Indhold. 1.1 Indledning Påtegning 6

Transkript

1 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

2

3 3 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Indhold Indhold 1.1 Indledning Påtegning 6 2. Beretning Om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Uddybende analyser og vurderinger Forventninger til de(t) kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Resultatdisponering Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Omkostningsbaserede hovedkonti Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyr- og afgiftsfinansieret virksomhed 44

4

5 5 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Indledning 1.1 Indledning 1.1 Læsevejledning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årsrapport 2017 er struktureret i 2 hoveddele: Beretning og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning og bilag. Efter påtegningsbladet (afsnit 1) følger beretningen (afsnit 2) og regnskabet (afsnit 3). I afsnit 3 præsenteres Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens økonomiske hovedtal, faglige resultater og regnskab. Herefter følger bilagene (afsnit 4) med angivelse af noter vedr. styrelsens regnskab m.m. Statens Koncernsystem (SKS), Statens Budgetsystem (SB) og Navision STAT (NS) er kilde til alle økonomidata i rapporten. Der er angivet noter de steder, hvor tabellerne afviger fra SKS, SB og NS.

6 6 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Indledning 1.2 Påtegning Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten omfatter alle de hovedkonti på finanslov 2017, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens virksomhed (CVR-nr ) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det gælder følgende hovedkonti: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (Driftsbev.) Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) Færdselsstyrelsen (Driftsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) Udligningsordning på postområdet (Reservationsbev.) Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) Ungdomskort (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.) Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) Tilskud til Hans Christian Andersen Airport og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) Lufthavnsdrift (Driftsbev.) Statens Byggeforskningsinstitut (Reservationsbev.) Byggeri (Reservationsbev.) Ydelsesstøtte til almene boliger Ungdomsboligbidrag til almene boliger Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger (Lovbunden) Administrationsgebyr vedrørende almene boliger Finansiering af alment nybyggeri Statslån til Landsbyggefonden Administrationsudgifter til støttet byggeri og byfornyelse Tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) (Reservationsbev.) Boliger til yngre fysisk handicappede (Reservationsbev.) Boliger til demente (Reservationsbev.) Tilskud til opførelse af boliger til flygtninge (Reservationsbev.) Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment byggeri (Lovbunden) Støtte til beboerindskud (Lovbunden) Grundkapital Boligsocialt Udviklingscenter (Reservationsbev.) Støtte til boligsocial indsats (Reservationsbev.) Støtte til startboliger til unge (Reservationsbev.) Lige muligheder (Reservationsbev.) Støtte til boliger til unge (Reservationsbev.) Indsats i ghettoområder (Reservationsbev.) Indsats i udsatte boligområder (Reservationsbev.) Tilskud til etablering og drift af almene boliger til psykisk og socialt sårbare personer (inklusionsboliger) (Reservationsbev.) Forsøg i det almene boligbyggeri (Reservationsbev.) Energibesparelser i den almene boligsektor (Reservationsbev.) Lån og garantier til almene boliger mv.

7 7 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Indledning Afskrivninger på lån til almene boliger mv Støtte til andelsboliger Administrationsgebyr vedrørende friplejeboliger Støtte til friplejeboliger Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger (Lovbunden) Støtte til beboerindskud i friplejeboliger (Lovbunden) Refusion vedrørende kommunal anvisningsret (Reservationsbev.) Energibesparelser i den private boligsektor (Reservationsbev.) Lån og garantier til private boliger mv Afskrivninger på lån til private boliger mv Byfornyelse (Reservationsbev.) Saneringslån og saneringstilskud Støtte til styrket indsats i udkantsområderne (Reservationsbev.) Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger (Reservationsbev.) Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse (Reservationsbev.) Lån og garantier vedrørende byfornyelse mv Afskrivninger på lån vedrørende byfornyelse mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er desuden ansvarlig for aktivitetsområderne Hensættelser vedrørende alment boligbyggeri, Hensættelser vedrørende privat boligbyggeri og Hensættelser vedrørende byfornyelse, som indeholder konti med hensættelser vedrørende aktivitetsområderne Alment boligbyggeri, Privat boligbyggeri og Byfornyelse. Konti på hovedområde 28.8 Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder er på finansloven for 2017 anført som hovedområde Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. 4. at der i forbindelse med godkendelse af statsregnskabet for 2017 er taget forbehold idet der i den regnskabsførende institution 0811 Udbetaling Danmark for TBST netto på og mangler en indtægt på 157,2 mio. kr. som vedrører en manglende regulering af de tilsagn som er givet i København, den / København, den / Carsten Falk Hansen Direktør Jacob Heinsen Departementschef

8

9 9 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning 2. Beretning 2.1 Om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder med mobilitet, trafiksikkerhed og grøn transport på vej, bane og i luften samt løser myndighedsopgaver på post- og havneområdet. Styrelsen arbejder derudover med at sætte rammerne for dansk byggeri, fremtidens bygninger og for boligområdet. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mission at skabe attraktive rammer for byggeri og boliger samt transport på vej, bane og i luften. Det betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ansvaret for at udvikle rammebetingelserne for de aktører, der konkret leverer mobiliteten, byggeriet og boligerne, mens det er aktørerne, der har ansvaret for sikkerheden og trygheden. Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent marked, der bidrager til at øge aktørernes og sektorernes evne til at levere konkurrencedygtige ydelser og produkter og efterleve samfundets behov på transport-, bygge- og boligområdet. Centrale aktører på styrelsens område er virksomheder, kommuner og boligforeninger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vision er Sikkert og grønt fremad. Det betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten, byggeriet og boligområdet ved særligt at understøtte effektivitet, innovation, sikkerhed, tryghed og bæredygtighed på områderne. 2.2 Ledelsesberetning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at alle målene i mål- og resultatplanen for 2017 er opfyldt, og at styrelsen dermed har opnået 100 point af 100 mulige. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder resultatet særdeles tilfredsstillende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017: Bidraget til at gennemføre reguleringstiltag som følge af Luftfartsstrategien samt implementere den tilrettede myndighedsrolle i forhold til godkendelser og tilsyn (uddybet i afsnit 2.4). Gennemført et nabotjek vedr. detailforskrifter for køretøjer. Igangsat en meld en sær regel -kampagne inden for securityområdet, hvor de danske securityregler, i regi af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra branchen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, revideres over en toårig periode. Tilbagemeldingerne fra luftfartsbranchen vil blive håndteret som en del af dette regelprojekt. Der er i 2017 arbejdet på at forenkle regler om uddannelse af security-personale og reglerne for virksomheder på luftfragtsområdet. Heriblandt fjernes danske særregler for transportører. Bidraget med bistand til afklaring af tekniske spørgsmål, etablering af assessorordning og udarbejdelse af bekendtgørelser og tilladelser i forbindelse med lovforslag om selvkørende biler. Bidraget til at påvirke EU s lovgivningsproces proaktivt i samarbejde med departementet; det gælder bl.a. arbejdet med at effektivisere det europæiske standardiseringsarbejde på byggeområdet og arbejdet med EU s vejpakke.

10 10 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Gennemført en ekstraordinær gennemgang og revision af Bygningsreglementet og implementeret regelforenklinger og en certificeringsordning for teknisk dokumentation ifm. byggesagsbehandlingen (uddybet i afsnit 2.4). Overtaget opgaver vedrørende Vurdering af Virkninger på Miljø (VVM) på vej og bane-området. Udviklet en model for løbende tilpasning af styrelsens myndighedsudøvelse og regulerings-, godkendelses- og tilsynsindsats, så den matcher den teknologiske, markedsmæssige og samfundsmæssige udvikling på transport, bygge- og boligområdet samt igangsat en tværgående tematisk indsats i styrelsen med fokus på nye forretningsformer. Udarbejdet Statens Trafikplan for perioden I fællesskab med Banedanmark implementeret en handlingsplan for konsolidering og optimering af den danske model for Common Safety Method Risk Assessment (CSM-RA). Arbejdet med at integrere boligområdet, herunder rammerne for låneporteføljen på ca. 180 mia. kr. og bidraget til arbejdet med omlægning af finansieringen af lån i den almene boligsektor. Behandlet 837 ministerbetjeningssager med en rettidighed og en anvendelighed på over 95 pct. Ændringer i organisering og opgaver Som følge af tiltrædelsen af den nye regering i november 2016 blev Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilført opgaver og medarbejdere på boligområdet. Ultimo 2016 fik styrelsen overført ca. 45 årsværk, og der er i hele 2017 blevet arbejdet med at integrere det nye område. Overdragelsen forløb hurtigt, og medarbejderne kom på plads uden væsentlige påvirkninger af arbejdet. Der er igennem hele 2017 blevet arbejdet med at afklare og tilpasse arbejdsgange for at sikre en fuld integration af området i styrelsen (uddybet i afsnit 2.4).

11 11 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Årets økonomiske resultater Tabel 1: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -505,9-472,4-518,4 - Heraf indtægtsført bevilling -203,2-212,2-217,1 - Heraf eksterne indtægter -302,7-260,2-301,3 - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 432,4 458,5 498,3 - Heraf løn 224,4 255,1 253,7 - Heraf afskrivninger 15,7 17,2 17,1 - Heraf øvrige omkostninger 192,2 186,2 227,5 Resultat af ordinære drift -73,5-13,9-20,1 Resultat før finansielle poster -37,0-4,7-4,5 Årets resultat -33,1 0,1 Balance Anlægsaktiver 102,5 105,1 116,4 Omsætningsaktiver 67,6 68,8 Egenkapital 199,5 209,2 209,3 Langfristet gæld 66,0 88,9 116,4 Kortfristet gæld 79,5 87,3 Lånerammen 116,3 129,4 129,6 Træk på lånerammen 86,4 88,5 116,4 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 74,3% 68,4% 89,8% Overskudsgrad 6,5% % % Bevillingsandel 40,2% 44,9% 41,9% Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel 44,4% 54,0% 48,9% Lønsumsloft 219,7 244,5 245,1 Lønforbrug 224,4 254,0 253, tallene er baseret på FL2018, Dvs. balanceposterne er fra finansieringsoversigten på FL2018. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017 et underskud på 0,1 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 0 pct. Underskuddet består af et overskud på 13,6. kr. på det bevillingsfinansierede område og et underskud på 13,7 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Underskuddet videreføres som en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2017 udgør 193,1 mio. kr. Resultaterne (over/underskud) vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. Ultimo 2017 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en udnyttelse af lånerammen på 68,4 pct., hvilket er et fald på 5,9 procentpoint i forhold til ultimo Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bevillingsandel i 2017 udgør 44,9 pct., hvilket er en stigning på 4,7 procentpoint i forhold til Stigningen i bevillingsandelen skyldes, at boligområdet, som blev ressortoverført med regnskabsvirkning fra 1. januar 2017, er bevillingsfinansieret.

12 12 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens samlede årsværksforbrug i 2017 (inklusiv Bornholms Lufthavn) udgør 458 hvilket er 40 årsværk flere end i Den væsentligste forklaring på dette øgede årsværksforbrug er ressort-ændringen, som har tilført boligområdet, hvor der er anvendt ca årsværk i Den gennemsnitlige årsværkspris i 2017 er beregnet til kr., hvilket i forhold til prisen i 2016 er en stigning på 3,4 pct. En del af stigningen kan forklares med, at gennemsnitslønnen for de ressortoverførte på boligområdet er højere end blandt styrelsens øvrige medarbejdere Tabel 2: Styrelsens hovedkonti Kontotype Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Overført/videreførsel ultimo Drift Administrerede ordninger Anlæg Udgifter 483,7 46, ,2 Indtægter 302,3 15,5 317,8 286,0 Udgifter 4.072,5 239, , ,0 Indtægter 1.242,8 14, ,3 893,6 Udgifter , ,8 I alt Udgifter 4.666,2 285, , ,3 Indtægter 1.545, , ,5 Dette skema stemmer ikke med rapport 2 i SKS, da denne oversigt også indeholder poster fra den regnskabsførende institution Institution 0811 administreres i UDK, og derfor er opsætningen ikke den samme som ved de øvrige kredse ,9 Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Overført overskud ultimo Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Færdselsstyrelsen Lufthavnsdrift I alt Udgifter 346,7 46,3 393,0 367,9 Indtægter 256,1 15,5 271,6 238,2 Udgifter 96,3-0,1 96,2 90,8 Indtægter 31,5 31,5 32,6 Udgifter 40,7 0,1 40,8 39,6 Indtægter 14,7 14,7 15,1 Udgifter 483,7 46, ,2 Indtægter 302,3 15,5 317,8 286,0 156,2 21,2 15,7 193,1 Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen Trafik- og Byggestyrelsens tilskudspulje Udgifter 27,5 27,5 24,9 Indtægter 27,5 27,5 24,9 Udgifter 10,1 10,1 10, Administrative Udgifter 1 37 årsværk er styrelsens reelle forbrug på boligområdet. At antallet er lavere end de overførte årsværk (ca. 45), skyldes primært at der efterfølgende blev overført årsværk til departementet.

