Kommuneoplysninger Politisk organisation Forord Introduktion til regnskabet Ledelsespåtegning... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneoplysninger Politisk organisation Forord Introduktion til regnskabet Ledelsespåtegning... 7"

Transkript

1 Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning... 7 Årets gang i Egedal Kommune... 9 Regnskabsvurdering Resultatopgørelse Finansieringsoversigt Befolkningsudvikling Bevillingsoverholdelse Omkostningsbaseret balance Noter til regnskabet Driftsudgifter fordelt efter art Anlægsoversigt Beretninger Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Administrativ Service Direktion og Sekretariater Sælg og lej tilbage SOLT Nyt rådhus og sundhedscenter Renter, tilskud, udligning og skatter Balanceforskydninger Personaleoversigt

2 Årsrapport 2014 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej Ølstykke Telefon: Mail: CVR-nr.: Regnskabsperiode: 2014 Økonomiudvalg Willy R. Eliasen (formand) Jens Jørgen Nygaard (næstformand) Erhard Filtenborg Keld Stenlien Hansen Ib Sørensen Peter Hansen Bent Tranekjær Rasmussen Peter Rosgaard Hemmingsen Rikke Mortensen Direktion Lars Wilms (kommunaldirektør) Peter Olrik Jacob Madsen Ulla Gramstrup Revision PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup 2

3 Årsrapport 2014 Politisk og administrativ organisation Politisk og administrativ organisation Politisk organisation Pr. 31. december 2014 Borgmester Willy R. Eliasen Kommunalbestyrelsen Liberal Alliace (1) Det Konservative Folkeparti (4 ) Socialdemokraterne (5 ) Socialistisk Folkeparti (1) Venstre (6 ) Dansk Folkeparti (2 ) Det Radikale Venstre (2 ) Økonomiudvalget Willy R. Eliasen (V ) (formand) Jens Jørgen Nygaard (C) Erhard Filtenborg (C) Keld Stenlien Hansen (V ) Ib Sørensen (A) Peter Hansen (F) Bent Tranekjær Rasmussen (I) Peter Rosgaard Hemmingsen (O) Rikke Mortensen (B) Teknik- og Miljø udvalget Kultur- og Erhvervsudvalget Planudvalget Peter Hansen (F) (Formand) Jens Jørgen Nygaard (C) (formand) Ib Sørensen (A) (formand) Peter Rosgaard Hemmingsen (O) Charlotte Haagendrup (C) Keld Stenlien Hansen (V ) Bendt Tranekjær Rasmussen (I) Carina Buurskov (V ) Erhard Filtenborg (C) Bo Vesth (V ) Philip Hesselbjerg (B) Ole B. Hovøre (V ) Flemming Hoff Kjeldsen (A) Marianne Røgen (A) Anne - Mie Højsted Johansen (A) Social- og Sundhedsudvalget Børne- og Skoleudvalget Vicky Holst Rasmussen (A) (formand) Karsten Søndergaard (V ) (formand) Ole B. Hovøre (V ) Rikke Mortensen (B) Charlotte Haagendrup (C) Carina Buurskov (V ) Erhard Filtenborg (C) Charlotte Haagendrup (C) Flemming Schandorff (O) Bo Vesth (V ) Marianne Røgen (A) Ib Sørensen (A) Anne - Mie Højsted Johansen (A) Flemming Hoff Kjeldsen (A) Administrativ organisation Kommunaldirektør Lars Wilms Direktører Peter Olrik Ulla Gramstrup Jacob Madsen 3

4 Årsrapport 2014 Politisk og administrativ organisation 4

5 Årsrapport 2014 Forord Forord

6 Årsrapport 2014 Introduktion til regnskabet Introduktion til regnskabet Årsrapport Der er udarbejdet en årsrapport med det formål at give såvel politikerne som offentligheden et overblik over de vigtigste økonomiske sammenhænge og nøgletal i Egedal Kommunes regnskab. Ved siden af årsrapporten er udarbejdet Bilag til årsrapporten. Regnskabet for 2014 omfatter perioden 1. januar 2014 til 31. december Indhold i Årsrapport Årets gang Regnskabsvurdering Resultatopgørelse og finansieringsoversigt Befolkningsudvikling Bevillingsoverholdelse Omkostningsbaseret balance Noter til regnskabet Driftsudgifter fordelt efter art Anlægsoversigt Beretninger Personaleoversigt Indhold i bilag til Årsrapport Regnskabspraksis Målopfølgning Investeringsoversigt og bemærkninger hertil Nettooverførsler Specialregnskaber Leasingforpligtelser Renteswap Garantier, eventualrettigheder og - forpligtelser Omkostningskalkulationer Afskrivninger Værdiansættelser Obligatoriske oversigter De lovmæssige krav til kommunens årsregnskab Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13. januar 2015, at årsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj i året efter regnskabsåret. Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni. Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra økonomiudvalg og fagudvalg behandles af Kommunalbestyrelsen, så kommunens regnskab sammen med revisionens beretning og Kommunalbestyrelsens afgørelser hertil, kan sendes til tilsynsmyndigheden senest den 31. august. De nærmere regler om formen af kommunernes regnskab er fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem" Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens borgere. Regnskabets bestanddele Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller følgende krav til regnskabets indhold: Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevilinger Regnskabsoversigt Bemærkninger til regnskabet Anlægsregnskaber Omkostningsregnskab Anvendt regnskabspraksis Balance Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser Øvrige oversigter og redegørelser Personaleoversigt Udførelse af opgaver for andre myndigheder Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand 6

7 Årsrapport 2014 Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2014 for Egedal Kommune. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem, idet de deri krævede skemaoversigter findes i et særskilt bilag. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet som værende i overensstemmelse med de love og regler, som kommunen er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at årsrapporten overdrages til revision. Ølstykke, den 25. marts Willy R. Eliasen Borgmester Lars Wilms Kommunaldirektør 7

8 Årsrapport 2014 Ledelsespåtegning 8

9 Årsrapport 2014 Årets gang Årets gang 2014 i Egedal Kommune Egedal får bedre og billigere gadelys Januar Som en af de allerførste kommuner herhjemme, har Egedal Kommune overtaget al vejbelysning fra Dong Energy. Gevinsten er bedre og billigere lys på gader og stier. Og med en ny app til mobilen kan borgerne nemt melde fejl ind. Kommuner overvejer ny sø i Nordsjælland Den nye by Vinge i Frederikssund og Ølstykke i Egedal bliver måske naboer til et kæmpe naturområde, hvis planerne om at genskabe Hagerup Sø realiseres. Foreløbigt er der sat penge af til en forundersøgelse. Tip os om fejl med et snuptag på din mobil Nu kan du nemt og præcist tippe Egedal Kommune om fyldte skraldespande, væltede skilte, bjørneklo, huller i vejen og meget mere. Tip os med den nye Tip Egedal app på din smartphone. Varmeværk gør klimabydel endnu grønnere Lavenergibydelen Stenløse Syd i Egedal bliver endnu mere grøn. Et nyt varmeværk leverer nemlig nu fjernvarme fra sol og biobrændsel til foreløbigt to boligselskaber i bydelen. 9

10 Årsrapport 2014 Årets gang Skræmmekampagne skal jage fugle væk Egedal Kommune efterlyser flere borgere i Smørum, der har lyst at larme både morgen og aften for at skræmme store flokke af upopulære råger væk. Naturstyrelsen siger god for skræmmekampagnen. Februar Egedal Kommune bliver røgfri arbejdsplads Egedal Kommune bliver røgfri arbejdsplads. Fra den 1. oktober kan medarbejderne ikke længere tage en smøg i pausen. Dette er en del af Egedal Kommunes sundhedspolitik. Bedre bygninger til borgerne Målet med Egedal Kommunes nye ejendomsstrategi er at samle driften af de i alt 545 bygninger ét sted, så alle kan få mere ud af bygningerne. De m2 bygninger skal udnyttes optimalt. Ny borgerrådgiver får juridisk team bag sig Egedal Kommune styrker sin borgerrådgiverfunktion. Det sker ved at give den nye borgerrådgiver et helt team af jurister bag sig, når han skal hjælpe borgere, der føler sig unfair behandlet. 10

11 Årsrapport 2014 Årets gang Marts Ny dresscode for arbejdstøj i Egedal Flere hundrede ansatte i Egedal Kommune har fået flot nyt arbejdstøj fra Berendsen, Orloff og Mascot, der er langt bedre og mere funktionelt end det gamle. Og så koster det mindre. Tøjbudgettet bliver syet ind med omkring en halv million kroner. Egedal får bronzemærke for mere økologi Fødevareminister Dan Jørgensen har givet Egedal Kommunes Madservice det økologiske spisemærke i bronze, fordi en tredjedel af maden til over 800 borgere nu er baseret på økologiske råvarer. Frivillige åbner tre nye it-cafeer Torsdag den 3. april åbner den første af tre helt nye it-cafeer i Egedal Kommune. Cafeerne bliver organiseret af et nyt it-vejleder-korps, som består af 28 frivillige borgere, der vil hjælpe andre borgere med at blive mere digitale. 900 børn får gratis solhatte og UV-perler I april ruller Egedal Kommune en ny Sund Egedal forebyggelsespakke ud, der handler om solbeskyttelse, hvor især børn er udsatte. Som en del af pakken får i alt 900 børn i Egedal gratis solhatte og UV-perler. 11

12 Årsrapport 2014 Årets gang Postkort og mobiler skal bekæmpe bjørneklo Egedal Kommune sender nu påmindelser i form af postkort ud til 298 borgere, der har den upopulære plante på deres grund. Alle borgere opfordres til at anmelde nye forekomster af bjørneklo på Tip Egedal app en til mobilen. April Nyhedsbrev informerer om lærernes arbejdsvilkår Egedal Lærerkreds mener ikke, at lærerne ved nok om deres nye arbejdsvilkår efter 1. august, når skolereformen træder i kraft. Nu har Egedal Kommune etableret et nyhedsbrev, der forsøger at besvare de fleste spørgsmål. Digital Post kommer helt ud til dig Onsdag den 7. maj vil 270 medarbejdere og frivillige fra 13 kommuner møde borgerne på torve, stationer, butikker og andre steder for at fortælle om, hvordan de kan tilmelde sig Digital Post. 12

13 Årsrapport 2014 Årets gang Maj Festival: Børn bliver udnævnt til væbnere Søndag den 8. juni fejrer Egedal Kommune renæssancefestivalen Svenske Slaget i Smørum, hvor modige bønder i 1659 nedkæmpede brutale svenske lejesoldater. Og i år kan alle børn blive trænet i væbnerskole for at blive udnævnt til Væbnere af Egedal. Færre borgere klager over handicap-afgørelser Gennem de seneste 15 måneder er antallet af klager over afgørelser på handicapområdet faldet markant i Egedal. Nu bliver sagsbehandlingen i Center for Social Service yderligere styrket med ekstra værktøjer, der forbedrer rutiner og økonomistyring. Egedals nye spejderhytte er et smukt multihus Spejderhytter rimer sjældent på lækker arkitektur og lavenergi. Men sådan er Egedal Kommunes nye spejderhytte, der er et multihus for alle borgere, der har brug for et sted at mødes tæt på naturen. Alle lærere på uddannelse i inklusion De næste to år kommer alle lærere og pædagoger i Egedals folkeskoler på efteruddannelse i inklusion. Byrådet har foreløbigt afsat 8 millioner kroner til projektet, der vil give medarbejdere nye værktøjer at arbejde med i forhold til børn med særlige behov. 13

14 Årsrapport 2014 Årets gang Parat til fremtidens økonomiske udfordringer Med en ny langsigtet plan vil Egedal Kommune skabe et økonomisk råderum på 125 mio. kr. til stigende udgifter i fremtiden. Juni Borgere filmede sig til nyt kulturhus Et halvt hundrede borgere i Egedal satte sig sammen for at udvikle kreative idéer til hvordan det nye kulturhus i Stenløse Rådhus skal være. I alt otte fremtidsscenarier blev videofilmet, og indgår i den plan, som Byrådet skal godkende i september. Borgerne stemmer om ny sundhedspolitik Mere end tusind har stemt om, hvilke temaer Egedal Kommunes nye sundhedspolitik skal vægte højt i samspil med de traditionelle forebyggelsespakker. Mobning, ensomhed og cykelstier fik langt flere stemmer end rygning og alkohol. Egedal fanger rotter uden brug af gift Egedal Kommune har iværksat et pilotprojekt i Ølstykke by, hvor rotterne på effektiv vis fanges i højteknologiske rottefælder - uden brug af gift. 14

15 Årsrapport 2014 Årets gang Rådhus får mere trafiksikker vej med nyt vejnavn Juli Politikerne foreslår, at omdøbe vejen ved det nye rådhus til Dronning Dagmars Vej. I de kommende måneder bliver vejen mere trafiksikker med en krydsningshelle til supercykelstien og en vejomlægning omkring det skarpe hjørne. Nyt grønt boligbyggeri i Ølstykke og Smørum Det nuværende Ølstykke Rådhus er blevet solgt til Ølstykke almene Boligselskab, der bygger 87 nye boliger til familier og seniorer på rådhusgrunden. Egedal Kommune har skrevet kontrakt med Domea, der vil opføre 86 meget bæredygtige og fleksible boliger i og omkring Smørum Rådhus. Dermed er begge de gamle rådhusgrunde i Ølstykke og Smørum solgt til almene boliger. Egedal har fremgang som erhvervsvenlig kommune Dansk Byggeri har netop offentliggjort deres årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed, og Egedal Kommune er på vej op ad listen. 15

16 Årsrapport 2014 Årets gang Skolerne i Egedal er klar til start 82 nyansatte lærere, indretning af arbejdspladser og fire flotte hjemmesider til de nye skoledistrikter. Egedal Kommune har gjort alt, hvad der er muligt for at blive klar til skolestart. August Lejeboliger i Smørum Rådhus Egedal Kommune har nu skrevet kontrakt med Domea, der vil opføre 86 meget bæredygtige og fleksible boliger i og omkring Smørum Rådhus. Dermed er begge de gamle rådhusgrunde i Ølstykke og Smørum solgt til almene boliger. Egedal går nye veje for at reducere energi og CO² Politikerne i Egedal har besluttet, at droppe vindmøller og gå nye veje for at reducere energiforbruget og CO²-udledningen frem mod

17 Årsrapport 2014 Årets gang Budgetaftale skal skabe økonomisk råderum September Egedal Byråd har indgået en aftale om de næste års budget, hvor der er enighed om en stram økonomisk politik, der skaber balance og giver råderum til nye investeringer i fremtiden. Børnehaver får økologisk frokost fra Fru Hansen Et flertal i Egedal Byråd har nu besluttet, at det fra 1. januar bliver Fru Hansens Kælder, der skal levere overvejende økologisk frokost til 15 daginstitutioner. Kunstværk skaber bud på kulturen En farverig skulptur rejser de kommende uger rundt i Egedal Kommune med det formål at blive overtegnet med borgernes bud på en ny kultur- og fritidspolitik. Børnegruppen.dk går i luften Hjemmesiden børnegruppen.dk bliver centrum for projektet Delebørn hele børn, der skal styrke indsatsen for skolebørn med skilte forældre over de næste fire år. 17

18 Årsrapport 2014 Årets gang Egedal er den mest digitale i hovedstaden Konkurrencen om at blive Danmarks mest digitale kommune er afsluttet. Og Egedal Kommune vandt konkurrencen i Region Hovedstaden. Den nationale vinder bliver kåret den 1. november, hvor Danmark går over til Digital Post fra det offentlige. Oktober Politikere i Egedal afviser Ring 5 motorveje Politikerne i Egedal Byråd tager kraftigt afstand fra planerne om at etablere motorveje i en transportkorridor gennem Nordsjælland. Det vil ødelægge landsbymiljøer og fredet natur, mener borgmesteren. Renovering af Boesager svømmehallen Taget over svømmehallen på Boesagerskolen i Smørum er blevet udskiftet og efterisoleret. Udover det nye tag har svømmehallen fået ny dampspærre, energibesparende belysning og kan desuden se frem til at få energivenlige vinduer små og store skridt sparer 16 procent energi Egedal har et mål om at bruge 25 procent mindre energi i kommunens ejendomme inden Her 6 år før deadline er forbruget faldet med hele 16 procent. 18

19 Årsrapport 2014 Årets gang November Borgernes hus har åbnet dørene Tirsdag åbnede Egedal Rådhus og Sundhedscenter for første gang dørene for borgerne på Dronning Dagmars Vej. Vi er kommet rigtig godt fra start, selvom telefonerne har drillet lidt, fortæller centerchef Kjeld Ebdrup. Egedal renoverer seks skolebygninger Seks skoler i Egedal Kommune har hen over sommeren fået foretaget vedligeholdelses- og renoveringsarbejde på deres bygninger. Renoveringerne er blandt andet et led i Byrådets ejendomsstrategi om at reducere energiforbruget for Egedal Kommunes ejendomme. Hendes Majestæt Dronning Magrethe II s besøg i Egedal Tirsdag den 18. november besøgte Hendes Majestæt Dronning Magrethe II Egedal Kommune og indviede det nye Egedal Rådhus og Sundhedscenter. Nyt indkøbsfirma endnu bedre service Indkøbsfirmaet Multi Indkøb, der leverer dagligvarer ud til omkring 180 borgere i Egedal, er blevet opkøbt af Intervare. Den nye internetbutik har flere lavpris-varer til discountpriser og større sortiment af specielle produkter. 19

20 Årsrapport 2014 Årets gang Smart SMS løsning giver dig besked Der opstår ofte situationer, hvor Egedal Kommune har brug for at give en hurtig og vigtig besked til borgere i et specifikt område eller på en konkret vej. Det kan nu klares med en ny hurtig, let og ressourcebesparende SMS-service løsning som kommunen har indkøbt. December Børne- og Skoleudvalget vil sætte fokus på trivslen Børne- og Skoleudvalget gør i et åbent brev status over skolereformen efter fire måneder og opfordrer til at bruge mulighederne for fleksibel arbejdstid. Nyt projekt for regional stormflodssikring Roskilde og Frederikssund kommuner har i samarbejde fået udarbejdet et skitseprojekt for en stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro. Vi bakker fuldstændig op om initiativet med at sikre Roskilde Fjord med en sluse mod stormflod og oversvømmelser, siger Egedals borgmester Willy Eliasen. Tilbagekøb af Stenløse Rådhus Egedal Kommune har tilbagekøbt Stenløserådhus, der siden 2000 har været leaset gennem det såkaldte SOLT-projekt. Dermed overholder vi tilbagekøbsaftalen også selvom vi har lånt 275 millioner kroner i SOLTdepotet til finansiering af det nye rådhus, siger borgmester Willy Eliasen 20

21 Årsrapport 2014 Regnskabsvurdering Regnskabsvurdering Regnskabet er aflagt i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten indeholder et regnskab over Kommunens indtægter og udgifter og en balance, der viser værdien af kommunens grunde, bygninger, driftsmateriel, inventar med videre. Generelle bemærkninger Økonomiaftalen mellem KL og regeringen I 2013 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for Den grundlæggende forudsætning for aftalen er regeringens vækstplan. Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne lægger begrænsninger på kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter i Aftalen De økonomiske mål Tabel 1 De økonomiske mål gælder alle kommuners samlede anlægs- og serviceudgifter. Budgetaftalen for Alle partier i Byrådet indgik i efteråret 2013 enstemmigt en budgetaftale for Egedal Kommunes budget Budgettet viderefører kursen for den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget i budgettet for Det vil sige, at der skal afsættes midler til anlæg, opbygning af kassebeholdningen, afdrag på gælden og til budgetsikkerhed. I lyset af den økonomiske usikkerhed, der er om den samfundsøkonomiske udvikling, er det endnu vigtigere med en sund og robust økonomi. Desuden er det vigtigt med investeringer, der sikrer kommunens værdier, for eksempel bygninger og veje. Derudover er det vigtigt, at der sker investeringer i struktureffektiviseringer. Genopretningen har båret frugt, og det ses på den økonomiske balance. Samtidig er partierne enige om, at der fortsat skal ske forbedringer. Hele mio. kr. Byrådets mål Udmeldt/ krav Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Servicerammen 1 Overholdes Anlægsrammen 2 Overholdes Driftbalance - overskud 175 mio. kr. Overskud Kassebeholdning mio. kr Vejledende teknisk serviceramme udmeldt af KL 2 I 2014 er der ingen sanktion på overholdelse af anlægsrammen. Kommunerne har aftalt at overholde en samlet ramme på 18,1 mia. kr. 3 Budgetteret kassebeholdning ultimo året For også fremadrettet at leve op til de økonomiske mål sættes nye initiativer i gang. Parat til fremtiden er det næste skridt Egedal Kommune ønsker at sætte i værk, for at forberede os på, hvad der kommer på en ansvarlig måde. I 2018 skal vi have fundet effektiviseringer for 125 mio. kr. årligt, for på den måde at skabe handle- og råderum. Regnskab 2014 markerer således afslutningen for en vellykket genopretningsplan som blev sat i værk i Samtidig er regnskabet fundamentet for Parat til fremtiden. Det økonomiske resultat Årets økonomiske resultat er sammensat af summen af: kommunens indtægter driftsudgifter anlægsudgifter finansielle poster Årets resultat viser et underskud på 139,0 mio. kr. Det skal ses i forhold til, at årets resultat oprindeligt var budgetteret til et underskud på 94,4 mio. kr. Altså en forværrelse på 44,6 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger således at det korrigerede budget blev et underskud på 201,4 mio. kr. Der er altså tale om en forbedring på 62,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Som tidligere beskrevet lægger Egedal Kommunes økonomiske politik vægt på, at der er strukturel balance. Dette betyder, at resultatet af den ordinære drift skal kunne finansiere anlægsudgifterne. I regnskab 2014 er der et overskud på den strukturelle balance på ca. 137 mio. kr. Målet om en strukturel balance på 175 mio. kr. er således ikke opfyldt. Anlægsudgifterne er på 274 mio. kr. og den strukturelle balance har således ikke kunne dække anlægsudgifterne. Dette skal ses i lyset at opførelse af et nyt råd- 21

22 Årsrapport 2014 Regnskabsvurdering hus- og sundhedscenter som blev færdigt i Der kan således fremadrettet forventes en normalisering af Egedal Kommunes anlægsudgifter, hvorefter det igen forventes at den strukturelle balance vil kunne dække anlægsudgifterne. Resultat af den ordinære drift Den ordinære drift omfatter driftsudgifter samt indtægter fra skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms. Finansielle poster er 2,7 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 1,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der merindtægter på 4,5 mio. kr. vedrørende finansielle poster. Udviklingen af den ordinære drift i perioden er vist i nedestående graf. Resultatet af den ordinære drift var et overskud på 137 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 125,2 mio. kr. Korrigeret budget udviser et forventet overskud på 111,6 mio. kr. Resultatet af den ordinære drift viser et mindreforbrug på i alt 11,9 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Dette skyldes primært et mindreforbrug på driftsudgifter, men der har også været flere indtægter i form af skatter og de finansielle poster har i året bidraget med ekstra indtægter i forhold til oprindeligt budgetteret. For perioden er gennemsnittet på 161,8 mio. kr. Resultatet af den ordinære drift er således mindre i 2014 end gennemsnittet, hvilket primært skyldes en stigning i driftsudgifterne. Anlæg På anlægsområdet er der nettoudgifter for i alt 274 mio. kr. Dette svarer til et merforbrug på 98,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 135,6 mio. kr. De væsentligste anlægsaktiver er opstillet i nedenstående cirkeldiagram. Driftsudgifterne udviser et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er stor forskel på hvor meget de enkelt centre har haft af merforbrug/mindreforbrug. Der henvises til resultatopgørelsen for yderligere specifikationer. Et af de store mindreforbrug vedrører PPR. Mindreforbruget skyldes primært at der er overført 15 mio. kr. fra 2013 til 2014 som skal bruges til inklusionskurser der løber frem til SOLT-projekterne har også haft et mindreforbrug, hvilket skyldes det lave renteniveau. Der er også områder med merforbrug. Voksne med særlige behov har oplevet en aktivitetsstigning samtidig med at kompleksibiliteten i sagerne er blevet større. Modernisering af daginstitutionskøkkener og reparationer og vedligeholdelse af skolerne har også medført et merforbrug. Der henvises til centrenes beretninger. I forhold til det korrigerede budget er der et netto mindreforbrug på 36,7 mio. kr. Der søges overført 44,1 mio. kr. til 2015 til brug for uafsluttede projekter. Der er nærmere redegjort for anlæg under afsnittet bemærkninger til investeringsoversigten i bilag til årsrapport. Udviklingen af anlægsudgifter i perioden er vist i nedenstående graf. Der er for driftsområderne under et søgt om overførsel af uforbrugte midler til 2015 for 38,7 mio. kr. 22

23 Årsrapport 2014 Regnskabsvurdering Affaldshåndtering Det oprindelige nettodriftsbudget er på 4,1 mio. kr. Det består af et udgiftsbudget på 55,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 51 mio. kr. Regnskabet viser et netto mindreforbrug på 5,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Under anlæg er der på området et forbrug på 3,2 mio. kr., hvilket er 3,2 mio. kr. større end oprindeligt budget og 0,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. For perioden ses et gennemsnit på 128,8 mio. kr. Anlægsudgifterne har således i 2014 været væsentlig større end normalen. Det skyldes opførelsen af et nyt rådhus- og sundhedscenter som blev færdigt i Det nye rådhus- og sundhedscenter blev taget i brug den 10. november 2014 og Hendes Majestæt Dronning Magrethe II indviede bygningen den 18. november Bygningen har givet kommunen en attraktiv arbejdsplads, hvor samlingen af medarbejderne har givet en effektiviseringsgevinst både i form af mindre transporttid og en forbedret adgang til vidensdeling medarbejderne i mellem. Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et underskud på 137 mio. kr., hvilket er 87 mio. kr. større end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for -149 mio. kr., hvilket giver en merindtægt i forhold til det korrigerede budget på 62,1 mio. kr. Forsyning Forsyningsvirksomhederne, Affaldshåndteringen og Varmeforsyning er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter. Da varmeforsyningen er selskabsdannet pr. 1. januar 2013, er der sket en væsentlig rettelse i forhold til oprindeligt budget og korrigeret budget. På driften viser forsyningsvirksomhederne (affaldshåndteringen) et nettomerforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket er 5,2 mio. kr. mindre end det oprindelige budget og 0,5 mio. kr. mere end det korrigerede budget. På anlæg viser forsyningsvirksomhederne et netto forbrug på 3,2 mio. kr., hvilket er 37,0 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og 0,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Varmeforsyningen Er overgået til selskabet Egedal Fjernvarme A/S med virkning fra 1. jan 2013 og det oprindelige budget i 2014 er derfor 0-stillet. Årets resultat Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør et underskud på 139 mio. kr. i Det svarer til en ændring på 44,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er alt i alt givet tillægsbevillinger på 107,1 mio. kr. Tillægsbevillingerne består af: Skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms -1,7 mio. kr. Driftsudgifter -13,4 mio. kr. Finansielle poster 1,8 mio. kr. Anlægsudgifter 135,6 mio. kr. Forsyning (renovation) -42 mio. kr. Udviklingen af årets resultat i perioden er vist i nedenstående graf. For perioden er gennemsnittet på 32,2 mio. kr. Årets resultat er således væsentlig mindre end normalen, hvilket skyldes opførelsen af nyt rådhus- og sundhedscenter. Kassebeholdning Kassebeholdningen skal kunne rumme mellemværender med for eksempel renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en vis kassebeholdning. Byrådets erklærede mål er, at kassebeholdningen ved udgangen af året skal andrage mellem mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. Da budgettet for 2014 blev godkendt, var der en forventning om en positiv kassebeholdning ultimo 2014 på 129,3 mio. kr. 23

24 Årsrapport 2014 Regnskabsvurdering Ved regnskabsaflæggelsen for 2014 udviser kassebeholdningen en positiv saldo på 198,5 mio. kr. Kassebeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som dermed kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke er betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af de øvrige balanceforskydninger. Desuden er kassebeholdningen i slutningen af en måned altid meget lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere, mens månedens skatteindtægter først indgår måneden efter. Det giver derfor mening at supplere vurderingen af kommunens økonomi, med den gennemsnitlige kassebeholdning over et år. Altså et gennemsnit af saldiene for hver dag i de seneste 365 dage. Den 31. december 2014 var den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage på 332,8 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning var i 2013 på 295,3 mio. kr. Det betyder, at der henover året er sket en stigning i den gennemsnitlige kassebeholdning på 37,5 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo 2014 vurderes som tilfredsstillende. Budgetopfølgninger I Egedal Kommune laves der 3 årlige budopfølgninger til det politiske niveau som giver en status på økonomien og et overblik over forventninger til året. Budgetopfølgning pr. Budgetopfølgning 2014 Forventet mindreforbrug 31. marts ,2 mio.dkk 30. juni ,4 mio.dkk 30. september DKK *i forhold til det korr. Budget 2014 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 viste et forventet mindreforbrug i 2014 i størrelsesordenen 9,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 var der et forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget i 2014 på 6,9 mio. kr. Forventningen ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 var et mindreforbrug på 31,2 mio. kr. i 2014 i forhold til korrigeret budget. Tillægsbevillinger på driftsområderne I løbet af 2014 er der givet tillægsbevillinger til driftsområderne for netto 13,4 mio. kr. Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2014 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på -0,6 mio. kr. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 blev der givet tillægsbevillinger til driften på -0,8 mio. kr. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. september 2014 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på -10,0 mio. kr. Derudover har der løbende været givet tillægsbevillinger. Samlet set er der givet tillægsbevillinger for i alt 107,1 mio. kr. Udover de 13,4 mio. kr. der er givet som tillægsbevillinger vedrørende driftsområderne, er der givet tillægsbevillinger på 1,8 mio. kr. til finansielle poster og 135,6 mio. kr. til anlægsudgifter, mens der er givet -42,1 mio. kr. til forsyning. Serviceudgifter Hvert år indgår KL og staten en aftale om kommunernes økonomi for det kommende år. Det aftales blandt andet, hvor meget serviceudgifterne må udgøre. Kommunernes serviceudgifter i 2014 opgøres som de samlede nettodriftsudgifter på hovedkonto, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), nettodriftsudgifterne til overførselsudgifter (for eksempel kontanthjælp og førtidspensioner) og udgifter til forsikrede ledige, nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, nettodriftsudgifter til ældreboliger samt indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Det korrigerede budget for kommunens serviceudgifter udgør mio. kr. Regnskabet viser, at der er brugt 1.738,7 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på serviceudgifter på 24,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Kommunens serviceramme udgør mio. kr. Regnskabsresultatet svarer dermed til en overskridelse på 33,7 mio. kr. Dette kan resultere i en sanktionering fra statens side, når kommunernes samlede regnskabsresultat er opgjort. Fremadrettet Regnskabsresultatet for såvel drift som anlæg viser, at der samlet set skubbes et mindreforbrug mellem budgetårene. Det understøttes yderligere af KL s økonomiske nøgletal, der viser, at Egedal Kommunes driftsoverførsel af mindreforbrug fra 2013 på 30,5 mio. kr. var det 8. største beløb for overførsler blandt landets kommuner. 24

25 Årsrapport 2014 Regnskabsvurdering Herudover viser regnskabet, at der er budgetområder der er økonomiskudfordret, hvilket gør, at kommunen har behov for at finde budgetmidler til omprioriteringer. De omprioriterede midler skal blandt andet anvendes til at dække et forventet merforbrug i 2015 på Center for Social Service på ca. 20 mio. kr. grundet aktivitetsstigninger. For at imødekomme dette skal kommunen forberede sig på hvad, der kommer, på en ansvarlig måde. Derfor er projektet Parat til fremtiden iværksat som et initiativ, der skal sikre Egedals handlefrihed og råderum. Konklusion I et år med ekstraordinære store anlægsudgifter på grund af opførelse af nyt rådhus- og sundhedscenter har den strukturelle balance ikke kunne dække anlægsudgifterne hvilket har været forventet, ligesom anlægsudgifterne, fremadrettet forventes at normaliseres. Med en kassebeholdning der pr. 31. december 2014 viser 198,5 mio. kr., anses kommunens finansielle beredskab for tilfredsstillende. En sammenfattende vurdering viser således, at der overordnet set er en sund økonomi. 25

26 Årsrapport

27 Årsrapport 2014 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Udgiftsbaseret resultatopgørelse Beløb i kr. Noter Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Afvigelse Budget bevillinger Budget if t. o p r. B ud g et if t. ko r. B ud g et Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter i alt Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Administrativ Service Direktion og Sekretariater Driftsudgifter i alt Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster i alt Resultat af ordinær drift Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsudgifter i alt Resultat af skattefinansieret område Driftvirksomhed forsyning Anlægsvirksomhed forsyning Resultat af brugerfinansieret område Årets resultat Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt, - under anlæg er udtryk for salgsindtægter Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet. 27

28 Årsrapport 2014 Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt Udgiftsbaseret finansieringsoversigt Beløb i 1000 kr. Noter Oprindeligt Budget Tillægsbevillinger Korrigeret Budget Regnskab Afvigelser ift. o pr. B udget Afvigelser ift. ko r. B udget Kassebeholdning primo (inkl. Forsyning) Resultat jfr. ovenstående Optagne lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Postering direkte på status Kassebeholdning ultimo (inkl. fo rsyning) Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet. 28

29 Årsrapport 2014 Befolkningsudviklingen Befolkningsudvikling Befolkningsprognosen Befolkningsprognosen er en prognose over udviklingen i befolkningens alderssammensætning og bosætning. Væsentlige dele af budgettet er afhængigt af befolkningsprognosen. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, ældre- og sundhedsområdet samt skoler, hvor prognosen f.eks. anvendes i elev-prognose., der medvirker til at styre antallet af skoleklasser og børn på de enkelte skoler i de kommende år. Prognosen anvendes også i beregning af indtægterne. Befolkningsprognosen er således et vigtigt redskab i Kommunens planlægning. Det er derfor vigtigt, hvor præcist prognosen har ramt den faktiske befolkningsudvikling. Befolkningsprognosen, som lå til grund for budgetlægningen for 2014, blev godkendt af Økonomiudvalget den 13. april Prognosen giver en forventning til udviklingen til Nedenstående tabel viser det forventede og faktiske antal borgere i Egedal Kommune pr. 31. december Tabellen viser om udviklingen i 2014 forløb som ventet i prognosen. Der var forventet et samlet folketal 31. december 2014 på indbyggere. Det faktiske tal blev dvs. 40 flere. Folketallet er således højere end ventet i prognosen. Afvigelserne i aldersklasserne påvirker forskellige dele af kommunens regnskab. Sammenligning af prognose med det faktiske befolkningstal Aldersklasse Forventet folketal ultimo 2014 Faktisk folketal ultimo 2014 Afvigelse ift. prognose 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Børn For de 0 2 årige var der ved udgangen af flere end forventet. Der blev i 2014 født 379 børn. Der var forventet 350 fødsler, dvs. en forskel på 29 fødsler. Der ses et fald i børnetallet i disse år, men dette fald blev således mindre i løbet af 2014 end forudsat i prognosen. Det er relevant for vuggestue/dagpleje-området. For de 3 5 årige var der en afvigelse på 4 i 2014 i forhold til prognosen. Prognosen ramte således meget tæt. Aldersklassen er relevant for børnehaveområdet. For de 6 16 årige var der forventet personer og det faktiske tal blev 39 lavere. Det er relevant for skoleområdet, der også ser et fald i disse år. Unge Blandt de årige var der en forskel på 110 personer. Afvigelsen er markant, men set fra et kommunaløkonomisk synspunkt, har denne alderskasse ikke den store betydning for Kommunen, idet denne aldersgruppe typisk vil være på en ungdomsuddannelse, som ikke ligger i kommunalt regi. Voksne Blandt de årige er der en afvigelse på 18. Aldersgruppen udgør en stor andel af de primære skatteydere. Der har med andre ord været flere skatteydere i denne alder end forudsat i budgettet. Det får dog ikke betydning for regnskabet, da Kommunen valgte statsgaranti i Det betyder at kommunen har fået et fast skatteprovenu i 2014, uanset hvordan udviklingen i det faktiske folketal har været. Blandt de årige er der 16 færre borgere. Denne aldersgruppe er langt den største og har den primære betydning for skattegrundlaget. Ældre Af de årige - de yngre pensionister - var der 10 færre end forventet. Blandt de årige er der en afvigelse på 31 personer. For de 85 årige og opefter er der 13 færre og et samlet tal på 380 ved udgangen af Det er typisk de ældste der har størst betydning for ældreplejen i kommunen, da de som regel er de mest plejekrævende. Dermed får afvigelser ofte stor økonomisk betydning. Nybyggeri og tilflytning Omfanget af nyopførte boliger blev i 2014 lidt mindre end ventet. Der blev indflyttet i 65 nye boliger mod forventet 83. Modsat sidste år ha der været mere flytteaktivitet ind i kommunen, hvilket gør at folketallet samlet set er 40 personer højere end forventet. 29

30 Årsrapport 2014 Bevillingsoverholdelse Bevillingsoverholdelse Bevillingsoverholdelse Beløb i kr. Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Overførsel Budget bevillinger Budget i f ht. ko r. b ud g et Overførsel fra 2013 til Center for Borgerservice Jobcenter Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Administrativ Service Direktion og Sekretariater Overførsel fra 2014 til I alt Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt Det er ledelsens vurdering, at bestemmelserne om at der ikke må oppebæres indtægter eller afholdes udgifter uden bevilling (Lov om Kommunernes Styrelse 40), er overholdt i året. Kommunen har i alt 10 bevillingsområder på driften. I forhold til det oprindelige budget er der givet tillægsbevilling på netto 13,4 mio. kr., svarende til 0,6 %. Det er kommunens opfattelse, at de konstaterede bevillingsoverskridelser for alle centre på nær Center for Administrativ Service, kan henføres til lovhjemlede meraktiviteter, hvor det ikke har været muligt at få afgivet tillægsbevilling inden regnskabsårets udløb. Mindreforbruget under Center for Administrativ Service udgør 15,1 mio. kr. Direktion og Sekretariater har i år et merforbrug på 3 mio. kr. Den samlede afvigelse i forhold til korrigeret budget ligger på 0,9 %. 30

31 Årsrapport 2014 Omkostningsbaseret balance Omkostningsbaseret balance Balance Beløb i kr. Noter Aktiver Grunde Bygninger* Tekniske anlæg og maskiner mv Inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver (funktion ) Langfristede tilgodehavender (funktion ) Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (funktion ) Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger (funktion 9.86) Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) Tilgodehavender (funktion ) Værdipapirer (funktion 9.20) Likvide beholdninger (funktion og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital (funktion ) Hensatte forpligtigelser (funktion 9.90) Langfristet gæld (funktion ) Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion ) Kortfristede gældsforpligtigelser (funktion ) Gældsforpligtigelser i alt Passiver Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld *Grunde og bygninger er pr delt i hver sin kategori Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet 31

32 Årsrapport 2014 Omkostningsbaseret balance Kommentarer til omkostningsbalancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort ultimo året for både regnskabsåret og året før. Passiverne er summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er sket en samlet afgang i aktiver og passiver fra 2013 til 2014 på ca. 64 mio. kr. fra til mio. kr. Materielle anlægsaktiver Værdien af kommunens materielle anlægsaktiver er forøget med 113 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i materielle anlægsaktiver under udførelse på 91 mio. kr. I dette beløb indgår en opskrivning på det nye rådhus og sundhedscenter med 197 mio. kr. Finansielle anlægsaktiver De finansielle anlægsaktiver er forringet med 112 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt et fald på SOLT på 102,3 mio. kr. Se endvidere forklaring i beretning for Sælg og lej tilbage - SOLT. Hensatte forpligtigelser Funktionen dækker forpligtigelser vedrørende tjenestemandspensioner og åremålsansættelser. Kommunens forpligtigelser er fra 2013 til 2014 steget med ca. 8,1 mio. kr. på grund af stigende tjenestemandsforpligtigelser. Herudover er der afsat 5 mio. kr. til eventuelt tab i forbindelse med en verserende retssag. Der er foretaget en aktuarberegning pr. 31/ Tjenestemandsforpligtelsen er blevet fremskrevet ud fra KL s pris- og lønskøn svarende til en stigning på ca. 3,9 mio. kr. Kommunen har ansat fire personer med åremålsansættelse. Forpligtelsen til åremålsansættelserne er faldet med ca. 0,8 mio. kr. i året. Gældsforpligtigelser De samlede gældsforpligtigelser er faldet med 52,8 mio. kr. Det skyldes et fald af den samlede langfristede gæld på ca. 130,1 mio. kr., hvilket er forskellen mellem afdrag på lån og optagne lån. Den kortfristede gæld er forøget med 73,4 mio. kr. Under kortfristet gæld figurerer en mængde mellemregningskonti hvor summen er steget med 63,9 mio. kr. og herefter udgør en gæld på 53,5 mio. kr. Herudover er der en stigning i anden kortfristet gæld på 10,9 mio. kr. Egenkapitalen Egenkapitalen er faldet fra 1.397,9 mio. kr. i 2013 til 1.384,1 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til et fald på ca. 13,8 mio. kr. Faldet skyldes årets samlet resultat. Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver er faldet med 65 mio. kr. Den likvide kassebeholdning er faldet med ca. 85 mio. kr. og tilgodehavender er forøget med 40 mio. kr. Egenkapitalen påvirkes generelt bland andet af årets resultat, afskrivninger på anlægsaktiver, kursreguleringer af likvide beholdninger og afskrivninger på tilgodehavender. 32

33 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Noter til regnskabet Noter til den udgiftsbaserede resultatopgørelse Noter 1 Indtægter Beløb i mio. kr Kommunal indkomstskat , , ,5 Selskabsskat -14,9-24,7-24,9 Anden skat -0,9-1,6-1,8 Grundskyld -194,2-205,0-222,8 Dækningsafgift -6,0-5,7-5,8 Øvrige skatter 0,0 0,0 0,0 Skatter i alt , , ,8 Generelle tilskud -189,8-91,3-69,4 Refusion af købsmoms 0,1 0,1 1,0 Tilskud og udligning i alt -189,7-91,2-68,3 Indtægter i alt , , ,2 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2014 en uændret udskrivningsprocent for den kommunale indkomstskat på 25,7 procent og en grundskyldpromille på 23,98. Det blev samtidig besluttet at budgettere på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Indkomstskatten indbragte 1.987,5 mio. kr. i Kommunens indtægter fra selskabsskat, anden skat og dækningsafgift er stort set på samme niveau som indtægterne indbragte i 2013 regnskabet. Anden skat vedrører kildeskattelovens 48 E, populært kaldet forskerskatten, samt skat af dødsboer. Grundskyld indbragte 222,8 mio. kr., hvilket er 17,8 mere end i Egedal Kommune har totalt modtaget 69,4 mio. kr. i generelle tilskud. Heraf udgør udgifterne til den kommunale udligning 126,6 mio. kr., mens der er modtaget 134,9 mio. kr. i statstilskud. Udligning af selskabsskat har bibragt 5,8 mio. kr., mens udligning vedrørende udlændinge har kostet 10,2 mio. kr. Der er i 2014 betalt 5,2 mio. kr. i bidrag til regionen og et bidrag på 4,1 mio. kr. til puljen for Kommuner i Hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder. Beskæftigelsestilskuddet er i 2014 på 60,3 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til 2013 på 9,7 mio. kr. I 2014 er der ikke modtaget tilskud fra Kvalitetsfonden. I 2013 modtog kommunen kvalitetsfondsmidler for 14,9 mio. kr. Endelig har kommunen modtaget tilskud vedrørende dagtilbud på 4 mio. kr. og ældreplejen på 9,3 mio. kr. Kommunens fokus på at indkræve moms vedrørende varekøb og køb af ydelser har resulteret i, at refusion af købsmoms er steget fra 0,1 i 2013 til 1,0 i

34 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Note 2 Finansielle poster Beløb i mio. kr Likvide beholdninger -0,4-0,1-0,2 Forsyningsvirksomheder 0,0-0,2 0,0 Kortfristede tilgodehavender -2,1 0,7 0,4 Langfristede tilgodehavender -51,5-26,7-35,4 Kursgevinster -3,2-3,0-2,4 Renteindtægter i alt -57,2-29,3-37,7 Forsyningsvirksomheder 0,2 0,3 0,3 Kortfristet gæld 1,6 0,0 0,0 Langfristet gæld 14,0 12,9 13,7 Kurstab 12,5 11,4 2,8 Renteudgifter i alt 28,3 24,5 17,0 Netto rente -28,9-4,8-20,7 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter De samlede renteindtægter for 2014 udgør i alt 37,7 mio. kr. Størstedelen kommer fra forrentning af SOLT kapitalen, som i 2014 har givet et afkast på 35,4 mio. kr., hvilket er 8,7 mio. kr. højre end i Kurstab og kursgevinst vedrører fortrinsvis udgifter på Swap. I året er kurstab faldet 8,6 mio. kr. hvilket er grundet at der i året er indfriet en af swap aftalerne. Se yderligere i bilag til årsrapport under afsnit om renteswap. SOLT er forkortelsen for sælg og lej tilbage. Det omfatter aftaler Egedal Kommune har indgået vedrørende en række skoler i Stenløse og Ølstykke samt rådhuset i Stenløse. SOLT er nærmere beskrevet under beretninger. Forrentning af den likvide kassebeholdning har i 2014 indbragt 0,2 mio. kr. De samlede renteudgifter for 2014 udgør 17 mio. kr. Renteudgifter af langfristet gæld vedrører renter af kommunens lån. 34

35 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Noter til finansieringsoversigten Tabel 3 Lån Beløb i mio. kr Låneramme til: Skoler 0,0 0,0 0 Forsyningsvirksomheder 6,0 29,0 0 Ejendomsskatter 8,7 6,0 4,7 Fremrykning af anlægsopgaver 0,0 0,0 0 Dispensationer 0,0 0,0 0 Bloktilskudsfordelt lånepulje 0,0 0,0 0 Lån kvalitetsfondsprojekter 12,1 0,0 0 Låneomlægning 0,0-2,4 0 Regulering af låneramme vedr. forrige år 0,0 0,0-2,5 Solcelleanlæg 3,6 13,9 0,9 Vejbelysning 0,0 0,0 20,2 Lån til energianlæg 0,0 18,1 3,4 Energibesparende foranstaltninger 1,2 2 10,9 Låneramme i alt 31,6 66,6 37,6 Optagne lån i alt -34,0 69,1 38,5 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Den endelige låneramme kan først opgøres når årets regnskabsresultat foreligger. Eventuel regulering af lånoptagelse i 2014 kan foretages frem til 31. marts Der er i løbet af 2014 optaget lån for 0,9 mio. kr. mere end kommunens låneramme giver mulighed for, hvorfor der i 2015 bliver foretaget et ekstraordinært afdrag på 0,9 mio. kr. Der er i 2014 optaget aconto lån på følgende områder (mio.kr): Lån til energianlæg -3,4 Energibesparende foranstaltninger -9,6 Lån til betaling af ejendomsskatter -7 Lån til solcelleanlæg -1 Lån til vejbelysning -20 Regulering af lånerammen for ,5 I alt -38,5 Note 4 Likvide aktiver Beløb i mio. kr Kontante beholdninger 0,5 0,5 0,5 Indestående i pengeinstitutter m.v. 166,5 283,1 104,4 Realkreditobligationer 0,0 0,0 93,5 Statsobligationer 0,0 0,0 0,0 Likvide aktiver i alt 167,0 283,6 198,5 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Den likvide beholdning har i de seneste år været stigende fra en beholdning i 2011 på 41,3 mio. kr. til en beholdning ved udgangen af 2013 på 283,6 mio. kr. I 2014 er beholdningen faldet til 198,5 mio. kr. Faldet skyldes primært færdiggørelse af det nye rådhus- og sundhedscenter. 35

36 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Noter til den omkostningsbaserede balance Note 5 Kortfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr Refusionstilgodehavender 34,2 43,8 45,2 Andre tilgodehavender hos staten 0,2 0,1 0,0 Tilgodehavender i betalingskontrol 36,7 39,9 31,5 Andre tilgodehavender -58,9 0,2 9,1 Mellemregninger med foregående og følgende år -68,4-50,9-13,0 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner 3,8 1,2 1,5 Kortfristede tilgodehavender i alt -52,4 34,3 74,3 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Kommunens kortfristede tilgodehavender er fra 2013 til 2014 steget med 40,0 mio. kr. Dette vedrører primært mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår som er faldet med 37,9 mio. kr. Beløbet er et udtryk for, hvad der i supplementsperioderne er bogført vedrørende henholdsvis nyt og gammelt år. Når saldoen på kontoen er faldet, betyder det, at der i supplementsperioderne for regnskabsår 2014 er bogført mindre udgifter, end der var for regnskabsåret Note 6 Langfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr Pantebreve 1,1 1,1 1,0 Aktier og andelsbeviser 568,7 628,0 608,9 Tilgodehavender hos grundejere 1,3 1,2 1,1 Udlån til beboerindskudslån 7,7 8,4 8,6 Andre langfristede tilgodehavender 140,8 147,5 155,1 Deponerede beløb 823,9 760,1 657,8 Langfristede tilgodehavender i alt 1.543, , ,5 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Langfristede tilgodehavender er fra 2013 til 2014 faldet med i alt 113,7 mio. kr. Pantebreve er på 1,0 mio. kr. i Aktier og andelsbeviser er faldet med 19,1 mio. kr. Dette skyldes primært en regulering efter modtagelse af endeligt årsregnskab 2013 på Egedal Fjernvarme. De øvrige indregnede værdier er reguleret i henhold til de modtagne årsregnskaber for selskaberne. For Egedal Forsyning er der igen i år sket en forøgelse af egenkapitalen i selskabet, hvilket har forøget værdien under aktier og andelsbeviser på den andel som Egedal Kommune ejer. Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 7,6 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes forøgelse af udlån til pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Udlån til beboerindskudslån er steget til 8,6 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til en stigning på 0,2 mio. kr. Deponerede beløb er faldet med 102,3 mio. kr. Faldet skyldes et fald i SOLT depoterne. Se yderligere forklaring i beretningen for Sælg og lej tilbage SOLT. 36

37 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Note 7 Hensatte forpligtigelser Beløb i mio. kr Pensionsforpligtigelser -329,9-334,6-338,6 Åremåls ansættelser -0,6-4,6-3,8 Hensat til retssager 0,0 0,0-5,0 I alt funktion ,5-339,2-347,3 Skyldige feriepenge -184,8-183,8-182,2 Forventede tab på tilgodehavender -0,6-0,6-0,6 Hensatte forpligtelser i alt -515,9-523,6-530,1 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Tabellen med hensatte forpligtigelser viser at disse er steget med 6,5 mio. kr. fra 2013 til Stigningen skyldes en stigning i pensionsforpligtelsen på 4 mio. kr. Med virkning fra 1. juli 2013 er der indført et loft for, hvor meget staten skal finansiere af pension for visse basismedarbejdere. Dette bevirker, at Egedal Kommune har fået en ekstra forpligtigelse vedr. de personer der ligger over loftet. Ultimo 2014 drejer det sig om 15 personer. Den kommunale forpligtigelse vedrørende åremålsansættelser optages i regnskabet. Beløbet er et udtryk for den forpligtigelse, i form af fratrædelsesgodtgørelse, som kommunen har i forbindelse med ophør af et åremålsansættelsesforløb. Ifølge de autoriserede regler skal kommunerne hvert år på udvalgte funktioner opgøre forventede tab. I 2014 er der registreret forventede tab for 0,6 mio. kr., som vedrører lån til betaling af ejendomsskatter og beboerindskudslån. Skyldige feriepenge er faldet til 182,2 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til et fald på 1,6 mio. kr. Hensættelser til retssager er de hensatte forpligtelser, der enkeltvis overstiger 1 mio. kr. på retssager m.v. Kommunens juridiske afdeling oplyser, at der verserer en retssag hvor omkostningerne kan løbe op i 5 mio. kr. Der forventes ikke tab på forsikringssager, der overstiger 1 mio. kr. Note 8 Kortfristet gæld Beløb i mio. kr Anden gæld -5,4-5,8-5,9 Kirkelige skatter og afgifter 0,0 0,0 0,0 Skyldige feriepenge -184,8-183,8-182,2 Anden kortfristet gæld 0,0-128,0-138,9 Mellemregningskonti -65,8 10,5-53,5 Selvejende institutioner -2,5 0,0 0,0 Kortfristet gæld i alt -258,5-307,1-380,4 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Kommunens kortfristede gæld er steget med 73,3 mio. kr. i Anden kortfristet gæld er steget med 10,9 mio. kr. Anden kortfristet gæld er gæld til kommunens leverandører af varer og tjenesteydelser. Herudover fremgår et mellemregningskonti i år på ca. 53,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 64 mio. kr. Pr. ultimo 2013 var det et tilgodehavende på mellemregningen med Egedal Fjernvarme. Denne mellemregning er i 2014 indfriet. Herudover er der et skyldigt beløb til skat for skyldig A-skat og Am-bidrag. 37

38 Årsrapport 2014 Noter til regnskabet Note 9 Langfristet gæld Beløb i mio. kr Selvejende institutioner 0,0 0,0 0,0 Realkredit -1,5-1,4-1,3 Kommunekredit -457,9-505,5-491,2 Pengeinstitutter -2,5-2,1-1,7 Ældreboliger -79,5-76,7-73,3 Finansielt leasede aktiver -993,6-983,5-871,7 Langfristet gæld i alt , , ,1 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Note 10 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Modpost takstfinansierede aktiver -11,0-11,0-11,0 Modpost selvejende institutioner aktiver -3,5-3,5-3,5 Modpost skattefinansierede aktiver -1766,7-1773,6-1866,8 Reserveopskrivninger 0,0 0,0 0,0 Balancekonto finansielle aktiver/passiver 486,0 390,1 502,2 Udvikling i egenkapitalen i alt , , ,1 Den samlede langfristede gæld er i 2014 faldet med 130,1 mio. kr. Gælden til Kommunekredit er faldet med 14,3 mio. kr. Derudover er den langfristede gæld vedrørende finansielt leasede aktiver nedbragt med 111,8 mio. kr. Langt stør stedelen af dette beløb vedrører SOLT, og under deponerede beløb figurerer en beholdning på ca. 580 mio. kr., som via afkast over årene skal sikre, at kommunen kan tilbagekøbe de solgte bygninger ved udløb. Note 10 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Modpost takstfinansierede aktiver -11,0-11,0-11,0 Modpost selvejende institutioner aktiver -3,5-3,5-3,5 Modpost skattefinansierede aktiver -1766,7-1773,6-1866,8 Reserveopskrivninger 0,0 0,0 0,0 Balancekonto finansielle aktiver/passiver 486,0 390,1 502,2 Udvikling i egenkapitalen i alt , , ,1 Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver/formue og passiver/gæld. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue, som de seneste år har ligget på 1 mia. kr. I 2014 er egenkapitalen faldet med 18,9 mio. kr. Der er nærmere redegjort for udviklingen i aktiver og passiver i kommentarerne til omkostningsbaseret balancen pr Note 11 Garanti forpligtigelser Beløb i mio. kr Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser -468, I alt -468,5-570, Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Tabellen viser udviklingen i de garantier, eventualrettigheder og forpligtigelser, som kommunen har godkendt, og som det fremgår af tabellen, har disse forpligtigelser været svingende de seneste år. I 2014 er Kommunens garantiforpligtelser steget 754 mio. kr. Denne stigning er primært grundet optagelse af forpligtelsen til Udbetaling Danmark på 586 mio. kr. Der ud over er der optaget forpligtelser til 6 andre selskaber som ikke tidligere har været optaget. I Bilag til Årsrapport er forpligtigelserne specificeret. 38

39 Årsrapport 2014 Driftsudgifter fordelt efter art Driftsudgifter fordelt efter art Driftsudgifter fordelt efter art Beløb i kr Lønninger Køb af varer og tjenesteydelser Betaling til staten, regioner og kommuner Overførsel til personer Tjenestemandspensioner Øvrige tilskud og overførsler Nettoudgifter Betaling fra stat, region og kommuner Finansforskydninger (puljemidler) Statsrefusion Skatter og tilskud Finansudgifter og indtægter Andre indtægter Nettoindtægter Årets udgiftsbaserede resultat Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Den artsopdelte oversigt over driftsudgifterne viser, hvordan kommunens samlede udgifter fordeler sig på lønninger, køb af varer og tjenesteydelser, betaling til og fra stat, regioner og kommuner, tjenestemandspensioner, øvrige tilskud og overførsler samt indtægter både i form af skatter og tilskud, refusion og øvrige indtægter. Lønninger De samlede lønninger er fra 2013 til 2014 steget ca. 53,5 mio. kr. hvilket er grundet en stigning i det faktiske antal personale forbrug på ca. 39 fuldtidsstillinger, se endvidere personaleoversigten. Køb af varer og tjenesteydelser Der er fra 2013 til 2014 sket en stigning i køb af varer og tjenesteydelser på ca. 73,8 mio. kr. hvorefter omkostningsniveauet er langt over niveauet i Betaling til og fra stat, regioner og kommuner Betalinger til stat, region og kommuner er fra 2013 til 2014 faldet med ca. 26,1 mio. kr., hvilket er grundet at der i 2014 ikke længere bliver anvendt en intern afregningsmodel i Center for Social Service. Der er budgetteret med en fremskrivning på 1,32 %, jf. Budget Betalinger fra stat, region og kommuner er fra 2013 til 2014 faldet med ca. 34,8 mio. kr., hvil ket er grundet at der i 2014 ikke længere bliver anvendt en intern afregningsmodel i Center for Social Service. Der er budgetteret med en fremskrivning på 1,32 %, jf. Budget Overførsel til personer Udgifterne hertil ligger meget under den forventede stigning på 1,8 %. Udgifterne er faldet med 4,8 %, svarende til 19,1 mio. kr. På området sociale opgaver og beskæftigelse er der i forhold til 2013 sket et fald på 17,7 mio. kr. Tjenestemandspensioner Udgifterne er i 2014 faldet med 9,6 %, svarende til et fald på 1,9 mio. kr. i forhold til regnskabet i Der er i året indtægtsført 12 måneders indbetalinger fra kommunens pensionsselskab. Øvrige tilskud og overførsler Forbruget er faldet med 2,3 mio. kr. Finansforskydninger (puljemidler) Puljemidler er steget fra ca. 2,5 mio. kr. i 2013 til 5,1 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til en stigning på 2,6 mio. kr. Statsrefusion Der har i 2014 været et fald i statsrefusioner på 20,9 mio. kr., dette skyldes et fald i forhold til regnskabet 2013 på området sociale opgaver og beskæftigelse. På underområderne kontante ydelser og førtidspensioner er der i forhold til 2013 sket et markant fald på 19,3 mio. kr. 39

40 Årsrapport 2014 Driftsudgifter fordelt efter art Tilskud og udligning er faldet med ca. 21,9 mio. kr., hvilket skyldes en stigning i udgiften til den generelle udligning og tilskud på 33,1 mio. kr. Finansudgifter og indtægter Samlet set er indtægterne 15,9 mio. kr. lavere i 2014 end i Dette skyldes at renteindtægterne på deponerede beløb for lån er steget 9,1 mio. kr. i forhold til Kurstab er faldet med 8,6 mio. kr. i forhold til Faldet på kurstabet er grundet salget af en swap i sommeren Skatter og tilskud Der er fra 2013 til 2014 sket en stigning i skatter og tilskud på 27,9 mio. kr. Dette skyldes en stigning i skatter på 49,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes stigninger i kommunal indkomstskat på 31,6 mio. kr. og grundskyld på 17,8 mio. kr. Andre indtægter Indtægterne er steget med ca. 7,7 mio. kr. fra 2013 til

41 Årsrapport 2014 Anlægsoversigt Anlægsoversigt Tabel 1 Oversigt over materielle anlægsaktiver Beløb i mio. kr. Øvrige skattefinansierede og selvejende institutioner Grunde Bygninger Aktiver under udførelse Tekniske anlæg Inventar m.v. Aktiver til videresalg I alt Bogført værdi pr , ,7 42,6 1,0 232,5 106, ,1 Tilgang 0,0 0,0 3,3 3,9 0,0 5,0 12,2 Afgang -1,0-1,1-0,1 0,0 0,0-24,9-27,1 I alt før ned-, op- og afskrivninger 387, ,6 45,8 4,9 232,5 86, ,2 Ned- og afskrivninger i 2014 Årets afskrivninger 0,0-66,4-7,1-0,7-15,1 0,0-89,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets opskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,3 197,0 0,0 197,3 I alt 0,0-66,4-7,1-0,4 182,0 0,0 108,0 Regnskabsmæssig værdi pr ,2 950,2 38,7 4,5 414,5 86, ,3 Den samlede værdi af kommunens anlægsaktiver udgør pr. 31. december 2014 i alt 1.881,3 mio. kr. Den bogførte værdi ultimo 2014 er således efter afskrivninger 93,2 mio. kr. højere end værdien ultimo Udover årets afskrivninger skyldes ændringen i året hovedsageligt, at der i 2014 er foretaget opskrivninger på 197,3 mio. kr. på det nye rådhus og sundhedscenter. Forbruget på rådhuset og sundhedscenteret i 2014 på 197,0 mio. kr. er således tilføjet i anlægskartoteket som en værdiregulering. Ved årets udgang var Egedal rådhus og sundhedscenter fortsat registreret som under opførelse, da bygningerne ikke var klarmeldt. Når der foreligger endeligt anlægsregnskab vil de to igangværende projekter vedrørende rådhuset og sundhedscenteret blive udlignet. Derefter vil rådhuset og sundhedscenteret blive oprettet som nye aktiver. 41

42 Årsrapport 2014 Anlægsoversigt 42

43 Årsrapport 2014 Beretninger Beretninger 43

44 Årsrapport 2014 Beretninger 44

45 Årsrapport 2014 Beretning Center for Borgerservice Center for Borgerservice 45

46 Årsrapport 2014 Beretning Center for Borgerservice 46

47 Årsrapport 2014 Beretning Center for Borgerservice Center for Borgerservice Præsentation af centeret Center for borgerservice er borgerens indgang til Egedal Kommune og består af Borgerkontakt, Den Tværfaglige Myndighed og Bibliotekerne. I Borgerkontakt kan man få løst en række serviceopgaver, som for eksempel udstedelse af pas og kørekort. Endvidere foretager Borgerkontakt udbetalinger i form af sygedagpenge, kontanthjælp, personlige tillæg til pensionister, lån til almene boliger samt tildeling af kropsbårne hjælpemidler. Herudover varetages opgaven med udbetaling af introduktionsydelse i forbindelse med ministeriets tildeling af flygtninge, der er omfattet af integrationsloven. Den Tværfaglige Myndighed træffer afgørelser om tilbud af ydelser efter Service- og Sundhedsloven til borgere i alle aldre hovedsageligt ældre. Egedal bibliotekerne består af Ølstykke og Smørum bibliotek samt biblioteksfilialen i Ganløse. På Stenløse rådhus er bibliotekspunktet nedlagt i efteråret Beretning Center for Borgerservice er sammensat af ydelser, som alle er rettet mod borgeren for straksafklaring - såvel telefonisk, personligt eller digitalt. Center for Borgerservice er organisatorisk delt op i følgende områder: Digitalisering og Hjemmeside Enhedens opgave er at vise borgerne en klar digital vej ind i Egedal Kommune og at sikre en hjemmeside, som er let tilgængelig for information og selvbetjening. Enhedens opgave er til dels profilering over for borgerne og samtidig at sørge for, at organisationen, med Center for Borgerservice som spydspids, sikrer en klar og let adgang, så borgerne kan betjene sig selv. Det betyder, at alle enheder i Center for Borgerservice arbejder med hvordan, dette sikres og hvilke løsninger, der kan anvendes. Digitaliseringsenheden har igangsat fase II, som ser på den øvrige del af Egedal Kommunes organisation. I Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi er det følgende elementer, der arbejdes med: Digital post, hvor digitalisering i hele organisationen i Egedal Kommune er i gang med en proces, som understøtter den enkelte afdeling/enhed i at kunne sende digital post til borgere og virksomheder. Dette er allerede obligatorisk i forhold til virksomheder, hvor Egedal Kommune har sendt digital post fra 1. december Fra 1. december 2014 har den enkelte borger modtaget digital post fra det offentlige med undtagelse af de borgerere, der har dispensation. For at få borgerne til at anvende eller tage stilling til digital post inden 1. november 2014, har der løbende over hele året været mange tiltag blandt andet kampagner. Hele centeret har deltaget i dette arbejde også på tværs af organisationen og på flere niveauer. Indsatsen for at få borgerne til at benytte digital post lykkedes så godt, at Egedal Kommune blev nummer tre på landsplan og nummer et i Hovedstaden. Den fælles kommunale rammearkitektur, samt monopolbrudsprojektet, hvor Center for Borgerservice i 2014 har haft en mindre rolle. Hjemmesiden sikrer, at man som borger i Egedal Kommune har en let tilgængelig adgang til information og selvbetjening. Samtidig sikres, at de løsninger Egedal Kommune stiller til rådighed, er dem, borgerne ønsker at bruge. Borgertorvet Borgertorvet er borgerens indgang til kommunen. Enheden varetager opgaver, hvor borgeren enten får en straksafklaring eller tilbydes ydelser, som bestilles og skal behandles, hvorefter andre centre udfører. I Borgerkontakt gives forskellig behandling, for at opnå en ens service. Borgeren skal føle sig godt behandlet - selv om borgeren ikke nødvendigvis får den ønskede ydelse. Integration Integrationsområdet har i 2014 været præget af situationen ude i verden. Egedal Kommune skulle i 2014 have modtaget 43 flygtninge men endte med at modtage 74 flygtninge. De fleste blev placeret på forskellige kommunale adresser, og en del fik egen lejlighed. På trods af det store antal, er det lykkedes Egedal Kommune, at sikre 47

48 Årsrapport 2013 Beretning Center for Borgerservice en god og effektiv integration af både børn og voksne. Kontanthjælp I 2014 har kontanthjælpsområdet været præget af reformer og en stramning i de regler de administrerer. Dette er klaret indenfor den nuværende normering. Der arbejdes sammen med Jobcenteret på fortsat at sikre borgerens rettidigheder. Den Tværfaglige Myndighed Den Tværfaglige Myndighed er en bestiller- og myndighedsenhed, som i dag betjener borgere, der har behov for kompenserende støtte enten grundet alderdom eller handicap. Enheden visiterer ydelser til den enkelte borger - hovedsageligt ældre. Enheden forvalter borgerens ret til valget mellem offentlige og private leverandører. Endvidere arbejdes der med rehabilitering i forhold til, at borgere efter længerevarende eller alvorlige sygdomsforløb i videst muligt omfang bliver i stand til at klare sig selv. andet kan få hjælp til formidling og brug af offentlige hjemmesider, selvbetjeningsløsninger og få oprettet NEM-ID. Biblioteket er endvidere kendetegnet som et uformelt rum, hvor borgeren kan vælge enten at være tilstede eller deltage i bibliotekernes mangeartede foredrags- og undervisningstilbud. Bibliotekerne har i 2014 fortsat den igangværende proces fra 2013 med at have fokus på at være borgerens rum. I 2014 er Smørum Bibliotek blevet et åbent bibliotek, hvilket betyder, at man som borger har adgang til biblioteket i ydertiderne samt om søndagen, uden at der er personale tilstede. Inden sommerferien i 2015 slår Egedal Kommune ifølge planen dørene op for et nyt bibliotek i det kommende Kulturhus i Stenløse. I 2014 har året været præget af stigende tilgang af borgere, og Den Tværfaglige Myndighed har været præget af rigtig mange projekter, som fortsætter i Blandt andet samarbejdet med Center for Sundhed og Omsorg om Det gode hverdagsliv, som er et projekt, der ser på borgerens ressourcer, om hvordan man fortsat kan være aktiv og tage ansvar for eget liv, efter et hårdt sygdomsforløb. Bibliotekerne Ud over biblioteksdrift, for eksempel udlån af bøger og andet, er bibliotekerne en form for fremskudt borgerservice, hvor borgerne blandt 48

49 Årsrapport 2013 Beretning Center for Borgerservice Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Borgerservices økonomi 2014 fordelt på funktioner Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget Beboelse Driftssikring af boligbyggeri Specialpædagogisk bistand til voksne Sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusion Forebyggende foranstaltninger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. ved pasning af handicappede, alvorlig syge og døende i eget hjem Rådgivning og rådgivnings-institutioner Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationspro-grammet Repatriering Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinansiering tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - tilkendt efter regler gældende før 1. januar 2003 Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinansiering - tilkendt efter regler gældende fra 1. januar Sygedagpenge Sociale mål Kontant- og uddannelseshjælp Boligydelser til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Folkebiblioteker Servicejob Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Driftsregnskabet for 2014 viser et forbrug på 211,9 mio. kr., hvilket er ca. 15,0 mio. kr. mere end det oprindelige budget på 196,8 mio. kr., jævnfør ovenstående tabel 1. 49

50 Årsrapport 2013 Beretning Center for Borgerservice I løbet af 2014 fik Center for Borgerservice tillægsbevillinger på i alt 12,6 mio. kr. Heraf udgør 7,7 mio. kr. omplaceringer fra andre centre i forbindelse med opgaveoverdragelse. Merudgift til løn vedrørende feriepenge, fratrædelsesgodtgørelse, barselsrefusion, programleder, digitaliseringsprojekt samt fleksjob i alt 2,2 mio. kr. Heraf udgør 1,3 mio. kr. budgetomplaceringer fra andre centre. Øget aktivitet på integrationsområdet 0,525 mio. kr. Opgaveoverdragelse fra Center for Social Service vedr. 96 BPA ordning ca. 6,0 mio. kr. Øget aktivitet for løn og plejevederlag til pårørende for pasning og pleje af døende i eget hjem ca. 0,6 mio. kr. Ikke opnåede effektiviseringsgevinster på 1,1 mio. kr. vedrørende mindre scanning, mindre post og udskudt effekt af digitaliseringsstrategien. Dels som følge af dannelse af 60- selskab, der blev udskudt, og dels som følge af omstillingssystemet, der først er taget i brug medio Flygtningebolig Toftebo 0,6 mio. kr. Nulstilling af ikke opnåeligt indtægtsbudget for kontrolgruppen på 0,9 mio. kr. Flere bevillinger til handicapbiler samt reduktion som følge af mindreindtægt på borgernes afdrag på lån til handicapbiler 2,1 mio. kr. Indtægtsbudget overført til Center for Administrativ Service, vedrørende statsrefusion for særligt dyre enkeltsager 0,4 mio. kr. Overførsel af merforbrug til løn fra 2013 til ,865 mio. kr. Tabel 2 Center for Borgerservices økonomi 2014 fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget 1. Social og Sundhedsudvalget Sekretariat Borgerkontakt Den tværfaglige myndighed Kultur og Erhvervsudvalget Bibliotekerne i Egedal Centerets bevilling i alt I det følgende beskrives de største afvigelser mellem det oprindelige budget og regnskabet. Center for Borgerservice har i 2014 modtaget tillægsbevillinger for i alt 12,6 mio. kr. jævnfør ovenstående forklaringer til tabel 1. Sekretariat og forvaltninger På sekretariat og forvaltninger er der et merforbrug på 5,0 mio. kr. som fordeler sig med de største afvigelser således: Større lønudgift 1,0 mio. kr. mere end der er budgetteret med. Merforbruget skyldes ansættelse af integrationsmedarbejder, udgift til feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse. Ikke opnåede effektiviseringsgevinster vedrørende mindre scanning, mindre post og udskudt effekt af digitaliseringsstrategien. Dels som følge af dannelse af 60-selskab der blev udskudt og dels som følge af omstillingssystem der først er taget i brug medio Udgør samlet 1,1 mio. kr. Nulstilling af ikke opnåeligt indtægtsbudget for kontrolgruppen 0,9 mio. kr. Overførsel mellem 2013 og 2014 dækket med 0,9 mio. kr. Merforbrug på 0,5 mio. kr. til administrativ organisation vedrørende konsulentbistand, udgifter til projekt bedre anvisning fra 2009 og udgifter til konsulenter i forbindelse med tværfagligt samarbejde mellem Center for Social Service og Den Tværfaglige Myndighed. Borgerkontakt Borgerkontakt har et samlet mindreforbrug på 4,0 mio.kr. Der har været et merforbrug på kropsbårne hjælpemidler i 2014 på 0,9 mio. kr. fordelt på stomiprodukter og ortopædiske hjælpemidler i form af fodtøj, skinner med mere. Der har været et merforbrug til midlertidige flygtningeboliger på Tofteparken for 0,2 mio. kr. Center for Borgerservice fik på grund af øget tilgang af flygtninge mulighed for at beholde boligerne som flygtningeboliger efter 31. oktober

51 Årsrapport 2013 Beretning Center for Borgerservice Der har været et merforbrug på integrationsområdet på 0,6 mio. kr. på grund af en stigning i tilgang af flygtninge fra 43 personer til 74 personer i For udgift til pasning af alvorligt syge børn har der i 2014 været en merudgift på 0,1 mio. kr. Hjælp til enkeltudgifter og flytning, samt hjælp til udsatte lejere indenfor kontanthjælpsområdet har udvist et merforbrug på 0,3 mio. kr. På området for førtidspension, har der været et mindreforbrug på i alt 4,2 mio. kr. som skyldes mindre tilgang end forudsat af nye pensionister som følge af pensionsreformen pr. 1. januar Der har været et mindreforbrug på boligydelse på 1,4 mio. kr. Den Tværfaglige Myndighed Den Tværfaglige Myndighed har et merforbrug på 14,5 mio. kr. I 2014 har der været en forventet stigning i antallet af borgersager grundet den demografiske udvikling. Generelt for området: Stigningen i antallet af borgere med behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, afløsning i eget hjem og midlertidig døgnaflastning har været på 5 %. Stigning i antallet af sager om hjælpemidler har været på 9 %. Stigningen i antallet af sager om genoptræning har været på 10 %. Året har blandt andet været præget af, at borgerne har haft et større og mere massivt behov for hjælp til genoptræning, personlig pleje og aflastning, hvor blandt andet antallet af visiterede timer til personlig pleje er steget i forhold til 1. kvartal med 4 % i 2. kvartal, 23 % i 3. kvartal og 98 % i 4. kvartal. Årsagen hertil skyldes blandt andet regionernes nedlæggelse af sengepladser, hvilket har medført at borgernes indlæggelse er blevet afkortet i forhold til tidligere. Regionernes vurdering af, hvornår en borger er færdigbehandlet er ændret. Efter endt indlæggelse har flere af borgerne haft behov for hjælp hele døgnet, hvilket kun har været muligt at imødekomme ved at visitere mere tid til hjælp i hjemmet. Der har været flere borgere, som har haft behov for hjælp 24 timer i døgnet, svarende til en udgift på ca kr. pr. borger pr. døgn. Tidligere på året blev borgerne visiteret til et døgnaflastningstilbud i kommunens regi, men denne løsning blev ikke mulig senere på året, da flere af borgerne på døgnaflastningsophold ikke var i stand til igen at opholde sig i eget hjem, men i stedet skulle have et tilbud om en plejebolig. I 2014 har kommunen ikke været i stand til at imødekomme et stigende behov for plejeboliger, som har betydet manglende overholdelse af plejeboliggarantien. Dette har især gjort sig gældende i 4. kvartal. Merudgifterne på området har primært omhandlet: Afløsning i eget hjem og midlertidig døgnaflastning på 0,675 mio. kr. Personlig pleje i eget hjem på 8,3 mio. kr. Ovennævnte udfordringer forventes endvidere at medføre en fortsat stigning i behovet for hjælp, indtil foråret 2016, hvor der åbner 72 nye plejeboliger. I 2014 har der endvidere været et overforbrug på løn- og personaleudgifterne på 2,2 mio. kr. Opgradering af medarbejdernes løn ca. 1,1 mio. kr. som følge af besparelse på drift ved øget styring og kontrol samt hjemtagelse af opgaver fra fremmede leverandører. Ansættelse af yderligere en hospitalskoordinator på 0,5 mio. kr. Udgifter til afregning af feriepenge til ophørte medarbejdere i 4. kvartal 0,2 mio. kr. Lønudgifter for varetagelse af opgaven om magtanvendelse for voksne, som Center for Borgerservice har overtaget fra Center for Social Service og Center for Sundhed og Omsorg uden medfølgende ressourcer på 0,14 mio. kr. Udgifter til IT-skærme, mobiltelefoner med mere i forbindelse med flytning til nyt rådhus på 0,2 mio. kr. Bibliotekerne Bibliotekerne kommer ud med et mindreforbrug i 2014 på 0,7 mio. kr. Der blev i forbindelse med budgetopfølgning pr. 30. september 2014 varslet et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til finansiering af etableringsudgifter til åbent bibliotek i Stenløse. Dette vil blive behandlet i forbindelse med behandling af overførselssag. 51

52 Årsrapport 2013 Beretning Center for Borgerservice 52

53 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret Jobcenteret 53

54 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret 54

55 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret Jobcenteret Præsentation af centeret Jobcenteret har ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats, som sker med udgangspunkt i følgende love: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik Lov om sygedagpenge Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lov om integration af udlændinge i Danmark Lov om danskuddannelse. Det er Jobcenterets kerneopgave, at hjælpe borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som har vanskeligheder ved at bevare tilknytningen eksempelvis i tilfælde af sygdom. Indsatsen er målrettet og individuelt tilrettelagt for at minimere vejen tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomheder som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, kan søge om hjælp hertil. Jobcenteret opsøger virksomheder for at sikre arbejdspladser til borgere, der på grund af fysiske eller psykiske handicap har vanskeligt ved at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Beretning Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse Ordningen blev vedtaget ved udgangen af 2013, og gav forsikrede ledige, der opbruger deres ret til dagpenge eller til den særlige uddannelsesydelse, mulighed for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i op til 1 ¼ år. Under ordningen skal modtagerne af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse deltage i en virksomhedsrettet indsats, der kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation eller nyttejob efter senest fire uger. Der er tale om en midlertidig ordning, der udfases gradvist frem mod Kontanthjælpsreform i 2014 Den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. januar Reformen indebærer blandt andet, at alle ufaglærte unge under 30 år skal påbegynde og gennemføre en uddannelse om nødvendigt via et uddannelsespålæg. Opgaven bliver løst af Jobcenterets ungeteam, der varetager indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Sygedagpengereform Sygedagpengereformen blev vedtaget den 11. juni 2014, og første del af reformen trådte i kraft pr. 1. juli Fra 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, vil modtage sygedagpenge som i dag. Den samlede periode på sygedagpenge er også den samme som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår fremover til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Egedal Kommune har oplevet en stigning i udgifterne til sygedagpenge i Ledighed Lavkonjunkturen, der for alvor slog igennem i Egedal Kommune i 2009, præger stadig arbejdsmarkedet i kommunen. Ledigheden stabiliserede sig dog igennem 2011 og 2012, og Egedal Kommune har oplevet et løbende fald i ledigheden igennem hele Således udgjorde ledigheden 2,9 % i oktober 2014 sammenlignet med en ledighedsprocent på 3,6 i oktober Stabiliseringen i ledigheden er også slået igennem blandt gruppen af langtidsledige. Gruppen udgøres af personer med mere end 40 ugers ledighed inden for det sidste år. Antallet af langtidsledige arbejdsløshedsdagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere udgjorde 263 personer ved udgangen af 2012, mens antallet var faldet til 165 personer i oktober Virksomhedsrettet indsats Jobcenter Egedals strategi for den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i, at det er jobcentrenes hovedopgave at få de ledige i job, og at dette samtidig er den bedste service, som jobcenteret kan yde over for virksomhederne. Jobcenter Egedal prioriterer den virksomhedsrettede service højt og er en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Målet er at sikre det rette match mellem ledige og virksomhed. Jobcenteret benytter en række forskellige redskaber over for de ledige, herunder virksomhedspraktik og løntilskud. Der er særligt fokus 55

56 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret på virksomhedspraktik og privat løntilskud, idet der er evidens for, at netop disse redskaber bringer de ledige hurtigt tilbage i arbejde. Hovedfokus i 2014 har været at sikre en fortsat professionalisering af indsatsen. Virksomhedskonsulenterne skal således udstyres med viden og kompetencer til at kunne løfte opgaven endnu bedre. Der er ligeledes fokus på at besvare henvendelser fra virksomheder omkring rekruttering af arbejdskraft hurtigst muligt, således at den nødvendige arbejdskraft kan formidles med det samme gerne i samarbejde med de omkringliggende jobcentre. Tværgående samarbejde Jobcenteret har fortsat fokus på at udbygge det tværgående samarbejde med de samarbejdspartnere, som Jobcenteret er i kontakt med omkring indsatsen for borgere og virksomheder. I 2014 har der været fokus på det tværfaglige samarbejde i forhold til det kommunale rehabiliteringsteam, såvel som i Jobcentrets fokus på at skabe en tættere integration og bedre koordinering af Egedal Kommunes erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Jobcenteret har i 2014 haft fokus på at styrke det generelle tværgående samarbejde med Center for Borgerservice, Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Social Service, mens der har været fokus på at styrke det tværgående samarbejde med Center for Plan, Kultur og Erhverv om virksomhedsindsatsen. Nøgletal Jobcenter Egedal har oplevet en stor gennemstrømning af borgere henover året. Nedenstående tabel viser antallet af borgere, der var i kontakt med Jobcenteret igennem Tabellen, der er opdelt på målgrupper, afslører at ca borgere var i berøring med Jobcenter Egedal i løbet af året. Tabel 1: Antal borgere i Jobcenter Egedal i 2013 Berørte borgere Fuldtid Jobcenter Egedals kunder i 2013 Antal Procent Antal Procent Forsikrede ledige , ,4 Særlig Uddannelsesydelse 124 2,1 46 2,4 Kontanthjælp , ,7 Sygedagpenge , ,2 Revalidering 29 0,5 19 1,0 Fleksjob 338 5, ,3 Ledighedsydelse 154 2,6 98 5,0 I alt* , ,0 * I opgørelsen tælles borgere med for hver ydelse, de har modtaget hvorfor antallet af unikke borgere overvurderes. Kilde: Jobindsats.dk. Tallene er fra 2013, idet tal for 2014 først er tilgængelige ultimo februar I forhold til de enkelte målgrupper kan den faldende ledighed aflæses i udviklingen i antallet af de forsikrede ledige. Antallet af A- dagpengemodtagere faldt således fra 708 fuldtidspersoner i januar 2013 til 463 fuldtidspersoner i august Medregnes de særlige initiativer, der blev indført for at hjælpe det store antal ledige, der faldt ud af dagpengesystemet - den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, ændrer det ikke på det overordnede billede af, at der er sket et fald i antallet af ledige i Egedal Kommune. 56

57 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret Figur 1: Udvikling i antallet af a-dagpengemodtagere mv. (i fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk På sygedagpengeområdet er der sket en stigning på 15 % i antallet af sygedagpengemodtagere siden midten af Antallet af sygedagpengesager udgjorde således 487 fuldtidspersoner i september 2014 i forhold til 424 fuldtidspersoner i september Figur 2: Udvikling i antallet af sygedagpengemodtagere (i fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk Egedal Kommune har oplevet en stigning i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere over de seneste år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i fuldtidspersoner steg fra 328 i januar 2011 til 471 fuldtidspersoner i januar I 2014 er udviklingen stagneret, og det samlede antal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere udgjorde 440 fuldtidspersoner i oktober

58 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret Figur 3: Udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv. (i fuldtidspersoner) Kilde: Jobindsats.dk Økonomiopfølgning Tabel 2 Jobcenterets økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget Erhvervsgrunduddannelser Integrationsprogram m.v Kontanthjælp for flygtninge omfattet af integrations-programmet Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob m.m Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løn til ledige ansat i kommuner samt til alternative tilbud Servicejob Beskæftigelsesordninger Lægeerklæringer mv Jobcentrets administration Centerets bevilling i alt

59 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret Budgetafvigelser Jobcenteret udviser samlet set et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Centerets korrigerede budget er på 231 mio. kr. Forbruget er på 229,8 mio. kr. Tabel 2 viser et resultat på 29 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til oprindeligt budget. Der er givet tillægsbevillinger på -27,8 mio.kr. fordelt på dagpenge til forsikrede ledige, ressourceforløb, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige samt løn til ledige ansat i kommuner. Arbejdsmarkedsforanstaltningerne Arbejdsmarkedsforanstaltningernes regnskabsresultat i forhold til det korrigerede budget er i balance. Arbejdsmarkedsforanstaltningerne består af følgende 5 områder i tabel 2: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige, løn til ledige ansat i kommunerne, servicejob og beskæftigelsesordninger. Kontanthjælp til flygtninge Udgifterne til kontanthjælp til flygtninge har i hele landet været kraftigt stigende. Jobcenteret har ved de løbende budgetopfølgninger indarbejdet de udmeldte kvoter fra udlændingeservice i de administrative forventninger til det stigende antal flygtninge. Der er en merudgift på netto 1,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Sygedagpenge Merforbruget på sygedagpengeområdet har hele året været højere end det oprindelige budget som følge af sygedagpengereformen. Udgifterne er på 51,5 mio. kr. og merforbruget netto er 6,0 mio.kr. Figur 2 i regnskabsberetningen viser, at antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 15 % i forhold til sidste år. Fleksjob og ledighedsydelse Udgifter til løntilskud til personer i fleksjob og på ledighedsydelse udviser et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til budgettet. Området bærer præg af stor til og afgang i målgrupperne. Ressourceforløb Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb er relativt nye ordninger. Der er lagt netto 7 mio. kr. tilbage i kommunekassen og budgettet har vist sig fortsat at være for højt. Dette skyldes den af Jobcenteret valgte strategi om ikke at anvende langvarige ressourceforløb idet det erfaringsmæssigt medfører at borgere overgår til langvarig passiv forsørgelse eksempelvis førtidspension. Der er således et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og 1,8 mio. kr. forhold til korrigeret budget. Jobafklaringsforløb trådte i kraft per 1. juli 2014 og der var 11 personer på ordningen ultimo 2014 antallet forventes at stige næste år. Dette resultat er opnået samtidigt med, at der netto er der lagt 11 mio. kr. tilbage i kommunekassen ved årets budgetopfølgninger. Tabel 1 viser således et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Særligt udgifterne til offentlige løntilskud er faldet kraftigt over det seneste år, fordi jobcenteret i højere grad benytter sig af private virksomhedsrettede tilbud, og fordi varigheden for løntilskud jf. lovgivningen er forkortet. Jobcenter administration Samlet set er der 1,3 mio. kr. i merforbrug i forhold til oprindeligt budget på jobcenterets administration som dog opvejes af et mindreforbrug på lægeerklæringer med videre på 0,9 mio. kr. jævnfør tabel 2. I forhold til det korrigerede budget er der samlet set et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt, at udgifterne til Region Hovedstadens kliniske funktions deltagelse i rehabiliteringstemaets møder har været mindre end budgetteret. Mødekadencen er steget hen over året og forventes at ligge på et højt niveau i Set i forhold til korrigeret budget er der samlet set et mindreforbrug. Kontanthjælp og dagpenge Kontant- og uddannelseshjælp samt dagpenge til forsikrede ledige er også blandt de store overførselsområder og områderne holder de korrigerede budgetter. Samlet set er udgifterne på 88,4 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget er der mindreforbrug på henholdsvis 1,2 og 11,2 mio. kr. 59

60 Årsrapport 2014 Beretning Jobcenteret 60

61 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service Center for Social Service 61

62 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service Center for Social Service Præsentation af centeret Centeret består af en administration, et råd- og vejledningsteam, et tilsynsteam samt både en bevilgende myndighed og udførende enheder. Centerets opgave er at sikre, i tæt samarbejde med øvrige instanser, at følgende målgrupper får rådgivning og vejledning eller individuel tilrettelagt støtte: Børn, unge og familier med behov for særlig støtte Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne med særlige sociale problemer, herunder udsatte, misbrugere og sindslidende drift. Implementeringsfasen forventes at løbe i hele Forbedret styringsgrundlag Center for Social Service og Center for Administrativ Service har i samarbejde med revisionsfirmaet Deloitte etableret et samarbejdsprojekt i forhold til forbedring af grunddatamaterialet og økonomistyringsgrundlaget for centeret med fokus på kobling af fagdata til økonomidata. Indsatsen er knyttet tæt an til den generelle målsætning om etablering af ledelsesinformationssystem KOMLIS for alle kommunens fagcentre. Der er udarbejdet et nyt styringskoncept med dertilhørende retningslinjer, arbejdsgange og vejledninger. I 2015 arbejdes der videre med implementering af det nye styringskoncept parallelt med etableringen af systemet i de øvrige centre. Den bevilgende myndighed er opdelt i to enheder: Handicappede og socialt udsatte. De udførende enheder består af udkørende teams, rusmiddelbehandling, væresteds- og aktivitetstilbud samt bosteder med forskellige målgrupper. Beretning 2014 har været et år, hvor Center for Social Service i udpræget grad har arbejdet med færdiggørelsen af arbejdet med styrkelsen af sagskvaliteten og forbedring af grunddata og økonomistyringsgrundlaget for centeret. Det har endvidere været kendetegnet ved, at de tiltag og opgaveløsninger, som året har budt på, har bygget videre på samarbejde på tværs både internt i centeret og på tværs af centrene i kommunen borgerinddragelse, samarbejdsdreven innovation og medarbejderinvolvering i hele centeret. Forbedret styringsgrundlag og sagskvalitet Byrådet besluttede den 30. april 2014, at administrationen i samarbejde med revisionsfirmaerne PwC og Deloitte skal færdiggøre arbejdet med styrkelse af sagskvaliteten samt forbedre grunddata og økonomistyringsgrundlag på centerets område. Forbedret sagskvalitet Med afsæt i bemærkningerne i årsrevision for 2012 er der i Center for Social Service i samarbejde med revisionsfirmaet PwC arbejdet med at forbedre kvaliteten i de enkelte sager ved udarbejdelse af sagsgange, hjælpevejledninger, skabeloner og skærpelse af ledelsestilsynet. Arbejdet er estimeret til udgangen af alle aktiviteter i projektet er igangsat, og hovedparten af disse er endvidere overgået til implementeringsfasen med fokus på optimering af den daglige Strategier Strategisk mål -Ung i Egedal Kommune Et af Egedals Kommunes 4-årige strategiske mål er Ung i Egedal, som Center for Social Service er tovholder for. En del af tovholderfunktionen i 2014 var, at skabe mulighed for inddragelse af og dialog med de unge og skabe platforme, hvor de unge tager ordet. I marts 2014 deltog projektet i innovationskonferencen CityLAB med fem unge, to politikere og fire medarbejdere. Deltagerne arbejdede i to intensive dage med casen: Hvordan får vi kontakt til unge og skaber relevant, inspirerende og vedholdende dialog? Her blev idéen om en campingvogn - der kører ud til steder, hvor unge er - skabt af de unge. I september - november 2014 har projektlederen derfor kørt rundt i en campingvogn til skoler, klubber, uddannelsesinstitutioner, arrangementer og lignende. De unge blev inviteret ind i campingvognen til en dialog om: Hvad er det gode ungdomsliv i Egedal og hvordan gør vi Egedal til et godt sted at være ung. Campingvognen har haft over 35 stop på sin karavanetur rundt i kommunen, og vi har gennemført 29 processtyrede dialoger med i alt 138 unge. Projektet arbejder videre med de unges input og 62

63 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service budskaber fra campingvognen i 2015, blandt andet på en ungekonference den 28. februar. Udviklingsstrategien Center for Social Service har igennem længere tid arbejdet med en udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde. Strategien skal tjene som udviklings- og styringsredskab både på det faglige kvalitative plan og på det administrative økonomiske plan. Endvidere fokuserer strategien mod en optimering af effekten i tilbuddene, således at den bliver synlig og mærkbar hos de borgere, tilbuddene retter sig i mod. Strategien foreslår seks konkrete nye tilbud og indsatser, og går ud på at skabe lokale tilbud og give mulighed for at kunne tilbyde en bredere vifte af tilbud. I februar 2014 godkendte Byrådet, at administrationen kunne arbejde videre med Udviklingsstrategien. Det første tilbud, der vil blive gennemført, er etableringen af to ud af fire hybelpladser til unge mennesker. Endvidere er der tilvejebragt mulighed for etablering af et tilbud om hverdagsaktivering på Tofteparken, idet Byrådet har godkendt ombygning af Tofteparken blandt andet til dette. Borgerinvolvering Center for Social Service har som mål, at vi vil åbne os op mod omverden og invitere borgerne ind og at centerets forebyggende ydelser dermed også blive mere synlige ude blandt borgerne. Udsattestrategi I forbindelse med udarbejdelsen af handicappolitikken i 2013 blev det besluttet, at der i 2014 skulle igangsættes en proces i forhold til udarbejdelse af en strategi for udsatteområdet. Der er i efteråret afviklet en workshop med deltagelse af politikkere, medarbejdere, borgere og pårørende for udvælgelse af temaerne til selve strategien. Der vil blive arbejdet videre med selve udarbejdelsen af strategien i løbet af 2015 med yderligere borgerinddragelse. Temaaftner I løbet af 2014 har Center for Social Service afholdt tre temaftener for borgerne om selvskadende adfærd, sensitive børn og unge, alkohol og hash samt et teaterarrangement vedrørende alkohol. Temaarrangementerne har været yderst velbesøgt og præget af både oplæg fra medarbejderne og dialog med og mellem de fremmødte borgere. Ved temaaftenen vedrørende unge, alkohol og hash var der endvidere to unge, som fortalte deres historie. Temaarrangementerne har givet information og ny viden, og skabt opmærksomhed på Center for Social Services mulighed for at udøve både vejledning, rådgivning og forebyggende tiltag. Tiltag på tværs Implementering af handicappolitikken Arbejdet med Handicappolitikken i 2013 mundede ud i en ny politik og 21 forslag til handlinger. I 2014 er der på tværs af centrene arbejdet med 9 af de 21 konkrete initiativer ved nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper. Arbejdet med de øvrige 12 initiativer vil fortsætte i 2015 og Rådgivning ud på skolerne Råd og Vejledningsteamet startede sammen med Center for Skole og Dagtilbud i august 2013 et projekt med rådgivning ud på skolerne. I projektforløbet er tre skoler tilknyttet og formålet er, at flytte rådgivningen ud til såvel skolernes ansatte som til børnene/de unge og deres forældre. Der er tale om et projekt, der løber over to år. Evalueringen af projektet vil blive foretaget i løbet af foråret Styrket kultur på tværs Der er afholdt et to dags seminar for medarbejderne i tværfaglig myndighed og myndighedsafdelingen i Center for Social Service med fokus på en styrket og koordineret myndighed. Seminariet har skabt grobund for det videre arbejde med nedsættelse af tværfaglige teams omkring den enkelte borgersag. Der er endvidere afholdt en temadag for medarbejderne i Jobcenteret, Center for Borgerservice og Center for Social Service vedrørende styrkelse og videreudvikling af det tværfaglige samarbejde. Fusionsprocessen i forhold til sammenlægning af botilbud Den 1. januar 2014 blev botilbuddene Skelhøj og Søvænge fusioneret til et botilbud, Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetstilbud. Det betyder, at administrationen nu er samlet på tværs af tilbuddets syv fysiske adresser: Skelhøj, Søvænge, Vejbo, Bakkebo, Rugvænget, Lillestræde 3C og 3L og Café Zigzag. Fusionen har skabt mulighed for skabelsen af en ny organisation med fælles vision, som danner grundlag for fremtiden. Der arbejdes på at skabe retningslinjer, politikker og fælles rammer med fokus på de nye muligheder, det nye fællesskab giver. Der er udviklet nye tiltag, som giver viden og fælles læring for personalet, og i 2015 åbner et tilbud med mulighed for hverdagsaktivering for beboerne. Endvidere er der udarbejdet et nyt ydelseskatalog, der tydeliggøre et fælles serviceniveau, og der er udarbejdet en ny takststruktur, som træder i kraft i

64 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service - Sparring til udvikling af dokumentationsmateriale - En skriftlig tilbagemelding til ledelsen, som kan anvendes i det fremadrettede arbejde internt Processen blev gennemført fra april til juni 2014 og gjorde, at både ledelsen og medarbejderne var godt forberedte, da tilsynet kom i oktober og november Innovationsteamet I 2013 blev Center for Social Services Innovationsteam et team, der består af ledelse og medarbejdere dannet. Teamet har i det forløbne år været særligt involveret i arbejdet med de fire tværgående strategiske mål samt ideworkshop i forhold til Parat til Fremtiden. Socialtilsynet forberedelsesproces af det nye sociale tilsyn Med udgangspunkt i en ny lov omhandlende socialtilsyn, som trådte i kraft den 1. januar 2014, har udførerenheden i samarbejde med et konsulentfirma gennemført en proces på tværs af kommunens tilbud indenfor handicap-, psykiatri- og misbrugsområdet. Processen har haft til formål at give de af Egedal Kommunes sociale tilbud, som er omfattet lovændringen, et grundigt indblik i den nye lovgivning og tilhørende kvalitetsmodel, bedømmelsesgrundlag samt kriterierne for godkendelse som tilbud. Et andet vigtigt fokus på processen var at kvalificere tilbuddenes arbejde med udarbejdelse af oplysninger til Tilbudsportalen. Processen har overordnet haft til formål at sikre: - Grundigt kendskab til ny lovgivning - En fælles skabelon til beskrivelse af tilbuddene samt sparring på indhold Tendenser på området Børn og ungeområdet I kølvandet af mediernes fokus på området, er der på landsplan set en massiv stigning af underretninger vedrørende børn og unge. Dette gør sig også gældende i Egedal Kommune - i 2012 og 2013 blev der registreret en stigning i antallet af ny-henvendelser på over 100 % sammenlignet med tal fra årene Dette har betydet, at der over de seneste år er sket en markant stigning i antal af børn og unge i Egedal Kommune, der modtager forebyggende foranstaltninger efter lov om social service 52. Voksenområdet I de tidligere år, er der vurderet en stigning i kompleksiteten og tyngden af den enkelte borgers belastning især på psykiatriområdet. Antallet af borgere, som modtager ydelser fra centerets kompetenceområde, er ikke forandret, men der ses en stigning i tyngden af de bevilligede ydelser. Dette gør sig særligt gældende for midlertidig døgntilbud i henhold til lov om social service 107. Deres funktionsnedsættelse ses mere komplekse og sammensatte end tidligere, og denne målgruppes behov for ydelser er ofte de højt specialiserede og individuelle tilbud. Samtidig ses der en stigning i antallet af Særligt Tilrettelagt Ungdomsforløb (STU), hvor kun den mest komplekse gruppe af unge kan visiteres til, kombineret med et midlertidigt døgntilbud. Der ses endvidere også en stigning i omfanget af bevilling af støtteperson i henhold til lov om social service

65 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Social Services økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget 1. Social og Sundhedsudvalget Sekretariat Sekretariat og ledere Myndighed Myndighed og tilsyn Myndighed og bestiller Udfører Udfører Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Center for Social Service udviser et samlet merforbrug på 38,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. I forhold til det korrigerede budget er merforbruget på i alt 16,0 mio. kr. Sekretariat og ledelse Sekretariat og ledelse udviser et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Mindre forbruget dækker over et merforbrug på løn på 0,7 mio.kr., som er indhentet ved en generel tilbageholdenhed vedrørende alle øvrige driftsudgifter. Årsregnskabet 2014 på myndighedsområdet er større end forventet i løbet af efteråret Efter en gennemgang af prognoserne, er der konstateret en ikke uforudset tilgang på ca. 1,4 mio. kr. Tilgangen ses primært på længerevarende botilbud, anbringelser på børneområdet og på aktivitets- og samværstilbud. Den resterende og største forskel imellem årsregnskabet 2014 og prognosen, er at der har været disponeret for lavt i seneste prognose. Udfører Samlet set balancerer de udførende enheder i forhold til det korrigerede budget. Den samlede budgetoverholdelse dækker over et merforbrug på Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter, som modsvares af et mindre forbrug på de udekørende teams og social- og psykiatriområdet. Merforbruget på Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter er netto på 0,9 mio. kr. i Forklaringen på merforbruget er manglende implementering af en besparelse på 3%, som er besluttet i Kommunekontaktrådet (KKR). Myndighed Myndighed udviser et merforbrug på 16,8 mio. kr. I sidste halvår af 2014 er der gennemført et revisionsprojekt, hvor det er konstateret, at der har været en aktivitetsstigning som i regnskabsåret 2013 og denne stigning har først helårseffekt i Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter har i sidste kvartal af 2014 udvist økonomisk tilbageholdenhed, for at minimere merforbruget. Merforbruget er sammensat af både merudgifter og merindtægter, hvorfor både udgifts- og indtægtsbudget er tilpasset i Aktivitetsstigningen ses på området for voksne med særlige behov, hvor der er en øget kompleksitet i sagerne. Aktivitetsstigningen ses altså ikke som et øget antal sager, men udgiften per sag er steget. 65

66 Årsrapport 2014 Beretning Center for Social Service 66

67 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg 67

68 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg 68

69 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Præsentation af centeret Center for Sundhed og Omsorg samler de fleste tilbud på sundhed-, forebyggelses- og omsorgsområderne i forhold til den voksne del af Egedal Kommunes befolkning. Centret består af fire afdelinger: Pleje, Forebyggelse og Sundhed, Madservice og Kantiner samt administration. Afdelingerne administrerer døgnpladser samt madservice og kantinen. Hjemmesygepleje, hjemmehjælp og plejeboliger er også forankret i dette center, ligesom her også bliver uddannet ca. 80 SOSU-elever og 70 terapeut og sygeplejestuderende. ydelser end året før, uden at der har været tilført tilsvarende ressourcer. Nu er teamet flyttet i det nye Sundhedscenter, og samlingen af alle træningsfunktioner i de optimale rammer forventes i 2015 at føre til yderligere effektiviseringer. Der er også kommet bedre overblik over de opgaver, der leveres af det fagligt og opgavemæssigt meget sammensatte Sundhedsteam. Der arbejdes på en ny organisering og prioritering på området for forebyggende hjemmebesøg, som kunne føre til bedre og mere målrettede indsatser. Beretning Ældremilliarden I finansloven for 2014 blev der afsat en mia. kr. årligt til et permanent løft af ældreområdet i kommunerne. Egedal Kommunes andel var på 5,9 mio. kr. i Den største del af disse penge er brugt på at iværksætte forebyggende og rehabiliterende indsatser. En samlet rehabiliterende indsats er døbt Det Gode Hverdagsliv, hvor kerneindsatsen er tre rehabiliteringskonsulenter/terapeuter der skal arbejde ude i hjemmeplejegrupperne og på plejecentrene sammen med plejemedarbejderne. Dette skal dels sikre gennemførelse af de rehabiliterende forløb, som bliver lovpligtige fra 2015, samt dels at følge alle medarbejdere på skift i hverdagen, og dermed støtte dem i at gøre arbejdet mere aktiverende og rehabiliterende. Indsatsen er planlagt som en proces over foreløbigt tre år, hvorefter der skal evalueres og planlægges for den videre proces. Indsatsen er rettet mod alle medarbejderne, og skal sikre mere fokus på at støtte borgerne i at bevare deres funktioner eller genvinde disse, og mindre fokus på kompenserende ydelser. Indsatsen kræver ikke kun en stor ændring i opfattelsen af, hvad god hjælp er hos medarbejderne, men også hos borgerne. Fokus på sundhed og forebyggelse Der har derudover i 2014 været meget fokus på Forebyggelses- og Sundhedsområdet. Tre nye ledere har sat deres præg på drift og organisering af Træningsteamet og Sundhedsteamet. På træningsområdet er der opnået bedre overblik over de ydelser, der leveres, og effektivitet har været i højsædet, der er leveret signifikant flere Øget kompleksitet i plejen På plejeområdet er der i 2014 tilført en fast sygeplejerske på alle tre plejecentre, da erfaringerne fra forsøg på Porsebakken viste, at dette var en nødvendighed, idet borgerne i plejeboligerne har et stigende behov for komplekse sygeplejeydelser. Hjemmesygeplejen mærker også stigende kompetencekrav, og ressourcebehovet stiger forsat i takt med opgaveoverdragelsen fra regionens hospitaler. Således fortsatte stigningen i Hjemmehjælpens opgavemængde i 2014, især i aftentimer og weekender, grundet den øgede kompleksitet. Omstilling af køkkenet og ny kantine På kostområdet har køkkenet i Damgårdsparken endnu engang optimeret driften. I 2014 blev det besluttet at maden til børneinstitutionerne ikke længere leveres herfra. Der arbejdes derfor med at omstille produktionen da leverancen til midlertidige boliger til gengæld er steget, ligesom der også skal leveres til Plejecenter Egeparken fra Kostområdet overtog 1. januar 2014 også driften af kommunens kantiner. Kantinen har haft en meget stor udfordring, med at forberede og igangsætte den nye samlede kantine på det nye rådhus. 69

70 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg Nøgletal Antal visiterede timer i hjemmeplejen Personlig pleje Praktisk hjælp delegerede Sygepleje I alt Der har været en betydelig stigning i antallet af visiterede timer fra 2013 til 2014 fra timer til timer svarende til 13 %. Denne stigning er primært sket indenfor personlig pleje og delegerede sygepleje som samtidig er komplekse ydelser. Antal visiterede timer i hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen Antallet af visiterede timer i hjemmesygeplejen er ligeledes steget med 753 timer fra 2013 til Dette svarer til en stigning på 6 % Antal genoptræningsforløb efter både sundhedslov og servicelov Genoptræningsforløb Også med hensyn til genoptræning er der sket en stigning fra 2013 til 2014 på i alt 162 forløb, hvilket svarer til en stigning på 13 %. Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Sundhed og Omsorgs økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. Opr. Budget Afvigelse i fht. Kor. Budget 1. Social og Sundhedsudvalget CSO - Sekretariat og Ledelse Plejen Forebyggelse og Sundhed Kostfremstilling Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser I forhold til tabel 1 udviser Center for Sundhed og Omsorgs samlede regnskab et nettoforbrug på 345,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 37,1 mio. kr. i merforbrug i forhold til oprindeligt budget og på 13,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Sekretariat og Ledelse Sekretariat og ledelse udviser et merforbrug på i alt 23,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, heraf 12,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, der primært vedrører den kommunale medfinansiering. Den kommunale medfinansiering af regionerne udviser et merforbrug på 9,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er i forhold til 2013 sket en stigning i udgifterne på 8,3 %, hvilket ligger betydeligt over gennemsnittet for regionen. En del af denne stigning, 0,9 mio. kr., kan forklares gennem indførelse af det enstrengede akutsystem, samt en stigning i udgifter til somatiske patienter. Den øvrige finansiering af regionale udgifter har et samlet merforbrug på i alt 1,3 mio. kr. Dette merforbrug vedrører færdigbehandlede patienter der venter på hospitalet, hvor der har været et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til korrigerede budget, delvis modvirket af mindreforbrug på den specialiserede ambulante genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med et mindreforbrug på samlet 1,0 mio. kr. Den store stigning i antallet af færdigbehandlede patienter har i løbet af året været søgt mindsket gennem oprettelse af yderligere midlertidige døgnpladser, finansieret af en omplacering på 0,7 mio. kr. fra færdigbehandlede patienter. Ældreboligerne udviste i 2014 et mindreforbrug på i alt 0,6 mio. kr. Køb og salg af plejehjemspladser og fritvalgsydelser i ældreboliger udviser et merforbrug på 1,4 mio. kr. fordelt med henholdsvis 0,5 mio. kr. i merudgifter vedrørende køb og 0,9 mio. kr. i mindreindtægter vedrørende salg. I forbindelse med ½ års regnskabet blev der givet en tillægsbevilling til køb på 3,8 mio. kr., mens indtægterne vedrørende salg blev nedjusteret med en tillægsbevilling på 4 mio. kr. Området har i 2014 fortsat været præget af stigning i antal borgere der flytter til andre kommuner og fald i antal udenbys borgere der flytter til Egedal Kommune. 70

71 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg Budgettet til SOSU Elever fik tilført en tillægsbevilling på 2,2 mio. kr. vedrørende Treparts midler. Der var ved regnskabsafslutningen et mindre forbrug på 1,8 mio. kr. hvilket primært skyldes at de modtagne tre partsmidler dække hele uddannelsesperioden, og således også udgifter der afholdes i Tilskudsmidler, herunder Ældremilliarden udviste et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. i 2014 og de uforbrugte midler overføres til Døgnpladserne har et merforbrug på 2,0 mio. kr. i Merforbruget skyldes dels åbning af ekstra pladser i løbet af året, men også at der har været mange borgere med behov for ekstraordinære foranstaltninger på grund af demens, der har krævet en øget bemanding, i nogle tilfælde over hele døgnet. Aflastningen og Rehabiliteringsafsnittet blev i forbindelse med indflytningen i de nye Døgnpladser lagt sammen til en samlet enhed, og denne sammenlægning, har været forbundet med væsentlige personalemæssige udfordringer, på trods af en høj grad af medarbejderinvolvering. Forebyggelse og Sundhed Overordnet udviser regnskabet et netto mindreforbrug på 2,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Den primære årsag til mindreforbruget er lønrefusioner på 1,5 mio. kr., idet der ved barsler ikke blev ansat vikarer. En anden væsentlig årsag er indtægter for 1,3 mio. kr. vedrørende vederlagsfri fysioterapi og børnetræning. Dette område har ikke været budgetlagt, hvilket vil ske fra 2015 og frem. Plejeområdet Overordnet har Plejeområdet et merforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og 16,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. På Plejecenterne er der et merforbrug på netto 2 mio. kr. En væsentlig årsag til dette er, at det oftere er nødvendigt at sætte ekstra bemanding på enkelte borgere, der har helt særlige behov, primært på grund af demens, både i demensenhederne og i andre enheder. Disse opgaver løses primært med intern arbejdskraft, men der har også i perioder måttet anvendes eksterne vikarer. Forbruget har også været belastet af en særlig stor kursusaktivitet i Alle medarbejdere har været på 2½ dages kursus i forbindelse med Det Gode Hverdagsliv, derudover har udvalgte medarbejdere været på demensuddannelse, et uddannelsesforløb på i alt 24 dage, dette uddannelsesforløb har ca. 10 medarbejdere plejecenterne fulgt. Træningsteamet vil primo 2015 gå i gang med et LEAN projekt, når dette er tilendebragt vil en samlet vurdering føre til en gennemgang af den samlede budgetramme for området. Madservice og Kantine Overordnet udviste området et mindreforbrug på netto 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Egedal Kommunes Madservice havde en merudgift på 0,2 mio. kr. vedrørende fødevarer mens Egedal Kommunes Kantine havde et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsagelig, at budgettet ikke er tilpasset den sammenlægning af de 3 tidligere rådhuskantiner, henholdsvis i Smørum, Stenløse og Ølstykke, der skete i forbindelse med opstart af det nye rådhus og sundhedscenter i Ølstykke. Kantinen vil i 2015 gennemføre et LEAN projekt, når dette er tilendebragt vil en samlet vurdering føre til en gennemgang af den samlede budgetramme for området. På Hjemmeplejeområdet er der et lille merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, og et merforbrug på 10,5 mio. kr. i forhold til oprindelig budget. Hjemmeplejen er i løbet af 2014 blevet tilført ekstra økonomiske midler på grund af en øget tilgang af visiterede timer på i alt 8,3 mio. kr. Den seneste budgetopfølgning er foretaget på baggrund af opgørelser i antallet af visiterede timer fra juli I løbet af de sidste 5 måneder har stigningen i antallet af visiterede timer været højere end forventet, hvorfor det samlede budget for hjemmeplejen er overskredet. 71

72 Årsrapport 2014 Beretning Center for Sundhed og Omsorg 72

73 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud 73

74 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud 74

75 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud Center for Skole og Dagtilbud Præsentation af centeret Center for Skole og Dagtilbud varetager den overordnede ledelse af kommunens dagtilbud, skolevæsen, sundhedspleje og tandpleje. Centeret består af fem afdelinger: Dagtilbudsafdelingen, Skoleafdelingen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt et sekretariat. Egedal Kommune har fra 1. august distriktsskoler med tilhørende fritidsordninger, fordelt på 12 matrikler, ét 10. klassecenter og èn ungdomsskole. Endvidere har kommunen 32 daginstitutioner, som organisatorisk er fordelt på 5 områder. Herudover er der to private daginstitutioner, en selvejende institution, en dagplejeordning og otte klubber. Beretning Medielæringsstrategi 2014 har været præget af implementering og fortsat udvikling af medielæringsstrategien, samt operationalisering af denne. Strategien skal sikre, at læring og de nye muligheder gennem IT spiller sammen i kommunens dagtilbud og skoler. Lokalt i de decentrale institutioner er der i 2014 arbejdet med at udmønte strategien med fokus på overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og skole. Kommunens medielæringsstrategi dækker som noget nyt i Danmark hele 0-18 års området, hvilket har resulteret i national interesse hvilket blandt andet indebærer, at kommunens skoler og institutioner hyppigt bliver besøgt af fagfolk fra andre kommuner og organisationer der ønsker at se, hvordan børn og ansatte arbejder med læring og IT. Læsekompetenceplan De tidligere Skoleudvalg og Familieudvalg har vedtaget en læsekompetenceplan for 0-18 års området. Den beskriver, hvorledes der skal arbejdes med sprog og læsning i dagtilbud og skoler. Hovedsigtet med læsekompetenceplanen er, at alle voksne omkring et barn ved, hvordan der kan arbejdes med sprog, læsning og skrivning med metoder, som fremmer sprogforståelse, skrivetilegnelse, læsning og læring. Fokus er at skabe en fælles indgang til arbejdet med sprog og læsning blandt de professionelle, men også at involvere barnets nærmeste i læseindlæringen. Læsekompetenceplanen skal være med til at sikre, at der sættes fokus på læsning, så Egedal Kommunes børn og unge er blandt de bedste læsere i landet. I 2014 har arbejdet med fortsat implementering og konsolidering af læsekompetenceplanen haft høj prioritet. Inklusionsstrategi Centeret har i samarbejde med Center for Social Service udarbejdet en inklusionsstrategi, som var til høring i starten af 2014 og blev vedtaget i august Inklusionsstrategien skal sikre en sammenhæng i arbejdet med inklusion både i dagtilbud og skole. Desuden skal den sikre, at der sættes fokus på anvendelse af ressourcer både til støtte og til efter/videreuddannelse af personale. Områderne i centeret Dagtilbudsområdet Inklusion I dagtilbuddene har de særligt uddannede pædagogiske inklusionsvejledere og støttepædagogkorpset i samarbejde med institutionernes faste personale styrket det generelle pædagogiske læringsmiljø. Sigtet er at der, ikke som tidligere, opleves et stigende antal børn der eksluderes, men at alle børn bliver aktive deltagere i det sociale fællesskab. Næsten 70 % af daginstitutionerne har haft forløb med en pædagogisk inklusionsvejleder. ICDP International Child Development Program I samarbejde med UCN Nordjylland er der frem til 2016 planlagt ICDP kompetenceudvikling/uddannelse, for alle pædagoger på dagtilbud og klubområdet i Egedal Kommune ICDP-programmet (International Child Development Program) er et teori- og evidensbaseret forebyggelsesprogram, der er udformet af to norske psykologiprofessorer Karsten Hundeide og Henning Rye. ICDP er et træningsprogram, der kan understøtte og udvikle pædagogisk relationskompetencer hos pædagoger eller andre, der arbejder indenfor området. Målet er at udvikle og forbedre 75

76 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud kvaliteten af relationen mellem pædagoger og de børn de arbejder med. Centralt i ICDP står 8 samspilstemaer, som ramme for beskrivelse, analyse og refleksion af pædagogisk praksis. Børn og unges udvikling og inklusion i fællesskabet er afhængig af kvaliteten af deres samspil og relationer til deres centrale omsorgsgivere forældre og nære professionelle omsorgsgivere. ICDP tankegangen har ligeledes stor fokus på et tæt samarbejde med forældregruppen. Science Fra 2012 er der sat fokus på Science i dagtilbud. Målet er, at udvikle og understøtte den naturfaglige læring i daginstitutionerne. I uge 39 afholdt Egedal Kommunes daginstitutioner en science-uge. Her havde institutionerne arbejdende værksteder, hvor man bød hinanden og forældrene ind til deltagelse og vidensdeling. Målet var, at få et større fokus på læring med et naturvidenskabeligt omdrejningspunkt, vidensdeling på tværs af dagtilbud, inddragelse af lokalmiljøet, biblioteket med videre. Evalueringen af Science-ugen har vist en betydelig vidensdeling blandt personale og læring hos børnene. Der var ligeledes et stort fremmøde og engagement fra forældrenes side. Projektet blev i 2013 udvidet til også at omfatte skoler og fritidsklubber. Sprogpakke Der har siden 2013 været arbejdet med sprogpakken, som har sigte mod at højne det generelle sproglige læringsmiljø i daginstitutionen (i øvrigt sammentænkt med læsekompetenceplanen). Skoleområdet Folkeskolereform Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Eleverne har fået flere timer i dansk og matematik. Der er undervisning i engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk tilbydes fra 5. klasse. Der er indført understøttende undervisning, fagligfordybelse og lektiehjælp. Ny skolestruktur Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2013 at lægge kommunens 12 skoler sammen til 4. Der skal stadig undervises på alle 12 matrikler. Det er udnævnt 4 distriktsskoleledere og 4 distrikts-sfo-ledere, der sammen med de øvrige ledere og bestyrelser arbejder på at skabe rammerne for den nye skolestruktur. De overordnede rammer er beskrevet i Vores folkeskole, hvori indgår input fra borgere og medarbejdere. Politiske mål Skoleudvalget har vedtaget, at folkeskolerne skal arbejde med læsning, matematik/naturfag, elevers sociale kompetencer, idræt og sundhed og inklusion som indsatsområder i kommunalbestyrelsesperioden. Skolerne har udarbejdet handleplaner for indsatsområderne. De fremgår af skolernes udviklingsplaner og lokale hjemmesider. I henhold til Folkeskolelovens 40a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en årlig kvalitetsrapport. Skolerne udarbejder hver deres kvalitetsrapport. Rapporterne er gode redskaber til at skabe overblik i forhold til skolernes indsats for både politikere, skoleafdelingen og skolerne. Folketinget har besluttet at indføre nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med fokus på læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse I matematik i 3. og 6. klasse I engelsk i 7. klasse I fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Eleverne testes 10 gange i alt i løbet af ni års skolegang. Resultaterne af de enkelte test offentliggøres ikke, men bruges i skolernes daglige kvalitetsudviklingsarbejde. De kommunale læse- og matematiktest viser, at der er sket en mindre tilbagegang i resultaterne i læsning for eleverne i kommunens folkeskoler. Der bliver sat målrettet ind på læsning i det kommende år. Læsekompetencecenter Læsekompetencecenteret på Sandbjergcenteret viser gode resultater. Elever med særlige læseindlæringsbehov visiteres til kompetencecenteret for en otte ugers periode. Alle elever, der har været igennem Læsekompetencecenteret har lært at læse gennem den intensive læseundervisning. Lærerne på elevernes hjemskole og forældrene undervises i, hvorledes barnets voksne skal følge op på den intensive indsats. Inklusion Antallet af elever, der har behov for specialpædagogisk bistand, er desværre stigende. Center for Skole og Dagtilbud har i flere år arbejdet med inklusion. Det har betydet, at der i 2014 er inkluderet flere børn med særlige behov i kommunens folkeskoler. Formålet med inklusion er at sikre den enkelte elev plads i det sociale fælleskab, og at skabe et bedre undervisningstilbud til elever med særlige behov i deres nærmiljø. Fra 2011 til 2014 er der overført 22 mio. kr. fra specialområdet til normalområdet til støtte for inklusion. Byrådet har bevilget 15 mio. kr. til inklusionsuddannelse til alle lærere og pædagoger i skolen og SFO. Uddannelsen foregår over en 2-årig periode og afsluttes i foråret

77 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud LP Model Alle skoler arbejder stadig med LP-modellen. LPmodellen er en pædagogisk og praktisk analysemodel for klassens lærere, hvor resultaterne baserer sig på forskning og i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. Skolerne har god gavn af LP modellen i deres arbejde med eleverne - og ikke mindst i arbejdet med inklusion. CULT Der er etableret en ny enhed i centeret, hvor alle de specialpædagogiske tiltag er samlet. Center for Udvikling, Læring og Trivsel. Der arbejdes stadig med at implementere den nye bekendtgørelse, hvor Pædagogisk Psykologisk Rådgivning involveres, når en elev har behov for mere end 12 lektioners støtte. Psykologerne er også involveret i, at vurdere støtte til elever, der ikke har et så stort behov - eksempelvis undervisningsdifferentiering, supplerende undervisning og holdundervisning. I samarbejde med CULT og skolelederne er psykologernes og skoleledernes nye rolle defineret i forhold til den nye bekendtgørelse. Vægten bliver lagt på udvikling af gode læringsmiljøer og undervisning til alle samt på - i samarbejde med medarbejderne i skole og dagtilbud - at kvalificere inklusionsarbejdet. Den nye lovgivning skaber mulighed for en anden praksis, hvor der bliver plads til og tydeligere fokus på det forebyggende, konsultative og udviklende arbejde. Tandplejen Hjemmeside Basistandplejen har i 2014 arbejdet videre med tandplejens hjemmeside, så den nu kun skal vedligeholdes. Hjemmesiden er en subside til kommunens hjemmeside. På hjemmesiden findes oplysninger om tandplejen generelt, samt link til relevant lovgivning. Tandplejens pjecer og dokumenter til brugerne kan også findes på hjemmesiden. Der er i 2014 tilføjet specifikke oplysninger om tænder og plejen af disse, samt et felt med svar på hyppigt stillede spørgsmål. Tandplejen har i 2014 arbejdet med sundhedsbudskaber samt anden viden om tænder til at vise på skærmen i venteværelserne. Det er ikke helt på plads, men vil snarest blive ibrugtaget. Profylakse Tandplejen underviser i alle 4. klasser i kommunen om caries opståen og forebyggelse. Endvidere undervises i alle 6. klasser om syreskader på tænder, som følge af indtagelse af syrlige drikke og fødevarer. Tandregulering Tandregulering foregår i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Den fælles tandreguleringsklinik ligger i Ballerup. Samarbejdet er etableret for at sikre en høj faglig standard blandt andet ved mulighed for sparring blandt specialtandlægerne. Egedal Kommune betaler et beløb baseret på kommunens andel af 0-17 årige i forhold til de andre kommuner. Visitation af alle børn og unge foretages ved hver undersøgelse af tandlæger og tandplejere. Senest i 12 års alderen skal det vurderes, om der skal screenes af en specialtandlæge med henblik på en eventuel tandreguleringsbehandling. Omsorgstandpleje I 2014 er omsorgstandplejen udliciteret til et privat firma Hjemmetandlægen I/S. Det betyder, at borgere, der visiteres til omsorgstandpleje, behandles af Hjemmetandlægen i eget hjem. Specialtandpleje Der er indgået en aftale med Frederikssund Kommune, således at borgere, der er visiteret til specialtandpleje, behandles i Frederikssund. Sundhedstjenesten Barselsbesøg I de sidste 5-6 år er indlæggelsestiden efter et barns fødsel faldet markant. Det er blevet standard at de fleste udskrives indenfor 4-6 timer efter fødslen. I Egedal har det medført tidligere besøg af en sundhedslejerske for at forebygge genindlæggelse for dehydrering, gulsol og ernæringsproblemer. Sundhedsstyrelsen reviderede anbefalingerne for barselsperioden sidste år. De nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel. Sundhedstjenesten har implementeret barselsperioden på følgende måde: "Sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om behov for et barselsbesøg, som tilrettelægges i løbet af ugen (mandag-lørdag)". 77

78 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud For tidlig fødte Det var 6 % af alle nyfødte, der var født før uge 37. Hovedparten af de familier med præmature børn har fået et eller flere behovs besøg af en sundhedsplejerske ud fra en individuel vurdering ud fra familiens ressourcer. Efterfødselsreaktioner Der har været kørt tre efterfødselsgrupper i samarbejde med Center for Social Service. Mellem 6-8 % nybagte mødre oplever en efterfødselsreaktion. Der tilbydes gruppeforløb efter en visitationssamtale for at vurdere, om den nybagte mor kan have glæde af det. Fædrene tilbydes et par gruppemøder kun for fædre. Grupperne mødes efter tre måneder for at drøfte, hvordan man i familien er kommet videre. Hovedparten af de som har deltaget i gruppeforløb, har udtrykt stor tilfredshed med deltagelsen. Forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen Sundhedsplejerskerne har planlagt, koordineret og støttet op omkring event hver måned i forbindelse med alle forebyggelsespakkerne til de 0-16 årige. Det var lige fra januar måned om tobakkens betydning, februar om seksuel sundhed til september måned om hygiejne. Seksuel sundhed 95 % af de årige danskere siger at seksuel sundhed er vigtig for deres livskvalitet ifølge en befolkningsundersøgelse. Sundhedsplejerskerne har været ude i flere daginstitutioner og SFO og har undervist i, hvad seksuel sundhed betyder for børn. Initiativet skal støtte børnene i at udvikle en god seksuel sundhed og understøtte børnenes generelle sundhed. Sundhedsplejerskerne har deltaget i "ugesex" med SSP og ungdomsskolen med 2 aftenarrangementer for elever i 7-9 klasse samt for deres forældre. Workshop om sundhed trivsel for 10. klassecentret En fælles tværfaglig dag, hvor eleverne reflekterede over alkohol, stoffer og seksualitet. For arrangementet stod SSP, misbrugskonsulent, livsstilværkstedet og en sundhedsplejerske. Workshop om sundhed/ trivsel for gymnasiet En fælles tværfaglig dag, hvor eleverne reflekterede over alkohol, stoffer og seksualitet. For arrangementet stod SSP, misbrugskonsulent, livsstilværkstedet og en sundhedsplejerske. 0-6 årige børn med motoriske vanskeligheder Der er set et stigende behov for børnene og vejledning til institutioner/ familier med motoriske problematikker. Der har været et behov for 40 % mere end den afsatte tid. Overvægtige nybagte mødre Der har nu været gennemført 2 gruppeforløb over 1,5 år for overvægtige nybagte mødre efter "små skridt metoden". Alle deltagere fik et vægttab på mellem 7-10 kg, men det var svært at fastholde mødrene i gruppeforløbet, da de undervejs skulle starte på arbejde. Overvægtige skoleelever Antallet af overvægtige elever er stadig højt men der er sket et fald især hos de svært overvægtig. Sundhedsplejerskerne har kørt gruppeforløb over 1,5 år for de overvægtige 6-7 klasseelever i samarbejde med ungdomsskolen. Det var svært at rekruttere de overvægtige elever. Hos lidt over 50 % af eleverne faldt deres BMI, hvilket er et flot resultat. Lignende gruppeforløb vil ikke tilbydes igen, da sundhedsplejerskerne oplevede at eleverne havde svært ved at indgå i et gruppeforløb, men de havde gavn af de individuelle samtaler. Sundhedstjenesten vil i 2015 tilbyde et nyt koncept for de motiverede familier. Håndhygiejne Der har været stor fokus på håndhygiejne, da undersøgelser viser, at et fokus på håndhygiejne nedsætter sygeligheden blandt børn og voksne. Alle daginstitutioner og dagplejen har taget imod et hygiejnetilsyn af en sundhedsplejerske. Alle nye SFO børn fik undervisning i håndhygiejne da de startede i SFO. Alle 2. klasser fik 2 timers undervisning om håndhygiejne, hvor der samtidig var praktiske øvelser. Der blev udført en elektronisk spørgeundersøgelse på alle skoleelever som viste at 27 % af alle elever vaskede deres hænder på under 10 sekunder, hvilket er for kort tid for at kunne udføre korrekt håndhygiejne. Derudover viste resultatet at kun 40 % af alle elever huskede at vaske omkring deres negle Ud fra spørgeundersøgelsen blev der arrangeret event i form af flyers og uddeling af neglebørster. 78

79 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud Nøgletal Børnetal i dagpleje, institutioner og fritidsklubber Forventet Faktisk Forskel 0 2 år år Fritidsklub I budgettet var forudsat, at der i alt skulle passes børn i Egedal Kommunes dagpleje, daginstitutioner, private pasningsordninger og klubber. Samlet har der været passet børn. Der er således passet 38 flere børn end forudsat i budgettet. Der er i løbet af året foretaget budgettilpasninger i overensstemmelse med denne forskydning mellem budgetteret og faktisk antal pladser i de forskellige pasningsformer. Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Skole og Dagtilbuds økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget Ledelse Tandplejen Sundhedsplejen Skolecenter Fælles Toftehøjskolen Stengårdsskolen Hampelandsskolen Maglehøjskolen Bækkegårdsskolen Lærkeskolen Ganløse skole Veksø skole Slagslunde skole Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Klassecenter SFO - Distrikt Ølstykke SFO - Distrikt Stenløse SFO - Distrikt Ganløse SFO - Distrikt Smørum Ungdomsskolen/SSP Sekretariat og ledere Dagpasningsafdelingen Fælles Daginstitutioner område Smørum Daginst. område Ganløse/Slagslunde Daginstitutioner område Ølstykke Daginstitutioner område Ølstykke Daginstitutioner område Stenløse/Veksø Selvejende institutioner Private institutioner Område Klub Egedal Dagplejen Støttepædagogkorpset PPR Centerets bevilling i alt

80 Årsrapport 2014 Beretning Center for Skole og Dagtilbud Budgetafvigelser Det samlede oprindelige nettobudget for Center for Skole og Dagtilbud udgjorde i 2014 i alt 707,3 mio. kr. Det korrigerede budget er øget til 738,2 mio. kr. Årets nettoresultat udgør 704,1 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det korrigerede budget er 30,7 mio. kr. højere end det oprindelige budget. Dette er begrundet i overførsler fra 2013 til Blandt andet 15 mio. kr. til inklusionsuddannelse samt de samlede overførsler på de eksterne områder. Indenfor de tre udvalgsområders institutioner/driftsområder er der tale om både mer- og mindreforbrug. På Social- og Sundhedsudvalgets område er der et samlet mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 2,3 mio. kr. På Børne- og Skoleudvalgets område er der et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og 32,3 mio. i forhold til det korrigerede budget. Den væsentligste årsag til budgetkorrektionen er overførsler til inklusionsuddannelse fra 2013 til brug i Af de 34,1 mio. kr. i mindreforbrug er 21,8 mio. kr. på PPR. 15 mio. kr. er bevilget til inklusionskurser, der er planlagt over 2 år frem til På institutionsområderne er der samlet 3,2 mio. kr. i mindreforbrug. Dette skyldes opsparing til ICDP kurser og køkkenrenovering i forbindelse med frokostordningen. Der er et mindreforbrug på skoleområdet på 1,5 mio. kr. samlet, men heraf skal 9,3 mio. kr. fra demografipuljen lægges i kassen. Derved er der et merforbrug på 7,8 mio. kr. på skoleområdet. Dette kan dækkes af mindreforbruget på PPR, hvorved der er 2 mio. kr. i mindreforbrug på PPR. Center for Skole og Dagtilbud vælger at reducere det beløb som søges overført fra 2014 til 2015 med 1,5 mio. kr., som kan medvirke til at finansiere en del af udgiften til renovering af institutionskøkkener som Center for Ejendomme og Intern Service har afholdt i Tandplejen har på grund af stillingsvakance i en periode et mindreforbrug på ca. 1,4 mio. kr. Der er et mindreforbrug på specialtandplejen, omsorgstandplejen og tandreguleringen. Der er overførte midler fra 2013 afsat til renovering, der ikke helt er brugt. Sundhedstjenesten har et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes opsparing til større kurser. Det er tidligere besluttet i Direktionen, at Center for Skole og Dagtilbud skal have kr. fra den strategiske uddannelsespulje til delvis finansiering af ICDP-uddannelse. Disse penge er af tidsmæssige årsager ikke overført til Center for Skole og Dagtilbud, hvilket efterfølgende skal ske. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 80

81 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv 81

82 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv 82

83 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv Præsentation af centeret Centerets opgaver spænder over mange forskellige opgavetyper. været prioriteret at sikre en god proces, både i forhold til det politiske niveau, borgere og foreningsliv. Planlægning som omfatter udarbejdelse af Plan- og agenda-21-strategier, energi- og klimastrategier, erhvervsstrategi, miljøvurderinger, kommune- og lokalplanlægning og Geografisk Informations System (GIS-system). Myndighedsbehandling i form af administration af planer og diverse love, herunder byggesagsbehandling, opkrævning af ejendomsskatter og forbrugsafgifter, tilsyn med den almene boligsektor og tinglysning i forbindelse med centerets opgaver. På folkeoplysningsområdet er det administration af tilskudsregler, lokalefordeling, syv aftenskoler og ca. 200 foreninger. Hertil fordeling af lokaler og faciliteter på skolerne. Driftsopgaver som omfatter driften af Kommunens idræts- og kulturfaciliteter: Fem idrætsanlæg, ni haller, en svømmehal, et friluftsbad samt tre tennisanlæg. En fælles musikskole, der tilbyder musikundervisning til skolebørn i Egedal Kommune. Kultur med blandt andet tre lokalhistoriske arkiver, museum, kunstformidling, øvrige kulturelle foreninger, kulturhuse samt 18 foreningshuse med mere. Beretning Byggesagsbehandling Igen i 2014 har centeret kunne fastholde en sagsbehandlingstid på 8 uger, til trods for, at der har været en række store komplicerede byggesager ikke mindst Egedal Rådhus. Der har også været fokus på at få afsluttet mange byggesager, så ejendomsskatterne bliver rigtige, og det fysiske arkiv minimeres. Endelig har der været brugt tid på forberedelse af digitale ansøgninger og de ændrede regler for gebyropkrævning. Plan- og agenda-21-strategi I første kvartal blev der sammen med Byrådet arbejdet på formuleringen af Byrådets vision for Egedal: Hverdagsliv og fællesskab i bevægelse. I efteråret har der været afholdt 4 dialogmøder mellem borgerne og Byrådet, som skal danne baggrund for udarbejdelsen af strategien. Rammen for møderne har inviteret alle til at deltage i fælleskabet og de har været velbesøgte og udbytterige. Arbejdet med visionen på tværs af hele organisationen har været en stor og ressourcekrævende opgave i hele Det har Kultur og Fritidspolitik I 2014 har der været arbejdet med formuleringen af en kultur-og fritidspolitik og der har været flere initiativer med inddragelse af borgerne. Dels gennem de 4 borgermøder om Byrådets vision og dels med en interaktiv kunstinstallation, der har været rundt i hele kommunen. Desuden er der afholdt en velbesøgt workshop i november måned. Politikken skal vedtages i Stenløse kulturhus I 2014 har der været arbejdet med anvendelsen af Stenløse rådhus til kulturhus og der har været afholdt en idegenerende workshop med foreninger og alle andre interessenter om husets fremtidige aktiviteter. Lokalplanlægning Der er fortsat mange byggeønsker, og ønsker om salg af kommunale ejendomme, som har krævet udarbejdelse af nye lokalplaner. Det været muligt at arbejde med de prioriterede planer for Energiområdet Centeret har ledet projektet om etablering af 1. fase af det kommunale solcelleanlæg og efterfølgende bidraget til afklaring af vilkår og dispensationsansøgninger i forbindelse med stikprøvekontrol samt krav om selskabsdannelse. Herunder er der udarbejdet notat og henvendelse til blandt andet KL om opfølgning på den generelle debat omkring ændringerne i lovgivningen. I samarbejde med en række eksterne parter er der søgt og opnået tilskud fra Energistyrelsens EUDP program. Projektet skal udvikle og demonstrere ny innovativ teknologi til bygningsintegration af solceller. 83

84 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Under Forskningens Døgn d april blev der planlagt og gennemført et 3 dages offentligt arrangement under titlen Sol over Egedal med seminarer, workshops, rundvisninger med mere. Centeret har deltaget i det regionale samarbejdsprojekt Energi på Tværs. Der er udført planlægning og organisering af samarbejde om energirenovering hos private boligejere. I tilknytning til dette er der udarbejdet 4 kommunesider, der indgår i Magasinet Boligforbedring som er omdelt til husstande i Egedal. Centeret har deltaget i planlægning samt repræsenteret kommunen på to offentlige møder med god deltagelse af Egedal borgere om skrotning af oliefyr i regi af Bolius på vegne af Energistyrelsen. Der er indgivet høringsvar og efterfølgende indledt en kritisk dialog med KL om den påtænkte ændring af Planloven, som ophæver kommunernes mulighed for at pålægge lavenergi i nybyggeri via lokalplaner. Fredninger Fredningssagen for Værebro Ådal, som har været under udarbejdelse siden 2007, er i 2013 rejst, med kommunen som medejer. I 2014 har der været høring omkring erstatningerne. Fredningssagen vedrørende Katrinebjerg Enge og Nybølle Å blev afsluttet i 2014 og erstatningerne er udbetalt. Almene boliger Styringsdialogen med de almene boligselskaber er med individuelle møder med de enkelte boligselskaber og et årligt fælles møde er fortsat i Generelt opleves der tilfredshed fra boligselskaberne og et godt internt overblik og tværgående samarbejde. Der har i årets løb desuden været dialog omkring tre nye almene bebyggelser. To som har vundet udbuddet af de to rådhuse i Smørum og Ølstykke, og et som skal etablere plejeboligerne ved Sundhedscenteret og som også har købt restgrunden til familieboliger. De mange nye almene boliger vil bidrage til kommuneplanens mål om at arbejde for en mere varieret boligmasse. GIS og digitalisering I 2014 er alle adressefejllister gennemgået og der er oprettet supplerende adresser for alle kommunens erhvervslejemål i henhold til adresseprogrammet, som er en del af statens grunddata projekt. Der er digitaliseret ca skadesløsbreve i tinglysningen. Centeret har haft fokus på, at overgå til digital post og har kun sendt meget få breve i På GIS området er der udviklet et GIS system til automatisk beregning af, hvilke elever der er transportberettiget. Alle kommunens stiruter er i 2014 lagt ind i Friluftsguiden.dk og ud i naturen som er en fælles offentlig løsning til borgerne på tværs af kommunegrænser. Erhverv Der blev i 2013 etableret en indgang til kommunen via erhvervskoordinatoren, og afholdt møder med alle de centre som har kontakt til erhvervslivet, med henblik på nedsættelse af en kommunal task force. Dette arbejde er styrket i 2014 med yderligere to medarbejdere. Der har derudover været afholdt møder med en række virksomheder, herunder kommunens gazeller, nye virksomheder, og repræsentanter for erhvervsområderne. Derudover har kommunen supporteret de lokale håndværksvirksomheder i forbindelse med Bedre Bolig ordningen. Nøgletal Centeret har i 2014 arbejdet med 7 lokalplaner, hvoraf 3 lokalplaner er afsluttet i 2014: Der er arbejdet med et større kommuneplantillæg om klimatilpasning. Nøgletal 2014 Aktivitet Planlagt /forventet Antal strategier / 3 3 Kommuneplan Antal lokalplaner Antal Kommuneplantillæg 1 1 Antal VVMvurderinger (vur- dering af virkning på miljøet) Antal miljøvurderinger 1 0 Udført/ arbejdet med Spejderne i Egedal FDF erne i Stenløse er medio 2014 flyttet fra Dam Holme til et helt nyt Multihus i Stenløse Syd, på Barnekær. Indvielsen var en festdag med mange spejdere og deres forældre samt besøg fra Lokale- og Anlægsfonden. FDF s kanoprojekt blev også en realitet og udstyret er nu placeret i forbindelse med Multihuset, og dermed 84

85 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv tæt på Værebro Å. Multihytten er finansieret med blandt andet fondstilskud fra Lokale- og anlægsfonden med 1 mio. kr. og RealDaniafonden med 1,2 mio. kr., og andre brugergrupper har også mulighed for at anvende Multihytten. Idrætsanlæg og kultursteder På idrætsanlæggene har der i 2014 været arbejdet med en styrkelse af helhedstænkningen og der arbejdes med en omstrukturering af organisationen. I 2014 er der etableret kunstgræsbane i Idrætscenteret Ganløse og der har været indvielse i september Kunstgræsbanen har været et ønske for Ganløse Fodbold i flere år. Anlægssummen var på godt 5 mio. kr. og den samlede udgift blev kr. mindre end anlægsbevillingen. Der har igen i 2014 være aftalt samarbejde med DGI, Julemærkehjemmet og Region Hovedstadens sygehus i Hillerød om gennemførelse af projekt Jump4Fun, hvor såvel Ølstykke Gymnastikforening som Ledøje-Smørum gymnastikforening har etableret hold for børn med overvægtsudfordringer. Endelig er der i 2014 etableret et brugerråd på foreningshuset Græstedgård. I forbindelse med kulturaktiviteter er der traditionen tro også i 2014 gennemført arrangement med Svensker-slaget i Smørum med ca deltagere. Hertil er der gennemført Golden Days med temaet 1. Verdenskrig, hvor der i 2 3 uger blev lavet utallige arrangementer. Nyhedsbrevet Kultur4U udgives en gang om måneden og er med til at skabe overblik over tilbud og aktiviteter i kommunen. Igangsætning af en justering af Kultur- og fritidspolitikken er sket i tæt samarbejde med Planafdelingen og på borgermøderne om Planog agenda-21-strategien. Hertil har der ultimo november været afholdt en workshop i den nye Byrådssal, hvor ca. 70 borgere deltog. Forberedelsen af Stenløse Kulturhus har gennem hele 2014 været højt prioriteret. Dette er sket via afvikling af workshop i Stenløse Rådhussal, hvor foreningslivet og borgere var inviteret til deltagelse. Biblioteket, Ung Egedal og Musikskolen er fælles om at medskabe initiativer sammen med en brugergruppe, der imidlertid først etableres i det nye år. Musikskolen I 2014 har Musikskolen gennemført en række aktiviteter. Især foråret er en travl tid for Musikskolen med diverse arrangementer og uropførelser. Festival i samarbejde med Ung Egedal i Egedal Centeret 14/ var en stor succes. I forbindelse med indvielse af det nye rådhus og Hendes Majestæt Dronning Magrethe II s besøg leverede Musikskolen en stor indsats. Der har såvel i foråret som efteråret været intensive drøftelser med skoleområdet i forbindelse med den nye folkeskolereform. Musikskolen har som projekt igangsat et samarbejde med Ganløse og Slagslunde skole og har prioriteret selv at finansiere projektet. Vi forventer der til kommende budgetår afsættes passende midler til forsatte samarbejdsprojekter med folkeskolen. Kunstrådet har bevilliget kr. til talent-/ blæserprojekt for sæson 2014/15. Musikskolen har ydet lignende tilskud til projekt. Lokalebookning Der arbejdes på et nyt og tidssvarende lokalebookingssystem til afløsning af nuværende bookingsystem, som ikke længere vedligeholdes. Det er af afgørende betydning at det ny bookingsystem er webbaseret, så foreningsliv, borgere og brugere får et brugervenligt system, og kan reservere lokale online. 85

86 Årsrapport 2014 Beretning Center for Plan, Kultur og Erhverv Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Plan, Kultur og Erhvervs økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget Sekretariat og ledelse Planlægning, byggeri og erhverv Kultur- og fritid Idrætsanlæg mv Erhverv Musikskolen Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser I det følgende beskrives de dele af budgettet, hvor der er de største afvigelser mellem det oprindelige budget og regnskabet. Der har på centeret været et merforbrug på knap 1,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er givet tillægsbevillinger på godt 5,3 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. er overført fra 2013 til Administration, byggesager, planer og erhverv m.v. Der er i 2014 givet tillægsbevillinger på i alt 3,0 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er overførsler fra 2013 til Det samlede mindreforbrug på udgiftsområdet er på knap 1,2 mio. kr., idet der også på dette område er en ekstraordinær merindtægt på 1,2 mio. kr. på byggesagsbehandling. I forbindelse med sene ansættelser af dels midlertidige byggesags- og planmedarbejdere samt fastansættelser 2013/14 i forhold til bevillingernes ikrafttræden, blev der overført lønmidler på 0,5 mio. kr. til Denne andel af lønmidler skal søges overført til 2015, idet de midlertidige ansættelser først ophører i løbet af foråret Der er desuden i efteråret 2013 bevilget 0,9 mio. kr. til ansættelse af yderligere 2 medarbejdere med det formål at få afsluttet en række ophobede byggesager samt til afslutning af lokalplaner i planafdelingen. Disse er ansat i Der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på Geokodning og Digitalisering af lokalplaner som søges overført til udførsel i mangler ca. 0,3 mio. kr., som søges overført til Regnskabet for 2014 udviser et mindreforbrug i forhold til der korrigerede budget på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget dækker primært over manglende udbetalinger af tilskud på grund af færre ansøgninger fra foreningslivet til folkeoplysningsområdets puljer. Der resterer 0,1 mio. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets pulje, som søges overført til 2015, øremærket til Stenløse Kulturhus til etablering af lydanlæg, ligesom 0,3 mio. kr. til imødegåelse af manglende afregninger af mellemkommunale tilskud samt afregning af aftenskolernes tilskud for 2013/14 begrundet tidsmæssige forskydninger. Der er et mindreforbrug på folkeoplysningsområdets på 0,6 mio. kr., idet der mangler afregninger af tilskud til lokaler for Beløbet søges overført til 2015, idet ansøgninger indkommer i løbet af foråret Idrætsanlæg m.v. Der er i 2014 givet tillægsbevillinger på 0,7 mio. kr. (overførsel af mindreforbrug fra 2013) til udgiftsområdet. På Idrætsområdet under ét, er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette beløb søges overført til 2015, til blandt andet foreningslivets ønsker til forskellige aktiviteter (kaldet de lavt hængende frugter). Det drejer sig om mindre inventarønsker med mere. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. Endelig skal det bemærkes, at der ikke er bogført udgifter på Ledøje Præstegård, da den ikke er i brug. Der er på denne konto afsat 0,3 mio. kr. Kultur- og øvrige kulturelle formål Der er i 2014 givet tillægsbevilling på i alt 1,2 mio. kr., hvoraf der er overført 0,3 mio. kr. fra 2013 til Der er omplaceret en andel af lønbudget til Museum- og arkivområdet, idet der 86

87 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø Center for Teknik og Miljø 87

88 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø 88

89 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø Center for Teknik og Miljø Præsentation af centeret Center for Teknik og Miljø udgøres af en centralt placeret administration på rådhuset og en decentral enhed placeret på materielgården. Arbejdet på rådhuset er primært planarbejde og myndighedsopgaver samt anlægsopgaver, mens arbejdet på Materielgården primært er vedligeholdelsesopgaver. Centerets samlede økonomiske ramme er fordelt på nedenstående fire rammer. CTM-sekretariat og ledere Under denne ramme findes lønomkostningerne til ledere og administrativt personel herunder sagsbehandlere samt omkostninger til telefoner, IT, kontorartikler, abonnementer, kørsel, kompetenceudvikling med mere. Materielgården Under denne ramme findes omkostninger til løn, decentral administration, personaleomkostninger, materiel samt vareindkøb til renovering og vedligehold af kommunens grønne arealer og kommunale veje samt kommunens vintertjeneste. Beretning CTM-sekretariat og ledere Personalemæssigt har der i 2014 været fokus på den kulturelle forståelse af centerets fælles virke under en ny normal, som indebærer et stadigt krav om effektivisering. Parat til fremtiden er igangsat, centeret vil work smarter tværfagligt, og arbejder på at indføre tidsregistrering på projekter. Centerets adfærd og kulturelle forforståelse har fået et forandringsmæssigt skub i forbindelse med flytning til nyt rådhus. Materielgården Kommunalbestyrelsen besluttede i 2012, at dele af Materielgårdens opgaver skal drives ved et privat/offentligt samarbejde under overskriften Ny drift et smukkere Egedal. HedeDanmark blev valgt som privat samarbejdspartner, arbejdet er startet 1. april Samarbejdet forløber godt, og er givtigt for begge parter. Samarbejdet sikrer en effektivisering på 1,6 mio. kr., hvoraf det politisk er besluttet, at investere halvdelen i nye investeringstiltag. På vejområdet har der været fokus på genmarkering af striber på vejene, udbedring af slaghuller samt renovering af fortovsbelægninger. Med lanceringen af TIP EGEDAL app en har borgerne fået mulighed for at pege på mangler og forbedringspunkter. I 2014 er der anlagt en ny oplagsplads på Materielgården samt parkeringsplads til de ansatte. Dette skyldes, at den tidligere oplagsplads er overtaget af Egedal Fjernvarme. Natur, miljø og vej Under denne ramme findes løn- og driftsomkostninger til vandløbspleje, driftsomkostninger til miljøbeskyttelse og jordforurening, til planlægning på grundvands- og spildevandsområdet, til naturpleje og skadedyrsbekæmpelse samt omkostninger til vejanlæg, broer og busdrift. Affald Affaldsområdet er til forskel for de andre rammer brugerfinansieret og skal holdes adskilt fra centrets øvrige tre rammer. Under rammen findes lønomkostninger, al administrativt indkøb i form af kontorartikler, IT, konsulentbistand med mere samt de store gebyrposter på dagrenovation, storskrald, farligt affald og genbrugsstationer. Natur, miljø og vej Vandløb Kommunens vandløbspleje i 2014 har som altid været genstand for meget debat, især når det gælder grødeskæringen i Værebro Å. Kommunen udfører vandløbspleje i henhold til regulativforpligtigelser. I 2015 igangsættes arbejdet med revidering af kommunens vandløbsregulativer. Grundvand Kommunen har i 2013 udpeget BNBO områder (BoringsNæreBeskyttelsesOmråder). Arbejdet med BNBO er fortsat i 2014 i form af samarbejde med HOFOR om realisering af grundvandsbeskyttelse ved arealrestriktioner og fastlæggelse af erstatninger. Arbejdet udmøntes i påbud primo 2015 som forventes påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. 89

90 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø Vejbelysning I løbet af 2014 har kommunen overtaget de fleste af DONG Energys udendørslamper. Resten overtages i starten af Efterfølgende har drifts- og vedligeholdelsesopgaven af udendørslamperne været i udbud. Opgaven udføres nu af SEAS/NVE. Der er også forhandlet en ny strømaftale på plads til udendørslamper. I 2014 har kommunen også haft moderniseringen af ca armaturer og master i udbud. SEAS/NVE vandt ligeledes dette udbud og har påbegyndt moderniseringen, der fortsætter i Varmeforsyning Egedal Fjernvarme A/S driver varmeforsyning fra tre eksisterende lokalkraftvarmeanlæg og to anlæg i Maglevad og Stenløse Syd. Spildevand Alle de kommunale påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land er udsendt, og kun i nogle få specielle tilfælde har påbuddene ført til politianmeldelser. Påbud om tilslutning til offentlig kloak er udsendt, uden at det har givet anledning til problemer af betydning. Kun på en lokalitet er der stor modstand mod kloakeringspåbuddet med begrundelse om, at påbuddet har økonomisk uoverkommelige konsekvenser for den berørte lodsejer. Naturpleje Kommunen gennemfører naturpleje i henhold til sine forpligtigelser og med en prioriteret indsats i natur 2000 området i kommunens nordlige del. Som noget særligt kan fremhæves kommunens bekæmpelse af bjørneklo i 2014, som har resulteret i 101 påmindelsesbreve (184 breve i 2013), 24 påbud og 2 politianmeldelser. Klimatilpasning På baggrund af kort som viser oversvømmelsestruede arealer og potentielle skadetab har kommunen i tillæg til kommuneplan sammen med forsyningsselskabet prioriteret indsatser mod skybrud. Den offentlige høringsperiode udløb den 18. december Andre klimaprojekter, der er relevante at nævne, er Skybrudsprojekt Egedal By, undersøgelse af mulighederne for omlægning af Stenløse Å, LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger og stormflodsbeskyttelse ved Roskilde Fjord. I 2014 er projektplan Bæredygtig fjernvarme i Stenløse Nord vedtaget. Planen beskriver den fremtidige levering af fjernvarme, idet HMN gasforsyner Stenløse Nord. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en overordnet strategisk energiplan i regi af Gate 21 i fællesskab med Region Hovedstaden videreføres i Anlægsprojekter Vedligeholdelse af broerne i kommunen er fortsat i Anlæggelsen af supercykelstien mellem Frederikssund og Ølstykke er færdiggjort. Anlæggelsen af supercykelstien mellem Ølstykke og Ballerup er igangsat og forventes afsluttet medio Affaldshåndtering Indførelse af biosortering i Smørum er nu gennemført. Hermed sorterer alle husstande i kommunen i bio- og restaffald. Derudover er en del af de op til 20 år gamle affaldsbeholdere til restog bioaffald i Stenløse og Ølstykke udskiftet med nye beholdere. Dette arbejde fortsætter i

91 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Teknik og Miljøs økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget CTM-Sekretariat og ledere Materielgården Natur, miljø og vej Affaldshåndtering Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Center for Teknik og Miljø havde i 2014 samlet set et nettobudget på 95,7 mio. kr. og et korrigeret budget på 91,8 mio. kr. Regnskabet viser et nettoforbrug på 80,3 mio. kr., hvilket giver et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget er mindreforbruget på 11,5 mio. kr. Centeret har fire rammer: CTM Sekretariat og ledere, Materielgården, Natur, miljø og vej samt Affaldshåndteringen. CTM har i 2014 omorganiseret lønbudgettet svarende til den faktiske personaleorganisering i centeret, hvilket betyder at lønbudget og forbrug fremstår mere meningsfuld. Mindreforbruget på 4,5 mio. kr. skyldes især en betydelig merindtægt på 4,9 mio. kr., men også et merforbrug på 1,0 mio. kr. til øvrig drift, grøn pleje, 1,1 mio. kr. på øvrig drift, sort pleje (herunder vejbelægning), samt et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til vintertjeneste, og et spredt mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Bevægelserne skyldes prioriterede indsatser på Materielgården, med et merforbrug til vejbelægninger på ca. 2,0 mio. kr., og et merforbrug til maskinparken og intern logistik på 1,0 mio. kr. Det pointeres at budgettet på 0,3 mio. kr. til signalanlæg fremadrettet ikke vil række, idet det ikke længere er muligt at skaffe reservedele. Det bliver sandsynligvis nødvendigt at udskifte signalanlæggene. Affaldsområdet er til forskel for de andre rammer brugerfinansieret og skal holdes adskilt fra centerets øvrige rammer. Når affaldshåndteringen ikke medtages i centerets resultat er mindreforbruget på 12 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. CTM Sekretariat og ledere Regnskabet viser et forbrug på 12,5 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til budgettet på 12,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 13,1 mio. kr. Budgettet er blevet korrigeret med et overført mindreforbrug på 0,8 mio. kr. fra 2013, forårsaget primært af et ikke realiseret/udsat indsatsprojekt i Værebro Ådal samt forsinket ansættelse af ny afdelingsleder. Ved udgangen af 2014 er der fortsat uklarhed over den kommunale indsats i Værebro Ådal. Materielgården Regnskabet viser et forbrug på 23,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til budgettet på 25,7 mio. kr., og et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 27,8 mio. kr. Budgettet blev korrigeret med et overført mindreforbrug på 1,8 mio. kr. fra Natur, Vej og Miljø Regnskabet viser et forbrug på 45,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. i forhold til budgettet på 53,5 mio. kr., og et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 52,5 mio. kr. Det oprindelige budget blev korrigeret med -1,0 mio. kr., som dækker over øgede indtægter på ca. 2 mio. kr., og overførte midler fra 2013 til blandt andet brorenovering på omkring 3 mio. kr. Mindreforbruget på 7,0 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på 2,9 mio. kr. til belysning, et mindreforbrug til brorenovering på 1,2 mio. kr., et budgetsat mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til 91

92 Årsrapport 2014 Beretning Center for Teknik og Miljø BNBO anvendt i 2013, en ikke budgetsat merindtægt på 1,2 mio. kr. fra statslig medfinansiering ved olieforurening på Tværstræde, mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på naturområdet som følge af sygdom i administrationen, et mindreforbrug på 0,15 mio. kr. pga. udsatte indvindingstilladelser (Vandforsyningsplan) samt et spredt mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Fra budget 2015 og fremefter er vejbelysningsbudgettet reduceret med 1,2 mio. kr., idet kommunen overtager de sidste master, og foretager de sidste udskiftninger i 2015, er der stadig en vis usikkerhed om det endelige driftsbudget for Kommunens indsats i forbindelse med grundvandsbeskyttelse har supplerende statsfinansieret frem til 2017, herefter reduceres den statsfinansierede del til ca. 1/4 frem til Affaldshåndtering Forbruget dækker over et brugerfinansieret udgiftsbudget på 55,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 51,0 mio. kr. Regnskabet viser en nettoindtægt på -1,1 mio. kr., hvilket udgør et mindreforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 4,1 mio. kr., og et merforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på -1,6 mio. kr. I 2014 er budgettet for affaldshåndtering nedjusteret med 5,8 mio. kr. fordelt på 7,5 mio. kr., som skyldes akkumuleret overdækning, der er udbetalt fra Vestforbrænding og reduktion i det forventede forbrug på øvrig drift, samt 1,7 mio. kr. som skyldes reducerede indtægter/takster. Der er ultimo 2014 et mellemværende mellem kommunen og det brugerfinansierede affaldsområde på -34,6 mio. kr. Der er i 2014 gennemført en række justeringer af affaldsbudgettet for at nedbringe mellemværendet, dertil kommer vedtagelse af en ny affaldsplan som nedbringer mellemværendet med 24 mio. kr. Det er planen at det resterende mellemværende udlignes via takstnedsættelser over de kommende 4 år. Ovenstående regnskab har betydet at mellemværendet i 2014 er reduceret med 2,1 mio. kr. Målopfølgning Beskrivelsen af målopfyldelse kan ses i bilag til årsrapport. 92

93 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 93

94 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service 94

95 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service Præsentation af centeret Center for Ejendomme og Intern Service varetager blandt andet ejendomsvedligeholdelse, rådgivning og energistyring samt projektering ved kommunalt nybyggeri og ombygninger. Centeret koordinerer en række opgaver vedrørende udlejning af kommunale ejendomme, køb og salg af fast ejendom samt forebyggende og afhjælpende indsats på brand-, rednings- og miljøområdet. Rådhusbetjentfunktionen og tilsyn med den udliciterede rengøring hører desuden til opgaverne i dette center. Klimakommune Som klimakommune i perioden har Egedal Kommune levet op til målene om at spare på Co2 udledningen. I perioden til og med 2014 har kommunen udledt 15 % mindre Co2 målt i forhold til niveauet i I løbet af året har kommunen arbejdet på fortsat at være klimakommune, og kommunen er i 2014 blevet godkendt som klimakommune for perioden, der løber fra Centeret refererer til Økonomiudvalget og Planudvalget. Beretning Ejendomsstrategi Der er i 2014 arbejdet med at implementere ejendomsstrategien indenfor de fire fokusområder: Bedre grunddata, effektiv arealanvendelse, bygningsvedligeholdelse samt bæredygtighed og energieffektiv drift. Der er i 2014 arbejdet med at kortlægge og standardisere samarbejdsprocesserne mellem Center for Ejendomme og Intern Service og centrene, når der er ledig lokale- eller bygningskapacitet. Øvrige initiativer, der skal være med til at implementere ejendomsstrategien, beskrives under afsnittene om ejendomsvedligeholdelse, klimakommune og energi. Ejendomsvedligeholdelse Der er i 2014 arbejdet på at forbedre kvalitetsniveauet af kommunens ejendomme og samtænke investeringer på tværs af de fire indsatsområder i ejendomsstrategien. Der er i 2014 arbejdet på at udføre forebyggende vedligeholdelse på kommunens ejendomme og mindske det akutte vedligehold. Det har dog vist sig, at tilstanden af klimaskærm og installationer flere steder er nedslidt, hvilket kan medføre behov for akut vedligeholdelse. Der er udarbejdet en langsigtet plan for bygningsvedligeholdelsen, der sikrer den bedst mulige prioritering af vedligeholdelsesindsatsen. Kvalitetsfondsmidlerne (anlæg) er anvendt i løbet af 2014 og anlægsprojekterne afsluttet. Der er i forbindelse med ibrugtagning og indkøring af det nye rådhus og sundhedscenteret registreret 600 sager i Center for Ejendomme og Intern Service servicedesk. Sagerne omhandler udbedring af bygningsmæssige og tekniske installationer. Energi Kommunens energicontroller har i 2014 arbejdet på at opbygge en database i KOM-LIS, hvori information om energiforbrug kan analyseres, sammenlignes og vurderes for derved at skabe grundlaget for effektiv energicontrolling. Der er i løbet af 2014 arbejdet på en tættere kobling mellem energirenoveringer og de større vedligeholdelsesprojekter, eksempelvis når der udskiftes tage. Dette har været med til at sikre de fagligt bedste og mest energibesparende løsninger set i det lange perspektiv. Stenløse klubhus er blevet energirenoveret, og er blevet energineutral efter, at der er etableret jordanlæg. Der er indgået nye og billigere forsyningsaftaler, der træder i kraft den 1. januar 2015 på områderne for naturgas og vejbelysning. Der er i løbet af året arbejdet med optimering af varmeanlæg, idet varmeanlæggene er blevet efterset i løbet af året. Der er taget nye energirigtige bygninger i brug, idet rådhus- og sundhedspersonalet flyttede ind i det nye rådhus og sundhedscenter. Der er udarbejdet en status på energirenovering, solceller og fjernvarme. Der er godkendt opsætning af m2 solceller ud af puljen på m2 i Byrådet. 95

96 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Desuden er der i løbet af 2014 arbejdet med at afdække muligheden for fjernaflæsning, hvilket stadig afventer en endelig beslutning. Beredskabet Brandvæsenet har i 2014 arbejdet med implementering af ny risikobaseret dimensionering af brandvæsenet, som blev godkendt med udgangen af 2013, og tilpasning af det daglige operative beredskab med implementering af redningslift. Der er indgået en samarbejdsaftale med Frederikssund-Halsnæs brand- og redningsberedskab omkring betjening af redningslift. Derudover er der foretaget tilpasninger af det daglige beredskab i forhold til de politisk besluttede ændringer i den nye beredskabsplan. Brandvæsenet har i 2014 brugt mange ressourcer på det nye rådhus og sundhedscenter blandt andet i forbindelse med indvielsen af det nye rådhus og sundhedscenter, hvor Hendes Majestæt Dronning Magrethe II var på besøg. Der blev opsat telte, og løst andre opgaver af brandvagt og samaritter. Udover de daglige opgaver har brandvæsenet forberedt reformen af beredskabet, hvor der på landsplan skal etableres maksimalt 20 beredskaber. Egedal brandvæsen arbejdede i forvejen på en sammenlægning af Furesø og Egedal brandvæsen. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 og de 20 beredskaber på nationalt plan blev der arbejdet for en mulig samarbejdsaftale mellem Gribskov Hillerød, Frederikssund, Halsnæs, Furesø og Egedal kommuner. Opgaven med risikostyring er i den forbindelse overført til anden afdeling i Center for Ejendomme og Intern Service og større investeringer er sat i bero. Det nyopstartede ungdomsbrandvæsen blev videreført med stor tilslutning til projektet. Ungdomsbrandvæsenet deltager i det nye program for brandkadetter i Danmark. Køb og salg Planlægningsarbejdet vedrørende Egedal Bydel er startet i De to gamle rådhuse i Ølstykke og Smørum blev solgt i 2014 og overgår til ny ejer i I Stenløse Syd er det bebyggede område udvidet, idet en stor del af de udbudte parceller er solgt. Forsikring Der er i løbet af 2014 forberedt implementeringen af et nyt risiko- og krisehåndteringssystem. En større proces med registrering af løsøre blev startet i 2014 og går forud for revurdering af kommunens samlede forsikringsbehov. Der er i 2014 arbejdet på, at forlænge den eksisterende forsikringsaftale. På forebyggelsessiden blev der gennemført brandeftersyn og arbejdet med rådgivning af bygningsmyndigheden, samt deltagelse i kampagner for brandsikkerhed. Antallet af operative opgaver i forbindelse med brand, redning og miljø har fortsat været stigende. TSM-området I forlængelse af beslutningen om at samle de tekniske servicemedarbejdere i Center for Ejendomme og Intern Service, er der igangsat et kompetenceudviklingsprojekt. Der er i 2014 gennemført et AMU-kursus i energitjek for alle tekniske servicemedarbejdere (TSM er), med opfølgning gennemgang/undervisning i alle skolers installationer, så driften kan optimeres. Når projektet er afsluttet forventes en driftsbesparelse. Der er fire tekniske servicemedarbejdere som er blevet tilbudt at tage uddannelsen som ejendomsserviceteknikker. Der er gennemført obligatoriske AMU-forløb indenfor bygningsdrift for de tekniske servicemedarbejdere. 96

97 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Ejendomme og Intern Services økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget CEI - Fælles administration Intern service Redningsberedskab og risikostyring Forsikringsområdet CEI - Fælles administration Intern service Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Centerets driftsregnskab for 2014 viser et forbrug på 110,9 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 96,6 mio. kr. er der et merforbrug på 14,2 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 100,2 mio. kr. er der et merforbrug på 10,7 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på 3,6 mio. kr. Intern Service Der var et oprindeligt nettobudget på 55,1 mio. kr. og et korrigeret budget på 58,3 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et forbrug på 67,4, hvilket giver et netto merforbrug på 12,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og et netto merforbrug på 9,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En del af budgetoverskridelsen skyldes modernisering af dagsinstitutionskøkkener, så der kunne etableres en madordning. I forbindelse med modernisering af køkkenerne på dagsinstitutionerne, er omkostningerne på 4,5 mio. kr. afholdt af budgettet for intern service. Centeret for Skole og Dagtilbud dækker en del af omkostningerne med 1,5 mio. kr. af deres mindreforbrug i 2014, som Center for Skole og Dagtilbud ikke søger overført til I Egedal Kommune er der omkring m² bygningsareal, der skal vedligeholdes. For at fastholde bygningernes værdi skal der afsættes omkring 160 kr. pr. m² til vedligeholdelse. Der har været et efterslæb på vedligeholdelse af kommunens bygninger, hvilket der også i 2014 er arbejdet på, at få rettet op på. En del af merforbruget i intern service skyldes, at der på skolerne er udført en del nødvendige større reparationer og vedligeholdelsesarbejder. Der er lavet reparationer og vedligeholdelse for 1,7 mio. kr. på skolerne, blandt andet er der lavet stern og udført inddækning på Hampelandskolen, på Stengårdskolen er der repareret tag på cykelskuret, og Maglehøjskolen er renoveret tag. Desuden er der på Lærkeskolen lavet et nyt handicaptoilet for kr. I 2014 har der været et pres på, at opdatere nogle af kommunens bygninger til boligstandard på grund af, at de skulle klargøres til beboelse af flygtninge. Der har i forbindelse med etablering af flygtningeboliger været udgifter for kr. til større vedligeholdelsesarbejder. I forbindelse med kommende anlægsprojekter, har der været en række konsulentopgaver. Der har været udgifter på kr. til forundersøgelser, blandt andet i forhold til Ølstykke Svømmehal, Tofteparken og en række andre kommunale bygninger. Redningsberedskab og risikostyring I forhold til det oprindelige nettobudget på 7,3 mio. kr. er der et merforbrug på 1 mio. kr., hvilket skyldes udskiftning og reparation af tyverisikring, adgangskontrol og brandalarmeringsanlæg. Der har været budgetlagt med 195 operative opgaver (udrykninger) for beredskabet, og der har i 2014 været 229 operative opgaver, hvilket indebærer en merudgift. Forsikringsområdet På forsikringsområdet var der et oprindeligt budget på 9,4 mio. kr. Der blev i løbet af året givet en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. Regnskabsresultatet viser, at der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. I forhold til forsikringsskader har der været indtægtsført en forsikringsskade på 1,5 mio. kr. Erstatningskravet er efterfølgende blevet afvist, og der er i 2014 sket en tilbageførsel af indtægten på 1,5 mio. kr. 97

98 Årsrapport 2014 Beretning Center for Ejendomme og Intern Service 98

99 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service Center for Administrativ Service 99

100 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service 100

101 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service Center for Administrativ Service Præsentation af centeret Center for Administrativ Service (CAS) er etableret med det formål at skabe sammenhængende administrative serviceydelser for kommunens øvrige centre, herunder for ledelse, direktion og det politiske niveau. Centeret er organiseret i 5 afdelinger, der varetager følgende overordnede opgaveområder: Økonomistyring og Finans understøtter fagcentrene i løsningen af økonomiopgaven, herunder budget- og målopfølgning samt opgaver vedrørende den overordnede økonomi- og effektiviseringsindsats. Personale og Forhandling varetager opgaver vedrørende løn- og personaleadministration, MED-organisation og arbejdsmiljø samt juridiske og forhandlingsmæssige opgaver indenfor personaleområdet HR og Kommunikation har blandt andet ansvar for pressehåndtering, intern kommunikation og udviklingsopgaver vedrørende strategisk kompetence- og ledelsesudvikling og rekruttering. Sekretariatet varetager sekretariatsopgaverne for borgmesteren og Byrådet, valghandlinger og vielser samt understøtter fagcentrene med juridisk, indkøbs- og udbudsretlig rådgivning. Digitaliserings- og Effektiviseringsafdelingen, der er etableret 1. november 2014, skal understøtte kommunens tværgående digitaliserings- og effektiviseringsindsats. Det drejer sig primært om leverandør- og kontraktstyringsopgaver i forhold til IT-Forsyningen og øvrige leverandører, varetagelse af kommunens samlede digitaliseringsstrategi og implementering af større digitaliserings- og forandringsprojekter. Parat til Fremtiden Økonomiudvalget har i 2014 igangsat effektiviseringsprogrammet Parat til Fremtiden. Med udgangspunkt i en gunstig økonomisk situation er programmets formål at sikre en planlagt og koordineret indsats i forhold til at imødegå fremtidige udfordringer med kommunens driftsbalance, demografiudfordringer samt at sikre råderum til nødvendige politiske prioriteringer. Programmet har i 2014 realiseret effektiviseringer for 14,6 mio. kr., som er indarbejdet i budget Målet er at tilvejebringe varige effektiviseringer for i alt 125 mio. kr. med virkning fra Digitalisering af løn- og personaleområdet På løn- og personaleområdet er der i 2014 implementeret yderligere moduler til det nye lønsystem SD-løn fra Silkeborg Data. For det administrative område drejer det sig blandt andet om et nyt modul Medarbejdernet, hvor medarbejderne digitalt registrerer deres ferie, mer- /overarbejde, samt indberetter tjenestekørsel digitalt eller via en kørselsapplikation på telefonen. Ledelsesgodkendelse sker digitalt. På ældreområdet og det specialiserede socialområde er implementeret et digitalt vikarsystem Ovivo samt systemet Min tid, hvor tjenestetider kan ønskes og planlægges digitalt. Der har i 2014 været arbejdet på at optimere de løn- og personaleadministrative opgaver i forhold til de decentrale brugere, samt ajourføre interne arbejdsgange, ledervejledninger og ledelsestilsyn i forhold til det ny lønsystem. Beretning CAS serviceprofil Som del af det fortsatte arbejde med organisationens styrkede kultur prioriterede chefgruppen i 2014, at styrke samarbejdet mellem fagcentrene og de centrale administrative enheder. Med revitaliseringen af CAS serviceprofil er der øget fokus på konstruktive og effektive samarbejdsflader, der især skal styrke mellemledernes faglige relationer. Der er introduceret fælles prioriterings- og planlægningsmøder 3 gange årligt mellem alle centerledelser og CAS-ledelsen. Der er i 2014 gennemført kick-off-møder med samtlige centre bliver første egentlige driftsår for den nye samarbejdsmodel. Øget fokus på økonomistyring I 2013 er der udviklet et nyt Mål- og budgetopfølgningssystem, der er sat i drift i hele kommunen i Systemunderstøttelsen betyder, at der er indført månedlige budgetopfølgninger, som drøftes i chefgruppen. I 2014 er der arbejdet på fortsat at implementere de nye arbejdsgange mellem fagcentre og CAS, og en række tekniske forbedringspunkter er blevet udbedret. 101

102 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service For at understøtte økonomistyringsprocessen og sikre bedre sammenhæng mellem centrenes aktiviteter og økonomidata er der i 2014 arbejdet videre med kommunens fælles koncept for ledelsesinformation. Direktion og chefgruppe har godkendt strategi for ledelsesinformation og KOMLIS-kuber på Økonomi-, Indkøbs- og HRområdet er taget i brug. Der er implementeret nyt og forbedret styringssetup i Center for Social Service, herunder etablering af grunddata og styringsmodel på alle ledelsesniveauer, etablering af ny kontoplan og nye opfølgningsværktøjer til at sikre kobling mellem aktivitetsdata og økonomidata på området. Intern kommunikationsstrategi og indflytning i nyt rådhus Der er i 2014 udarbejdet en fælles intern kommunikationsstrategi, som danner grundlag for blandt andet implementering af nyt intranet, fastlæggelse af en række tværgående kompetencetilbud og det videre arbejde med ledelsesudvikling i kommunen. HR og Kommunikation har haft en central rolle i forhold til forberedelse og indflytning i det ny rådhus og sundhedscenter, herunder at sikre en god forberedelse for overflytning af medarbejdere samt den rette kommunikation i forbindelse med selve flytningen og indvielsen. Udbud Administrationen har i samarbejde med konsulentvirksomheden PwC foretaget en omfattende analyse af indkøbsområdet. Analysen peger på en række potentialer, der indgår i Parat til Fremtiden, og som over de kommende tre år skal realisere effektiviseringer på indkøbsområdet for i alt 10 mio. kr. Økonomiopfølgning Tabel 1 Center for Administrativ Services økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget 1. Økonomiudvalget Centerets egen ramme Personale og Forhandling SOLT, ADM bidrag m.v Den centrale refusionsordning Fælles for alle - lønpuljer m.v Byrådet I alt Driftsregnskabet for 2014 viser et forbrug på 118,2 mio. kr. jævnfør tabel 1. I forhold til oprindeligt budget på 161,8 mio. kr. er der et mindreforbrug på 43,5 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 133,4 mio. kr. er det et mindreforbrug på 15,1 mio. kr. Heraf søges der overført 4,9 mio. kr. til 2015, 5,2 mio. kr. lægges i kassen og godt 5,0 mio. kr. vedrører SOLT. Budgetafvigelser I det følgende beskrives de dele på de seks rammer, hvor der er afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet. Forskellen mellem oprindeligt og korrigeret budget på 6,0 mio. kr. skyldes: Budgetrammen for Digitalisering og effektivisering, der lå under Direktion og sekretariater, er nedlagt, og aktiviteterne på ca. 3 mio. kr. er omplaceret til Center for Administrativ Service. Projekt Administrative systemer på 0,7 mio. kr. og lønmidler 0,3 mio. kr. blev omplaceret fra Direktion og sekretariater til Center for Administrativ Service. Der blev overført kompetence- og lønmidler på 1,5 mio. kr. fra Herudover er budgettet i løbet af 2014 blevet tilført netto ca. 0,4 mio. kr., som vedrører TRkompensation og refusion fra barsels- og seniorpuljen. Centerets egen ramme Centerets egen ramme dækker udgifter vedrørende hovedsageligt egne medarbejdere samt IT-udgifter. I forhold til det oprindelige budget på 69,1 mio. kr. er der et merforbrug på 0,3 mio. kr. og i forhold til korriget budget et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. Heraf søges 4,1 mio. kr. overført til 2015 og resten på 1,6 mio. kr. lægges i kassen. Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget er sammensat af flere elementer: På løn og øvrige udgifter er der et overskud på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget er hovedsagligt på løn på grund af blandt andet vakancer, konsulentbistand til Parat til Fremtiden samt på et større kompetenceudviklingsprojekt, der ikke blev nået i Der søges overført 1,6 mio. kr. til 2015 til midlertidige ansættelser og allerede aftalte kompetenceudviklingsaktiviteter. 102

103 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service Til ny organisering af digitaliserings- og effektiviseringsindsatsen er oprettet en ny afdeling, og der blev indenfor centeret omplaceret 1,3 mio. kr. hertil. Midlerne blev ikke brugt i 2014, og derfor søges de overført til 2015 til finansiering af løn m.m. til Monopolbrudsprogram. På IT-udgifter er der et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. jævnfør nedenfor. IT-udgifter Budgettet til IT-forsyningen på 16,9 mio. kr. skal dække driften af kommunens IT-systemer. Regnskabet er på 15,8 mio. kr. og mindreforbruget på 1,1 mio. skyldes konsolidering af enheder i forhold til oprindelig stadeopgørelse (pc er med mere). Derudover har Rådhusprojektet finansieret en del af udskiftningen af telefoni og bærbare pc er, som ellers skulle have været afholdt af budgettet. Ølstykke Kommune og Stenløse Kommune indgik i 2000 hver et Sælg og lej tilbage (SOLT) arrangement omkring kommunernes skoler, Sandbjerg Komplekset i Stenløse og Stenløse Rådhus. Der er leasingarrangementer for i alt godt 1 mia. kr. Den 1. december 2014 blev Stenløse Rådhus tilbagekøbt fra Danske Leasing, og der skal fremover ikke betales leasing afgift for dette. SOLT-projekterne er et lukket system. Indtægterne fra salget er deponeret på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne), dels til at sikre at kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Det er kun leasingudgiften og kapitalforvalterhonorar som konteres under CAS. Den samlede økonomi vedrørende SOLT-projekterne er beskrevet i et selvstændigt afsnit i årsrapporten. Der var budgetteret med 26,6 mio. kr. til leasingudgifter m.m. til SOLT-projekterne. Forbruget til leasingudgifterne var på 18,5 mio. kr. i 2014, hvilket er et mindreforbrug på 8,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Til IT-forretning var budgettet på 24,3 mio. kr., og der blev omplaceret for netto 0,5 mio. kr. til området, så det korrigerede budget udgjorde 24,9 mio. kr. Regnskabet er på 23,6 mio. kr. Mindreforbruget på 1,2 mio. kr. skyldes fuld årsvirkning af rabatter forhandlet af KOMBIT, konsolidering af systemporteføljen og en nedgang i forbruget af klik-baserede ydelser hos KMD. Mindreforbruget søges overført til 2015 til Intranet og investeringer i Parat til Fremtiden. Personale og forhandling Rammen dækker udgifter vedrørende afdelingens medarbejdere. Regnskabet på 7,7 mio. kr. svarer stort set til budgettet. Budgettet til SOLT-projekterne blev reduceret med i alt 3,0 mio. kr. i løbet af 2014 på grund af lavere renter end forventet i budgettet. Efter reduktionen udgjorde det korrigerede budget til leasingydelser 23,6 mio. kr., hvilket giver en mindreudgift på 5,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som skyldes forsat lavere renteniveau end forventet. Administrationsbidrag fra forsyningsvirksomhederne m.v. Egedal Kommune udfører administrative opgaver for forsyningsområdet, som betaler administrationsbidrag for løsning af disse opgaver. Indtægten fra administrationsbidraget konteres under CAS. Der er en mindreindtægt på dette område på knap 0,5 mio. kr. i 2014, som hovedsagligt skyldes mindre administrationsbidrag vedrørende affaldshåndteringen, da der har været færre nettoudgifter. SOLT, ADM bidrag m.v. Rammen består af SOLT-projektet og administrationsbidrag fra forsyningsvirksomhederne m.v. Der var et budget på 23,3 mio. kr., og det er blevet reduceret ved budgetopfølgningen med 3,0 mio. kr. Nettoforbruget er på 20,3 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. SOLT-projekterne 103

104 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service Den centrale refusionsordning Fra 2014 registreres statsrefusionen under CAS som følge af: Forenklet arbejdsgang for centrene Ændrede konteringsprincipper Statsrefusionsindtægten tilgår Center for Administrativ Service og fordeles ikke som hidtil på fagcentrene, Center for Borgerservice, Center for Social Service og Center for Sundhed og Omsorg. Statsrefusionen udbetales på grundlag af kommunens udgifter jævnfør Serviceloven til særlig støtte som for eksempel anbringelser og forebyggende foranstaltninger, hjælpemidler og boligindretning samt praktisk og personlig hjælp til både børn og voksne. Centrenes budgetter på i alt 12,5 mio. kr. blev ved budgetopfølgningen ultimo juni flyttet til CAS. Ved budgetopfølgningen ultimo september blev budgettet forhøjet til 15,0 mio. kr. I regnskabet udgør den samlede statsrefusion 15,6 mio. kr. Fælles for alle lønpuljer m.v. Rammen dækker ordninger som CAS administrerer for den samlede organisation, blandt andet seniorjobordningen, elever, fælles løn- og uddannelsespuljer samt tjenestemandspensioner. Der er et nettoforbrug på 31,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget for 2014 på 52,2 mio. kr. er der et mindreforbrug på 21,0 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget for 2014 på 35,0 mio. kr. er der et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Heraf skal godt 0,7 mio. kr. søges overført til Den store afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet skyldes først og fremmest, at lønpuljer (barsels-, senior-, TR-kompensations-, overenskomst- og trepartspulje) først fordeles til centrene, når lønaftaler m.m. er indgået, og dermed er der ikke forbrug på kontiene i regnskabet. Herudover er der følgende forklaringer på afvigelsen mellem det oprindelige budget og regnskabet: Siden 2011 har Egedal Kommune ansat eller givet kompensation til 43 personer i et seniorjob. Det er personer, der er berettigede til efterløn, og som opbruger deres dagpengeret mindre end 5 år før efterlønsalderen. 1. januar 2014 trådte Den midlertidige Arbejdsmarkedsydelse i kraft, hvilket gav borgere, der havde opbrugt deres dagpengeret eller retten til særlig uddannelsesydelse, ret til at modtage Arbejdsmarkedsydelse i op til 2 år. Dette betød, at Egedal Kommune i 2014 ikke havde nogen ansøgninger om seniorjob. Det forventes, at kommunen igen fra 2015 vil modtage ansøgninger. Der blev i budgettet 2014 afsat netto 8,7 mio. kr. til seniorjobordningen, og ved budgetopfølgningerne er budgettet blevet reduceret med netto 3,1 mio. kr. på grund af ny lovgivning. Det korrigerede budget udgjorde herefter 5,6 mio. kr. Forbruget i 2014 blev på 5,5 mio. kr. og udgør således et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. På psykologisk krisehjælp er der et lille merforbrug på 0,067 mio. kr. Abonnementsaftalen med Falck Healtcare omfatter 105 sager, og der har i 2014 været 140 sager. Den primære henvisningsårsag er stress/udbrændthed. Årsagerne til det større antal sager kan blandt andet være større organisationsændringer, ændringer i arbejdsvilkår og yderligere arbejdspres i forbindelse med flytninger. De 35 ekstra sager er delvis finansieret af de midler, som i forvejen var afsat i budgettet til ekstra sager. Budgettet til elever var på 1,8 mio. kr. og blev tilpasset med 0,2 mio. kr. ved budgetopfølgningen og udgjorde herefter 1,6 mio. kr. Der er på elever et nettomindreforbrug på 0,4 mio. kr. Det skyldes hovedsagligt, at der er kommet flere indtægter fra Arbejdsgivernes Elevrefusion end forventet og barsel blandt eleverne. Budgettet blev ved budgetopfølgningen reduceret. På uddannelsespuljerne viser regnskabet i alt et forbrug på 2,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og et mindreforbrug på knap 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Forskellen skyldes, at der blev overført 1,2 mio. kr. fra 2013 til 2014 samt tilført trepartsmidler for 0,6 mio. kr. 104

105 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service Mindreforbruget i forhold til korrigeret budget på godt 0,4 mio. kr. søges overført til 2015 og skyldes hovedsagligt to forhold: At der var et mindre forbrug på opkvalificering af ufaglærte (0,13 mio. kr., som søges til 2015 jævnfør Trepartsmidler). At de øremærkede midler til strategisk kompetenceudvikling ikke blev anvendt (0,25 mio. kr. søges overført til 2015). Til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) var budgetteret 0,6 mio. kr., og regnskabet viser en udgift på 1,0 mio. kr. Afvigelsen på 0,4 mio. kr. skyldes, at der er indført en arbejdsskadeafgift. Egedal Kommune har været selvforsikret vedrørende arbejdsskadeforsikringer siden Budgettet er blevet afsat på baggrund af en aktuarberegning fra I 2014 blev der oprindeligt afsat 4,4 mio. kr. Ved budgetopfølgningen efter 3. kvartal blev budgettet reduceret til 1,6 mio. kr. pga. forventet mindre forbrug. Det samlede årsforbrug på godt 0,8 mio. kr. er fordelt med 0,2 mio. kr. på udlæg for betalte skader, 0,2 mio. kr. på administrationsgebyr og aktuarberegning, 0,2 mio. kr. på administrationsbidrag til arbejdsskadestyrelsen samt 0,2 mio. kr. på erstatninger. Der er i alt et samlet mindreforbrug i 2014 på 0,8 mio. kr. Barselspuljen, som dækker refusion udover dagpengerefusion, har i 2014 haft et forbrug på 6,9 mio. kr. Dette er 1,2 mio. kr. mindre end budgettet. De ansatte har haft færre barsler end forventet, og budgettet blev ved budgetopfølgningen reduceret med i alt 0,5 mio. kr. I forhold til korrigeret budget er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Budgettet til tjenestemandspensioner var på 19,4 mio. kr. og regnskab 2014 viser et forbrug på netto 17,7 mio. kr. Budgettet blev ved budgetopfølgningen reduceret med 0,7 mio. kr. på grund af færre pensioneringer end forventet. I forhold til korrigeret budget er der et mindreforbrug på knap 1 mio. kr. Det skyldes hovedsagligt fald i udgifterne til tjenestemandspensioner til lærere under 63½ år, samt at en udgift på 0,3 mio. kr. vedrørende 2014 var blevet betalt i Byrådet, råd og nævn Byrådet, råd og nævn har haft et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært færre aktiviteter i råd og nævn end forventet samt et fald i repræsentationsudgifter. Budgettet er blevet justeret med i alt 0,8 mio. kr. til henholdsvis Byrådets vederlag 0,2 mio. kr., da det blev hævet pr. 1. juli 2014 og til valg 0,6 mio. kr. blandt andet til forhøjelse af diæter til tilforordnede og valgstyrer. 105

106 Årsrapport 2014 Beretning Center for Administrativ Service 106

107 Årsrapport 2014 Beretning Direktion og Sekretariater Direktion og Sekretariater 107

108 Årsrapport 2014 Beretning Direktion og Sekretariater 108

109 Årsrapport 2014 Beretning Direktion og Sekretariater Direktion og Sekretariater Præsentation af centeret Beretning Direktionens fokus i 2014 har været centreret om tre områder: Et nyt Byråd der tiltrådte i En ny valgperiode betyder, at arbejdet med en Plan- og agendastrategi for perioden skulle påbegyndes kommunens øverste planmæssige styringsdokument. som udsigten til en faldende driftsbalance (forskellen mellem indtægter og udgifter) på 50 mio. kr. og den demografiske udvikling (flere længelevende ældre) 25 mio. kr. vil give. Desuden skal der skaffes et økonomisk råderum på ca. 50 mio. kr. til politisk prioritering. Der arbejdes med 16 såkaldte hypoteser indenfor en række forskellige områder. Hypoteserne kvalificeres i takt med at gevinstpotentialerne kvantificeres. På Byrådets årlige strategiseminar blev der arbejdet indgående med at formulere en vision, som indgår i Plan- og agendastrategien. Visionen udstikker retningen for kommunen den kommende valgperiode. Efterfølgende har der været afholdt 4 dialogmøder med borgerne rundt omkring på skoler, hvor målet har været at indhente forslag og ideer, der kan give visionen kød og blod. De mange input fra dialogerne indarbejdes i forslaget til Plan- og agendastrategien, inden den sendes i høring. Parat til fremtiden økonomisk råderum var overskriften på Chefgruppens ambitiøse aftale, om at skaffe et økonomisk råderum på 125 mio. kr. med årsvirkning i 2018 gennem effektiviseringer og innovative aktiviteter uden serviceforringelser for borgerne. De 125 mio. kr. i Parat til fremtiden adresserer de udfordringer, Indflytning i rådhus og sundhedscenter var en længe ventet begivenhed. Ibrugtagning af huset og de nye arbejdskulturer, som huset indbyder til, har været grundigt forberedt, så indflytningen blev så smidig som mulig - til mindst mulig gene for borgerne. Kronen på værket var Hendes Majestæt Dronning Magrethe II s indvielse den 18. november

110 Årsrapport 2014 Beretning Direktion og Sekretariater Økonomiopfølgning Tabel 1 Direktion og sekretariaters økonomi 2014 Beløb i 1000 kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse i fht. opr. Budget Afvigelse i fht. kor. Budget Kommunaldirektørens ramme UC Udviklingssekretariatet SDIR - Sekretariat og ledere Digitalisering og effektiviseringsteam TDIR Centerchefer m.v Direktør m.a, CBS, JOB, CPK og CTM Sekretariat og ledelse Centerets bevilling i alt Budgetafvigelser Driftsregnskabet for Direktion og Sekretariater for 2014 viser et forbrug på 18,7 mio. kr. jf. tabel 1. I forhold til det oprindelige budget på 46,6 mio. kr. er der et mindreforbrug 27,8 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Det samlede mindreforbrug på 27,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget består af: Mindreforbrug på 25,6 mio. kr. på rammen under Kommunaldirektøren. Merforbrug på 0,2 mio. kr. på rammen under Udviklingssekretariatet. Merforbrug på 0,4 mio. kr. på rammen under SDIR Sekretariatet og ledere. Mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på rammen under Digitalisering og effektiviseringsteam. Merforbrug på kr. på rammen under TDIR Centerchefer med videre. Merforbrug på 0,1 mio. kr. på rammen for Direktør for CBS, JOB med videre. I det følgende er redegjort for de dele af budgettet, hvor der er størst afvigelse mellem det oprindelige budget og regnskabet. Kommunaldirektørens ramme Mindreforbruget på Kommunaldirektørens ramme udgør 25,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, mens der set i forhold til det korrigerede budget er et merforbrug på 3,6 mio. kr. Det skyldes, at kommunaldirektørens budgetramme blandt andet indeholder puljemidler som udmøntes ved budgetomplaceringer, hvilket reducerer det korrigerede budget. Det gælder for eksempel budgetsikkerhedspuljen på 20 mio. kr., hvoraf der i 2014 er anvendt 10 mio. kr. Endeligt indgår, at midler til de strategiske mål, er flyttet fra 2014 til overslagsårene. Dertil kommer at der i det korrigerede budget er indregnet et samlet forventet mindreforbrug på 15 mio. kr. i Udviklingssekretariatet Udviklingssekretariatet har et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det vedrører en tillægsbevilling til et projektportefølje-styringssystem. Digitalisering og effektiviseringsteam Der er et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. på budgetrammen for Digitalisering og effektivisering i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes, at budgetrammen blev nedlagt i februar 2014, og at aktiviteterne blev omplaceret primært til Center for Administrativ Service. Øvrige direktørområder På de øvrige direktørrammer er der et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Forskellen skyldes primært korrektion af IT-lønbudget samt udviklingspulje. 110

111 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Sælg og lej tilbage - SOLT 111

112 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT 112

113 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Sælg og lej tilbage - SOLT Præsentation af SOLT Ølstykke portefølje I Ølstykke Kommune i 2000 blev Toftehøjskolen, Hampelandskolen, Stengårdsskolen og Maglehøjskolen samt en grund solgt til et leasingselskab for 297 mio. kr. Omkostningerne hertil var på 3 mio. kr. I september 2004 blev der endvidere indgået aftale vedrørende Jørlunde Skole, som blev solgt for 5 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens skoler samt opførelsen af Bækkegårdsskolen. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune på i alt 535 mio. kr. Leasingaftaler De indgåede leasingaftaler er uopsigelige i 30 år indtil 30/ Dog har kommunen i perioden 1/ til 30/ samt 1/ købsret til ejendommene for den restbogførte værdi. For Jørlundeskole gælder dog at denne aftale er uopsigelig i 25 år indtil 1/7 2029, men med en købsret pr. 1/7 2018, som er fastsat til 5,6 mio. kr. I aftalen vedrørende salget af de 4 skoler samt opførelse af Bækkegårdsskolen fremgår, at i de første 20 år består leasingydelsen alene af forrentning på 3 mdr. Euribor med et tillæg på 0,20 %. I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/ udgør 30 % af den oprindelige investeringssum. I aftalen vedrørende Jørlunde Skole fremgår at i leasingafgiften er indregnet en nedskrivning af ejendommens værdi, således at der sker annuitetsmæssig nedskrivning af investeringssummen leasingydelsen er baseret på en fast rente på 4,68 % med et tillæg på 0,25 %. I aftalen vedrørende renovering af skolerne fremgår, at den restbogførte værdi reduceres i takt med betaling af leasingafgiften på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi er nedbragt fuldstændigt pr. 1. juli Leasingydelsen fastsættes ud fra den 3 mdr. Euribor med et tillæg på 0,20 %. Stenløse portefølje I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til et leasingselskab for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil var på 2 mio. kr. I 2004 blev der indgået en samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr. I 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev der også indgået en aftale om renovering af kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, og leasingaftalen blev udvidet med 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Leasingaftaler Den indgåede leasingaftale er uopsigelig i 25 år indtil 30/ Dog har kommunen i perioden 1/ til 30/ samt 30/ købsret til ejendommene til den restbogførte værdi. I aftalen vedrørende salget af skolerne fremgår, at de første 15 år består leasingydelsen alene af forrentning på 3 mdr. Euribor med et tillæg 0,25 0,30 %. I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/ udgør 30 % af den oprindelige investeringssum. I aftalen vedrørende renovering af skolerne fremgår, at de første 15 år består leasingydelsen alene af forrentning på 3 mdr. Euribor med et tillæg 0,25 0,30. I de sidste 10 år afdrages investeringssummen på annuitetsmæssige vilkår, således at den restbogførte værdi den 30/ er nedbragt til 0. Samlet Egedal Kommune har alt i alt bygningsmæssige leasingarrangementer til en værdi af 995 mio. kr. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. 113

114 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Økonomiopfølgning Tabel 1 SOLT 2014 Beløb i kr. Afvigelse Afvigelse Oprindeligt Korrigeret Regnskab i fht. opr. i fht. kor. Budget Budget* budget budget Leasingydelser Kapitalforvalterhonorar Diverse kursreguleringer mv Leasing i alt Udgifter til SWAP Udgifter til SWAP m.v Afkast Depot Indbetaling til depoterne Afkast og indbetaling i alt SOLT - nettoindtægt Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Resultatet af SOLT viser i 2014 en nettoindtægt på 78,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget på 65,1 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt på 13,4 mio. kr. Den samlede nettotilgang til SOLT-depotet (afkast minus leasingafgift) har været på 13,5 mio. kr. Lægges hertil den frivillige indbetalingen fra kommunen på 65,1 mio. kr., udgør den samlede tilgang til SOLT-depotet 78,5 mio. kr. Herudover har der været hævet 155,8 mio. kr. fra depotet til dækning af udgifter vedrørende opførelse af nyt rådhus. Der har ligeledes været hævet 52,3 mio. kr. til tilbagekøb af Stenløse Rådhus. Den samlede depotformue udgør herefter pr. 31/ ,8 mio. kr. Det er besluttet, at SOLT-depoterne kører som et lukket system. Det vil sige, at nettovirkningen af leasingydelse og afkast af kapitalen forbliver i depoterne, og derfor ingen virkning får på kommunens kassebeholdning. Afkast, leasingydelse og indbetaling Kommunens SOLT-depoter med videre skal ses i sammenhæng med leasingforpligtigelsen på knapt 1 mia. kr. Den første januar 2014 havde Egedal Kommune en depotformue på 776,3 mio. kr. Egedal Kommune har fire kapitalforvaltere, som på baggrund af mandat skal forvalte formuen. Kommunens kapitalforvaltere har i løbet af 2014 genereret et afkast på 33 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 4,3 %. Det lukkede system betyder, at overskuddet på 13,5 mio. kr. (overskud ekskl. indbetalingen på 65,1 mio. kr.) udelukkende påvirker depoterne hos kapitalforvalterne i positiv retning. Det lukkede system skal også sikre en opbygning af kapitalen således, at Egedal Kommune kan tilbagekøbe ejendommene ved leasingaftalernes udløb. Finansiering af rådhus og sundhedscenter Den 22. august 2012 besluttede byrådet at det nye rådhus og sundhedscenter skulle finansieres via lån i SOLT-depot på 275 mio. kr. Lånet fordeler sig således pr. 31/ : År: Beløb ,0 mio. kr ,0 mio. kr ,8 mio. kr. I alt 237,8 mio. kr. 114

115 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT Hvordan er det gået? Tabel 2 Resume over afkast og leasingydelse i perioden M io. kr Total Afkast 15,4 26,4 46,6 29,1 28,6 31,6 6,6 13,7 6,6 61,6 41,8 31,4 47,5 23, Leasingydels e 15,5 25,8 19,9 14,9 22,4 26,5 40,1 51,5 59,8 36,8 29,5 28,4 24,2 22,6 19,6 438 Overskud/ underskud -0,1 0,6 26,7 14,2 6,2 5,1-33,5-37,8-53,2 24,8 12,3 3 23,3 0,6 13,5 5,7 Som det fremgår af ovenstående tabel 2, har der over årene været et samlet overskud på 5,7 mio. kr. Beløbet dækker et forløb hvor Ølstykke Kommune i årene trak beløb ud af projektet til finansiering af andre områder, at årene var meget dårlige, hvad angår afkast, men også at der har været år med væsentlige overskud. De prognoser, som er udarbejdet omkring SOLT med henblik på, at kommunen kan tilbagekøbe ejendommene ved udløb af leasingkontrakterne, er beregnet på grundlag af et rentespænd på 1,34 % (spændet mellem den korte og lange rente) og et kontant indskud på 17 mio. kr. pr. år. Det indarbejdede rentespænd bygger på en historisk måling af forskellen på den lange og den korte rente i perioden 1998 til Det fremgår endvidere af tabel 2, at der i 2014 har været et overskud på 13,5 mio. kr. På nuværende tidspunkt udgør det samlede beløb på 5,7 mio. kr. sammen med de frivillige indbetalinger fra kommunen i princippet prisen for renovering af skolerne og rådhuset i Stenløse samt opførelse af ny skole. 115

116 Årsrapport Beretning Sælg og lej tilbage - SOLT 116

117 Årsrapport 2014 Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Nyt rådhus og sundhedscenter 117

118 Årsrapport 2014 Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter 118

119 Årsrapport 2014 Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Nyt rådhus og sundhedscenter Præsentation af projektorganisationen Byggeriet af Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter er organiseret under Økonomiudvalget, der er udpeget som byggeudvalg. Den administrative projektorganisation er opbygget med en styregruppe, der består af Direktionen, hvortil centrene: Center for Sundhed og Omsorg og Center for Ejendomme og Intern Service og et ad hoc MED-udvalg er knyttet. Under styregruppen fungerer en projektleder (direktør) for en projektgruppe, der har kontakten til kommunens eksterne rådgivere og entreprenøren. Endvidere refererer en række arbejdsgrupper til projektgruppen. Projektlederen og projektgruppen har blandt andet ansvar for at koordinere de interne og eksterne processer og for at sikre gennemførelsen af kommunens byggeprogram i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Beretning I foråret 2013 begyndte hovedprojekteringsfasen, hvori byggeriet planlægges og beskrives i detaljer. Første spadestik blev taget den 11. marts 2013, og opførelsen af Egedal Kommunes nye rådhus og sundhedscenter skred derefter hurtigt frem. Præcis ét år efter, den 11. marts 2014, var der rejsegilde. Den 6. november 2014 blev huset overdraget til Egedal Kommune. I den efterfølgende weekend blev der flyttet ind. Dels fra de syv adresser og dels det nye inventar, så det var klar mandag den 10. november 2014, hvor medarbejderne indtog huset. Tirsdag den 18. november 2014 indviede Hendes Majestæt Dronning Magrethe II rådhus og sundhedscenteret. Det var en stor dag, og alle sejl var sat til. Bygningerne fremstår som et usædvanligt smukt og sammenhængende byggeri, hvor den høje grad af bæredygtighed blandt andet betyder, at rådhushaven på taget af sundhedscenteret skal reducere CO 2 -udslippet og genanvende regnvandet. Der er tale om et yderst energieffektivt byggeri, der efterlever energikravene til byggeri jævnfør bygningsreglement BR10. Indvendigt bliver borgerne budt velkommen i et 950 kvadratmeter stort og meget lyst og imødekommende borgertorv, et atrium med amfiteatertrappe, en byrådssal og en fleksibel mødesal og udsyn til det åbne kontormiljø. Der er etableret en hel etage med mødelokaler, der kan bruges af kommunens ansatte og foreningslivet i kommunen. Kontormiljøet, med de åbne, fleksible og inspirerende rum, sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for kommunens ansatte og medvirker til, at kommunen fortsat er en attraktiv arbejdsplads. At kommunens personale samles i én bygning, indebærer en effektiviseringsgevinst i form af mindre transporttid og forbedret adgang til videndeling medarbejderne i mellem. Fra rådhuset er der direkte adgang til sundhedscenteret og døgnpladserne. I sundhedscenteret er der etableret fantastiske faciliteter til, at borgerne kan genoptrænes. Træningsfaciliteterne anlægges, så der bliver mulighed for at træne både inden- og udendørs. Udendørsfaciliteterne forventes klar i foråret Derudover er der etableret et træningskøkken, hvor borgerne kan trænes i at lave sund mad. I forbindelse med sundhedscenteret er der opført 20 døgnpladser. Døgnpladserne er beregnet til korte ophold, for eksempel efter endt behandling på hospital og inden borgerne kan klare sig selv i eget hjem. Disse boliger er medvirkende til at sikre, at borgerne ikke opholder sig længere end nødvendigt på hospitalet efter endt behandling. I forlængelse af de midlertidige boliger opføres et plejecenter med 72 plejeboliger. Under plejecenteret etableres 63 p-pladser. Dette arbejde blev påbegyndt i starten af oktober 2014 og forventes færdig i foråret Udvendigt bliver der flere forskellige pladser, hvor der arbejdes med indretning af byrummene, så de tilpasses de urbane tanker, der er lagt op til i lokalplanen for området. Pladserne vil blive færdiggjort umiddelbart efter færdiggørelsen af plejecenteret. Det særlige bygningsdesign sikrer et lavt energiforbrug og mest mulig brug af dagslys. 119

120 Årsrapport 2014 Beretning Nyt rådhus og sundhedscenter Økonomiopfølgning Tabel 1 Nyt rådhus og sundhedscenter - økonomi 2014 Beløb i mio. kr. Budget Forbrug pr Rest Totalentrepriseomkostninger 233,6 227,3 6,3 Uforudsete udgifter 26,2 20,4 5,8 Øvrige udgifter* 70,4 48,0 22,4 I alt 330,2 295,7 34,5 *) Arkæologiske undersøgelser, forsikringer, vejbidrag, rådgivning, flytteomkostninger mv. Budgetafvigelser Der er i alt budgetlagt med 330,2 mio. kr. til opførelsen af nyt rådhus og sundhedscenter. Budgettet er opdelt på tre overordnede poster: Totalentrepriseomkostninger Uforudsete udgifter Øvrige udgifter Den korrigerede kontraktsum med entreprenør Züblin er på 233,6 mio. kr. Betalingen af kontraktarbejdet foregår i henhold til en ratebetalingsplan. Regnskabet for byggeriet for 2014 viser, at der samlet set er forbrugt 295,7 mio. kr. som det fremgår af tabel 1. Det samlede budget på 330,2 mio. kr. overholdes, og der er i alt 34,5 mio. kr. tilbage på budgettet til anlægsprojektet i Finansiering af rådhus og sundhedscenter Den 22. august 2012 besluttede byrådet at det nye rådhus og sundhedscenter skulle finansieres via lån i SOLT-depot på 275 mio. kr. Lånet fordeler sig således pr. 31/ : År: Beløb ,0 mio. kr ,0 mio. kr ,8 mio. kr. I alt 237,8 mio. kr. 120

121 Årsrapport Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter Renter, tilskud, udligning og skatter 121

122 Årsrapport Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter 122

123 Årsrapport Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter Renter, tilskud, udligning og skatter Økonomiopfølgning Tabel 1 Opdelt på funktioner Beløb i kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget* Regnskab Afvigelse i fht. o pr. budget Afvigelse i fht. ko r. budget Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomhed Renter af kortfristet gæld til staten Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Området viser en merindtægt 5,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. I forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt på 5,3 mio. kr. Renter af likvide aktiver Den budgetterede indtægt udgør forrentning af kommunens likvide beholdning. Der er en afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 96 %. Renteindtægterne er faldet grundet det lave renteniveau. Renter af kortfristede tilgodehavender Den budgetterede indtægt vedrører renter i forbindelse med betalingskontrol (debitorsystemet) og andre tilgodehavender. Afvigelsen på 1,3 mio. kr. skyldes hovedsageligt at der har været foretaget reguleringer i ejendomsskatter. Renter af langfristede tilgodehavender Den budgetterede indtægt på 30,6 mio. kr. vedrører hovedsageligt SOLT. Indtægten herfra er afkast af den kapital, som kommunen har placeret hos 4 kapitalforvaltere. Der er en merindtægt på 4,8 mio. kr. hvilket skyldes højere afkast end forventet. Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Den budgetterede udgift vedrører forrentning af mellemværende mellem kommunen og renovationsordningen. Der er mindreudgifter for 51 t. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et lavere renteniveau. Renter af langfristet gæld Den budgetterede udgift vedrører renter af kommunens langfristede gæld. Afvigelsen på 0,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget skyldes, at forrentningen af kommunens variabelt forrentede lån har været noget mindre end budgetteret. Kurstab og kursgevinster Der blev i 2008 indgået SWAP-aftaler for ca. 50 % af leasinggælden vedrørende SOLT. Der har i 2011 været indfriet 4 swap-aftaler og i 2013 indfriet én, hvorfor udgiften er reduceret. En swap er en aftale mellem to parter om udveksling af rentebetalinger i en given periode. Der er tale om et fast renteben og et variabelt renteben. Afvigelsen i forhold til det oprindelige budget på 1,5 mio. kr. skyldes mindreudgift til SWAP i forbindelse med SOLT. I forhold til det korrigeret budget er det 0,3 mio. kr. Tilskud og udligning Der er i forhold til det oprindelige budget en afvigelse på 0,7 mio. kr. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger på 2,2 mio. kr., hvilket skyldes midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt regulering af bidrag til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden og endeligt midtvejsregulering af de generelle tilskud. Afvigelsen i forhold til det korrigerede budget udgør en merindtægt på 1,5 mio. kr. og skyldes, at budgettet fejlagtigt blev reduceret som følge af nye skøn for ledighed - reguleringen vedrørte 2015 og ikke Herudover indgår restafreg- 123

124 Årsrapport Beretning Renter, tilskud, udligning og skatter ning af bidrag vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske problemer. Refusion af købsmoms Der budgetteres ikke med købsmoms, idet den netto momsudgift, som kommer fra alle momsbærende drifts- og anlægskonti, afregnes med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at funktionen efter endelig afregning går i nul. Skatter I forhold til det oprindelige budget er der en afvigelse på -4,1 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på netto 3,9 mio. kr. vedrørende det skrå skatteloft samt tilskud ved nedsat grundskyld. Det betyder at afvigelsen i forhold til det korrigerede budget udgør en mindreindtægt på netto 0,3 mio. kr. Denne afvigelse skyldes, at kommunens refusion for tilbagebetalt grundskyld blev mindre end forventet. 124

125 Årsrapport Beretning Balanceforskydninger Balanceforskydninger 125

126 Årsrapport Beretning Balanceforskydninger 126

127 Årsrapport Beretning Balanceforskydninger Balanceforskydninger Tabel 1 Opdelt på funktioner Beløb i kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget* Regnskab Afvigelse i fht. o pr. budget Afvigelse i fht. ko r. budget Forskydninger i likvide aktiver Forskydninger i tilgodehavender hos staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender Forskydninger i langfristede tilgodehavender Forskydninger - opkrævning/udbetaling Forskydninger - fonds og legater Forskydninger i kortfristet gæld til staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Forskydninger i langfristet gæld Balanceforskydninger Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt *) Korrigeret budget indeholder både budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Præsentation af området På området opgøres forskydninger i kommunens balance. Under områdets funktioner er der et stort antal mellemregningskonti blandt andet mellemregning mellem årene, forskydninger i kommunens restancer, forudbetalte refusioner samt afdrag på lån. De fleste konti på området har ingen bevillingsmæssig betydning, men har udelukkende en finansiel betydning. Det vil sige, at der ikke budgetteres på kontiene. Økonomiopfølgning Området viser en netto merindtægt på 44,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt på 62,4 mio. kr. Der var således en forventning om, at kassebeholdningen ville falde med 17,7 mio. kr. i løbet af Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 67,5 mio. kr. som blev trukket på kassebeholdningen. Det korrigerede budget udgjorde herefter et minus på 93,5 mio. kr., altså en forventning om at kassebeholdningen ville falde med 93,5 mio. kr. Regnskabet viste imidlertid et fald i kassebeholdningen på 85,2 mio. kr. Der er under regnskabsvurderingen nærmere redegjort for denne afvigelse. Forskydninger i tilgodehavender hos staten Den budgetterede indtægt på 0,2 mio. kr. er et tilskud fra staten vedrørende servicearealer. Herudover registreres refusionstilgodehavender fra staten. Regnskabet er et udtryk for forskellen mellem modtaget og afregnet refusionsmellemværende i 2013 på den ene side og det optagne refusionsmellemværende for 2014 på den anden side. Regnskabet på funktionen viser et overskud på 1,3 mio. kr. Dette betyder, at det optagne refusionstilgodehavende er tilsvarende større end det afregnede refusionsmellemværende med staten. Forskydninger i likvide aktiver Budgettet er et udtryk for den forventede forskydning i kommunens kassebeholdning. Forskydninger i kortfristede tilgodehavender Her registrerer kommunen forskydninger i tilgodehavender i betalingskontrol (debitorsystemet), andre tilgodehavender, mellemregning mellem foregående og efterfølgende regnskabsår samt mellemregning med selvejende institutioner og andre kommuner og regioner. 127

128 Årsrapport Beretning Balanceforskydninger Regnskabet på funktionen viser et plus på 38,7 mio. kr. Det betyder, at kommunens tilgodehavender er øget tilsvarende fra 2013 til Regnskabet på funktionen viser et minus på 47,2 mio. kr. Dette betyder, at kravet til kommunen er steget tilsvarende i forhold til Forskydninger i langfristede tilgodehavender Her registrerer kommunen forskydninger i tilgodehavender vedrørende pantebreve, aktier og andelsbeviser, grundejere, udlån til beboerindskud, indskud i Landsbyggefonden, deponerede beløb samt andre langfristede udlån og tilgodehavender. I forhold til det oprindelige budget er der en merudgift på 14,4 mio. kr., og i forhold til det korrigerede budget er der en mindreindtægt på 48,8 mio. kr. Den væsentligste afvigelse i forhold til det korrigerede budget skyldes SOLT-projekterne som er beskrevet beretning for Sælg og lej tilbage Solt. Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Her registrerer kommunen mellemværende vedrørende den kirkelige ligning, selvejende institutioner og øvrige mellemregningskonti - herunder afventende afregning af leverandørbetalinger. Forskydninger i langfristet gæld I forhold til det oprindelige budget er der merforbrug på 18,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 22,1 mio. kr. 128

129 Årsrapport 2014 Personaleoversigt Personaleoversigt 129

130 Årsrapport 2014 Personaleoversigt 130

131 Årsrapport 2014 Personaleoversigt Personaleoversigten Personaleoversigt Fordelt på hovedkonto Antal fuldtidsansatte Byudvikling, bolig og miljø 54,57 53,36 45,13 39,22 1 Forsyningsvirksomheder m.v. 5,29 7,90 7,42 4,61 2 Vejvæsen 20,69 20,21 18,72 17,39 3 Undervisning og kultur 935,83 914,01 865,90 899,29 4 Sundhedsområdet 77,83 78,67 77,34 95,09 5 Social- og sundhedsvæsnet 1.445, , , ,41 6 Administration m.v 370,55 357,32 373,36 369,52 Fuldtidsstillinger i alt 2.910, , , ,53 Personaleoversigten angiver det faktiske personaleforbrug omregnet til fuldtidsansatte målt i årsværk. Oversigten tæller alle personer, som har været aflønnet af Kommunen, det vil sige både fastansatte og timelønnede personer. Ansatte som er langtidssygemeldte, eller på barsel, tæller også med i personaleoversigten. Opgørelsen er baseret på forbruget. Det betyder, at nyansattes ferie fratrækkes. Personaleoversigten er opdelt på hhv. hovedkonto og på centre. I oversigten der er opdelt på centre er forsyningsvirksomhed, elever og personer i jobtræning skilt ud. Ser man på det samlede personaleforbrug i perioden , er der tale om et fald på 40,2 årsværk over en 4-årig periode. Personaleoversigt Fordelt på centre Antal fultidsstillinger Direktion og Sekretatiater 27,7 29,1 15,7 9,9 Center for Administrativ Service 49,7 51,5 60,4 60,5 Center for Skole og Dagtilbud 1.566, , , ,4 Center for Sundhed og Omsorg 366,5 349,8 374,1 405,9 Center for Borgerservice 82,0 100,3 100,7 104,6 Jobcenter 44,1 46,7 47,0 50,3 Center for Social Service 351,4 350,3 347,0 359,1 Center for Ejendomme og Intern Service 46,6 47,9 72,0 56,4 Center for Teknik og Miljø 80,9 76,8 76,1 71,2 Center for Plan, Kultur og Erhverv 84,6 76,1 75,5 79,4 Ordinært ansatte i alt 2.699, , , ,6 Beskæftigelsesordninger 20,0 19,0 25,2 30,8 Elever 134,1 138,4 122,5 115,3 Jobtræningsordninger 52,8 46,1 21,4 15,9 Seniorjob - 2,7 24,9 27,9 Forsyningsvirksomheder 4,0 4,0 Fuldtidsstillinger i alt 2.910, , , ,5 Det totale personaleforbrug i 2014 var på 2.817,5 årsværk. Direktører og Sekretariater Direktion og sekretariater har anvendt 9,9 årsværk i En sammenligning til 2011 og 2012 er ikke muligt, da Direktion og Sekretariater da var en anden konstruktion. Derudover blev bevillingen til Borgmestersekretariatet og Kommunalbestyrelsen i 2013 flyttet til Center for Administrativ Service. Af forbruget i 2014 vedrører Direktion og Ledelse 5,32 årsværk og Sekretariat og Forvaltninger vedrører 4,56 årsværk. Center for Administrativ Service Fra 2011 til 2014 er antallet af fuldtidsmedarbejdere i CAS steget fra 49,7 til 60,5 svarende til en stigning på 10,8 medarbejder. Den vigtigste forklaring på det øget ressourceforbrug er, at der er tilført opgaver til området. Først og fremmest er Borgmestersekretariatet i forbindelse med organisationsændringen i 2013 placeret under Center for Administrativ Service. Det betyder at der er tilført knap 11 fuldtidsstillinger. Ligeledes blev indkøbsfunktionen med tre medarbejdere i 2012 flyttet til Center for Administrativ Service. Alt i alt er der tale om en ændret opgavesammensætning og deraf også ændret personaleforbrug. Det svingende personaleforbrug skyldes således, dels at der henover årene har været en del vakancer, der er gennemført personalereduktioner, der har været midlertidige ansættelser. 131

132 Årsrapport 2014 Personaleoversigt Center for Skole og Dagtilbud Fra 2013 til 2014 er antallet af fuldtidsstillinger på Center for Skoler og Dagtilbud steget fra 1.415,62 til 1.430,44 svarende til en stigning på 14,8 årsværk. Folkeskolerne og Ung Egedal har i 2014 haft 36,9 flere årsværk end i Denne stigning kan forklares med henholdsvis at der var konflikt på skoleområdet i forbindelse med overenskomstforeningen i april 2013, og at 4 tekniske servicemedarbejdere er flyttet fra Center for Ejendomme og Intern Service til Center for Skole og Dagtilbud i august SFO erne reducerede med 5,4 årsværk i 2014, der hovedsagelig vedrører faldende børnetal i de mindre klasser. Herudover har daginstitutionsområderne og dagplejen tilsammen oplevede et fald på 10,3 årsværk, der primært skyldes faldende børnetal. Center for Sundhed og Omsorg Samlet set er der en stigning i antal årsværk for i Center for Sundhed og Omsorg fra 374 årsværk i 2013 til 406 årsværk i 2014, svarende til en samlet stigning på 32 årsværk. Der er en række forskellige årsager til denne stigning. Kantinen er i 2014 rykket fra Center for Ejendomme og Intern Service til Center for Sundhed og Omsorg. Dette betyder en stigning på 7 årsværk. Der er i forbindelse med ældremilliarden og deri blandt øget rengøring samt styrket hverdagsrehabilitering oprettet 10 stillinger. Dette har betydet 7 årsværk i centret heraf lidt over to i genoptræningen. Genoptræningsområdet steg i perioden med i alt 7 årsværk. Udover den ovennævnte indsats, skal hovedårsagen til stigningen findes i vikarer i forbindelse med barsler og langtidssygemeldinger. Sundhedsteamet er steget med 6 årsværk der ligeledes primært kan forklares med vikarer i forbindelse med barsler og langtidssygemeldinger. Plejen, inkl. Rehabiliteringsafsnittet, er steget med 11 årsværk, der især kan forklares med den stigning der er sket i visiterede timer i løbet af 2014, samt øget rengøring i forbindelse med ældremilliarden. Center for Borgerservice Personaleforbruget i Center for Borgerservice udgør i ,6 årsværk, heraf 5 årsværk vedr. brugerstyret hjælpeordninger i henhold til Servicelovens 95 og 119, som ikke er administrativt personale. De øvrige 99,6 årsværk fordeler sig på følgende måde: Bibliotekerne 22,8 årsværk, Den Tværfaglige Myndighed 26,1 årsværk og Borgerkontakt 50,6 årsværk. Samlet set svarer det til en stigning på 3,87 årsværk. Bibliotekernes årsværk er steget med 0,32 årsværk, da en medarbejder er gået op på fuld tid fra 33 timer. Den Tværfaglige Myndighed har en stigning på 0,23 årsværk, som skyldes øgede timer til stillingen som hospitalskoordinator. Borgerkontakt har i 2014 haft en stigning på 3,25 årsværk. Stigningen skyldes opnormering af 1 årsværk på integrationsområdet, ansættelse af programleder 1 årsværk og ansættelse af medarbejder i projekt med løntilskud. I opgørelsen for borgerkontakt er der medtaget 4 årsværk for personer i digitaliseringsteamet, som organisatorisk er flyttet til Center for Administrativ Service pr. 1/ Personerne er dog først flyttet løn- og budgetmæssigt pr. 1/ Jobcenter Personaleoversigten for Jobcenteret viser en stigning i personaleforbrug på 3 årsværk til i alt 50 årsværk. Stigningen skyldes ansættelsen af 2 fleksjobambassadører, der er lønnet af et statsligt tilskud. Hertil kommer dels en midlertidig ansættelse af en virksomhedskonsulent, og at stillingen som erhvervskoordinator i en del af 2014 har hørt under Jobcentret, men nu er flyttet til Center for Plan, Kultur og Erhverv. Center for Social Service Tabellen over antal fuldtidsstillinger fra 2011 til 2014 på Center for Social Service viser, at der er 12,1 flere fuldtidsansatte i centeret fra 2013 til Stigningen i ansættelser er på området midlertidigbotilbud, hvilket primært skyldes større omsorgsbehov på indtægtsdækket enkeltmandspladser. På administrationen er der en stigning på 0,91 fuldtidsstilling, hvilket dækker over ansættelse til økonomistyring. Der nednormeres med en stilling primo Med administration forstås myndighed og sekretariat. Center for Ejendomme og Intern Service I Center for Ejendomme og Intern Service har der været et fald i antal medarbejdere fra 2013 til 2014 på 15,65 medarbejdere. Faldet skyldes, at kantinen er flyttet til Center for Social og Omsorg. Dette har medført et fald på 9,95 personer færre i Center for Ejendomme og Intern Service i Dannelsen af et tværkommunalt it-selskab med Ballerup og Furesø Kommuner har betydet, at der er 5,7 medarbejdere, der er flyttet til det nye it-selskab. Center for Teknik og Miljø I Center for Teknik og Miljø har der været et samlet fald i antallet af ansatte fra 76,13 til 132

133 Årsrapport 2014 Personaleoversigt 71,17. Reduceringen i medarbejderstaben er sket på Materielgården, og skyldes gennemførelse af Ny Drift, hvorved flere opgaver enten er sendt i udbud eller købt hos eksterne leverandører. På personaleoversigt er der desuden en del interne forskydninger af årsværk, som skyldes revision og om rokering af medarbejdernes placering på lønkonti. Center for Plan, Kultur og Erhverv Det samlede antal medarbejdere er steget fra 75,54 til 79,40. Der er en lille vækst på Stadion og idrætsanlæg, hvilket skyldes, at der i 2013 var en stillingsvakance i en periode. Det samme gør sig gældende på øvrige idrætsfaciliteter. På musikarrangementer er der en vækst på 1,33 stilling, hvilket primært skyldes, at en del af lærerne i Musikskolen er ansat i flere kommuner, og at Egedal Kommune for en dels vedkommende er administrator af disses ansættelser og derfor fakturerer en del af den dermed forbundne udgift til andre kommuner, men de pågældende er formelt ansat i Egedal. 133

Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke

Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet...

Læs mere

Kommuneoplysninger Politisk organisation Forord... 3 Borgmesterens forord til regnskabet

Kommuneoplysninger Politisk organisation Forord... 3 Borgmesterens forord til regnskabet Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 1 Politisk organisation... 2 Forord... 3 Borgmesterens forord til regnskabet Introduktion til regnskabet... 4 En præsentation af regnskabets indhold, og hvor de

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse

10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse Budget- og regnskabssystem 10.7 - side 1 Dato: 24. februar 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2005 10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2 fremgår

Læs mere

egnskabsredegørelse 2016

egnskabsredegørelse 2016 Furesø Kommune Regnskab R egnskabsredegørelse Driftsregnskab for regnskabsår (udgiftsbaseret regnskab) Furesø Kommunes samlede regnskabsresultat på det skattefinansierede område, opgjort efter, at årets

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Varde Kommune Halvårsregnskab 2015

Varde Kommune Halvårsregnskab 2015 2 Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord...5 Ledelsens påtegning...7 Ledelsens beretning...8 Halvårsregnskabet...10 Regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015...10 Balance pr. 30. juni 2015...11 Bemærkninger

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Regnskab 2010 Årsrapport

Regnskab 2010 Årsrapport Regnskab 2010 Årsrapport Billeder i Årsrapport 2010 Egedal Kommune har i år valgt at tage udgangspunkt i billeder taget i Kommunen. Kommunen er indrammet i en skøn natur, hvorfor der helt naturligt er

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Regnskab 2017 Årsrapport

Regnskab 2017 Årsrapport Regnskab Årsrapport Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 3 Politisk organisation... 4 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Kommuneoplysninger... 2. Politisk organisation... 3. Forord... 5. Introduktion til regnskabet... 6. Ledelsespåtegning... 7

Kommuneoplysninger... 2. Politisk organisation... 3. Forord... 5. Introduktion til regnskabet... 6. Ledelsespåtegning... 7 Årsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning... 7 Årets gang i Egedal Kommune...

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6 Økonomiudvalget Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 18.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Hans Andersen (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Ole Søbæk

Læs mere

Regnskab Roskilde Kommune

Regnskab Roskilde Kommune Roskilde Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 3 1.1 Hvordan gik det i... 3 1.2 De samlede driftsudgifter... 4 1.3 Indtægterne i regnskab... 5 1.4 Anlægsudgifter... 5 1.5 Befolkningsudvikling...

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Aarhus Kommunes regnskab for 2018

Aarhus Kommunes regnskab for 2018 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Regnskab 2015 Årsrapport. Årsrapport 2015

Regnskab 2015 Årsrapport. Årsrapport 2015 Regnskab 2015 Årsrapport 1 Center for Borgerservice Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke 2 Indhold Kommuneoplysninger.............................................................................4

Læs mere

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.

De samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger. NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således

Læs mere

BUDGET Borgermøde september 2017

BUDGET Borgermøde september 2017 BUDGET 2018-2021 Borgermøde - 11. september 2017 Hovedbudskaber Et godt halvårsregnskab 2017 med et lille overskud men en overskridelse af servicerammen Et budgetforslag 2018-21 i balance, som overholder

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Årsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Halvårsregnskab 2013

Halvårsregnskab 2013 Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU

Indledning. Regnskab 2018 i hovedtal. Driftsudgifter og udvalgsrammer. Driftsrammer pr. udvalg Driftsudgifter på udgiftsrammer BSU SVBU TEPMU KIU ØU Regnskab 2018 i overblik Indledning I dette notat præsenteres regnskabsresultatet 2018 i hovedtal og overordnende konklusioner. I årsregnskab 2018 fremgår det detaljerede regnskabsresultat, mens udvikling

Læs mere

Økonomiske resultater

Økonomiske resultater Økonomiske resultater Økonomiske resultater for 2014 Næstved Kommune er udfordret på økonomien. Kommunen har et udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet og et indtægtsgrundlag, der ligger under

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første halvår 2014. Kompetence

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Halvårsregnskab 2017

Halvårsregnskab 2017 Halvårsregnskab 2017 Regnskabsopgørelse pr. 30-06-2017 Alle beløb i 1.000 kr. Vedtaget Omplac og Korrigeret Halvårs Administrativt Forventet Afvigelse - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud budget

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning Beslutningstema På baggrund af administrationens oplæg skal det besluttes, at godkende mål- og budgetopfølgningen for første kvartal 2014. Kompetence

Læs mere

Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.

Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes. Samlet politisk budgetopfølgning Overskrift Første politiske budgetopfølgning - beslutning Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Pixiudgave Regnskab 2016

Pixiudgave Regnskab 2016 Pixiudgave Regnskab 2016 Regnskab 2016- Pixiudgave Indhold Regnskabt 2016 3 - De 3 økonomiske målsætninger - Gennemsnitslikviditet Driftsregnskab 4-5 - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015.

Kommunens salg af byggegrunde er så småt kommet i gang igen, 2 byggegrunde blev solgt i 2015. Regnskabsresultat Det skattefinansierede område 2015 har i årets begyndelse været præget af en optøning af lavkonjunkturen. Der har været en stigende interesse for at bosætte sig på Fanø, hvilket har afspejlet

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019 Budgetrevision 2 Forventning til regnskab 2019 1 Samlet resultat... 3 Samlet vurdering i forhold til korrigeret budget... 3 Likviditet... 4 Kort vurdering... 4 Holder det korrigerede driftsbudget?... 6

Læs mere

Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse

Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018

Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj 2018 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. maj viser det forventede for. ØKONOMI, HR & IT 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Økonomisk

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2017-2020 tet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal beslutning Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal 2015 - beslutning Beslutningstema På baggrund af kommunens principper for økonomistyring skal det besluttes om budgetopfølgningen efter 1. kvartal kan godkendes.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

GENERELLE OPLYSNINGER...

GENERELLE OPLYSNINGER... BILAG 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 TAL DEL... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 5 REGNSKABSOVERSIGT... 6 Halvårsregnskab

Læs mere

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019

Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019 Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 14. september 2011 kl. 17.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 18.15 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Låneoptagelse I tabel 1 fremgår kommunens samlede låneoptagelse fra 2014-18. Lån til betaling af ejendomsskatter forventes at blive 9,0 mio. kr. over hele budgetperioden.

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 28. august 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Forventet Regnskab 2017-2, 1. behandling...2 28-08-2017

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og

Læs mere

Økonomirapport for Pr. 31. juli 2018

Økonomirapport for Pr. 31. juli 2018 Økonomirapport for 2018 Pr. 31. juli 2018 Indholdsfortegnelse 1. Status på kommuneniveau...1 1.1 Strukturel driftsbalance...2 1.2 Service- og overførselsudgifter...4 1.3 Kassebeholdning...5 2 1. Status

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor. 2015-2018 Roskilde Kommunes budget for 2015-2018 blev vedtaget d. 8. oktober 2014 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen Byrådet Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl. 19.00 i Byrådssalen Mødet slut kl. 20.12 MØDEDELTAGERE Ole Find Jensen (A) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Grethe Olsen (F)

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget den 01-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Økonomiudvalget Protokol Tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 16:00 afholdt Økonomiudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. Medlemmerne var til stede

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger sresultatet Resultatet på det skattefinansierede område viser et overskud på 2,9 I budgettet var der regnet med et overskud på 28,7 Afvigelsen på 25,8 kan især henføres til anlæg,

Læs mere

Oversigtsbind 2014 Kolding Kommune

Oversigtsbind 2014 Kolding Kommune Oversigtsbind 214 Kolding Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Udgiftsregnskab...3 Hovedoversigt til regnskab... 4 Regnskabsoversigt, bevillingsregnskab... 6 Oversigt over bevillingsudnyttelsen...16 Oversigt over

Læs mere

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Vedrørende: Forventet regnskab 2015 - budgetopfølgning pr. 28. februar 2015 Sagsnavn: Budgetopfølgning 2015 Sagsnummer: 00.30.14-S00-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen E-mail: susanne.clausen@randers.dk

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget

Generelle bemærkninger til Budget Bilag 7.A. Generelle bemærkninger til Budget 2015-18 Økonomisk styring Byrådet vedtager kommunens budget for 2015-18 efter indstilling fra Økonomiudvalget. Det er ledelsens ansvar at sikre, at der udarbejdes

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. maj 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. maj 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. maj 2016 rev. 12.8.16 Samlet overblik budgetopfølgning 2-2016 Samlet set viser budgetopfølgningen et driftsoverskud på 45,8 mio. kr., hvilket er 4,8 mio. kr. bedre end det korrigerede

Læs mere

Halvårsregnskab 2014

Halvårsregnskab 2014 Halvårsregnskab 2014 August 2014 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2014... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i 2011 en forbedring på 5,4 mio. kr. Regnskab 2010

På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i 2011 en forbedring på 5,4 mio. kr. Regnskab 2010 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Da Byrådet i vedtog budgettet for var det samlet forudsat, at budgettet stort set balancerede med en øget beholdning af likvide aktiver på 7,6 mio. kr. et for viser

Læs mere

Budgetrevision 2, pr. april 2014

Budgetrevision 2, pr. april 2014 Budgetrevision 2, pr. april 2014 Økonomiudvalg og byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultat for 2014 skønnes ved revision 2 at blive 37 mio. kr. bedre end korrigeret.

Læs mere

Kunsten i Årsrapport 2011

Kunsten i Årsrapport 2011 Kunsten i Årsrapport 2011 Egedal Kommune har i år valgt den lokale kunstner, Susan Struve, til at udsmykke årsrapporten. Susan Struve ejer frisør salonen Svalegangen, hvor hun også har sin udstilling Gallerisvalen.

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Økonomivurdering 1. kvartal 2019

Økonomivurdering 1. kvartal 2019 Økonomivurdering 1. kvartal 2019 Side 1 af 10 Økonomivurdering pr. 1. kvartal 2019 Samlet Af ovenstående tabel fremgår at, vi forventer merforbrug på 8,2 mio. kr. på drift og et mindreforbrug på 58,1 mio.

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2018-21 1 Program Kl. 18.00 18.15 Velkommen tag noget at spise Budgettets udgangspunkter Borgernes synspunkter og råd til politikerne Budgetprocessen Kl. 18.15 19.00 Budgetforslagets udgangspunkter

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2016 samt forventet regnskab 2016... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Økonomiopfølgning Januar-oktober inklusiv budgetrevision

Økonomiopfølgning Januar-oktober inklusiv budgetrevision Økonomiopfølgning Januar-oktober inklusiv budgetrevision Oktober 2015 Koncernøkonomi og udvikling Økonomi og Indkøb Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Økonomiopfølgning januar oktober inklusiv bud

Læs mere

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017 Udkast Byrådets Økonomiske politik April 2017 2 Formål Byrådets økonomiske politik sætter mål for budgetlægning og en økonomisk styring, der sikrer, at kommunens økonomi er i balance og robust, således

Læs mere