Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

Transkript

1

2 Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

3 Årsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 2 Politisk organisation... 3 Forord... 5 Introduktion til regnskabet... 6 Ledelsespåtegning... 7 Årets gang i Egedal Kommune... 9 Regnskabsvurdering Resultatopgørelse Finansieringsoversigt Befolkningsudvikling Bevillingsoverholdelse Omkostningsbaseret balance Noter til regnskabet Driftsudgifter fordelt efter art Anlægsoversigt Beretninger Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Personale og Økonomiservice Direktion og Sekretariater Sælg og lej tilbage SOLT Nyt rådhus og sundhedscenter Renter, tilskud, udligning og skatter Balanceforskydninger Personaleoversigt

4 Årsrapport 2012 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Telefon: Mail: kommune@egekom.dk CVR-nr.: Regnskabsperiode: 2011 Økonomiudvalg Willy R. Eliasen (formand) Jens Jørgen Nygaard (næstformand) Erhard Filtenborg Karsten Søndergaard Ib Sørensen Peter Hansen Egil Møller Svend Kjærgaard Jensen Rikke Mortensen Direktion Lars Wilms (kommunaldirektør) Peter Olrik (Social og Sundhed) Jacob Madsen (Plan og Miljø) Revision PricewaterhouseCoopers Strandvejen Hellerup 2

5 Årsrapport 2012 Politisk og administrativ organisation Politisk og administrativ organisation Politisk organisation Pr. 31. december 2012 Borgmester Willy R. Eliasen Kommunalbestyrelsen Liberal Alliace (1) Det Konservative Folkeparti (4) Socialdemokraterne (3) Socialistisk Folkeparti (3) Venstre (7) Dansk Folkeparti (1) Det Radikale Venstre (1) Løsgænger (1) Økonomiudvalget Willy R. Eliasen (V) Formand Jens Jørgen Nygaard (C) Erhard Filtenborg (C) Karsten Søndergaard (V) Ib Sørensen (A) Peter Hansen (F) Egil Møller (O) Svend Kjærgaard Jensen (I) Rikke Mortensen (B) Skoleudvalget Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Planudvalget Karsten Søndergaard (V) (formand) Erhard Filtenborg (C) (formand) Ib Sørensen (A) (formand) Rikke Mortensen (B) Peter Hansen (F) Niels Lindhardt Johansen (C) Natasha Enetoft (V) Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) Finn Højgaard Mortensen (C) Niels Lindhardt Johansen (C) Svend Kjærgaard Jensen (I) Ole B. Hovøre (V) Jørgen Hvidemose (-) Niels Lindhardt Johansen (C) Gudmund Kjær Hansen (F) Social- og sundhedsudvalget Teknik- og miljøudvalget Kultur- og fritidsudvalget Esben Vognsen Jensen (V) (formand) Ida Bode (F) (formand) Jens Jørgen Nygaard (C) (formand) Gudmund Kjær Hansen (F) Egil Møller (O) Jørgen Hvidemose (-) Ole B. Hovøre (V) Finn Højgaard Mortensen (C) Gudmund Kjær Hansen (F) Marianne Røgen (A) Ib Thyge Christensen (V) Erhard Filtenborg (C) Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) Ib Sørensen (A) Ole B. Hovøre (V) Familieudvalget Vicky Holst Rasmussen (A) (formand) Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) Marianne Røgen (A) Natasha Enetoft (V) Peter Hansen (F) Administrativ organisation Kommunaldirektør Lars Wilms Direktørområder Social og Sundhed Social- og sundhedsdirektør Peter Olrik Plan og Miljø Teknisk direktør Jacob Madsen 3

6 Årsrapport 2012 Politisk og administrativ organisation 4

7 Årsrapport 2012 Forord Forord Regnskab 2012 markerer på mange måder en milepæl for Egedal Kommune. Efter flere års arbejde med fokus på økonomen viser resultaterne sig nu tydeligt. Kommunalbestyrelsens genopretningsaftale fra 2010 har haft sin positive effekt. Det viser nøgletallene fra regnskabet. Lad mig her blot slå ned på 3 punkter: For det første har Kommunen i 2012 fået et overskud på den løbende drift på 196 mio. kr. Det er 33 mio. kr. bedre end, da vi lagde budgettet. Et solidt overskud på den løbende drift er vigtigt, da det både giver rum til de fremtidige investeringer i anlæg og udvikling og samtidig giver mulighed for at styrke kommunens finansielle beredskab i form af kassebeholdningen. Det andet punkt vedrører kassebeholdningen. Den er ved årets udgang nået 167 mio. kr. Tallet er i sig selv godt, men det er også udtryk for, at der er nødvendige anlægsarbejder, som ikke er kommet så langt i 2012, som vi i Kommunalbestyrelsen havde forventet. Der er tale om flere gode projekter, som f.eks. energirenovering af vores mange bygninger og opsætning af solceller projekter, som vil blive afsluttet i Det tredje punkt, jeg skal fremhæve er, at Egedal Kommune har bidraget til, at kommunerne under et overholder de økonomiske aftaler med regeringen. Konkret betyder det, at Egedal i 2012 overholder servicerammen. Den økonomiske krise som præger verden og Danmark i disse år sætter også sine spor i Egedal, og det er derfor ekstra vigtigt, at den økonomiske styring i kommunen er stabil og ordentlig. Samlet set er de tre nævnte punkter centrale pejlemærker i Kommunalbestyrelsens økonomiske politik. De er dermed udtryk for, at Kommunalbestyrelsen i fællesskab har arbejdet hårdt og målrettet for at nå de vedtagne økonomiske mål og dermed gøre kommunens økonomi robust i forhold til fremtidens udfordringer. Jeg ser det som udtryk for det gode samarbejde, som er i Kommunalbestyrelsen, og som jeg sætter stor pris på. Når man med regnskabet lukker bøgerne og ser tilbage, er det samtidig en god anledning til at se fremad. Regnskabet for 2012 blev kun lidt påvirket af, at Kommunalbestyrelsen i august besluttede, hvordan det nye rådhus skal se ud og samtidig fik finansieringen på plads. Med rådhuset som milepæl har vi taget hul på et nyt kapitel i Egedals historie. Byudviklingsområdet, Egedal By, vil på få år gå fra at være en bar mark til at blive et område med både en Føtex dagligvarebutik, et rådhus, et sundhedscenter og et plejecenter og planerne rækker videre frem. Med disse planer og investeringer har Kommunalbestyrelsen lagt et fundament for en fremtidig udvikling af kommunen. Det er en udvikling, som kun kan ske, så længe Kommunalbestyrelsen i tide sikrer et sundt og robust økonomisk fundament. Afslutningsvis skal jeg opfordre til, at man orienterer til i det foreliggende regnskab for Det giver et fint indblik i kommunens mange aktiviteter, muligheder og udfordringer. Willy Eliasen Borgmester 5

8 Årsrapport 2012 Introduktion til regnskabet Introduktion til regnskabet Årsrapport Med det formål at give såvel politikerne som offentligheden et overblik i de vigtigste økonomiske sammenhænge og nøgletal i Egedal Kommunes regnskab, er der udarbejdet en årsrapport. Ved siden af årsrapporten er udarbejdet Bilag til årsrapporten. Regnskabet for 2012 omfatter perioden 1. januar 2012 til 31. december Indhold i Årsrapport Årets gang Regnskabsvurdering Resultatopgørelse og finansieringsoversigt Befolkningsudvikling Bevillingsoverholdelse Omkostningsbaseret balance Noter til regnskabet Driftsudgifter fordelt efter art Anlægsoversigt Beretninger Personaleoversigt Indhold i bilag til Årsrapport Regnskabspraksis Målopfølgning Investeringsoversigt og bemærkninger hertil Nettooverførsler Specialregnskaber Leasingforpligtelser Renteswap Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser Omkostningskalkulationer Afskrivninger Værdiansættelser Obligatoriske oversigter De lovmæssige krav til kommunens årsregnskab Årsregnskabet skal posteringsmæssigt være afsluttet den 1. april i det efterfølgende år. Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2012, at årsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden 1. juni i året efter regnskabsåret. De nærmere regler om formen af kommunernes regnskab er fastsat i Økonomi- og Indenrigsministeriets "Budget- og regnskabssystem". Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. august. Revisionens beretning og de hertil knyttede bemærkninger fra økonomiudvalg og fagudvalg behandles af Kommunalbestyrelsen så betids, at kommunens regnskab sammen med revisionens beretning og Kommunalbestyrelsens afgørelser hertil, kan sendes til tilsynsmyndigheden senest den 30. september. Det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for kommunens borgere, men der er ingen særlige formkrav for den informationsmæssige opgave. Regnskabets bestanddele Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller følgende krav til regnskabets indhold: Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Regnskabsoversigt Bemærkninger til regnskabet Anlægsregnskaber. Omkostningsregnskab Anvendt regnskabspraksis Balance Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser. Øvrige oversigter og redegørelser Personaleoversigt Udførelse af opgaver for andre myndigheder Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand. 6

9 Årsrapport 2012 Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning Økonomiudvalget har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2012 for Egedal Kommune. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem, idet de deri krævede skemaoversigter findes i et særskilt bilag. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet som værende i overensstemmelse med de love og regler, som kommunen er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at årsrapporten overdrages til revision. Ølstykke, den 17. april Willy R. Eliasen Borgmester Lars Wilms Kommunaldirektør 7

10 Årsrapport 2012 Ledelsespåtegning 8

11 Årsrapport 2012 Årets gang Årets gang i Egedal Kommune Januar Skraldemanden går online Storskrald, haveaffald, klager og uafhentet skrald nu kan alt ordnes på nettet 24 timer i døgnet. Og det gør det meget nemmere for alle. En ny tast-selv-service sørger for at informationer udveksles hurtigt og effektivt mellem borger, skraldemænd og kommune - så der kan handles hurtigt - uden at man behøver vente på, at der er nogen i den anden ende, der tager telefonen. Februar Ny og mere brugervenlig hjemmeside Den 2. februar lancerer Egedal Kommune et nyt egedalkommune.dk, der bliver borgernes primære indgang til kommunen. Det nye ansigt udadtil afspejler, at administrationen bagved er blevet ændret med større fokus på borgernes behov for sammenhængende service. Marts Egedal stopper snyd for 3,2 millioner På bare et år er det lykkedes Egedal Kommunes særlige kontrolgruppe at stoppe sort arbejde og snyd med sociale ydelser for 3,2 millioner kroner. Det er meget mere end forventet. April Egedal deltager i nyt forskningsprojekt Kommune har sammen med en håndfuld andre københavnske kommuner valgt at gå ind i et samarbejde med Center for Hjerneskade om et projekt, der afprøver et nytænkende rehabiliteringsforløb. Det er neuropsykologer og fysioterapeuter, der står for genoptræningen, og formålet er, at de ramte oplever færre gener og kommer tilbage i arbejde. Maj Vi vælger selv vores mad Nu er det muligt for borgere selv at vælge mellem 12 forskellige hovedretter og 12 forskellige desserter eller forretter, når de får mad bragt fra Egedal Kommunes Madservice. Og den ekstra frihed til selv at kunne vælge mellem oksesteg og enebærgryde eller pandekager og henkogte pærer, øger livskvaliteten hos de borgere, der er afhængige af at få maden udefra. 9

12 Årsrapport 2012 Årets gang Juni Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget en ny Ældrepolitik, der er blevet til i et tæt samarbejde med borgerne. 18 måneders intensivt arbejde med at udarbejde en ny Ældrepolitik, i tæt dialog med kommunens borgere, nåede onsdag aften sin foreløbige kulmination, da en enig Kommunalbestyrelse vedtog politikken. Juli Plan- og Agenda 21 Strategi 2011 Kommunalbestyrelsen har vedtaget Plan- og Agenda 21-strategi 2011 for Egedal Kommune endeligt. Strategien har temaet "Helhed og bevægelse" og beskriver en række af de udfordringer og visioner, som kommunen står overfor i de kommende års planlægning og i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling. August Züblin A/S skal opføre Egedals nye rådhus Züblin A/S og Henning Larsen Architects har vundet konkurrencen om at opføre Egedal Kommunes nye bæredygtige rådhus og sundhedscenter et smukt skiferklædt byggeri med CO2-reducerende taghave og et imponerende lyst borgertorv i centrum. September Hjemmehjælpere får topkarakterer i omsorg og pleje Tilfredsheden med hjemmehjælpen blandt de ældre er i top i Egedal Kommune. Det viser en ny undersøgelse, der er led i et 360 graders kvalitetstjek af ældrehjælpen. Hele 92 procent har for eksempel svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de får til toiletbesøg og til at blive vasket. Egedal Kommunes økonomi i god balance Den økonomiske genopretningsplan har båret frugt og Egedal Kommunes budgetforslag balancerer med lidt ekstra vægt på plussiden. 10

13 Årsrapport 2012 Årets gang Oktober Kommuner overvejer it-samarbejde Ballerup, Furesø og Egedal overvejer nu at oprette et fælles selskab, der fra 1. januar 2014 skal stå for support og drift af de tre kommuners it-systemer. Målet er bedre og billigere it-løsninger. Nu pakker Ghana møbler og hospitalsudstyr ud En stor container fra Egedal Musikskole er for få dage siden ankommet til Ghana fyldt med brugt hospitalsudstyr, skolemøbler og computere. November Kæmpe solcelle-kontrakt på plads i rette tid Egedal Kommune har underskrevet en kæmpekontrakt om at købe kvadratmeter nye solceller til fem skoler. Med kontrakten opnår Egedal Kommune at dække mere end 10 procent af sit eget elforbrug med vedvarende energi fra solen. Nyt vandsamarbejde kan spare millioner Furesø og Egedal Kommune etablerer et fælles serviceselskab for vand- og spildevandsforsyning, der vil kunne spare 1,5 millioner om året på drift og administration. Det vedtog de to kommuner onsdag den 28. november. December Efterlysning: boligdrømme eftersøges Andelen af ældre stiger i Egedal Kommune, men hvor vil alle de nye ældre bo? Det spørgsmål stiller Egedal Kommune alle borgere over 55 år. - Vores boligbehov ændrer sig hele livet, og vi vil meget gerne have de kommende ældre med på råd, når vi skal planlægge fremtidens boligudbud i kommunen, siger Esben Vognsen Jensen, der er udvalgsformand for Social- og Sundhedsudvalget. Den Store Boligundersøgelse er et af resultaterne af Ældrepolitikken, der blev til i en tæt dialog med de ældre Jobcenter Egedal får 32 elektrikere i job Jobcenter Egedal hjælper ikke kun ledige i job i Egedal Kommune og omegn. Jobcenter Egedal rekrutterer ledige nationalt i stedet for kun lokalt, når virksomheder akut mangler arbejdskraft til store ordrer. Det skaber arbejdspladser. 11

14 Årsrapport 2012 Årets gang 12

15 Årsrapport 2012 Regnskabsvurdering Regnskabsvurdering Regnskabet er aflagt i henhold til de bestemmelser, der er fastsat af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Årsrapporten indeholder et regnskab over Kommunens indtægter og udgifter og en balance, der viser værdien af Kommunens grunde, bygninger, driftsmateriel, inventar med videre. Udfordringer i 2012 En af de største udfordringer i 2012 var at sikre fortsat udvikling fra den genopretningsplan, som kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetvedtagelsen for En plan som bl.a. skulle sikre et overskud på den strukturelle balance. Derudover skal planen sikre, at kassebeholdning ved udgangen af 2013 er på 100 mio. kr. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2012 viste et forventet mindreforbrug i 2012 i størrelsesordenen kr. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2012 var der et forventet merforbrug i forhold til det oprindelige budget i 2012 på ca. 1,1 mio. kr. Forventningen ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 var et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. i Det økonomiske resultat Årets økonomiske resultat er sammensat af summen af Kommunens indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og finansielle poster. Årets resultat viser et overskud på 143,5 mio. kr. Det skal ses i forhold til, at årets resultat oprindeligt var budgetteret til et underskud på 91,6 mio. kr. Altså en forbedring på 235,1 mio. kr. Egedal kommunes økonomiske politik lægger vægt på, at der er strukturel balance. Dette betyder, at resultatet af den ordinære drift skal kunne finansiere anlægsudgifterne. I regnskab 2012 er der et overskud på den strukturelle balance på ca. 196 mio. kr. Resultat af den ordinære drift Den ordinære drift omfatter driftsudgifter samt indtægter fra skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms. Resultatet af den ordinære drift var et overskud på 196,5 mio. kr. I det oprindelige budget var der budgetteret med et overskud på 167,5 mio. kr. Resultatet af den ordinære drift viser et mindreforbrug på i alt 28,9 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug på driftsudgifterne, men der har også været flere indtægter i form af tilskud og udligning. Modsat har de finansielle poster bidraget med mindre end budgetteret, hvilket skyldes, at renterne i SOLT depoterne ikke nåede det forventede niveau. I forhold til det oprindelige budget har der været et mindreforbrug på driftsudgifterne på netto 33,4 mio. kr. Der er stor forskel på hvor meget de enkelt centre har haft af merforbrug/mindreforbrug, men der henvises i øvrigt til resultatopgørelsen for yderligere specifikationer. Nogle af de største merforbrug på driftsområderne ligger på førtidspension, køb af plejehjemspladser, myndighed og tilsyn og dagpenge til forsikrede ledige. Disse områder omhandler primært eksterne forhold, hvilket betyder, at kommunen i nogle tilfælde ikke kan påvirke resultatet, men at det er borgernes situation, der primært styrer udgiften. De store mindreforbrug ses bl.a. på IT, hvor planerne om et 60 selskab på området har gjort at man ikke i årets løb har fokuseret på fremtidig optimering, men sørget for driftsforlængelse. Derudover har der været et markant mindreforbrug på leasingudgifter vedrørende SOLT. Budgetsikkerhedspuljen er ikke blevet brugt og desuden har der været et stort mindreforbrug på sygedagpenge, som skyldes et tættere opfølgningsforløb. Der henvises i øvrigt til centrenes beretninger. Der er for driftsområderne under et søgt om overførsel af uforbrugte midler til 2013 for 20,8 mio. kr. Finansielle poster er 10,5 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for 4,3 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der merforbrug på 6,3 mio. kr. Anlæg På anlægsområdet er der nettoudgifter for i alt 53,0 mio. kr. Dette svarer til et mindreforbrug på 124,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for -62,0 mio. kr. Der henvises til bemærkninger til investeringsoversigten i bilag til årsrapport. I forhold til det korrigerede budget er der et netto mindreforbrug på 62,4 mio. kr. Der søges overført 134,4 mio. kr. til 2013 til brug for uafsluttede projekter. Der er nærmere redegjort for anlæg under bemærkninger til investeringsoversigten i bilag til årsrapport. Resultat af det skattefinansierede område Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 143,4 mio. kr., hvilket er 153,3 mio. kr. større end det oprindelige budget. Der er i løbet af året givet tillægsbevillinger for -56,52 mio. kr., hvilket giver en merindtægt i 13

16 Årsrapport 2012 Regnskabsvurdering forhold til det korrigerede budget på 94,8 mio. kr. Forsyning - Renovationsområdet Forsyningsvirksomhederne Affaldshåndteringen og Varmeforsyningen er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der skal over en årrække være balance mellem indtægter og udgifter. På driften viser forsyningsvirksomhederne samlet et nettooverskud på 10,0 mio. kr., hvilket er 10,3 mio. kr. større end det oprindelige budget og 10,1 større end det korrigerede budget. På anlæg viser forsyningsvirksomhederne samlet et netto forbrug på 10,0 mio. kr., hvilket er 71,5 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og 73,1 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Affaldshåndteringen Der er på området et overskud på renovationsområdet på 12,8 mio. kr., hvilket er 13,1 mio. kr. større end oprindeligt budget. I forhold til det korrigerede budget er der et overskud på 10,9 mio. kr. Under anlæg er der på området et forbrug på 4,0 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og 1,9 mindre end det korrigerede budget. Varmeforsyningen På LKV-området er der på driften et netto forbrug på 2,8 mio. kr., hvilket er 2,8 mio. kr. større end oprindeligt budget og 0,9 mio. kr. større end det korrigerede budget. Under anlæg er der på området en indtægt på 0,7 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. større end oprindeligt budget og 0,9 mio. kr. større end korrigeret budget. Fjernvarmeprojekt Ølstykke-Stenløse Projektet er et rent anlægsprojekt. På området har der været et netto forbrug på 6,6 mio. kr., hvilket er netto 67,4 mio. kr. mindre end oprindeligt budget og netto 70,3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Årets resultat Det samlede resultat af det skatte- og brugerfinansierede område udgør et overskud på 143,5 mio. kr. i Det svarer til en ændring på 235,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er alt i alt givet tillægsbevillinger på - 55,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne består af: Skatter, tilskud, udligning og refusion af købsmoms -16,1 mio. kr. Driftsudgifter 17,3 mio. kr. Finansielle poster 4,3 mio. kr. Anlægsudgifter -62,0 mio. kr. Forsyning (renovation) 1,3 mio. kr. Kassebeholdning Kassebeholdningen skal kunne rumme mellemværender med f.eks. renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en vis kassebeholdning. Kommunalbestyrelsens erklærede mål er, at kassebeholdningen ved udgangen af 2013 skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. Da budgettet for 2012 blev godkendt, var der en forventning om en positiv kassebeholdningen ultimo 2012 på 70,5 mio. kr. Ved regnskabsaflæggelsen udviser kassebeholdningen en positiv saldo på 167,0 mio. Kassebeholdningen er altid et udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som dermed kan påvirkes af mange faktorer. Eksempelvis, hvornår borgere og virksomheder betaler deres regninger til Kommunen. De regninger, der er udsendt eller modtaget, men endnu ikke er betalt, udgør en del af posten under tilgodehavender og dermed en del af øvrige balanceforskydninger. Desuden er kassebeholdningen i slutningen af en måned altid meget lav, da der bliver udbetalt løn til medarbejdere, mens månedens skatteindtægter først indgår måneden efter. Derfor giver det mening at supplere vurderingen af Kommunens økonomi med den gennemsnitlige kassebeholdning over et år. Altså et gennemsnit af saldiene for hver dag i de seneste 365 dage. Den 31. december 2012 var den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage på 234,9 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning var i 2011 på 132,6 mio. kr. Det betyder, at der henover året er sket en stigning i den gennemsnitlige kassebeholdning på 102,3 mio. kr. Kassebeholdningen ultimo 2012 vurderes som tilfredsstillende. Nyt økonomi- og personalesystem Egedal Kommune har pr. 1. januar 2013 skiftet økonomi- og personalesystem, hvilket har bevirket, at det ikke har været muligt at anvende henholdsvis for- og eftersupplementsperiode. Det betyder, at regninger, som blev modtaget inden udgangen af 2012, og som vedrørte regnskabsår 2013, blev bogført i det gamle økonomisystem og regnskabsført i Tilsvarende er regninger, som er modtaget efter årsskiftet, og som vedrører regnskabsår 2012, bogført i det nye økonomisystem og regnskabsført i regnskabsår

17 Årsrapport 2012 Regnskabsvurdering I alt er der ca. bogført 5 mio. kr. i 2012 vedrørende Tillægsbevillinger på driftsområderne I løbet af 2012 er der givet tillægsbevillinger til driftsområderne for netto 15,4 mio. kr. Der er udelukkende givet tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningerne i løbet af året. Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2012 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på 13,9 mio. kr. Størstedelen vedrører førtidspensioner, tilskud til personlig og praktisk hjælp, kommunal medfinansiering og køb og salg af pleje- og ældreboliger. Ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2012 blev der givet tillægsbevillinger til driften på -9,9 mio. kr. til finansiering af omlægning på beskæftigelsesområdet.. Beløbet modsvares af bevillinger på hovedkonto 07 til midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 på 11 mio. kr., hvilket resulterede i et træk på kassebeholdningen på 1,1 mio. kr. Egedal Kommunes vejledende ramme for serviceudgifter for 2012 blev i 2011 opgjort til 1.786,9. Kommunerne bliver ikke reguleret på baggrund af den vejledende ramme, men på serviceudgifter eksklusiv aktivitetsbaserede medfinansiering. Egedal Kommunes serviceudgifter eksklusiv aktivitetsbaserede medfinansiering er budgetlagt til 1.652,7 mio. kr. I regnskab 2012 er serviceudgifterne eksklusiv aktivitetsbaserede medfinansiering opgjort til 1.610,1 mio. kr., hvilket betyder at Egedal Kommune ligger 42,5 mio. kr. under servicerammen. En sammenfattende vurdering viser, at der styr på økonomien. Kassebeholdningen er steget således, at kommunens finansielle beredskab anses for tilfredsstillende. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2012 blev der givet tillægsbevillinger på driftsbudgettet på -11,5 mio. kr., hvilket har finansieret tillægsbevillinger på konto 7 og 8 på 8,6 mio. kr. Dette resulterer i en forøgelse af kassebeholdningen på 2,8 mio. kr. Samlet set er der givet tillægsbevillinger for i alt -55,1 mio. kr. Årsagen til at tallet bliver reduceret fra 17,3,6 til -55,1 er, at der er givet tillægsbevillinger til skatter og tilskud på -56,5 mio. kr., finansielle poster på 4,3 mio. kr. og anlæg på -62 mio. Kr. Endelig er der på forsyningsområdet givet tillægsbevillinger for 1,3 mio. kr. Serviceudgifter Hvert år indgår Kommunernes Landsforening og staten en aftale om kommunernes økonomi for det følgende år. Det aftales blandt andet, hvor meget serviceudgifterne må udgøre. Kommunernes serviceudgifter i 2012 opgøres som kommunernes samlede nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed), overførsler til personer (eksempelvis kontanthjælp), forsikrede ledige samt, som noget nyt fra 2012, indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Det er nettodriftsudgifterne, som er i fokus, da de finansieres ved skatteindtægter. 15

18 Årsrapport 2012 Regnskabsvurdering 16

19 Årsrapport 2012 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Udgiftsbaseret resultatopgørelse Beløb i kr. Noter Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Budget bevillinger Budget i fht. opr. budget Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Indtægter i alt Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Personale og Økonomiservice Direktion og Sekretariater Driftsudgifter i alt Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster i alt Resultat af ordinær drift Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsudgifter i alt Resultat af skattefinansieret område Driftvirksomhed forsyning Anlægsvirksomhed forsyning Resultat af brugerfinansieret område Årets resultat Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt, - under anlæg er udtryk for salgsindtægter Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet. 17

20 Årsrapport 2012 Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt Udgiftsbaseret finansieringsoversigt Beløb i kr. Noter Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Budget bevillinger Budget i fht. opr. budget Kassebeholdning primo (inkl. Forsyning) Resultat jfr. ovenstående Optagne lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Postering direkte på status Kassebeholdning ultimo (inkl. Forsyning) Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet. 18

21 Årsrapport 2012 Befolkningsudviklingen Befolkningsudvikling Befolkningsprognosen Befolkningsprognosen er en prognose over udviklingen i befolknings alderssammensætning og bosætningen. Væsentlige dele af budgettet er afhængigt af befolkningsprognosen. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, ældre- og sundhedsområdet samt skoler, hvor prognosen f.eks. anvendes i skoleprognose. Man kan således se antallet af skolebørn og klasser på de enkelte skoler i de kommende år. Befolkningsprognosen anvendes også i forbindelse med budgetlægningen af Kommunens indtægter. Befolkningsprognosen er således et vigtigt redskab i Kommunens planlægning. Det er derfor vigtigt, hvor præcist prognosen ramte den faktiske befolkningsudvikling. Befolkningsprognosen, som lå til grund for budgetlægningen for 2012, blev godkendt af Økonomiudvalget den 18. april Prognosen giver en forudsigelse af befolkningstallet i perioden frem til Nedenstående tabel viser det forventede antal borgere og det faktiske antal borgere i Egedal Kommune opgjort pr. 31. december Tabellen viser således i hvilket omfang udviklingen i løbet af 2012 er forløbet som forventet i prognosen. Der var forventet et samlet befolkningstal 31. december 2012 på indbyggere. Det faktiske tal blev dvs. 49 færre. Befolkningstallet er således en anelse lavere end forventet i prognosen. Afvigelserne i de enkelte aldersgrupper påvirker forskellige dele af Kommunens regnskab. Sammenligning af prognose med det faktiske befolkningstal Aldersklasse Forventet folketal ultimo 2012 Faktisk folketal ultimo 2012 Afvigelse ift. prognose 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Børn For de 0 2 årige er der ved udgangen af færre end forventet. Der blev i 2012 født 377 børn. Der var forventet 388 fødsler, dvs. en forskel på 11 fødsler. Faldet i børnetallet i denne gruppe blev således en anelse større i løbet af 2012 end forudsat i prognosen. Det er relevant for vuggestue/dagpleje-området. For de 3 5 årige var der en afvigelse på 20 i 2012 i forhold til prognosen. Prognosen ramte således tæt på det faktiske tal pr. 31. december Aldersklassen er relevant for børnehaveområdet. For de 6 16 årige var der forventet personer og det faktiske tal blev 27 lavere. Det er relevant for skoleområdet. Unge Blandt de årige var der en forskel på 37 personer. Set fra et kommunaløkonomisk synspunkt, har dette ikke den store betydning for Kommunen, idet denne aldersgruppe typisk vil være på en ungdomsuddannelse, som ikke ligger i kommunalt regi. Voksne Blandt de årige er der en afvigelse på 52. Aldersgruppen udgør en stor andel af de primære skatteydere. Der har med andre ord været lidt færre skatteydere i denne alder end forudsat i budgettet. Det får dog ikke betydning for regnskabet, da Kommunen valgte statsgaranti i Det betyder at Kommunen har fået et fast skatteprovenu i 2012, uanset hvordan udviklingen i det faktiske folketal har været. Blandt de årige er der 45 flere borgere. Denne aldersgruppe er langt den største og har den primære betydning for skatteindtægterne. Ældre Af de årige - de yngre pensionister - var der 20 flere end forventet. Blandt de årige er der en afvigelse på 12 så prognosen har ramt meget præcist. For de 85 årige og opefter er der 6 færre og et samlet tal på 348 ved udgangen af Det er typisk de ældste der har størst betydning for ældreplejen i Kommunen, da de som regel er de mest plejekrævende. Dermed får afvigelser ofte stor økonomisk betydning. Nybyggeri og tilflytning Omfanget af nyopførte boliger blev i 2012 stort set som forventet. Egedal har haft en lidt mindre tilflytning fra andre kommuner end forventet. 19

22 Årsrapport 2012 Bevillingsoverholdelse Bevillingsoverholdelse Bevillingsafregning - drift Beløb i kr. Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Overførsel i fht. Budget bevillinger Budget Korrigeret budget Overførsel fra 2011 til Center for Borgerservice Jobcenter Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Teknik og Miljø Center for Ejendomme og Intern Service Center for Personale og Økonomiservice Direktion og Sekretariater Overførsel fra 2012 til I alt Fortegn: + angiver merforbrug/mindreindtægt, - angiver mindreforbrug/merindtægt Det er ledelsens vurdering, at bestemmelserne, om at der ikke må oppebæres indtægter eller afholdes udgifter uden bevilling (Lov om Kommunernes Styrelse 40), er overholdt i året. Kommunen har i alt 10 bevillingsområder på driften. I forhold til det oprindelige budget er der givet tillægsbevilling på netto 17,3 mio. kr., svarende til 0,8 pct. Det er kommunens opfattelse, at de konstaterede bevillingsoverskridelser for alle centre på nær Personale- og Ledelses- og udviklingscenteret kan henføres til lovhjemlede meraktiviteter og aktiviteter af kalkulatorisk natur, hvor det ikke har været muligt at få afgivet tillægsbevilling inden regnskabsårets udløb. Mindreforbruget under Center for Personale og Økonomi udgør 7,8 mio. kr. Ved årets sidste budgetopfølgning blev der gjort opmærksom på et forventet mindreforbrug. Budgetafvigelsen er beskrevet i beretningen for Center for Personale og Økonomi. Den samlede afvigelse i forhold til korrigeret budget ligger på 2,3 %. 20

23 Årsrapport 2012 Omkostningsbaseret balance Omkostningsbaseret balance Balance Beløb i kr. Noter Aktiver Grunde Bygninger* Tekniske anlæg og maskiner mv Inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver (funktion ) Langfristede tilgodehavender (funktion ) Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (funktion ) Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger (funktion 9.86) 0 0 Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) Tilgodehavender (funktion ) Værdipapirer (funktion 9.20) Likvide beholdninger (funktion og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver Passiver Egenkapital (funktion ) Hensatte forpligtigelser (funktion 9.90) Langfristet gæld (funktion ) Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion ) Kortfristede gældsforpligtigelser (funktion ) Gældsforpligtigelser i alt Passiver Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld *Grunde og bygninger er pr delt i hver sin kategori Noterne er beskrevet i særskilt afsnit: Noter til regnskabet 21

24 Årsrapport 2012 Omkostningsbaseret balance Kommentarer til omkostningsbalancen Formålet med balancen er at vise Kommunens aktiver og passiver opgjort ultimo året for både regnskabsåret og året før. Passiverne er summen af egenkapital og forpligtigelser Der er sket en samlet tilgang i aktiver og passiver fra 2011 til 2012 på ca. 118 mio. kr. fra til mio. kr. Materielle anlægsaktiver: Værdien af kommunens materielle anlægsaktiver er forringet med 41 mio. kr., hvilket primært skyldes et fald i bygninger på 56 mio. kr., mens materielle anlægsaktiver under udførelse er steget med ca. 18 mio. kr. I dette beløb indgår byggeriet af nyt rådhus og sundhedscenter med 14,2 mio. kr. Finansielle anlægsaktiver: De finansielle anlægsaktiver er forøget med 53 mio. kr. Dette skyldes at værdien af 60 selskaber (HNG, Ledøje forsamlingshus, I/S Vestforbrænding, Egedal Forsyning Måløv Rens A/S og Slagslunde vandværk) som kommunen har andel i er forøget med 11 mio. kr. og de deponerede midler i forbindelse med SOLT er øget med 39 mio. kr. da rentetilskrivningerne inkl. kontant indskud har været større end leasingydelserne. Omsætningsaktiver: Omsætningsaktiver er forøget med 106 mio. kr. Den likvide kassebeholdning er forøget med ca. 126 mio. kr. og fysiske anlæg til salg er steget med ca. 8 mio. kr. Samtidig er kommunens tilgodehavender reduceret med ca. 27 mio. kr. Den største forskydning kommer fra mellemregning mellem årene. Hensatte forpligtigelser: Funktionen dækker forpligtigelser vedrørende tjenestemandspensioner og åremålsansættelser. Kommunens forpligtigelser er fra 2011 til 2012 faldet med ca. 106 mio. kr. på grund af faldende tjenestemandsforpligtigelser. Der er foretaget en aktuarberegning pr. 31/12-12 på tjenestemandsforpligtelserne, hvilket er årsagen til faldet på ca. 106 mio. kr. Kommunen har ansat fire personer med åremålsansættelse. Gældsforpligtigelser: De samlede gældsforpligtigelser er forøget med 18 mio. kr. Det skyldes en forøgelse af den samlede langfristede gæld på ca. 7 mio. kr., hvilket er forskellen mellem afdrag på lån og optagne lån. Den kortfristede gæld er forøget med 11 mio. kr. Under kortfristet gæld figurerer en mængde mellemregningskonti og det er summen af disse konti som udgør den kortfristede gæld. Egenkapitalen: Egenkapitalen er steget fra 1.089,8 mio. kr. i 2011 til 1.295,2 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til en stigning på ca. 205,4 mio. kr. Årsagen hertil skyldes primært et fald i balancekonto finansielle aktiver/passiver på 239 mio. kr. 22

25 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Noter til regnskabet Noter til den udgiftsbaserede resultatopgørelse Note 1 Indtægter Beløb i mio. kr Kommunal indkomstskat , , ,40 Selskabsskat -29,2-9,9-14,9 Anden skat -1,2-1,1-0,9 Grundskyld -173,0-175,5-194,2 Dækningsafgift -8,4-6,7-6 Øvrige skatter 0,0 0,0 0 Skatter i alt , , ,4 Generelle tilskud -142,1-176,1-189,8 Refusion af købsmoms 5,0 1,2 0,1 Tilskud og udligning i alt -137,1-174,9-189,7 Indtægter i alt , , ,1 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2012 en uændret udskrivningsprocent for den kommunale indkomstskat på 25,7 procent og en grundskyldpromille på 23,98. Det blev samtidig besluttet at budgettere på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Indkomstskatten indbragte 1.795,4 mio. kr. i Kommunens indtægter ved selskabsskat er steget i 2012 til 14,9 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i Anden skat på 0,9 mio. kr. vedrører kildeskattelovens 48 E, populært kaldet forskerskatten, samt skat af dødsboer. Grundskyld indbragte 194,2 mio. kr., hvilket er 18,7 mere end i Kommunens indtægt ved dækningsafgift udgør 6,0 mio. kr., hvilket er et fald på 0,7 mio. kr. Egedal Kommune har totalt modtaget 189,8 mio. kr. i generelle tilskud, der er sammensat som følger: udgifterne til den kommunale udligning udgør 39,5 mio. kr., mens der er modtaget 143,5 mio. kr. i statstilskud. Udligning af selskabsskat har bibragt 9,3 mio. kr., mens udligning vedrørende udlændinge har kostet 10,6 mio. kr. Der er i 2012 betalt 5,1 mio. kr. i bidrag til Regionen. I 2012 modtog Kommunen netto et bidrag på 5,4 mio. kr. fra puljen for Kommuner i Hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder. Tilskud fra Kvalitetsfonden indgår med 15 mio. kr. og beskæftigelsestilskuddet med 74,2 mio. kr. Endeligt er modtaget tilskud vedr. ældreområdet og ældreplejen for 8,5 mio. kr. Refusion af købsmoms er de seneste par faldet fra 5 mio. kr. i 2010 til 0,1 mio. kr. i 2012, hvilket skyldes at kommunen har været bedre til at indkræve momsen vedrørende varekøb og køb af ydelser. 23

26 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Note 2 Finansielle poster Beløb i mio. kr Likvide beholdninger -2,0-1,7-0,4 Forsyningsvirksomheder 0,0 0,0 0 Kortfristede tilgodehavender 1,1 1,5-2,1 Langfristede tilgodehavender -44,3-35,9-51,5 Kursgevinster -3,1-3,3-3,2 Renteindtægter i alt -48,3-39,4-57,2 Forsyningsvirksomheder 0,4 0,3 0,2 Kortfristet gæld 0,0 0,0 1,6 Langfristet gæld 8,8 13,8 14 Kurstab 20,6 9,2 12,5 Renteudgifter i alt 29,8 23,3 28,3 Netto rente -18,5-16,1-28,9 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter De samlede renteindtægter for 2012 udgør i alt 57,2 mio. kr. Størstedelen kommer fra forrentning af SOLT kapitalen, som i 2012 har givet et afkast på 47,5 mio. kr., hvilket er 16,5 mio. kr. mere end i Forrentning af den likvide kassebeholdning har i 2012 indbragt 0,4 mio. kr. De samlede renteudgifter for 2012 udgør 28,3 mio. kr. Renteudgifter af langfristet gæld vedrører renter af kommunens lån. Kurstab og kursgevinst vedrører fortrinsvis udgifter på Swap, som er indgået vedrørende kommunens leasingudgift til SOLT. 24

27 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Noter til finansieringsoversigten Note 3 Lån Beløb i mio. kr Låneramme til: Skoler 1,0 0,0 0 Forsyningsvirksomheder 0,0 5,3 6 Ejendomsskatter 14,1 10,1 8,7 Arealerhvervelse 20,9 0,1 0 Fremrykning af anlægsopgaver 0,0 0 Dispensationer 26,6 0 Bloktilskudsfordelt lånepulje 7,5 0 Lån kvalitetsfondsprojekter 6,5 12,1 Overført fra sidste år 6,6 5,7 0 Låneomlægning 17,3 174,0 0 Regulering af låneramme vedr. forrige år -2,4 2,7 0 Solcelleanlæg 3,6 Energibesparende foranstaltninger 3,7 7,4 1,2 Låneramme i alt 101,8 205,3 31,6 Optagne lån i alt -97,9 204,6-34 Fortegn: + angiver udgifter, - angiver indtægter Den endelige låneramme kan først opgøres når årets regnskabsresultat foreligger. Eventuel regulering af lånoptagelse i 2012 kan foretages frem til 31. marts Der er i løbet af 2012 optaget lån for 2,4 mio. kr. mere end Kommunens låneramme giver mulighed for, hvorfor der i 2013 bliver foretaget et ekstraordinært afdrag på 2,4 mio. kr. Der er i 2012 optaget aconto lån på følgende områder (mio.kr): Kvalitetsfondsmidler -15 Energibesparende foranstaltninger -6 Lån til betaling af ejendomsskatter -11 Lån til solcelleanlæg -2 I alt -34 Note 4 Likvide aktiver Beløb i mio. kr Kontante beholdninger 0,6 0,5 0,5 Indskud i pengeinstitutter m.v. 17,3 40,8 166,5 Realkreditobligationer Statsobligationer Likvide aktiver i alt 17,9 41,3 167,0 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Den likvide beholdning har i de seneste år været stigende fra en beholdning i 2010 på 17,9 mio. kr. til en beholdning ved udgangen af 2012 på 167,0 mio. kr. Den positive udvikling kan blandt andet tilskrives de gennemførte genopretningsplaner. 25

28 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Noter til den omkostningsbaserede balance Note 5 Kortfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr Refusionstilgodehavender 29,9 22,2 34,2 Andre tilgodehavender 0,5 0,3 0,2 Tilgodehavender i betalingskontrol 230,1 211,6 36,7 Andre tilgodehavender 2,8 0,6-58,9 Mellemregninger med foregående og følgende år -300,2-262,7-68,4 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner 2,0 2,7 3,8 Kortfristet tilgodehavender i alt -34,9-25,3-52,4 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Kommunens kortfristede tilgodehavender er fra 2011 til 2012 steget med 27,1 mio. kr. Dette skyldes blandt andet, at refusionstilgodehavender i form af refusion og moms tilsammen er steget med 12 mio. kr. Der er sket et væsentligt fald i tilgodehavender i betalingskontrol på 174,9 mio. kr., hvilket betyder at restancerne til kommunen er reduceret. Mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår er steget med 194,3 mio. kr. Beløbet er et udtryk for, hvad der i supplementsperioderne er bogført vedrørende henholdsvis nyt og gammelt år. Når saldoen på kontoen er steget, betyder det, at der i supplementsperioderne for regnskabsår 2012 er bogført flere udgifter, end der var for regnskabsåret Note 6 Langfristede tilgodehavender Beløb i mio. kr Pantebreve 1,2 1,1 1,1 Aktier og andelsbeviser 510,2 566,5 568,7 Tilgodehavender hos grundejere 1,3 1,3 1,3 Udlån til beboerindskudslån 6,8 6,7 7,7 Andre langfristede tilgodehavender 118,7 129,9 140,8 Deponerede beløb 771,0 784,9 823,9 Langfristede tilgodehavender i alt 1.409, , ,5 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Langfristede tilgodehavender er fra 2011 til 2012 forøget med i alt 53 mio. kr. Heraf er deponerede beløb forøget med 53 mio. kr. Pantebreve og tilgodehavender hos grundejer er uændret i Aktier og andelsbeviser er forøget med 2 mio. kr., hvilket primært skyldes forøgelse på 2 mio. kr. i Hovedstadens Naturgas I/S. Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 11 mio. kr., hvilket skyldes forøgelse af udlån til pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Udlån til beboerindskudslån er steget til 7,7 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til en stigning på 1 mio. kr. Deponerede beløb er øget med 39 mio. kr. Den væsentligste del af beløbet vedrører sælg og lej tilbage = SOLT. Beskrivelse af SOLT kan ses under beretninger. 26

29 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Note 7 Hensatte forpligtigelser Beløb i mio. kr Pensionsforpligtigelser -427,7-435,5-329,9 Åremåls ansættelser -0,5-0,6-0,6 I alt funktion ,2-436,1-330,5 Skyldige feriepenge -179,3-180,5-184,8 Forventede tab på tilgodehavender -0,5-0,6-0,6 Hensat til retssager Hensatte forpligtelser i alt -608,0-617,2-515,9 Fortegn: + angiver tilgodehavende, - angiver gæld Tabellen med hensatte forpligtigelser viser at disse er faldet med ca.101 mio. kr. fra 2011 til Langt hovedparten af dette fald kan forklares med den aktuar beregning, som Egedal Kommune har fået foretaget af Sampension pr Det er obligatorisk at få lavet en aktuar beregning hvert 5 år. Den kommunale forpligtigelse vedrørende åremålsansættelser optages i regnskabet. Beløbet er et udtryk for den forpligtigelse, i form af fratrædelsesgodtgørelse, som kommunen har i forbindelse med ophør af et åremålsansættelsesforløb. Kommunen har i øjeblikket 4 åremålsansatte. Ifølge de autoriserede regler skal kommunerne hvert år på udvalgte funktioner opgøre forventede tab. I 2012 er der registreret forventede tab for 0,6 mio. kr., som vedrører lån til betaling af ejendomsskatter og beboerindskudslån. Skylde feriepenge er steget til 184,8 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til en stigning på 4,3 mio. kr. Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtigelser, der enkeltvis overstiger 1 mio. kr. på retssager m.v. Kommunens juridiske afdeling oplyser, at de ikke forventer tab i den størrelsesorden. Der forventes ligeledes heller ikke tab på forsikringssager, der overstiger 1 mio. kr. Note 8 Kortfristet gæld Beløb i mio. kr Forudbetalte refusioner 0,0 0,0 0,0 Anden gæld -4,7-4,9-5,4 Kirkelige skatter og afgifter 0,0 0,0 0,0 Skyldige feriepenge -179,3-180,5-184,8 Anden kortfristet gæld 0,0 0,0 0,0 Mellemregningskonti -67,1-59,7-65,8 Selvejende institutioner -1,5-2,0-2,5 Kortfristet gæld i alt -252,6-247,1-258,5 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Kommunens kortfristede gæld er steget med 11,4 mio. kr. Feriepengeforpligtigelse udgør den største del af den kortfristede gæld, som er steget til -184,8 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 4,3 mio. kr. i skyldige feriepenge. Herudover fremgår der en gæld under mellemregningskonti på ca. 65,8 mio. kr. Af dette beløb udgør ventende betalinger til kommunens leverandører ca. 58 mio. kr., det vil sige regninger, som er bogført i 2012, men hvor selve udbetalingen til leverandøren først finder sted i I modsat retning trækker mediekonti med ca. 1 mio. kr. (mellemregning af indbetalinger fra giro, bank, PBS og lignende). 27

30 Årsrapport 2012 Noter til regnskabet Note 9 Langfristet gæld Beløb i mio. kr Selvejende institutioner -0,1-0,1 0 Stat og Hypotekbank 0 Andre kommuner/regioner 0,0 0,0 Kommunernes pensionsforsikring 0 Andre forsikringsselskaber 0 Realkredit -1,5-1,5-1,5 Kommunekredit -436,9-443,3-457,9 Pengeinstitutter -3,2-2,8-2,5 Ældreboliger -84,8-82,2-79,5 Finansielt leasede aktiver ,4-998,1-993,6 Langfristet gæld i alt , , ,0 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Den samlede langfristet gæld er i 2012 steget med ca. 7 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes at den langfristede gæld til kommunekredit er steget med 14,6 mio. kr., dette skyldes primært optagelse af nye lån på 34 mio. kr. Derudover er den langfristede gæld vedrørende finansielt leasede aktiver nedbragt med 4,5 mio. kr. Langt størstedelen af dette beløb vedrører sælg og lej tilbage = SOLT, og under deponerede beløb figurerer en beholdning på 812,7 mio. kr., som via afkast over årene skal sikre, at kommunen kan tilbagekøbe de solgte bygninger ved udløb. Note 10 Udvikling i egenkapitalen Beløb i mio. kr Modpost takstfinansierede aktiver -9,4-11,4-11,0 Modpost selvejende institutioner aktiver -3,9-3,7-3,5 Modpost skattefinansierede aktiver ,4-1799,7-1766,7 Reserveopskrivninger 0,0 0,0 0,0 Balancekonto finansielle aktiver/passiver 848,2 725,0 486,0 Udvikling i egenkapitalen i alt , ,8-1295,2 Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver/formue og passiver/gæld. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for kommunens formue, som de seneste år har ligget på 1 mia. kr. I 2012 er egenkapitalen steget med 205,4 mio. kr. Der er nærmere redegjort for udviklingen i aktiver og passiver i kommentarerne til balancen pr Note 11 Garanti forpligtigelser Beløb i mio. kr Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser -441,6-481,0-468,5 I alt -441,6-481,0-468,5 Fortegn: + angiver beholdninger, - angiver gæld Tabellen viser udviklingen i de garantier, eventualrettigheder og forpligtigelser, som kommunen har godkendt, og som det fremgår af tabellen, har disse forpligtigelser været svingende de seneste år. Kommunens garanti forpligtelser er i 2012 faldet med 12,5 mio. kr. I Bilag til Årsrapport er forpligtigelserne specificeret. 28