13 13 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning bøder Udligningsordning på postområdet Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik Takstnedsættelse i den kollektive trafik Puljer til den kollektive trafik Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne Ungdomskort Puljer til den kollektive trafik CO2-puljer Lufttrafiktjeneste Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne SBI Byggeri Ydelsesstøtte til almene boliger Ungdomsboligbidrag til almene boliger Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger Administrationsgebyr vedrørende almene boliger Finansiering af alment nybyggeri Statslån til Landsbyggefonden Administrationsudgifter til støttet byggeri og byfornyelse Tilskud til opførelse af boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) Indtægter ,4 Udgifter 8,6 8,6 2,6 Indtægter 8,6 8,6 2,6 Udgifter 73,0 6,9 79,9 80,3 Udgifter 452,4 7,5 459,9 377,7 Udgifter 52,5 52,5 34,3 Udgifter 26,5 26,5 15,9 Udgifter 318,5 318,5 288,3 Udgifter ,2 Udgifter -4,6 Udgifter ,3 Indtægter 70,7 70,7 63,5 Udgifter 5,4 5,4 5,2 Udgifter 24,6 24,6 22,3 Udgifter 13,2 13,2 9,8 Udgifter 1582,8 158,8 1741,6 1774,2 Indtægter 6,1-5,1 1,0 0,9 Udgifter 333,4 4,5 337,9 324,0 Indtægter 67,6-14,8 52,8 64,8 Udgifter 32,0 32,0 39,5 Udgifter Indtægter 18,8 18,8 17,8 Udgifter Indtægter 399,3 34,4 433,7 443,2 Udgifter 499,9 499,9 135,0 Indtægter 499,9 499,9 135,0 Udgifter 7,3 7,3 7,3 Indtægter 7,3 7,3 7,3 Udgifter 17,2 17,2 15,0 402,1 68,9 17,3 181,7 2,6 6,3 0,6 3,2 22,2 9,4

14 14 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Boliger til demente Tilskud til opførelse af boliger til flygtninge Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment byggeri Støtte til beboerindskud Boligsocialt Udviklingscenter Støtte til boligsocial indsats Støtte til startboliger til unge Lige muligheder Støtte til boliger til unge Indsats i ghettoområder Indsats i udsatte boligområder Tilskud til etablering og drift af boliger til psykisk og sårbare personer (inklusionsboliger) Forsøg i det almene boligbyggeri Energibesparelser i den almene boligsektor Lån og garantier til almene boliger mv Afskrivninger på lån til almene boliger mv Støtte til andelsboliger Administrationsgebyr vedrørende friplejeboliger Støtte til friplejeboliger Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger Udgifter 18,7 18,7 0,5 Udgifter Udgifter 6,0 6,0-2,3 Udgifter 23,1 23,1 10,1 Indtægter 14,2 14,2 10,7 Udgifter 5,9 5,9 5,9 Udgifter 5,0 5,0 4,3 Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter -0,1 Udgifter 18,3 18,3 18,3 Udgifter 10,1 10,1 8,9 Udgifter 1,0 Udgifter Udgifter 12,0 12,0 Indtægter ,7 Udgifter 12,0 12,0 1,3 Udgifter -0,5 Indtægter -0,3 Udgifter Indtægter 0,8 0,8 0,7 Udgifter 49,7 49,7 13,2 Udgifter 9,0 9,0 1,9 18,2 122,6 2,9 1,6 0,4 0,2 18,2 1,6 1,2 4,0 4, Støtte til Udgifter 0,7 0,7

15 15 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning beboerindskud i friplejeboliger Refusion vedrørende kommunal anvisningsret Energibesparelser i den private boligsektor Lån og garantier til private boliger mv Afskrivninger på lån til private boliger mv Byfornyelse Saneringslån og saneringstilskud Støtte til styrket indsats i udkantsområderne Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger udredning og forsøg vedrørende byfornyelse Lån og garantier vedr. byfornyelse mv Afskrivninger på lån vedrørende byfornyelse mv Hensættelse vedr. ydelsestøtte til almene boliger Hensættelse vedr. tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger Hensættelse vedr. finansiering af alment nybyggeri Hensættelse vedr. støtte til friplejeboliger Hensættelse vedr. tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til friplejeboliger Hensættelse vedr. byfornyelse Hensættelse vedr. oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger I alt Udgifter Udgifter 50,3 50,3 21,3 Udgifter Indtægter 1,0 1,0 0,7 Udgifter 1,0 1,0 Udgifter 187,4-257,3-69,9-70,3 Udgifter Indtægter 1,0 1,0 Udgifter 56,3 56,3 56,3 Udgifter 5,0 5,0 4,8 Udgifter 5,8 5,8 5,2 Udgifter ,5 Indtægter ,6 Udgifter 1 1 6,2 Udgifter -38,4 Udgifter 7,8 Udgifter Indtægter -6,9 Udgifter 10,6 Udgifter 0,7 Udgifter -0,5 Udgifter Udgifter 4.072,5 239, , ,0 Indtægter 1242,8 14, ,3 893,6 6,8 102,2 3,0 0,1 0,2 3, ,8

16 16 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Investeringstilskud vedr. privatbanerne og Lille Nord Udgifter Indtægter 2.3 Kerneopgaver og ressourcer Den efterfølgende tabel 3 viser Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen ressourcer fordelt på styrelsens hovedopgaver. Hovedopgaverne er tilrettet styrelsen nuværende hovedopgaver og der derfor ikke i fuld overensstemmelse med tabel 6 på styrelsens finanslov for Styrelsen har siden udarbejdelsen af finanslov 2017 ændret sin registreringsramme, hvorfor det ikke er muligt at opgøre ressourceforbruget i henhold til tabel 6 på FL Tabellen er identisk med FL 2018 når man ser bort fra Taksationskommissioner. Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Indtægtsførtbevilling Øvrige Omkostninger Resultat Direkte i alt Indtægter omkostninger inkl. overhead Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 3,4 111,8 Regulering 192,6 22,4 134,8 184,6 30,4 Godkendelser -1,1 31,4 30,1 42,2-11,9 Tilsyn -5,4 213,6 183,3 228,5-20,3 Lufthavnsdrift 26,1 15,1 38,2 39,6 1,7 I alt 212,2 286,0 498,2 494,8-0,1 Bemærk: Manuel opgørelse samt tilretning af tabel format. Regulering er en sammenlægning af Planlægning, regulering og velfungerende markeder i tabel 6 på FL Omkostningerne inkl. overhead er 3,4 mio. kr. lavere end de direkte omkostninger, idet området indtægter er fratrukket inden fordelingen.

17 17 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning 2.4 Målrapportering Dette afsnit indeholder afrapporteringen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Mål- og resultatplan for Planen indeholder ti mål, hvoraf alle er opfyldt. Vurderingen finder sted på baggrund af målemetoderne beskrevet i Driftsdokument Tabel 4 viser en oversigt over målopfyldelsen. Tabel 4: Årets målopfyldelse (grøn: opfyldt, gul: delvist opfyldt og rød: ikke opfyldt) Mål Milepæl Status Maksimalt Resultat 1. Implementering af tiltag på baggrund af Luftfartsstrategien 1.1 Plan for implementering af Luftfartsstrategien 1.2 Implementering af tiltag i Luftfartsstrategien Effektiv og tidssvarende regulering 2.1 Nabotjek og anbefalinger vedr. detailforskrifter for køretøjer 2.2 Implementering af 4. jernbanepakke 2.3 Meld en sær regel-kampagne 2.4 Regelforenklinger pba. Meld en sær regel-kampagne Målrettet internationalt arbejde 4. Implementering af nyt bygningsreglement og certificeringsordning 5. Nytænkning af kørekortområdet 2.5 Lovforslag om selvkørende biler 2.6 Regulering af og tilsyn med postsektoren 3.1 Fastlæggelse af og afrapportering vedr. prioriterede sager 4.1 Regelforenklinger af Bygningsreglementet 4.2 Revision af Bygningsreglementet mhp. understøttelse af certificeringsordningen 4.3 Bekendtgørelse om certificeringsordningen 5.1 Masterplan for regelsanering på kørekortområdet 5.2 Revision af kørekortområdet igangsat 5.3 Revision af kørekortområdet udført VVM for vej og bane 6.1 Etablering af processer til håndtering af opgaverne 7. Tilpasning af styrelsens regulerings-, godkendelsesog tilsynsindsatser til udvikling i brancherne 6.2 Overholdelse af sagsbehandlingsfrist 7.1 Udvikling af model 7.2 Gennemgang og udvælgelse af indsatsområder 8. Statens Trafikplan 8.1 Dialogmøder afholdt 8.2 Udarbejdelse af første udkast Konsolidering af CSM-RA (fælles med Banedanmark, milepæl 2 og 3 gælder kun BDK) 9.1 Analyse af håndtering af sikkerhedsregler (kun TBST) 9.4 Krav til positivliste (kun TBST) 9.5 Afklaring vedr. mulighed for øget selvforvaltning (fælles med BDK) 9.6 Evaluering og opfølgende 5 5

18 18 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Mål Milepæl Status Maksimalt Resultat handlingsplan (fælles med BDK) 10. Ministerbetjening 10.1 Rettidighed 10.2 Anvendelighed Total Uddybende analyser og vurderinger Jævnfør tabel 4 ovenfor, vurderes alle mål fuldt opfyldt. I det følgende afsnit behandles målopfyldelse på udvalgte væsentlige områder i uddybende analyser. Uddybning vedrørende integrationen af boligområdet i TBST Som følge af tiltrædelsen af den nye regering i november 2016 blev Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilført opgaver og medarbejdere på boligområdet. Ultimo 2016 fik styrelsen overført ca. 45 årsværk, og der er i hele 2017 blevet arbejdet med at integrere det nye område. Overdragelsen forløb hurtigt, og medarbejderne kom på plads uden væsentlige påvirkninger af arbejdet. Integration af det nye ressortområde førte desuden til en række organisatoriske justeringer i styrelsen. Der er igennem hele 2017 blevet arbejdet med at afklare og tilpasse arbejdsgange for at sikre en fuld integration af området i styrelsen. Der er siden overdragelsen blevet afsøgt muligheder for synergieffekter med styrelsens øvrige områder, hvilket har medført samarbejde med især byggeområdet. Der koordineres mellem bygge- og boligområdet på flere områder og der samarbejdes bl.a. om digitalisering og tilgængelighed. Dertil kommer et samarbejde omkring Statens Byggeforskningsinstitut og om byfornyelsespuljer, hvor der arbejdes med at koordinere efterspørgslen. Integration af boligområdet har betydet en betragtelig udvidelse af styrelsens økonomi og en væsentlig stigning i mængden af ministerbetjeningssager. Styrelsens omkostningsbaserede bevilling er i forbindelse med overtagelsen af boligområdet netto forøget med ca. 30 mio. kr. Samtidig har styrelsen fået ansvaret for en lang række ordninger og en samlet forøgelse af nettobevilling på det udgiftsbaserede område på ca. 1,8 mia. kr. Mængden af styrelsens ministerbetjeningssager er ligeledes steget i forbindelse med udvidelsen, fra 575 sager i 2016 til 837 sager i Styrelsens har i den forbindelse overholdt mål 10 i styrelsens mål- og resultatplan for 2010 om, at 95 pct. af sagerne skal leveres rettidigt og vurderes som anvendelige af departementet. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Analyse af mål 1: Implementering af tiltag på baggrund af luftfartsstrategien Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017 implementeret de besluttede tiltag inden for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens område på baggrund af anbefalingerne i regeringens Luftfartsstrategi, som blev offentliggjort 3. juli Der er blevet udarbejdet og godkendt en plan i september 2017 for implementering af de besluttede tiltag, med ansvarsfordeling mellem ministerier, ansvarsfordeling internt i styrelsen

