, der tegner et noget andet billede af beskæftigelsesudviklingen. Ifølge ATP-statistikken var der et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på hele fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal Udviklingen dækker udelukkende over et fald i den private sektors beskæftigelse, idet der var en mindre stigning i offentlige sektors beskæftigelse. Figur 1 sammenholder beskæftigelsesudviklingen i nationalregnskabet og ATP-statistikken. Efter indarbejdelsen af arbejdstidsregnskabet i NR er sammenhængen mellem ATP og NR blevet mindre pæn, jf. AErådets notat NYE BESKÆFTIGELSESTAL I NATIONALREGNSKABET. Figur 1. Beskæftigelsen i ATP og NR, sæsonkorrigeret fuldtidspersoner K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 personer 2660 ATP lønmodtager NR flash samlet besk. (h.a) Kilde: Danmarks Statistik Både ATP og NR viser en svagt stigende beskæftigelse frem mod slutningen af sidste år. Udviklingen i ATP-beskæftigelsen skal dog ses i sammenhæng med en revision af tallene. Tidligere faldt beskæftigelsen med fuld-

3 3 tidspersoner fra 2. til 4. kvartal 2004 sæsonkorrigeret. Nu viser statistikken en stigning på ca fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret. Revisionerne, der overvejende kan henføres til den offentlige sektor, vurderes primært at være af teknisk karakter og afspejler ikke nødvendigvis, at der kommet flere beskæftigede målt i hoveder, jf. figur 2 og boks 1. Figur 2. ATP-sektorbeskæftigelsen nye/reviderede og gamle tal K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K fuldtidspersoner 2004K fuldtidspersoner Privat sektor NYE tal Privat sektor Offentlig sektor, h.a. NYE tal Offentlig sektor, h.a. Anm.: Privat sektor er inklusive uoplyst. Kilde: Danmarks Statistik Boks 1. ATP-statistikken og revisionerne af den offentlige beskæftigelse ATP-opgørelsen tager sit udgangspunkt i indbetalingerne af ATP-bidrag fra virksomhederne. Der skal betales ATP-bidrag for alle lønmodtagere mellem 16 og 66 år, der arbejder mere end 9 timer per uge. Personer, der arbejder mellem 9 og 17 timer får, indbetalt 1/3 fuldt ATP-bidrag, personer, der arbejder mellem 18 og 26 timer, får indbetalt 2/3 fuldt ATP-bidrag, mens personer, der arbejder mere end 27 timer, får indbetalt fuldt bidrag. I den offentlige sektor er ATP-bidragene dog differentieret efter overenskomstområde for nogle ansatte i den offentlige sektor indbetales fuldt bidrag, A-bidrag, mens der for andre indbetales enten B- eller C-bidrag. Disse bidragssatser udgør henholdsvis ca. 43 pct. og ca. 56 pct. af det ordinære bidrag (A-bidraget). Beskæftigelsestallene i ATP-statistikken beregnes ved at dividere de samlede ATPindbetalinger med bidraget for en fuldtidsbeskæftiget og er således et udtryk for det samlede beskæftigelsesomfang, dvs. det antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis, som de indbetalte beløb svarer til. Danmarks Statistik har i forbindelse med årsopgørelsen for 2003 kunne registrere et skift i indbetalingerne af ATP-satserne fra den offentlige sektor og angiver at dette er af overenskomstmæssig art. Revisionen af den offentlige beskæftigelse i 2003 betyder derfor ikke, at der nødvendigvis er kommet flere beskæftigede målt i hoveder, men blot at dem der er beskæftigede, får indbetalt et højere ATP-bidrag fra den offentlige arbejdsgiver. Dette regi-

