Der kan ikke direkte konkluderes noget om ledighedsgraden. Dette skyldes, at det kun er kernebrancherne, der direkte er modelleret og det øvrige ar-

Transkript

1 N O T A T Overskud at pædagoger fremover Den 15. september 2004 Rev. 29. oktober 2004 Behovet for pædagoger Flere har analyseret behovet for pædagoger de seneste 6 år. 1 Disse analyser fastslår enslydende, at der uddannes for mange pædagoger fra seminarierne. Hensigten med dette notat er at beskrive fremtidige efterspørgsels- og udbudstendenser på det pædagogiske arbejdsmarked de næste år. Modellen er fremskrevet til I modsætning til de tidligere prognoser er der i denne analyse foretaget en regionaliseret fremskrivning for at illustrere regionale forskelle. Fastsættelse af udbuds- og efterspørgselstendenser på det pædagogiske arbejdsmarked er baseret på en separat fremskrivning af henholdsvis udbudet og efterspørgslen efter pædagogiskarbejdskraft. Metoden tager ikke direkte højde for den tilpasning, der sker i efterspørgslen som følge af udbudsændringer. En evt. tilpasning i uddannelsessøgning som følge af et øget udbud af pædagoger tages der heller ikke højde for. Ref EHS ehs@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/7 Der er tale om en statisk fremskrivning, som tager udgangspunkt i seneste kendte adfærd, hvorfor udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne kun skal sammenholdes med henblik på at indikere det nødvendige tilpasningsomfang. Der kan ikke direkte konkluderes noget om ledighedsgraden. Dette skyldes, at det kun er kernebrancherne, der direkte er modelleret og det øvrige ar- 1 Kampen om arbejdskraften, KL 1998, Udviklingstendenser på det offentlige arbejdsmarked, Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, KL og ARF m.fl. 1999, Rekruttering og Service, KL, ARF, Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Indenrigsministeriet m.fl

2 bejdsmarked, som har indflydelse på ledighedsgraden er lagt til som en konstant. Det er kernebrancherne (se bilag 1), der er omdrejningspunkt i modellen, og der er ikke taget højde for trends på det øvrige arbejdsmarked eller eksplicitte antagelser om konjunkturen, som har indflydelse på ledighedsgraden. Det skal bemærkes, at der eksplicit ligger en antagelse om, at man arbejder og bor i det samme amt, når udbuds- og efterspørgselssiden sammenholdes. På udbudssiden, dvs. bestand i arbejdsstyrken, er der valgt at tage udgangspunkt i tre forløb, som afspejler tre forskellige antal optag: Et udbud som forudsætter et optag henholdsvis 3000, 4000, 5000 og 6688 (sidstnævnte er antallet for ) pædagogstuderende. Det skal bemærkes at tallene er inklusiv meritpædagoger, dvs. det afspejler det reelle udbud. Antallet af meritpædagoger var i 2002 på 751, dvs. samlet ordinært optag på 5937, hvilket svarer til at 11% er meritstuderende. Tallet er ikke fra KOT-tilmeldinger (Den Koordinerede Tilmelding), men antallet af studerende, som reelt påbegynder uddannelsen (Det Integrerede Elevregister, INTE 3 ). Tallene 3000, 4000 og 5000 er valgt med henblik på at illustrere, hvad et eventuelt fald i antal optagede pædagogstuderende vil betyde for den samlede arbejdsstyrke illustrerer, hvad optaget vil være ved uændret 2002 optag. Det er valgt at fremskrive den samlede efterspørgsel ud fra tre alternative forløb. Det gælder ikke for den regionaliserede prognose (se bilag 2), som følger scenarium A. De forskellige scenarier og fremskrivninger skal betragtes som et mulighedsrum for den fremtidige udvikling på det pædagogiske arbejdsmarked. Scenarierne skal ikke opfattes som tre mulige udviklingsforløb, men ses som en hvad-hvis -analyse, der giver en fornemmelse af størrelsesordnen på spændet mellem arbejdsstyrken og efterspørgslen. Dette skal kunne indikere i hvilket omfang optagelsestallet af studerende bør tilpasses. 2 Optagelsestallet på 6688 fra 2002 er det seneste kendte, idet tallet for 2003 fra det integrerede elevregister (INTE), først offentliggøres 1. oktober i år. 3 INTE-oplysningerne er mere velegnet, når man skal følge udviklingen hos de studerende. INTE ser kun på elever som giver tilbagemelding om, at de ønsker at starte på uddannelsen. 2

3 Figur 1 på næste side indeholder 3 efterspørgselsscenarier, som kan sammenholdes med udviklingen i de tre udbudsscenarier ved forskelligt optag. Nettoefterspørgslen overskuddet af pædagoger på arbejdsmarkedet er beregnet ved efterspørgslen i de tre scenarier fratrukket udvikling i arbejdsstyrken ved et optag på Det skal bemærkes at scenarierne er lavet med en jævn tilpasning frem til 2010, hvor efter effekten er fuldt absorberet, og derefter følger demografien. Dette forklarer de markante knæk i figurerne 1 og 2. A) Efterspørgslen efter pædagoger, hvis udviklingen er uændret, dvs. efterspørgslen efter pædagoger følger demografien antal børn ved uændret dækningsgrad (se bilag 3) og normering, og at pædagoger ikke i højere grad end i dag fortrænger andre grupper fra arbejdsmarkedet. Det fremgår, af figur 1, at der vil være et markant overskud af pædagoger, som det øvrige arbejdsmarked skal opsuge på ca i 2010 og i I 2004 var det Dette er vel og mærke med et optag på 4000, som er markant under det faktiske optag de senere år. B) Scenarium B forudsætter, at behovet for pædagoger stiger mere, end demografien i sig selv ville betyde. Scenariet forudsætter, at dækningsgraden for de 1-9 årige stiger jævnt til 95% i år 2010, og det yderligere antal børn som skal passes tilbydes vuggestueplads. Antallet af børn i dagpleje stiger således ikke. Dette fører til et overskud i 2010 på og pædagoger i Overskuddet har samme størrelsesorden, hvis udviklingen er uændret, dvs. følger den demografiske udvikling i antal børn, pædagoger fortrænger pædagogmedhjælpere i samtlige daginstitutioner således, at 70% af de ansatte er pædagogisk uddannede og 30% pædagogmedhjælpere frem til C) Scenarium C forudsætter, at behovet for pædagoger stiger mere, end demografien i sig selv ville betyde. Scenariet forudsætter, at dækningsgraden stiger til 95% og at pædagoger fortrænger pædagogmedhjælpere (eller andre grupper fra arbejdsmarkedet frem til 2010). Overskuddet af pædagoger vil i dette scenarium være i 2010 og i

