Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole(Specialskole)

Transkript

1 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Havrebjerg Heldagsskole Specialskole

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio... 9 Anvendelse af lærernes arbejdstid... 9 Elevfravær...10 Planlagte undervisningstimer...10 Undervisningens gennemførelse...11 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...13 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...14 Anvendelse af læsehandleplaner...14 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...14 De nationale Test...15 Afgangselever på specialskoler...16 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...16 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...17 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...17 Kompetencegivende lederuddannelse...17 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...18 Undervisningskompetencer / linjefag...18 Specialpædagogiske kompetencer...19 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...20 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...21 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...21

3 3 Vejledere og særlige ressourcepersoner...22 Anvendelse af konsulenter...23 Elevernes trivsel...23 LP-modellen...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...25 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...26 Skole-hjem-samarbejde...26 Anvendelse af Skole-Intra...26 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...27 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...27 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...29 Kapitel 7: It i undervisningen...30 Antal elever pr. nyere computer...30 Antal elever pr. interaktiv tavle...30 Anvendelse af it i daglig undervisning...30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...31 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...32 Fysisk aktivitet i skolen...32 Rusmiddelpolitik...33 Anvendelse af naturskolearrangementer...33 Uderummet som læringsmiljø...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...34 Kapitel 9: Høringssvar...35 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox

4 4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i , er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter:

5 5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Da denne skolerapport omhandler en specialskole, vil der forekomme udeladelser af enkelte underafsnit og tabeller, i forhold til skolerapporter fra de almene folkeskoler, fordi nogle områder ikke er relevante eller ikke lader sig svare på for netop specialskoler. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole :

6 6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.

7 7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Havrebjerg heldagsskole består af heldagsskolen, som er beliggende i den tidligere landsbyskole i Havrebjerg. Skolen råder rent bygningsmæssigt over selve skolebygningen samt en tidligere lærerbolig beliggende i umiddelbar nærhed af skolebygningen. Normeringen er på 22 elever. Under Havrebjerg heldagsskole er der i 2002 oprettet en dagbehandlingsafdeling beliggende på Skovsøgård i den østlige bydel af Slagelse. Her er der oprettet pladser til 12 elever. Formål for heldagsskolens virksomhed Formålet med iværksættelse af et heldagsskoletilbud på Havrebjerg heldagsskole er at etablere et sammenhængende observations-, undervisnings- og socialpædagogisk tilbud, der er et alternativ til eneundervisning og/eller anbringelse uden for eget hjem. Heldagsskoletilbuddet indgår således som et væsentligt led i kommunens samlede forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Den tilrettelagte undervisning og socialpædagogiske indsats skal sigte imod, at børnene så vidt muligt sættes i stand til at vende tilbage til de eksisterende skole- og fritidstilbud, subsidiært andre socialpædagogiske tilbud. Forældre-/familiearbejdet indgår som en integreret del af skolens virksomhed og tager sigte på at skabe en bedre funktion for barnet og familien Formål for Bjældens virksomhed Hovedformålet med oprettelsen af en dagbehandlingsafdeling under Havrebjerg heldagsskole er at etablere et sammenhængende behandlings, undervisnings og pædagogisk tilbud som alternativ til eneundervisning og/eller anbringelse uden for eget hjem. Dagbehandlingstilbuddet er et led i kommunens arbejde på Børne- og ungeområdet. Bjælden udøver behandlende virksomhed overfor børn, der har følelsesmæssige vanskeligheder af en karakter, der bedst kan afhjælpes i et mindre miljø. Bjælden arbejder miljøterapeutisk, således at børnene gennem et struktur og kontakt tilbud udvikler identitet og selvfølelse og derved opnår en nemmere og bedre dialog med omgivelserne. Bjælden inddrager i høj grad forældrene/familien. Værdier Skolens værdier er overordnet Slagelse kommunes værdier: Kompetent, tydelig, modig og med glæde. Derudover har vi følgende værdier: Relationer, tryghed, troværdig, anerkendende, meningsfyldt og ansvarlig. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj

8 8 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Et at skolens centrale indsatsområder har været en fortløbende indsats i.f.t. det psykiske arbejdsmiljø. Et af de væsentlige indsatsområder i den forbindelse har været supervision. Der har således været indgået en aftale med PPR om en månedlig supervision af hvert team. Supervisionen i foråret 2011 blev af PPR aflyst p.g.a. strukturændringer. Derudover har vi af egne midler købt ekstern supervision af cand. psykh. og specialist i klinisk børnepsykologi Lars Rasborg 6 gange i løbet af skoleåret til alle 3 team. Der har derudover været arbejdet med en lang række temaer både i sikkerhedsgruppen og i hele personalegruppen. Hele forløbet evalueres hvert år gennem skolens APV. Resultatet har været meget positivt, således at vi næsten har halveret sygefraværet i første halvdel af 2011 set i forhold til Skolens ledelse, sikkerhedsgruppen og TR har i skoleåret 2010/11 deltaget i et projekt under brancearbejdsmiljørådet sammen med 15 andre undervisningsinstitutioner, som resulterede i udviklingen af materiale til rådgivning og vejledning af undervisningssektoren vedr. psykisk arbejdsmiljø. Der er et fortløbende udviklingsarbejde i gang omkring den samlede indsats omkring den enkelte elev. Vore konferenceoplæg og individuelle handleplaner er under konstant kritisk revurdering, selv om strategien er fastholdt i at konferenceoplægget er status og evaluering, hvorimod handleplanen er mere fremadrettet og en meget mere detaljeret beskrivelse. Også handleplanen indeholder en evaluering af målbeskrivelsen fra forrige handleplan. Vi har nået målsætningen om, at alle elever skal have computer til rådighed i undervisningen. Et udviklingsområde fremover bliver at inddrage IT i alle fag, hvilket er en vanskelig opgave, idet der fortsat er behov for at der udvikles specialpædagogiske undervisningsprogrammer inden for mange fagområder. I kommende skoleår vil vi sætte fokus på vidensdeling mellem lærerne, så erfaringer med IT baseret undervisning udbredes. Der er fortsat behov for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Dette er drøftet på personalemøder og under MUS-samtalerne. Der er således behov for at uddanne medarbejderne inden for det specialpædagogiske felt ligesom kompetenceudvikling inden for pædagogiske metoder i.f.t. behandlingsarbejdet prioriteres. Med de positive erfaringer vi har høstet i skoleåret 2010/11 vedr. flere idrætstimer og generelt flere fysiske aktiviteter, vil det fremadrettet være et indsatsområde for Havrebjerg heldagsskole/bjælden. Vi har i 2001/11 udsluset 15 % af vore elever til alm. klasser (jf. formålsbeskrivelsen). Dette betragter vi som en stor succes. Denne udvikling ønsker vi at fastholde gennem de erfaringer vi har gjort, og gennem den udslusningsstrategi vi har udviklet i samarbejde med forskellige skoler i Slagelse kommune. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Der er behov for få fælleskommunale indsatser i.f.t. skolens kerneopgaver: Fortsat udvikling af læseindsatsen Massiv indsats i.f.t. læringsmiljøer med fokus på inklusion og drengeproblematikken Målrettet indsats for at styrke de kreative, musiske, praktiske og naturfaglige fagområder

9 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1 viser antal elever og klasser på skolen og klassekvotienten i skoleåret 2010/2011. Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan klassekvotienterne ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Tallene er opgjort 5.september Data er indhentet fra Tabulex. Tabel 1 Havrebjerg Heldagsskole Antal klasser Antal elever Klassekvotient ,3 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever. For specialskolerne viser tabel 2 elev-lærer ratio på skoleniveau for 2010/2011. Specialskolerne løfter forskellige opgaver, og derfor kan elev-lærer ratio ikke være direkte sammenlignelige mellem skolerne. Data er indhentet fra UNI-C. Tallene er fra den 5. september. Tabel 2 Havrebjerg Heldagsskole Elev-lærer ratio 4,0 Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (specialskoler). Den samlede opgørelse for specialskoler 2010/2011

10 10 indbefatter Attekærgård Heldagsskole, Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Den samlede opgørelsen for specialskoler 2009/2010 indbefatter kun Havrebjerg Heldagsskole og Storebæltskolen. Rosenkilde skole og Heldagsskolen under Broskolen er ikke med i UNI-C s opgørelse. Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og Tabel 3 Havrebjerg Heldagsskole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. specialskoler 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. specialskoler 2010/2011 Undervisning 38,1 % 37,3 % 39,8 % 43,0 % Opgaver i tilknytning til undervisning 47,4 % 40,8 % 47,5 % 36,2 % Andre opgaver 14,5 % 21,9 % 12,7 % 20,8 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Havrebjerg Heldagsskole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 3,8 % 2,2 % 2,8 % 8,7 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 3,9 % 1,9 % 2,5 % 8,4 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. For specialskolernes vedkommende, er det første gang, de planlagte undervisningstimer fremgår af kvalitetsrapporten. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som

11 11 skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2010/2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal ,5 157, ,5 67, ,5 67, ,5 37, Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen.