4 4 streres givet metoden som en stigning i lønmodtagerfuldtidsbeskæftigelsen, og skal formentlig ses som den primære forklaring på revisionen af ATP-beskæftigelsen i Den private sektors beskæftigelse er også revideret en smule op de sidste kvartaler af 2003 fra et mindre fald til en stort set flad udvikling, jf. figur 2. Det forholdsvis store fald i 1. kvartal 2004 tyder dermed ikke på, at de seneste 2 års negative tendens i den private beskæftigelse er stoppet. ATP-statistikken er løbende påvirket af forsinkede indbetalinger og betalingsforskydninger. Danmarks Statistik forsøger løbende at korrigere opgørelsen for dette. F.eks. sker der typisk det, at mange forsinkede indbetalinger først samles op i 4. kvartal, inden året er afsluttes. En sådan opsamling kan lede til et forkert indtryk af beskæftigelsesudviklingen på arbejdsmarkedet, hvis Danmarks Statistik ikke i tilstrækkelig omfang har fået korrigeret tallene. Tabel 1 nedenfor zoomer ind på udviklingen i ATP-beskæftigelsen, idet den viser beskæftigelsesudviklingen fordelt på 27 erhverv - det seneste kvartal, det seneste år og siden 1. kvartal 2002, jf. figur 1. Faldet i ATP-beskæftigelsen det seneste kvartal kan næsten udelukkende henføres til industrien og bygge- og anlægsvirksomhed. I industrien har der været fald i alle undererhverv. De største fald (målt i fuldtidspersoner) findes indenfor føde-, drikke- og tobaksvareindustri, møbelindustrien og anden industri og især i jern- og metalindustrien. Set relativt (dvs. målt i procent) har der også været et ret stort fald inden for tekstilog læderindustri, samt sten- ler og glasindustri. Tallene underbygger umiddelbart indtrykket af, at industrivirksomhederne fortsat har det svært. Vareeksporten faldt i 1. kvartal 2004 og konkurrencesituationen på hjemmemarkedet er presset af bl.a. den fortsat svage dollar, der gør import afregnet i dollar relativt billigere. Faldet i industribeskæftigelsen er en fortsættelse af den negative tendens, der satte ind i 1. kvartal Beskæftigelsen i industrien er faldet med mere fuldtidslønmodtagere alene de seneste 2 år, heraf halvdelen indenfor det seneste år. Faldet de seneste to år har også været bredt funderet. Særligt tekstil- og læderindustri, træ-, papir- og grafisk industri, jern- og metalindustrien og mø-

5 5 belindustri og anden industri har været hårdt ramt med beskæftigelsesfald på mere end 10 pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Udvikling i ATP-beskæftigelsen 4.kvt kvt. 1.kvt kvt kvt kvt kvt pers pers. pct pers. pct pers. I alt ,4-0,6-11,7-0,5-46,9-2,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 29-0,2-0,7 0,0 0,0-0,6-2,3 Fiskeri 2-0,1-4,8-0,2-10,0-0,2-10,0 Råstofudvinding 3 0,0 0,0 0,6 31,6 0,4 19,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 69-1,7-2,4-2,8-4,0-4,3-6,0 Tekstil- og læderindustri 9-0,3-3,4-1,7-16,8-2,5-22,9 Træ-, papir- og grafisk industri 45-0,8-1,7-0,9-2,0-4,9-10,1 Kemisk industri og plastindustri 49-0,4-0,8 0,5 1,1-0,2-0,4 Sten-, ler- og glasindustri 15-0,5-3,2-0,4-2,7-0,1-0,7 Jern- og metalindustri 158-3,4-2,1-9,8-5,9-18,5-10,7 Møbelindustri og anden industri 24-1,2-4,7-1,8-7,0-2,9-10,9 Energi- og vandforsyning 9 0,0 0,0 0,1 1,1 0,5 5,8 Bygge og anlæg 135-5,6-4,0 0,0 0,0-9,3-6,9 Autohandel, service og tankstationer 44-0,6-1,4-0,5-1,1 0,2 0,5 Engroshandel undtagen med biler 137-0,2-0,1 0,1 0,1-2,7-1,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. 117 Biler 1,1 1,0 0,2 0,2 1,5 1,3 Hoteller og restauranter 38 1,3 3,5 1,3 4,0 1,1 3,3 Transport 108-2,2-2,0-1,7-1,6-3,4-3,1 Post og tele 44-0,4-0,9-1,5-3,3-3,3-7,0 Finansiering og forsikring 68-1,0-1,5-3,4-4,8-2,9-4,1 Udlejning og ejendomsformidling 29 0,4 1,4 0,8 2,9 2 7,6 Forretningsservice 171 3,2 1,9-0,9-0,5-6,1-3,5 Offentlig administration 647 1,9 0,3 7,4 1,2 14,5 2,3 Undervisning 72-0,7-1,0-0,2-0,3-0,9-1,2 Sundhedsvæsen 39-0,3-0,8 0,9 2, ,3 Sociale institutioner 34-1,0-2,9 1,2 3,7 3,2 10,5 Foreninger, kultur og renovation 75 0,2 0,3 0,8 1,1 1,1 1,5 Uoplyst aktivitet 1 0,3 37,5 0,0 0,0-2,8-71,8 Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. pct.

6 6 Kun kemisk industri og plastindustri har kunnet modstå den negative tendens, jf. figur 3, der også viser udviklingen i ATP-lønmodtagerbeskæftigelsen for det største undererhverv - jern- og metalindustri. Figur 3. Industribeskæftigelsen kemi og plast samt jern og metal K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri, h.a. Kilde: Danmarks Statistik. Faldet det seneste kvartal inden for bygge og anlæg skal ses på baggrund af en oprevision i Den tidligere ATP-opgørelse viste således kun en mindre stigning igennem 2003, mens der i den nye opgørelse har været en stigning på hele fuldtidspersoner fra 1. til 4. kvartal 2003 sæsonkorrigeret, jf. figur 4 1. Den positive udviklingen igennem 2003 i den nye opgørelse for bygge- og anlægsbeskæftigelsen er på den ene side umiddelbar svær at forene med ledigheds- og lønudviklingen og fx den stikprøvebaserede byggebeskæftigelsesstatistik, men stemmer på den anden side bedre overens med den aktivitetsudvikling, der beskrives i nationalregnskabet. 1 Umiddelbart er revisionen af den sæsonkorrigerede serie noget svær at forstå i og med, at de ikke-sæsonkorrigerede tal kun er revideret med ca. 700 fuldtidspersoner i 4. kvartal 2003 og det endda i nedadgående retning!

7 7 Figur 4. Beskæftigede ved bygge og anlæg, sæsonkorrigeret K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K Bygge- og anlæg, NYE Tal Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik. En positiv udvikling finder man til gengæld inden for de private serviceerhverv. Her er tendensen nu positiv, idet lønmodtagerbeskæftigelsen er steget de seneste to kvartaler. Udviklingen det seneste kvartal dækker over fremgang for detailhandel og reparationsvirksomhed, hoteller og restauranter, udlejning og ejendomsformidling samt forretningsservice, jf. tabel 1. Det underbygger umiddelbart indtrykket af et forbrugsdrevet opsving med positive afledte effekter for detailhandel og visse serviceydende erhverv som hotel- og restaurationsvirksomhed. Til gengæld har der det seneste kvartal været et fald i beskæftigelsen indenfor transportområdet, og den negative beskæftigelsestendens synes at fortsætte inden for finansiering og forsikring samt post og tele, jf. tabel 1. Figur 5 sammenholder beskæftigelsesudviklingen inden for transport, post og tele, finansiering mv. med de øvrige private serviceerhverv (handel mv.)

8 8 Figur 5. Beskæftigede i private serviceerhverv K3 1998K4 1999K1 1999K2 1999K3 1999K4 2000K1 2000K2 2000K3 2000K4 2001K1 2001K2 2001K3 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K Handel mv. Transport, post og tele, finansieirng mv., h.a. Anm.: Handel mv. består af autohandel, service og tankstationer, engroshandel undtagen med biler, detailhandel og reparationsvirks. undt. biler, hoteller og restauranter og udlejning og ejendomsformidling samt forretningsservice. Transport, post og tele, finansiering mv består af Transport, Post og tele og Finansiering og forsikring. Kilde: Danmarks Statistik. For de offentlige erhverv skal man som følge af de primært tekniske revisioner i 2003 være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner omkring beskæftigelsesudviklingen de seneste kvartaler, jf. boks 1. Det billede, der umiddelbart tegner sig for de seneste 1-2 år, er, at der har været fremgang inden for offentlig administration og sociale institutioner. Til gengæld peger tallene på nedgang indenfor sundhedsvæsnet og til en vis grad inden for undervisning, jf. tabel 1. Alt i alt må det konstateres, at de seneste tal for beskæftigelsen har været med til at sløre billedet af udviklingen på arbejdsmarkedet snarere end gøre det mere klart. Der er fortsat større end normal usikkerhed omkring beskæftigelsestallene i nationalregnskabet som følge af problemer med indarbejdelsen af en ny kilde, jf. AErådets notat NYE BESKÆFTIGELSESTAL I NATIONALREGNSKABET 2. Under normale omstændigheder ville beskæftigelsen i NRs foreløbige (flashversion) afspejle udviklingen i ATPstatistikken. Det kan ikke siges at være tilfældet denne gang - tværtimod. 2 Blandt andet opgør nationalregnskabet som følge heraf ikke længere den kvartalsvise beskæftigelse fordelt på erhverv.

9 9 Det foreløbige nationalregnskab for 1. kvartal 2004 BNP steg ifølge det foreløbige (flash)nationalregnskab (NR) med 0,6 pct. fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004, sæsonkorrigeret. Væksten blev igen trukket af den indenlandske efterspørgsel: Specielt det private forbrug, boliginvesteringerne, men især var der et massivt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne, jf. tabel 2. Ses der bort fra lagerinvesteringerne, faldt BNP med mere end ½ pct. 3 Tabel 2. Kvartalsvækst og mekanisk fremskrivning for kvt til 1. kvt sæsonkorrigeret Mekanisk fremskrivning ) Pct.vis realvækst: Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boliginvesteringer... Maskininvesteringer... Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerinv.(inkl. st.diskrepans) 1)... Eksport... heraf varer... Import... heraf varer... BNP... : Ændret beskæftigelse 2)... Ændret arbejdsstyrke... 0,5 0,0 2,4-4,1-5,2 1,5 (1,2) 0,8-0,2 1,1 0,6 0, ,2 1,0 5,3-2,0 0,9 0,9 3) 2,2 0,7 4,9 4,4 1,6 1) Bidrag til BNP-væksten. I Parentes fremgår bidraget inkl. statistisk diskrepans. 2) Ekskl. personer på orlov. 3) Regnet residualt ift. øvrige komponenter og BNP. 4) I Mekanisk fremskrivning er det ventede forløb fra den seneste prognose igennem 2004 lagt til de seneste NR-kvartalstal fra Danmarks Statistik (1. kvartal 2004), samt ledigheden frem til og med 1. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose fra februar Udviklingen i lagrene skal fortolkes med stor forsigtighed, da ændringer i lagerinvesteringerne kan dække over problemer med at placere efterspørgslen på andre komponenter i NR. Lagerudviklingen kan ses som en normalisering af de fald, der skete sidste år. Er det ikke tilfældet, men afspejler lagerinvesteringerne, at virksomhe- 3 Lagerinvesteringerne opgøres også med et bidrag fra statistiks diskrepans, der groft sagt kan siges at udgøre forskellen mellem BNP bestemt fra produktionssiden og BNP bestemt fra efterspørgselssiden (som summen af efterspørgselskomponenterne).

10 10 derne har overvurderet efterspørgslen i 1. kvartal, så er der i de kommende kvartaler plads til øget efterspørgselsvækst, uden at produktion og beskæftigelse nødvendigvis behøver at stige. Maskininvesteringerne, der typisk er en vigtig indikator til belysning af konjunktursituationen, er til gengæld faldet noget de seneste to kvartaler og således med ca. 4 pct. i 1. kvartal Udviklingen det seneste kvartal dækker over stort set uændrede investeringer i maskiner og inventar, en mindre stigning i software og et meget stort fald i transportmidler. Sidstnævnte modsvares formentlig af, at der i 4. kvartal 2003 skete investeringer i boreplatforme 4. Man skal på den baggrund derfor være forsigtig med at sætte udviklingen i relation til kapacitetsudnyttelsen i økonomien. 5. Udenrigshandlen i NR viser et (foreløbigt) mindre fald i vareeksporten og eksporten af turisttjenester 1. kvartal. Omvendt har der været pæn fremgang for den øvrige tjenesteeksport (primært søfart). Der har været stigninger i både vare- og tjenesteimporten i 1. kvartal, så udenrigshandlen samlet har givet et lille negativt vækstbidrag til BNP i 1. kvartal. Udenrigshandelstallene underbygger umiddelbart indtrykket af, at verdensøkonomien er på vej op i gear med afsmittende effekt for søtransporten, mens det fortsat går noget trægt med afsætningen af vores egne varer i form af en svag vareeksport. Ligeledes imødekommes en stor del af den øgede indenlandske efterspørgsel fortsat af større import. Beskæftigelsen, som den nu opgøres i NR, er steget de to seneste kvartaler, og giver således indtryk af, at udviklingen på arbejdsmarkedet vendte allerede i 3. kvartal sidste år, jf. forrige afsnit. Vendingen i beskæftigelsen synes måske ikke overraskende i lyset af de senere måneders tendens til fald i ledigheden. Men vendingen på arbejdsmarkedet generelt synes i lyset af aktivitetsudviklingen sidste år, sammenholdt med de historiske erfaringer omkring sammenhængen mellem produktion og beskæftigelse, noget tidlig 6. 4 Det fremgår af udenrigshandelsstatistikken, at der i 1. og 4. kvartal 2003 var import af boreplatforme eller lignede udstyr for 1½-2 mia.kr. 5 Den seneste vurdering af industriens forventninger til investeringerne for 2004 peger således også på en massiv vækst sammenholdt med 2003 og sammenholdt med tidligere vurderinger for 2004, jf. Industriens investeringsforventninger april 2004, nyt fra Danmarks Statistik. 6 Normalt tiltager produktivitetsvæksten under et opsving, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at udvide bemandingen før de har set, at opsvinget er vedvarende. Det skyldes bl.a., at det ikke er omkostningsfrit at ansætte nye personer.

