Indledning 3 Læsevejledning 3. 1 Påtegning Påtegning 4

Transkript

1 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årsrapport 2016

2 2 årsrapport 2016 Indhold Indhold Indledning 3 Læsevejledning 3 1 Påtegning Påtegning 4 2 Beretning Om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Ledelsesberetning Kerneopgaver og ressourcer Målrapportering Uddybende analyser og vurderinger Forventninger til de(t) kommende år 14 3 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Resultatdisponering Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Omkostningsbaserede hovedkonti Udgiftsbaserede hovedkonti 23 4 Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Forelagte investeringer Supplerende bilag 34

3 3 årsrapport 2016 Indledning Indledning Læsevejledning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årsrapport 2016 er struktureret i 2 hoveddele: Beretning og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning og bilag. Efter påtegningsbladet (afsnit 1) følger beretningen (afsnit 2) og regnskabet (afsnit 3). I afsnit 3 præsenteres Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens økonomiske hovedtal, faglige resultater og regnskab. Herefter følger bilagene (afsnit 4) med angivelse af noter vedr. styrelsens regnskab m.m. Statens Koncernsystem (SKS), Statens Budgetsystem (SB) og Navision STAT (NS) er kilde til alle økonomidata i rapporten. Der er angivet noter de steder, hvor tabellerne afviger fra SKS, SB og NS.

4 4 årsrapport 2016 Påtegning 1 Påtegning 1.1 Påtegning Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen. Årsrapporten omfatter alle de hovedkonti på finanslov 2016, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens virksomhed (CVR-nr ) er ansvarlige for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det gælder følgende hovedkonti: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (Driftsbev.) Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen (Reservationsbev.) Udlånte tjenestemænd (Driftsbev.) Fratrådte tjenestemænd i Post Danmark A/S Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspulje (Reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (Anden bev.) Udligningsordning på postområdet (Reservationsbev.) Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Driftstilskud til lokal og regional jernbanetrafik (Reservationsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik (Reservationsbev.) Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne (Anden bev.) Ungdomskort (Reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik mv. (Reservationsbev.) Nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (Reservationsbev.) Luftfartstjeneste (Reservationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (Reservationsbev.) Lufthavnsdrift (Driftsbev.) Statens Byggeforskningsinstitut (Reservationsbev.) Byggeri (Reservationsbev.) Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af årsrapporten. København, den / København, den / Carsten Falk Hansen Direktør Jacob Heinsen Departementschef

5 5 årsrapport 2016 Beretning 2 Beretning 2.1 Om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 fået tilført nye ressortområder og opgaver. De ressortoverførte områder berøres ikke i styrelsens årsrapport for 2016, da opgaver og medarbejdere inden for de berørte ansvarsområder først blev overført i midten af december 2016, og økonomien først blev overført pr. 1. januar Styrelsens ansvarsområde er blevet udvidet til at omfatte boligområdet, herunder sager vedrørende alment- og privat boligbyggeri samt byfornyelse. I den forbindelse ændrede styrelsen navn fra Trafik- og Byggestyrelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mission at skabe attraktive rammer for byggeri og boliger samt transport på vej, bane og i luften. Det betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er sat i verden for at udvikle rammebetingelser, mens det er virksomhederne og boligforeningerne, der konkret leverer mobiliteten, bygningerne og boligerne og har ansvar for sikkerheden og trygheden. Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent marked, der bidrager til at øge virksomhedernes og sektorernes evne til at levere konkurrencedygtige ydelser og produkter og efterleve samfundets behov på transport-, bygge- og boligområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vision er Sikkert og grønt fremad. Det betyder, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder for at fremme mobiliteten, byggeriet og boligområdet ved særligt at understøtte effektivitet, innovation, sikkerhed, tryghed og bæredygtighed på områderne. 2.2 Ledelsesberetning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at alle målene i mål- og resultatplanen for 2016 er helt eller delvist opfyldt, og at styrelsen dermed har opnået 90 point af 100 mulige. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder resultatet særdeles tilfredsstillende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016: Bidraget til at fastholde sikkerhedsniveauet på luft- og baneområdet Gennemført regeringens plan Bedre Balance for udflytning af statslige arbejdspladser ved etablering af Færdselsstyrelsen i Ribe og Taksationssekretariatet i Viborg, herunder rekruttering og oplæring af nye medarbejdere (uddybet i afsnit 2.4) Undersøgt muligheder for regelsanering og tilretning af regelgrundlaget inden for security (luftfart) og på havneområdet udarbejdet et katalog over indkomne ændringsforslag fra branchen, hvoraf styrelsen har forpligtiget sig på to Påvirket EU s lovgivningsproces proaktivt i samarbejde med departementet; det gælder bl.a. arbejdet med fair konkurrence i luftfarten, samt vedrørende Kommissionens forslag til en ny EASA-forordning (bl.a. vedrørende droner) Påbegyndt en ekstraordinær revision af bygningsreglementet og arbejdet med en certificeringsordning for statikere og brandrådgivere i byggeriet

6 6 årsrapport 2016 Beretning Arrangeret en række CSM-RA-caféer med henblik på at undervise i brugen af den europæiske Common Safety Method-Risk Assessment metode på jernbaneområdet Målt virksomheder på jernbane- og luftfartsområdets modenhed i forhold til sikkerhedsledelse og oplyst dem om deres resultat Påbegyndt arbejdet for at følge tendenser inden for ny teknologi, markedsudvikling og produktionsforhold på styrelsens faglige områder og identificere konsekvenserne for styrelsens regulerings-, godkendelses- og tilsynsindsatser, især på udvalgte områder som selvbalancerende køretøjer, droner og taxiområdet (uddybet i afsnit 2.4) Gennemført indsatser for produktovervågning af byggevarer og færdselsrelaterede produkter og nedbragt sagsbehandlingstiden for reaktive produktovervågningssager på byggeområdet med mere end 40 procent (uddybet i afsnit 2.4). Ændringer i organisering og opgaver Som følge af regeringens plan Bedre balance har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2016 færdiggjort arbejdet med at oprette Færdselsstyrelsen og Taksaktionssekretariatet, som er en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Færdselsstyrelsen er beliggende i Ribe og var ved udgangen af 2016 fuldt operationel med ca. 70 arbejdspladser. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sikret, at Færdselsstyrelsen var klar til åbning den 1. februar Færdselsstyrelsen var således klar til udflytning som den første styrelse i landet efter lanceringen af Bedre balance. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har prioriteret etablering af arbejdspladser, flytning og rekruttering af medarbejdere og chefer samt styringsmæssig konstituering og arbejdsdeling mellem Ørestaden og Ribe meget højt. Etableringen af Færdselsstyrelsen er lykkedes som resultat af en intensiv og fokuseret indsats. Færdselsstyrelsen er åbnet i henhold til planen og varetager ved udgangen af 2016 centrale opgaver på et tilfredsstillende niveau. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer således resultatet af indsatsen som særdeles tilfredsstillende. I løbet af 2016 etableredes desuden Taksaktionssekretariatet med hovedsæde i Viborg. Som følge af tiltrædelsen af den nye regering i november 2016 modtog Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opgaver og medarbejdere på boligområdet. I december 2016 fik styrelsen overført ca. 40 årsværk, og der arbejdedes intensivt hen over årsskiftet med at integrere det nye område. Overdragelsen er forløbet hurtigt, og medarbejderne er kommet på plads uden væsentlige påvirkninger af arbejdet. Der arbejdes forsat med at afklare og tilpasse arbejdsgange for at sikre en fuld integration af området i styrelsen.

7 7 årsrapport 2016 Beretning Årets økonomiske resultater Tabel 1: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -446,1-505,9-483,7 - Heraf indtægtsført bevilling -144,0-203,2-181,4 - Heraf eksterne indtægter -302,1-302,7-302,3 - Heraf øvrige indtægter 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger 361,3 432,4 448,6 - Heraf løn 189,3 224,4 219,4 - Heraf afskrivninger 10,6 15,7 14,7 - Heraf øvrige omkostninger 161,4 192,2 214,5 Resultat af ordinære drift -84,8-73,5-35,1 Resultat før finansielle poster -51,5-37,0 0,0 Årets resultat -48,5-33,1 0,0 Balance Anlægsaktiver 88,6 102,5 95,2 Omsætningsaktiver 224,4 67,6 Egenkapital 147,6 199,5 150,0 Langfristet gæld 73,3 66,0 95,2 Kortfristet gæld 80,7 79,5 Lånerammen 96,2 116,3 116,3 Træk på lånerammen 74,0 86,4 95,2 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 77,0% 74,3% 81,9% Overskudsgrad 10,9% 6,5% 0,0% Bevillingsandel 32,3% 40,2% 37,5% Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (hele t.kr.) Lønomkostningsandel 42,4% 44,4% 45,4% Lønsumsloft 197,6 219,7 216,6 Lønforbrug 188,0 224,4 216,6 Note: Årsværksprisen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremstår som gennemsnitligt lav, idet der er medregnet tilbageførte hensættelser på konto 18.76, hvor til udgiften på konto 44 ikke er medregnet tallene er baseret på FL2017 uden ressortændringer. Dvs. balanceposterne er fra finansieringsoversigten på FL2017. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 et overskud på 33,1 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 6,5 pct. Overskuddet fordeler sig med 1,7 mio. kr. på det bevillingsfinansierede område og 31,4 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Hele overskuddet videreføres som en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens samlede opsparing, som ultimo 2016 udgør 190,7 mio. kr. Overskuddene vedrørende de brugerfinansierede områder føres via kravet om balance i ordningerne tilbage til brugerne i de kommende år. For eksempel tilbagefører styrelsen i mio. kr. til ordningen Lufttrafiktjeneste Danmark.

8 8 årsrapport 2016 Beretning Ultimo 2016 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en udnyttelse af lånerammen på 74,3 pct., hvilket er et fald på 2,7 procentpoint i forhold til ultimo Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bevillingsandel i 2016 udgør 40,2 pct., hvilket er en stigning på 7,9 procentpoint i forhold til Stigningen i bevillingsandelen skyldes at størstedelen af de områder som blev ressortoverført med regnskabsvirkning fra 1. januar 2016 var bevillingsfinansierede. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens samlede årsværksforbrug i 2016 (inklusiv Bornholms Lufthavn) udgør 418 hvilket er 68 årsværk flere end i Den væsentligste forklaring på dette øgede årsværksforbrug er ressort-ændringen, hvor styrelsen på de overførte opgaver har anvendt ca. 66 årsværk. Den gennemsnitlige årsværkspris i 2016 er beregnet til kr., hvilket er identisk med den gennemsnitlige årsværkspris i Tabel 2: Virksomhedens hovedkonti 2a: Drift Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Overført overskud ultimo Trafik- og Byggestyrelsen Lufthavnsdrift I alt Udgifter 473,0 14,9 487,9 434,0 Indtægter 311,1 0,0 311,1 288,9 Udgifter 39,5 0,0 39,5 40,5 Indtægter 13,1 0,0 13,1 15,6 Udgifter 512,5 14,9 527,4 474,5 Indtægter 324,2 0,0 324,2 304,5 176,6 14,1 190,7

9 9 årsrapport 2016 Beretning 2b: Administrerede ordninger Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Betalingsordning for lokomotivføreruddannelsen Trafik- og Byggestyrelsens tilskudspulje Administrative bøder Driftstilskud til Grenaabanen Takstnedsættelse i den kollektive trafik Puljer til den kollektive trafik Rabatter til passagergrupper på fjernbusruterne Ungdomskort Puljer til den kollektive trafik CO2-puljer Lufttrafikstjeneste Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne Statens Byggeforskningsinstitut Byggeri I alt Udgifter 27,5 0,0 27,5 23,5 Indtægter 27,5 0,0 27,5 23,5 Udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter Udgifter Indtægter 20,0 0,0 20,0 29,2 Udgifter 16,2 0,0 16,2 15,8 Indtægter Udgifter 449,7-7,0 442,7 351,2 Indtægter Udgifter 59,2-33,0 26,2 15,6 Indtægter Udgifter 26,3 7,0 33,3 29,0 Indtægter Udgifter 319,6-3,2 316,4 252,0 Indtægter Udgifter 0,0 0,0 0,0-0,7 Indtægter Udgifter 0,0 0,0 0,0-0,8 Indtægter Udgifter 93,3 0,0 93,3 91,7 Indtægter 63,8 0,0 63,8 57,5 Udgifter 5,4 0,0 5,4 5,2 Indtægter Udgifter 25,1 0,0 25,1 27,7 Indtægter Udgifter 16,8 0,0 16,8-3,8 Indtægter 0,0 0,0 0,0-1,2 Udgifter 1.039,1-36,2 1002,9 807,2 Indtægter 111,3 0,0 111,3 109,1 0,0 0,0 0,0 0,4 319,9 57,0 6,7 151,5 0,0 0,0 17,8 0,4 0,9 18,8 573,4 2c: Anlæg Hovedkonto Mio. kr. Bevilling FL TB I alt Regnskab Videreførsel ultimo Investeringstilskud vedr. privatbanerne og Lille Nord Udgifter 108,2 0,0 108,2 108,2 Indtægter 0,0

10 10 årsrapport 2016 Beretning 2.3 Kerneopgaver og ressourcer I tabel 3 vises Trafik- Bygge og Boligstyrelsens ressourceforbrug fordelt på hhv. hovedopgaver på finansloven. Styrelsens foretager omkostningsfordeling på baggrund af den samlede tidsregistrering i styrelsen. Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Opgave (beløb i kr.) Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Indtægtsførtbevilling Øvrige Omkostninger Andel af årets i alt Indtægter inkl. overhead Overskud -50,8-0,2 99,3 48,3 Almindelig virksomhed -107,9-2,1 110,0 0,0 Taksationskommissioner -1,3 0,0 3,3 2,0 Lufttrafiktjeneste Danmark 2,5-116,6 102,2-11,9 Gebyr, tilsyn med civil luftfart 4,6-100,9 58,2-38,2 Gebyr, opgaver på vejområdet 0,0-4,3 4,0-0,3 Gebyrfinansieret posttilsyn 0,0-2,4 0,7-1,7 Gebyr, opgaver med jernbaner 0,0-17,0 8,2-8,8 Tilsyn med syns- og omsynsvirksomheder 0,0-32,2 18,8-13,3 Analyser mv i regi af Togfonden DK -1,0 0,0 0,6-0,4 Beslutningsgrundlag ifm. Forbedringer af den kollektive trafik 0,0 0,0 0,9 0,9 Jernbanenævnet 0,0-3,6 2,5-1,1 Gebyrfinansierede opgaver mv. på byggeriområdet 0,0-9,5 4,4-5,1 Færdselsrelaterede puljer -22,9 0,0 23,2 0,3 Bornholms Lufthavn -26,4-15,6 38,2-3,7 I alt -203,2-304,4 474,5-33,1 Note: Der er foretaget en manuel opgørelse.

11 11 årsrapport 2016 Beretning 2.4 Målrapportering Dette afsnit indeholder afrapporteringen på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Målog resultatplan for Planen indeholder ni mål, hvoraf mål 1 vægter 20 point og resten vægter 10 point. Syv mål er opfyldt, mens to er delvist opfyldt. Vurdering finder sted på baggrund af målemetoderne beskrevet i Driftsdokument Tabel 4 viser en oversigt over målopfyldelsen. Tabel 4: Årets målopfyldelse (grøn: opfyldt, gul: delvist opfyldt og rød: ikke opfyldt) Mål Milepæl Status Maksimalt Tildelt 1. Ressortændring og udflytning af Færdselsstyrelsen og Taksationssekretariatet 1.1 Effekt af bilsyn 1.2 Vurdering på køre- og hviletidsområdet 1.3 Tilsyn på bilsynsområdet 1.4 Kontrol på køre- og hviletidsområdet Effektiv og tidssvarende regulering 2.1 Fastlæggelse af indsatsområder 2.2 Meld en sær regel 2.3 Udkast til ny regulering på valgte indsatsområder 2.4 Luftfartsstrategi Koordinering af og varetagelse af danske interesser i EU-arbejdet 3.1 Fastlæggelse af og afrapportering vedr. prioriterede sager Revision af bygningsreglementet og udarbejdelse af certificeringsordning 4.1 Udkast til nyt bygningsreglement 4.2 Udkast til certificeringsgrundlag Evaluering af CSM-RA 5.1 Kommissorium for CSM 6. Tilsyn og sikkerhedsledelse 7. Nye teknologier, markedsudvikling og udvikling i produktionsforhold 8. Indsats for produktovervågning 5.2 CSM-handlingsplan 5.3 CSM-skole 6.1 Oplysning om modenhedsniveau 6.2 Vejledningsindsats 7.1 Udvælgelse af områder 7.2 Analyse af områder 7.3 Udkast til regulering af områder 8.1 Planer for produktovervågning og markedskontrol 8.2 Følge tilsynsplaner 8.3 Nedbringe sagsbehandlingstid Ministerbetjening 9.1 Rettidighed 9.2 Anvendelighed Total

12 12 årsrapport 2016 Beretning Uddybende analyser og vurderinger Jævnfør tabel 4 ovenfor, vurderes syv mål fuldt opfyldt, mens to mål vurderes delvist opfyldt. I det følgende afsnit behandles målopfyldelse på udvalgte væsentlige områder i uddybende analyser. Analyse af mål 1: Ressortændring og udflytning af Færdselsstyrelsen og Taksationssekretariatet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 udflyttet Færdselsstyrelsen og Taksationssekretariatet til henholdsvis Ribe og Viborg. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i forbindelse med udflytningen af Færdselsstyrelsen arbejdet på at sikre driften på Færdselsstyrelsens fagområder inklusiv de områder, der blev ressortoverdraget fra Rigspolitiet i Styrelsen har især arbejdet på at sikre en tilstrækkelig bemanding af opgaverne, en effektiv vidensoverdragelse til nye medarbejdere og tilrettelæggelse af arbejdet, der blev overdraget delvist ubemandet og i en overgangsperiode blev varetaget fra henholdsvis Greve, Ørestaden og Ribe, mens de faglige opgaver gradvist blev overført til Ribe i løbet af På bilsynsområdet har Færdselsstyrelsen levet op til målet for både tilsynsplanen og den målsatte effekt af bilsynsindsatsen. Målet er, at 99,5 pct. af synene er uden oversete, farlige fejl. Årets total er, at 99,9 pct. af tilsynene har været uden oversete, farlige fejl. Der er gennemført tilsynsbesøg og 468 vejkantskontroller (tungvognskontroller). Målsætningen er henholdsvis og 400. Med ønsket om en ny tilgang til køre- og hviletidsområdet har Færdselsstyrelsen udarbejdet en vurdering af reaktions- og sanktionsmønsteret på området. I forlængelse heraf er et lovforslag vedr. ændringer i sanktions- og frakendelsessystemet på køreog hviletidsområdet sendt i høring, og Færdselsstyrelsen supporterer departementet i bearbejdelse af høringssvar mv. Rigspolitiet aflæste i perioden fra 2010 til 2014 mellem og arbejdsdage årligt på køre- og hviletidsområdet. Færdselsstyrelsen aflæste i arbejdsdage og levede dermed fortsat ikke op til EU-kravet om aflæste arbejdsdage i Forklaringen herpå findes bl.a. i, at området blev overdraget delvist ubemandet fra Rigspolitiet, og at ressortoverdragelsen af området medførte en stor medarbejderomsætning, hvilket påvirkede opgavevaretagelsen. I overgangsperioden mellem overdragelsen i sommeren 2015 og oprettelsen af Færdselsstyrelsen 1. februar 2016 blev størstedelen af de ledige stillinger dækket med midlertidige ansættelser og kun enkelte medarbejdere på området valgte at flytte med til Ribe. Dette medførte en lang periode med oplæring af nyansatte, og først i andet halvår af 2016 nåede man fuld bemanding på området. Samtidig har Færdselsstyrelsen arbejdet med optimering af processerne, bl.a. på baggrund af en løbende dialog med branchen. I slutningen af 2016 nåede man målet for antal aflæste arbejdsdage på en måned. Det forventes, at man kan fastholde dette niveau og leve op til EU-kravet i Målet er kun delvist opfyldt, da EU-kravet til antallet af aflæste arbejdsdage ikke er opfyldt. Henset til de vanskelige forudsætninger vurderer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen resultatet som tilfredsstillende