12 12 Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Havrebjerg Heldagsskole klasse 4-6. klasse klasse Gns. Kommunen Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 94,53 % 95,54 % 96,43 % 92,15 % 5,47 % 4,46 % 3,57 % 7,12 % 0 % 0 % 0 % 0,21 % 0 % 0 % 0 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Det bærende princip er, at der ved fravær dækker teamkollega sammen med en vikar. Der vil således næsten i alle timer være en teamkollega, der vikardækker. Da vi ikke har rene klasser, er ovenstående tal gennemsnitstal med et skøn over fordelingen over de enkelte klassetrin I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Der vil således i høj grad være en fortsættelse af den planlagte undervisning ved fravær, idet teamkollegaer er velinformeret om den planlagte undervisning. Skoleledelsen koordinerer ved fravær og sikrer at det som oftest er teamkollegaen der tager over ved fravær af lærer eller pædagog. Ved længerevarende fravær satsets der på fast vikar under forløbet i et samarbejde med teamkollegaer.

13 13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnit for de kommunale specialskoler. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Havrebjerg Heldagsskole Skolen 2010 Gns. specialskoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. specialskoler Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Som det fremgår af skolens undervisningstimetal, ligger det over det vejledende timetal. Eleverne på Havrebjerg heldagsskole/bjælden har således flere undervisningstimer i de praktiske fag som idræt, svømning og sløjd. Skolens fag afspejler således også det pædagogiske arbejde i.f.t. at satse på alle de kompetencer hvorigennem børnene kan få succes og opleve selvværd og dermed få større selvtillid. Stort set alle planlagte undervisningslektioner gennemføres. Dette gennemføres ved, at der er tilknyttet lærer og pædagog til hver elevgruppe. Undervisningen er et teamsamarbejde mellem disse to, og skulle den ene få forfald, overtager den anden den planlagte undervisning. Der vil således ikke være mange undervisningslektioner, der kun varetages af en ekstern vikar. De gennemsnitlige udgifter pr. elev afspejler den specialpædagogiske indsats, uanset om det er undervisning i motoriske færdigheder, som er en særlig indsats i forhold til især mange elever med ADHD, men også læseindsats med forholdsvis dyre materialesamlinger som f.eks. VAKS materialet og CD-ord 7. De fleste lærere vil have tillagt undervisningslektioner, hvilket er udtryk for en prioritering i forhold til den tid der er afsat til det udvidede forældresamarbejde, kontaktelevopgaven, kurser, lejrskoler og tilsynsopgaver m.m. Elevfraværet ligger højt. Årsagen hertil er flere. En af de vigtigste årsager er en del ret så psykisk skrøbelige elever, som af mange forskellige årsager har flere fraværsdage en alm. elever. Mange elever med ADHD sover uroligt om natten og langt de fleste af eleverne med ADHD er medicineret, og skal jævnligt til lægekonsultation i henholdsvis Holbæk eller Næstved. Vi har således prioriteret indsatsen i forhold til fravær, som vi vurderer er ulovligt fravær. Det er således en af de vigtigste opgaver for kontaktlæreren inden for rammen af det udvidede forældrearbejde. Elevgrupperne er sammensat i grupper på 2 til 6 elever, hvor det er muligt at tage hensyn til den enkelte elevs samlede problematik. Til hver gruppe er der tilknyttet en lærer og en pædagog.

14 14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for klassetrin 4. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Havrebjerg Heldagsskole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen Skolens kommentar: Læseplaner indgår som vejledende i.f.t. den specialpædagogiske indsats i faget dansk og de øvrige fag, herunder læsning. Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? Skolen bruger i.f.t. de fleste elever specialpædagogiske værktøjer, såsom CDord 7, VAKS-materiale, interaktive tavler, tegn til tale m.v. Der er på alle trin indlagt læseuger. Læseplaner indgår som vejledende i.f.t. den specialpædagogiske indsats i faget dansk og de øvrige fag, herunder læsning. 4 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner:

15 15 De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Havrebjerg Heldagsskole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af De nationale Test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen Skolens kommentar: Nationale test er relevante for en del af vore elever og som udgangspunkt skal alle gennemføre. Der vil være elever, som ikke kan gennemføre testen, hvorfor vi må evaluere på anden vis.

16 16 Afgangselever på specialskoler Gennemsnitsresultater for elever på specialskoler, der har deltaget i afgangsprøver, offentliggøres ikke i kvalitetsrapporten. Havrebjerg skole oplyser, at de I skoleåret har haft 1 afgangselev. Eleven har ikke har deltaget i folkeskolens afgangsprøver. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Havrebjerg heldagsskole/bjælden anvender Slagelse kommunes vejledende læseplaner til at understøtte læseindsatsen, som tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets faghæfte i dansk. Da undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger er den meget individualiseret og specialpædagogisk orienteret. En del af eleverne har store læseproblemer og her tilrettelægges ofte læseundervisning, som metodisk er velegnet til ordblinde elever( VAKS-materialet eller it baseret programmer som CD-ord 7). Læsetest benyttes såfremt det vurderes nødvendigt for at få et mere nuanceret billede af den enkelte elevs læsefærdigheder. Også her har vi flere gange trukket på kommunens konsulenter i.f.t. mere specifikke problemstillinger. Alle elever tilmeldes som udgangspunkt til de nationale test. Der bliver brugt tid til at forberede eleverne på testen. Mange elever understøttes i testforløbet. Enkelte elever magter ikke testsituationen. Testresultaterne vurderes enkeltvis i forhold til resultatet, og den støtte eleven har modtaget under forløbet. Forældrene orienteres både skriftligt og mundtligt om testresultatet. Hvert år afholdes en læseuge/boguge, hvor al undervisning er målrettet læsning. Her tilrettelægges et læseforløb tilpasset grupper af elever eller enkelte elever med udgangspunkt i deres læseforudsætninger. En anderledes uge, hvor læsning bredes ud til at være meget mere end læsning i bøger. For første gang i skolens historie har vi afgangselever på 9. Klassetrin, idet skolen tidligere kun havde elever til og med 7. klasse. Der er således i samarbejde med UU iværksat en særlig indsats omkring uddannelses- og erhvervsvejledningen. Specielt er der iværksat et stort arbejde omkring erhvervspraktik på uddannelsessteder som Selandia, ligesom der er opdyrket praktiksteder i virksomheder der er indstillet på at modtage elever, som kan have en særlig problematik. Dette udviklingsarbejde fortsætter i kommende skoleår med den klare målsætning, at alle elever der afslutter 9. Klasse kommer videre i en ungdomsuddannelse.

17 17 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Havrebjerg Heldagsskole Medarbejdere 2010/2011 Medarbejdere 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. specialskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Havrebjerg Heldagsskole Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 50 % Gns. Specialskoler 25 %

18 18 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 5. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Havrebjerg Heldagsskole Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen - andel 100 % Gns. Kommunen 50 % Skolens kommentar: Der udarbejdes kompetenceplan i.f.m. MUS-samtalen Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 5 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis :

19 19 Tabel 18 Havrebjerg Heldagsskole Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 44 % 50 % 33 % 100% 20 % 11 % 83 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Ingen af delene 56 % 50 % 67 % 0 % 80 % 89 % 17 % Gns. Specialskoler Andel af lærere der underviser i faget med linjefag 62,0 % 14,6 % 59,7 % 100 % 20,0 % 27,8 % 45,6 % Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 5,1 % 2,5 % 4,2 % 0 % 22,2 % 27,8 % 17,6 % Ingen af delene 32,9 % 82,9 % 36,1 % 0 % 57,8 % 44,4 % 36,8 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Tabel 19 Havrebjerg Heldagsskole Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PDmoduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. kommunen Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Gns. Specialskoler Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 15 % 29 % 32 % 10 % 15 % 10 % 75 % 32 % 41 % Ingen af delene 0 % 23 % 17 % Skolens kommentar: Alle medarbejdere har eller er i gang med Heldagsskolekurset på DPU (5 x 30 timer=150 timer i alt)

20 20 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Der afsættes generelt mange ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejdere på Havrebjerg heldagsskole/bjælden. Årsagen hertil er, at der er et kursus/ videreuddannelsesbehov på det faglige område (undervisningen i det enkelte fagområde), det specialpædagogiske område og endeligt på det pædagogiske/psykologiske område (den behandlingsmæssige indsats). Der har således været lagt en basisuddannelse via heldagsskolekurserne på DPU (5 x 1 uges kurser) for alle medarbejdere. Derudover har vi hvert år afsat timer/medarbejder til interne kurser/pædagogiske dage. Svømmekurser har været obligatorisk for 4-5 medarbejdere hvert skoleår. Største indsats har været individuelle kursusønsker målrettet elevproblematikker (ADHD, OCD m.v.). Hvert år drøftes medarbejdernes kompetenceudvikling på MUS samtalen. Fremadrettet er der nu lagt en overordnet strategi, således at målet for videreuddannelse for medarbejderne er en PD i specialpædagogik. Desuden er der nu overvejelser om terapeutuddannelser inden for miljøterapi, narretive metode, Marte Meo m.fl. Lederuddannelsen har primært været gennemførelsen af LP-lederuddannelsen i skoleåret 2010/11. Også inden for lederuddannelsen er videreuddannelse/kurser inden for især den behandlingsmæssige indsats vigtig for at kunne vejlede og rådgive medarbejdere på de ugentlige teammøder, specielt målrettet i forhold til den enkelte elev.