11 11 Betragtes de årlige stigninger i produktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget hoved ), viser de foreløbige NR-tal en vækst i den private sektor på kun lidt over 1 pct. i 1. kvartal hvilket er forholdsvis lavt. Til sammenligning var der i 4. kvartal 2003 en produktivitetsvækst på 2¼ pct., hvilket er lidt over normalen. Umiddelbart passer udviklingen fra ATP-statistikken bedre med dels det indtryk, nationalregnskabet for 1. kvartal 2004 gav af sammensætningen af væksten og dels det forhold, at produktivitetsvæksten normalt tager til i starten af en økonomisk opgang. En mekanisk fremskrivning Tabel 2 viser også en mekanisk fremskrivning af de nye NR-tal med udviklingen fra AErådets prognose gennem resten af Fremskrivningen skal ikke tages som en ny vurdering af udviklingen i 2004, men blot som en indikator for, hvorledes 2004 vil se ud med de nye NR-tal givet den udvikling i 2. til 4. kvartal 2004, der lå til grund i AErådets prognose fra starten af februar Den mekaniske fremskrivning peger på en BNP-vækst omkring 1,6 pct. for Det dækker over en pæn fremgang i den indenlandske efterspørgsel primært som følge af det private forbrug, bolig- samt lagerinvesteringerne 7. Det modsvares imidlertid af et relativt stort negativt vækstbidrag til udenrigshandlen (eksport fratrukket importen) på ca. 1 pct.enhed til BNP i Det sidste dækker over en vækst i importen, der i den mekaniske fremskrivning er mere end dobbelt så høj som væksten i eksporten. Beskæftigelsesudviklingen i NR er blevet revideret kraftigt i forbindelse med indarbejdelsen af en ny kilde 8. Sammen med udviklingen de seneste kvartaler giver det i den mekaniske fremskrivning en lille fremgang i beskæftigelsen for Der er fortsat betydelig usikkerhed omkring beskæftigelsesudviklingen i NR, der som vist ovenfor afviger markant fra ATP- 7 Ift. den mekaniske fremskrivning bidrager lagerinvesteringerne residualt (dvs. den mekaniske vækst i BNP fratrukket vækstbidraget fra alle efterspørgselskomponenter og importen undtagen lagerinvesteringerne) til BNP-væksten med 0,9 pct. Hvis omvendt lagervækstbidraget holdes fast på niveauet fra AErådets seneste prognose, vil BNP givet udviklingen i alle øvrige efterspørgselskomponenter samt importen i den mekaniske fremskrivning kun vokse med omkring 1 pct. i I den mekaniske fremskrivning har lagerinvesteringerne således afgørende betydning for den økonomiske udvikling. 8 Denne revision skete i forbindelse med NR for 4. kvartal 2003.

12 12 beskæftigelsen. Resultatet fra den mekaniske fremskrivning og sammenligning med forventningerne i den seneste prognose skal ses i det lys. Samlet set har væksten de seneste kvartaler givet revisionerne tilbage i 2003, ikke været helt så kraftig som det, der lå til grund for AErådets prognose fra starten af februar i år. Det afspejles i forskellen mellem BNPvæksten for 2004 i AErådets prognose (1,8 pct.) og BNP-væksten i den mekaniske fremskrivning (1,6 pct.). Omvendt må væksten i resten af 2004 forventes at blive stærkere, end hvad der lå til grund for prognosen som følge af de finanspolitiske lempelser ( forårspakken ) 9. På mere detaljeret plan peger den mekaniske fremskrivning på større vækst i den indenlandske efterspørgsel (inkl. lagrene) sammenholdt med forventningerne i prognosen. I modsat retning trækker imidlertid en kraftigere importvækst, der dæmper udviklingen i BNP. Usikkerhedsmomenterne for 2004 vurderes fortsat at ligge i bidraget fra udenrigshandlen, især hvorvidt der generelt kommer mere gang i eksporten. Men derudover som det ser ud nu bliver der også usikkerhed omkring udviklingen i lagrene, herunder bidraget til væksten. Bilag 1 giver en nærmere sammenligning mellem den mekaniske fremskrivning og AErådets februarprognose. Beskæftigelsesindikatorerne i de private erhverv Der har været en klar positiv udvikling i virksomhedernes vurdering af beskæftigelsessituationen siden 1./2. kvartal Det er imidlertid først på nuværende tidspunkt, at alle tre indikatorer er positive. Det viser figur 6. 9 Forårspakken blev fremlagt og vedtaget efter udarbejdelsen af den seneste prognose. Der er i forløbene i den mekaniske fremskrivning derfor ikke taget højde for effekterne herfra.

