KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE Indledning

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KVALITETSRAPPORT INDLEDNING...4 RAPPORTENS OPBYGNING...5 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET...6 KOMMENDE ÅRS INDSATSOMRÅDER...6 ANBEFALINGER...8 FÆLLESKOMMUNALE INDSATSOMRÅDER...9 LP-MODELLEN...9 UDVIKLINGSPLANEN...10 SPROG OG LÆSNING...11 SAMLEDE LÆSERESULTATER 1. TIL 4. KLASSETRIN...11 STAVERESULTATER 5. KLASSE OG LÆSERESULTATER 7. KLASSE...15 ØVRIGE AKTIVITETER I KOMMUNEN VEDR. SPROG OG LÆSNING...17 ELEVERNES TRIVSEL...18 FORÆLDRETILFREDSHED...20 RESULTATER FOR SKOLERNE...20 RESULTATER FOR SFO ERNE...22 SKOLE-HJEM SAMARBEJDET...25 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU...26 KARAKTERER...26 NATIONALE TEST...30 RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN...31 KLASSER...31 ELEVER...32 ØKONOMI...34 UNDERVISNINGSTIMER...36 LÆRERNES UDDANNELSE...36 SPECIALSKOLERNE...39 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND...43 DANSK SOM ANDETSPROG...47 OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSE...50 KLAGER...50 SKOLEBESTYRELSERNES BEMÆRKNINGER TIL KVALITETSRAPPORTEN...51 KONTAKTINFORMATION...63

4 INDLEDNING Hermed foreligger fjerde udgave af kvalitetsrapporten for Frederikssund Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Baggrunden for at indføre en kvalitetsrapport for folkeskolerne var at styrke Byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. I Frederikssund Kommune besluttede Opvækst- og uddannelsesudvalget i 2008, at rapport og arbejdsproces skal kunne bruges både som internt og eksternt ledelses- og evalueringsredskab. Derfor blev kvalitetsrapporten i 2009 suppleret med en udviklingsplan for hver skole. Den samlede kvalitetsrapport og den tætte dialog mellem Skoleafdelingen og skole om udviklingsplanen udgør en god basis for at lede og evaluere indsatser og tiltag på skoleområdet. Ligesom sidste år består kvalitetsrapporten således af to dele: 1. En fælles rapport med data, vurderinger og beskrivelser af det samlede skolevæsen 2. En rapport med alle skolers udviklingsplaner Den overordnede arbejdsproces for kvalitetsrapport for er foregået ud fra følgende tidsplan: 4 Indledning

5 Rapportens opbygning Den fælles kvalitetsrapport indeholder alle lovpligtige data, faglige resultater og beskrivelser af skolevæsenet i Frederikssund Kommune. I årets fælles rapport står specialskolerne, som noget nyt, i et afsnit for sig. Erfaringen fra tidligere års rapporter viser, at specialskolerne adskiller sig så meget fra de almindelige folkeskoler, så det giver mere mening at se på specialskolernes talmateriale over tid frem for at sammenligne dem med kommunens folkeskoler. Afsnittet indeholder en beskrivelse af de to skoler Gyldenstenskolen og Skolen ved Kæret samt en opgørelse af de vigtigste nøgletal. På grund af specialskolernes særlige karakter blev også spørgeskemaet til forældretilfredshedsundersøgelsen revideret for at passe til netop denne målgruppe. Hovedresultaterne fra undersøgelsen bliver også præsenteret i dette afsnit. I skolernes udviklingsplan er beskrevet lovpligtige indsatsområder, kommunalt besluttede indsatsområder samt skolernes egne temaer. Da arbejdet med udviklingsplanen er et fælleskommunalt indsatsområde i er det beskrevet nærmere i et senere afsnit. Indledning 5

6 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET Kvalitetsrapporten er en opsamling af en meget stor mængde data om de enkelte dele af skolevæsenet, og efterhånden som talmaterialet bliver stadig mere validt, bliver også konturerne af skolevæsenets styrker og svagheder mere tydelige. Rapporten indeholder megen information om rigtig mange forhold på skolerne. Blandt resultaterne er det værd at hæfte sig ved følgende: Læseundervisningen i klasse kan karakteriseres som god, kvalificeret og videnbaseret. Niveauet ligger her klart over det seneste landsgennemsnit. Læsningen i 4. klasse ligger under landsgennemsnittet. Der er brug for en særlig indsats her. Det er værd at bemærke, at niveauet for 4. klasse har været stigende over de målte tre år. Elevernes generelle trivsel har udvist et fald for indskolingen og en stigning for mellemtrin og overbygningen. Resultaterne er her under landsgennemsnittet. Forældrenes generelle tilfredshed med skolen har været stigende på næsten alle skoler fra sidste måling i 2007 til målingen i Dette gælder såvel for skole som SFO. Karaktergennemsnittet for karakterer ved 9. klasses afgangsprøve udviser store udsving fra skole til skole, fra år til år og fra fag til fag. Generelt kan der dog noteres en tydelig fremgang i karakterniveauet. På de økonomiske parametre kan det læses, at såvel klassekvotienten som antallet af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid anvendt på undervisning har været stigende. Kvalitetsrapporten giver mulighed for at sammenligne de enkelte skoler på forskellige parametre, men hvad vigtigere er - skolernes adgang til disse data giver mulighed for, at hver skole kan gå i dybden analysemæssigt, og på baggrund af materialet udvælge indsatsområder, opstille hypoteser og vælge indsatser på de enkelte områder. Dette gælder særligt resultater af trivsels- og forældretilfredshedsundersøgelsen samt faglige resultater (læsning, tests og karakterer), hvor skolerne kan aflæse direkte om indsatserne bærer den forventede frugt. På denne måde er der en snæver sammenhæng mellem det fremstillede talmateriale i kvalitetsrapporten og den enkelte skoles individuelle udviklingsplan. Arbejdet med skolestruktur, renovering og pædagogisk opdatering fylder fortsat meget. Arbejdet har dels det sigte at sikre et effektivt drevet skolevæsen, dels et sigte i forhold til at flytte skolernes rammer og kultur fra industrisamfund til forandrings- eller vidensamfund. Arbejdet med Marbækskolen er i gang, elever fra Græse Bakkeby Skole fortsætter nu efter 6. klasse på Marienlyst Skole, Marienlyst Skole er i gang med at blive omdannet til skole for overbygningen ( klasse) for den nordlige del af Frederikssund samt til 10. klassecenter for hele Kommunen. Samtidig er Falkenborgskolen ved at blive omdannet til en tresporet skole for børn fra klasse. Endelig er der truffet beslutning om at nedlægge Oppe Sundby Skole og Åbjergskolen som selvstændige skoler. Fra august 2011 vil de tilsammen udgøre en skole på to matrikler under det fælles navn Ådalens Skole. Kommende års indsatsområder I er LP-arbejdet og arbejdet med udviklingsplanen fælleskommunale indsatsområder. Disse er begge beskrevet i særskilte afsnit. 6 Sammenfattende vurdering af skolevæsenet

7 Derudover er der kommet lovgivningsmæssigt krav om udarbejdelse af kvalitetskontrakter indenfor alle områder af den kommunale service. På skoleområdet er der valgt at sætte særlig fokus på tre områder: 1. Læsning i 4. klasse 2. Forældretilfredshed 3. Anvendelse af ForældreIntra For hvert område er der meldt en forventet service ud for de kommende år, og der vil blive målt og fulgt op løbende i skolernes udviklingsplaner. Det foreslås, at der de kommende år igangsættes en række udviklingsprojekter i skolevæsenet i Frederikssund. Udviklingsprojekterne skal ses i forlængelse af de projekter som allerede er i gang i skolen: Ændring af skolestrukturen og den pædagogiske modernisering og opdatering, arbejdet på alle skoler og skolefritidsordninger med LP-modellen og den systematiske resultatopfølgning i arbejdet med kvalitetsrapporten og udviklingsplanerne. Ligeledes skal udviklingsprojekterne ses i lyset af det fokus som forskellige rapporter om Folkeskolen i det hele taget har kastet primært regeringens 360 graders eftersyn af Folkeskolen og KL s Nysyn på Folkeskolen, specialundervisningsundersøgelsen og rapporten fra det digitale råd. I skolen udskilles stadig flere børn fra almen til specialområdet samtidig med, at det opleves som en stigende udfordring at rumme de resterende elever. Skolen oplever, at stadig flere elever møder op uden at være klædt på med en forventning om at blive dygtige. De faglige resultater som eleverne opnår, er på trods af de senere års fremskridt ikke tilfredsstillende. Resultatet er, at en for stor gruppe forlader folkeskolen uden kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse med de tab i livsindkomst og livskvalitet, som undersøgelser viser, det medfører for den enkelte og de tab det medfører for samfundet. Der skal derfor gennemføres en analyse og stilles forslag til udvikling af folkeskolen i Frederikssund. Det skal ske med blik for den kompleksitet som folkeskolen indeholder og med inddragelse af relevante interessenter. Analyse og forslag skal pege frem mod omlægning af og investering i skolen tiltag som i forlængelse af det, der allerede er i gang, kan bidrage til at løse de beskrevne problemstillinger. Følgende skal belyses: Muligheden for at vende udviklingen og udskille færre børn fra almenområdet til specialområdet. Det skal ske gennem flytning af ressourcer fra specialområdet til almenområdet ressourcer som anvendes til øget rummelighed i almenområdet og følgelig mindre udskillelse. Anvendelse af undervisningsassistenter på special- og almenområdet. At geare skolen til mødet med den generation der kaldes de digitalt indfødte. Det vil medføre investering i IT infrastruktur, smartboards til klasser og notebooks til elever og lærere samt en anden organisering af den daglige undervisning. Krav om øget rummelighed og udvikling af IT-området nødvendiggør styrkelse af efter- og videreuddannelse af medarbejdere og ledere samt et øget fokus på dannelsesbegrebet og den nye lærerrolle. Øget fokus på skolernes resultater gennem øget fokus på arbejdet med kvalitetsrapporten og skolernes udviklingsplaner. Sammenfattende vurdering af skolevæsenet 7

8 Styrke samarbejdet på ungeområdet. Etableringen af 10. klassecenteret, UU Vest og ungdomsskolen tæt ved gymnasium og handelsskolen giver en enestående mulighed for et øget samarbejde og en koordination mellem alle parter på ungeområdet. Arbejdet skal munde ud i konkrete forslag til omstillinger og investeringer og vil blive indarbejdet i de kommende års budgetlægninger. Anbefalinger Det anbefales derfor, at de kommende års indsatsområder kommer til at indeholde følgende: 1. Folkeskolens fornyelse som samlebetegnelse for de udviklingsprojekter som er skitseret ovenfor. Det skal bemærkes, at det fortsatte arbejde med udviklingsplanen er en del heraf ligesom fokus på IT og indskoling som tidligere har været annonceret som kommende indsatsområder er en del heraf. 2. Fortsat arbejde med LP-modellen. 8 Sammenfattende vurdering af skolevæsenet

9 FÆLLESKOMMUNALE INDSATSOMRÅDER LP-modellen LP-modellen har igennem to skoleår været et fælleskommunalt indsatsområde for skolerne i Frederikssund Kommune. Skoleåret vil være tredje år med LP-modellen som kommunalt indsatsområde. Dette skoleår er det sidste år af det planlagte LP-arbejde, hvor der samarbejdes med UCN (University College Nordjylland). Målet med LP-modellen er at sikre en optimal udvikling for den mangfoldighed af elever, der er i skolerne. Eleverne skal møde en skole, hvor de får realiseret deres potentiale for læring og udvikling. De skal i skolen erhverve sig faglige kundskaber, samtidig med at de trives og anerkendes og føler sig inkluderet i fællesskabet. LP er ikke en metode, som skal anvendes direkte i undervisningen, men en analysemodel, der skal benyttes i det kollegiale samarbejde. LP-modellen giver lærere og pædagoger en systematisk metode til at finde løsninger til de udfordringer, de møder i skolens hverdag. Modellen er med til at skabe et fælles sprog, og den sætter en ramme for refleksion om det, som lærerne og pædagogerne møder i skolen. LP-modellen er et grundelement i organisationsudviklingen af kommunens skoler. I LP-modellen samarbejder alle lærere og pædagoger på skolen i arbejdsgrupper efter særlige principper. Alle lærere deltager. Med udgangspunkt i egne udfordringer, reflekteres over egen praksis og udvikler tiltag og handlemuligheder baseret på analysen og indhentning af ny viden. Modellen omfatter: Analyse og refleksion i et systemperspektiv Udvikling af tiltag Evaluering I LP-modellens første år blev der gennemført en omfattende kortlægningsundersøgelse på de enkelte skoler som gav den enkelte skole specifik viden om, hvordan den ligger indenfor en lang række dimensioner af skolens liv og resultater. I dette tredje år vil undersøgelsen blive gentaget og resultaterne af arbejdet med modellen vil vise sig. I skolernes udviklingsplaner beskrives den enkelte skoles arbejde med LP-modellen. De fleste skoler har udover projektets fælles uddannelsesinitiativer tilrettelagt pædagogiske dage, der bidrager til lærernes yderligere uddannelse i systemisk tænkning og fastholder LP-modellens brug omkring den daglige undervisning. Skolernes fokus er i det tredje LP-år at sikre, at modellen fastholdes, og at forståelsen og rutinen i brug af LP-modellen sikres igennem struktureret vejledning af skolens psykolog. På hver enkelt skole koordineres arbejdet af en LP-arbejdsgruppe bestående af skolens ledelse, evt. skolens LP-koordinator og skolens psykolog. Hen over året holdes 4 møder, hvor skolernes LParbejdsgrupper udveksler erfaringer om LP-modellen, og der indhentes ny viden om arbejdet med LP-modellen i Danmark og Norge. Fælleskommunale indsatsområder 9

10 I begyndelsen af skoleåret er styregruppen og skoleledergruppen optaget af at udarbejde en plan for LP-modellens år 4 og de følgende år. Der planlægges, hvordan den systematiske måde at arbejde på, skal forankres i skolerne og dermed få en afgørende betydning for undervisningsmiljøet på alle skoler i Frederikssund Kommune. I 2010 er daginstitutionerne i kommunen også kommet i gang med at arbejde med LP-modellen. Fremadrettet vil modellen derfor blive forankret i alle kommunens skoler og institutioner. Udviklingsplanen For at kvalificere skolernes brug af udviklingsplanerne som evalueringsredskab er arbejdet med udviklingsplanerne et kommunalt indsatsområde i Skolerne skal blive fortrolige med en arbejdsform der indeholder en systematisk resultatopfølgning i forhold til skolernes fælles eller individuelle indsatsområder. For at styrke skolernes kommunikation om deres udviklingsarbejde, og for at bruge udviklingsplanen som et internt udviklingsredskab, gennemførte skoleafdelingen en temadag i februar 2010 for alle skoleledere om udviklingsplanens form og relevans. Skoleafdelingen har ligesom sidste år afholdt et udviklingsmøde med hver enkelt skole, hvor vigtige data samt udviklingsplan drøftes. På møderne i 2010 har der været særligt fokus på at opkvalificere formen på planen. I det videre arbejde med udviklingsplanerne er det væsentligt at have fokus på: At udviklingsplanerne skal angive en tydelig retning for skolens arbejde, for alle parter i og omkring en skole Indsatserne skal være kendt, så der tydeligt kan arbejdes for at nå skolens mål Evaluering af de satte mål Det planlægges, at skolernes tilknyttede vejledere på et antal specialområder (bl.a. læsning, AKT og tosprogs- undervisning) fremover vil blive inddraget endnu mere målrettet i evalueringen og udarbejdelsen af skolens udviklingsplan. Blandt andet vil de konferencer, som skolerne løbende holder med vejlederne, blive brugt til at prioritere og udpege indsatsområder på skolen. Skabelonen der anvendes til at lave udviklingsplanen er blevet udviklet fra år til år, og der vil fortsat være brug for at vurdere stringens og relevans i den praktiske anvendelse af den. Udviklingsplanens form og arbejdet med den på den enkelte skole forventes fortsat at være et meget centralt ledelses- og udviklingsredskab for skolerne og i skolevæsenet som helhed. 10 Fælleskommunale indsatsområder

11 SPROG OG LÆSNING Ligesom de senere år har der i skoleåret været meget fokus på vigtigheden af en kvalificeret og målrettet læseindsats med udgangspunkt i den enkelte skoles læseresultater. Alle skoler har som afslutning på skoleåret haft en konstruktiv evalueringssamtale med PPR s læsekonsulent og evt. PPR-psykolog med udgangspunkt i skolens læseresultater, som er drøftet på såvel skole-, klasse- som individniveau. Og alle skoler har planlagt en direkte indsats over for de elever, hvis læseniveau endnu ikke er tilfredsstillende. Nedenfor præsenteres og behandles læseresultater for skoleåret Alle resultater er indsamlet og bearbejdet af PPR. Samlede læseresultater 1. til 4. klassetrin Læseresultaterne fra 1. til 4. klasse varierer stadig en del fra skole til skole, og der er stor forskel på resultaterne for klassetrin og 4. klassetrin. Læseresultater klassetrin Resultaterne på 1. til 3. klassetrin viser, at eleverne i Frederikssund klarer sig bedre end det seneste landsgennemsnit. Dog er variationen på 1. klassetrin denne gang større end på de øvrige klassetrin, og det kommunale gennemsnit for 1. klasse er ikke helt så godt som det foregående år. Alligevel er det fortsat vurderingen, at skolerne generelt har iværksat en god, kvalificeret og vidensbaseret begynderundervisning, og det er naturligvis fortsat vigtigt at have fokus på begynderlæsningen, hvis de gode resultater skal bibeholdes og videreudvikles. 1. klasse Marienlyst Falkenborg Ferslev Åbjerg Jægerspris Græse Bak. Oppe Sund Solbakke Byvang Lindegård Skuldelev Marbæk Frs 2010 DK 2003 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Sprog og Læsning 11

12 2. klasse Marienlyst Falkenborg Ferslev Åbjerg Jægerspris Græse Bak. Oppe Sund Solbakke Byvang Lindegård Skuldelev Marbæk Frs 2010 DK 2003 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 3. klasse Marienlyst Falkenborg Ferslev Åbjerg Jægerspris Græse Bak. Oppe Sund Solbakke Byvang Lindegård Skuldelev Marbæk Frs 2010 DK 2003 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 12 Sprog og Læsning

13 Læseresultater og indsatser på 4. klassetrin På 4. klassetrin er resultaterne stadig bekymrende. At kun 66 % af eleverne i skoleåret er hurtige og sikre læsere er således ikke tilfredsstillende, og det er derfor målet, at 70 % af eleverne i skoleåret opnår hurtige og sikre læseresultater. Dog er resultaterne for 2010 noget bedre end tidligere år, idet der er blevet flere langsomme, men sikre læsere og tilsvarende færre usikre læsere. I skoleåret vil der derfor blive iværksat tiltag, der understøtter den fortsatte læseundervisning på 4. klassetrin. PPR s læsekonsulent og skolernes læsevejledere har et særligt fokus på 4. klassetrin omkring automatiseret læseafkodning og læseforståelse. Arbejdet kommer til at omfatte alle lærere, idet ansvaret for læseudviklingen ikke kun påhviler dansklæreren, men også bæres af faglærerne i de øvrige boglige fag. Det er målet, at læsetestningen i maj 2011 vil kunne vise effekten af disse tiltag i form af bedre læseresultater på 4. klassetrin. 4. klasse Marienlyst Falkenborg Ferslev Åbjerg Jægerspris Græse Bak. Oppe Sund Solbakke Byvang Lindegård Skuldelev Marbæk Frs 2010 DK 2003 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere Sprog og Læsning 13

14 Udviklingen i læseresultater 4. klassetrin Frs 2007 Frs 2008 Frs 2009 Frs 2010 DK 2003 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 14 Sprog og Læsning

15 Staveresultater 5. klasse og læseresultater 7. klasse Fra skoleåret har den fælles kommunale læsetestning også omfattet en stavetestning i 5. klasse og læsetestning i 7. klasse. Det første år var det vanskeligt for en del af skolerne at planlægge og gennemføre testningen, men i skoleåret er det lykkedes. Staveresultater på 5. klassetrin De indsamlede stavedata på 5. klassetrin afslører store variationer i elevernes staveudvikling både fra skole til skole og fra klasse til klasse. Det kommunale gennemsnit sammenlignet med DKnormen viser, at der i Frederikssund Kommune er flere svage stavere og færre meget dygtige stavere. Stavning på mellemtrinnet vil derfor blive et af fokusområderne i samarbejdet mellem PPR s læsekonsulent og skolernes læsevejledere. Klasse X: Den klasse med de bedste stavekompetencer i kommunen Klasse Y: Den klasse med de svageste stavere i kommunen Klasse X KlasseY Fr. Sund DK Norm Gruppe 1: Klart over middel Gruppe 2: Over middel Gruppe 3: Middel Gruppe 4: Under middel Gruppe 5: Klart under middel Eksempel på læseresultater i 7. klasse Det kommunale gennemsnit på 7. klassetrin viser et billede, der i højere grad stemmer overens med normen. Dog er der i Frederikssund stadig en del svage læsere på 7. klassetrin, som kræver en særlig fokuseret indsats. Læsetestningen på 7. klassetrin slår fast, at læseundervisningen skal være målrettet og kvalificeret hele vejen gennem skoleforløbet. Sprog og Læsning 15

16 Eksempel på læseresultater 7. klassetrin Landsgn. Frs 2009 Gruppe 1: Godt læsetempo, sikre resultater (Klart over middel) Gruppe 2: Langsomt læsetempo, sikre resultater Gruppe 3: Godt læsetempo, svingende resultater (Middel) Gruppe 4: Langsomt læsetempo, svingende resultater Gruppe 5: Svingende læsetempo, usikre resultater (Klart under middel) Læseresultater for elever på 4. klassetrin med dansk som andetsprog Elever med dansk som andet sprog udgør en meget lille gruppe af kommunens elever på 4. klassetrin. 21 elever danner således grundlaget for dette diagram, og kun 38 % mod 66 % i det kommunale gennemsnit er sikre og hurtige læsere. Denne store difference er ganske forudsigelig, da elever med dansk som andet sprog er de elever, som har de svageste forudsætninger for en læsetest, der omfatter læsning og forståelse af tekster med afsæt i dansk kultur og et dansksprogligt grundlag, som disse elever endnu ikke er i besiddelse af. Dette statistiske materiale fortæller ikke noget om, hvordan tosprogede elever i Frederikssund klarer sig generelt Dansk 2. sprog Frs 2010 Gruppe 1: Hurtige og sikre læsere Gruppe 2: Langsomme, men sikre læsere Gruppe 3: Usikre læsere 16 Sprog og Læsning

17 Øvrige aktiviteter i kommunen vedr. sprog og læsning Sprog og læsning i børnehaveklassen Forud for skoleåret udsendte Undervisningsministeriet nye fælles mål for børnehaveklasse. Det betyder, at der i den nu obligatoriske børnehaveklasse udover arbejdet med sproglig og fonologisk opmærksomhed også skal arbejdes direkte med den allerførste læseundervisning. Fra skoleåret er det også blevet obligatorisk, at alle elever i børnehaveklassen skal sprogvurderes. I Frederikssund bliver sprogvurderingen udført af PPR s talehørelærere i samarbejdet med børnehaveklasselederne. Resultaterne fra sprogvurderingerne bruges som et internt redskab til at udarbejde individuelle handleplaner for eleverne i børnehaveklasserne. Der er endvidere forud for skoleåret arrangeret et kursustilbud for børnehaveklasselederne omkring sprogudvikling, sprogvurdering og læseundervisning. Nationale test I skoleåret har skolerne afviklet nationale test. Trods vanskeligheder omkring afholdelsen af testene er det i næsten alle tilfælde lykkedes at gennemføre testene. Den nationale test i læsning omfatter 3 områder, sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Testene er adaptive, dvs. at de tilpasser sværhedsgraden til elevens kompetencer. Flere skoler finder, at resultaterne fra de nationale test er ganske forskellige fra resultaterne i den fælles kommunale testning. Disse divergerende læseresultater er dog forventelige, idet testene i den fælles kommunale testning og de nationale test er ganske forskellige, og de tester således ikke de samme elementer. Fx bygger den fælles kommunale testning på to faktorer, læsehastighed og læserigtighed, mens de nationale test i meget lille grad har tidsfaktoren inkorporeret. Det er vurderingen, at de nationale test kan udvikle sig til et godt internt evalueringsredskab elev, lærer og forældre imellem, men at de nationale test på nuværende tidspunkt ikke kan bidrage til at tegne et overordnet kommunalt billede. De samlede resultater fra de nationale test vil som lovgivningen foreskriver blive fremlagt for Byrådet ved et lukket møde. Tale-, sprog- og læsepolitik Byrådet i Frederikssund Kommune vedtog i juni 2009 en tale-, sprog- og læsepolitik. Politikken træder i kraft 1. august 2010, hvor den skal danne grundlag for arbejdet med sprog og læsning på de enkelte skoler, så der kan skabes en fælles kultur samt en ensartet og kvalificeret indsats omkring læsning op gennem skoleforløbet for alle kommunens elever. Politikken er præsenteret for personalet i daginstitutionerne samt lærerne i kommunen. Forud for implementeringen er der udarbejdet en fælles kommunal beskrivelse for læsevejledning, således at skolerne har et fælles afsæt for at udvikle læsevejlederfunktionen og med udgangspunkt i tale-, sprog- og læsepolitikken udvikle deres egen handleplan for læsning. Videnscenter for tale, sprog og læsning Supportlærere fra Videnscenteret har i samarbejde med PPR ydet support til læseudviklende tiltag på skolerne samt til at videreudvikle indsatsen om implementeringen af kompenserende IThjælpemidler til læsesvage elever. Videnscenteret har desuden i samarbejde med PPR iværksat pilotprojektet IT- støttet læsning implementeret fra 1. klasse. Projektet omfatter 2 klasser på Oppe Sundby Skole og har til hensigt - med inklusionstanken som omdrejningspunkt - at udvikle alle elevers læsning og skrivning samt sikre at elever i vanskeligheder ikke marginaliseres. I forbindelse med projektet er der indledt et samarbejde med læseforsker Bent. B. Andresen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Sprog og Læsning 17

18 ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel måles ved Termometer -undersøgelsen. Undersøgelsen tilbydes af Dansk Center for Undervisnings Miljø (DCUM), og er et gratis spørgeskema- og benchmarking program, som er med til at kortlægge den enkelte skoles undervisningsmiljø. Skolerne har selv mulighed for at udvælge emner indenfor rammerne af skemaet og således målrette spørgsmålet til den enkelte skole. Med baggrund i resultaterne har skolerne mulighed for at iværksætte indsatser og udvælge områder med ekstra fokus. Skolerne i Frederikssund Kommune skal måle elevernes trivsel på 2., 5. og 8. klassetrin men mange skoler vælger at gennemføre undersøgelsen på alle klassetrin for at få et grundlag for at tage hånd om alle klassers trivsel og miljø. Sidste år blev der åbnet op for at kommunerne kunne benchmarke skolernes resultater på en skala fra 0 til 10. I de to figurer nedenfor er resultaterne for den generelle tilfredshed listet for henholdsvis indskolingen (2. klasse) og for 5. og 8. klassetrin samlet. Benchmarking er kun muligt når skolen har mindst 2 hold/klasser og minimum 20 elever deltager i undersøgelsen, og derfor vil ikke alle skoler fremgå med resultater alle steder i nedenstående figur. Den generelle tilfredshed med skolen/skolegangen for 2. klassetrin er faldet, så kommunegennemsnittet er gået fra 8,6 til 8,4, og årets resultat ligger under landsgennemsnittet på 8, ,5 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 Generel trivsel - Indskoling 2008/ /2010 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommunegennemsnit Landsgennemsnit For 5. og 8. klassetrin er der sket en stigning i den generelle tilfredshed. Kommunegennemsnittet er gået fra 7,5 til 7,7 men årets resultat ligger under landsgennemsnittet på 8,0. Man ser også at den generelle tilfredshed er faldende fra indskolingen til udskolingen (kommunegennemsnit 8,4 til 7,7). Denne tendens ses også i forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor også forældrenes generelle tilfredshed falder jo ældre klassetrin eleven befinder sig på (se næste afsnit). 18 Elevernes Trivsel

19 Generel trivsel - 5. og 8. klasse 2008/ /2010 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris Lindegårdskolen Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Skolernes arbejde med elevernes trivsel I dette års udviklingsplan har skolerne ikke været forpligtet til at beskrive status og indsatser vedr. elevernes trivsel. Nogle skoler beskriver egne indsatsområder, der sætter fokus på elevernes trivsel. Indsatserne omfatter bl.a.: Fornyelse af ordensregler og værdisæt for at sikre fælles fodslag og bedre trivsel Ét årligt forældremøde, der handler om elevernes trivsel Bruge LP-modellen til at sætte fokus på lærerens egen praksis og rolle for at kvalificere lærer-elevrelationen. Elevernes Trivsel 19

20 FORÆLDRETILFREDSHED I skoleåret 2007/2008 blev den første forældretilfredshedsundersøgelse foretaget på folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune. På grund af en meget lav svarprocent blev det besluttet at flytte og forbedre undersøgelsen og den næste forældretilfredshedsundersøgelse blev derfor først foretaget i skoleåret Ved sammenligning af resultaterne fra 2007 og 2009 skal man derfor tage højde for, at nogle skoler havde en så lav svarprocent i 2007 at en sammenligning er højest usikker. I 2009 blev forældretilfredshedsundersøgelsen lanceret via ForældreIntra, så forældrene blot skulle åbne et dokument på ForældreIntra, klikke på et link ud for deres barns navn, og derigennem besvare spørgeskemaet. Ud over at besvare spørgsmål om tilfredsheden på skoleområdet besvarer forældrene også spørgsmål om deres tilfredshed med SFO (0.-3. klasse) og klub (4.-7. klasse). Resultaterne for klubberne bliver behandlet af fællesklubledelsen og de enkelte klubber mens de overordnede resultater for skoler og SFO'er bliver præsenteret her. Resultater for skolerne Hver skole har modtaget en rapport med egne resultater, som i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten er blevet drøftet på skolerne i de relevante fora. I det følgende vil hovedkonklusioner fra den samlede rapport blive præsenteret. Svarprocent Ændringerne i lanceringen af undersøgelsen har haft en positiv effekt på svarprocenten, som samlet er gået fra 19,5 % i 2007 til 29,9 % i 2009, hvilket vil sige at i alt 1526 forældre har besvaret skemaet. Den positive udvikling i svarprocenten skyldes i høj grad skolernes reklamearbejde via både ForældreIntra og forældremøder og vidner om en meget engageret forældregruppe i Frederikssund Kommune. Det store antal besvarelser medfører, at den samlede undersøgelse giver et sikkert billede af den samlede forældretilfredshed med Frederikssund Kommunes folkeskoler. Nogle skolers svarprocent er dog så lav, at svarene ikke kan danne grundlag for en generel beskrivelse af forældretilfredsheden på den enkelte skole. Generel tilfredshed Resultaterne tager udgangspunkt i en skala, hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken utilfreds eller tilfreds, 2 er utilfreds og 1 er meget utilfreds. Når forældrenes tilfredshed er blevet højere vil det faktiske tal i tabellen også være blevet højere. 20 Forældretilfredshed

21 Svarprocent for alle skoler % Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkeby skole Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundbyskole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Gennemsnit Den generelle forældretilfredshed er steget på 12 ud af kommunens 13 folkeskoler og gennemsnittet for 2009 er på 3,96 mod 3,69 i Generel tilfredshed med skolen 5, ,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkeby skole Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundbyskole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Gennemsnit Den generelle tilfredshed blandt forældrene viser kun en meget lille forskel på baggrund af barnets køn (piger = 3,99 og drenge = 3,92), mens der viser sig en klar tendens til, at forældretilfredsheden bliver lavere jo højere klassetrin eleven går på og specielt fra 7. klasse falder tilfredsheden markant. Forældretilfredshed 21

22 Generel tilfredshed efter klassetrin 10. klasse 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse 3. klasse 2. klasse 1. klasse 0. klasse 3,00 3,20 3,40 3,60 3,80 4,00 4,20 4,40 Forslag til forbedringer af skolen I forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2009 havde forældrene mulighed for at komme med forslag til forbedring af: Undervisningsmaterialer, IT som en almindelig del af undervisningen, information om barnets trivsel og faglighed samt deres generelle tilfredshed med skolen. Der er indkommet rigtig mange og forskelligartede forældrekommentarer. De kategorier og temaer, som forældrene samlet set lægger stor vægt på i deres kommentarer, og som har en generel relevans på tværs af skoler er: Undervisningsdifferentiering Brug af forskellige læringsstile Bøger i stedet for kopier Bedre og mere IT udstyr på skolen Større indsats mod mobning og urolige elever Mere information og dialog om barnets trivsel og faglighed Mere motion og sund kost Ingen aflyste timer (bedre vikardækning i de store klasser) Resultater for SFO erne Hver skole har modtaget en rapport med egne SFO-resultater, som i forbindelse med arbejdet med kvalitetsrapporten er blevet drøftet i de relevante fora. I det følgende vil hovedkonklusioner fra den samlede rapport for SFO blive behandlet. Ved sammenligning af resultaterne fra 2007 og 2009 skal man tage højde for, at nogle SFO er havde en meget lav svarprocent i 2007, hvilket gør en direkte sammenligning mellem årene usikker. Herudover skal det bemærkes, at der ingen resultater er for SFO en på Jægerspris Skole for 2007, da skolen på det tidspunkt var 2 skoler med 6 fritidshjem tilknyttet. 22 Forældretilfredshed

23 Svarprocent Som det er tilfældet med resultaterne for skoledelen er resultaterne for SFO-delen i 2009 mere valide end i 2007, da svarprocenten samlet er steget fra 13,1 % i 2007 til 34,8 % i 2009, hvilket vil sige, at i alt 724 forældre har besvaret SFO-spørgsmålene. Der er dog stadig enkelte SFO er hvor besvarelsesprocenten er så lav, at resultaterne ikke kan bruges til at give et generelt billede af forholdene i institutionen. Svarprocenter alle SFO'er % Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe-Sundby Skole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Gennemsnit 35 Generel tilfredshed Resultaterne tager udgangspunkt i en skala, hvor 5 er meget tilfreds, 4 er tilfreds, 3 er hverken utilfreds eller tilfreds, 2 er utilfreds og 1 er meget utilfreds. Forældrenes generelle tilfredshed med SFO en er steget fra et gennemsnitligt niveau i 2007 på 3,49 til at være 3,76 i Otte SFO er har oplevet en højere tilfredshed blandt forældrene mens to SFO er i 2009 har haft et lille fald i tilfredsheden. Specielt Byvangskolens SFO og Skuldelev Skoles SFO har oplevet en markant stigning i forældretilfredsheden. Det kan bl.a. skyldes, at Byvangskolens SFO kun havde 20 besvarelser i 2007 mod 46 i 2009, og Skuldelev Skoles SFO havde 7 i 2007 mod 56 i Forældretilfredshed 23

24 Generel tilfredshed SFO ,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkeby skole Jægerspris skole Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundbyskole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Gennemsnit Forslag til forbedringer af SFO en Nedenfor er de temaer, som flere forældre kommenterer, og som er relevante på tværs af alle SFO er. Bedre dialog og engagement fra personalet SFO på ForældreIntra eller mere info på ForældreIntra Ugentligt nyhedsbrev Aktivitetsplan Flere aktiviteter (særligt udendørs) Sund kost Bedre fysiske rammer Mere personale Forældretilfredshedsundersøgelse Det kommende skoleårs undersøgelse vil blive gennemført efter samme fremgangsmåde som i Spørgeskemaet, som forældrene besvarer, er revideret af Afdelingen for dokumentation, evaluering og udvikling i samarbejde med skoleafdelingen og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skole, SFO og klub. Ved en årlig revision af spørgeskemaet er det målet at spørgsmålene forbliver vedkommende, og resultaterne bliver relevante at bruge i skolernes og institutionernes eget udviklingsarbejde. 24 Forældretilfredshed

25 SKOLE-HJEM SAMARBEJDET Forældrenes tilfredshed med skole-hjem samarbejdet Som det fremgår af afsnittet om forældretilfredshed er forældrene generelt tilfredse med skolehjemsamarbejdet. Svarene fra forældretilfredsundersøgelsen viser, at 78 % af forældrene er tilfredse med skole-hjem samarbejdet, og 77 % af forældrene har en god dialog med barnets lærere. I forældrekommentarerne fra tilfredshedsundersøgelsen er det gennemgående, at rigtig mange forældre ønsker mere dialog med skolen om deres børn i form af flere skole-hjem samtaler og mere og bedre information på ForældreIntra. Skolernes arbejde med skole-hjem samarbejdet Mange skoler beskriver i udviklingsplanen nogle indsatser, de vil sætte i værk for at forbedre skole-hjemsamarbejdet. Baggrunden for indsatserne er resultater af forældretilfredshedsundersøgelsen eller egne erfaringer med skole-hjemsamarbejdet. Indsatserne omhandler f.eks.: Antal skole-hjem samtaler planlægges ud fra elevernes behov Udarbejdelse af principper, der skal sikre kvalitet og tydelighed i forældremøderne Målrettet og klar formidling til forældre via hjemmeside og i skole/hjemsamarbejdet Skole-hjem samarbejdet 25

26 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Karakterer Afgangskarakterer for 9. klasse vises i nedenstående diagrammer for 3 år i fagene dansk og matematik, og for faggrupperne sprog, naturfag samt de humanistiske fag. Skolernes resultater er meget forskellige, og med markante udsving fra år til år, men generelt kan der noteres en tydelig fremgang i karaktergennemsnittet ved den seneste afgangseksamen. Der er mange faktorer, der påvirker karaktergennemsnittet, således også de skriftlige prøvers sværhedsgrad. Der var i skoleåret en bred debat på landsplan om danskprøvens sværhedsgrad, hvilket kan forklare det lave gennemsnit i dansk i netop det skoleår. Niveauet i er nu tilbage på niveau med på langt de fleste skoler. I naturfag er der tydeligvis en meget markant fremgang på alle skoler, hvilket kan tilskrives en stor opmærksomhed på netop at styrke disse fag i grundskolen. Karaktererne indgår på de enkelte skoler som en del af skolens resultater. Skolernes opmærksomhed på resultaterne kan medvirke til, at skolerne igangsætter særlige indsatser omkring fag, hvor skolens resultater ikke er tilfredsstillende. På samme måde indgår skolernes resultater i det udviklingsmøde som Skoleafdelingen afholder med skolerne. KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE DANSK SAMLET 2007/ / /2010 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit 26 Elevernes faglige niveau

27 KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE MATEMATIK SAMLET 2007/ / /2010 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE SPROG SAMLET 2007/ / /2010 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit Elevernes faglige niveau 27

28 KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE ØVRIGE HUMANISTISKE FAG 2007/ / / Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE NATURFAG SAMLET 2007/ / /2010 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit 28 Elevernes faglige niveau

29 KARAKTERER 9. KLASSE AFGANGSPRØVE PROJEKT 2007/ / / ,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 Falkenborgskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kommune gennemsnit Elevernes faglige niveau 29

30 I karakteroversigten for 10. klasse er der også store forskelle fra skole til skole og fra år til år. På begge skoler er der i sket en forbedring i de fleste fag. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 10. KLASSE Dansk - samlet 2007/ / /2010 Falkenborgskolen 4,84 5,13 4,89 Marbækskolen 6,28 5,69 7,39 Matematik - samlet 2007/ / /2010 Falkenborgskolen 5,21 5,13 5,98 Marbækskolen 6,63 3,11 6,03 Sprog - samlet 2007/ / /2010 Falkenborgskolen 4,77 5,45 6,58 Marbækskolen 7,76 7,52 5,55 Fysik/kemi 2007/ / /2010 Falkenborgskolen 5,21 5,43 4,75 Marbækskolen Obligatorisk opgave 2007/ / /2010 Falkenborgskolen - 6,35 7,56 Marbækskolen 6,86 5,25 7,21 Kilde: Tabulex Nationale test Resultaterne af de nationale test er efter folkeskolelovens 55b fortrolige. Testresultaterne vil derfor blive forelagt Byrådet på et lukket møde, hvor et notat vil blive omdelt. 30 Elevernes faglige niveau

31 RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Klasser KLASSETRIN 2007/ / /2010 Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kilde: Uni-C 5. september tal ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN 09/10 (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Kilde: Tabulex Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 31

32 Elever ANTAL ELEVER (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen Antal elever i alt Kilde: Uni-C 5. september tal ELEVER FRA KLASSE INDMELDT I SFO (i%) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Skuldelev Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen I alt for kommunen Kilde: Tabulex & KMD Institution, tal pr. 1. januar Nogle skoler kommer over 100 % i indmeldte i SFO, der går i kl. Dette skyldes plejebørn eller ældre børn der går i SFO'en. 32 Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen

33 GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT Ekskl. specialklasser Byvangskolen 21,4 21,2 21,9 Falkenborgskolen 19,2 19,9 19,9 Ferslev Skole 11,7 13,6 14,9 Græse Bakkebyskolen 22,5 22,2 22,6 Jægerspris skole - 21,6 22,6 Kingoskolen 22,1 22,9 24,5 Lindegårdskolen 21,2 21,1 21,1 Marbækskolen 20,1 20,5 20,7 Marienlystskolen 19,9 19,4 19,4 Oppe Sundby Skole 23,6 23,4 25,1 Skuldelev Skole 15,6 16,5 17,9 Solbakkeskolen 18,9 17,3 17,6 Åbjergskolen 22,3 21,5 24,8 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 19,9 20,1 21,0 Note: Tabulex & Uni-C 5. september tal ANTAL ELEVER PR. LÆRER (ekskl. specialklasser og enkeltintegrerede elever) Byvangskolen 11,2 11,0 12,3 Falkenborgskolen 10,0 10,8 10,9 Ferslev Skole 6,3 7,4 8,9 Græse Bakkebyskolen 12,6 11,4 13,0 Jægerspris skole 10,9 12,4 Kingoskolen 9,9 10,8 10,4 Lindegårdskolen 10,8 10,5 12,2 Marbækskolen 11,6 11,9 12,6 Marienlystskolen 10,7 10,5 11,7 Oppe Sundby Skole 11,7 12,9 13,2 Skuldelev Skole 8,4 8,4 10,6 Solbakkeskolen 9,8 11,0 10,3 Åbjergskolen 9,7 10,2 10,5 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 8,8 10,6 11,5 Note: Uni-C 5. september tal Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 33

34 Elevernes fravær Elevernes samlede fraværsprocent har ligget helt stabilt på ca. 5,5 % gennem de seneste 3 skoleår ligesom fravær grundet sygdom har ligget stabilt på omkring 60 %. Den samlede fraværsprocent varierer fra 3,1 % for den skole med mindst fravær til 7,7 % for den skole med mest fravær. ELEVERNES FRAVÆR Samlede fraværsprocent 2007/ / /2010 Heraf Samlede Heraf Samlede fravær fraværsprocent fravær fraværs- grundet grundet procent sygdom (%) sygdom (%) Heraf fravær grundet sygdom (%) Byvangskolen 5,1 48 2,8 64,3 4,8 51,0 Falkenborgskolen 3,9 80,8 4,0 75,3 5,1 52,0 Ferslev Skole 4,5 61,8 4,8 47,4 5,4 59,8 Græse Bakkebyskolen 5,1 52,5 5,2 51,5 4,6 51,0 Jægerspris skole 6,6 64,1 4,8 58,3 Kingoskolen 1,6 78,1 3,4 73,5 3,1 80,7 Lindegårdskolen 5,4 64,8 5,7 67,3 5,3 65,1 Marbækskolen 5,2 60,6 6,2 58,1 5,8 52,2 Marienlystskolen 7,7 65,6 7,2 59,4 7,7 63,4 Oppe Sundby Skole 6,8 52,6 6,4 59,8 7,0 59,0 Skuldelev Skole 6,1 56,8 6,2 73,2 5,1 69,3 Solbakkeskolen 5,8 60,9 5,9 66,1 5,0 65,0 Åbjergskolen 7,5 44,7 7,6 46,4 7,3 55,2 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 5,6 60,7 5,5 62,0 5,4 60,2 Kilde: Tabulex ELEVER PR. NYERE COMPUTER (<5 ÅR) MED INTERNETOPKOBLING Byvangskolen 3,6 6,2 6,0 Falkenborgskolen 4,0 23,0 20,0 Ferslev Skole 3,4 4,0 5,0 Græse Bakkebyskolen 2,2 2,0 3,8 Jægerspris skole 6,0 3,8 Kingoskolen - 4,0 5,0 Lindegårdskolen 4,0 4,3 10,0 Marbækskolen 4,8 5,7 4,5 Marienlystskolen 3,6 4,1 6,3 Oppe Sundby Skole 3,5 4,2 3,7 Skuldelev Skole 2,7 3,6 5,5 Solbakkeskolen 3,0 3,0 5,0 Åbjergskolen 3,4 4,0 8,7 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 2,7 5,7 6,7 Kilde: Indberetning fra skolerne Økonomi Som noget nyt er økonomitallene opdelt efter hvilke klassetrin der findes på den enkelte skole. Dette giver en bedre mulighed for at sammenligne tal mellem skoler der ligner hinanden. Der er i 34 Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen

35 tabellerne kun anført tal for regnskabsår 2008 og 2009, da der fra 2008 er korrigeret for specialklasserækker på skolerne og tallene derfor ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere år. UDGIFT PR. ELEV I HENHOLD TIL KOMMUNENS REGNSKAB Inkl. regnskabskorrektioner og korrektioner for specialklasserækker klasse Byvangskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev Skole /10. klasse Falkenborgskolen Jægerspris skole Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole * Solbakkeskolen Åbjergskolen * klasse Kingoskolen Gennemsnit for alle kommunens folkeskoler Kilde: Sektorbudgetafdelingen, regnskabstal i kr. for skolens totale driftudgift pr. elev inkl. korrektioner * Tallet er korrigeret i forhold til Kvalitetsrapport UDGIFT TIL UNDERVISNINGSMIDLER PR. ELEV klasse Byvangskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev Skole /10. klasse Falkenborgskolen Jægerspris Skole Marbækskolen Marienlystskolen Oppe Sundby Skole Solbakkeskolen Åbjergskolen klasse Kingoskolen Gennemsnit for alle kommunens folkeskoler Kilde: Sektorbudgetafdelingen, regnskabstal i kr. Note til tabellen: Referere til gruppe 501 (Undervisningsmateriale/elevaktivitet) i skolernes regnskab. Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 35

36 Undervisningstimer ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ANVENDT TIL UNDERVISNING % 2007/ / /2010 Byvangskolen 35,7 34,9 37,3 Falkenborgskolen 34 33,1 35,7 Ferslev Skole 34,3 34,6 35,0 Græse Bakkebyskolen 34,4 36,0 39,5 Jægerspris Skole 35,9 36,4 Kingoskolen 34,1 35,0 34,3 Lindegårdskolen 35,7 35,9 35,9 Marbækskolen 33,8 33,9 33,9 Marienlystskolen 33,2 33,6 35,2 Oppe Sundby Skole - 33,6 33,7 Skuldelev Skole - 31,9 32,0 Solbakkeskolen 34,7 35,9 35,6 Åbjergskolen 36,3 35,0 33,3 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 34,8 34,6 35,2 Kilde: Uni-C & manuel indberetning Note: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning og individuel tid. Opfyldelse af minimumstimetallet Som alle tidligere år opfylder alle kommunens skoler minimumstimetallet jævnfør Folkeskolelovens 16. GENNEMFØRSELSPROCENT FOR PLANLAGTE TIMER (i%) Byvangskolen Falkenborgskolen 96 98,7 98,9 Ferslev Skole 99, Græse Bakkebyskolen 99 99,1 99 Jægerspris Skole - 99,5 99,3 Kingoskolen 98,9 99,2 97,8 Lindegårdskolen 99, ,5 Marbækskolen 99 98,1 98,7 Marienlystskolen 97,5 98,1 97,6 Oppe Sundby Skole 99, ,6 Skuldelev Skole Solbakkeskolen ,7 Åbjergskolen 98 89,9 98,9 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 98,8 98,4 99,1 Kilde: Indberetning fra skolerne Lærernes uddannelse Linjefagsuddannede lærere Uni-C har ikke indhentet data om linjefagsuddannede lærere for skoleåret , og derfor fremgår der ikke tal herfor i årets kvalitetsrapport. 36 Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen