Notat vedr. Kommunale Ejendomme - Analyse af tilstand

Transkript

1 Notat vedr. Kommunale Ejendomme - Analyse af tilstand Af budgetforliget fremgår at der er enighed om, at budgettet til vedligeholdelse løbende skal politisk vurderes, således at et eventuelt efterslæb på eksisterende anlæg og bygninger samt nye områder som kystsikring også kan indgå i en løbende prioritering. På baggrund af dette har administrationen igangsat arbejdet med en analyse af budgetbehovet på henholdsvis ejendomsområdet og vejområdet som omfatter de væsentligste eksisterende anlæg i kommunen. Dette notat omhandler alene ejendomsområdet. Resultaterne af analyse af tilstandene vil blive fremlagt på august 2018 seminaret. Ligeledes på seminaret forventes det, der tages stilling til den ønskede vedligeholdelseskategori for ejendommene. Center for kommunale Ejendomme og Intern Service (CEIS) vedligeholder pt. 117 ejendomme med 358 bygninger og 69 legepladser. Flg. anvendelseskategorier for ejendommene er anvendt: Administration ( ) Dagtilbud ( ) Fritid / Idræt ( ) Fællesformål ( ) Kultur ( ) Skoler / SFO ( ) Ubebyggede arealer (grundstykker hvor bygninger er fjernet) ( ) Udlejning ( ) Ældre / Handicap ( ) Bygningerne er gennemgået som visuelle inspektioner uden destruktive indgreb. Skolerne, der udgør 50% af bygningsmassen, er gennemgået med større detaljeringsgrad end de øvrige bygninger. Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af den anvendte metode ved Dataindsamling og Analyse samt div. opgørelser for områderne. Ordinær vedligeholdelse; i 2018 er der bevilliget ca. 21 mio. kr. til drift og vedligehold af de kommunale bygninger. Af de 21 mio. kr. anvendes ca. 10 mio. kr. til planlagt vedligeholdelse de resterende 11 mio. kr. anvendes således: 3,5 mio. kr. Lovpligtige serviceeftersyn på f.eks. ventilationsanlæg, elevatorer mv 7,5 mio. kr. Akutpulje til uforudsete hændelser f.eks. vandskader, skimmelforekomster mv. Det forventes, at budgetbehovet til uforudsete hændelser vil kunne reduceres til ca. 4,0 mio. kr. i takt med det oprettende vedligehold gennemføres, dvs. at den ordinære vedligeholdelse yderligere kan styrkes økonomisk indenfor de givne bevillinger. Dette afhænger dog af længden af perioden, hvori opretning af tilstandene implementeres. Ekstraordinær vedligeholdelse; i tråd med Byrådets beslutning om en målrettet indsats for at genoprette vedligeholdelsen af de kommunale bygninger, er der i budgetforliget Side 1

2 afsat 2,6 mio. kr. Herudover kommer, at Byrådet d. 29. september 2014 besluttede varigt, at flytte 10 mio. kr. af de afsatte anlægsmidler til drift, men med en fortsat anvendelse af budgettet til ekstraordinær vedligeholdelse og genopretning af de kommunale bygninger. Ovenstående betyder, at der i 2018 er budgetteret således til drift og planlagt vedligeholdelse af de kommunale bygninger: Lovpligtige Serviceeftersyn 3,5 mio. kr. Akutpulje Uforudsete hændelser 7,5 mio. kr. Ordinær vedligeholdelse 10,0 mio. kr. Ekstraordinær vedligeholdelse 12,6 mio. kr. * I alt 33,6 mio. kr. (*Budgettet til ekstraordinær vedligeholdelse har tidligere været 17,6 mio. kr., men er fra 2018 i henhold til budgetforliget nedskrevet med 5 mio. kr., som er overført til projekt Fremtidens skoler.) Ved en tilsvarende fremadrettet budgettering kan nedenstående budgetbehov reduceres med 22,6 mio. kr. pr år, svarende til Ordinær- og Ekstraordinær vedligeholdelse. Hertil kommer at Byrådet i forbindelse med Budgetforlig har afsat 2,8 mio. kr. til at imødekomme et evt. efterslæb for genopretning af vedligeholdelse på veje og bygninger. Konklusion Med udgangspunkt i gennemgang af bygningerne jf. bilag 1 og under forudsætning af, at projekt Fremtidens skoler implementeres som vedtaget i budgetforliget for , vil der, set over en 10 årig periode, gennemsnitligt årligt mangle 9,3 mio. kr. til vedligeholdelse af de kommunale bygninger. Heri er indregnet besparelser for hele budgetperioden. Dersom der opstår uforudsete hændelser, kan det blive nødvendigt med at fremrykke anlægsmidler for at undgå følgeskader på bygningerne. Alternativt til genopretning over 10 år er en mere koncentreret gennemførsel over 5 år. Der vil set over en 5 årig periode gennemsnitligt mangle ca.31 mio. kr. Nedenfor uddybes fremgangsmåde for beregning af tal. Worst case Scenario Ved antagelse af, at antallet af bygninger er som nuværende, vil der summarisk for perioden være et Worst-Case Scenario budgetbehov på ca. 366,3 mio. kr. til ordinær, ekstraordinær og oprettende vedligeholdelse af de kommunale bygninger ved vedligeholdelseskategori 1 (Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige kosmetiske skader, funktioner er som beskrevet). Hvis man f.eks. vælger en vedligeholdelseskategori på 2 eller 3 vil den økonomiske vurdering være lavere, se bilag 1. Indregnes de allerede afsatte bevillinger til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse på 22,6 mio. kr. pr. år vil det reelle budgetbehov for perioden være ca. 140,3 mio. kr. svarende til yderligere 14 mio. kr. årligt i en 10 årig periode. Side 2

3 Der er i budgetforliget angivet at der investeres knap 440 mio. kr. frem mod 2021 og i perioden frem mod ,3 mia. kr. i eksisterende og nye anlægsinvesteringer, herunder en omfattende modernisering af kommunens folkeskoler og infrastruktur. Den ordinære, ekstraordinære og oprettende vedligeholdelse skal naturligvis koordineres og indtænkes i planerne. Projekt Fremtidens Skoler -I Kokkedal skoler Øst og Vest (inkl. Holmegårdshallen) skal der i henhold til tilstandsvurderingen anvendes henholdsvis 21,5 og 42,6 mio. kr. over de næste 10 år (se bilag 2, Enhed og ). Da skolerne bevares i Fremtidens skoler og der på nuværende tidspunkt ikke foreligger endelige planer for hvorledes skolerne skal ombygges og Holmegårdshallen indgår i Gymnastikkens Hus, kan det ikke anbefales at nedsætte beløbene til vedligehold. -I Nivå forventes hovedgrebet for Generationernes hus at blive fastlagt medio 2019 og ultimo 2020 forventes projektforslag til en ny skole at foreligge. Det antages, den ny skole er klar til ibrugtagning i medio Med dette som udgangspunkt vurderes det, at nedrivning af Nivå Skole Syd kan iværksættes i løbet af 2022, hvorfor større vedligeholdelsesarbejder på skolen ikke bør igangsættes forinden. Der bør alene fortages arbejder, som skal udføres af myndigheds- og sikkerhedshensyn, eller ved udeladelse medfører væsentlige følgevirkninger. I forbindelse med opførelse af den nye skole kan elever og lærere flyttes sammen på Nivå Nord. Det vil formodentlig være nødvendigt med enten opstilling af midlertidige pavilloner eller ombygninger på Nivå Nord for at kunne opfylde krav til lokaler. Med dette som udgangspunkt vurderes det, at arbejder for ca. 15,5 mio. kr. på Nivå Syd kan udgå af den samlede sum. Oprindelig er det vurderet, at der skal udføres arbejder for 16,7 mio. kr. på Nivå Syd over de næste 10 år, (se bilag 2, Enhed ). Der skal således anvendes 1,2 mio. kr. På Nivå Nord er det vurderet, at der skal anvendes 26,3 mio. kr. over de næste 10 år (se bilag 2, Enhed ). Dette vurderes at kunne reduceres med 18,9 mio. kr. Der skal således anvendes 7,4 mio. kr. Imidlertid skal der hertil afsættes budget til midlertidige pavilloner under opførelse af den nye skole. -På Humlebæk Skole Ind og Ud vurderes det, at der skal anvendes henholdsvis 28,8 og 15,2 mio. kr. over de næste 10 år til vedligeholdelse (se bilag 2, Enhed og ). I Humlebæk tænkes Langebjerg skole moderniseret og Humlebæk Skole samlet på en matrikel. Med dette udgangspunkt vurderes det, at planlagt vedligeholdelse kan reduceres med ca. 35 % svarende til at der skal anvendes henholdsvis 18,7 og 9,8 mio. kr., afhængigt af hvornår projektet iværksættes. -Fredensborg skole tænkes samlet på én matrikel ved Vilhelmsro og med fortsat udeskole i Karlebo. Samtidig moderniseres Endrup Skole. Over de næste 10 år vurderes det, at der skal anvendes 37,7 mio. kr. Da projektet skal implementeres som en af de sidste, vurderes det, at der ikke kan reduceres på budgettet til vedligehold. Side 3

4 Reelt budgetbehov reguleret efter indregnet vurdering af Fremtidens Skoler som beskrevet ovenfor. Det er en forudsætning at projekterne implementeres i takt med det besluttede i budgetforliget. Den ordinære, ekstraordinære og oprettende vedligeholdelse omfatter alene bygningerne i deres nuværende form og tager således ikke hensyn til evt. fremtidige ændrede indretninger forbedrede læringsrum, integrerede belysninger mv. i det pædagogiske rum. Idet budgetbehovet, særligt de første 3 år er betydeligt, kan implementering af opretning af tilstandene f.eks. strækkes over en 5 eller 10-årig periode. Herved vurderes det, at opgaverne for en stor dels vedkommende vil kunne håndteres internt og uden massiv tilførsel af eksterne ressourcer såsom rådgivere, konsulenter mv. Herudover vil opgaverne formentlig også bedre kunne indpasses i vores faste håndværkeres (rammeaftaleholdere) bemanding tillige med udførelsestidspunkter kan afstemmes med skoler og institutioners daglige funktioner, ferielukninger osv. Implementering over 5 år Ved en 5-årig implementeringsperiode, , er der et budgetbehov beregnet til ca. 31,6 mio. kr. pr. år udover de allerede afsatte 22,6 mio. kr. pr. år. En 5-årig periode vil medføre, at indsatsen skal prioriteres yderligere de første år, ligesom der er en øget risiko for, at omkostningerne bliver større end forventet. En fordel vil være, at rammerne for de fremtidige initiativer på f.eks. anvendelsesområdet Skoler og SFO vil være bragt i god stand relativt hurtigt. Herudover vil budgettet til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse så kunne reduceres fra med, i gennemsnit, ca. 11,5 mio. kr. pr. år fra i dag 22,6 mio. kr. til 11,1 mio. kr. Implementering over 10 år Ved en 10-årig implementeringsperiode er der et budgetbehov beregnet til ca. 9,3 mio. kr. pr. år udover de allerede afsatte 22,6 mio. kr. pr. år. En 10-årig periode vil medføre, at indsatsen skal prioriteres yderligere ligesom tilstande skal følges meget tæt gennem hele perioden. Der vil være en øget risiko for følgeskader samt stor sandsynlighed for, at omkostningerne bliver større end forventet. Større Projekter mv. Opretning af tilstandene skal selvfølgelig generelt afstemmes med igangsatte større projekter. Her bør tilstandene indgå som parametre ifm. drifts- og anlægsøkonomiske Side 4

5 betragtninger omkring evt. nybyggeri versus renovering/nedrivning, konsolidering af funktioner mv. Af større projekter kan nævnes: - Fremtidens Skoler - Generationernes Hus - Projekt Kloge m2 Side 5

6

7 Bilag 1: Metode anvendt ved Dataindsamling og Analyse Center for kommunale Ejendomme og Intern Service (CEIS) vedligeholder pt. 117 ejendomme. Iht. Dansk Facilities Management er en ejendom defineret ved En enhed (matrikel) omfattende en eller flere bygninger og det tilhørende terræn. Eksempelvis: Kokkedal Skoler består af 2 enheder Kokkedal Skole Øst og Kokkedal Skole Vest, hver med hhv. 6 og 10 bygninger. Selve anvendelsen af ejendommene er kategoriseret iht. Social og Indenrigsministeriets Den Autoriserede Kontoplan. En ejendom kan have flere anvendelser tilknyttet. Flg. anvendelseskategorier er anvendt: Administration ( ) Dagtilbud ( ) Fritid / Idræt ( ) Fællesformål ( ) Kultur ( ) Skoler / SFO ( ) Ubebyggede arealer (grundstykker hvor bygninger er fjernet) ( ) Udlejning ( ) Ældre / Handicap ( ) Pt. har vi registreret: 117 ejendomme 358 Bygninger 69 Legepladser Metoden der anvendes til frembringelse af vedligeholdelsestilstande og budgetbehov for de kommunale ejendomme er baseret på Overblik, Systematik og Planlægning. Overblik skabes ved systematiske tilstandsregistreringer og ejendomsgennemgange. Systematik opnås med entydig registrering og identifikation af ejendommenes væsentligste bygningsdele. Planlægning foretages ud fra analyse af resultatet af indsamlede data sammenholdt med ønskede vedligeholdelseskategorier for ejendommene. CEIS har gennem årene arbejdet efter denne metode, og har gradvis fået udvidet metodikken til en større og større andel af kommunens ejendomme. For at løfte informations- og detaljeringsniveauet yderligere ift. tidligere gennemførte tilstandsregistreringer, hvor der typisk har været fokuseret på særlig udsatte bygningsdele relateret til klimaskærmen og synlige tekniske installationer, indsamles nu tilstandsinformation om alle bygningsdele. Både der, hvor der ved registreringen, er mangler og der hvor der ikke er mangler. Dette vil åbne mulighed for at kunne udbyde/udføre vedligeholdelsesarbejder på tværs af ejendomme og dermed forventning om øget synergi og optimeret planlægning. Udvidelsen af metoden ved de seneste gennemgange i 2017 har skabt det nødvendige grundlag, så der kan frembringes løbende og komplette analyser af budgetbehov således, at risikoen for et overraskende økonomisk efterslæb minimeres. Side 1

8 Der er taget udgangspunkt i 3 scenarier: Scenarie 1: Vedligeholdelseskategorien for ejendomme generelt, er 1 (Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige kosmetiske skader, funktionen er som beskrevet) Scenarie 2: Vedligeholdelseskategorien for ejendomme generelt, er 2 (Bygningsdelen er begyndt at forfalde, enkelte defekte komponenter, funktionen er nedsat, fare for følgeskader). En følgeskade kunne f.eks. være råd i træværk, skimmel, bygningsmæssig ustabilitet, forringet indeklima, nedsat udnyttelse osv. Scenarie 3: Vedligeholdelseskategorien for udvendige bygningsdele, er 1 (Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige kosmetiske skader, funktionen er som beskrevet) og Vedligeholdelseskategorien for indvendige bygningsdele, er 2 (Bygningsdelen er begyndt at forfalde, enkelte defekte komponenter, funktionen er nedsat, fare for følgeskader). En følgeskade kunne her f.eks. være et vindue kan ikke åbne, en dør kan ikke lukke, defekt gulvbelægning risiko for faldulykker. Gruppering af budgetbehov; for hvert af ovennævnte scenarier vises budgetbehov for en 10- årig periode og er grupperet således: Gruppering af budgetbehov Ejendomsanvendelser (iht. Social og Indenrigsministeriets Den Autoriserede Kontoplan ) med summation for alle ejendomme Byområder inkl. opland (efter postnr) og Ejendomsanvendelser (iht. Social og Indenrigsministeriets Den Autoriserede Kontoplan ) Scenarie 1 Scenarie 2 X X (X) Fordelt på ejendomme (som bilag) X X (X) (X) angiver, at datagrundlag kun er til stede for anvendelse Skoler / SFO X X Scenarie Datagrundlaget for Scenarie 3 kræver, at alle bygningsdele i bygningerne er registreret pt. er dette kun tilfældet for anvendelsen Skoler / SFO, dette anvendelsesområde udgør ca. 50% af det samlede bygningsareal. 3 Datagrundlag for analysen; detaljeringen af datagrundlaget der er til rådighed adskiller sig for anvendelsesområderne således: Side 2

9 Ejendomsanvendelser Administration ( ) Dagtilbud ( ) Fritid / Idræt ( ) Fællesformål ( ) Kultur ( ) Skoler / SFO ( ) Ubebyggede arealer ( ) Udlejning ( ) Ældre / Handicap ( ) Tilstandsregistreringer med fokus på primære bygningsdele gennemført i perioden ; men løbende opdateret X X X X X X X X Tilstandsregistreringer gennemført i perioden og med høj detaljeringsgrad X Validitet af datagrundlag; tilstandsregistreringerne er foretaget som visuelle inspektioner og historisk viden om ejendommene og gennemført dels af eksterne rådgivere dels af administrationen i begge tilfælde af fagkyndige. Observationerne er et øjebliksbillede af tilstanden, hvorfor usikkerheden naturligvis stiger med den tidsmæssige afstand fra registreringen til fysiske udbedring, herudover vil forhold der f.eks. i 2018 er vurderet til ikke at have væsentlige følgevirkninger måske have det efter nogle år. Af denne årsag er opfølgning af tilstandene planlagt til at foregå hver 5 år og med årlige interne revurderinger. Budgetbehov Efterfølgende vises budgetbehovene for de 3 scenarier. I nogle af tabellerne forekommer en Gruppe for alle ejendomme denne gruppe indeholder budgetbehov for aktiviteter der vedrører flere anvendelsesområder, f.eks. til undersøgelser af kloak- og regnvandssystemer, radon, legionella osv. Scenarie 1 budgetbehov; Vedligeholdelseskategorien for ejendomme generelt, er 1 (Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige kosmetiske skader, funktionen er som beskrevet) Tabel S1-1: viser budgetbehov for anvendelsesområder med summation for alle ejendomme Side 3

10 Tabel S1-2: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 2980 Kokkedal Tabel S1-3: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 2990 Nivå Tabel S1-4: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 3050 Humlebæk Side 4

11 Tabel S1-5: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 3480 Fredensborg Scenarie 2 budgetbehov; Vedligeholdelseskategorien for ejendomme generelt, er 2 (Bygningsdelen er begyndt at forfalde, enkelte defekte komponenter, funktionen er nedsat, fare for følgeskader). En følgeskade kunne her f.eks. være råd i træværk, skimmel, bygningsmæssig ustabilitet, forringet indeklima, nedsat udnyttelse osv. Tabel S2-1: viser budgetbehov for anvendelsesområder med summation for alle ejendomme Tabel S2-2: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 2980 Kokkedal Side 5

12 Tabel S2-3: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 2990 Nivå Tabel S2-4: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 3050 Humlebæk Tabel S2-5: viser budgetbehov for anvendelsesområder i postnr 3480 Fredensborg Scanarie 3 budgetbehov; Vedligeholdelseskategorien for udvendige bygningsdele, er 1 (Bygningsdelen er intakt, men med begyndende slid og synlige kosmetiske skader, funktionen er som beskrevet) og Vedligeholdelseskategorien for indvendige bygningsdele, er 2 (Bygningsdelen er begyndt at forfalde, enkelte defekte komponenter, funktionen er nedsat, fare for følgeskader). En følgeskade kunne her f.eks. være et vindue kan ikke åbne, en dør kan ikke lukke, defekt gulvbelægning risiko for faldulykker, vanskelig rengøring. Side 6

13 Tabel S3-1: viser budgetbehov til udvendig og indvendig vedligeholdelse for anvendelsesområde Skoler / SFO ved en vedligeholdelseskategori 1. Tabel S3-2: viser budgetbehov til indvendig vedligeholdelse for anvendelsesområde Skoler / SFO ved en vedligeholdelseskategori 1 Tabel S3-3: viser budgetbehov til indvendig vedligeholdelse for anvendelsesområde Skoler / SFO ved en vedligeholdelseskategori 2, som er lavere end den i dag anvendte vedligeholdelseskategori 1. Forskellen mellem Tabel S3-2 og S3-3 viser, at såfremt der ønskes en vedligeholdelseskategori 2 (Bygningsdelen er begyndt at forfalde, enkelte defekte komponenter, funktionen er nedsat, fare for følgeskader) på indvendige bygningsdele kan budgetbehovet reduceres væsentligt hvorimod risikoen for f.eks. rørbrud, indeklimaproblemer og perioder hvor ejendommen ikke kan anvendes stiger. Side 7

14

15 Budget Budget i hele Kr.uden valg af prisindeks / 5 Anvendelse Administration ( ) Enhed Møllevej 7, 2990, Enhed Egevangen 3B, 2980, Enhed Tinghusvej 4C, 3480, Enhed Byvejen 14, 2990, Enhed Fredoftevej 7, 2980, Anvendelse i alt Anvendelse Dagtilbud ( ) Enhed Smedebakken 9, 2990, Enhed Teglværksvej 8, 2990, Enhed Islandshøjparken 54, 2990, Enhed Gl. Strandvej 77, 3050, Enhed Johannes Hages Allé 2, 2990, Enhed Lerbakkevej 3, 2980, Enhed Niverødgårdsvej 1, 2990, Enhed Mariehøj 481, 2990, Enhed Nivåhøj 80, 2990, Enhed Mergeltoften 1, 2990, Enhed Niverødgårdsvej 2, 2990, Enhed Broengen 1,4,6 og 8, 2980, Enhed Smedebakken 11, 2990, Enhed Jernbanegade 25, 3480, Enhed Baunebjergvej 550, 3050, Enhed N.W. Gadesvej 1, 3480, Enhed N.W. Gadesvej 20-22, 3480, Enhed Benediktevej 33, 3480, Enhed Teglgårdsvej 701, 3050,

16 Budget Budget i hele Kr.uden valg af prisindeks / 5 Anvendelse Dagtilbud ( ) Enhed Solvangsvej 1, 3050, Enhed Solvangsvej 5, 3050, Enhed Gl. Strandvej 130, 3050, Enhed Boserupvej 101B, 3050, Enhed Østervej 1A, 3480, Enhed Lystholm 8-16, 3480, Enhed Baunebjergvej , 3050, Enhed Stenbækgårdsvej 202, 3480, Enhed Langebjergvej ,3050, Enhed Langebjergvej , 3050, Enhed Lindelyvej 3, 3480, Enhed Baunebjergvej 552, 3050, Enhed Lystholm 18, 3480, Enhed Johannes Hages Allé 4, 2990, Enhed Græstedgårdsvej 1, 2980, Enhed Brønsholmdalsvej 42, 2980, Enhed Brønsholmgårdsvej 2, 4 og 6, Enhed Fasanvænget 601 og 602, Enhed Avderødvej 52A, 2980, Anvendelse i alt Anvendelse Fritid / Idræt ( ) Enhed Byvejen 10, 2990, Enhed Åvej 2, 2990, Enhed Gl. Strandvej 139, 3050, Enhed Nivåvej 2, 2990, Enhed Nivå Strandpark 2, 4, 7, 9, 11,

17 Budget Budget i hele Kr.uden valg af prisindeks / 5 Anvendelse Fritid / Idræt ( ) Enhed Broengen 2A og 2B, 2980, Enhed Langebjergvej 403, Enhed Havnevej 9, 3050, Enhed Kastanievej 16 A-B, 3480, Enhed Kastanievej 18, 3480, Enhed Nederste Torpenvej 3 A-C, Enhed Sørupvej 1A, 3480, Enhed Teglgårdsvej 423 A+B, 3050, Enhed Nørredamsvej 14-22, 3480, Enhed Nederste Torpenvej 6, 3050, Enhed Holmegårdsvej 3, 2980, Enhed Byvejen 12, 2990, Enhed Karlebovej 10, 2980, Enhed Møllevej 4, 2990, Enhed Møllevej 14, 2990, Anvendelse i alt Anvendelse Fællesformål ( ) (CEIS) Enhed Kokkedal Industripark 30, 2980, Enhed Slotsgade 2, 3480, Enhed Sletten Havn 2, 3050, Enhed Gl. Strandvej 163, 3050, Anvendelse i alt Anvendelse Gruppe for alle Ejendomme Enhed CEIS-001 Ejendomme Generelt Anvendelse i alt

18 Budget Budget i hele Kr.uden valg af prisindeks / 5 Anvendelse Kultur ( ) Enhed Nivå Center 30, 2990, Enhed Kirkeltevej 161 C, 2980, Enhed Jernbanegade 4, 3480, Enhed Humlebæk Strandvej 100, Enhed Højsagervej 8, 3480, Enhed Humlebæk Center 40-43, 3050, Enhed Avderødvej 19, 2980, Enhed Egedalsvej 2, 2980, Enhed Kalvehaven 6, 2990, Anvendelse i alt Anvendelse Skoler / SFO ( ) Enhed Gl. Strandvej 132, 3050, Enhed Nivåhøj 55, 2990, Enhed Karlebovej 8, 2980, Enhed Baunebjergvej 401, 3050, Enhed Benediktevej 7, 3480, Enhed Humlebækvej 64, 3050, Enhed Humlebækvej 10, 3480, Enhed Endrupvej 32, 3480, Enhed Langebjergvej 401, 3050, Enhed Mariehøj 501, 2990, Enhed Holmegårdsvej 101, 2980, Enhed Holmegårdsvej 102, 2980, Enhed Niverødvej 38, 2990, Enhed Avderødvej 48, 2980, Enhed Møllevej 9, 2990,

19 Budget Budget i hele Kr.uden valg af prisindeks / 5 Anvendelse Skoler / SFO ( ) Enhed Møllevej 9, 2990, Anvendelse i alt Anvendelse Ubebyggede Arealer ( ) Enhed Dageløkkevej 56, 3050, Anvendelse i alt Anvendelse Udlejning ( ) Enhed Hammersvej 12-26, 3480, Enhed Helsingørsvej 25, 3480, Enhed Mølledammen 2, 2980, Anvendelse i alt Anvendelse Ældre / Handicap ( ) Enhed Mergeltoften 8, 2990, Enhed Egedalsvænge 17, 2980, Enhed Lindelyvej 6, 3480, Enhed Hillerødvejen 43, 3480, Enhed Jernbanegade 28B, 3480, Enhed Lindelyvej 8, 3480, Enhed Benediktevej 30, 3480, Enhed Lystholm 20, 3480, Enhed Byvejen 1-15, 2990, Enhed Dyrnæsvej 21, 3630, Enhed Dyrnæsvej 23, 3630, Anvendelse i alt I alt

20

21 Tilstandsvurdering af vejområdet 2018

22 2 FREDENSBORG KOMMUNE Maj 2018 Tilstandsvurderingen er udarbejdet af Fredensborg Kommune, NSPV og Rambøll.

23 INDHOLD 3 Indhold Indledning 5 Tilstandsvurdering og efterslæb 6 Metode for tilstandsvurdering 8 Samlede resultater 13 Kørebaner 14 Afvanding 15 Stier og fortove 16 Broer 17 Gadebelysning 18 Signalanlæg 19 Vejafmærkning 20 Skilte og vejudstyr 21 Indsatsområder og prioritering 22

24 4 FREDENSBORG KOMMUNE

25 INDLEDNING 5 Indledning Fredensborg Kommune skal øge sin attraktivitet som en velfungerende bosætningskommune. Byrådet har derfor fremsat en strategi for fremtidens Fredensborg, der skal styrke kommunens særlige kvaliteter. Under overskriften Én kommune fem unikke steder sættes der fokus på de fire byer Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal samt landområderne imellem dem. De fire byer bindes sammen af de unikke landskabelige kvaliteter, men i høj grad også af vejnettet. Vejområdet er et af de væsentligste grundlag for den daglige aktivitet og liv i Fredensborg Kommune, og for kommunens fremtidige udvikling. Ved at skabe et overblik over vejområdet og dets tilstand, opnås der bedre mulighed for politisk, at vurdere og prioritere investeringer i vejene i Fredensborg Kommune. Tilstandsvurderingen kan også danne grundlag for de kommende strategiske beslutninger om den fremtidige vedligeholdelse af vejområdet. Baggrunden for tilstandsvurderingen er Fredensborg Kommunes budgetforlig , hvor det beskrives, at budgettet til vedligeholdelse løbende skal politisk vurderes, således at et eventuelt efterslæb på eksisterende anlæg og bygninger samt nye områder som kystsikring også kan indgå i en løbende prioritering. De mange aktiviteter slider på veje, pladser, broer, cykelstier og fortove, der løbende skal vedligeholdes. Samtidig øges kommunens ambitioner i disse år i konkurrence med andre kommuner, der også ønsker at tiltrække nye borgere og erhvervsdrivende.

26 6 FREDENSBORG KOMMUNE Tilstandsvurdering og efterslæb Når tilstanden af et element eller et teknisk anlæg vurderes, tages normalt udgangspunkt i dets tekniske tilstand. Når et anlæg er nyt er tilstanden så god, som den kan blive. I takt med at anlægget bruges og tidens tand påvirker det, vil tilstanden løbende blive forringet, indtil det til sidst er så nedbrudt, at det ikke længere er funktionsdygtigt. Levetiden kan dog forlænges ved at gennemføre løbende vedligeholdelse, der fastholder anlægget i funktionsdygtig stand i mange år. Ligeledes sikrer vedligeholdelsen, at mindre skader ikke udvikler sig til større skader, der kan være dyre at udbedre, eller helt vil ødelægge anlægget. RETTIDIGE INVESTERINGER Der tales ofte om drift og vedligeholdelse under ét, men i tilstandsvurderingen ses alene på vedligeholdelsen. Det skyldes, at det er vedligeholdelsen, der bevarer funktionaliteten og værdien af de forskellige elementer på vejområdet. Vedligeholdelse er lapning af huller, maling af rækværker o.l., der bremser og forhindrer nedbrydning. Drift er fx fejninger, brøndsugninger, vintersaltninger og beskæringer, der er synlige, men ikke direkte påvirker tilstanden og værdien af et anlæg. Tilstand Tilstand Tid Tid Figuren viser et anlæg, der forfalder over tid. Den grønne farve illustrerer den periode, hvor anlægget er i den ønskede tekniske stand og opfylder brugernes krav. På den venstre figur sker der ikke vedligeholdelse af anlægget, mens der på den højre sker løbende vedligeholdelse, der øger anlæggets funktionelle levetid

27 TILSTANDSVURDERING OG EFTERSLÆB 7 Dermed er drift i vid udstrækning blot er en omkostning, mens vedligeholdelse er en kapitalbevarende investering. Investering i vedligeholdelse af vejområdet er derfor afgørende for, at fastholde vejnettets funktionalitet og værdi. Det er dog ikke ligegyldigt, hvornår arbejderne gennemføres. Ved at gennemføre vedligeholdelsesarbejder umiddelbart inden der sker en accelererende nedbrydning af anlægget, opnås den bedste balance mellem et anlægs levetid og omkostningerne til vedligeholdelse. Derimod kan der være store problemer forbundet med at udskyde vedligeholdelsen, og dermed lade elementer forfalde. Et mindre hul i fugtisoleringen på en bro, kan i løbet af få år føre til, at broen mister sin bæreevne. Det kan betyde, at broen skal udskiftes, hvilket medfører store trafikale gener og et stort investeringsbehov. Således er manglende investeringer i vejområdet ikke en besparelse, men reelt optagelse af et højrentelån, der bliver dyrt at betale tilbage. Besparelser på vejområdet skal derfor overvejes nøje, og vil kun på meget kort sigt være en reel besparelse. Der er ikke problemer forbundet med, at gennemføre vedligeholdelsesarbejder hyppigere end det teknisk set er nødvendigt. Det kan endda være politisk ønskeligt, fx hvis der ønskes et særligt højt kvalitetsniveau for et eller flere elementer. Eksempler på dette kan være ekstra god asfalt på cykelstier, for at fremme cyklisme eller mindre tolerance over for fejl i vejbelysningen, for at øge trygheden. Tilstandsvurderingen giver et overblik over vejområdet og mulighed for at overskue tilstande og økonomi på tværs af elementerne. Et samlet overblik gør investeringsplanlægningen for vejområdet lettere, og giver mulighed for at udføre vedligeholdelsesarbejder billigere, mere effektivt og med færre gener for trafikken. Sammenhæng mellem vejområdets tilstand og budgetters størrelse Tilstand Sammenhæng mellem vejområdets tilstand og elementernes levetid Tilstand Budget Størst effekt for pengene Figuren viser, at lave budgetter skal øges en del, for at effekten for vejområdet viser sig, mens en øgning af i forvejen høje budgetter ikke vil have noget særligt effekt. Det optimale budgetniveau findes derfor midt på kurven, hvor den er stejlest. Her opnås den bedst mulige tilstand for de investerede midler. Tid Optimalt tidspunkt for vedligeholdelse Figuren viser, at elementerne fastholdes i god tilstand med begrænset forfald indtil det optimale tidspunkt for vedligeholdelse. Udsættes vedligeholdelsen til efter dette tidspunkt vil nedbrydningen udvikle sig eksponentielt og det vil hurtigt blive dyrere og mere kompliceret at renovere elementet.

28 8 FREDENSBORG KOMMUNE Metode for tilstandsvurdering Tilstandsvurderingen giver et billede af vejområdets nuværende tilstand. Udgangspunktet er, at hvert element gennemsnitligt skal have en tilstand, der er middelgod, og at der er ikke er anlæg, der er i så dårlig stand, at de ikke er funktionsdygtige. Dette er det optimale tekniske kvalitetsniveau, der beskriver den balance, hvor der opnås den bedste langsigtede bevarelse af anlæggenes værdi for de investerede midler. Det giver et godt referencepunkt, til at vurdere tilstande og budgetbehov for vejområdets forskellige elementer. Den optimale kvalitet ud fra et teknisk synspunkt kan variere fra den kvalitet, som borgere eller politikere ser som den optimale eller ønskede kvalitet. Det er vigtigt, at være bevidst om dette, når der ses på resultaterne af tilstandsvurderingen. For kørebanerne er der i forbindelse med udbud af funktionskontrakten fastsat politisk vedtagne serviceniveauer, der bl.a. stiller krav om højere kvalitet for de primære veje end for de sekundære veje. Disse krav beskriver den ønskede kvalitet for kørebanerne, og danner grundlag for vurderinger og beregninger. For de øvrige elementer er det den teknisk/økonomisk optimale balance, der beskriver den optimale kvalitet. Tilstandsvurderingen omfatter de offentlige anlæg inden for vejområdet i Fredensborg Kommune, dog undtaget de grønne områder. VEJOMRÅDETS OTTE ELEMENTER KØREBANER Kørebaner på de offentlige veje AFVANDING Brønde og stikledninger, som afvander vejanlægget STIER OG FORTOVE Anlagte stier og fortove langs kørebanen eller i eget tracé BROER Alle typer af broer og bygningsværker i forbindelse med vejanlægget GADEBELYSNING Belysningen på både offentlige veje og private fællesveje SIGNALANLÆG Alle byens lyssignaler VEJAFMÆRKNING Striber og anden afmærkning på veje og stier SKILTE OG VEJUDSTYR Færdsels- og vejvisningstavler samt autoværn mv. Der er otte elementer på vejområdet.

29 METODE FOR TILSTANDSVURDERING 9 BEVILLINGER TIL VEDLIGEHOLDELSE AF VEJOMRÅDET I MIO. KR. I 2018 Kørebaner 3,8 Afvanding 1,3 Stier og fortove 3,5 Broer 0,7 Gadebelysning 7,7 Signalanlæg 0,2 Vejafmærkning 0,5 Skilte og vejudstyr 1,3 Samlet budget 19,0 VEJOMRÅDET I DAG Der er i 2018 afsat 19,0 mio. kr. til de otte elementer på vejområdet. Dette budget er det samlede budget til vedligeholdelse afsat til Fredensborg Kommune og Nordsjællands Park og Vej (NSPV). Der er gennemført tilstandsvurderinger for hvert af de otte elementer. Vurderingerne er sket på baggrund af tidligere gennemførte undersøgelser, visuelle inspektioner og forvaltningens generelle kendskab til elementerne. Det betyder, at der er forskelle i hvor detaljeret kendskabet til de forskellige elementer er. Generelt er kendskabet tilstrækkeligt til, at vurdere den overordnede tilstand. Kun for vejafvandingen og til dels bærelagene, som begge er placeret under jorden, er kendskabet så begrænset, at vurderingerne er behæftet med usikkerhed. Tilstandsvurderingerne beskriver elementernes generelle tilstand, men peger også på særlige problemstillinger og udfordringer. Vurderingerne viser et vejområde, der generelt er i god stand, selvom der for enkelte elementer er opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.

30 10 FREDENSBORG KOMMUNE BEREGNING AF INVESTERINGSBEHOV På baggrund af elementernes omfang og tilstandsvurderingerne, er der gennemført beregninger, der beskriver de nødvendige budgetniveauer, for at fastholde den optimale tekniske tilstand. Beregningerne viser også størrelsen af et eventuelt opbygget efterslæb. Der er anvendt en simpel beregningsmodel, der bl.a. anbefales af Samkom. Her ses der på den samlede levetid for et anlæg, hvor ønsket er at opretholde en tilstand svarende til, at 50 % af levetiden hele tiden er tilbage for det enkelte element. Har elementet en levealder på fx 100 år skal der således investeres 1 % af nyværdien hvert år, for at opretholde kapitalværdien. Dermed sikres det, at den funktionelle tilstand opretopholdes, og at der ikke sker opbygning af efterslæb på vedligeholdelsen, der kan medføre forfald og nedbrydning af de enkelte anlæg. Dette er valgt, for at give et så nøgternt og oversigtligt billede af tilstanden, som muligt. Det vurderes, at det giver det bedste udgangspunkt for at se sammenhængen mellem tilstandsniveauer og budgetter, både for det enkelte element og på tværs af vejområdet. Af samme årsag er den almindelige prisudvikling ikke indregnet, ligesom der heller ikke er taget stilling til kommende byudvikling, der vil medføre flere nye vejanlæg og mere slid på eksisterende veje. Ligeledes er det ikke vurderet, om vejområdet er indrettet optimalt i dag, eller om fx mindre veje bør udvides, for at sikre den ønskede trafikbetjening. Alle disse faktorer er vigtige, men vil kunne sløre forståelsen af vejområdets tilstand og investeringsbehov, både nu og i den nærmeste fremtid. Derfor er udgangspunktet Fredensborg Kommune i 2018, og alle priser er i niveau. En gennemsnitlig levetid på 50 % betyder ikke, at alle anlæg er i middelgod stand. Nogle vil være i bedre stand, mens andre vil være i dårligere stand. Dermed vil der kunne opleves mindre skader i form af huller, revner mv. på vejnettet. Det er alene et udtryk for, at elementerne vedligeholdes løbende og efter behov, og ikke til enhver tid skal fremstå som nye. Beregninger og vurderinger vil derfor kunne afvige fra det billede, som fx borgere og politikere har af vejområdet. Tilstandsvurderingen tager ikke stilling til om noget er pænt, eller om vedligeholdelsen kunne være endnu bedre. Den er et øjebliksbillede af vejområdet i Fredensborg Kommune.

31 METODE FOR TILSTANDSVURDERING 11

32 12 FREDENSBORG KOMMUNE

33 SAMLEDE RESULTATER 13 Samlede resultater Der er gennemført registreringer og beregninger for de otte elementer. Generelt ses en god sammenhæng mellem de nuværende budgetter og det beregnede investeringsbehov. Budgettet for 2018 er på 19,0 mio. kr. og det beregnede behov er på 19,3 mio. kr. årligt. Det beregnede budgetbehov beskriver den investering, der skal til for at fastholde alle elementer i middelgod stand, dvs. med en restlevetid på 50 %. Indhentning af efterslæb er ikke indregnet i det beregnede behov. Det nuværende budgetniveau svarer dermed stort set til behovet. I praksis betyder det, at der for vejområdet som helhed nogenlunde kan fastholdes den nuværende kvalitet. Generelt er der kun et begrænset efterslæb på vejområdet i Fredensborg Kommune. En stor del af det vil kunne indhentes ved målrettede indsatser og god planlægning af vedligeholdelsen. Særligt for vejafvandingen er der dog behov for en større indsats, der ikke kan løftes inden for det nuværende budget. Ligeledes vil fx politiske ønsker om bedre kvalitet og højere serviceniveau på vejområdet også kunne øge budgetbehovet. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af hvert af de otte elementer. Budgetniveauet i dag er dog lige i underkanten af det nødvendige budget. Dermed opbygges der et mindre vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, der ikke nu og her er kritisk, men som over tid vil kunne udvikle sig. Samtidig betyder det nuværende budgetniveau, at der ikke er plads til indhentning af allerede eksisterende efterslæb, uden at det vil påvirke andre elementer negativt.

34 14 FREDENSBORG KOMMUNE Kørebaner DE KOMMUNALE VEJE BINDER BYERNE I KOMMUNEN SAMMEN OG GIVER ADGANG FRA DEN ENKELTE EJENDOM TIL DET OVERORDNEDE VEJNET. Fredensborg Kommune har ca. 240 km offentlige veje, hvoraf ca km er omfattet af en 15-årig funktionskontrakt, der er indgået med virksomheden Colas i perioden Som driftsentreprenør skal de stå for den løbende vedligeholdelse, og sikre at den ønskede kvalitet fastholdes. De resterende ca km offentlige veje vedligeholdes af NSPV. Der er gennemført registrering af alle kørebaner på det offentlige vejnet, og der er et godt kendskab til tilstanden. Overordnet set er tilstanden god, og gennemsnitligt ligger den over middel. Bygaderne og de større veje på landet vurderes at være i bedre stand end de mindre veje på landet. Kun meget få strækninger er i dårlig stand og trænger til akut renovering. Den løbende vedligeholdelse af kørebanerne omfatter ikke de underliggende konstruktioner, der dermed kan være i dårlig stand selvom vejene ser pæne ud. Underbygningerne på de større veje er vurderet som værende i generelt god stand, hvor mange er renoveret inden for de sidste 10 år. På de lidt mindre veje er der løbende gennemført reparationer, hvor særligt kanterne er blevet forstærket, for at gøre konstruktionerne mere holdbare. Dog er de smalleste veje på landet i dårligere stand, fordi kanterne jævnligt ødelægges af biltrafikken, der nødvendigvis må køre på, eller lige over kanten, når to biler mødes. Det medfører et stort slid på både belægninger og de underliggende konstruktioner. Derudover er der en del boligveje anlagt i 1960 erne og 1970 erne, hvor vejenes konstruktioner trænger til renovering. Dette ses som revner i belægningen, og ved udlæg af ny belægning skal de underliggende konstruktioner repareres, for at revnerne ikke hurtigt kommer igen. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger 90 % hos Colas og 10 % hos NSPV, som følge af den mængde kørebaner, der er indeholdt i funktionskontrakten. Nuværende budget: 3,8 mio. kr. (Colas 3,4/NSPV 0,4) Beregnet budgetbehov*: 3,8 mio. kr. Der har tidligere været stort efterslæb på asfaltbelægningerne, men det er stort set indhentet i de første år af kontraktperioden med Colas. Der er i dag efterslæb på nogle få, mindre veje, der forventes indhentet gennem funktionskontrakten. Herefter vil den optimale tekniske kvalitet kunne fastholdes med det nuværende budgetniveau. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet

35 DE OTTE ELEMENTER 15 Afvanding BRØNDE OG STIKLEDNINGER AFVANDER VEJENE OG SPILLER EN VIGTIG ROLLE I FORHOLD TIL KLIMATILPASNING SOM ET VIGTIGT VÆRN MOD OVERSVØMMELSER I FORBINDELSE MED SKYBRUD. I byerne afvandes vejene via brønde og stikledninger til kloakken, mens afvanding langs veje på landet sker til grøfter. Der er omkring brønde med tilhørende stikledninger på de offentlige veje i byer og landsbyer i Fredensborg Kommune. Kendskabet til disse anlæg er meget begrænset og der er kun sparsom viden om tilstanden. Der er i foråret 2018 gennemført TV inspektion af afvandingen på 27 strækninger over hele kommunen. Denne inspektion giver sammen med ældre undersøgelse et billede af, at der er opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, hvor en væsentlig del af elementet her behov for renovering, og op mod 20 % har behov for akutte reparationer. Det vurderes, at der bør skiftes op mod 200 brønde om året for at fastholde den ønskede tilstand, men i praksis skiftes der maksimalt 100 om året. Grøfterne er generelt i god stand, men der er et efterslæb på oprensning, der skal sikre deres funktionalitet. Der er i 2018 prioriteret 0,3 mio. kr. af det samlede budget til oprensning af grøfter. Det er mere end tidligere, men vurderes ikke at være tilstrækkeligt til bremse opbygningen af efterslæb. Både i byer og på landet er der opbygget et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, og vejafvandingen har derfor nedsat funktionalitet, hvilket særligt påvirker elementets evne til at håndtere kraftige regnskyl, der bliver hyppigere i disse år. Vejafvandingen er samtidig afhængig af de hovedledninger, som stikledningerne er tilsluttet. Disse ledninger vedligeholdes af Fredensborg Forsyning. Hovedledningerne er dimensioneret til at kunne håndtere vandet fra stikledningerne, men hvis stikledningerne renoveres med en større kapacitet for at imødekomme kraftigere regn, skal hovedledningerne derfor også opgraderes for at øge afvandingskapaciteten. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen af brønde og stikledninger ligger hos NSPV. Dog ligger ansvaret for hovedledningerne, der er aftager vandet fra stikledningerne, hos Fredensborg Forsyning. Nuværende budget: 1,3 mio. kr. Beregnet budgetbehov*: 1,3 mio. kr. Der er opbygget et større efterslæb på ca. 20 mio. kr. Efter indhentning af efterslæbet vil det nuværende budgetniveau kunne reduceres en smule, men generelt er niveauet passende til at fastholde det nuværende ønskede tekniske niveau. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet

36 16 FREDENSBORG KOMMUNE Stier og fortove ET VELUDBYGGET OG VELFUNGERENDE STINET GØR DET LET AT FÆRDES PÅ TVÆRS AF KOMMUNEN OG DANNER GRUNDLAG FOR ØGET CYKEL- OG GANGTRAFIK TIL GAVN FOR SUNDHED OG MILJØ. Fredensborg Kommune har ca. 197 km offentlige stier og fortove, hvoraf størstedelen er stier i eget tracé. Stiernes belægningstype varierer og er typisk asfalt, fliser eller grus. Der er gennemført registrering af en del af stierne, og der er et godt kendskab til elementets tilstand. De fleste stier er delte stier anlagt med asfalt på cykelstien og belægningssten i beton på gangstien. Denne type stier findes i store dele af Kokkedal og Nivå samt mange steder i Fredensborg og Humlebæk. Asfaltbelægningerne varierer i kvalitet, mens betonoverfladerne overvejende er i dårlig stand med forvitrede og ødelagte sten. De asfalterede hovedstier er generelt i god stand. Der blev i givet en ekstra bevilling til genopretning af de dårligste af disse belægninger, men der er fortsat strækninger, der har behov for renovering. En stor del af stierne er fra 1970 erne og 1980 erne, og deres forventede levetid på ca. 20 år er derfor for længst overstået. Derfor er der opbygget et mindre vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. I Humlebæk er der en del asfaltfortove, der er i dårlig stand pga. mange opgravninger, der har medført revner, sætninger mv., Det forringer komforten for fodgængere. I Fredensborg er der mange flisebelagte fortove, der generelt er i god stand. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger 90 % hos NSPV og 10 % hos Colas, der vedligeholder asfaltstierne langs de veje, der indgår i funktionskontrakten for kørebaner. Nuværende budget: 3,5 mio. kr. (NSPV 3,1/Colas 0,4) Beregnet budgetbehov*: 3,8 mio. kr. Den gennemsnitlige tilstand af elementet er fortsat over middel. Der er brug for en mindre genopretning af de asfaltstier, som ikke er indeholdt i funktionskontrakten med Colas. Et skøn på dette er i størrelsesordenen 1 2 mio. kr. De øvrige strækninger vil kunne udbedres inden for det nuværende budget. Budgetniveauet er dog ikke helt tilstrækkeligt til at undgå opbygning af efterslæb igen i fremtiden, og budgettet bør derfor øges en smule for at fastholde den middelgode tekniske kvalitet fremadrettet. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet

37 DE OTTE ELEMENTER 17 Broer BROERNE BINDER VEJNETTET SAMMEN PÅ TVÆRS AF STORE TRAFIKÅRER, JERNBANER OG VANDLØB. DE SØRGER FOR FREMKOMMELIGHED, TRAFIKSIKKERHED OG SAMMENHÆNG. broer en gang i mellem. Opsparing af midler til større anlægsarbejder kan med fordel også fremadrettet ske via brofonden. Der er 75 broer i Fredensborg Kommune samt ti mindre bygværker, der vedligeholdes under broområdet. Størstedelen af kommunens broer og bygværker er opført i beton, mens fire er i stål, fem er i træ og fem er i kampesten. Broerne binder vej- og stinet sammen. Hele 52 af broerne er krydsninger mellem veje og stier, mens resten krydser vandløb og kystbanen. Opretholdelse af deres funktionalitet er afgørende for mobilitet og tilgængelighed i Fredensborg Kommune, og der stilles store krav til deres konstruktioner, da svigt vil kunne have alvorlige konsekvenser for trafikanterne. Langt størstedelen af broerne og bygværkerne er i god eller middel stand, og generelt betragtes elementet som værende i god stand. Det nuværende budget vurderes at være tilstrækkeligt til at holde elementet i den optimale tekniske tilstand. Dog er der enkelte broer, bl.a. jernbanebroen over Nivåvej, der er i dårlig stand og skal totalrenoveres eller udskiftes. Dette projekt vil koste et tocifret millionbeløb. Arbejdet forventes finansieret af kommunens brofond, der er stiftet for at kunne håndtere denne type arbejder uden for den løbende drift og vedligeholdelse. Udover de broer og bygværker, der er omfattet af brofonden, så er der ikke større udskiftninger undervejs. Det nuværende budgetniveau vurderes at være passende til den løbende vedligeholdelse og evt. udskiftning af mindre FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger hos Fredensborg Kommune. Nuværende budget: 0,7 mio. kr. Beregnet budgetbehov*: 0,7 mio. kr. Der er ikke opbygget efterslæb. Den ønskede tekniske kvalitet kan fastholdes med det nuværende budgetniveau de næste årtier. Dog afsættes der pt. årligt 0,5 mio. kr. til levetidsforlængelse af jernbanebroen over Nivåvej. På længere sigt vil broer og bygværker skulle fornys, hvilket bør håndteres som enkeltstående bevillinger. Den gennemsnitlige nyværdi for en bro/bygværk i Fredensborg Kommune er ca. 2,5 mio. kr. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet

38 18 FREDENSBORG KOMMUNE Gadebelysning GADEBELYSNING SKABER TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED. NY BELYSNING BRUGER MINDRE STRØM OG LEVER I HØJERE GRAD OP TIL DE KRAV, DER STILLES TIL GADEBELYSNING I DAG. Dertil kommer kommende løbende udskiftninger af kabler og belysningsskabe, der ikke indgår i beregningerne, men som bør udskiftes senest i takt med udskiftningen til LED belysning. Der er ca lysarmaturer langs de offentlige veje og stier i Fredensborg Kommune. Belysningen fungerer og opfylder dermed dens primære behov, men næsten 80 % af armaturerne er ældre typer, der i dag betragtes som forældede. De resterende 20 % er nyere og tidssvarende LED armaturer, der samtidig er strømbesparende. Fredensborg Kommune tilbagekøber gadebelysningen fra Ørsted pr. 1. juli 2018, og der er fra denne dato indgået en driftsaftale med Verdo, der skal vedligeholde og opretholde funktionaliteten for belysningen i minimum de kommende fire år. I denne periode vil de gamle armaturer blive bevaret, men efterfølgende vil det være fordelagtigt at skifte dem alle til LED. Udskiftning til LED vil kræve investering i nye armaturer og styringsenheder, men investeringen vil ret hurtigt tjene sig ind pga. det lavere elforbrug. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at den årlige udgift er fast i kontraktperioden, og at der efterfølgende gennemføres en fuldstændig udskiftning af gamle armaturer til LED, hvor strømbesparelsen er indregnet. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger fra 1. juli 2018 hos Verdo. Nuværende budget: 7,7 mio. kr. Beregnet budgetbehov*: 7,7 mio. kr. De forældede armaturer og master kan betragtes som et efterslæb. Det vil kræve særskilte investeringer at udskifte de gamle anlæg med nyt LED lys med tilhørende nye master, skabe mv. Denne investering vil dog tjene sig ind igen i løbet af en kortere årrække, som følge af sparede omkostninger til strøm og vedligeholdelse. Derfor vurderes det, at det samme budgetniveau kan fastholdes. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet Udskiftning af ca. 100 ældre træmaster indgår også i beregningerne.

39 DE OTTE ELEMENTER 19 Signalanlæg ET VELFUNGERENDE SIGNALSYSTEM MEDVIRKER TIL AT FORBEDRE FREMKOMMELIGHEDEN, TRAFIKSIKKERHEDEN OG MILJØET VED AT SIKRE EN GOD OG SMIDIG TRAFIKAFVIKLING. Signalanlæg har på trafikerede lokaliteter stor betydning for trafikafvikling og -sikkerhed. Fredensborg Kommune har ansvaret for otte signalanlæg på kommunes vejnet. Fire af anlæggene er i god stand, mens de øvrige fire ældre anlæg ikke er det. Samlet set er tilstanden gennemsnitlig. Funktionaliteten vil altid være opretholdt i anlæggene, men den dårlige stand kommer bl.a. til udtryk i hyppigere reparationer. Ligeledes bruger de ældre anlæg mere strøm og kan kun i begrænset omfang tilpasses trafikkens behov. Fredensborg arbejder sammen otte andre kommuner i Nordsjælland på et fælles driftsudbud for signalanlæg. Denne fælles aftale vil indeholde en udskiftning af ældre signalanlæg til moderne anlæg med bedre styring og strømbesparende LED lanterner. Kontraktsummen kendes ikke endnu, men der er taget udgangspunkt i, at Fredensborg Kommunes årlige budget fastholdes. Dette budget vurderes som være passende til drift og vedligeholdelse af de otte signalanlæg. Der må forventes en øget udgift til modernisering, men samtidig en besparelse på strømforbruget, der over en årig periode udligner hinanden. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger hos Fredensborg Kommune Nuværende budget: 0,15 mio. kr. Beregnet budgetbehov*: 0,15 mio. kr. Ældre udstyr forventes udskiftet som en del af den løbende vedligeholdelse i det kommende fælles udbud. Derfor regnes der ikke med at opbygget efterslæb. Den optimale tekniske kvalitet kan fastholdes med det nuværende budgetniveau. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet

40 20 FREDENSBORG KOMMUNE Vejafmærkning TRAFIKANTERNE PÅ VEJNETTET ER AFHÆNGIGE AF AFMÆRKNING PÅ VEJENE FOR AT FÆRDES TRYGT OG SIKKERT. Kørebaneafmærkning findes overalt på vejnettet, hvor striber og symboler sikrer, at trafikken kan fungere. Vejafmærkningen viser, hvordan man skal placere sig og agere i trafikken, og den er derfor afgørende for både fremkommelighed og trafiksikkerhed. Derfor er der også lovmæssige krav til afmærkningen, der skal overholdes. I Fredensborg Kommune er vejafmærkningen generelt synlig, men mange steder er den slidt og krakeleret, og refleksionen mangler. Kvaliteten er bedst på de større veje og ringere på de mindre veje. I nogle boligområder i Nivå og Kokkedal er afmærkningen meget slidt, og flere steder bør der ske en fornyelse inden for 1-2 år. Der kan ikke tales om et egentligt efterslæb for vejafmærkning, da levetiden er relativt kort, men omvendt er det også vigtigt, at der sker en løbende vedligeholdelse for at sikre afmærkningens synlighed og funktionalitet. På de mest trafikerede steder kan der være behov for årlige genopfriskninger af afmærkningen. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger 90 % hos Colas og 10 % hos NSPV, som følge af indholdet i funktionskontrakten. Nuværende budget: 0,5 mio. kr. (Colas 0,45/NSPV 0,05) Beregnet budgetbehov*: 0,5 mio. kr. Der er opbygget et efterslæb, der indhentes som en del af den løbende vedligeholdelse inden for funktionskontrakten. Den lovpligtige tekniske kvalitet kan fastholdes med det nuværende budgetniveau. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet På vejene, der indgår i funktionskontrakten med Colas, bør afmærkningen løbende opfriskes, men der har i starten af kontraktperioden være fokus på at få kørebanerne renoveret, ligesom afmærkningen ikke har været prioriteret på strækninger, der står over for snarlige kørebanerenoveringer.

41 DE OTTE ELEMENTER 21 Skilte og vejudstyr DE MANGE SKILTE OG TAVLER I FREDENSBORG ER GRUNDLAGET FOR AT TRAFIKANTER KAN NAVIGERE OG FÆRDES RUNDT I KOMMUNEN. Færdselstavler langs vejene medvirker til at regulere trafikken og hjælpe trafikanterne, og vejnavneskilte hjælper fx udrykningskøretøjer med at navigere rundt i kommunen. Der er i alt ca skilte i Fredensborg Kommune, og vedligeholdelse og udskiftning sker løbende ved bl.a. konkrete anmeldelser eller i forbindelse med projekter, der ændrer på de trafikale forhold. Der sker også udskiftninger af skilte i forbindelse med det daglige tilsyn på kommunens veje. Her tages også hensyn til, at der er lovmæssige krav til skiltningens synlighed og refleksion. Tilstanden for skiltene er ikke registreret systematisk, men på baggrund af tilsyn vurderes det, at elementet er i middel stand. Levetiden er typisk 15 år i gennemsnit. Derudover findes en del andet vejudstyr som fx autoværn, steler mv., der vedligeholdes inden for samme budget som skiltene. FAKTA Ansvaret for vedligeholdelsen ligger hos NSPV. Nuværende budget: 1,3 mio. kr. Beregnet budgetbehov*: 1,3 mio. kr. Der er ikke opbygget efterslæb. Den lovpligtige tekniske kvalitet kan fastholdes med det nuværende budgetniveau. * Budgetniveau efter endt genopretning, der kan fastholde en gennemsnitlig restlevetid på 50 %. Eventuelle udgifter til genopretning er ikke indregnet Det nuværende budget er på ca. 1,3 mio. kr., hvoraf ca. 0,8 mio. kr. bruges på skilte og ca. 0,5 mio. kr. til autoværn og vejudstyr. Budgettet indeholder også særskilte midler til udskiftning af vejnavneskilte.

42 22 FREDENSBORG KOMMUNE Indsatsområder og prioritering Vurderingerne af de otte elementer viser, at vejområdet generelt er i god stand. Dog er der elementer, hvor der er behov for særligt fokus og endda genopretning. Broområdet har særlige udfordringer med enkelte nedslidte anlæg. Disse anlæg forventes renoveret gennem kommunens brofond, og dermed ikke under de faste budgetter. Derudover er elementet i god stand og kræver ikke øget fokus. For kørebaner, gadebelysning, signalanlæg, vejafmærkning samt skilte og vejudstyr er der konstateret mindre efterslæb, der for alle elementer vil kunne indhentes inden for de indgåede driftskontrakter. Det betyder, at elementerne ikke får behov for øgede investeringer, men Fredensborg Kommune skal have særligt fokus på disse indsatser, over for entreprenørerne. For stier og fortove er der også opbygget et efterslæb, og flere strækninger må renoveres nu og i de kommende år. Der blev i givet en ekstra bevilling til genopretning af flisestier, og NSPV har allerede gennemført en stor del af disse arbejder. Der er brug for en mindre genopretning i størrelsesordenen 1 2 mio. kr. af de asfaltstier, som ikke er indeholdt i funktionskontrakten med Colas. Den resterende genopretning forventes at ville kunne gennemføres inden for de midler, der allerede er afsat. Fremadrettet er der dog behov for at øge de årlige budgetter en smule (0,3 mio. kr. pr. år), for at undgå yderligere forfald, for at bevare anlæggenes værdi og for at opretholde den funktion og komfort, der forventes hos trafikanterne. Den resterende genopretning vil også kunne gennemføres inden for de midler, der allerede er afsat. Fremadrettet er der dog behov for at øge de årlige budgetter en smule, for at undgå yderligere forfald, for at bevare anlæggenes værdi og for at opretholde den funktion og komfort, der forventes hos trafikanterne. Vejafvandingen har som det eneste element behov for en større genopretningsindsats. Med den viden, der i dag er om elementet, tyder meget på, at brønde og stikledninger i vid udstrækning er ødelagte og ikke fungerer tilfredsstillende. Samtidig fungerer mange grøfter heller ikke optimalt, da de mangler at blive oprenset. Den dårlige vejafvanding medfører bl.a., at vandet ikke kan komme væk fra vejene, hvilket kan føre til farlige situationer i trafikken pga. aquaplaning. TIDSHORISONT OG ØKONOMI Beregningerne viser, at det nuværende budgetniveau stort set er tilstrækkeligt til at fastholde den optimale tekniske kvalitet på vejområdet. Der er derfor ikke behov for et generelt rammeløft, og renovering af de mest slidte veje og stier, vurderes at kunne gennemføres inden for de nuværende budgetter. Dermed udestår alene genopretning af vejafvandingen, der vil kræve en større indsats i en årrække. Det vurderes, at genopretning af vejafvandingen vil kunne gennemføres over en periode på fx 20 år med en ekstra årlig investering på ca. 1 mio. kr. udover det faste budget på ca. 1,3 mio. kr.

43 INDSATSOMRÅDER OG PRIORITERING 23 En relativt lang tidshorisont for genopretningen betyder, at arbejderne i vid udstrækning kan koordineres med kørebanerenoveringer på de pågældende veje. Fordelen ved det er, at det bliver lettere og billigere at renovere afvandingen, samtidig med at man undgår gravninger i vejene, der svækker belægningen. Det vil dog være muligt, at gennemføre genopretningen hurtigere, fx hvis det er ønskeligt i forbindelse med en mere generel indsats for håndtering af skybrud. Vejafvandingen er en del af den samlede klimasikring og skybrudshåndtering i Fredensborg Kommune. Derfor bør genopretningen koordineres med de overordnede tanker og idéer på dette område, for at sikre, at den renoverede vejafvanding kommer til at leve op til fremtidens krav. I sidste ende vil genopretningen skulle indarbejdes i de politiske ønsker og prioriteringer for Fredensborg Kommune i de kommende år. I alle tilfælde vil genopretningen være en begrænset indsats både tidsmæssigt og økonomisk. Efter endt genopretning vil det renoverede vejafvandingssystem kunne vedligeholdes inden for samme budgetniveau, som i dag. Dette kan lade sig gøre selvom kvaliteten er langt bedre, fordi en løbende og planlagt vedligeholdelse generelt er billigere end akutte reparationer, der ofte er nødvendige i dag. Større krav til kvaliteten kan medføre behov for større investeringer. Det er dog ikke altid tilfældet, da bevidste prioriteringer ikke kun medfører højere kvalitet og serviceniveau. Nogle anlæg vedligeholdes måske for godt i dag. Det kan fx være, at alle veje i en bestemt kategori vedligeholdes med en takt, der sikrer, at den mest belastede af vejene, holdes i god stand. Det betyder, at de mindre belastede veje for ofte får nyt slidlag. En mere detaljeret prioritering vil dermed også kunne medføre besparelser. Ved at fastlægge specifikke serviceniveauer og planlægge vedligeholdelsen mere detaljeret på tværs af elementerne, vil der kunne opnås gevinster. Det kan fx give anledning til, at renoveringsarbejder gennemføres samlet for flere elementer, eller at renoveringer for et element udskydes, fordi andre projekter bør gennemføres først. God planlægning vil også kunne udjævne forventede store ophobninger af renoveringer. I tidligere byudviklinger fra 1960 erne til 1980 erne blev der anlagt store områder over korte årrækker, hvilket betyder, at mange vejanlæg også vil have behov for renovering over en kort årrække. Dette kan imødegås ved at planlægge og påbegynde renoveringerne, før det bliver akut nødvendigt. FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJOMRÅDET Vejområdet i Fredensborg Kommune er i dag i middelgod stand, og når der ses bort fra vejafvandingen, vil de fleste anlæg i dårlig stand relativt enkelt kunne renoveres og bringes op på den ønskede tilstand ud fra et teknisk synspunkt. Det betyder, at nogle anlæg vil være i god stand, nogle i middel stand og nogle i mindre god, men fortsat funktionel stand. Spørgsmålet er, om det er godt nok. For kørebanerne er der fastlagt særlige serviceniveauer, der sikrer, at de mest trafikerede veje holdes i bedre stand end de mindre veje. Sådanne specifikt fastsatte kvalitetseller serviceniveauer kan medvirke til at vise en særlig prioritet, der fx kan være begrundet i økonomi eller politik. Således er det rimeligt, at politiske prioriteringer smitter af på, hvordan budgetterne fordeles. Det kan fx være ønskeligt at fremme cykling, og derfor fastlægge et minimumskrav for belægningens kvalitet, der ligger højere end det økonomisk mest optimale. Det giver en tydelig markering af, at man ønsker at investere mere, for at få højere kvalitet til glæde for trafikanterne. Tilstandsvurderingen giver et input til disse tanker, og sammenhængen mellem de optimale tekniske tilstande og budgetter, giver et godt udgangspunkt for at arbejde med mere bevidst fastlagte kvalitetsniveauer.

44