At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Transkript

1 Center Børn og Unge Kontraktmål Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling.

2 At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service. Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden.

3 Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Økonomisk ramme Kontraktmål Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - Læringsmål Øge den fælles forståelse mellem Børnehusene i Skørping og Skørping Skole. Fællesmøde mellem det pædagogiske personale fra Børnehusene i Skørping og Skørping Skole. Vi vil sikre en kobling mellem Børnehusene i Skørping og Skørping Skoles indskoling, ved at holde mindst et fællesmøde mellem det pædagogiske personale i de to institutioner, med henblik på at skabe og udvikle en fælles faglig forståelse af børnenes udvikling. Kontrakholder dagtilbud og leder af SFO Der evalueres ved kontraktens udløb ved at distrikterne indsender beskrivelser af de tværgående samarbejder hvori det fremgår, hvordan distriktet har sikret en kobling mellem læreplansarbejdet i dagtilbud og læringsmålene i indskolingen. Skabe en rød tråd i børnenes sprogudvikling fra børnehave til skole i både skoletiden og fritiden. Etablering af møder mellem Børnehusene i Skørping, det lokale bibliotek og Skørping Skoles sprogvejledere. På baggrund af et allerede etableret netværk mellem sprogvejlederne fra Skørping Skole og Børnehusene i Skørping udvides netværket med deltagelse fra det det lokale bibliotek med henblik på at styrke sprogudviklingsindsatsen og gøre den mere helhedsorienteret. Kontrakholder dagtilbud og indskolingsleder Skabe en mere glidende overgang for børnene fra Børnehusene i Skørping og til Skørping Skole. Fortsætte med børn på vej og førskolegruppetilbuddet. På baggrund af de indhøstede erfaringer, vil der blive foretaget nødvendige tilpasninger og justeringer. Kontrakholder dagtilbud og leder af SFO

4 Læring og inklusion - Segregering Fokus på fortsat inklusion af børn i almenområdet m.h.p. at fastholde en kommunal inklusionsprocent på det politisk besluttede niveau. Der skal i samarbejde med PPR iværksættes en styrkelse af den enkelte institutions beredskabsværn ved formulering af lokale inklusionsstrategier. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra inklusionseftersynet skal der laves en status på skolens arbejde i forhold til inklusionsindsatsen. Status skal laves ud fra følgende overskrifter: Strategi og handleplan. Opgaver og rammer. Resurser. Vejlederfunktioner. Forebyggende indsatser. Kompetencer. Kontraktholder i samarbejde med vejlederne. Der evalueres ved udløb på, hvorvidt andelen på kommuneniveau er under det politisk fastsatte niveau. Desuden skal skolerne indsende deres inklusions-strategi, hvori rammerne for beredskabsværnet fremgår. Læring og inklusion Særligt fokus på drenge Der skal være en særlig fokus på at styrke læring for drengene i dagtilbud og skole. Etablering af udeskole i indskolingen. Implementering af udeskole i indskolingen på baggrund af erfaringerne af udeskoleprojektet i samarbejde med UVM (Skørping Skole er udvalgt som demonstrationsskole for udeskole i 2016/2017). Indskolingsleder og Udeskolevejledere. Der evalueres på, om udeskoleindsatsen afspejler sig i bedre oplevet trivsel blandt eleverne, særligt i drengegruppen. Læring i bevægelse - formulering af og implementering af bevægelsesstrategi. Vi har gennem de seneste 8 år haft fokus på bevægelse, og der er blevet arbejdet meget eksperimenterende. Nu ønsker vi at skærpe opmærksomheden i forhold til begrundelserne for vores valg af perspektiver: Det fysiske. Motivationen. Det relationelle. Kontraktholder og bevægelsesvejledere Indsendelse af strategi, hvori vores fælles forståelse for og arbejdet med bevægelse fremgår. Turboforløb. Udbygning af Turboforløb med afsæt i indhøstede erfaringer. Vi har arbejdet med Turbodansk siden 2009, og på baggrund af de indhøstede erfaringer, indgår vi nu i et projekt med UVM, der har fokus på Turboforløb målrettet Kontraktholder og Kompetencecenter. Indsendelse af beskrivelse og resultater af UVMprojektet samt konklusion i forhold til

5 elever, der er erklæret ikkeuddannelsesparate. Erfaringerne fra dette projekt ønsker vi at videndele med erfaringerne fra Rebild Ungdomsskoles Læringslokomotiv. videndeling og samarbejde med Rebild Ungdomsskoles projekt. Læring og inklusion - systematisk resultatopfølgning Den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring skal styrkes. Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses- og resultatopfølgning af børnenes læring, hvori det fremgår hvilke konkrete datasæt, tests mv., der anvendes til at følge børnenes læring. Herunder også, hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. Ledelse i samarbejde med vejlederne en plan og strategi for opfølgning. Kontraktholder. Kontraktholder afrapporterer ved udløb ved indsendelse af den enkelte institutions praksis ift. ledelse- og resultatopfølgning. På skoleområdet skal der i ledelses- og resultatopfølgning indgå, hvordan skolerne anvender resultaterne fra de nationale test.

6 Projekt Fælles indsats Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MED-udvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet - herunder implementeringen af LetDialog. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Med udgangspunkt i netværksmøder bruger vi LetDialog, hvor det giver mening. Kontraktholder dagtilbud (inkl. kontraktholdere for skoleområdet når projekt Fælles Indsats udrulles hertil) Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved udløb på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt. Projekt Fælles Indsats Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter tidlig opsporing og handling. Der etableres tætte samarbejder med FIteams omkring udsatte børn. Afventer erfaringer fra dagtilbud. Kontraktholdere for dagtilbud og skole Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved udløb på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af den overordnede kommunale målsætning med projektet.

7 Samarbejde Den åbne skole/institution - eksterne samarbejder Vi har gennem de seneste år som skole taget ansvar for, og initiativ til, at udbygge det eksterne samarbejde med lokale aktører. Den indsats ønsker vi at fortsætte, da det er vores ambition at bryde den lokale søjletænkning, således at kompetencer og ressourcer bliver brugt på tværs i distriktsnetværk til mest mulig gavn for ikke blot børn og unge i distriktet, men også for borgere og gæster. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være et samarbejde med Kulturskolen og/eller Ungdomsskolen. Derudover skal skolerne etablere mindst et nyt samarbejde med ekstern aktør indenfor de lokale foreninger og lokale virksomheder. Der arbejdes videre med det ministerielt støttede åben-skoleprojekt, som bl.a. involverer kulturskolen (slutter ultimo 2018). Vi vil arbejde for at konsolidere allerede eksisterende samarbejder med fritids- og erhvervsliv i lokalområdet og samtidig søge at opdyrke nye samarbejdspartnere. Kontraktholder for dagtilbud (undtagen dagpleje) og skole samt kontraktholdere i CKF Kontraktholder udarbej der en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring. Se bilag vedr. eksisterende samarbejder (Bilag1). Samarbejde - Sundhed - sunde læringsmiljøer Rebild Kommunes vision om et sundt liv i en sund kommune vil vi understøtte ved at have fokus på sunde læringsmiljøer. Skolen har en unik placering midt i Rold Skov, og det skal vi udnytte, således at området i og omkring skolen bliver et lige så naturligt og brugt læringsmiljø som det traditionelle klasseværelse. Hver institution/skole iværksætter lokale indsatser for hvordan, der skabes sunde læringsmiljøer. Minimum en indsats skal være i samarbejde med Center Sundhed og/eller Center Kultur og Fritid. Med udgangspunkt i projekt Drøn på skolegården fortsætter vi med at have fokus på det sunde læringsmiljø. Skolegården skal udbygges som invitation til lokalsamfundet, og i samarbejde med et eller flere centre samt lokale samarbejdspartnere skal vi sikre det sunde læringsmiljø til glæde og gavn for distriktets borgere og gæster. Kontraktholder for skole Kontraktholder udarbej der en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have

8 bidraget til opbygning af sunde læringsmiljøer. Se vedhæftede bilag, der er en oversigt over initiativer igangsat ifbm. Projekt Drøn på Skolegården (Bilag2).

9 Inst. egne temaer og mål International dimension Globaliseringen bringer os tættere på hinanden, og derfor ser vi vores børn og unge som kommende verdensborgere. Det vil vi gerne ruste dem til og give dem udsyn gennem forskellige projekter, der aktuelt handler om: Kontraktholder Jiaxing, Kina: Overordnet mål: Kulturudveksling, der skal være med til at understøtte den allerede indgåede samarbejdsaftale mellem Jiaxing og Rebild Kommune. Der etableres et samarbejde mellem en årgang på mellemtrinnet på Skørping Skole og en årgang tilsvarende alder i Jiaxing. Der udarbejdes en samarbejdsaftale med Xiuzhou Experimental Primary School i Jiaxing. En delegation af ledelse og lærer tager til Jiaxing i april Kontraktholder og udviklingsmedarbej der Ved kontraktens udløb vurderes det, om samarbejdet lever op til de forventninger, der er beskrevet i målet. Serbien: Overordnet mål: Kulturudveksling. Der følges op på kontakt med Krajl Petar Skole i Nis. Lærer iværksætter fælles kunstprojekt med billedkunstlærer i Nis. Ved kontraktens udløb vurderes det, om samarbejdet lever op til de forventninger, der er beskrevet i målet.

10 Eramusplus-samarbejde: Overordnet mål: Udveksling af forskellige didaktiske undervisningsformer I samarbejde med skoler fra Polen, Italien og Spanien fortsættes det toårige udvekslingsprojekt. Elever og lærere fra Skørping Skole mødes med elever og lærere fra de involverede lande. I 2017 finder møderne sted i Spanien, Polen og Danmark og i 2018 i Spanien Italien og Danmark. Udviklingsmedarbej der og lærere Ved periodens udløb laves en officiel skriftlig evaluering til Eramusplus. Island: Overordnet mål: At etablere et vellykket samarbejde vedr. elever med særlige behov. Der er søgt midler med henblik på udveksling og samarbejde mellem AK-klassen og to islandske skoler for elever med særlige behov. Der ansøges om midler fra NordPlus Junior til projektet. (Midler herfra finansierede en studietur til Island for to lærere i 2016) Udviklingsmedarbej der og leder af AKafdelingen Hvis ansøgningen Imødekommes, skal der laves en officiel skriftlig evaluering til NordPlus. Frankrig: Overordnet mål: Kulturudveksling med fokus på idræt og bevægelse Samarbejdet med skole i Tours fortsættes. I 2017 besøger de franske elever Skørping Skole. I 2018 tager valgholdet International Dimension til Tours. Udskolingsleder og lærere Efter besøg i 2018 vurderes om samarbejdet skal fortsættes. Udeskole Udeskolen skal fortsat udvikles og blive et fast element i undervisningen på vores skole, således at vi på sigt kan profilere os som udeskole. Der vil blive arbejdet på at sikre en god organisering, og nogle gode rammer, omkring arbejdet med udeskole på Skørping Skole. Vi færdiggør vores tid som demonstrationsskole for udeskole (ministerielt projekt skoleår 2016/2017) Vores udeskolevejledere færdiggør deres vejlederuddannelse. Der opbygges en videns- og materialebank. Indskolingsleder og udeskolevejledere Evaluering sker dels med baggrund i materialet opsamlet i forbindelse med ministeriets projekt udeskole, dels vil der blive foretaget en skriftlig evaluering ifht. de opstillede mål. Antallet af klasser som deltager i udeskolen udvides. Deltagelse i workshop-aktiviteter i regi af projektet.

11 Afprøve undervisningsforløb, udviklet i projektet Friluftsliv I vores ønske om at profilere os som udeskole, er det naturligt også at indarbejde friluftsliv som et tema i vores undervisning. Deltagelse i Friluftsrådets projekt Friluftsliv i skolen, som løber til og med 2019, og som dels forpligter skolen på at implementere temaet friluftsliv i sin undervisning, dels hjælper med til at understøtte, at dette rent faktisk sker. Afholde fælles friluftsdag for hele skolen Oprette valgfag med fokus på friluftsliv Kontraktholder og udeskolevejleder Evaluering sker i regi af projektet i forbindelse med projektafslutning i 2019.