13 13 Figur 6. Beskæftigelsesindikatorer i de private hovederhverv nettotal 0 0 nettotal Service B&A Industri Anm.: Indikatorerne afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående 2 måneder undtagen sidste observation, der afspejler forventningerne til måneden og de kommende 2 måneder. Indikatoren for industrien er fundet ved at interpolere den kvartalsvise serie og splejse den med månedsserien i Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Særligt beskæftigelsesindikatoren for serviceerhvervene er steget markant fra april til maj 2004, og ligger nu på det højeste niveau siden starten af Industriens indikator har været positiv siden april måned, men tendensen er mindre positiv for maj og juni. Indikatoren ligger også på et forholdsvis pænt niveau, men man skal dog kun tilbage til november 2002 for at finde en tilsvarende tendens. Indikatoren for bygge- og anlægssektoren er i juni 2004 (svagt) positiv for første gang siden februar Indikatoren har næsten været kronisk negativ siden 2000, hvor den som følge af orkanreparationerne lå forholdsvis højt. Alt i alt understøtter indikatorerne en forventning om en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2./3. kvartal Indikatorerne er forbundet med nogen usikkerhed og skal derfor ikke tolkes alt for hårdt. F.eks. er det ikke umiddelbart muligt at genfinde tendenserne i ATP-tallene for 1. kvartal 2004, hvor der var store fald i (lønmodtager)beskæftigelsen inden for især industri og bygge- og anlægsvirksomhed, jf. ovenfor.

14 14 BILAG 1. Sammenligning af den mekaniske fremskrivning med AErådets prognose Bilagstabel 1 sammenholder AErådets seneste prognose med den mekaniske fremskrivning. Bilagsfigur 1 og 2 sammenholder datagrundlaget og udviklingen fra AErådets prognose med den mekaniske fremskrivning. Bilagstabel 1. Mekanisk fremskrivning og AErådets prognose AE-prognose, 2004 Mekanisk 1. kvt ) 2004 Pct.vis realvækst: Privat forbrug... Offentligt forbrug... Boliginvesteringer... Maskininvesteringer... Bygninger og anlæg ex. bolig... Lagerinv.(inkl. st.diskrepans) 1)... Eksport... heraf varer... Import... heraf varer... BNP... : Ændret beskæftigelse 2)... Ændret arbejdsstyrke... Note 1) til 4) se tabel 2 i teksten. 2,8 0,7-1,5 3,0-1,0 0,2 1,5 1,0 2,3 2,5 1, Kilde: Danmarks Statistik og AErådets prognose fra februar ,2 1,0 5,3-2,0 0,9 0,9 3) 2,2 0,7 4,9 4,4 1,6 3 14

15 15 Bilagsfigur 1. Nyt NR (frem til 1.kvt. 2004) med mekanisk fremskrivning og NR(3.kvt 2003)/AErådets prognose BNP PRIVATFORBRUG OFFFORBRUG BOLIGINVEST MASKININVEST OEVRIGEB&AINVST EKSPORT IMPORT SAMLETBESK ARBEJDSST Anm.: I Mekanisk fremskrivning er det ventede forløb fra den seneste prognose igennem 2004 lagt til de seneste NR-kvartalstal fra Danmarks Statistik (1. kvartal 2004), samt ledigheden frem til og med 1. kvartal Den lodrette streg markerer ift. den fuldt optrukne streg den statistikbelagte periode for udarbejdelsen af den seneste prognose fra AErådet. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.

16 16 Bilagsfigur 2. Nyt NR(frem til 1.kvt. 2004) med mekanisk fremskrivning og NR(3.kvt 2003)/AErådets prognose VAREEKSPORT OEVRTJEKSPORT TURISTEKSPORT IMPORTVARER OEVRIGETJIMPORT TURISTIMPORT Anm.: Se bilagsfigur 1. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet.