En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

Transkript

1 Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at lancere en 2½ årig PGU (Pædagogisk Grund Uddannelse) som en ny ungdomsuddannelse. Målet med uddannelsen er ifølge KL: at lave en mere attraktiv vekseluddannelse (med kombineret skole og praktik) på erhvervsuddannelsesniveau. Uddannelsen skal afløse den eksisterende PGU. Hvis dette forslag gennemføres, bringer det en række overvejelser med sig i forhold til mulige betydninger for pædagogprofessionen, pædagoguddannelsen og det pædagogiske arbejdsfelt. Det skal understreges, at det er et meget kompliceret felt, og at det derfor næppe lader sig gøre at lave egentlige forudsigelser. Dette dokument skal derimod skabe et overblik over forskellige problemstillinger og mulige betydninger på baggrund af den viden, der eksisterer på feltet. 2½-årig PGU som ungdomsuddannelse Forslaget om en 2½-årig PGU bygger på udvalgsarbejder, hvor erhvervsuddannelsens parter har færdiggjort en rapport ultimo 2006, der hedder nye opgaver nye uddannelser. Selve forslaget om en ny pædagogisk grunduddannelse tænkes opbygget på samme måde som SOSU uddannelserne. Dvs. 1½ års uddannelse, hvor man uddanner sig til pædagogmedhjælper (social- og sundhedshjælper), uddannelsen benævnes elev-pgu, og en 1-årig overbygning, hvor man bliver pædagog(medhjælper)assistent, (social og sundhedsassistent). I dag findes PGU som en ungdomsuddannelse på 1 år og 8 måneder og en merit PGU på 10 måneder, her er optagelseskravet, at ansøgeren minimum har et års relevant pædagogisk erhvervserfaring indenfor de sidste tre år. Merit PGU en foreslås ændret, så der gives merit for AMU kurser og andre godkendte uddannelsesaktiviteter. Dermed vil uddannelseslængden blive reduceret ift. til den 2½-årige PGU. Uddannelsen vil blive benævnt som GVU (Grundlæggende VoksenUddannelse). En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Fakta vedrørende den eksisterende PGU uddannelse Den pædagogiske grunduddannelse startede i Frem til 2001 var der et stigende optag på studiet, mens der efterfølgende har været et fald frem til Der forefindes ikke nyere tal Samlet er der blevet uddannet 8322 PGU er i perioden frem til Hvis antallet i 2006 svarer nogenlunde til antallet de foregående år (ca. 1000), er der frem til i dag uddannet ca PGU er. Finansministeriet har oplyst, at der i dag er ansat 1489 PGU er i daginstitutionerne. Det er således kun et fåtal af de uddannede PGU er, der er beskæftiget inden for daginstitutionsområdet. Side

2 Tilgang og fuldførelse af PGU uddannelsen Elevtilgang Fuldførte Fuldførte, akkumuleret Kilde: statistikbanken, serie u24, u34, uddannelseskode: pædagogisk Hvad sker der med de uddannede PGU er? Som det ses nedenfor, er en stor andel, næsten 20 procent, af de uddannede PGU er uden for arbejdsstyrken. Af dem, der er til rådighed for arbejdsstyrken, er det så igen kun cirka en tredjedel, der arbejder indenfor daginstitutionsområdet. En stor del af de uddannede PGU er vælger at læse videre. Dette ses, hvis man sammenholder tallet for antal uddannede PGU er (ovenfor) med det antal i befolkningen, der har PGU en som højeste uddannelse (nedenfor). I 2004 var der samlet uddannet ca PGU er, mens der kun var 5500 personer, der havde PGU en som højeste fuldførte uddannelse. Der er således ca uddannede PGU er, der enten har forladt landet, er døde eller har taget en højere uddannelse. Et godt gæt er, at en del efterfølgende har taget en pædagoguddannelse. Antal med PGU som højeste uddannelse Antal i befolkningen Antal i arbejdsstyrken Antal udenfor arbejdsstyrken Kilde : UNI-C - Tværgående analyser/databaser - Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked - hele befolkningen Samlet opgørelse over PGU ers beskæftigelse og uddannelse Da der kun findes en opgørelse over højeste uddannelse for 2004 er dette år valgt som det år hvor den samlede opgørelse er foretaget. Der fuldførte lidt over studerende i 2005 og et lignende antal fuldførte i Merit PGU er (skøn) Ordinær PGU er (skøn) Samlet antal uddannede PGU er Antal i beskæftigelse som PGU er (omregnet til fuldtid) Har taget en højere uddannelse (pædagogudd.) Samlet antal beskæftigede + højere udd Side

3 Antal PGU er der ikke er redegjort for (Dagplejere, arbejdsløse eller helt anden beskæftigelse) Det kan samlet set konstateres, at det er en relativ lille del (20 % omregnet til fuldtidsbeskæftigede) af de PGU uddannede, der kommer i varig beskæftigelse i de pædagogiske institutioner. Der er ca. 25% af dem, der gennemfører en PGU, som går videre på andre uddannelser. Selv hvis det antages, at alle PGU er, der videreuddanner sig, (hvilket ikke er tilfældet), startede på en pædagoguddannelse, vil det kun svare til ca. 5% af det samlede antal optagne studerende på en pædagogårgang. 1 Samlet set må det derfor konkluderes, at den hidtidige PGU uddannelse har haft en relativ lille indflydelse på beskæftigelse og optagelse indenfor det pædagogiske arbejdsfelt. Dilemmaer og paradokser for det pædagogiske arbejdsfelt, hvis der oprettes en PGU uddannelse Med en forlængelse af PGU en rejser der sig en række problemstillinger, som det er meget vanskeligt på forhånd at afgøre udfaldet af, da det i stor udstrækning afhænger af, hvordan de unge, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet vil reagere. Målet her og nu er derfor at ridse problemstillinger og spørgsmål op, således at der skabes en ramme for udviklingen af politiske og strategiske pejlinger og argumenter. Erfaringer fra institutionerne peger på, at kvalitet og uddannelse hænger uløseligt sammen. Flere og flere institutioner vælger at øge pædagogandelen til fordel for pædagogmedhjælpergruppen. BUPL kan konstatere, at når beslutningskompetencen bliver lagt ud i den pædagogiske institution, så øges andelen af pædagoguddannede. Arbejdet på det pædagogiske felt er desuden blevet specialiseret gennem de seneste år, og kravene til de opgaver der udføres, er steget. Det betyder, at uddannelseskravet til pædagoger stiger. Mange institutioner prioriterer således, at pædagogerne også deltager i systematisk og kompetencegivende videreuddannelse. Det synes derfor paradoksalt, at man ønsker at etablere en ny uddannelse, der ikke kan leve op til de kvalifikationskrav, der stilles i institutionerne. Behovet for en mere formel funktionsopdeling af det pædagogiske arbejdsmarked kan i forlængelse af denne problematik, vise sig at blive endnu mere aktuel. I praksis er arbejdet i institutionerne kun i mindre omfang skriftligt defineret i hvilke funktioner henholdsvis pædagoger og andre ansatte må udføre. Derimod findes der på de enkelte institutioner en række rutiner og kutymer, som laver en funktionel opdeling af pædagogers og andre faggruppers arbejdsopgaver. Med en ny uddannelse vil spørgsmålet om, hvem der skal lave hvad blive skærpet, BUPL må overveje, om der skal arbejdes med en mere formel og skarp adskillelse mellem pædagogfunktioner og medhjælpernes arbejde. En adskillelse, der kan udløse konflikter både internt i pædagoggruppen og mellem pædagoger og medhjælpere. 1 Vurderingen af hvilken uddannelse der har betydning for henholdsvis beskæftigelse, videreuddannelse eller at de helt forlader det pædagogiske arbejdsmarked, kræver en mere gennemgribende analyse af om de studerende har gennemført en ordinær eller en merit PGU. Side

4 Den grundlæggende problematik er derfor, om en PGU som den foreslås, kan komme til at udhule pædagoguddannelsens rekrutteringsgrundlag, og evt. også finansieringen af pædagogers nødvendige efteruddannelsesmuligheder. Hvordan er det muligt at få tilstrækkeligt med pædagoger til at arbejde på det pædagogiske felt, og hvordan sikres de løbende en kvalificering. Der kan anlægges to diametralt modsatte synspunkter på en forlængelse af PGU en. 1. Uddannelse kalder på mere uddannelse og det vil betyde, at en stor del af dem der vælger en 2½ års PGU siden hen vil gå videre med en anden videregående uddannelse, hvilket vil være en gruppe, der kan rekrutteres til pædagoguddannelsen. 2. Omvendt kan der anlægges det synspunkt, at dem der får PGU uddannelsen ikke er motiverede for at gå videre på en længerevarende uddannelse, bl.a. fordi forholdet mellem en lang uddannelsestid og det efterfølgende lønloft vil være for ringe. De beskrevne scenarier lægger op til en række problematikker, som skal drøftes og analyseres yderligere: Lønproblematik i fht. rekruttering Hvilken betydning vil det få, at der kommer en medarbejdergruppe som skal finde en lønindplacering mellem de 1½ års uddannede PGU er og pædagoger på begyndelsesløn? Afkobling fra pædagoguddannelsen Hvad betyder det, at uddannelserne højst sandsynligt vil foregå på SOSU-skolerne, og at uddannelsen løsrives fra den tilknytning den i dag har til pædagogseminarierne? Hvilken betydning vil to forskellige styringsorganer få for betydningen af dimensionering af antallet af uddannelsespladser og efterfølgende fremskaffelsen af praktikpladser? Vil en forlængelse af PGU en kunne medføre, at den bliver et modul af pædagoguddannelsen, med en efterfølgende svækkelse, som dermed kan stå overfor at miste professionbachelortitlen. Praktikpladser? Vil den øgede praktikmængde i PGU en betyde et pres på fremskaffelsen af praktikpladser indenfor pædagoguddannelsen, og hvilken betydning vil forskellige finansieringsformer få for anskaffelsen? Hvem indgår aftaler om praktikplacering, og vil der være frivillighed fra institutionernes side ift. at modtage de studerende? Vil nogle kommuner indgå centrale normeringsaftaler, hvor der afsættes en procentdelen af den samlede normering til PGU assistenter, og hvad vil det betyde for andelen af pædagoger? Forslag som kan øge kvaliteten og uddannelsesgraden i de pædagogiske institutioner FOA har i deres oplæg til trepartsdrøftelserne lagt op til, at der laves en målsætning om at alle ansatte i de offentlige velfærdsprofessioner får en uddannelse inden BUPL anerkender, at der er et behov for et uddannelsesløft, men foreslår i stedet, at der arbejdes med, hvordan de unge kan kvalificere sig til at tage en pædagoguddannelse. Derfor foreslå BUPL, at der oprettes et velfærdsgymnasium (som det er kendt i Sverige), som sikrer, at de unge får de nødvendige kvalifikationer til at blive optaget på pædagoguddannelsen. Det skal samtidig overvejes, om der kan lægges mere praktiske elementer ind, således at de skoletrætte kan få en anden type erfaringer end traditionelle skolekundskaber. Side

5 Som det fremgår af fakta om PGU en, er det en relativ lille andel, der har beskæftigelse som PGU er på daginstitutionsområdet. En ofte fremført årsag er, at institutionerne ikke ønsker at ansætte meget unge PGU er med en ordinær PGU. Omvendt fremføres det, at merit PGU er får ansættelse efter deres uddannelse. Derfor bør det undersøges, om der er hold i denne antagelse, og hvis det er tilfældet, at der satses på de studerende, der i dag gennemfører merit PGU en, i stedet får mulighed for at få en merit pædagoguddannelse. Side