4 Figur 1: Overskuddet af pædagoger (Kilde: UNI-C, KL) Overskud af pædagoger til det øvrige arbejdsmarked ved optag på 4000 Antal A B C Scenaio A Scenario B Scenario C Opsamling Alle tre scenarier viser et overskud af pædagoger ved et optag på 4000 studerende inkl. meritstuderende. På kortere sigt, dvs. frem til 2014, vil et optag på 3000 studerende ligeledes give et overskud. Et samlet optag på 4000 studerende om året må ses som en yderst nødvendig tilpasning for at skabe en fornuft fremtidig udvikling på det pædagogiske arbejdsmarked. En yderligere reduktion vil bestemt være gunstig. Generelle tendenser Fortrængning Der må antages en vis fortrængning af andre faggrupper fra arbejdsmarkedet, fx ældreområdet, hvilket væksten i ansatte med pædagogisk baggrund bekræfter. Der er stadigt tale om et lille antal på 1200 i 2002, på trods af de høje vækstrater, hvilket ikke kan vælte prognosen 4. Hvis de høje vækstrater fra fortsatte, vil det i 2014 skabe 2000 ekstra stillinger. Dette skal ses i forhold til, at en fortrængning af pædagogmedhjælpere, som angivet i scenarium B, vil skabe ca ekstra stillinger. Endvidere skal det bemærkes, at der ikke umiddelbart har været tegn på fortrængning af pædagogmedhjælpere i perioden fra Ud af det samlede antal beskæftigede pædagoger, udgjorde pædagoger i ældresektoren (plejehjem, beskyttede boliger og dagcentre for ældre) ca. 1,5% i

5 Døgninstitutionsområdet Efterspørgslen efter pædagoger på døgninstitutionsområdet er modelleret demografisk i det omfang det har været muligt at beregne personaleforbrug m.m. I det omfang det ikke har været muligt at beregne personale forbrug per plads/indskrevne, er antallet lagt til som en konstant i hele analyseperioden. Området med specialpædagogiske tilbud er i langt højere grad betinget af en politisk prioritering og derfor langt mere komplekst end at det kan beskrives udfra demografiske parametre. Ikke mindst i lyset af de kommende strukturændringer. Udviklingen , hvor antallet af pædagoger er steget med ca. 50%, kan langt fra forklares gennem en demografisk parameter. De tidligere års høje vækstrater på de specialpædagogiske tilbud må formodes at have afdæmpet karakter. Alene grundtakstreformen har holdt budgettet fra 2002 til 2003 vækst på 0,1 % for primærkommunerne og 1,5 % for amtskommunerne, hvilket taler for en sådan udvikling. Selvom der vil forekomme en begrænset vækst på et par procent om året, vil det ikke kunne vælte analysens konklusioner. 5

6 Figur 2: Udvikling i arbejdsstyrken og efterspørgslen i forskellige scenarier Antal A Udbud 6688 (2002optag) Udbud 5000 optag Udbud 4000 optag C B Udbud 3000 optag A Scenario A Udbud optag 4000 Scenario B Udbud optag 3000 Scenario C Udbud optag 6688 (optag 2002) Udbud optag 5000 Kilde: UNI-C, KL 6

7 Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt med de pædagogiske områder, som kernebranchen omfatter. Bilag 2: Efterspørgselsmodel, som viser: 1) Regionaliserede efterspørgselsprognoser for hvert amt, som følger scenarium A. 2) Tabel for hele landet med udviklingen i de tre efterspørgselsscenarier A, B (med hhv. 95 og 70% dækningsgrad) og C. Bilag 3: Dækningsgrad fordelt på børnenes alder og institutioner. Bilag 4: Udbudsscenarier tre i alt med hhv. et optag på 3000, 4000, 5000 og 6688 studerende. I hver af udbudsfremskrivninger (dvs. udbud ved 3000 (4a), 4000 (4b), 5000 (4c) og 6688 studerende (4d)) er fire tabeller: 1) En tabel for udviklingen i den samlede bestand (B) af pædagoger, dvs. beskæftigede ledige og uden for arbejdsstyrken. 2) Udvikling i antallet i arbejdsstyrken (B_AS). 3) Antallet af dimitterede pædagogstuderende. 4) Tilgang af pædagogstuderende inkl. meritpædagoger, udfra den faktiske andel af optag i Bilag 5: Teknisk beskrivelse af efterspørgselsmodellen. Bilag 6: Teknisk beskrivelse af udbudsmodellen. Bilag 7: Antallet af optagne på pædagoguddannelsen