19 19 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning samt opfølgning på alle relevante punkter i strategien. De tiltag, som ifølge planen skulle gennemføres i 2017, er gennemført. Det gælder nedenstående initiativer. Initiativ nr. 7-9, om at foretage en justering af reguleringsmodellen for Københavns Lufthavn og indføre en samfundsbegrundet reduktion i forholdet mellem taksten per transferpassager og taksten per lokalt afgående passager i reguleringsmodellen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har været ansvarlig for færdiggørelsen af den nye udgave af BL 9-15 i samarbejde med departementet og Kammeradvokaten. I forlængelse af offentliggørelsen af luftfartsstrategien blev en revideret BL 9-15 udstedt d. 16. november 2017 med ikrafttrædelse 1. januar BL 9-15 implementerer en række af de ændringer, der lægges op til i luftfartsstrategien. Initiativ nr. 10, hvor Regeringen tilskynder Københavns Lufthavn til at undersøge alle muligheder for at foretage en reduktion af takstniveauet for indenrigsoperatørerne inden for rammerne af EU-direktivet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har været i dialog med Københavns Lufthavn om mulighederne for et lavere takstniveau for indenrigsoperatørerne, herunder om muligheden for en rabatmodel, som understøtter indenrigsoperatørerne og lufthavnen som trafikalt knudepunkt mellem indenrigs- og udenrigsruter. Københavns Lufthavn har på baggrund af undersøgelserne i 2017 offentliggjort en Hub Incentive Model for servicerede ruter og som en del af denne takstmodel vil lufthavnen kunne understøtte indenrigsflytrafikken. TBST har endvidere deltaget i en revision af Lov om luftfart med henblik på at implementere andre elementer fra luftfartsstrategien. TBST har løbende leveret bidrag til det lovforberedende arbejde, herunder bl.a. initiativ 11 og 12 (hhv. servicemål på passagervendte områder i Københavns Lufthavn og et proportionalt sanktionssystem, hvis servicemålene ikke overholdes). Lovforslaget med ændringer, som udspringer af revisionen, er sendt i høring i december TBST har desuden tilrettet BL er, vejledninger mv. og deltager løbende i en række arbejdsgrupper og processer med relation til arbejdet med strategien. Endelig indgår prioriteringer fra Luftfartsstrategien i sagsbehandlingen af andre relevante sager indenfor luftfartsområdet. Målet er fuldt opfyldt. Analyse af mål 4: Implementering af nyt bygningsreglement og certificeringsordning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017 gennemført en ekstraordinær gennemgang og revision af bygningsreglementet og udformet en certificeringsordning for teknisk dokumentation ifm. byggesagsbehandlingen. Borgerrettede regelforenklinger af Bygningsreglementet 2015 Ændringerne trådte i kraft 1. juli 2017 i form af bekendtgørelse nr. 718 af 31. maj I den forbindelse har styrelsen udgivet to vejledninger om henholdsvis sekundær bebyggelse og om funktionsafprøvning. Ændringerne betyder, at der i en række tilfælde ikke længere vil blive krævet ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen ved opførelse af sekundær bebyggelse samt at en række bygningsinstallationer skal have foretaget en funktionsafprøvning inden ibrugtagning af bygningen.

20 20 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Ny bekendtgørelse om certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i Bygningsreglementet Bekendtgørelsen har til formål at forbedre rammerne for byggeriet og er trådt i kraft 1. januar 2018 i form af bekendtgørelse nr af 13. december Certificeringsordningen stiller krav til akkrediteringen af certificeringsorganer og til kontrol med de certificerede statikere og brandrådgivere. Certificeringsordningen danner grundlag for, at den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne kan afskaffes, da den vil understøtte bygherrer i at sikre, at der fortsat opretholdes et højt sikkerhedsniveau på brand- og konstruktionsområdet. Gennemgående revision af Bygningsreglementet med henblik på at understøtte certificeringsordningen Ændringerne på baggrund af revisionen er trådt i kraft d. 1. januar 2018 i form af bekendtgørelse nr af 13. december Det nye Bygningsreglement 2018 indeholder større ændringer i de administrative bestemmelser, herunder afskaffelse af den tekniske byggesagsbehandling. Ved at fjerne den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne bliver der skabt mulighed for en mere strømlinet proces i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Certificerede rådgivere overtager desuden ansvaret for at dokumentere eller kontrollere, at brand- og konstruktionskrav er overholdt. Der har løbende været forventningsafstemninger med de største aktører på området og branchepanelet har kvitteret positivt for processen omkring BR18. Målet er fuldt opfyldt. 2.5 Forventninger til de(t) kommende år Den 17. januar 2018 blev det offentliggjort, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som led i Bedre Balance II, etablerer 40 stillinger ved Færdselsstyrelsen i Ribe, og ressortoverfører 5 stillinger til Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Der forventes i den forbindelse løst en større og væsentlig opgave, der med de erfaringer, der blev gjort i 2015 med etableringen af Færdselsstyrelsen, skal fastholde viden og kernekompetencer på en række centrale fagområder. Det gælder eksempelvis på vejtransportområdet i forbindelse med implementering af EU s Vejpakke og overtagelsen af opgaver i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye taxilov 1. januar På taxiområdet har styrelsen således overtaget en række opgaver fra kommunerne og Taxinævnet i Region Hovedstaden og skal i 2018 sikre, at disse overtages og implementeres. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i 2018 desuden bistå med bidrag til lovarbejdet i relation til kommende lovgivning på varebilsområdet samt efterfølgende implementering og administration af området. I 2018 skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen desuden fortsætte implementeringen af de planlagte tiltag fra Luftfartsstrategien, udarbejde beslutningsoplæg vedr. udbygning af CPH, sikre en balanceret implementering af nye securityregler samt arbejde for liberalisering af eksisterende og indgå nye luftfartsaftaler. Der forventes desuden et betydeligt arbejde med indsatsen mod ghettoer og parallelsamfund, ligesom styrelsen skal udarbejde det faglige grundlag for en ny boligaftale, som forventes indgået i løbet af året.

21 21 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Beretning Endelig vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fortsat prioritere kerneopgaverne inden for regulering, godkendelse og tilsyn. Herunder vil styrelsen være særligt opmærksom på behovet for evaluering og evt. justering af bl.a. praksis for godkendelse af jernbaneinfrastruktur. Tilsvarende vil styrelsen som et indsatsområde for 2018 se på, om reguleringen og tilsynet på tværs af vej, bane og i luften samt på post-, havne-, byggeri- og boligområdet tager højde for nye forretningsformer. Styrelsens økonomiske forventninger til 2018 fremgår af den efterfølgende tabel: Tabel 5: Forventninger til det kommende år I mio. kr. Regnskab 2017 Forventning 2018 Grundbudget Bevilling og øvrige indtægter 498,2 532,9 Udgifter 498,2 557,8 Resultat -0,1-25,0 Som det fremgår af tabellen forventes der i 2018 et underskud på 25,0 mio. kr. Underskuddet finansieres af styrelsens opsparingen, hvilket er aftalt med departementet i forbindelse med udarbejdelse af grundbudgettet for Underskuddet relaterer sig til færdiggørelse af projekter som styrelsen tidligere har fået bevilling til, bl.a. lokoførersimulatoren samt afvikling af brugerfinansierede opsparinger.

22 22 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk administrative Vejledning ( Styrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år, som er standard i de statslige regler. Denne afvigelse fra de statslige regler blev godkendt i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO s (FN s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne. Feriepengeforpligtigelse og hensættelse til merarbejde og fleks er beregnet på baggrund af medarbejdernes feriesaldi og opsparede merarbejdstimer i Trafik-, Byggeog Boligstyrelsens tidsregistreringssystem og gennemsnitlig timepris for henholdsvis chefer og medarbejdere i styrelsens centre baseret på den ferieberettigede løn. Styrelsen hensætter også beløb til den særlige feriegodtgørelse, som udbetales i det efterfølgende år. Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af styrelsens erfaringsbaserede forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2295 med en modpost på aktivsiden som en reduktion af styrelsens tilgodehavender. I forhold til ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen, som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge serviceenhedsraten. Regnskabet indeholder ikke en værdiansættelse af rettigheden/forpligtigelsen til i år N+2 at korrigere costbasen på ATM som følge af, at det faktiske antal serviceenheder afviger fra antallet i costbasen. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen registrerer alle udgifter på FL-formål. Styrelsen registrerer dog ikke al løn til medarbejdere over lønramme 37 på fælles formål (Generel ledelse, Administration og Hjælpefunktioner), idet en del af det bogføres som udadrettede FL-formål. Afvigelsen skyldes den store grad af brugerfinansiering, hvor styrelsen vurderer det væsentligt, at de forskellige områder bliver belastet med de omkostninger, som rettelig tilhører området, herunder også faglig ledelse i direktionen.

23 23 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab 3.2 Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Trafik, Bygge og Boligstyrelsen havde i 2017 indtægter på i alt 498,1 mio. kr. og omkostninger på i alt 498,2 mio. kr., hvilket resulterer i et underskud på 0,1 mio. kr. jf. tabel 6. I 2016 havde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen et overskud på 33,1 mio. kr. Indtægter I forhold til 2016 er styrelsens indtægter reduceret med 9,4 mio. kr. svarende til 2 pct. De færre indtægter skyldes udelukkende færre gebyrindtægter (42,3 mio. kr.) som delvis modsvares af en øget bevilling (9,0 mio. kr.) samt flere indtægter af typen øvrige indtægter (24,0 mio. kr.). Ændringerne på bevillingen og øvrige indtægter kan hovedsageligt tilskrives ressortoverførslen af boligområdet. De færre gebyrindtægter relaterer sig hovedsagelig til Lufttrafiktjeneste, Danmark (28,4 mio. kr.), gebyrfinansieret tilsyn med civil luftfart (5,9 mio. kr.) samt gebyrerne vedr. byggeri, især Byggeskadeforsikringen (7,9 mio. kr.) Omkostninger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens omkostninger i 2017 er i forhold til 2016 steget med 23,7 mio. kr. mio. kr. svarende til 5 pct. Stigningen sker hovedsageligt på styrelsens ordinære driftsomkostninger, hvor der er følgende større ændringer: Personaleomkostninger: en stigning på 30,6 mio. kr. som hovedsageligt vedrører det ressortoverførte boligområde, som beløber sig til 23,8 mio. kr. Dertil kommer opnormeringer som følge af insourcing af bl.a. markedskontrol og arbejdet i forbindelse med godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand. Endelig er der i løbet af 2017 sket en opnormering af Taksationssekretariatet. Andre ordinære driftsomkostninger og internt statslige køb af varer og tjenesteydelser: et fald på 5,2 mio. kr. som hovedsagelig vedrører styrelsens konsulentforbrug, som bl.a. i 2016 indeholdt udgifter til konsulenter i forbindelse med udarbejdelse af Luftfartsstrategien.

24 24 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab Tabel 6: Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Bevilling A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -203,2-212,2-217,1 Reserveret af indeværende års bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt -203,2-212,2-217,1 Salg af varer og tjenesteydelser -15,7-15,2-16,6 Eksternt salg af varer og tjenester Internt statsligt salg af varer og tjenester Tilskud til egen drift -0,2-0,5 Gebyrer -286,8-244,5-284,7 Ordinære driftsindtægter i alt -505,9-472,4-518,4 B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 15,4 14,6 Forbrugsomkostninger i alt 15,4 14,6 Personaleomkostninger Lønninger 226,0 248,0 253,7 Pension 34,6 38,3 Lønrefusion -36,1-32,4 Andre personaleomkostninger 1,1 Personaleomkostninger i alt 224,4 255,1 253,7 Af- og nedskrivninger 15,7 17,2 17,1 Internt statsligt køb af varer og tjenesteydelser 3,8 Andre ordinære driftsomkostninger 176,8 167,8 227,5 Ordinære driftsomkostninger i alt 432,4 458,5 498,3 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -73,5-14,0-20,1 D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter -1,7-25,7-19,4 Andre driftsomkostninger 38,2 35,0 35,0 E. Resultat før finansielle poster (C+D) -37,0-4,7-4,5 F. Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 3,9 4,8 4,5 G. Resultat før ekstraordinære poster(e+f) -33,1 0,1 H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat (G+H) -33,1 0,1 Note: Af lønrefusionerne i 2017 på 32,4 mio. kr. vedrører 24,9 mio. kr. udlånte tjenestemænd. I 2016 udgjorde refusionerne vedrørende udlånte tjenestemænd 31,0 mio. kr. af de samlede 36,1 mio. kr. Altså er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens øvrige lønrefusioner vokset med 2,2 mio. kr tallene er baseret på FL Resultatdisponering Tabel 7: Resultatdisponering Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud 0,1 Disponeringer i alt 0,1 Af ovenstående tabel ses, at årets resultat på 0,1 mio. kr. (et underskud) disponeres til overført overskud.

25 25 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har 2017 haft tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter med en resultatpåvirkning på 1,2 mio.kr. Det vedrører for meget foretagne hensættelser fra 2015 til fratrædelser og andre lønudgifter i forbindelse med etablering af Færdselsstyrelsen i Ribe. 3.3 Balancen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ved udgangen af 2017 aktiver og passiver for i alt 397,4 mio. kr., jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2016 steget med 41,2 mio. kr. Tabel 8: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) A. Anlægsaktiver A. Egenkapital 1 I. Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 16,1 16,1 Færdiggjorte udviklingsprojekter 27,9 32,8 Opskrivninger Erhvervede koncessioner, patenter, Reserveret egenkapital licenser mv. Bortfald og kontoændringer -7,3 Udviklingsprojekter under opførelse 0,6 2,7 Overført overskud 190,7 193,1 Immaterielle anlægsaktiver i alt 28,5 35,5 Egenkapital i alt 199,5 209,2 2 II. Materielle anlægsaktiver B. Hensatte forpligtelser 11,2 11,5 Grunde, arealer og bygninger 20,5 19,6 4 Hensatte forpligtelser i alt 11,2 11,5 Infrastruktur 22,9 C. Gæld Produktionsanlæg og maskiner 4,7 26,5 Transportmateriel 7,2 6,2 I. Langfristede gældsposter Inventar og IT udstyr 1,2 0,7 FF4 Langfristet gæld 66,0 88,9 Igangværende arbejder for egen 1,3 0,5 regning Donationer 0,5 Materielle anlægsaktiver i alt 57,9 53,5 Prioritetsgæld III. Finansielle anlægsaktiver Anden langfristet gæld Statsforskrivning 16,1 16,1 Langfristet gæld i alt 66,0 89,4 Finansielle anlægsaktiver i alt 16,1 16,1 Anlægsaktiver i alt (I+II+III) 102,5 105,1 II. Kortfristede gældsposter B. Omsætningsaktiver Leverandører af varer og I. Varebeholdninger i alt tjenesteydelser 31,6 42,6 3 II. Tilgodehavender i alt 63,4 62,7 Anden kortfristet gæld 13,3 9,6 III. Periodeafgrænsningsposter 4,2 6,1 Skyldige feriepenge 26,0 27,5 IV. Værdipapirer i alt Igangværende arbejder for 7,8 7,5 V. Likvide beholdninger fremmed regning FF5 Uforrentet konto 147,5 213,8 Reserveret bevilling FF7 Finansieringskonto 38,6 9,8 Periodeafgrænsningsposter 0,9 0,2 Andre likvider Kortfristet gæld i alt 79,5 87,3 Likvide beholdninger i alt 186,1 223,6 B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) 253,7 292,4 Gæld i alt (I+II) 145,5 176,7 Aktiver i alt (A + B) 356,2 397,4 Passiver i alt (A+B+C) 356,2 397,4 På aktivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2016: En stigning i styrelsens likvide beholdninger på 37,5 mio. kr. som udelukkende skyldes det forhold, at saldoen på den uforrentede konto er vokset med 66,3 mio. kr. primært som følge af ændrede regler for opgørelsen af denne konto, herunder at det overførte overskud nu skal placeres på denne konto. Det har derimod også betydet, at styrelsens saldo på finansieringskonto er reduceret med 28,8 mio. kr. En stigning i værdien af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens anlægsaktiver på 2,6 mio. kr. som skyldes en stigning i de immaterielle anlægsaktiver på 7,0 mio. kr. som følge af ressortændringerne og en reduktion i de materielle anlægsaktiver på 4,4 mio. kr. I forhold til de materielle anlægsaktiver skal det bemærkes, at der er sket en omklassificering af anlæg fra infrastruktur til

