Museers aktiviteter som medvirkende til øget livskvalitet for medborgere i sårbare situationer

Transkript

1 KULTURLAND Museers aktiviteter som medvirkende til øget livskvalitet for medborgere i sårbare situationer Forskningsbaseret formidling af kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling i tilknytning til Kulturland

2 Museers aktiviteter som medvirkende til øget livskvalitet for medborgere i sårbare situationer - Forskningsbaseret formidling af kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling i tilknytning til Kulturland Udgivet af Kulturregion Storstrøm Kulturland Museum Lolland-Falster Museum Sydøstdanmark Østsjællands Museum Kulturland/ Projektleder Anette Maria Syska sys@museerne.dk Mobil: Forfatter Charlotte Bech Lau, 2018 Charlottebechlau@gmail.com Mobil: Oplysninger om forfatter: Charlotte Bech Lau er ph.d., selvstændig praksisforsker og analysekonsulent. Oktober 2018

3 Indhold Hvad er Kulturland?... Resumé... Konklusioner... Om publikationen... Baggrund for undersøgelsen... Centrale begreber, metoder og datagrundlag... Livskvalitet og mental sundhed... Målgrupperne... Sårbarhed... Kvantitative og kvalitative data... Museernes aktiviteter og livskvalitet... Første del... Medborgernes besøg på museerne og egne oplevelser af livskvalitet... Voksne målgrupper og livskvalitet... Børn og unge og livskvalitet... Anden del... Museers aktiviteter og potentialer for at fremme livskvalitet... Tredje del... Inspiration og opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde... Konklusioner og perspektiveringer... Referencer

4 Hvad er Kulturland? Kulturland blev etableret i 2015 under Kulturregion Storstrøm, som en del af Kulturaftalen fra Kulturregion Storstrøm er et samarbejde mellem Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Stevns og Næstved Kommuner samt Kulturministeriet om udvikling på kulturområdet. Under dette samarbejde blev projekt På udflugt til fortiden (Jensen & Jensen 2015) til, som aktiverer områdets kultur-og naturarv i livskvalitetsfremmende aktiviteter. I kulturaftalen fremgår det, at: Kulturregion Storstrøm vil fremme det gode og aktive liv for alle ved at inddrage kulturlivet i en indsats, der fremmer borgernes livskvalitet. Kultur og natur skal spille en afgørende rolle i at styrke borgernes livskvalitet gennem deltagelse i interessebærende fællesskaber (Jensen & Jensen 2015). Kulturregionens tre statsanerkendte kulturhistoriske museer: Museum Lolland-Falster, Østsjællands Museum og Museum Sydøstdanmark er de drivende kræfter for livskvalitetsfremmede aktiviteter og samarbejder med sundhedsområdets aktører. Siden 2015 har samarbejdet bl.a. været fokuseret omkring en indsats, hvor livskvalitet skulle fremmes for en række borgere, der af den ene eller anden grund befandt sig i en udsat livsposition, og hvor kulturarv og naturarv var løftestang for mere kvalitet i livet. 3 Kulturland har i projektperioden arbejdet med at etablere samarbejder og afprøve forskellige natur- og kulturinitiativer for at bidrage til at fremme livskvalitet hos medborgerne i de deltagende kommuner. Aktiviteterne på museerne spænder bredt - fra rundvisninger med fokus på formidling af natur eller kulturhistorie til aktiviteter, hvor deltagerne udfører konkrete opgaver og øvelser i aktiviteterne. Der er dermed stor variation i de konkrete aktiviteter både internt og på tværs af museerne. Fælles for alle aktiviteter er dog, at de har fokus på resiliens og mestringsoplevelser.

5 Resumé Denne udgivelse er et bidrag til kvalificeringen af praksis og samarbejder på tværs af kultur og sundhedsområdet, som i disse år vinder større indpas i Danmark. Omdrejningspunktet for denne undersøgelse er at tydeliggøre, hvordan museers aktiviteter kan bidrage til at øge livskvalitet for mennesker i forskellige sårbare situationer, og herigennem understøtte bedre liv og sundhed. Publikationen er særligt rettet mod museer, der arbejder med kultur-og naturarv, men kan også ses som en inspiration mere generelt i forhold til at udvikle og indgå i samarbejder, hvor interessebærende aktiviteter og fællesskaber kan være en løftestang for at fremme livskvalitet gennem menneskers deltagelse og bidrag med egne ressourcer i forskellige aktiviteter. Publikationen tager helt konkret afsæt i en forskningsbaseret erfaringsopsamling, som er gennemført i relation til Kulturland, hvor en række statsanerkendte kulturhistoriske museer i Kulturregion Storstrøm har arbejdet med at udvikle samarbejder og indsatser for at understøtte bedre livskvalitet for medborgere i forskellige sårbare situationer. Undersøgelsen er foretaget sideløbende med Kulturlands første år, og analyserne kan med dette datagrundlag påpege begyndende tendenser, som tegner sig på museerne, når sigtet er at fremme livskvalitet for deltagerne. Samtidig afspejler undersøgelsen også områder og tematikker, som er væsentlige for videre forskning og udvikling i arbejdet med at kvalificere og udvikle praksis med henblik på at fremme livskvalitet for mennesker i sårbare situationer både på museer og i andre sociale sammenhænge, hvor intentionen er at øge livskvaliteten for medborgerne. 4 Erfaringsopsamlingen kombinerer kvantitative og kvalitative metoder og har til hensigt: 1) at pege på, i hvilken grad målgrupperne oplever at deltagelse i museernes aktiviteter har indflydelse på egen livskvalitet. 2) at tydeliggøre, hvordan museernes aktiviteter kan have potentialer for at fremme livskvalitet hos målgrupperne. 3) at pege på opmærksomhedspunkter og give inspiration til det fremadrettede arbejde mellem kultur- og naturhistoriske aktiviteter og medborgere i sårbare situationer, så deres livskvalitet fremmes. Formålet med denne publikation er således at formidle viden om sammenhænge mellem museers aktiviteter og de besøgendes livskvalitet. Publikationen kan bidrage til at styrke initiativer på tværs af kultur- og sundhedsområdet. Den kan anvendes som inspiration til såvel aktører internt på museer og andre kulturinstitutioner samt til samarbejdspartnere fra det politiske,

6 ledelsesmæssige og praktiske felt fx i kommuner og regioner, som har interesse for, og som arbejder med indsatser for mennesker i sårbare situationer. Det vil sige alle, som ønsker at styrke indsatser med fokus på livskvalitet og mental sundhed. Konklusioner Undersøgelsen viser, at aktiviteter på museer kan være et relevant tilbud for at bidrage til at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. For det første er det en helt gennemgående tendens, at aktiviteterne bidrager til at fremme livskvalitet for medborgerne i sårbare situationer. Ca % af alle målgrupper oplever at deltagelse i aktiviteter på museerne giver dem høj livskvalitet. For det andet viser undersøgelsen, at aktiviteter på museerne har potentialer for at fremme livskvalitet hos medborgere i sårbare situationer, når der sættes fokus på medborgernes aktuelle deltagelsesmuligheder og ressourcer. Dette kommer til udtryk i aktiviteter, som formår: At have fokus på deltagernes dagsform frem for et færdigt koncept. At skabe oplevelser med natur- og kulturhistorie for deltagerne. At skabe rum for deltagelse via aktualisering af kultur- og naturarv. 5 Denne type aktiviteter, som museernes, kan ses som et væsentligt bidrag og supplement til traditionelle indsatser for mennesker i sårbare situationer, og i forhold til mere generelle forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, hvor medborgere ikke nødvendigvis kategoriseres i en sårbar situation, men kan have vanskeligt ved at indgå i andre aktiviteter og tilbud, fx i uddannelsessammenhænge, på arbejdsmarkedet, i kommunale tilbud eller sundhedstilbud. En væsentlig pointe fra undersøgelsen er, at museernes aktiviteter fremmer deltagernes livskvalitet, hvis fokus er på den enkeltes ressourcer og på at skabe deltagelsesmuligheder for alle uanset sårbare situationer. Herved gives den enkelte muligheder for at indgå i en aktivitet; opleve, handle og bidrage på egne præmisser, hvilket fremmer livskvalitet og på sigt bedre liv og sundhed. Undersøgelsens analyser og konklusioner giver inspiration til sundhedsfeltet mere generelt i forhold til at skabe sociale møder mellem mennesker, som formår at skabe et særligt samspil i aktiviteterne.

7 En social sammenhæng, hvor mennesker i sårbare situationer oplever at have en stemme, kunne deltage og bidrage uanset sårbarheder, vanskeligheder og begrænsninger, som kan fremtræde i andre aktiviteter og sociale sammenhænge. For det tredje viser undersøgelsen, at Kulturland har bidraget til at sætte nye udviklinger i gang i museernes praksis og med nye samarbejdspartnere. Fremadrettet er der flere opmærksomhedspunkter, som påpeger et behov for at skabe konkrete muligheder og rammer i museernes praksis og med samarbejdspartnere, som kan understøtte kontinuitet i de nye udviklinger, hvis potentialerne for at fremme livskvalitet fortsat skal kunne udvikle sig i museernes praksis. Det er væsentligt, at museer er opmærksomme på at udvikle og fastholde aktiviteter, som skaber deltagelsesmuligheder på den enkeltes præmisser og aktuelle ressourcer på trods af sårbarheder. Det betyder, at museerne skal orientere sig langt bredere end den vidensmæssige og faglige formidling, hvor de i høj grad må interessere sig for og prioritere at skabe rum og rammer for vidensdeling, vidensudvikling og samarbejder bredt i samfundet. Herunder med medborgere, forskere, konkrete institutioner, fagområder og aktører, som kan have væsentlige erfaringer og viden af relevans i spændingsfeltet mellem kultur og sundhed. Her drejer det sig ikke mindst om tematikker som sårbarhed, livskvalitet, mental sundhed og sundhedsfremme og herigennem støtte op om den fortsatte udvikling og kvalificering af initiativer, som fremmer livskvalitet, sundhed og et bedre liv for mennesker i sårbare situationer. 6 Om publikationen Formål Formålet med denne publikation er at bidrage til den fremadrettede udvikling af aktiviteter og samarbejder på tværs af kultur- og sundhedsområdet. I publikationen formidles resultater fra den forskningsbaserede erfaringsopsamling i tilknytning til en række museers aktiviteter under Kulturland i Kulturregion Storstrøm. Formålet er her at tydeliggøre sammenhænge mellem museernes arrangementer og fremme af livskvalitet for medborgerne, som deltager. Desuden vil publikationen pege på opmærksomhedspunkter for museernes fremadrettede arbejde i forhold til medborgere i sårbare situationer og fremme af deres livskvalitet. Hvem henvender publikationen sig til? Rapporten kan læses og anvendes som inspiration til professionelle, ledelser, beslutningstagere og samarbejdspartnere, som interesserer sig for arbejdet på tværs af kultur og sundhed. Den kan være særligt interessant for museer og institutioner, som arbejder med kultur-og naturarv, og den kan også ses som en bredere invitation til at arbejde mere med interessebærende fællesskaber på sundhedsområdet i forhold til forskellige medborgere i sårbare situa-

8 tioner. Formidling af følgeforskningens resultater er tiltænkt som et afsæt for at skabe dialog, samarbejde og udvikling fremadrettet både internt på museer og mellem museerne og ikke mindst med samarbejdspartnere, herunder kommunale forvaltninger og andre forskellige institutioner i lokalsamfundet. Indhold og læsevejledning Rapporten er en praksisrettet formidling af følgeforskningens resultater om sammenhænge mellem museers aktiviteter og livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. I publikationens første afsnit redegøres for undersøgelsens datagrundlag, herunder de centrale begreber og metodiske rammesætninger. I de efterfølgende dele formidles undersøgelsens analyser og resultater. I del 1 formidles først de centrale resultater fra spørgeskemaundersøgelsen centreret om, i hvilken grad aktiviteterne på museerne har haft indflydelse på medborgernes livskvalitet. I del 2 vises resultaterne fra den kvalitative erfaringsopsamling, som peger på, hvordan der kan ses potentialer, for at aktiviteterne kan understøtte øget livskvalitet hos deltagerne. I del 3 pointeres opmærksomhedspunkter, som ligeledes hentes fra den kvalitative empiri. Punkterne kan ses som inspiration for det fremadrettede arbejde med aktiviteter i krydsfeltet mellem kultur og sundhed på museerne for medborgere i sårbare situationer. 7 I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter de væsentligste pointer fra erfaringsopsamlingen. Ligeledes er der udvalgt enkelte cases fra undersøgelsen for at illustrere pointerne. Hvis der ønskes en bredere og mere dybtgående viden og formidling om de forskningsmæssige overvejelser i relation til erfaringsopsamlingen, kan der rettes henvendelse til Charlotte Bech Lau, som har det fulde ansvar for undersøgelsen.

9 Baggrund for undersøgelsen Praksis og samarbejder på tværs af kultur- og sundhedsområdet er nyt i en dansk sammenhæng (Jensen 2017). I Danmark er der indtil nu spæde og spredte erfaringer i forskellige sammenhænge, hvor kunst og kultur ses i samspil med sundhedsfaglige problemstillinger. Med Sundhedsstyrelsens satspulje Kultur på recept fra 2016 udvikles og afprøves i disse år kulturinitiativer i Danmark som bidrag til at løse sundhedsfaglige problemstillinger. 1 I et omfattende internationalt litteraturreview foretaget af NOCKS 2 (2017) viser resultater fra mange undersøgelser på tværs af fysiske og psykiske sundhedsmæssige problemstillinger for forskellige målgrupper, at deltagelse i kunst og kulturaktiviteter har positiv indflydelse på mental sundhed og livskvalitet (NOCKS 2017). I reviewet påpeges behovet for at udvikle forskningsbaseret viden om, hvordan deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter har indflydelse på menneskers liv og sundhed og desuden viden om, hvordan de mere specifikke sundhedsfremmende potentialer ved aktiviteterne kommer til udtryk samt kulturinstitutioners rolle og bidrag i sundhedsfaglige problemstillinger. I tråd hermed pointeres at det traditionelle fokus på evidensbaseret praksis i sundhedsregi er et dilemma for kultur- og sundhedsfeltet, som på mange måder, især i en dansk kontekst, befinder sig i støbeskeen (NOCKS 2017:12). Det fremhæves, at fokus i undersøgelser og initiativer anbefales at bidrage til udvikling af praksisfeltet og etablere nye samarbejdsformer, som både kan bidrage til at forbedre folkesundheden og fokusere på specifikke målgrupper og særlige sundhedsudfordringer frem for et entydigt fokus på at producere evidens. 8 Det er i tilknytning til disse udviklingstendenser denne erfaringsopsamling finder sin indgang og relevans. Kulturland har, for at undersøge sammenhænge mellem museernes aktiviteter og livskvalitet for medborgere i sårbare situationer, igangsat denne forskningsbaserede erfaringsopsamling, som er foretaget fra april januar Kultur på recept tager udgangspunkt i erfaringer fra Region Skåne og vil i en dansk kontekst afprøve, hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i de kommunale forløb, der bliver tilbudt langtidssygemeldte borgere med let til moderat depression, angst og stress. Læs mere her: puljer-og-projekter/2016/kultur-paa-recept. 2 NOCKS: Nordjysk Center for Kultur og Sundhed er et samarbejde mellem Region Nordjylland, Aalborg Kommune, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet med særlig henblik på at udvikle fagspecifik viden, kompetencer og tværfaglige samarbejder mellem aktørerne i feltet og med henblik på at belyse sammenhænge mellem kultur og sundhedsfremme (NOCKS 2017).

10 Datagrundlaget består af: Spørgeskemaundersøgelse om oplevelse af livskvalitet ved at deltage i museernes aktiviteter. Deltagerobservationer af museernes aktiviteter. Læringsdag med erfaringsudveksling blandt forsker, museumsformidlere og samarbejdspartnere. Interview med museumsformidlere, projektmedarbejdere i Kulturland og samarbejdspartnere. Centrale begreber, metoder og datagrundlag I dette afsnit præciseres de centrale begreber, metoder og datagrundlaget for erfaringsopsamlingen. Første skridt er at tydeliggøre begreberne livskvalitet og mental sundhed. Dernæst præsenteres målgrupperne og hvilken forståelse af sårbarhed, som undersøgelsen har baggrund i. Som det tredje udfoldes de konkrete metoder og datagrundlag. Livskvalitet og mental sundhed Livskvalitet defineres med baggrund i WHOs formulering af mental sundhed: 9 En tilstand af trivsel, hvor man kan udvikle og udfolde sine evner, håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet (Koushede og Nielsen 2015: 46 med ref. til WHO). Mental sundhed er mere end lykke og livstilfredshed på samme måde, som det er mere end fravær af sygdom. Derfor kan man heller ikke måle mental sundhed ved alene at stille spørgsmål til følelsesmæssige tilstande. Man må både undersøge, hvordan folk oplever, at de har det, såvel som hvordan de oplever, at de fungerer i samspil med andre (Koushede og Nielsen 2015). Ifølge Koushede og Nielsen består mental sundhed og livskvalitet både af en oplevelsesdimension at opleve at have det godt med sig selv og sit liv, og en funktionsdimension at kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre (Koushede og Nielsen 2015:64). Erfaringsopsamlingen undersøger derfor livskvalitet i relation til: 1) Oplevelsesdimensionen gennem den enkeltes subjektive oplevelse, herunder meningsfuldhed og oplevelse af at være inkluderet i aktiviteterne. 2) Funktionsdimensionen med fokus på oplevelsen af at kunne handle og bidrage med egne ressourcer i aktiviteten samt fungere i samspil med andre i et fællesskab.

11 Deltagelse i interessebærende fællesskaber ses som en væsentlig dimension i forhold til, at målgrupperne kan opleve livskvalitet ved at deltage og bidrage ud fra egne ressourcer og interesser. Herved kan deltagerne få nye erfaringer med konkrete aktiviteter - og i samspil med andre - som kan bidrage til livskvalitet (Lau & Jensen 2017). I undersøgelsen er hensigten hermed at tydeliggøre, hvordan forskellige dimensioner knyttet til livskvalitet kan ses i museernes aktiviteter og hermed pege på, hvordan aktiviteterne har potentialer for at understøtte, at mennesker kan være aktive og deltagende, opleve meningsfuldhed og samhørighed i et fællesskab. Ambitionen i aktiviteterne i projektet På udflugt til fortiden (Jensen & Jensen 2015) er netop at fremme det gode og aktive liv gennem deltagelse i kultur- og naturoplevelser, som herigennem kan få betydning for bedre livskvalitet og trivsel. Målgrupperne Målgruppe 1: Ældre borgere, der er udfordret på forskellig vis (fysisk og/eller mentalt). Målgruppe 2: Voksne uden for arbejdsmarkedet (fx sygemeldte med stressrelaterede symptomer). Målgruppe 3: Børn og unge med sociale og/eller mentale vanskeligheder. Målgruppe 4: Voksne borgere med mentale og/eller sociale vanskeligheder. 10 Sårbarhed Målgrupperne defineres overordnet som medborgere i sårbare situationer. I projektbeskrivelsen: På udflugt til fortiden er målgrupperne beskrevet som borgere, der har en særlig udfordring længerevarende eller permanent i forhold til livskvalitet. Der påpeges her en menneskelig samt social og samfundsøkonomisk vinkel på de særlige udfordringer. Sårbarheden er i denne forståelse knyttet til den enkeltes aktuelle livssituation socialt, kulturelt og økonomisk. En væsentlig pointe er at påpege, at de livssituationer, som medborgerne er i, kan give anledning til, at de kan have vanskeligheder ved at indgå i aktiviteter og tilbud i fx uddannelsesmæssige eller aktiveringssammenhænge. Det betyder, at de oplever at stå uden for de meningsfulde fællesskaber, hvor deres behov og ressourcer har vanskeligt ved at komme i spil. Sårbarhederne kommer herved til udtryk gennem borgernes møde og interaktion med en professionel eller en institution. Sårbarhed ses som noget, der kommer til udtryk og bliver synligt i mødet med en institution eller andre sociale sammenhænge. Sårbarheder er derfor ikke af en uforanderlig karakter, som entydigt tilhører bestemte mennesker eller målgrupper. Sårbarhed kan ændre sig gennem den måde, som den enkelte bliver mødt med i aktiviteter og praksisser, fx på museer. (For uddybning af disse perspektiver se fx Lau, Delica og Andersen 2017, Sodemann 2017).

12 Kvantitative og kvalitative data For at få så nuanceret et indblik i museernes aktiviteter og livskvalitet, som har været muligt under de givne praktiske betingelser for forskningsarbejdet, har erfaringsopsamlingen anvendt en kombination af forskellige metoder. Erfaringsopsamlingen er gennemført ved en kombination af kvantitativ erfaringsindsamling af livskvalitet for alle målgrupper gennem spørgeskemaer samt en kvalitativ erfaringsindsamling via deltagerobservationer, interview og forskerens opsamling fra læringsdag, der vægter viden om de praksisnære erfaringer med museernes aktiviteter. Kvantitative data I den kvantitative del af undersøgelsen er der anvendt spørgeskemaer på tværs af museerne. Formålet er at få indblik i målgruppernes egne oplevelser med at deltage i museernes aktiviteter. Undersøgelsen behandler her det første spørgsmål: 1) I hvilken grad oplever målgrupperne at deltagelse i museernes aktiviteter har indflydelse på egen livskvalitet? Der er udarbejdet to forskellige spørgeskemaer: Et spørgeskema for børn fra 6 til og med 15 år og et spørgeskema for voksne målgrupper på og over 16 år. Datagrundlaget for spørgeskemaundersøgelsen er 193 indkomne spørgeskemaer, som fordeler sig således i målgrupperne (Tabel 1): 11 Tabel 1a, b, c: Antal indkomne svar Tabel 1a: Målgrupper Målgrupper Antal svar Voksne 127 Børn 6-15 år 66 I alt 193 Tabel 1b: Køn Målgrupper fordelt på køn Antal Voksne mænd 47 Drenge (6-15 år) 50 Voksne kvinder 78 Piger (6-15 år) 15

13 Ikke besvaret 3 I alt 193 Tabel 1c: Bidrag De tre museers bidrag % Museum Lolland-Falster 13 Østsjællands Museum 16 Museum Sydøstdanmark 71 I alt 100 Kvalitative data I den kvalitative del af undersøgelsen er der anvendt en kombination af deltagerobservationer, en læringsdag og interview. Hensigten er at få indsigt i de processer og forløb, som udspiller sig i nogle af aktiviteterne på museerne for at få viden om og tydeliggøre, hvordan aktiviteterne og museumspraksis kan bidrage til at fremme deltagernes livskvalitet. Herved sættes fokus på undersøgelsens spørgsmål 2: Hvordan kan museernes aktiviteter have potentialer for at fremme livskvalitet hos målgrupperne? Der er her fokuseret på museernes praksis, og empirien har fokus på at få indblik i konkrete aktiviteter, som er foregået på museerne. Formålet er at få indblik i de praktiske erfaringer i tilknytning til Kulturland og i relation til arbejdet med aktiviteter på museerne og medborgere i sårbare situationer. Det er vægtet at få viden fra forskellige museumsaktører, som er koblet på projektet. Derved skabes indsigt i konkrete erfaringer, som går på tværs af museernes aktiviteter, herunder formidlernes erfaringer med aktiviteter på museerne samt projektlederes og samarbejdspartneres erfaringer. 12 For at få indblik i de konkrete aktiviteter på museerne og de praktiske erfaringer med aktiviteter, samarbejdsrelationer og målgrupper har følgeforskningen anvendt forskellige kvalitative metoder. Forskerens deltagerobservationer af konkrete aktiviteter på museerne (tre aktiviteter). Læringsdag med formidlere og samarbejdspartnere i tilknytning til Kulturland (ca. 30 deltagere). Interview med formidlere, samarbejdspartnere, videnspersoner og projektledere i tilknytning til Kulturland (seks interview). Deltagerobservationer Forskeren har foretaget deltagerobservationer af tre forskellige aktiviteter på tre forskellige

14 specifikke institutioner, som gennemfører aktiviteter i tilknytning til Kulturland. I deltagende observationer søger forskeren viden om museernes praksis gennem konkret deltagelse. Forskeren skaber viden ved at tage del i musernes aktiviteter på forskellig vis og ved at engagere og indleve sig i aktiviteterne (Warming 2007). Deltagerobservationerne er foretaget på: Naturcenter Stevns aktivitet med en gruppe drenge fra en specialskole (7.-8. klasse). Koldkrigsmuseets og Stevnsfortets aktivitet med ca. 40 voksne med sociale og/eller mentale vanskeligheder. Næstved Museums strikkeworkshop med unge drenge med autismediagnoser. De tre deltagerobservationer har til formål at få indblik i konkrete aktiviteter på museerne og den praksis, som udspiller sig, når museerne gennemfører aktiviteter for medborgere i sårbare situationer. Formålet er at få forståelse for sammenhænge mellem aktiviteterne og potentialer for at fremme livskvalitet. Forskeren har under deltagerobservationerne deltaget i aktiviteten, talt med deltagerne og museumsformidleren undervejs og efter aktiviteten og har taget billeder af aktiviteten. Læringsdag Forskeren har i samarbejde med projektledere i tilknytning til Kulturland afholdt en inspirations -og læringsdag for ca. 30 praksisaktører, herunder formidlere med tilknytning til de tre museer, vidensnetværk og andre samarbejdspartnere. Læringsdagen er inspireret af aktionsforskning og pointen om at skabe viden og udvikling af museernes praksis gennem deltagernes erfaringer (Duus, Husted, Kildedal, Laursen og Tofteng 2012). Forskningsformålet med læringsdagen var at få indblik i praksisaktørernes forskellige erfaringer og oplevelser af potentialer og dilemmaer i forhold til museernes aktiviteter og livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Samtidig havde læringsdagen også et formål i forhold til at skabe en platform for at understøtte samarbejdet mellem museerne og eksterne samarbejdspartnere og hermed den fremadrettede udvikling af aktiviteter og initiativer i relation til målgrupperne - også efter projektets afslutning. 13 Læringsdagen var en kombination af oplæg fra museumsformidlere, forskeren samt samarbejdspartnere og flere refleksionsøvelser med erfaringsudveksling blandt deltagerne: 1) Centreret omkring deltagernes egne erfaringer i forhold til aktiviteter for medborgere i sårbare situationer i grupper på tværs af museer, formidlere og samarbejdspartnere. 2) Dialog i grupper med baggrund i oplæg fra eksperter.

15 3) Fælles opsamling med dialog om, hvad deltagerne tager med fra i dag, samt muligheder og udfordringer i det fremadrettede arbejde. Interview Forskeren har efter læringsdagen gennemført seks interview med forskellige aktører fra praksis, som har en tilknytning til Kulturland. Interviewene er semistrukturerede (Kvale 1997) og tager afsæt i tematikker, der knytter an til planlægning, samarbejde og gennemførsel af museernes aktiviteter i relation til medborgere i sårbare situationer. Der er foretaget: Et interview med to projektledere og en frivillig medarbejder. Tre interview med museumsformidlere, som har tilknytning til tre forskellige museer. Et interview med en sundhedskonsulent fra vidensnetværket. Et interview med en samarbejdspartner fra en lokal institution. Formålet med interviewene er at få et mere indgående indblik i aktørernes konkrete erfaringer med aktiviteter for målgrupperne - herunder viden om potentialer for aktiviteterne i relation til at fremme livskvalitet, samt hvordan aktørerne, i deres daglige arbejde på museerne og som samarbejdspartnere, oplever dilemmaer i det praktiske arbejde med aktiviteter for medborgere i sårbare situationer. 14 Museernes aktiviteter og livskvalitet I de følgende afsnit præsenteres undersøgelsens analyser og resultater. I første del anvendes de kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen med fokus på at besvare spørgsmål 1: I hvilken grad oplever målgrupperne at deltagelse i museernes aktiviteter har indflydelse på egen livskvalitet? I analysens anden del besvares spørgsmål 2: Hvordan kan museernes aktiviteter have potentialer for at fremme livskvalitet hos målgrupperne. I tredje del peges på opmærksomhedspunkter som inspiration i et fremadrettet (sam)arbejde mellem aktiviteter på museerne og medborgere i sårbare situationer. I anden del og tredje del anvendes den kvalitative empiri til at få indblik i museernes praksis og praksisaktørernes konkrete erfaringer med aktiviteterne på museerne.

16 Første del Medborgernes besøg på museerne og egne oplevelser af livskvalitet Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen skal ses som en pejling på sammenhænge mellem deltagelse i museernes aktiviteter og oplevelse af livskvalitet. Resultaterne er således en begyndelse i forhold til at få indblik i museernes aktiviteter som bidrag til at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Undersøgelsen hviler på et grundlag, hvor der kan peges på, i hvilken grad de, som har besvaret spørgeskemaet, oplever livskvalitet. Ud over de personer, som har besvaret spørgeskemaet, har der været mange andre besøgende, som ikke har besvaret spørgeskemaet. De konkrete aktiviteter, som medborgerne har deltaget i, spænder bredt. Det kan derfor både være en rundvisning med primært formidlende fokus eller en aktivitet, hvor deltagerne deltager aktivt og udfører konkrete opgaver i samspil med andre, som danner baggrund for besvarelserne. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan konkluderes en gennemgående tendens med en overvejende høj vægtning af livskvalitet på tværs af målgrupperne ved at indgå i aktiviteter på museerne. I det følgende udfoldes analyserne, som danner baggrund for denne konklusion om deltagernes oplevelse af livskvalitet. 15 Hvem har deltaget i museernes aktiviteter? Der er 193 personer, som har besvaret spørgeskemaerne. Heraf er 66 børn og unge i sårbare situationer og 127 er voksne målgrupper (Tabel 2). Svarene fordeler sig således mellem målgrupperne: Tabel 2: Antal svar fordelt på målgrupper Målgrupper Antal svar Børn og unge i sårbare situationer 66 Voksne uden for arbejdsmarkedet 53 Voksne med mentale og/eller sociale vanskeligheder 14 Ældre i sårbare situationer 60 I alt 193 Der er et markant flertal af de adspurgte, som har deltaget i én aktivitet. 84 % har deltaget i én aktivitet. Det vil sige, at de har været på et besøg på et museum.

17 De resterende 16 % har deltaget i to til og med otte aktiviteter, hvor næsten 10 % svarende til, at lidt under 20 personer har deltaget i 2-4 aktiviteter. (9,8 % har deltaget i 2-4 aktiviteter, 3,1 % har deltaget i 5-8 aktiviteter, 2,7 % har deltaget i flere end otte aktiviteter). I forhold til kønsfordelingen, så har næsten alle mænd og drenge deltaget i én aktivitet (97 %), hvor det er 67 % af kvinderne og pigerne. Der er altså en del flere kvinder end mænd, som har deltaget i mere end én aktivitet. Ses på aldersfordelingen blandt de mænd, som har besvaret, er der en næsten ligelig fordeling mellem voksne (47 svar) og børn (50 svar). Heraf tilhører ca. 30 % mænd de årige, ca. 30 % er drenge fra år og de resterende ca. 40 % fordeler sig mellem de andre aldersgrupper. Hos kvinderne ses en anden aldersspredning. Der er en markant større andel voksne kvinder (78), som har besvaret spørgeskemaet, hvor der kun er 15 besvarelser fra piger i alderen 6-15 år. Blandt de voksne kvinder er der flest i ældre aldersgrupper årige (ca. 45 %) og årige (ca. 25 %) - som har besvaret skemaet. De resterende 30 % fordeler sig i de øvrige aldersgrupper under 40 år og enkelte over 80 år. Vi ser altså her en større spredning blandt svar fra voksne kvinder, og langt færre piger end drenge, der har besvaret spørgeskemaet. 84 % af de adspurgte børn og voksne har deltaget i én aktivitet på et museum % af de adspurgte er nye besøgende på museerne. Det har altså inden Kulturland ikke været en del af deres dagligdag i hverken større eller mindre omfang at besøge museer. Vi kan herved pege på, at der efter etableringen af Kulturland er kommet nye besøgende. Om dette direkte skyldes de aktiviteter som Kulturland har sat i værk, eller om det er et udtryk for andre udviklinger, kan vi dog ikke dokumentere. 30 % af de adspurgte er nye besøgende på museerne.

18 Voksne målgrupper og livskvalitet Der er 127 voksne på eller over 16 år, som har udfyldt spørgeskemaet, som undersøger deltagernes oplevelse af livskvalitet gennem ni spørgsmål. Spørgsmålene har til hensigt at få indblik i både oplevelses- og funktionsdimensioner i relation til livskvalitet for at pege på, på hvilke måder og i hvilken grad målgrupperne oplever, at aktiviteterne fremmer livskvalitet. I tabel 3 kan ses en samlet opgørelse over alle svar fra de voksne. Tabel 3: Oplevelse af livskvalitet ved museernes aktiviteter for voksne målgrupper Spørgsmål I høj grad I nogen grad I middel grad I lav grad Slet ikke 1 Det var meningsfuldt for mig 61 % 29 % 6 % 1% 3 % Ikke besvaret 2 Jeg følte mig godt tilpas 81% 13 % 4 % 2 % 3 Jeg kunne engagere mig i aktiviteterne 53 % 26 % 13 % 8 % 4 Aktiviteterne passede til min måde at deltage på 56 % 27 % 10 % 2 % 2 % 3 % 17 5 Jeg har været en del af den gruppe, der deltog i besøget eller forløbet 74% 13 % 6 % 2 % 2% 3 % 6 Jeg følte mig tæt på andre mennesker 52% 25 % 11 % 4 % 1 % 7 % 7 Mit besøg har givet mig gode oplevelser 72 % 22 % 5 % 1 % 8 De gode oplevelser fra besøget vil bidrage positivt til mit øvrige liv 49 % 32 % 12 % 3 % 2 % 2 % 9 Jeg vil deltage i flere besøg og forløb på museer, hvis jeg får mulighed for det 62 % 24 % 9 % 3 % 2 % Svarpersonerne har svaret på spørgsmålet: Hvordan var det at besøge museet? Og har sat et kryds ved hvert udsagn på en skala fra I høj grad til Slet ikke.

19 Tabel 3 illustrerer forskellige dimensioner, som knytter an til de voksne målgruppers egne oplevelser af livskvalitet ved at besøge et museum og deltage i en aktivitet. Generelt kan peges på, at deltagerne på tværs af målgrupper er meget positive over at deltage i aktiviteterne. På tværs af alle livskvalitetsdimensioner svarer ca % i høj grad eller i nogen grad. Dette afspejler, at næsten alle voksne svarpersoner oplever høj livskvalitet ved at deltage i museernes aktiviteter. På tværs af de voksne målgrupper vurderes oplevelsen af livskvalitet højt hos ca % af medborgerne ved at deltage i museernes aktiviteter. På tværs af de voksne målgrupper tegner sig generelt et ensartet billede med lave variationer i vurderinger og vægtning af livskvalitet. Også på tværs af køn ses der ikke nævneværdige variationer. Oplevelsesdimensioner i relation til livskvalitet, som omhandler den enkeltes oplevelse af meningsfuldhed og inklusion i aktiviteterne, viser sig ved svarene til spørgsmål 1, 2 og 7, som alle vægtes højt af deltagerne. 18 Funktionsdimensionen, der omhandler oplevelsen af at kunne handle og bidrage med egne ressourcer samt fungere i fællesskab med andre, ses ved svarene i spørgsmål 3, 4, 5, 6 og 8, som vægtes en smule lavere end oplevelsesdimensionen, men stadig har en høj vægtning i forhold til deltagernes oplevelse af livskvalitet. De variationer, som træder tydeligst frem på tværs af alle voksne målgrupper, ses på svarkategorien i høj grad og de dimensioner, som vægtes højere end andre. Her ses en topscorer ved jeg følte mig godt tilpas (spørgsmål 2), jeg har været en del af gruppen (spørgsmål 5) og mit besøg har givet mig gode oplevelser (spørgsmål 7), hvilket rækker ind i begge livskvalitetsdimensioner. De spørgsmål, som vægtes lavest, men stadig i svarkategorien i høj grad er udsagnene: Jeg kunne engagere mig i aktiviteterne (spørgsmål 3), jeg følte mig tæt på andre mennesker (spørgsmål 6), de gode oplevelser kan bidrage til mit øvrige liv (spørgsmål 8), som alle giver svar i forhold til funktionsdimensionen og dermed peger på elementer, som kunne styrkes i aktiviteterne for at øge deltagernes samlede oplevelse af livskvalitet. På tværs af spørgsmålene er der yderst få svarpersoner, som vægter livskvalitet lavt ved at deltage i museernes aktiviteter. Samlet set er det en stærk positiv tendens, spørgeskemaernes svar giver i forhold til, at aktiviteterne bidrager til, at deltagerne oplever en høj livskvalitet.

20 Som det tidligere er fremlagt, har størstedelen af medborgerne deltaget i et besøg eller en aktivitet på et museum (84 %). I tilknytning hertil viser spørgeskemaundersøgelsen, på tværs af målgrupperne, et klart flertal med stor interesse for at deltage i flere aktiviteter på museerne (se tabel 3, spørgsmål 9). Også her udviser 86 % af de adspurgte voksne et tydeligt ønske om komme mere på museer fremover ( høj grad og i nogen grad ), og der er ingen svarpersoner, der ikke ønsker at deltage i flere af museernes aktiviteter. På tværs af de voksne målgrupper ønsker 86 % at deltage i flere aktiviteter på museerne. Konklusionen på spørgeskemaundersøgelsen for de voksne målgrupper er, at deltagelse i museernes aktiviteter i overvejende grad giver medborgerne oplevelser med høj livskvalitet. 19

21 Børn og unge og livskvalitet Der er i alt 66 børn og unge i alderen 6-15 år, som har besvaret spørgeskemaet. Spørgsmålene vurderes af det enkelte barn ud fra tre smileys (glad, neutral, sur smiley). Vurderingen via smiley er valgt for at gøre spørgeskemaet så enkelt som muligt, let tilgængeligt og forståeligt for alle børnene og de unge - uanset deres forskellige forudsætninger fagligt, mentalt og socialt. I tabel 4 gives et samlet indblik i børnenes og de unges besvarelser og oplevelse af livskvalitet. Tabel 4: Oplevelse af livskvalitet ved museernes aktiviteter for børn og unge 6-15 år Spørgsmål Ikke besvaret 1 Jeg kunne gode lide at være på museet 76 % 20 % 2 % 3 % 2 Det var sjovt 76 % 20 % 2 % 3 % 3 Jeg kunne godt lide de opgaver, vi fik 68 % 26 % 3 % 3 % 4 Jeg havde det godt med mine kammerater 5 De voksne på museet kunne godt lide, at vi kom med ideer 74 % 21 % 5 % 58 % 29 % 2 % 12 % 20 6 De voksne hjalp mig 70 % 24 % 3 % 3 % 7 På museet kunne de godt lide at få besøg af mig og mine kammerater 73 % 20 % 2 % 6 % 8 Jeg vil gerne komme på et museum igen 59 % 35 % 3 % 3 %

22 Svarpersonerne har svaret på spørgsmålet: Du har lige været på et museum. Hvordan var det? Ved hvert udsagn er personen blevet bedt om at sætte et kryds ved den smiley, som stemmer overens med personens svar (glad, neutral, sur). Det samlede billede viser, at børn og unge i overvejende grad oplever, at det er positivt for dem at deltage i museets aktiviteter. På tværs af spørgsmål 1-7 ses et gennemsnit på ca. 70 %, som giver udsagnene en positiv smiley. Der er gennemsnitlig ca. 20 % af børn og unge, som giver en neutral smiley til samtlige spørgsmål, og ganske få udtrykker negative oplevelser med museets aktiviteter. Oplevelsesdimensioner, i relation til livskvalitet, som omhandler den enkelte oplevelse af meningsfuldhed og inklusion i aktiviteterne, viser sig ved svarene til spørgsmål 1, 2 og 7, som alle får en positiv smiley af lidt over 70 % af deltagerne. Funktionsdimensionen, der omhandler oplevelsen af at kunne handle og bidrage med egne ressourcer samt fungere i fællesskab med andre, ses ved svarene i spørgsmål 3, 4, 5 og 6, er også overvejende positive med en glad smiley fra 68 % af børn og unge. Spørgsmål 5: De voksne kunne godt lide, at vi kom med ideer scorer lavest, da kun 58 % giver dette udsagn en glad smiley. 21 En variation ses ved spørgsmål 5, hvor 12% ikke har besvaret udsagnet: De voksne på museet kunne godt lide, at vi kom med ideer. Det kan betyde, at børn og unge ikke har kunnet tage stilling til dette i forhold til svarkategorierne. Eller at denne gruppe børn og unge ikke er kommet med nogle ideer til de voksne. En anden variation er, at der er langt flere drenge end piger, som har besvaret skemaet (50 drenge, 15 piger, 1 har ikke besvaret), men der ses ikke nævneværdige forskelle mellem drenge og pigers svar på livskvalitetsdimensionerne. Spørgeskemaerne giver indtryk af, at en del børn og unge får positive oplevelser, hvor de oplever at kunne deltage og interagere med andre børn og voksne. Der er glade smileyer på mindst 58%, og der er max 3% sure smileyer fra børn og unge. Langt over halvdelen (59 %) ønsker at komme på museer mere i fremtiden, 35 % er neutrale, og kun 3 % svarer med en sur smiley (spørgsmål 8). Børn og unge giver både udtryk for livskvalitet i forhold til oplevelses- og funktionsdimensionerne ved at indgå i museernes aktiviteter.

23 Konklusionen er, at børn og unge i overvejende grad har haft en positiv oplevelse, og en mindre del, som giver deres oplevelse en neutral smiley. Herved ses en tendens til, at aktiviteterne på museerne bidrager til at fremme livskvalitet for en del børn og unge. Børn og unge har i overvejende grad haft en positiv oplevelse ved at besøge museet, hvor de oplever at kunne deltage og indgå i samspil med andre børn/unge og voksne. Opsamling på den kvantitative del af undersøgelsen Fra spørgeskemaundersøgelsen kan der peges på, at både børn og voksne i overvejende grad føler sig godt tilpas og har meningsfulde oplevelser ved at besøge museerne. Stort set ingen børn eller voksne udtrykker, at de har negative oplevelser ved at deltage i museernes aktiviteter. Der kan peges på, at mange har gode oplevelser ved at fungere og interagere med andre deltagere og formidlerne. Hovedparten af medborgerne har deltaget i en aktivitet og ønsker samtidig at deltage i flere aktiviteter på museerne. Ved at få mulighed for at indgå og deltage i flere aktiviteter kunne antages, at funktionsdimensionen kunne styrkes, hvilket er relevant i forhold til at fremme livskvalitet (Koushede og Nielsen 2015, Jensen 2017, NOCKS 2017). Ved at kunne deltage over et længere forløb skabes bedre muligheder for at indgå i aktiviteter, relationer og samspil med andre, hvilket kan styrke den enkeltes muligheder for at bidrage og handle med egne ressourcer i aktiviteterne. Herigennem gives bedre forudsætninger og rammer for at fremme livskvalitet, således at aktiviteterne kan have indflydelse på medborgernes identitet, liv og sundhed i en bredere forstand end i forhold til de enkelte aktiviteter. 22 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at livskvalitetsdimensionerne i høj grad kommer til udtryk, når målgrupperne deltager i museernes aktiviteter. Deltagelse i museernes aktiviteter giver oplevelser med gode muligheder for, at børn og voksne i sårbare situationer kan indgå på egne præmisser og med egne ressourcer. Dette kan ses som en vigtig indikator på at fremme livskvalitet. Konklusionen er, at aktiviteterne bidrager til at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Konklusionen er, at museernes aktiviteter bidrager til at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer.

24 Anden del Museers aktiviteter og potentialer for at fremme livskvalitet Næste trin i analysen har baggrund i den kvalitative empiri, hvor fokus har været at skabe indsigt i museernes praksis i aktiviteterne. Formålet er herigennem at pege på, hvordan aktiviteterne har potentialer for at bidrage til at fremme livskvalitet hos deltagerne. På tværs af museernes praksis og aktiviteter har erfaringsopsamlingen fået indblik i karakteristika, som tegner sig inden for tre temaer, der belyser dimensioner i de aktiviteter, som kan have potentialer i forhold til at bidrage til bedre livskvalitet for dem, som deltager. Temaer, som vil blive udfoldet i analysens anden del er: Fokus på dagsformen hos deltagerne frem for et færdigt koncept. Oplevelse med natur- og kulturhistorie som potentiale for livskvalitet. Aktualisering af historien for at skabe rum for deltagelse. Der kan opstå et særligt socialt samspil i aktiviteterne, der skaber muligheder for, at medborgerne kan indgå på egne præmisser med aktuelle ressourcer uanset sårbarheder. 23 Fokus på deltagernes dagsform frem for et færdigt koncept I nærværende afsnit vises, hvordan aktiviteterne på museerne kan have potentialer i forhold til at fremme livskvalitet. Der er fokuseret på at vise, at formidlerne i aktiviteterne skal kunne agere mellem formidling af viden om kultur- og naturhistorie og at give deltagerne en god oplevelse med en særlig opmærksomhed på, hvordan dagen udvikler sig for dem, som besøger museet og justere dagens indhold og aktiviteter i forhold til dette. Et første karakteristikum som flere formidlere og samarbejdspartnere udtrykker, er, at det er vanskeligt at være fuldt forberedt på gruppen, som kommer på besøg også selvom der forud for aktiviteten har været en dialog mellem de konkrete samarbejdspartnere. Man skal som formidler være forberedt på at justere sin plan undervejs. Formidlerne fortæller, at det er væsentligere at fokusere på dagens udvikling frem for et færdigt koncept for bestemte målgrupper i sårbare situationer. En formidler fortæller under en aktivitet på Stevns Naturcenter: Jeg har vægt på det faglige. Jeg vil gerne formidle naturvidenskab, men er også interesseret i, hvad det er for mennesker, der kommer i dag.

25 Det interessante ved dette citat er, at afsættet og omdrejningspunktet for aktiviteten er naturvidenskab, som er formidlerens faglige felt, men samtidig kobles den konkrete formidling og aktivitet an til lige præcis de mennesker, som kommer i dag. For at skabe en god oplevelse nævner flere formidlere og samarbejdspartnere, at de som i ovenstående citat tilstræber at tage udgangspunkt i de mennesker, som deltager i den pågældende aktivitet. En formidler siger til læringsdagen: Jeg er optaget af at finde ud af, hvad er dagsformen for gruppen i dag? Det handler om at udvise en nysgerrighed i forhold til de mennesker, som kommer i dag. Formidlerne fortæller og viser i deres praksis, at de er optagede af, hvordan der skabes gode rammer for, at deltagerne får en god oplevelse med natur- eller kulturhistorie. Det er vigtigt, at formidlerne viser nysgerrighed for de interesser og ressourcer, som de mennesker børn, unge, ældre - udviser, når de kommer på museet. Hvor den gode oplevelse skabes ved, at deltagerne føler sig imødekommet, føler sig velkomne, bliver mødt i øjenhøjde ud fra egne ressourcer og præmisser. Herved skabes mulighed for, at deltagernes aktuelle ressourcer og præferencer kommer i fokus i aktiviteterne. I tråd hermed skal påpeges, at der hos målgrupperne i sårbare situationer kan være flere særlige opmærksomhedspunkter i forhold til konkrete behov, som kan fremme den enkeltes muligheder for at deltage. Hvilket kan være lige fra praktiske foranstaltninger, som tæpper til mennesker, der let fryser (fx mennesker med en cancerdiagnose) Som en deltager udtrykte på læringsdagen: Der kan være behov for at kunne være sig selv. At man ikke er tvunget ind i en gruppe. Kan følge eget tempo, men at der samtidig er rammer for at indgå i et fællesskab, hvis man ønsker det i aktiviteten. 24 Formidlere og samarbejdspartnere udtrykker, at dialog og forventningsafstemninger mellem formidleren og konkrete samarbejdspartnere i denne forbindelse er væsentlige, så de mest tydelige og væsentlige behov hos målgruppen afstemmes på forhånd, men konkrete behov kan også blive tydelige under en aktivitet, som for eksempel da en formidler blev opmærksom på dårligt hørende deltagere. Eller en anden formidler, som til læringsdagen fortæller, at det kan være lettere at have besøg af en gruppe børn fra en specialklasse end en gymnasieklasse, fordi gymnasieelevers dagsform kan være vanskelige at forberede sig på, og gruppen kan være udfordrende at håndtere. Et fokus på deltagernes dagsform og herunder dagens udvikling og deltagernes konkrete behov er ikke alene relevant, når museerne afholder aktiviteter for mennesker i sårbare situationer. Det er også en mere generel pointe i forhold til udvikling af potentialerne for at fremme livskvalitet. En formidler siger til læringsdagen: Det er ikke anderledes, end når der kommer

26 en gruppe ingeniører fra en virksomhed. Her skal vi også tage afsæt i dem, som kommer og deres særlige behov og interesser. Men måske netop for mennesker, som i mange sammenhænge ses som sårbare, eller som har vanskeligt ved at indgå i aktiviteter fx i skolen, i jobcentret eller på arbejdsmarkedet, kan det virke positivt på livskvaliteten, når aktiviteterne på museerne har mulighed for at skabe deltagelsesmuligheder og møde konkrete behov uanset sårbare situationer og vanskeligheder. Nysgerrige spørgsmål, som det kan være relevant at interessere sig for, kunne være følgende: Hvordan er mon dagformen for dem, der kommer i dag? Hvilke interesser og deltagerønsker kommer frem i dag hos dem, der er her? Hvilke ressourcer har gruppedeltagerne samlet og hver for sig? For at kunne rumme mennesker i sårbare situationer i museernes aktiviteter er det væsentligt at have interesse for dem, der kommer i dag for dagsformen mere end for et færdigt koncept. Oplevelse med natur og kulturhistorie som potentiale for livskvalitet Det andet karakteristikum, som viser sig i den kvalitative empiri, og som har betydning for oplevelsen af livskvalitet ved aktiviteterne er, når aktiviteterne har fokus på at give deltagerne viden og gode oplevelser med natur- og kulturhistorie og ikke alene viden om kultur- og naturhistorie. 25 En lærer fortæller om sin oplevelse af en gruppe drenge, som deltager i en aktivitet om evolutionshistorie og fossiljagt på Stevns Naturcenter: Det kan godt være, at vi (i skolen) bruger meget tid på undervisning og det stof, de skal lære, det skal vi også. Men det er som om, der sker noget, når vi kommer ud de får reflekteret over stoffet på en anden måde, når vi kommer ud og ser, hvordan det er i virkeligheden. En væsentlig dimension, som træder frem i empirien, og som er med til at sætte en ramme for aktiviteterne og giver plads til forskellige måder at deltage og opleve på for deltagerne er, når aktiviteterne giver muligheder for at opleve kultur- og naturhistorie gennem en bred forståelse af sansning. Aktiviteterne på museerne kan være kendetegnede ved at koble historien til det konkrete i nuet. I disse situationer benytter museerne sig af at give viden og oplevelser via mange sanser se, høre, smage, lugte, være, gøre. Det er ikke nødvendigvis alle sanser, som kommer i fokus ved alle aktiviteter. Men det er en væsentlig pointe, at det ikke nødvendigvis er bedre at

27 fokusere på at gøre frem for at se, for at fremme livskvalitet hos målgrupperne. Det væsentlige er snarere hvilken deltagelse, som giver den enkelte en god oplevelse og en oplevelse af at kunne deltage. Det kan variere i gruppen og fra dag til dag. Det handler altså i høj grad om, hvad mødet med kultur- og naturhistorie gør ved deltagerne mere end en særlig rigtig måde at deltage eller opleve på (jf. Sattrup 2015). CASE: Aktivitet på Koldkrigsmuseet og Stevnsfortet med bred ramme for sansning Forskerens notater fra deltagerobservation af aktivitet Jeg deltager på Koldkrigsmuseet i et besøg, hvor gruppen er 40 voksne mennesker, som har psykiske diagnoser og sociale vanskeligheder samt flere socialpædagoger. I en lidt spredt flok går vi - efter velkomst og en kort introduktion fra formidleren - på vej til en bunker. Vi bevæger os ned under jorden og igennem bunkeren. Vi ser, lugter, lytter til lyde og formidlerens fortællinger, mærker fugtigheden i luften og taler med hinanden i det tempo og omfang, som den enkelte er klar til. Besøget under jorden kommer til at vare 1½ time og ikke de forventede (og planlagte) ca. 30 min., som normalt er det, socialpædagogerne oplever, at målgruppen har ressourcer til at deltage i. Det er både overraskende for formidleren og for socialpædagogerne, at tiden bare går, og vi alle bliver opslugt af oplevelsen uden, at der opstår problemer eller begrænsninger for de enkelte deltagere. 26 Billede fra Koldkrigsmuseet. Foto fra casen.

28 Casen illustrerer den brede ramme for sansning, som en aktivitet kan stille til rådighed, og som kan have betydning for at fremme deltagernes livskvalitet. Livskvalitet understøttes, når der i museernes aktiviteter skabes muligheder for forskellige måder at opleve og deltage på for den enkelte medborger. Aktualisering af historien skaber rum for deltagelse Det tredje karakteristikum, som kommer frem fra den kvalitative empiri er, at aktualisering af historien i museernes aktiviteter understøtter meningsfuldhed for deltagerne. Det skaber rum for, at målgruppen kan deltage og bidrage ud fra aktuelle ressourcer og interesser. Når aktiviteterne med kultur- og naturhistorie knyttes an til deltagernes hverdag og liv, skabes en aktualisering af historien for den enkelte. I denne sammenhæng kan der peges på at der, gennem betoning af de konkrete elementer i aktiviteterne, skabes afsæt for et handlerum for deltagerne med baggrund i den enkeltes ressourcer og præferencer. Deltagerne får mulighed for at deltage ved at gøre noget med natur- og kulturhistorien ud fra egen sansning. Aktiviteterne er her ofte kendetegnede ved at kombinere vidensformidling med elementer, som kan skabe deltagelse, refleksion og handlerum for den enkelte i den konkrete aktivitet. 27 Flere formidlere fra museerne beskriver, at de har fokus på at kombinere kultur- og naturhistorie med konkrete lavpraktiske aktiviteter. Det ses for eksempel ved erindringssaloner for mennesker med demens, hvor formidleren fortæller, at brug af konkrete genstande, som fotos, en dukke, film eller mad skaber en væsentlig konkretisering, der kan etablere bedre samtaler med de ældre, som deltager. Et eksempel er, at formidleren brugte kataloger fra Daells Varehus fra de ældres ungdom som rammesættende for at inddrage hverdagsliv og de ældres livshistorie i dialoger med og blandt de ældre. Ved at inddrage billeder, som de ældre kender til fra deres livshistorie, skabes muligheder for en meningsfuld og konkret deltagelse i aktiviteten, som kan give ældre mennesker med demens en god oplevelse. For at understøtte de ældres interesse i aktiviteten kommer formidlernes engagement for at skabe kobling til deltagernes liv i fokus. Det handler mere om den enkeltes orienteringshorisont og den aktuelle dagsform end om begrænsning, sygdom og sårbarhed.

29 Formidleren, som gennem erindringssaloner, forestår aktiviteter for ældre med demens, fortæller i et interview, at det er en fordel, at jeg næsten er lige så gammel som dem. Formidleren er opvokset og har i sit liv færdedes i lokalsamfundet, som er omdrejningspunktet for samtalerne. Herved kan formidlerens eget liv og oplevelser i sammenhæng med viden om kulturhistorien bidrage til, at der skabes et nærvær og en interaktion, som de ældre med demens kan spejle sig i og opleve livskvalitet. Pointen er ikke, at erfaring entydigt er et potentiale. En lærer fra en specialskole fortæller på læringsdagen: Børnene vil rigtig gerne bidrage og være med, hvis de oplever, at der er en interesse for dem. Og at man (som underviser eller formidler) også viser sig selv som menneske. Kombinationen af vidende formidlere, der brænder for emnet, som også inddrager egne erfaringer og samtidig viser en interesse for de mennesker, som kommer, ses som et potentiale for at understøtte livskvalitet hos medborgerne. Andre studier påpeger lignende pointe ved argumentet for dialogbaseret undervisning (Dysthe, Bernhardt og Esbjørn 2012). Når der sættes en bred ramme for at indgå i aktiviteterne, skabes muligheder for, at den enkeltes egen sansning og oplevelse er i centrum og ikke et bestemt endemål eller en bestemt sansning. Dette skaber rum for, at den enkelte kan deltage i aktiviteterne på egne præmisser og med egne ressourcer, hvilket understøtter personens livskvalitet. 28 CASE - Aktivitet på Stevns Naturcenter med brede deltagelsesmuligheder Forskerens notater fra deltagerobservation af aktiviteten Jeg deltager i en aktivitet på Stevns Naturcenter. Her deltager otte drenge fra en specialskole. Alle drengene har en autismediagnose. Dagen skal handle om evolutionshistorie og fossiljagt. Aktiviteten varer ca. tre timer og er en kombination af vidensformidling samt vandretur i klinten og anvendelse af redskaber for at finde fossiler. Aktiviteten er et led i en science-forløb, som er en del af drengenes undervisning i skolen. I aktiviteten er det interessant at se, hvordan naturhistorien bliver koblet til deltagernes forskellige interesser og deltagelsesmuligheder. Under aktiviteten observerer jeg, hvordan kombinationen af de forskellige elementer vidensformidling, samtaler, hands on øvelser og at færdes i naturen - skaber en social situation, hvor der er plads til drengenes forskellige måder at deltage i aktiviteten på.

30 Formidleren begynder med et oplæg om evolutionshistorie, hvor hun løbende stiller spørgsmål til drengene og inviterer dem til at byde ind med deres interesser. Her er nogle drenge meget på og andre mere tilbageholdende. Det er tydeligt, at nogle af drengene gerne ville have mere viden og har mange spørgsmål, mens andre bliver mere aktive, da vi skal samle grej til fossiljagten. Da vi har pakket rygsækkene med hammer, tandbørste og forstørrelsesglas, går vi i samlet flok mod klinten. Vi går gennem landskabet og forbi kalkbruddet, ned ad den stejle trappe til stranden. Mens vi går i forskelligt tempo, fortsætter små samtaler i mindre grupper. Nogle taler om detaljer indenfor naturvidenskab. Andre taler om helt andre emner, og nogle drenge går bare afsted. Ved klinten er nogle drenge meget optagede af at få gang i redskaberne og finde fossiler. Andre er mere tilbageholdende og går lidt til og fra aktiviteten, mens andre er mere optagede af at dele deres oplevelse ved aktiviteten også de mindre begejstrede. 29 Billede fra Østsjælland Museums arkiv. Fotoet er ikke taget i forbindelse med casen. Casen illustrerer, hvordan afvekslingen mellem formidling, samtaler, at være i naturen og det at gøre noget med naturen, skaber rum for forskellige måder at indgå i aktiviteten på. Både formidleren og lærerne giver plads til gruppens forskellige måder at deltage på og forskellige interesser for at deltage i aktiviteten. Selvom drengene har de samme diagnoser og i andre sammenhænge kan udvise koncentrationsvanskeligheder og sociale vanskeligheder, så skaber dette ikke begrænsninger i aktiviteten. Samtidig viser casen, at drengene har meget forskellige interesser og behov ift. den konkrete aktivitet. Pointen er her, at der skabes forskellige rum for deltagelse i forskellige situationer i aktiviteten, hvilket er påpeget i andre undersøgelser, som et potentiale i forhold til at skabe lighed i deltagelsen (Sattrup 2015).

31 Potentialet i forhold til livskvalitet kommer her til udtryk gennem en interaktion mellem deltagerne, som skaber muligheder for forskellige former for deltagelse i aktiviteten. Herved skabes rum for, at deltagerne oplever sig inkluderede og mødt i øjenhøjde, hvor den enkeltes konkrete behov bliver mødt. Det kan betyde, at vanskelighederne træder i baggrunden og ressourcerne i forgrunden. Dette kan fremme oplevelsen af livskvalitet og den enkeltes anvendelse af aktuelle handlemuligheder i aktiviteten. Når aktiviteterne med natur- og kulturhistorie knytter an til ressourcer og præferencer i den enkeltes liv og hverdag skabes der rum for, at deltagerne kan indgå og deltage på egne præmisser. Opsamling på den kvalitative del af analysen Konklusionen på den kvalitative empiri er, at der er potentialer for at fremme livskvalitet med museernes aktiviteter. Livskvalitet kan fremmes gennem et højt fokus på at skabe gode oplevelser med kultur- og naturhistorie som afsæt. Med den kvalitative empiri har undersøgelsen fået indblik i, at der i de konkrete aktiviteter kan opstå et særligt socialt samspil, når der gives brede muligheder for den enkeltes sansning, og hvor de samtidig er af interesse for det menneske, som deltager i aktiviteten. Herigennem skabes muligheder for, at målgrupperne kan deltage på egne præmisser og med aktuelle ressourcer, hvilket kan ses som et potentiale i forhold til at bidrage til at fremme deltagernes livskvalitet. Herved oplever medborgerne at kunne deltage og bidrage i konkrete aktiviteter på museerne på trods af sårbarheder og vanskeligheder. 30 Ved et fokus på en god oplevelse, hvor den enkelte oplever sig imødekommet som menneske, kan der skabes det, som en kommunal projektleder til læringsdagen benævner, en tilpas forstyrrelse, som kan have betydning for den enkeltes oplevelse af sig selv sammen med andre gennem de konkrete erfaringer, som den enkelte gør sig ved at indgå i aktiviteterne. Dette har betydning for identitetsdannelse, livskvalitet og mental sundhed. De fysiske lokaliteter, som kultur- og naturinstitutionerne er, beskrives af samarbejdspartnerne som en anden lokalitet end dagligdagen, fordi den bryder med den dagligdag, som deltagerne er vant til at indgå i (fx en skolekontekst eller en socialpædagogisk institution). Herigennem sættes en ny ramme for interaktion og deltagelse end det, som deltagerne er vant til og måske har vanskeligt ved at indgå i. Livskvalitet fremmes ved, at der i museernes aktiviteter i mindre grad er fokus på det deltagerne ikke kan, men på det de kan. Det betyder ikke, at sårbarheder og vanskeligheder underkendes eller negligeres, men at fokus i aktiviteterne rettes mod muligheder for at kunne deltage i den pågældende aktivitet. Der kan være store variationer inden for de enkelte deltageres

32 behov og ressourcer. Selv indenfor den enkelte gruppe, som er på besøg og her anvises en bred mulighed for at sanse, opleve og deltage, er der forskellige potentialer for at deltage i den samme aktivitet og få en oplevelse, som fremmer livskvalitet for den enkelte. Tredje del Inspiration og opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde Undersøgelsen af museernes aktiviteter og medvirken til øget livskvalitet, viser gennem analyserne i første og anden del dels deltagernes oplevelser ved aktiviteterne og dels potentialer for livskvalitet i museernes aktiviteter. I nærværende tredje del udfoldes opmærksomhedspunkter, som træder frem på tværs af den kvalitative empiri om erfaringer fra forskellige praksisaktører i tilknytning til Kulturland. Opmærksomhedspunkterne skal ses som områder, der er væsentlige at forholde sig til og udforske yderligere både i praksis og forskningsmæssigt for at understøtte det fremadrettede arbejde både på tværs af kultur- og sundhedsområdet og på museerne, som tilsigter at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Erfaringsopsamlingen er foretaget samtidig med Kulturlands opstart og etablering af samarbejder og aktiviteter for medborgere i sårbare situationer. Undersøgelsens resultater skal derfor ses i en sammenhæng hvor der, sideløbende med erfaringsopsamlingen, har været arbejdet med at udvikle initiativer i tilknytning til Kulturland. Det er væsentligt her at pointere, at Kulturland efterfølgende har arbejdet videre og fortsat arbejder med at udvikle og forankre arbejdet i museernes praksis. 31 Som et bidrag til at understøtte en bredere forankring af aktiviteter for medborgere i sårbare situationer gives i denne tredje del inspiration til det fremadrettede arbejde, som kan have betydning for at understøtte potentialerne i forhold til øget livskvalitet i museernes aktiviteter og praksis for målgrupperne. Forhåbentlig kan disse opmærksomhedspunkter ses som inspiration i dialogerne både internt på museerne, med samarbejdspartnere i praksis og beslutningsøjemed og således understøtte et kvalificeret arbejde med aktiviteter for medborgere i sårbare situationer.

33 Opmærksomhedspunkterne som uddybes i det følgende er: Styrk samarbejdet mellem museer og samarbejdspartnere. Fokuser på at skabe deltagelsesmuligheder i aktiviteterne uanset sårbarheder. Vær opmærksom på den enkeltes egen oplevelse og udvikling i hverdagen som indikator på livskvalitet. Prioriter en ny udviklingsretning i museernes praksis. Styrk samarbejdet mellem museer og med samarbejdspartnere Analyserne har vist, at vejen frem ikke er et færdigt koncept for bestemte sårbare målgrupper. Men samtidig peger erfaringerne fra både samarbejdspartnere og museerne på, at det er brugbart i forhold til at kunne møde medborgernes behov i aktiviteterne, at de konkrete aktiviteter bygger på samarbejde med eksterne parter. Dette taler ind i en mere generel tendens på det kulturpolitiske felt. Herunder behovet for partnerskaber og for at åbne museerne for samfundet i en bred forstand (Sattrup 2015, Aure, Illeris og Örtegreen 2009). Når en konkret medborgergruppe, som er i en sårbar situation, deltager i aktiviteter på museerne, er det ikke nødvendigvis på baggrund af et egentligt samarbejde mellem museet og den institution, som til dagligt er i kontakt med målgruppen, fx en specialskole eller en sundhedsafdeling i kommunen. I flere tilfælde er aktiviteten booket via et digitalt system og uden forudgående dialog mellem museets formidler og givne samarbejdspartnere. Flere formidlere udtrykker, at der i praksis ofte er meget begrænset tid til at samarbejde forud for konkrete aktiviteter. 32 Som en del af Kulturlands udvikling har der netop været fokus på at skabe dialog og opbygge samarbejder mellem museerne og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig udtrykker projektledere fra Kulturland vigtigheden af at styrke og opbygge konkrete samarbejder mellem museerne og eksterne aktører som en del af museernes fortsatte arbejde. En projektleder siger: Der skal fra museerne og formidlerne være lyst og tid til at komme i dialog med samarbejdspartnere, så vi kan få forventningsafstemningen ud i praksis. Projektlederne uddyber, at prioriteringen af at styrke samarbejdet kan have betydning for, at museerne kan vise, hvilken rolle de kan spille i forhold til medborgere i sårbare situationer og hermed, hvordan museerne kan vise sig som en relevant aktør på dette felt. Samarbejde skal i denne forbindelse forstås bredt og kan indbefatte såvel kommunale forvaltninger og konkrete institutioner, som til daglig har kontakt til medborgerne. Ligeledes kan for eksempel professionsuddannelser være relevante samarbejdspartnere for at bygge bro mellem forskellige fag- og praksisområder i skæringsfeltet mellem kultur og sundhed. Denne brede opmærksomhed i partnerskaber går både på tværs af fag og institutioner i samfundet, og må også tænkes ind i forhold til at skabe deltagelsesmuligheder for mennesker i forskellige livsfa-

34 ser og livssituationer. Dette er også påpeget i relation til at understøtte kunstneriske partnerskaber i den åbne skole (Statens Kunstfond 2017). I forhold til samarbejde om konkrete aktiviteter udtrykker flere formidlere på læringsdagen og i interview, at det kan være vanskeligt at have aftalt alle elementer for besøget/aktiviteten med samarbejdspartnere inden aktiviteten. Formidlernes erfaring er, at forventningsafstemningen også skal give plads til en vis åbenhed i aktiviteterne. Flere udtrykker, at det er brugbart at aftale den overordnede ramme, indhold og rollefordeling på forhånd i dialog med såvel deltagernes som samarbejdspartnernes forventninger, så der også gives plads til og muligheder for justeringer undervejs både for at kunne tage hensyn til særlige vanskeligheder og behov på dagen, men også for at give plads til at gruppen måske kan mere i dag, end samarbejdspartnerne forventede. Nogle formidlere udtrykker, at det kan være vanskeligt at finde balancen mellem den faglige formidling og målgruppen som har særlige behov og vanskeligheder. Ved læringsdagen siger en formidler: Vi er jo formidlere. Hvordan skal vores rolle være i forhold til sårbare? Denne bekymring er et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet i forhold til museernes udvikling af samarbejde, praksis og aktiviteter for medborgere i sårbare situationer. Nogle formidlere peger på, at et vigtigt aspekt i samarbejdet om konkrete aktiviteter er, at rollefordelingen mellem formidlere og samarbejdspartnere er afstemt på forhånd og afstemmes undervejs. Dette kan bidrage til at skabe gode rammer for oplevelser, som kan fremme livskvalitet for deltagerne. En formidler siger i et interview: Du kan forberede dig meget, men du ved aldrig helt, hvilke mennesker der kommer, og hvordan deres dag er. 33 For at kunne justere aktiviteterne undervejs i forhold til dem, som deltager, herunder de behov den enkelte kan have, udtrykker nogle formidlere, at det er brugbart, at der er en klarhed om rollefordeling mellem formidlerne på museerne og samarbejdspartnere, som fx lærer, pædagoger eller sundhedsprofessionelle. En formidler siger til læringsdagen: Jeg plejer at lave en pejling med læreren undervejs, hvor jeg kunne sige: Jeg tænker at gøre xx nu, hvad tænker du om det? En anden siger: Det kan betyde, at jeg formidler det klart og højt til læreren, at jeg forventer, at du tager dig af det pædagogiske, så skal jeg nok stå for formidlingen og aktiviteten. Det kan også have den fordel, at lærerne ved, hvor de skal gøre af sig selv under aktiviteten. En klar forventningsafstemning, i forhold til rollefordelingen mellem formidleren og samarbejdspartneren i de konkrete aktiviteter, kan i nogle tilfælde være afgørende for at kunne gennemføre aktiviteter, som understøtter livskvalitet for dem, som deltager. Det kan i denne sammenhæng være relevant, at museerne og formidlerne tydeliggør egen rolle og også stiller

35 krav til samarbejdspartnerne i forbindelse med aktiviteterne, så det er muligt at kunne møde medborgernes behov. Fokuser på at skabe deltagelsesmuligheder i aktiviteterne uanset sårbarheder I denne undersøgelse har formålet blandt andet været at få indblik i aktiviteternes potentialer i forhold til at fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Her peges ikke på, at et færdigt koncept for konkrete målgrupper i sårbare situationer er vejen frem, men snarere at museerne har noget at tilbyde disse medborgere med de aktiviteter, som formår at tage afsæt i medborgernes aktuelle ressourcer, konkrete behov og skabe deltagelsesmuligheder på denne baggrund. Til læringsdagen diskuterer en gruppe deltagere dilemmaet mellem, at museerne arrangerer særligt tilrettelagte aktiviteter og forløb for målgrupper i sårbare situationer og potentialet ved, at også museernes åbne aktiviteter skal kunne rumme mange forskellige mennesker. I mange tilfælde er museernes aktiviteter ikke nødvendigvis tilrettelagt på baggrund af egentlige samarbejder med konkrete institutioner eller samarbejdspartnere, men åbne events, hvor alle uanset baggrund, sociale position eller specifikke sårbarheder kan møde op. Den åbne tilgang, hvor deltagerne ikke på forhånd er placeret i særlige kategorier for sårbarhed, kan i sig selv i princippet udgøre et potentiale for at fremme livskvalitet. Samtidig kan der fremadrettet være behov for en opmærksomhed i forhold til de åbne tilbud både i praksis og forskningsmæssigt for at undersøge, hvordan erfaringerne er i forhold til, at de åbne tilbud reelt er bredt inkluderende og giver plads til medborgere i sårbare situationer. Ligeledes bør der være en særlig opmærksomhed i forhold til, hvordan der i åbne aktiviteter kan skabes konkrete muligheder for, at medborgere i sårbare situationer møder op og deltager. Her kan samarbejde og dialog med både eksterne samarbejdspartnere og medborgerne bidrage til at skabe indsigt, som kan understøtte museernes praksis. 34 Potentialet i museernes aktiviteter er tæt knyttet til interessebærende aktiviteter, når aktiviteterne og formidlere formår at møde og tilfredsstille den enkeltes behov og se de ressourcer, som træder frem. Herved kan skabes rum for forskellige muligheder for at deltage i aktiviteterne, som åbner for den enkeltes aktuelle deltagelsesmulighed. I sådanne situationer kan sårbarheder eller vanskeligheder vise sig anderledes end i andre sociale sammenhænge, og de får mulighed for at træde i baggrunden. Herigennem åbnes op for møder mellem museerne og medborgere, som kan fremme livskvalitet for den enkelte.

36 Pointen er, at der er potentialer og dilemmaer i forhold til at skabe livskvalitet gennem både åbne aktiviteter og særligt tilrettelagte aktiviteter for medborgere i sårbare situationer. Her kan ikke gives entydige svar, men det kan ses som et væsentligt opmærksomhedspunkt, som fortsat er relevant at diskutere og forholde sig til både internt på museerne, mellem museer og med samarbejdspartnere. Vær opmærksom på den enkeltes oplevelse og udvikling i hverdagen som indikatorer for livskvalitet Som det er vist i analyserne, er der potentialer for at fremme livskvalitet gennem de samspil, hvor aktiviteterne på museerne giver muligheder for den enkeltes deltagelse og samspil med andre. Det er relevant at diskutere, hvilke kriterier og indikatorer der kan opstilles for livskvalitet i relation til museernes aktiviteter. I undersøgelsen peges på livskvalitetsdimensioner, der knytter an til den enkeltes oplevelse og funktion i relation til de konkrete aktiviteter, hvor fx en samarbejdspartner fra en specialskole siger til læringsdagen: Det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på, hvad der fungerede i dag. Både for gruppen og den enkelte. Hvad lykkedes i dag? Hvor et mål kan være glade elever. At de har det sjovt. Indikatorer i forhold til livskvalitet skal her ses som et udtryk for positive subjektive oplevelser, som de konkrete aktiviteter giver anledning til og som kan være vanskelige at sætte specifikke mål for på forhånd. Det er også relevant at have en opmærksomhed på, at indikatorer, der fremmer livskvalitet også kan ses i relation til den enkeltes øvrige liv uden for aktiviteten. Til læringsdagen siger en samarbejdspartner: Nogle gange kan dagsformen betyde, at det er et mål i sig selv, at gruppen er kommet afsted og har været med bus. En anden siger, at det har været en succesoplevelse, når gruppen har kunnet klare mere, end man lige tror. Her er livskvalitet et udtryk for den enkeltes handlerum og samspil med andre i hverdagssituationer, som ikke er en del af den pågældende aktivitet på museet, men det livskvalitetsfremmende viser sig i aktiviteter og begivenheder, som medborgerne indgår i i deres daglige liv. 35 Prioriter en ny udviklingsretning i museernes praksis Med Kulturland har museerne fået mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvordan museerne kan udvikle aktiviteter, initiativer og samarbejder både internt på og mellem museerne og med eksterne parter, som kan fremme livskvalitet for medborgere i sårbare situationer. Dette kan ses som en udvikling, hvor museerne inviterer nye målgrupper ind på museerne, hvor museerne har været optagede af at udvikle praksisformer, der giver medborgere i sårbare situationer mulighed for at indgå og deltage på måder, som fremmer deres livskvalitet.

37 For at potentialerne for at fremme livskvalitet gennem museernes aktiviteter for alvor skal kunne udfolde sig, er det afgørende at arbejdet, som Kulturland har påbegyndt, fortsat prioriteres og gives konkrete ressourcer. Museerne kan være opmærksomme på at have mulighed for at udvikle længere forløb, så museernes tilbud ikke blot er enkeltstående events. Når medborgerne kan deltage i forløb af længere varighed i samspil med andre, kan der skabes bedre forudsætninger for, at museernes aktiviteter kan have positiv indflydelse på medborgernes identitet, liv og sundhed i en bredere forstand end i forhold til de konkrete aktiviteter. Kontinuiteten og forankringen understøttes ved ledelsesopbakning både på tværs og internt på de enkelte museer. Men også konkrete prioriteringer fra samarbejdspartnere hos for eksempel kommunale forvaltninger og institutioner i lokalsamfundet, er nødvendige for at styrke en fortsat udvikling af aktiviteter og samarbejder i krydsfeltet mellem kultur og sundhed. Gennem Kulturlands aktiviteter er nye samarbejdspartnere begyndt at lære museerne at kende og omvendt. Et opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er at prioritere tid og ressourcer, hvor både formidlere, tovholdere og ledelser på museerne kan indgå i udvikling og fastholdelse af samarbejder både internt og mellem museer samt med eksterne parter frem for entydig implementering af konkrete indsatser. Dette samarbejde skal udvikles og justeres i forhold til museernes praksis. Hensigtsmæssige aktiviteter skal kunne fortsætte under de aktuelle praktiske betingelser og muligheder for museerne. 36 På læringsdagen blev der udvist interesse fra såvel formidlere og samarbejdspartnere for at fortsætte samarbejdet med og aktiviteter på museerne. Deltagerne udtrykte, at den konkrete læringsdag skabte et godt afsæt for Kulturland, og at det netop var brugbart at mødes med både kolleger fra museerne og med samarbejdspartnere. Her fik de dels mere at vide om Kulturland, og de kom i dialog og delte erfaringer med andre og fik også mulighed for at etablere nye samarbejder. Samtidig blev der også udtrykt et behov for mere kontinuerlige samarbejder og flere konkrete muligheder for vidensdeling, der kunne understøtte udviklingen mere specifikt i forhold til praksis og aktiviteter mellem museer, mellem formidlere og med samarbejdspartnere. Nogle deltagere efterspurgte tid og rum til at komme tæt på problemstillinger og udviklingsmuligheder ift. museernes praksis og medborgere i sårbare situationer med tættere samarbejde mellem praksisaktører på tværs af museer og samarbejdspartnere. Disse behov peger på muligheder for at udvikle, justere, fravælge og forankre initiativer for medborgere i sårbare situationer i museernes praksis, herunder understøtte de fremadrettede samarbejder på tværs af kultur og sundhed i både konkret og bred forstand.

38 Konklusioner og perspektiveringer Der er en gennemgående tendens i undersøgelsen. Konklusionen er, at medborgere i sårbare situationer oplever høj livskvalitet ved at deltage i museernes aktiviteter. De konkrete aktiviteter på museerne har potentialer for at fremme livskvalitet hos medborgere i sårbare situationer, når der sættes fokus på medborgernes aktuelle deltagelsesmuligheder og ressourcer, hvor der tages hensyn til de konkrete behov, som medborgere i forskellige sårbare situationer kan have for at kunne indgå i konkrete aktiviteter. Denne viden er et væsentligt bidrag både i forhold til at udvikle og fastholde aktiviteter på museerne, men resultatet er også relevant i bredere sammenhænge, hvor interessebærende fællesskaber anvendes for at fremme livskvalitet og mental sundhed. Med baggrund i spørgeskemaundersøgelsens datagrund har de fleste medborgere blot deltaget i én aktivitet men mange ønsker at deltage i flere aktiviteter på museerne. Dette indikerer, at det er meningsfuldt at fortsætte med at udvikle og kvalificere initiativer, hvor medborgere kan deltage i flere lignende aktiviteter gennem længere forløb, for eksempel på museerne, og herigennem understøtte en øget livskvalitet for medborgerne. Der er forskningsmæssigt gode argumenter for at investere i indsatser, der fremmer mental sundhed og livskvalitet. Det påpeges, at mental sundhedsfremme retter sig mod alle mennesker - ikke kun grupper eller individer, der vurderes at være særligt sårbare (Koushede og Grønbæk i Altinget). Ved at fortsætte lignende initiativer, som er blevet tydeliggjort i denne undersøgelse, kan der bidrages til, at en negativ udvikling bremses, hvor udvikling af forskellige sårbarheder og psykisk relaterede lidelser kan forebygges. 37 Som undersøgelsen også viser, kræver dette fortsatte investeringer i såvel forskning som praksis, hvor der også viser sig dilemmaer og åbne ender, som der på baggrund af nærværende erfaringsopsamling ikke kan gives entydige svar på. Erfaringsopsamlingen rækker ind i nye tendenser på det kulturpolitiske felt som aktør i forhold til social og sundhedsfaglige problemstillinger. Her er der fortsat brug for at prioritere praksisforskning og initiativer, som går på tværs af forskning og praksis, for at understøtte udviklingsprocesser, som interesserer sig for medborgernes behov, for ressourcer, perspektiver og muligheder for at linke og forankre initiativer i praksis og politik.

39 Et afsluttende opmærksomhedspunkt er at diskutere, om museernes aktiviteter og lignende initiativer, hvor borgeren kan deltage og indgå på måder, der fremmer egen livskvalitet og mental sundhed på trods af eventuelle sårbarheder og vanskeligheder, skal ses som alternative indsatser. Eller om museerne skal ses som naturlige samarbejdspartnere, som måske netop indeholder afgørende sundhedsfremmende potentialer både for mennesker i sårbare situationer, og også mere generelt i forebyggelse og sundhedsfremme. 38