13 13 årsrapport 2016 Beretning Analyse af mål 7: Nye teknologier, markedsudvikling og udvikling i produktionsforhold. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 påbegyndt arbejdet for at følge udviklingen i sektorernes markedsvilkår, bl.a. i form af ny teknologi og ændring af de forretningsmodeller, organisationsstrukturer, markedsvilkår mv., som virksomhederne opererer inden for. På baggrund af de overordnede tendenser har styrelsen identificeret konsekvenserne for styrelsens regulerings-, godkendelses- og tilsynsindsatser for tre udvalgte områder: selvbalancerende køretøjer, droner og taxiområdet. Inden for hvert af områderne er der udarbejdet analyser med prioritering af ændringsforslag som led i regel-, godkendelses- og tilsynsarbejdet. Indholdet af analyserne har været drøftet med departementet. For selvbalancerende køretøjer er der gennemført en analyse af behovet for regulering af motoriserede køretøjer, der ikke er omfattet af eksisterende regler. Analysen er, sammen med anbefalinger til ny regulering, blevet afleveret i december 2016, hvorfor det ikke har været muligt at træffe en politisk beslutning om eventuel ny lovgivning på området. Der er indledt dialog med departementet om analysens anbefalinger. På droneområdet er udviklingen fulgt tæt i koordination med branchen og relevante myndigheder, herunder departementet og ministeren. Parallelt med dette, har styrelsen deltaget i det europæiske samarbejde omkring kommende regulering af droner. Lov om Luftfart er blevet ændret og påbegyndt implementeret. Regler for flyvning med droner i bymæssige områder er trådt i kraft, men regler for flyvning uden for bymæssige områder samt regler for beredskabets arbejde med droner er endnu ikke trådt i kraft, hvorfor målet kun er delvist opfyldt. Begge dele er dog igangsat i 2016, og følger planen ved årets udgang. Undersøgelse af droners påvirkning af privatlivets fred igangsættes efter planen i Målet er delvist opfyldt, da der ikke er udarbejdet udkast til ny regulering vedr. selvbalancerende køretøjer og da nogle af reglerne på droneområdet ikke er trådt i kraft. Analyse af mål 8: Indsats for produktovervågning Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2016 arbejdet aktivt med produktovervågning. For færdselsrelaterede produkter er der i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en overordnet plan for produktorienteret overvågning samt en tilsynsplan for proaktiv markedskontrol med færdselsområdet i Tilsynsplanen er udarbejdet rettidigt inden 1. april I 2016 er der gennemført en proaktiv indsats med kontrol af sikkerhedsudstyr til børn i biler, herunder autostole, isofixbaser og andet særligt fastspændingsudstyr. Planen er fulgt for så vidt angår den del, der gælder for 2016 på trods af den omfattende opgave med oplæring af nye medarbejdere i forbindelse med udflytningen af Færdselsstyrelsen til Ribe. For byggevareområdet har styrelsen gennemført produktovervågning af byggevarer, der er reguleret af en harmoniseret standard under byggevareforordningen såvel som byggevarer, der ikke er dækket af EU-standarder. Der er udarbejdet en tilsynsplan for proaktiv markedskontrol med byggevarer. Planen er fulgt, og der er gennemført dels en indsats for bærende stålkonstruktioner, dels en indsats om Kenddin-byggevare.

14 14 årsrapport 2016 Beretning Styrelsen har desuden nedbragt sagsbehandlingstiden for reaktive sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduceret med mere end 40 procent fra syv måneder i 2015 til under fire måneder i Målet er opfyldt. 2.5 Forventninger til de(t) kommende år Arbejdet med at integrere nye opgaver og medarbejdere på boligområdet fortsætter ind i Ud over tilførslen af ca. 40 nye medarbejdere medfører integrationen af områdets økonomi en betydelig forøgelse af styrelsens samlede økonomi. Integrationen af boligområdet ventes at udgøre en omfattende opgave i første halvår af Der vil i processen blive afsøgt muligheder for synergieffekter med styrelsens øvrige områder, eksempelvis med byggeområdet. I 2017 forventes en politisk stillingtagen til Luftfartsstrategien, hvilket forventes at medføre en række ændringer som følge af anbefalingerne i strategien, som skal implementeres af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen. I forbindelse med, at reguleringen ændres, skal der udarbejdes bidrag til det lovforberedende arbejde og tilrettes BL er, vejledninger mv. Der kan desuden være behov for en tilretning af styrelsens myndighedsrolle i forhold til godkendelser og tilsyn. Styrelsen vil således i løbet af 2017 udarbejde en plan for implementeringen af de besluttede reguleringstiltag og den tilrettede myndighedsrolle i forhold til godkendelser og tilsyn på baggrund af anbefalingerne i Luftfartsstrategien, og gennemføre disse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har planlagt en række strategiske indsatsområder for de kommende år, som styrelsen forventes at arbejde videre med i Indsatsområderne går på tværs af styrelsens arbejde med mobilitet, sikkerhed og tryghed indenfor transport-, post-, havne-, byggeri- og boligområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har påbegyndt systematiseringen af arbejdet med at følge tendenser inden for ny teknologi, markedsudvikling og produktionsforhold på styrelsens faglige områder og identificere konsekvenserne for styrelsens regulerings-, godkendelses- og tilsynsindsatser, så de udvikles og matcher den teknologiske og markedsmæssige udvikling på transport-, bygge- og boligområdet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder i åben dialog med virksomheder og borgere for, at styrelsens indsatser har effekt. Alle skal opleve sikker drift, kvalitet, effektivitet og klar kommunikation i kontakten med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil fortsat prioritere styrelsens kerneopgaver inden for regulering, godkendelse og tilsyn. Hertil kommer indsatsområder for internationalt samarbejde, evaluering af indsatser og produktovervågning. Det forventes at styrelsen giver et underskud på 25,3 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan tilskrives det forhold at styrelsen i 2017 tilbagefører 30,0 mio. kr. til ordningen Lufttrafiktjeneste Danmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen budgetterer i 2017 med et årligt merforbrug på det bevillingsfinansierede område fra 2017 og frem. Merforbruget skyldes dels en omlægning af betalingen af taksationskommissioner, dels at de områder, der blev ressortoverført i 2015, driver flere omkostninger end den bevilling, der blev overført sammen med opgaverne. Styrelsen foretager i 2017 en gennemgang af de bevillings-

15 15 årsrapport 2016 Beretning finansierede områder mhp. at danne balance, således at merforbruget indprioriteres under styrelsens samlede råderum. Indtil der er dannet balance finansieres overforbruget af styrelsens opsparing på området. De økonomiske forventninger til 2017 er beskrevet i tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Forventninger til det kommende år: (mio. kr.) Regnskab R-år (2016) Grundbudget B-år (2017) Bevilling og øvrige indtægter -507,6-472,6 Udgifter 474,5 497,9 Resultater -33,1 25,3

16 16 årsrapport 2016 Regnskab 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens regnskab er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk administrative Vejledning ( Styrelsens bygninger på Bornholms Lufthavn afskrives over 30 år fremfor 50 år, som er standard i de statslige regler. Denne afvigelse fra de statslige regler blev godkendt i forbindelse med etableringen af den oprindelige åbningsbalance i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskaber. De 30 år er i overensstemmelse med ICAO s (FN s luftfartsorganisation) anbefalinger i forhold til afskrivningsperioder på lufthavne. Feriepengeforpligtigelse og hensættelse til merarbejde og fleks er beregnet på baggrund af medarbejdernes feriesaldi og opsparede merarbejdstimer i Trafik-, Byggeog Boligstyrelsens tidsregistreringssystem og gennemsnitlig timepris for henholdsvis chefer og medarbejdere i styrelsens centre. Styrelsen hensætter også beløb til den særlige feriegodtgørelse, som udbetales i det efterfølgende år. Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsens regnskab indeholder en udgift til forventede tab på debitorer. Denne post er opgjort skønsmæssigt på baggrund af styrelsens erfaringsbaserede forventninger. Det forventede tab på debitorer er bogført på konto 2295 med en modpost på aktivsiden som en reduktion af styrelsens tilgodehavender. I forhold til ATM (Lufttrafiktjeneste, Danmark) fastlægges indtægterne i en costbase baseret på et forventet antal overflyvninger i dansk luftrum (såkaldte serviceenheder) og en pris pr. overflyvning (serviceenhedsraten). Hvis indtægterne afviger fra costbasen, som følge af flere eller færre serviceenheder, har Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen en forpligtigelse/ret til i det næstfølgende år (år N+2) at korrigere costbasen og derved reducere/øge serviceenhedsraten. Regnskabet indeholder ikke en værdiansættelse af rettigheden/forpligtigelsen til i år N+2 at korrigere costbasen på ATM som følge af, at det faktiske antal serviceenheder afviger fra antallet i costbasen. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen registrerer alle udgifter på FL-formål. Styrelsen registrerer dog ikke al løn til medarbejdere over lønramme 37 på fælles formål (Generel ledelse, Administration og Hjælpefunktioner), idet en del af det bogføres som udadrettede FL-formål. Afvigelsen skyldes den store grad af brugerfinansiering, hvor styrelsen vurderer det væsentligt, at de forskellige områder bliver belastet med de omkostninger, som rettelig tilhører området, herunder også faglig ledelse i direktionen. 3.2 Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Trafik, Bygge og Boligstyrelsen havde i 2016 indtægter på i alt 507,6 mio. kr. og omkostninger på i alt 474,5 mio. kr., hvilket resulterer i et overskud på 33,1 mio. kr. jf. tabel 6. I 2015 havde Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen et overskud på 48,5 mio. kr.

17 17 årsrapport 2016 Regnskab Indtægter I forhold til 2015 er styrelsens indtægter vokset med 56,8 mio. kr. svarende til 13 pct. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning i den indtægtsførte bevilling på 59,2 mio. kr. Stigningen i bevillinger kan primært tilskrives de bevillinger, der blev overflyttet til styrelsen i forbindelse med ressortoverførslen af Bygge- og Færdselsområdet, samt den særlige bevilling til udflytning af Færdselsstyrelsen og taksationssekretariatet til henholdsvis Ribe og Viborg. Omkostninger Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens omkostninger i 2016 er i forhold til 2015 steget med 72,2 mio. kr. svarende til 18 pct. Stigningen sker hovedsageligt på tre områder: Personaleomkostninger er i forhold til 2015 er steget med 35,2 mio. kr. eller 18,5 pct. Den væsentligste årsag her er lønudgifter til de ressortførte områder, som i 2016 beløber sig til cirka 36 mio. kr. Andre ordinære driftsomkostninger er i forhold til 2015 vokset med 32,1 mio. kr., hvor de 22,0 mio. kr. vedrører færdselsrelaterede puljer, anvendes til trafiksikkerhedsinformationskampagner hos Rådet for Sikker Trafik. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fik ved ressortændringen overdraget ansvaret for denne bevilling. Dertil kommer yderligere udgifter til bl.a. luftfartsstrategi (4,0 mio. kr.) samt udgifter til udflytning af Færdselsstyrelsen. Yderligere omkostning til afskrivninger som dels skyldes afskrivninger på ITsystemet Poltacho-virk som Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen overtog i forbindelse med ressortoverførslen af færdselsområdet og derfor først har haft afskrivninger på fra 2016, dels flere afskrivninger i relation til Bornholms Lufthavn bl.a. som følge af at der afskrives på renoveringen af landingsbanen i hele 2016, i modsætning til 2015, hvor afskrivningerne først begyndte i løbet af året, da landingsbanen var færdiggjort.

18 18 årsrapport 2016 Regnskab Tabel 6: Resultatopgørelse Note Resultatopgørelse (mio. kr.) Bevilling A. Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -143,0-203,2-181,4 Reserveret af indeværende års bevilling 2,5 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -3,5 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -144,0-203,2-181,4 Salg af varer og tjenesteydelser -16,3-15,7-20,7 Tilskud til egen drift -0,9-0,2 Gebyrer -284,8-286,8-281,6 Ordinære driftsindtægter i alt -446,1-505,9-483,7 B. Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 16,7 15,4 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 16,7 15,4 0,0 Personaleomkostninger Lønninger 199,0 226,0 219,4 Pension 30,0 34,6 Lønrefusion -41,9-36,1 Andre personaleomkostninger 2,2 0,0 Personaleomkostninger i alt 189,3 224,4 219,4 Af- og nedskrivninger 10,6 15,7 14,7 Andre ordinære driftsomkostninger 144,7 176,8 214,5 Ordinære driftsomkostninger i alt 361,3 432,4 448,6 C. Resultat af ordinær drift (A+B) -84,8-73,5-35,1 D. Andre driftsposter Andre driftsindtægter -4,6-1,7 0,0 Andre driftsomkostninger 37,9 38,2 35,1 E. Resultat før finansielle poster (C+D) -51,5-37,0 0,0 F. Finansielle poster Finansielle indtægter -0,1 0,0 Finansielle omkostninger 3,2 3,9 0,0 G. Resultat før ekstraordinære poster(e+f) -48,5-33,1 0,0 H. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 Årets resultat (G+H) -48,5-33,1 0,0 Note: Af lønrefusionerne i 2016 på 36,1 mio. kr. vedrører 31,0 mio. kr. udlånte tjenestemænd. I 2015 udgjorde refusionerne vedrørende udlånte tjenestemænd 38,2 mio. kr. af de samlede 41,9 mio. kr. Altså er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens øvrige lønrefusioner vokset med 1,4 mio. kr tallene er baseret på FL2017 uden ressortændringer Resultatdisponering Tabel 7: Resultatdisponering Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -33,1 Disponeringer i alt -33,1 Af ovenstående tabel ses, at årets resultat på 33,1 mio. kr. disponeres til overført overskud.

19 19 årsrapport 2016 Regnskab Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har 2016 haft tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter med en resultatpåvirkning på 0,5 mio.kr. Det vedrører for meget foretagne hensættelser til resultatløn, rådighedsløn samt løn til fritstillet personale. 3.3 Balancen Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ved udgangen af 2016 aktiver og passiver for i alt 356,2 mio. kr., jf. tabel 8. Balancens værdi er i løbet af 2016 steget med 43,2 mio. kr. Tabel 8: Balancen Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) A. Anlægsaktiver A. Egenkapital 1 I. Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 14,5 16,1 Færdiggjorte udviklingsprojekter 10,1 27,9 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, 0,3 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 licenser mv. Bortfald og kontoændringer 6,7-7,3 Udviklingsprojekter under opførelse 2,7 0,6 4 Overført overskud 126,3 190,7 Immaterielle anlægsaktiver i alt 13,1 28,5 Egenkapital i alt 147,6 199,5 2 II. Materielle anlægsaktiver B. Hensatte forpligtelser Grunde, arealer og bygninger 21,3 20,5 5 Hensatte forpligtelser i alt 11,5 11,2 Infrastruktur 24,8 22,9 C. Gæld Produktionsanlæg og maskiner 6,1 4,7 Transportmateriel 6,9 7,2 I. Langfristede gældsposter Inventar og IT udstyr 1,9 1,2 FF4 Langfristet gæld 73,3 66,0 Igangværende arbejder for egen 0,0 1,3 regning Donationer 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 60,9 57,9 Prioritetsgæld 0,0 0,0 III. Finansielle anlægsaktiver Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Statsforskrivning 14,5 16,1 Langfristet gæld i alt 73,3 66,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 14,5 16,1 Anlægsaktiver i alt (I+II+III) 88,6 102,5 II. Kortfristede gældsposter B. Omsætningsaktiver Leverandører af varer og tjenesteydelser I. Varebeholdninger i alt 0,0 0,0 19,8 31,6 3 II. Tilgodehavender i alt 71,4 63,4 Anden kortfristet gæld 5,5 13,3 III. Periodeafgrænsningsposter 6,8 4,2 Skyldige feriepenge 23,1 26,0 IV. Værdipapirer i alt 0,0 0,0 Igangværende arbejder for 8,3 7,8 V. Likvide beholdninger fremmed regning FF5 Uforrentet konto 27,7 147,5 Reserveret bevilling 24,0 0,0 FF7 Finansieringskonto 118,6 38,6 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,9 Andre likvider 0,0 0,0 Kortfristet gæld i alt 80,7 79,5 Likvide beholdninger i alt 146,2 186,1 B. Omsætningsaktiver i alt (I+II+III+IV) 224,4 253,7 Gæld i alt (I+II) 154,0 145,5 Aktiver i alt (A + B) 313,0 356,2 Passiver i alt (A+B+C) 313,0 356,2 På aktivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2015: En stigning i styrelsens likvide beholdninger på 39,9 mio. kr. som hovedsageligt kan tilskrives årets resultat samt udviklingen i styrelsens tilgodehavender (indbetaling fra brugere/kunder af skyldige beløb) og gæld. En stigning i værdien af Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens immaterielle anlægsaktiver på 15,4 mio. kr. som primært skyldes de systemer, som er blevet ressort overført fra Rigspolitiet. Et fald i styrelsens tilgodehavender på 8,0 mio. kr., som er resultatet af styrelsens debitorforvaltning og oversendelse til SKAT. På passivsiden er der tale om følgende større ændringer i forhold til ultimo 2015:

20 20 årsrapport 2016 Regnskab En stigning i egenkapitalen på 51,9 mio. kr. som vedrører årets resultat på 33,1 mio. kr. samt overførsel af reserveret bevilling til overført resultat samt egenkapitalændringer som følge af ressortændringen Et fald i styrelsens langfristede gæld på 7,3 mio. kr., som skyldes, at ØSC foretog en forkert regulering af styrelsens langfristede gæld. Denne forkerte regulering er også årsagen til, at værdien af styrelsens materielle og immaterielle anlægsaktiver overstiger den langfristede gæld med 20,4 mio. kr. Fejlen er rettet i forbindelse med likviditetsflytningen efter 4. kvartal 3.4 Egenkapitalforklaring Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens egenkapital er i 2016 forøget med 51,9 mio. kr., udviklingen forklares af nedenstående tabel. Tabel 9: Egenkapitalen Egenkapital primo året (mio. kr.) Reguleret egenkapital primo -14,5-14,5 +Ændring i reguleret egenkapital 0,0-1,6 Reguleret egenkapital ultimo -14,5-16,1 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -84,5-126,3 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse +Regulering af det overførte overskud (ressort) 0,0-7,3 +Overført fra årets resultat -48,5-33,1 -Bortfald af årets resultat 6,7 0,0 -Udbytte til staten 0,0 0,0 +Overførsel af reserveret bevilling 0,0-24,0 Overført overskud ultimo -126,3-190,7 Egenkapital ultimo året -147,6-199,5 Tabel 9a viser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens egenkapital fordelt på startkapital, bundet opsparing og fri opsparing.

21 21 årsrapport 2016 Regnskab Tabel 9a: Fordeling af egenkapital Mio kr. Primo 2016 Primo 2017 Overført overskud i alt 126,3 190,7 - Heraf bundet opsparing i fx gebyrordninger: Overskud fra indtægter på Lufttrafiktjeneste DK /ATM 36,2 40, Overskud fra gebyrer på tilsyn med civil luftfart 10,2 22, Overskud fra gebyrer på vejområdet 8,5 7, Overskud fra gebyrer på posttilsyn 2,5 3, Overskud fra gebyrer på opgaver med jernbaner 10,1 14, Overskud fra gebyrer syn og omsyn af bilkøretøjer 10,4 15, Jernbanenævnet 2,0 2, Overskud fra gebyrer på byggeområdet 8, Færdselsrelaterede puljer -0, Lufthavnsdrift 12,6 14,1 - Heraf overført overskud i øvrigt 33,7 62,0 Afsnit 5.3 om gebyrfinansieret virksomhed indeholder en opdeling af opsparingen på afgifter og gebyrer for relevante konti. 3.5 Likviditet og låneramme Trafik-, Bygge- og boligstyrelsen har i 2016 en udnyttelsesgrad af lånerammen på 74,3 pct. Lånerammeudnyttelsen er faldet med 2,7 procentpoint i forhold til Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2016 Anlægsaktiver pr. 31. dec ,4 Låneramme på FL16 116,3 Udnyttelsesgrad i procent 74,3 Saldoen på FF4-kontoen (den langfristede gæld) udgør 66,0 mio. kr., mens værdien af anlægsaktiverne udgør 86,4 mio. kr. Den væsentligste årsag til forskellen på 20,4 mio. Kr. skyldes den fejlregulering af gælden som ØSC har foretaget efter 3. kvartal. Fejlen er rettet i forbindelse med likviditetsflytningen efter 4. kvartal. Den uforrentede FF5-konto, som skal svare til værdien af de hensatte forpligtigelser, omsætningsaktiverne, den kortfristede gæld og det overførte akkumulerede overskud, er primo 2017 opgjort på baggrund af balancen ultimo 2016, hvorefter saldoen skal udgøre 213,8 mio. kr. Der vil derfor blive flyttet 66,3 mio. kr. til den uforrentede konto (FF5) fra finansieringskontoen (FF7). Det betyder at saldoen på styrelsens finansieringskonto (FF7) reduceres væsentlig. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen vil derfor løbende i 2017 overvåge saldoen og evt. benytte mulighederne for kvartalsvis at regulere kontoen særligt med henblik på, at styrelsen i 2017 afleverer 30 mio. kr. tilbage til ordningen vedr. lufttrafiktjeneste, Danmark

22 22 årsrapport 2016 Regnskab 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11 viser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens lønsumsloft samt forbrug i Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto/mio.kr (Trafik- og Byggestyrelsens driftsbevilling) (Lufthavnsdrift) I alt Lønsumsloft FL 205,7 11,8 217,5 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 201,9 17,8 219,7 Lønforbrug under lønsumsloft 209,4 15,0 224,4 Difference -7,5 2,8-4,7 Akk. Uudnyttet lønsum ultimo ,9-2,7 135,2 Akk. uudnyttet lønsum ultimo ,4 0,1 130,5 Note: Afvigelse i forhold til SKS-tabellen skyldes, at TBST i 2015 har bogført uudnyttet lønsumsloft vedrørende 2015 og ikke i 2016 som forventet i SKS rapporten. Merforbrug er angive med minus fortegn. Ultimo 2016 har Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen akkumuleret uudnyttet lønsum på 130,5 mio. kr., som fordeler sig på hovedkontiene jf. tabel 11. Den uudnyttede lønsum videreføres til de kommende år. Der kan være underskud ved de enkelte konti, når blot der samlet set ikke er underskud. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forventer at nedbringe den akkumulerede uudnyttede lønsum, dels som følge af ressortændringer dels merbrug på Lufthavnsdrift, hvor der også i de kommende år forventes et merforbrug. 3.7 Bevillingsregnskabet Omkostningsbaserede hovedkonti Tabel 12: Bevillingsregnskab for Trafik- og Byggestyrelsen, og Lufthavnsdrift Navn Bevillingstype (mio. kr.) Budget 2016 (FL+TB) Regnskab 2016 Hovedkonto Difference Videreførelse ultimo Trafik- og Byggestyrelsen Driftsbevilling Nettoudgiftsbevilling 176,8 176,8 0,0 176,6 Nettoforbrug af reser- 0,0 0,0 0,0 vation Indtægter 311,1 288,9 22,2 Udgifter 487,9 434,0 53,9 Årets resultat 0,0 31,7-31, Lufthavnsdrift Driftsbevilling Nettoudgiftsbevilling 26,4 26,4 0,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 Indtægter 13,1 15,6-2,5 14,1 Udgifter 39,5 40,5-1,0 Årets resultat 0,0 1,4-1, er Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens driftsbevilling. Der var i 2016 et mindreforbrug i forhold til bevillingen på 31,7 mio. kr. Det har følgende større modsatrettede forklaringer: Mindreomkostninger på 53,9 mio. kr. i forhold til bevillingen på stort set alle underkonti med undtagelse af Taksationsområdet, Færdselsrelaterede puljer samt forbedring af den kollektive trafik. Der er betydelige mindreforbrug i forhold til bevillingen på følgende områder: almindelig virksomhed, Lufttrafik-

23 23 årsrapport 2016 Regnskab tjeneste Danmark samt afgifts- og gebyrfinansierede opgaver vedrørende jernbane, luftfart og bilsyn. De færre indtægter skyldes hovedsageligt at der på finanslovsforslaget blev indbudgetteret et forbrug af videreførelse på 23,9 mio. kr. som i tabel 12 optræder i budgetkolonnen som indtægter Bornholms Lufthavn har i 2016 et overskud i forhold til bevillingen på 1,4 mio. kr. Det skyldes dels merindtægter på 2,5 mio. kr. som følge af øget aktivitet i lufthavnen og dermed flere indtægter fra handling og øgede indtægter fra fly, der letter og lander uden for lufthavnens normale åbningstider. Derudover har der været merudgifter på 1,0 mio. kr Udgiftsbaserede hovedkonti I dette afsnit afgives regnskabsmæssige forklaringer vedrørende Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti. Tabel 12b viser de udgiftsbaserede bevillinger på Finansloven, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ansvaret for. Tabel 12b: bevillingsregnskab for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens udgiftsbaserede hovedkonti Hovedkonto navn (og bevillingstype) Mio kr. Bevilling Regnskab Afvigelse Betalingsordning for lokomotivfører-uddannelsen (reservationsbev.) Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn eller godkendelse af køretøjer (anden bev.) Investeringstilskud m.v. vedrørende Privatbanerne og Lille Nord (anlægsbev.) Driftstilskud til Grenaabanen (reservationsbev.) Takstnedsættelse i den kollektive trafik (reservationsbev.) Udgifter 27,5 23,5-4,0 Indtægter 27,5 23,5-4,0 Udgifter Indtægter 20,0 29,2 9,2 Udgifter 108,2 108,2 0,0 Indtægter Udgifter 16,2 15,8-0,4 Indtægter Udgifter 442,7 351,2-91,5 Indtægter Videreførelse ultimo 0,0 0,0 0,0 0,4 319, Puljer til den kollektive trafik (reservationsbev.) Udgifter 26,2 15,6-10,6 57,0 Indtægter Rabatter til bestemte passagergrupper på fjernbusruterne (anden bev.) Ungdomskort (reservationsbev.) Puljer til den kollektive trafik mv. (reservationsbev.) Initiativer til nedsættelse af transportsektorens energiforbrug og CO2- udledning (reservationsbev.) Lufttrafiktjeneste (resevationsbev.) Tilskud til Odense og Sønderborg Lufthavne (reservationsbev.) Statens Byggeforskningsinstitut (resevationsbev.) Udgifter 33,3 29,0-4,3 Indtægter - - Udgifter 316,4 252,0-64,4 Indtægter Udgifter 0,0-0,7-0,7 Indtægter Udgifter - -0,8-0,8 Indtægter Udgifter 93,3 91,7-1,6 Indtægter 63,8 57,5-6,3 Udgifter 5,4 5,2-0,2 Indtægter Udgifter 25,1 24,7-0,4 Indtægter Byggeri (resevationsbev.) Udgifter 16,8-3,8-20,6 Indtægter 0,0-1,2-1,2 6,7 151,5 0,0 0,0 17,8 0,4 0,9 18,8

24 24 årsrapport 2016 Regnskab Administration af lokoføreruddannelsen For både indtægter og omkostninger er regnskabet 23,5 mio. kr., hvilket er 4,0 mio. kr. mindre end bevillingen på 27,5 mio. kr. Det skyldes, at der i 2016 er uddannet færre lokoførere end forudsat ved bevillingsfastsættelsen på finansloven. Der er i 2016 uddannet 51 lokofører mod forventet Administrative bødeforlæg i forbindelse med manglende syn m.v. Regnskabet viser indtægter på 29,2 mio. kr., hvilket er 9,2 mio. kr. mere end bevillingen på 20,0 mio. kr. Dette skyldes, at flere bilejere end antaget ved bevillingsfastsættelsen er udeblevet fra syn og derfor har modtaget bødeforlæg. Årets indtægter er resultatet af udstedte bødeforlæg til en værdi af 82,1 mio. kr. fratrukket afskrivninger til en værdi af 52,9 mio. kr. Størstedelen af afskrivningerne skyldes, at sagerne er oversendt til politiet som en konsekvens af, at SKAT ikke kan inddrive ikke erkendte bøder uden dom. Bødeforlæg, der betales efter oversendelse til politiet, indgår ikke i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens regnskab. Formålet med bødeforlægende er at reducere antallet af usynede biler på de danske veje. Til trods for, at der er udstedt flere bødeforlæg end forventet i forbindelse med fastlæggelsen af bevillingen, lever ordningen op til hensigten. Inden administrative bøder blev indført i 2013 fik ca. 7 pct. af bilejerne ikke synet deres biler efter indkaldelse og påmindelse. I perioden efter bødeordningen blev indført, havde kun ca. 2 pct. ikke fået synet deres bil Investeringstilskud mv. vedrørende privatbanerne og Lille Nord (Anlægsbev.) Regnskabsresultatet er 108,2 mio. kr., hvilket er lig bevillingen Driftstilskud til Grenaabanen Regnskabet for 2016 viser et resultat på 15,8 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til bevillingen. Afvigelsen i forhold til bevillingen skyldes dels, at Grenaabanen er blevet fritaget for betaling af baneafgifter, hvilket betyder, at driftstilskuddet reduceres, dels at pl-reguleringen for tidligere år korrigeres pga. fejl i afrundingen af bevillingen Takstnedsættelse i den kollektive trafik Regnskabet for 2016 viser et resultat på 351,2 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 91,5 mio. kr. i forhold til bevillingen. Dele af tilskuddet for 4. kvartal 2016 kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen først udbetale i februar/marts 2017 pga. tidsmæssig forskydning i modtagelsen af refusionsanmodninger fra trafikselskaberne. Der er derfor i regnskabet for 2016 optaget midler til den forventede udgift for 4. kvartal. Afvigelsen i forhold til bevillingen kan henføres til underkonto 10 (Takstnedsættelser uden for myldretiden i lokaltrafikken). Opgørelserne fra Bus- og Tog samarbejdet viser, at der færre passagerer end forventet ved bevillingsfastsættelsen, der anvender rejsekortet uden for myldretiden.