26 26 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab produktionsanlæg. Omklassificeringen er sket som en del af ØSC s anlægssanering og har ingen regnskabsmæssig betydning idet længeleve og afskrivningsperioder er fastholdt. På passivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2016: En stigning i styrelsens langfristede gæld på 23,4 mio. kr. som hovedsageligt skyldes, at gælden ultimo 2016 var opgjort forkert som følge af en fejl i ØSC, som skyldes en forkert likviditetsflytning i 3. kvartal Der blev også redegjort for denne fejl i årsrapporten for Styrelsens anlægsmasse er jf. ovenfor kun vokset med 2,6 mio. kr. mellem 2016 og 2017 En stigning i egenkapitalen på 9,7 mio. kr. som hovedsageligt vedrører, at der ultimo 2016 fejlagtigt ikke var afregnet likviditet i forhold til ressortændringen, som havde virkning fra 1. januar 2016 En stigning i den kortfristede gæld på 7,8 mio. kr. primært som følge af en stigning i gælden til leverandører. 3.4 Egenkapitalforklaring Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens egenkapital er i 2017 forøget med 9,7 mio. kr. Udviklingen forklares i nedenstående tabel. Tabel 9: Egenkapitalen Egenkapital primo året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo -14,5-16,1 +Ændring i reguleret egenkapital -1,6 Reguleret egenkapital ultimo -16,1-16,1 Opskrivninger primo +Ændring i opskrivninger Opskrivninger ultimo Reserveret egenkapital primo +Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo Overført overskud primo -126,3-190,7 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse +Regulering af det overførte overskud (ressort) -7,3-2,4 +Overført fra årets resultat -33,1 0,1 -Bortfald af årets resultat -Udbytte til staten +Overførsel af reserveret bevilling -24,0 Overført overskud ultimo -190,7-193,1 Egenkapital ultimo året -199,5-209,2 Tabel 9a viser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens egenkapital fordelt på startkapital, bunden opsparing og fri opsparing.

27 27 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab Tabel 9a: Fordeling af egenkapital Mio kr. Primo 2017 Primo 2018 Overført overskud i alt 190,7 193,1 - Heraf bunden opsparing i fx gebyrordninger: Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM 40,8 18, Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart 22,8 28, Overskud fra gebyrer på vejområdet 7,7 4, Overskud fra gebyrer på posttilsyn 3,9 3, Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner 14,0 17, Jernbanenævnet 2,0 3, Overskud fra gebyrer på byggeområdet 8,7 4, Færdselsrelaterede puljer -0,3 0, FS Alm. Virksomhed -0, Bilsyn og alkohollåse 15,0 21, Lufthavnsdrift 14,1 10, Lufthavnsdrift indtægtsdækket 5,4 - Heraf overført overskud i øvrigt 62,0 76,4 Afsnit 4.3 om gebyr- og afgiftsfinansieret virksomhed indeholder en opdeling af opsparingen på afgifter og gebyrer for relevante konti. 3.5 Likviditet og låneramme Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2017 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 68,4 pct. Lånerammeudnyttelsen er faldet med 5,9 procentpoint i forhold til Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2017 Lånerammetræk pr. 31. dec ,5 Låneramme på FL16 129,4 Udnyttelsesgrad i procent 68,4 Saldoen på FF4-kontoen (den langfristede gæld) udgør 88,9 mio. kr., hvilket er identisk med værdien af styrelsen anlægsaktiver. Styrelsens træk på lånerammen er værdien af anlægsaktiverne korrigeret for værdien af de donerede anlæg. Ultimo 2017 er værdien af den langfristede gæld og de donerede anlæg 89,4 mio. kr. Forskellen mellem de 89,4 mio. kr. og værdien af anlægsaktiver på 88,9 mio. kr. er nettoeffekten af afgange og tilgange i styrelsens anlægsmasse siden den seneste likviditetsflytning, som er foretaget oktober/november. Den uforrentede FF5-konto, som skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne, den kortfristede gæld og det overførte akkumulerede overskud, er primo 2018 opgjort på baggrund af balancen ultimo 2017, hvorefter saldoen skal udgøre 223,2 mio. kr. Der vil derfor blive flyttet 9,3 mio. kr. til den uforrentede konto (FF5) fra finansieringskontoen (FF7). 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11 viser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens lønsumsloft samt forbrug i 2017.

28 28 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Regnskab Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto/mio.kr (Trafik- og Byggestyrelsens driftsbevilling) (Lufthavnsdrift) (Færdelsstyrelsen) I alt Lønsumsloft FL 158,1 11,8 46,7 216,6 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 185,9 11,9 46,7 244,5 Lønforbrug under lønsumsloft 196,9 13,8 42,3 253,1 Difference -11,0-1,9 4,4-8,5 Akk. Uudnyttet lønsum ultimo ,4 0,1 130,5 Akk. uudnyttet lønsum ultimo ,4-1,8 4,4 122,0 Note: Afvigelse i forhold til SKS-tabellen skyldes, at TBST i 2015 har bogført uudnyttet lønsumsloft vedrørende 2015 og ikke i 2016 som forventet i SKS rapporten. Merforbrug er angivet med minus fortegn. Ultimo 2017 har Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 122,0 mio. kr., som fordeler sig på hovedkontiene jf. tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år. Der kan være underskud ved de enkelte konti, når blot der samlet set ikke er underskud. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer at nedbringe den akkumulerede uudnyttede lønsum i de kommende år som følge af merforbrug på henholdsvis og Bevillingsregnskabet Omkostningsbaserede hovedkonti Den efterfølgende tabel 12 viser bevillingsregnskabet for styrelsens omkostningsbaserede hovedkonti. Tabel 12: Bevillingsregnskab for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, Færdselsstyrelsen og Lufthavnsdrift Bevillingsregnskab (mio. kr.) Budget 2017 FL+TB Regnskab 2017 Difference Videreførel se ultimo Trafik- og Byggestyrelsen Nettoudgiftsbevilling 121,4 121,4 Nettoforbrug af reservation Indtægter 271,6 238,2 33,4 156,1 Udgifter 393,0 367,9 25,1 Årets resultat -8,3 8,3 156, Færdselsstyrelsen Nettoudgiftsbevilling 64,7 64,7 Nettoforbrug af reservation Indtægter 31,5 32,6-1,1 21,2 Udgifter 96,2 90,8 5,5 Årets resultat 6,5-6,5 21, Bornholms Lufthavn Nettoudgiftsbevilling 26,0 26,1-0,1 Nettoforbrug af reservation Indtægter 14,7 15,1-0,4 15,7 Udgifter 40,7 39,6 1,1 Årets resultat 1,7-1,7 15, er Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens virksomhedsbærende konto. Der var i 2017 et merforbrug i forhold til bevillingen på 8,3 mio. kr. Det har følgende større modsatrettede forklaringer: