Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2000

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2000 København, marts 2001

2 Indhold 1. Beretning Mission og vision Mission Vision Mål og væsentligste resultater Årets regnskabsresultat Forventninger til fremtiden 6 2. Resultatanalyse Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Synlige resultater Fagligt beredskab og ny viden Ressourceanvendelse Produktivitet Ressourceforbrug Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø Systemer og materielle ressourcer Grønt regnskab Interne udviklingsforhold Viden og personale Organisationsudvikling Driftsregnskab Bevillingsafregning Akkumuleret resultat Driftsregnskab Tilskudsfinansierede aktiviteter Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter Datablad Påtegning 34 Bilag 1 Status for målopfyldelse af AMI s resultatkontrakt Bilag 2 Driftsregnskaber for hovedformålene 43 Bilag 3 Sammendrag af regnskabsmæssige forklaringer 45 Side 2

3 1. Beretning 1.1. Mission og vision Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI skal klarlægge og udforske forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet skal også undersøge og forske i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI s virke skal tilrettelægges fagligt og tværfagligt ud fra et helhedshensyn, der tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser samt i udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI skal varetage forskningsopgaver og forskningsbaserede rådgivnings-, dokumentations- og formidlingsopgaver samt forskeruddannelse inden for arbejdsmiljøområdet og skal deltage i det internationale arbejdsmiljøforskningssamarbejde. AMI skal fungere som nationalt referencelaboratorium for arbejdsmiljømålinger og analyser. AMI skal fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet, medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udføre opgaver for og formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet. AMI skal offentliggøre sine forskningsresultater Vision Som led i den løbende organisationsudvikling udarbejdedes i 1996 tre visioner, der udtrykker, at instituttet arbejder henimod at være: et nationalt center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau et forskningscenter for forandring og forebyggelse, der løser aktuelle og forebygger fremtidige arbejdsmiljøproblemer en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og produktivitet i top Visionerne konkretiseredes til, at AMI skal være centrum for forskningsbaseret videnformidling om arbejdsmiljø og systematisk videreuddannelse i arbejdsmiljø. Formidlingen skal være synlig og anvendelsesorienteret. Den skal være brugerorienteret og rette sig mod såvel de brugere, der anvender resultaterne i praksis som den nationale og internationale forskningsverden. AMI s virksomhed skal baseres på et veludviklet nationalt og internationalt samarbejde med relevante offentlige og private forskningscentre samt arbejdsmiljøinstitutioner. 3

4 AMI's styrke skal være vidende og produktive medarbejdere, der fungerer i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med en fremsynet, resultatorienteret og socialt bevidst ledelse. Medarbejderne er i stadig udvikling for at fastholde og videreudvikle deres status som fagligt højt kvalificerede, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienterede, engagerede og brugerorienterede arbejdsmiljøprofessionelle med stor viden om de aktuelle arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Personalepolitikken har et værdigrundlag, der er fælles for ledelse og medarbejdere. Det drejer sig om tillid og åbenhed samt gensidig respekt, der skaber tilfredshed, tryghed samt arbejdsglæde og dermed mulighed for at arbejds-, familie- og fritidsliv bliver en tilfredsstillende helhed. Visionerne er forankret i instituttets daværende status som en organisatorisk enhed i Arbejdstilsynet samt den daværende arbejdsmiljølov, hvorfor en ny vision er under udarbejdelse Mål og væsentligste resultater i 2000 AMI vurderer, at 2000 har været et økonomisk og fagligt tilfredsstillende år, hvor der er anvendt betydelige ressourcer på investering i fremtiden, men også opnået markante umiddelbare resultater, der understøtter instituttets visioner om at være en inspirerende arbejdsplads, der leverer forskningsfaglig kvalitet og relevans. Kvantitativt i forhold til resultatkontrakten er 6 af de i alt 7 primært forskningsfaglige mål for 2000 opnået, mens indfrielsen af ét er forsinket. Af de i alt 52 mål i resultatkontrakten for er således 20 opnået ultimo 2000, mens tre er forsinkede og to er opgivet. Hertil kommer, at flere målsætninger for perioden allerede er opnået i AMI s resultatprofil sammenfattes visuelt i figur 1, der viser instituttets efterlevelse af 8 væsentlige kvantitative mål, heraf 7 fra resultatkontrakterne og en intern målsætning. Resultaterne sættes her i forhold til målene i Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet med mindre deadline for opfyldelsen deri ligger senere end i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt ". Der er udvalgt to indikatorer for henholdsvis forskning, brugerorientering, økonomi/administration og personale. Omsætningen blev fastholdt på niveauet for 1999, dvs. ca. 90 mio. kr., i kraft af øgede satspuljebevillinger og at betydelige investeringer i apparatur de foregående år mindskede denne post i Den eksterne finansiering voksede til 54% af forskningsvirksomheden. Driftsudgifterne faldt 11%, mens lønudgifterne steg 11%. Beskæftigelsen voksede med 15 årsværk til i alt 162 årsværk. For forskningspersonalet var der tale om en stigning på 9 årsværk, mens det tekniske personale voksede med 7 årsværk. Opdelt på forskningsområder er det især den psykosociale og epidemiologiske forskning samt forskning i indeklima og informationsteknologi, der er vokset ressourcemæssigt. Derimod er ressourcerne til forskning i kræft og nerveskader faldende. Andelen af bruttoudgifter anvendt til generel ledelse og administration faldt fra 10,8% i 1999 til 10,1% i 2000, og nærmer sig således målsætningen om 10% i Personaleomsætningen, målt som den procentvise andel af ophørte medarbejdere, var i 2000 på 9%, hvilket er en opfyldelse af instituttets interne målsætning om en personaleomsætning på højst 10%. Derimod voksede sygefraværet fra 5,5 til 8,5 dage pr. medarbejder fra 1999 til 2000, hvilket helt overvejende skyldes ganske få medarbejderes langtidssygdom, der i øvrigt ikke var arbejdsmiljørelateret. Gennemsnittet for de statslige institutioner var 7,4 dage pr. medarbejder i

5 Figur 1. Resultatprofil Forskning Brugere Økonomi og adm. Personale Internationale artikler pr. forskerårsværk Citationer pr. artikel Brugerrettede publikationer pr. forskerårsværk Deltagere i formidlingsmøderne Ekstern finansiering i % af total Administrationsandel i % af total Personaleomsætning i % Sygefraværsdage pr. medarbejder Note: Resultaterne er standardiserede, således at 100 svarer til 100% målopfyldelse, mens underopfyldelse giver et tal under 100 og overopfyldelse giver et tal over 100. For områder hvor målet er en reduktion, betyder tal over 100 derfor, at en reduktion faktisk er realiseret. Der er standardiseret i forhold til målene i Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet med mindre deadline for opfyldelsen heri ligger senere end i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt ". For Personaleomsætning gælder AMI s interne målsætning om højst 10%. Investeringerne i fremtiden fandt først og fremmest sted ved gennemførelse af en international forskningsevaluering og en brugerundersøgelse, der sammen med input fra brugerne på bl.a. dialogog temamøder, har dannet grundlag for en ny 4-årig strategi og resultatkontrakt. Organisatorisk er Referencelaboratoriet blevet nedlagt og aktiviteterne hovedsageligt overført til Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø. I tråd med anbefalingerne fra forskningsevaluatørerne er dette et led i en proces mod færre og større afdelinger, og dermed bedre grundlag for at opnå kritisk masse af ekspertise på de enkelte fagområder. Desuden er der afsluttet et omfattende forarbejde i regi af Københavns Universitet til etablering af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår. Endelig har AMI deltaget aktivt i Arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning, der i marts 2001 fremlagde en rapport med anbefalinger til den fremtidige danske arbejdsmiljøforskningsplanlægning og finansiering. Målt på konkrete produkter og effekter har der bl.a. været en mindre vækst i antallet af såvel internationale artikler som danske publikationer. Da antallet af forskerårsværk siden 1999 er vokset med 9 til 57, er der tale om et fald i publiceringen målt pr. forskerårsværk, i begge tilfælde fra 1,3 til 1,1, hvilket dog fortsat er i overensstemmelse med målsætningen og forventningen. Antallet af citationer pr. publikation er som ventet vokset fra 3,0 i til 3,1 i , hvilket svarer til den gradvise vækst, der tilstræbes jf. resultatkontrakten for Antallet af udbudte PhDstipendier og vejledninger af specialestuderende er fortsat på niveau med resultatkontraktens målsætninger. Det forventes dog, at bortfaldet af Forskerakademiets samfinansierede stipendier vil reducere AMI s indtag af PhD-studerende. Til gengæld forbedres kvaliteten af PhD-uddannelsen mærkbart med den ventede etablering af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab. 5

6 Der er klare indikatorer på, at kommunikationsstrategiens implementering har givet resultater. Koordineringen af formidlingsmøder, rapportpublicering, hjemmeside og pressekontakt er formentligt en del af forklaringen på, at antallet af deltagere i formidlingsmøderne er steget 15% til 80 i gennemsnit, at antallet af interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter er steget 25% til 128, og at antallet af besøgende på hjemmesiden er steget 50% til knapt Årets regnskabsresultat AMI har fra 1. januar 1999 haft status som statsvirksomhed. Den reelle omsætning i 2000, renset for tekniske posteringer, udgjorde næsten 90 mio. kr., hvilket er en stigning i faste priser på 0,8% i forhold til året før. Dette dækker over en øget tildeling af satspuljemidler samtidigt med et større fald i apparaturanskaffelserne, hvilket bl.a. afspejles i en stigning i lønudgifterne på 11% og et fald i driftsudgifterne på 11%. Driftsresultatet i forhold til finanslovsbevillingen udviser et underskud på 4,9 mio. kr., hvilket er lidt mindre end budgetteret. Omkring 2/3 af driftsunderskuddet vedrører planlagt forbrug af tidligere års opsparing til forskningsprogrammet vedrørende Forskning i skærmarbejde. Aktivitetsstigningen i forhold til 1999 afspejles i en stigning i beskæftigelsen på 15 årsværk incl. PhD-studerende. Forventningerne til økonomien under instituttets første 4-års resultatkontrakt for perioden må anses for opfyldt Forventninger til fremtiden De overordnede arbejdsmiljøpolitiske rammer for AMI s aktiviteter for de kommende år vil fortsat være regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005 samt indsatserne for at forbedre arbejdsmiljøet inden for arbejdsministerens Aktivitetsplan for 10 særligt farlige jobgrupper. Institutpolitisk bliver 2001 et vigtigt år, idet resultaterne fra Arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning skal implementeres. Anbefalingerne fra brugerundersøgelse og forskningsevaluering i 2000 vil endvidere være i fokus for instituttets udvikling. Forskningsfagligt vil der især være en aktivitetsudvikling inden for det psyko-sociale område, inden for bevægeapparatsområdet samt inden for indeklima og overvågning. Der er desuden internationalt en tendens til øget fokus på særligt udsatte grupper af lønmodtagere, især kvinder, unge, ældre, handicappede og etniske grupper. En række grundlæggende aktiviteter inden for de klassiske discipliner som fx kemisk arbejdsmiljø, støj og støv vil fortsætte. På kommunikationsområdet vil der i 2001 blive iværksat en videreudvikling af AMI s andengenerationshjemmeside, formidlingsprodukter i form af pjecer, formidlingsmøder og dialogmøder samt pressekontakt. Udvikling af et videreuddannelsesprogram for arbejdsmiljøprofessionelle vil endvidere blive igangsat i I 2001 vil grundmodulet i regnskabssystemet Navision Stat blive implementeret på AMI og det forventes, at der bliver iværksat en udvikling af et økonomistyringsmodul for sektorforskningen. AMI forventer at starte implementeringen heraf i

7 Endeligt vil der i 2001 blive gennemført en klimamåling på instituttet, og principperne i den offentlige kvalitetspris vil blive indført som koncept for organisationsudvikling på AMI. 7

8 2. Resultatanalyse I det følgende analyseres AMI s mål og resultater for 2000 fordelt på temaerne 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. Temaerne dækker resultatmålene for 2000 i Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet , der indeholder alle hovedformål på finansloven. Desuden fremhæves væsentlige aktiviteter, som ikke findes i resultatkontrakten. En status for efterlevelsen af samtlige resultatmål i kontraktperioden fremgår af bilag 1, hvor det er vurderet om resultatmålene med deadline i er opnået, opgivet eller forsinket. Nogle af målene for i resultatkontrakten for videreføres i den kommende resultatkontrakt for , mens andre målsætninger er justeret eller fjernet og afløst af andre. I tilfælde hvor deadline for målsætningen i den gamle resultatkontrakt ligger senere end deadline for målsætningen i den nye resultatkontrakt kommenteres i forhold til sidstnævnte Produkter og effekter Nedenstående gennemgang af produkter og effekter fra AMI s virksomhed i 2000 er inddelt i temaerne Kvalitet af forskning og formidling, Synlige resultater og Fagligt beredskab og ny viden Kvalitet af forskning og formidling Sikringen af den videnskabelige kvalitet og troværdighed er, jf. AMI s mission og vision, helt essentiel for instituttet. Forskningsresultater har kun værdi, hvis omverdenen stoler på dem. Den videnskabelige kvalitet og troværdighed sikres grundlæggende ved dels at udsætte forskningsresultaterne for eksterne kollegers fagkritik, og ved dels at optimere videnudvekslingen med omverdenen, herunder gennem rekruttering og uddannelse af nye forskere. Brugerundersøgelsen fra 2000 bekræftede ligesom de to foregående undersøgelser, at instituttet scorer meget højt på netop troværdigheden. På spørgsmålet Kan man stole på den information og rådgivning, man får fra AMI? svarer således hele 83% af svarpersonerne I høj grad, mens andre 16% svarer I nogen grad. Denne holdning går igen i alle brugergrupper, idet den er mest udpræget blandt BST erne og mindst udpræget blandt de arbejdsmedicinske klinikker. Brugernes oplevelse af troværdighed understøttes desuden af, at 95% af brugerne enten I høj grad eller I nogen grad finder, at AMI beskæftiger sig med centrale og væsentlige problemer i arbejdsmiljøet her og nu (Brugernes syn på AMI år København: Arbejdsmiljøinstituttet; 2000, s ). Brugerne oplever således, at AMI forsker på den rigtige måde på de rigtige fagområder. Nogle brugergrupper ønsker, at instituttet bør udvide sin forskningsprofil yderligere, og at den direkte anvendelighed øges. AMI må imidlertid foretage en prioritering og henholde sig til vedtægtens bestemmelse om, at instituttet forskningsbaserede viden i reglen bringes til praktisk anvendelse gennem de arbejdsmiljøprofessionelle. Et vigtigt element i den langsigtede kvalitetssikring af AMI s forskning var gennemførelsen af en omfattende international forskningsevaluering i Et panel af 7 internationalt anerkendte fageksperter evaluerede den videnskabelige kvalitet, relevansen og organiseringen af AMI s forskning i forhold til arbejdsmiljøsituationen i Danmark. Evaluatørerne konkluderede, at AMI hurtigt efter sin adskillelse fra Arbejdstilsynet har formået at skabe sig en klar placering i dansk forskning og at opnå et fagligt niveau, der svarer til lignende videnskabelige institutioner i udlandet (International evaluation of the National Institute of Occupational Health, Denmark. Copenhagen: National Institute of Occupational Health; 2000). 8

9 Volumen af den internationale publicering bør dog øges på sigt og gøres mere ensartet på tværs af instituttet. Den nuværende publicering bæres i høj grad af enkelte afdelinger og enkeltpersoner heri. Det ventes, at konsolideringen af de nye og voksende afdelinger, der har ansat mange yngre forskere, på sigt vil indfri denne målsætning. Tilsvarende peger evaluatørerne på, at instituttet er meget ambitiøst i forhold til sine ressourcer. Afhængigheden af mange små, midlertidige finansieringskilder dræner ressourcer til projektadministration og modvirker kontinuitet. For at sikre den nødvendige kritiske masse af ekspertise på de enkelte forskningsfelter, bør instituttet, ifølge evaluatørerne, derfor opnå større og mere permanente bevillinger og fokusere sin strategi og virksomhed på færre områder. Forskningsfagligt efterlyser evaluatørerne en systematisk national eksponeringsvurdering baseret på kemiske, fysiske og biologiske målinger, som den findes i de lande, vi normalt sammenligner os med. Ligeledes anbefaler panelet større epidemiologisk ekspertise i de faglige afdelinger samt en generel opprioritering af forskning i kemisk, fysisk og biologisk arbejdsmiljø, i anvendelsen af interventionsstudier og i kontakten til arbejdspladserne. AMI har iværksat en systematisk opfølgning på samtlige af evaluatørernes anbefalinger. Aktiviteterne omfatter reorganisering af afdelingerne til større enheder, epidemiologisk træning, og en intensiveret anvendelse af interventioner. De mere strukturelle problemstillinger vedrørende forskningsfinansieringens niveau og struktur diskuteres bl.a. i arbejdsministeriets udvalg om arbejdsmiljøforskning, der i marts 2001 fremlagde en række anbefalinger herom. For at kunne opretholde en bestand af talentfulde arbejdsmiljøforskere på sigt, er AMI en aktiv spiller i kampen om nyuddannede, talentfulde og potentielle forskere. Udbuddet er lille som følge af de små årgange og den lave aflønning af PhD-studerende i forhold til jobmarkedets karrierealternativer. Med henblik på at skabe en attraktiv, grundig, ensartet uddannelse af høj kvalitet for fremtidens forskere på arbejdsmiljøområdet har AMI i 2000 deltaget i forskerskoleudvalget under Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, med sigte på at få etableret en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår som et væsentligt delelement. Forskerskolen skal sikre, at de PhD-studerende tilknyttes en organisation med et ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, knyttes til et aktivt, stærkt og internationalt forskningsmiljø, får kvalificeret vejledning, kan deltage i gode og relevante forskerkurser samt får mulighed for relevante internationale ophold og kontakter. Resultatkontraktens målsætning om i kontraktperioden i gennemsnit at have to udbud af PhDstipendier pr. år, hvor Forskningsstyrelsen, der har afløst Forskerakademiet, finansierer en tredjedel af udgifterne og AMI resten, blev opfyldt i 2000, hvor der oprettedes tre stipendiater inden for henholdsvis kemisk og psykosocialt arbejdsmiljø. Antal afsluttede PhD-forløb pr. år varierer pga. tidsforskydning mellem færdiggørelsen af afhandlingen og det egentlige forsvar. Kontakten til universitetsmiljøerne er fortsat afgørende for rekrutteringen af kommende forskere til PhD-forløb. Kontakten etableres primært gennem AMI-forskeres undervisning på de højere læreanstalter og ved vejledning af specialestuderende indskrevet ved videregående uddannelser. Jf. såvel den gamle som den kommende resultatkontrakt er målsætningen at gennemføre specialevejledning af gennemsnitligt 20 studerende pr. år. Den målsætning overholdes, da der i 2000 var tale om 22 vejledninger mod 18 i Det er hensigten, at nogle af disse studerende skal fortsætte karrieren som PhD-studerende og siden som forskere og seniorforskere på instituttet. Antallet af citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter anvendes inden for bibliometrien som en indikator for videnskabelig kvalitet og gennemslagskraft i den internationale forskningsverden. Mange internationale citationer tages som et udtryk for høj videnskabelig kvalitet og relevans, 9

10 selvom de teoretisk set også kan afspejle udbredt negativ kritik eller kontroversialitet. Jf. AMI s resultatkontrakt for havde instituttet som målsætning, at antallet af citationer pr. publikation skulle nå 3,3 i 2002, mens resultatkontrakten for indeholder en målsætning om, at antallet af citationer pr. publikation i 2001 skal være 3,1 og herefter stige med 0,1 pr. år. En analyse af faldet fra 1998 til 1999 viser, at det skyldes, at meget citeret kræftforskning fra første halvdel af 1990 erne lige netop i 1999 gled ud af den 5-årige rullende opgørelsesperiode. Den øvrige forskning udviser en underliggende tendens til fortsat vækst i antal citationer pr. publikation, hvilket da også er slået igennem fra 1999 til Tabel 1. Produkter og effekter - kvalitet af forskning og formidling Mål Deadline Undervisningslektioner for studerende* PhD-stipendier udbudt af AMI/Forskningsstyrelsen** Igangværende PhD-projekter*** Opnåede PhD-grader*** Vejledning ved specialestudium*** Citationer**** Publikationer indekseret af ISI**** Citationer pr. publikation**** 2,9 3,3 3,0 3,1 3, * Opgjort fra og med 1998 og gælder alle studerende indtil PhD-niveau. ** Målet gælder det samlede antal i perioden *** Pr. 31. december. **** Baseret på publikationer med AMI-forfattere indekseret af Institute for Scientific Information (ISI), USA. Tabellen angiver publikationer og tilhørende citationer i sammenlignelige 5-årsperioder løbende til og med det angivne årstal. Det ventes på længere sigt, at væksten i internationale citeringer pr. publikation vil aftage og niveauet stabilisere sig på et naturligt leje. Citationsovervågningssystemet favoriserer generelt set naturvidenskabelige, amerikanske tidsskrifter i forhold til fx europæiske mere samfundsvidenskabeligt orienterede tidsskrifter. Da AMI i disse år netop styrker den samfundsvidenskabelige forskning i forhold til den naturvidenskabelige, kan man forestille sig, at dette i sig selv vil slå negativt igennem i citationsstatistikken. Det er endnu for tidligt at konkludere, om det nuværende niveau er naturligt for AMI Synlige resultater Ligesom forskningsresultaterne skal være troværdige for at kunne tilføre omverdenen værdi, skal de, jf. instituttets vision fra 1996, også kommunikeres for at kunne blive værdifulde. I 2000 kunne AMI høste de første frugter af kommunikationsstrategien fra Strategien flyttede vægten i kommunikationen fra den tunge skriftlige formidling over mod mundtlig, personlig og elektronisk kommunikation, ligesom modtagergruppen er udvidet til at omfatte den brede offentlighed. Endelig er koordineringen af formidlingsmøder, pjece- og rapportudgivelser, hjemmesideformidling og pressekontakt nu opprioriteret. Brugerundersøgelsen fra 2000 indikerer, at der blandt brugerne er udpræget tilfredshed med kommunikationen (Brugernes syn på AMI år København: Arbejdsmiljøinstituttet; 2000). Det er nemt at komme i kontakt med medarbejderne telefonisk og pr. . Generelt set er tilfredsheden med formidlingen via hjemmesiden, pjecerne, nyhedsbrevet, tema- og formidlingsmøder samt kursusvirksomheden stor i brugergrupperne. Nyhedsbrevet, der erstatter den tidligere abonnementsbaserede formidlingspakke, er mere populær end sin forgænger, ligesom hjemmesiden er blevet en værdifuld informationsbank for mange brugere. Til gengæld ønsker nogle brugere yderligere udvikling af pædagogikken særligt i den mundtlige formidling, dvs. til formidlingsmøderne og i kursusvirksomheden. AMI har fulgt op på sidstnævnte ved at formalisere og intensivere undervisningen af forskerne i kommunikation. 10

11 Ovennævnte koordinering i forbindelse med formidlingsmøderne er tilsyneladende slået igennem. Fra 1999 til 2000 er der, jf. tabel 2, tale om en vækst på 15% i antallet af deltagere, hvilket er meget tæt på kapacitetsgrænsen på de to anvendte mødesteder i København og Århus. I overensstemmelse med brugernes ønske afholdes alle formidlingsmøder i begge byer. De 6 møder i København og Århus havde i gennemsnit henholdsvis 90 og 70 deltagere i Formidlingsmøderne formidler nye og/eller aktuelle forskningsresultater, de er åbne for alle, men tiltrækker sig størst opmærksomhed fra arbejdsmiljøprofessionelle, studerende og pressen. Udgivelsen af pjecer og bøger samt pressekontakt i forbindelse med møderne har givet en betydelig medieomtale og må også antages at være årsagen til væksten i fremmødet. En indikator for instituttets gennemslagskraft i forhold til massemedierne og den brede offentlighed er mediernes anvendelse af interviews med AMI-ansatte som kilder til deres historier. Det kan konstateres, at der fra 1999 til 2000 har været tale om en stigning i antallet af interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter på 25%, idet der i 2000 blev givet 128 interviews. Interviewene i 2000 har fortrinsvis været om museskader, stress, fravær fra arbejde, ulykker, buschauffører og ulighed i sundhed. Tabel 2. Produkter og effekter - synlige resultater Mål Deadline Internationale artikler Danske tidsskriftartikler Danske rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og yhedsbreve Formidlingsmøder arrangeret af AMI Deltagere i formidlingsmøderne > Deltagere i tema- og dialogmøder Undervisningsmoduler Faglige interviews Besøgende på AMI s hjemmeside* * Antal hits på AMI s hovedside registreret af logfil, idet tallet for 1998 dog er baseret på en simpel tæller. Trods den øgede betydning af sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation af nye forskningsresultater er udgivelsen af traditionelle tidsskriftartikler, bøger, rapporter, pjecer etc. fortsat helt essentiel for en forskningsinstitution. Den samlede dansksprogede publicering, der primært henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, har holdt sig forholdsvis konstant omkring 60 de senere år. Publicering på dansk finder fortrinsvis sted i rapport- og bogform, da der udover Arbejdsmiljø, Ugeskrift for Læger og Dansk Kemi er få alternative tidsskrifter. I henhold til kommunikationsstrategien vil AMI i stigende grad udgive populariserede pjecer om forskningsresultaterne, idet læsere, der ønsker at gå i dybden med stoffet, henvises til de tilgrundliggende rapporter og tidsskriftartikler. Publiceringen af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review er et væsentligt led i kvalitetssikringen af forskningen, men den udgør også et vigtigt led i udvekslingen af viden og skabelsen af netværk med udlandet. Antallet af AMI-artikler i internationale tidsskrifter voksede fra 58 i 1999 til 62 i 2000, hvilket bl.a. afspejler, at opbygningen på det psykosociale og epidemiologiske område langsomt begynder at kaste publiceringer af sig. Der ventes dog at gå 2-5 år før disse nyere enheder kommer op på et optimalt publiceringsleje, og det er da også fortsat de etablerede afdelinger inden for kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi, der er mest publicerende. Basisbogsserien er fortsat krumtappen i AMI s egne udgivelser og anvendes bl.a. i instituttets systematiske videreuddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle. AMI er godt på vej mod at opfylde en målsætning om at dække alle arbejdsmiljøproblemer med disse dansksprogede lærebøger. I 2000 udgav instituttet bogen Kemikalier og produkter i arbejdsmiljøet i to bind, hvorved resultat- 11

12 kontraktens målsætning om to udgivelser i er opfyldt, idet Toksikologi i arbejdsmiljøet, der ligeledes er i to bind, blev udgivet i AMI s websted er i 2000 blevet udvidet og omlagt så informationer om AMIs aktiviteter er lettere tilængelige for brugerne. Omlægningen er sket med henvisning til Statens Informations retningslinier for den offentlige sektors websteder. Webstedets brugervenlighed sikres i øvrigt løbende gennem inddragelse af arbejdsmiljøprofessionelle brugere. Informationsmængden på webstedet er øget, bl.a. ved at give adgang til referencerne for alle publikationer tilbage fra Publikationer kan bestilles direkte fra webstedet, såfremt de er placeret i AMI's Forlag eller hos AT- Salg. Opdatering af informationer på webstedet er forbedret ved hjælp af et nyt redaktionelt system og i øvrigt ved at trække direkte på eksisterende databaser. For at sikre sammenhæng mellem de mange informationstyper er der etableret et emneordssystem der er fælles for det redaktionelle system og alle databaserne. Herved er det blevet muligt at give brugerne et samlet overblik over alle dokumenter inden for et bestemt emneområde. En avanceret søgemaskine på webstedet gør det desuden muligt at søge på hjemmesider for arbejdsmiljøforskningsinstitutioner i ind- og udland. AMI har vurderet og godkendt, at hver af disse institutioner udfører forskning af en kvalitet, AMI kan stå inde for. Fra 1999 til 2000 er antallet af opslag på hovedsiden vokset med knap 50% fra til Det antages, at såvel den løbende forbedring af instituttets hjemmeside som brugernes øgede anvendelse af Internet kan forklare den fortsatte store vækst. Med afsæt i den ny kommunikationsstrategi blev der i 2000 anvendt omfattende ressourcer på temaog dialogmøder. Dialogmøderne er årligt tilbagevendende møder med væsentlige brugergrupper etableret for at give disse en mulighed for at gå i direkte dialog med instituttet om ønsker og behov i det fremtidige samarbejde. AMI anvender møderne som input til den årlige planlægning. Der gennemføres sædvanligvis dialogmøder med Arbejdsmiljørådet/branchearbejdsmiljørådene, Arbejdstilsynet og dets kredse, bedriftssundhedstjenesten og de arbejdsmedicinske klinikker. I 2000 afløstes møderne med Arbejdsmiljørådet/branchearbejdsmiljørådene og de arbejdsmedicinske klinikker af et temamøde om arbejdsmiljøforskningens fremtid i Danmark. Dette møde blev kombineret med et åbent hus -arrangement. Der blev desuden afholdt temamøder med udvalgte brugergrupper om bl.a. ulykker, sundhedsfremme blandt buschauffører og om arbejdsmiljømålinger. Der var godt 700 deltagere til tema- og dialogmøder afholdt på AMI i Den ekstraordinære ressourceanvendelse til kommunikationsindsatsen gjorde det nødvendigt at reducere antallet af undervisningsmoduler fra resultatkontraktens målsætning om 6 til to i Undervisningen, der baserer sig på instituttets egen basisbogsserie, var i 2000 inden for arbejdsfysiologi, hvilket skal ses i lyset af, at en meget stor andel af bedriftssundhedstjenestens medarbejdere er ergo- eller fysioterapeuter. Et uddannelsesforløb strækker sig over to år og omfatter tre moduler af hver tre dages varighed. Hvert forløb har ca. 24 deltagere. Videreuddannelse på det højeste internationale niveau tilrettelægges sammen med de øvrige nordiske arbejdsmiljøinstitutter i den nordiske videreuddannelsesinstitution NIVA (Nordisk Institut for Videreuddannelse i Arbejdsmiljø). I 2000 blev der afholdt 11 kurser, hvoraf to havde AMI som ansvarlig Fagligt beredskab og ny viden Størstedelen af AMI s forskningsfaglige virksomhed i 2000 var målrettet mod visionerne i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, mens en mindre del af forskningen udførtes som led i arbejdsministerens Aktivitetsplan for 10 særlige farlige jobgrupper fra 1999, hvortil var knyttet en række satspuljebevillinger til instituttet til specifikke formål. I perioden er der sket betydelige forskydninger i ressourcetilførslen til de forskningsfaglige områder. Det fremgår af tabel 3 og 4, at især den psykosociale og epidemiologiske forskning 12

13 samt forskning i indeklima og informationsteknologi er vokset ressourcemæssigt, hvadenten der opgøres i årsværk eller mio. kr. Derimod er ressourcerne til forskning i kræft og nerveskader faldende. Tabel 3. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (årsværk) Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 24,5 24,5 22,5 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 12,2 11,8 12,8 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 4,2 8,0 11,9 Indeklima (Vision 6) 18,4 14,8 19,4 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 8,6 18,5 20,6 Nationalt referencelaboratorium 9,7 8,2 8,6 Informationsteknologi 7,8 9,6 12,9 I alt 85,4 95,4 108,9 I det følgende gennemgås de væsentligste forskningsfaglige aktiviteter i 2000 fordelt på resultatkontraktens områder, der i store træk modsvarer AMI s nuværende afdelingsstruktur. I løbet af 2000 er den tidligere afdeling for forskning i mikrobiologi, irritation og allergi (MIA) dog blevet delt og ressourcerne overført til Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø og Indeklimaafdelingen. Væksten i Indeklimaafdelingen fra 1999 til 2000 forklares således af dels ressourceoverførsel fra MIA, dels nyansættelser. Referencelaboratoriet er nedlagt ved årsskiftet 2000/2001 og aktiviteterne overført hovedsageligt til Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø. Tabel 4. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (mio.kr. i 2000-priser) Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 10,4 11,8 8,4 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 4,8 6,1 5,2 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 1,5 3,1 4,6 Indeklima (Vision 6) 8,5 7,8 8,9 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 2,6 6,8 8,1 Nationalt referencelaboratorium 4,2 4,5 3,5 Informationsteknologi 4,0 4,3 5,5 I alt 36,1 44,4 44,2 Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2) og høreskader (Vision 7) Flere undersøgelser har vist, at skader på arveanlæg er et tidligt tegn på en øget risiko for senere at udvikle kræft. Det er derfor et overordnet mål for AMI s forskning at oparbejde og formidle viden om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg i forskellige brancher. Herunder vil AMI etablere metoder til at farevurdere kræftfremkaldende stoffer for derved at bidrage til at skabe et vidensgrundlag for substitution af disse. I forbindelse med undersøgelser i den grafiske branche er der målt flygtige organiske forbindelser på serigrafiske arbejdspladser. Der er planlagt en arbejdspladsundersøgelse på yderligere en heatsetvirksomhed, og man er i gang med at gennemføre undersøgelser på en række kontrolpersoner. AMI udfører et delprojekt under det tværinstitutionelle program HEAPOD sundhedseffekter af luftforurening og kost. Delprojektet omhandler helbredseffekter af udsættelse for dieseludstødningspartikler og andre stoffer belyst i gnavere. Resultater fra projektet har vist at inhalation af dieselstøv forårsager DNA skader i mus. Dieseludsættelse har endvidere vist sig at forårsage arveanlægsskader og andre uhensigtsmæssige reaktioner i lungecellekulturer fra mennesker. 13

14 Resultater fra et projekt om kroppens evne til at reparere skader i arvematerialet efter udsættelse for kemikalier fx i arbejdsmiljøet eller i medicinsk behandling tyder på, at risikoen for at få hudkræft kan øge ganske betydeligt, hvis kroppens celler har nedsat evne til at reparere de skader, der løbende opstår i arvematerialet. I projektet blev evnen til at reparere skader på arvematerialet målt på en særlig følsom modelbefolkning af psoriasispatienter og på raske kontrol personer. Valget skyldes, at behandling for psoriasis giver en høj kemisk belastning. Der er planlagt en brancheundersøgelse af forekomst af høreskade som følge af kombineret udsættelse for kemiske stoffer og støj. Projektet skulle have været gennemført i perioden januar 2001-december 2002 under forudsætning af ekstern finansiering, der endnu ikke er opnået. I forbindelse med projektplanlægningen er der indgået samarbejdsaftale med afd. for Akustik på Aalborg Universitet og Audiologisk afd., Odense Sygehus. Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) Det overordnede mål med forskningen inden for dette visionsområde er at skabe et vidensgrundlag for løsning af bevægeapparatbesvær som følge af tunge løft, træk-skub og ensidigt gentaget arbejde. Inden for tunge løft har AMI s forskning og formidling primært omhandlet risikofaktorer i løfte- og træk-skub-situationer med hensyn til skader især på lænderyggen. I mange arbejdssituationer er der indført forskellige former for teknologi, som har reduceret mængden af tunge løft og i mange tilfælde erstattet dem med træk-skub situationer. AMI s forskning koncentrerer sig derfor særligt om helbredsmæssige problemer i forbindelse med træk og skub. I plejesektoren er der dog stadig mange tunge løft i forbindelse med personhåndtering. AMI fik i 1999 satspuljemidler til en særlig indsats inden for dette område, hvilket har ført til en forstærket indsats omkring problemerne ved pludselig uventede hændelser ved personløft. Den forstærkede indsats omfatter også ibrugtagen af nyt avanceret udstyr til undersøgelse af rygfunktion, både i laboratoriet og på arbejdspladser. Der er igangsat to projekter, som skal undersøge om rygproblemer kan forebygges ved ændret teknik evt. i kombination med ændringer i arbejdets organisering. I forbindelse med et projekt på Hillerød Sygehus om forebyggelse af skader ved personhåndtering gennem intensiv undervisning i forflytningsteknik er der foretaget undersøgelser af muskelbelastninger ved 10 forskellige typer personforflytning, både før og efter undervisning i forflytningsteknik. Resultater fra projektet viser, at de undersøgte patienthåndteringsprocesser før kurset kunne klassificeres i tre grupper med forskellig maksimal belastning af lænderyggen. Størst belastning fandtes ved processer med patientløft og mindst belastning ved rulning af patienten. Efter kurset var belastningen lavere for 5 ud af 9 undersøgte processer. Aktiviteterne inden for EGA-forskningsprogrammet er i den afsluttende fase. AMI s overordnede mål har været at skabe og formidle viden om årsager til udvikling af besvær og skader i nakke/skulder og hånd/arm som følge af EGA. Herunder forskes der i individuelle forskelle i følsomhed, fx betydning af alder og køn, samt samspillet mellem bevægeapparats belastning, psykosociale belastninger og kognitive krav ved udvikling af besvær. Resultater fra AMI s store projekt inden for rengøringsbranchen viser, at rengøringsarbejde både er fysisk hårdt arbejde, og samtidig præget af meget ensidigt gentaget arbejde med hurtige bevægelser. Rengørings- og køkkenarbejde samt omsorgsarbejde er de arbejdstyper, hvor der anmeldes flest 14

15 skader i skulder, albue, hånd m.m. (bevægeapparatskader). Samtidig angiver rengøringsassistenter i forhold til andre typiske kvindejobs meget høje hyppigheder af besvær i mange kropsregioner og de vurderer generelt deres helbred som værende dårligt. Håndeksem og hudirritation forekommer hyppigt hos rengøringsassistenter, og der er en sammenhæng med eksponeringer i arbejdsmiljøet. Alt dette øger i høj grad risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet. På baggrund af rengøringsprojektet har AMI udgivet en rapport vedr. skitse til et vurderingsværktøj ved udbud og tilbud på rengøringsydelser. Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) Psykosociale problemer på arbejdspladsen er stigende og næst efter arbejdsbetingede bevægeapparatsygdomme er de arbejdsbetingede psykiske lidelser de mest omkostningstunge arbejdsskader. Hertil kommer, at en del hjerte-karlidelser er betinget af psykosociale forhold i arbejdet. AMI s psykosociale forskning har som overordnet formål at skabe et videnskabeligt grundlag dels for at kunne forebygge helbredsproblemer som følge af psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger, dels for udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI s afdeling for forskning i psykosociale risikofaktorer, der oprettedes i 1999, vil i løbet af det kommende år vokse, idet der oprettes en permanent sektion med det formål at indsamle, skabe og formidle relevant viden om årsager til og forebyggelse af fravær fra arbejde. Udviklingen af et spørgeskemaværktøj bestående af tre niveauer af spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø det såkaldte Tre-dækker -projekt er afsluttet i Spørgeskemaet er udviklet i forbindelse med et større projekt, hvor ca arbejdstagere besvarede spørgsmål om deres psykiske arbejdsmiljø og helbred. Værktøjet består af et langt skema til forskningsbrug, et mellemlangt til brug for de arbejdsmiljøprofessionelle og et kort skema med tilhørende vejledning, som kan anvendes af virksomheder, der ønsker at gennemføre en mindre kortlægning af arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø. Hele konceptet er lagt på internettet på AMI s hjemmeside. AMI har oplevet en overordentlig stor interesse for spørgeskemaet, og selve konceptet er præsenteret ved en række møder og konferencer i ind- og udland. Indeklima (Vision 6) AMI s forskningssindsats på indeklimaområdet har som overordnet formål at skabe grundlag for vidensbaseret forebyggelse af indeklimaproblemer: sygdomme, gener og diskomfort. Meget tyder på, at det er de kombinerede påvirkninger, som er udslagsgivende, snarere end de enkelte påvirkninger hver for sig. AMI fokuserer derfor på samspillet mellem forskellige kemiske luftforureninger og partikler, samt psykosociale forholds betydning for opfattelsen af indeklimapåvirkninger AMI s indeklimaafdeling har udviklet to målemetoder som er blevet indarbejdet i internationale standarder, henholdsvis til måling af emission fra byggematerialer (FLEC) og til måling af rengøringens effektivitet som element i kvalitetsvurdering af rengøring. Der har vist sig en stor international, kommerciel interesse for metoderne. Den dansk producerede FLEC anvendes nu over hele verden. Der er også en god international efterspørgsel efter rengøringsmåleren. Forskningen i byggevarers kemiske nedbrydning er nu så langt, at det er vist, at visse byggematerialer afgiver stoffer til indeklimaet over lang tid via reaktion med ozon. Disse stoffer er 15

16 stærkt slimhinde- og luftvejsirriterende. Det er sandsynligt, at denne forskning fører til anbefalinger til producenterne om produktændringer. Forskere fra AMI har opdaget, at når den farlige mikrosvamp Stachybotrys danner toksiner i fast form, afgiver den samtidig specifikke luftformige forureninger. Dermed er der mulighed for at opdage Stachybotrys i luftprøver, der udtages fra fx bygningskonstruktioner. Et nyt måleinstrument P-FLEC, udviklet af AMI, er af en dansk producent fremstillet i nogle få eksemplarer med salg for øje. Med dette instrument kan man meget nøjagtigt måle, hvor mange miskrosvampe der kan afgives fra en mugbevokset materialeoverflade. Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder arbejdsulykker Med regeringens handlingsprogram for et Rent arbejdsmiljø år 2005 er der opstået et behov for objektivt at kunne følge arbejdsmiljøudviklingen inden for de 7 visionsområder. AMI etablerede således den tværgående afdeling for arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi i Afdelingen skal primært udvikle nye epidemiologiske metoder og etablere et forskningsbaseret system til arbejdsmiljøovervågning, der bygger på landsdækkende registerundersøgelser, repræsentative interviewundersøgelser og turnusundersøgelser (periodiske interviews, observationer og målinger) i udvalgte brancher. AMI s overvågning af arbejdsmiljøet og dets helbredsmæssige konsekvenser bygger på to uafhængige systemer; et baseret på regelmæssige spørgeskemaundersøgelser (Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, NAK) og et baseret på registeroplysninger om erhverv og hospitalsbehandling (EHR). Begge systemer er blevet væsentligt udbygget og integreret i år Samtidig påbegyndtes 2000/2001-interviewrunder af NAK ultimo AMI s enhed for forskning i arbejdsulykke (EFAU) blev oprettet i EFAU har i 2000 indsamlet og undersøgt data over ulykker på Øresundsforbindelsen. Tallene viser, at danske arbejdere var involveret i mere end 75 % af alle arbejdsulykker på brobyggeriet. Og det skal ses på den baggrund, at danske og svenske brobyggere delte arbejdet med at bygge broen ligeligt imellem sig. EFAU har også indsamlet tallene for dødsulykker på danske arbejdspladser, som viser at ca. 80 danskere omkommer hvert år på grund af arbejdsulykker. Antallet af dødsulykker er stort set uændret inden for de seneste 20 år. I Sverige er antallet af arbejdsulykker i samme periode halveret, og i Norge er antallet af dødsulykker reduceret med en tredjedel siden Nationalt Referencelaboratorium. AMI er nationalt referencelaboratorium for arbejdsmiljømålinger i Danmark, og instituttet bidrager således til kvalitetsudviklingen blandt alle arbejdsmiljøprofessionelle. Det overordnede formål med laboratoriets forskning er at udvikle og anvende kemiske og biokemiske målemetoder til overvågning af arbejdsmiljøpåvirkninger og effekter heraf. I 1999 er der udviklet og valideret tre nye målemetoder for biologiske markører for fysiologiske effekter og psykiske påvirkninger og to målemetoder for kemiske påvirkninger. I efteråret 2000 blev det besluttet at nedlægge Referencelaboratoriet som selvstændig afdeling. Laboratoriet er nu lagt ind under Afdelingen for Kemisk Arbejdsmiljø. Referencelaboratoriet fik fornyet sin akkreditering i oktober Dokumentation for WinAMIQAS 2.0 AMI s kvalitetssikringssystem for kemiske målemetoder er blevet samlet og udgivet. 16

17 Der er blevet etableret et nordisk netværk om fysiologiske indikatorer som effektmål for stressorer i arbejdsmiljøet med henblik på at øge den forskningsmæssige kvalitet. Netværket har afholdt en workshop i april 2000 i Stockholm med 22 deltagere. De færdige manuskripter fra workshoppen er præsenteret i en rapport til Nordisk Ministerråd. Mikrobiologi, irritation og allergi AMI etablerede i 1998 en midlertidig afdeling for mikrobiologi, irritation og allergi. Formålet var en strategisk oprustning, således at AMI kunne imødekomme et stigende behov for forskning i og overførsel af forebyggelsesrelevant viden om arbejdsbetinget allergi og irritation bl.a. som følge af udsættelse for mikroorganismer. I 2000 vurderede AMI, at dette formål var opnået, og det besluttedes at nedlægge den midlertidig afdeling og sammenlægge den med afdelingen for Kemisk Arbejdsmiljø. Denne sammenlægning skal i lighed med nedlæggelsen af Referencelaboratoriet ses som led i en omstrukturering af instituttet i retning af større afdelinger, og dermed flere kompetencer samlet med henblik på bedre at kunne gennemføre store forskningsprojekter. Til forebyggelse af arbejdsbetingede hudsygdomme igennem en indsats over for hudlidelser i nærings- og nydelsesmiddelindustrien fik AMI og dets samarbejdspartnere en bevilling på 7,4 mio.kr. fra Sundhedsministeriet. Det bliver i første omgang mejeribranchen, der kommer i fokus. Men det er meningen, at andre brancher også skal inddrages. I første omgang skal problemerne kortlægges, så en række tiltag kan udvikles og afprøves på arbejdspladser og i erhvervsskoler. Antallet af personer med allergiske luftvejslidelser som astma og høfeber er steget voldsomt de seneste år. I Danmark, som i de øvrige industraliserede lande opholder folk sig inden døre op til 90 % af tiden, og bliver her udsat for kemiske stoffer, som afgives fra bl.a. byggematerialer. Mange byggematerialer indeholder PVC, som kan være blødgjort med phthalater. Phthalater er det plastblødgøringsmiddel, der anvendes i størst mængde, og alene i Danmark bruges der årligt ca tons. Forskningsresultater fra AMI har vist, at nedbrydningsprodukter fra PVC med plastblødgørende phthalater, de såkaldte monophthalater, er i stand til at forstærke en allergisk reaktion i mus. Det samme sker formodentlig også hos mennesker. Desuden viser AM s undersøgelser, at phthalater findes i gulvstøv i danske boliger. Informationsteknologi Formålet med etableringen af en særlig IT-afdeling og et IT-laboratorium med midler fra satspuljen 1998 var gennem en flerårig forskningsindsats at øge forståelsen af, hvilke mekanismer, der har betydning for udvikling af arbejdsrelateret besvær ved arbejde med informationsteknologi, og at identificere risikofaktorer i arbejdet, herunder samspilseffekter af fysiske påvirkninger (muskeltræthed som følge af store præsicionskrav og manglende pauser), mentale krav og kognitive krav (synskrav). IT-kohorten (BIT-undersøgelsen) blev gennemført i Det har vist sig, at de fysiske rammer omkring PC-arbejdspladserne stort set er i orden. En fremtidig indsats med henblik på at reducere bevægeapparatsproblemer bør derfor især rette sig mod arbejdets organisering fremfor tekniske løsninger. En undersøgelse af kvinder med computerarbejde viser, at de kvinder, der har meget besvær i bevægeapparatet, oplever at de er virkelig gode til at betjene deres programmer. Undersøgelsen 17

18 viser, at oplevelsen af hvor god man er til at betjene sine computerprogrammer, kan have indflydelse på, hvordan arbejdet udføres. At være god til at betjene sine computerprogrammer kan medføre, at man arbejder hurtigt og intensivt, hvilket man fra andre undersøgelser ved kan være en nedslidningsfaktor. Resultater fra en anden undersøgelse af kvinder med computerarbejde viser, at computerbrugere med gener og besvær i arme og hænder kan have forringelser af nervernes følsomhed. Resultaterne fra AMI viser også, at computerbrugere med symptomer, på trods af dette, kan udføre arbejde med computermus og -pen lige så godt som personer uden symptomer. Forsøg i IT-laboratoriet har vist, at muskelbelastningen ved skærmarbejde ikke kun skyldes det fysiske arbejde med computermus og tastatur, men også de mentale krav som for eksempel koncentrationskrav og tidspres. Disse krav medfører færre mikropauser, som er ganske korte ubevidste pauser, hvor musklerne slapper af. Manglen på mikropauser kan sandsynligvis være en medvirkende årsag til udvikling af gener ved computerarbejde. Nye forskningsområder med ekstern finansiering Som et led i AMI s overvågningsforpligtelse og servicering af arbejdsmiljøsystemet ønsker instituttet med en vis ressourcemæssig tyngde at kunne afdække de nye og potentielt væsentlige problemområder, overvågningen afslører. Indsatserne på nye problemområder, der ikke naturligt kan integreres i eksisterende aktiviteter, søges i reglen finansieret eksternt. I 2000 fik AMI således ny ekstern finansiering af indsatser inden for områderne: Kvinder på arbejdsmarkedet og Sunde arbejdspladser i social og sundhedssektoren. I 2000 er der foretaget planlægning og udarbejdet stillingsopslag. I 2000 gennemførtes aktiviteter, der har betydet, at der fra 2001 etableres en forskningsenhed ved AMI om årsager til og forebyggelse af fravær fra arbejde finansieret via midler fra satspuljeaftalen for I Danmark oplever man nu et stigende behov for arbejdskraft og en faldende arbejdsløshed, som har medført en øget interesse for viden om årsager til fravær fra arbejde og tidligt ophør af arbejde. Denne viden kan potentielt anvendes til at reducere sygefravær og opnå bedre fastholdelse og dermed en mere optimal anvendelse af de menneskelige ressourcer. Formålet med etableringen af forskningsenheden er at indsamle, systematisere, skabe og formidle relevant viden om årsager til og forebyggelse af fravær fra arbejdet. Det vil foregå i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de arbejdsmiljøprofessionelle og andre forskere Ressourceanvendelse Produktivitet Dette afsnit sætter fokus på, hvorledes AMI udmønter det tredje element i AMI s vision om løbende forbedring af instituttets produktivitet og arbejdsmiljø. Produktion på AMI består dels af en videnskabelig produktion, som sikrer den faglige udvikling og kvalitet, dels en brugerrettet produktion. Forskningsprocessens output kan konkret måles på formidlingen. Jf. resultatkontrakten er det AMI s mål at fastholde produktiviteten af den skriftlige forskerrettede formidling mod til gengæld at styrke den brugerrettede formidlingsproduktivitet. Som det fremgår af tabel 5 og figur 2 er antallet af artikler optaget i internationalt anerkendte tidsskrifter faktisk fastholdt på 1,1 i 2000 målt pr. forskerårsværk. 18

19 Tabel 5. Produkter og effekter ressourceanvendelse Mål Deadline Internationale artikler PhD- og doktorafhandlinger Internationale artikler og afhandlinger (pr. forskerårsværk)* 1,2 1,1 1,3 1,1 1, Danske tidsskriftartikler Danske rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Brugerrettede publikationer på dansk (pr. forskerårsværk)** 1,2 1,2 1,3 1,1 1, Forskningspersonale (årsværk) * I resultatkravet i resultatkontrakten for inkluderes PhD- og doktorafhandlinger i kategorien Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review. ** Opgørelsesmetoden var tidligere baseret på, at den enkelte forsker skønnede, om der var tale om brugerrettet formidling. I dag er der af hensyn til datakvaliteten indført objektive kriterier primært baseret på dansksprogethed og formidlingstype. Med den nye opgørelsesmetode svarer det til at resultatmålet vurderes i forhold til summen af Danske tidsskriftartikler og Danske rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve. Figur 2. Internationale artikler og afhandlinger 1,5 Antal pr. forskerårsværk 1,0 0,5 0, Det var ventet, at ikke mindst opbygningen af nye forskningsområder, den deraf følgende vækst i antallet af forskerårsværk samt tidsforsinkelsen mellem forskningsproces og publicering allerede for 1999 ville føre til et fald. Imidlertid er antallet af internationale artikler indtil videre steget i takt med antallet af forskerårsværk. Figur 3. Brugerrettet formidling 1,5 Antal pr. forskerårsværk 1 0,

20 Den brugerrettede, dansksprogede skriftlige formidling er fortsat, trods sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation, være en hjørnesten i AMI s virksomhed. Jf. resultatkontrakten for er det målsætningen, at niveauet herfor ved udgangen af 2002 skal være 1,0 publikation pr. forskerårsværk. Med 1,1 publikation pr. forskerårsværk i 2000, jf. tabel 5 og figur 3, er dette niveau en realitet. I resultatkontrakten for er målsætningen, at den dansksprogede publicering i 2001 skal være på 60, idet dette absolutte måltal er indikator for impact på omverdenen. Der arbejdes bevidst med at styrke den brugerrettede formidling bl.a. ved at fastsætte krav hertil i interne årlige resultatkontrakter med afdelingerne. Derfor ventes det, at det nuværende niveau kan holdes eller endog styrkes fremover, idet tallet dog er følsomt overfor, om der fx i de enkelte år udgives lærebøger i basisbogserien. AMI s mål om styrkelse af produktiviteten understøttes af resultatlønsaftaler for samtlige medarbejdergrupper. Forskernes resultatlønsaftaler fokuserer på videnskabelig og brugerrettet formidling. Ved udgangen af år 2000 er 66% af medarbejderne omfattet af nyt lønsystem. Tabel 6. Medarbejdere omfattet af resultatløn opgjort på medarbejdergrupper* Antal ialt Omfattet af nyt lønsystem Omfattet af resultatløn AC ere HK ere Laboranter Øvrige I alt * Opgjort pr I alt 92% er omfattet af en resultatlønsaftale Ressourceforbrug AMI arbejder endvidere på, at instituttets ressourcer i så stor udstrækning som mulig anvendes til formålene forskning og formidling. AMI anvender i alt 62% af sine midler til forskning, information og forskeruddannelse. AMI har en målsætning om at nedbringe ressourceanvendelsen til generel ledelse og administration til 10% i år 2001 og yderligere til 9,5% i år Ressourceforbruget til hjælpefunktioner er steget i forhold til 1999, jf. tabel 7. AMI har afsat ressourcer til at opgradere den informationsteknologiske infrastruktur samt fortsat modernisering af bygninger. Det generelt høje niveau skyldes primært udgifter til drift af laboratorier og husleje. Tabel 7. Ressourceforbrug fordelt på hovedformål (mio. kr. i 2000-priser) % Forskning, undersøgelse og dokumentation 37,0 36,1 44,4 44,2 49,0 Information, rådgivning og undervisning 7,9 7,3 8,5 8,8 9,8 Forskeruddannelse 3,8 3,5 3,8 3,5 3,9 Hjælpefunktioner 23,3 24,7 22,5 24,1 26,9 Generel ledelse og administration 8,9 8,3 9,6 9,0 10,1 Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 11,0% 10,4% 10,8% 10,1% - I alt 80,8 80,0 88,8 89,5 100% 20