Innovation. Innovation på Driftsteknolog 3. sem. ved Helene Pedersen

Transkript

1 Innovation på Driftsteknolog 3. sem. ved Helene Pedersen Innovation * Innovation i erhvervslivet handler - lidt forenklet sagt - om at omsætte viden og idéer til forretning, og det er et område, der i stigende grad er centralt for dansk erhvervsliv. Dansk økonomi er på mange måder solid, men skal den også fremover stå stærkt i den globale konkurrence, er en god innovationsevne vigtig - og her er der plads til forbedringer. En strategisk forskningsindsats skal styrke grundlaget for, at virksomhedsledere, medarbejdere, konsulenter m.fl. kan lede, organisere og fremme frugtbare innovationsprocesser. Indsatsen skal endvidere styrke grundlaget for at føre innovationspolitik og ruste uddannelsessystemet til at understøtte og fremme innovativ adfærd blandt fremtidens medarbejdere. (* fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling FORSK2015

2 INTRO DUK- TION INNNOVATION

3 1. Hvorfor innovation En arbejdstime for en metalarbejder i Marstal koster ca. 240,- kr. I Ungarn er prisen ca. 24,- kr. I lande som Indien, Kina og Vietnam er arbejdskraften endda endnu billigere. Så håndens arbejde giver Danmark baghjul. Men dagen vidensamfund giver også Danmark konkurrence - import af ingengør-, datamatiker- og forskningsviden gør, at Danmark ikke kan konkurrere på løninnigerne. Derfor er innovation vigtig! Vores vigtigste konkurrenceparametre er creative mind capacity MINE NOTER: IDÉER/MERE VIDEN:

4 1. Hvad er innovation? Innovation er en organisations evne til at udvikle nye produkter, processer og serviceydelser - og introducere disse på markedet. Øget evne til at innovere er for mange virksomheder og organisationer i dag en forudsætning for at fremme produktivitet og økonomisk vækst (Tidd, Bessant & Pavitt 2005). Begrebet innovation stammer fra 30 erne, hvor det blev betragtet som det at opfinde et nyt produkt, der frembringer økonomisk værdi (Schumpeter, 1930). Både forståelsen af, hvad det vil sige at producere, og markedsforståelsen har imidlertid forandret sig radikalt i nyere tid. I videnssamfundet er der brug for en mere åben tilgang til innovation. I den forbindelse har Drucker (1985) identificeret de syv vigtigste kilder til innovation, som stort set alle opstår uden for virksomheden. For Drucker er innovation en praksis, der kan læres og ikke en videnskab. ALTSÅ! En proces der kan være. 1) 2) ) 3) ) Kreativitet ) Innovation Entreprenørskab Processens spilleregler Den kreative proces Den innovative proces Den entreprenante proces Legesyg Intuitiv Impulsiv Fabulerende Hittepåsom YES! Vidensøgende Videnindsamling Nysgerrig Analytisk Samarbejde YES! Prototyping Lønsomhed Foretagsom Kompetenceafsøgende Samarbejde/netværke SÅDAN!

5 1) ) Kreativitet Kreativitet er at være skabende. Det er den enkeltes eller gruppens evne til at skabe nye udtryk, associationer, idéer. Psykologer har igennem historien intensivt studeret kreativitet og dets opståen via en lang række studier af kreative individer fra videnskabsfolk over kunstnere til designere (Nielsen & Hartmann 2006). Disse studier har afdækket, at kreative individer generelt oplever en pludselig kreativ indsigt, der resulterer i en løsning på det problem, de har arbejdet på. Denne pludselige kreative indsigt opstår dog oftest ikke uden, at et væsentligt baggrundsarbejde er lagt i problemet på forhånd. Ligeledes repræsenterer den kreative indsigt som oftest også kun en flig af en idé, der behøver yderligere form for at føre til en komplet løsning af problemet. Tilstrækkelig med sammenfald har angivet et generelt mønster for kreativ tænkning. Et mønster som Wallas (1926) inddeler i kreativitets procesmodel bestående af 4 faser: 1) Forberedelse problemet defineres, og der bliver gjort indledende forsøg på at løse det. 2) Inkubation - Her forlades problemet, mens man tænker på noget andet og laver andre ting. 3) Oplysning - Man opnår (en ofte pludselig) indsigt i problemet. 4) Verifikation - Løsningen testes og accepteres af andre. Wallas teori, om at kreativitet starter med meningsfuld forberedelse og ender med kritisk verifikation antyder, at kreativ og analytisk tænkning går hånd i hånd (Walles 1926). Dette kan forklares ved, at kreative tænkere både undersøger og analyserer, men hertil har de trænet deres kognitive bevidsthed til at lægge mærke til ting, som andre overser. Kreative tænkere tester og vurderer, men de forventer overraskelser og undgår at vurdere for tidligt. MINE NOTER: IDÉER/MERE VIDEN: Legesyg Intuitiv Impulsiv Fabulerende Hittepåsom YES!

6 Kreativitet kræver oversigt over viden! Kubusmodel: Udviklet af Herlau & Tetzschner, 2006 ISBN: Eksternt Proces orienteret Resultat orienteret Internt

7 vidensmodel Data VIDENSFORMER Information Viden Subjektiv viden Objektiv viden Visdom Personlig viden Virksomhedssp. viden Lærebogsviden Common sense viden VIDENSTYPER

8 2) ) Innovation Innovation har historisk set flyttet fokus 1930érne: Schumpeter, 1939 : Innovation er det at opfinde et nyt produkt, der frembringer økonomisk værdi, og tildeler entreprenøren en central rolle for forandringer i økonomien. Grundidéen bag Shumpeters tanker om forandringer er, at grundforskningen eksisterer uafhængigt af markedskræfter samt behov og først skal forvandles igennem en række faser anvendt forskning, teknologiudvikling, teknologiimplementering inden iværksættere kan få fat i teknologien og kommercialisere den. Først i den sidste fase sker koblingen mellem et markedsbehov og teknologien 1990érne: Drucker, 1993 : Innovation ikke behøver være en tilfældig følge af gode forskningsidéer. Det kan også starte med en bevidst analyse af problemer i samfundet, hvor ny viden giver anledning til innovation. Dermed kommer Drucker også med et alternativ til entreprenøren som innovatøren, da han fremhæver at innovation er en praksis der kan læres, og ikke en videnskab. Trott (1998) fremhæver som Drucker - ny viden som fremtidens vej til udvikling af nye produkter, - og tilføjer en interessant observation ved skabelsen af ny viden - skabelsen af ny viden bliver meget ofte et stort presset management problem. Samme observation ser Drucker og udtaler, at de fleste ledere ikke kan slippe, hvad de er i gang med, hvilket han anser, som den sikreste måde at kvæle innovation på. Lederen skal altid spørge sig selv; hvis vi ikke har dette i dag, ville vi så gå ind i det?. Han siger også, at hvis de ikke bevidst søger efter muligheder og udvikler dem, ville de bedste folk gå til af, at løse fortidens problemer i stedet for at dyrke fremtidens muligheder. Der findes tre former for vidensinnovation; 1: teknologisk (fx at bygge et fly), 2: videnskabelig (metode, strategi) og 3: social (at sælge livsstil), men der skal tid, planlægning og mange ressourcer til. Til gengæld er afkastet også stort, hvis alt går godt. Vidensinnovationer er gerne patenterbare løsninger, som giver stort afkast og god omtale på avisforsiderne, hvilket ikke er den mindste grund til at innovation ofte sættes lig vidensinnovation (Prahalad & Hamel 1990, Pavitt 1990). Udover ny viden udpeger Drucker (1993) 6 andre områder, der alle skal betragtes som invitationer til innovation. Disse 6 er måske mere interessante for de fleste virksomheder, der ønsker at udnytte og skabe nye muligheder og markeder. Vi har listet emner herunder, således de lettest tilgængelige står først. Drucker fremhæver, at man kan skole sig selv til at kunne identificere innovationsmulighederne, til at kunne aflæse mønstrene før alle andre og til at vide, hvornår det rette tidspunkt for handling indfinder sig; 1) Det uventede 2) Inkongruens (en underliggende fejl) 3) Den nødvendige proces 4) Strukturændringer 5) Demografiske ændringer 6) Ændringer i perception (trends). Dermed fremhæver Drucker også, at innovation mere er systematik og hårdt arbejde end inspiration, og at der skal en disciplineret fremgangsmåde til at skabe innovation i organisationer. Nyere innovationsforskning: I de senere år er et nyt innovationsudtryk dukket op User-Centered innovation eller som det kaldes på dansk - brugerdreven innovation. Udtrykket stammer fra slutningen af 90 erne og blev første gang anvendt af von Hippel, professor på MIT. Han definerer begrebet som den innovation, der bliver skabt af brugeren for at opnå en højere brugsværdi i modsætning til den kommercielle innovation, som foregår i virksomhederne. Brugerdreven innovation er således i bogstaveligste forstand skabt af brugeren selv, og handler om at adskille sig fra konkurrenterne på en måde, der rammer, hvad kunderne gerne vil have i fremtiden (Prahalad & Hamel 1994, Christensen 2003). Der vil naturligvis altid være fokus på kunden, når nye produkter og koncepter udvikles. Det nye er således ikke, at der tages hensyn til kunderne. Det nye er, at det sker på en mere systematisk og videnskabelig måde. Der anvendes nye

9 metoder og trækkes på kompetencer fra sociale videnskaber for at få en dybere forståelse af kundeoplevelser og måske afdække ikke-erkendte brugerbehov. Metoderne er inspireret af værktøjer udviklet inden for fx antropologi, etnografi og psykologi, hvor brugerens handlinger observeres og sættes i relation til nye livsstilstrends mv. Innovation kan have mange forskellige former, ligesom værdi 1 kan skabes på mange forskellige måder. Derudover skelnes mellem inkrementel og radikal innovation (Tidd & Bassant 2007, Christensen 2003), der definerer graden af forandringer i innovationen. Inkrementel innovation kommer af det engelske incremental, der betyder gradvis voksende. En nytænkning, der udspringer af noget allerede eksisterende. Det kan dreje sig om forbedring af processer, produkter, teknologier og metoder, eller det kan være udnyttelse af eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye applikationer og nye markeder. Således udgør inkrementel innovation ofte et væsentligt bidrag til virksomhedernes bundlinie som deres cash cow, og en del virksomheder satser 100 procent på denne form. Radikal innovation er overraskende anderledes i den måde, hvorpå elementerne er koblet eller anskuet, og har i mange tilfælde vendt op og ned på gængse konkurrenceparametre. Distinktionen mellem radikale og inkrementelle innovationer blev bl.a. introduceret af Abernaty and Utterbach (1978), Dosi (1982, 1984), Freemann and Perez (1988). 1 Værdi har vi næsten altid forstået som noget målbart - som kvantitet eller som noget, der er bedre end noget andet, som ressourcer, som kapital eller som materielle objekter. Men værdi synes i stigende grad at være formløse størrelser som tid, tillid, historier, mening, tilhørsforhold, opmærksomhed og social intelligens. MINE NOTER: IDÉER/MERE VIDEN:

10 Innovationsformer Om en innovation er radikal eller inkrementel for den innoverende virksomhed, så eksisterer der flere typer/former for innovation, som vi gerne vil se nærmere på, med det formål at have et fælles/overskueligt udgangspunkt/ redskab til hvor innovationer kan ske. FIGUR 1) FINANS FORRETNINGS- MODEL Hvordan man tjerner sine penge NETVÆRK Virksomhedens alliancer PROCES STØTTE- PROCESSER Administration af virksomheden KERNE- PROCES Processer der giver direkte værdi PRODUKT EGENSKAB Ydeevne, egenskaber og funktion PRODUKT PRODUKT- SYSTEM Udvidede systemer der omgiver produktet Grundlaget for alle former er, at vi har behov for viden - for at kunne forbedre. ( Learning and innovation go hand in hand. The arrogance of success is to think that what you did yesterday will be sufficient for tomorrow. William Pollard Viden er en væsentlig kilde til innovation, og ses ofte som en kernekompetence for en virksomhed/organisation (Boisot,1998). At innovation skal ske systematisk er vi ikke itvivl om. Drucker (2003) ser på begrebet systematsik innovation, som består af målrettet og organiseret søgning efter forandringer og problemer i samfundet, og en systematisk analyse af hvilke muligheder, disse måtte give for nye produkter og services. Dermed sættes lighedstegn mellem innovation og struktureret viden. Drucker (2003) ser, at vidensaktiver opbygges gennem læringsprocesser. Vi skal dermed lære, at opsamle viden, bearbejde og udvikle den. Lad os se nærmere på denne læring. SERVICE Hvordan man servicerer sine kunder til og fra andre mennesker, hvordan man internaliserer budskaber og kort sagt lærer af andre. Sagt meget præcist af Lars Kolind: Det centrale bliver at mestre evnen til at lære af andre og sammen med andre ( Med et virksomhedsteoretisk perspektiv på mennesket og verden betyder det derfor, at læring foregår som en vekselvirkning mellem tilegnelsen af eksisterende viden og personlig erfaring hos den enkelte. I forlængelse heraf har vi set nærmere SALGSKANAL Hvor og hvordan kunderne modtager produktet LEVERING BRAND Hvordan man udtrykker sit tilbud til kunderne KUNDE- OPLEVELSE Hvordan man skaber en oplevelse for kunderne på Leonard (1995), som med figur 2 frembringer et arbejdsværkstøj for systematisk vidensopbygning og spredning. Leonard ser på fire primære læringsaktiviteter, som er nødvendige for at skabe og kontrollere viden i en organisation; 1) Shared, creative problem solving (skabelse af aktuelle produkter) 2) Implementering og integration af nye metodologier og værktøjer (for at forbedre ydre aktiviteter) 3) Formelle og uformelle eksperimenter (skabelsen af fremtidens kompetencer) 4) Trække på ekspertise fra eksterne kilder Læring af viden handler om, hvordan mennesker afgiver og modtager viden

11 Innovation kræver oversigt over viden! Kubusmodel: Udviklet af Herlau & Tetzschner, 2006 ISBN: PRESENT Problem Solving EXTERNAL Importing Knowledge CORE CAPABILITIES Implementing & Integrating INTERNAL Experimenting FUTURE

12 MINE NOTER: IDÉER/MERE VIDEN: