Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001"

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2001 København, 3. april 2002

2 Indhold 1. Beretning Mission og vision Mission Vision Mål og væsentligste resultater Årets regnskabsresultat Forventninger til fremtiden 6 2. Resultatanalyse Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Synlige resultater Fagligt beredskab og ny viden Ressourceanvendelse Produktivitet Ressourceforbrug Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø Systemer og materielle ressourcer Grønt regnskab Interne udviklingsforhold Viden og personale Organisationsudvikling Driftsregnskab Bevillingsafregning Akkumuleret resultat Driftsregnskab Tilskudsfinansierede aktiviteter Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter Påtegning 29 Bilag 1 Status for målopfyldelse af AMI s resultatkontrakt Bilag 2 Datablad 35 Bilag 3 Driftsregnskaber for hovedformålene 36 Bilag 4 Sammendrag af regnskabsmæssige forklaringer for Side 2

3 1. Beretning 1.1. Mission og vision Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI skal klarlægge og udforske forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet skal også undersøge og forske i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI s virke skal tilrettelægges fagligt og tværfagligt ud fra et helhedshensyn, der tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser samt i udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI skal varetage forskningsopgaver og forskningsbaserede rådgivnings-, dokumentations- og formidlingsopgaver samt forskeruddannelse inden for arbejdsmiljøområdet og skal deltage i det internationale arbejdsmiljøforskningssamarbejde. AMI skal fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet, medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udføre opgaver for og formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. AMI skal offentliggøre sine forskningsresultater Vision Som led i den løbende organisationsudvikling udarbejdedes i 1996 tre visioner, der udtrykker, at instituttet arbejder henimod at være: et nationalt center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau et forskningscenter for forandring og forebyggelse, der løser aktuelle og forebygger fremtidige arbejdsmiljøproblemer en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og produktivitet i top Visionerne konkretiseredes til, at AMI skal være centrum for forskningsbaseret videnformidling om arbejdsmiljø og systematisk videreuddannelse i arbejdsmiljø. Formidlingen skal være synlig og anvendelsesorienteret. Den skal være brugerorienteret og rette sig mod såvel de brugere, der anvender resultaterne i praksis som den nationale og internationale forskningsverden. AMI s virksomhed skal baseres på et veludviklet nationalt og internationalt samarbejde med relevante offentlige og private forskningscentre samt arbejdsmiljøinstitutioner. AMI's styrke skal være vidende og produktive medarbejdere, der fungerer i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med en fremsynet, resultatorienteret og socialt bevidst ledelse. Medarbejderne 3

4 er i stadig udvikling for at fastholde og videreudvikle deres status som fagligt højt kvalificerede, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienterede, engagerede og brugerorienterede arbejdsmiljøprofessionelle med stor viden om de aktuelle arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Personalepolitikken har et værdigrundlag, der er fælles for ledelse og medarbejdere. Det drejer sig om tillid og åbenhed samt gensidig respekt, der skaber tilfredshed, tryghed samt arbejdsglæde og dermed mulighed for at arbejds-, familie- og fritidsliv bliver en tilfredsstillende helhed. Visionerne er forankret i instituttets daværende status som en organisatorisk enhed i Arbejdstilsynet samt den daværende arbejdsmiljølov, hvorfor en ny vision ventes udarbejdet Mål og væsentligste resultater i 2001 Det er AMI s vurdering, at 2001 var et økonomisk og fagligt tilfredsstillende år med rekordstor publicering og international citering målt i absolutte tal, ligesom især de nye forskningsområder psykosocialt arbejdsmiljø og epidemiologi markerede sig med betydelige forsknings- og kommunikationsaktiviteter, herunder bl.a. formidlingen af nye resultater fra den Nationale Arbejdsmiljø- Kohorte (NAK) og ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR). Instituttet fremstår ultimo 2001 med en afbalanceret forskningsprofil, der dækker arbejdsmiljøforskningens kerneområder og brugernes efterspørgsel. Kvantitativt i forhold til resultatkontrakten er 25 af de i alt 28 mål for 2001 opnået. AMI s resultatprofil sammenfattes visuelt i figur 1, der viser instituttets efterlevelse af 8 centrale kvantitative mål, heraf 7 fra "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt " og én intern målsætning. Der er udvalgt to indikatorer for henholdsvis forskning, brugerorientering, økonomi/- administration og personale. Blandt de 8 kvantitative mål er de tre, der ikke nåedes i Omsætningen øgedes i forhold til året før, især i kraft af ekstraordinært store satspuljemidler, og blev i 2001 på knap 100 mio. kr. Den eksterne finansiering voksede til 35% af den totale virksomhed svarende til 54% af forskningsvirksomheden. Beskæftigelsen voksede samlet med 9 årsværk til i alt 171 årsværk, hvilket bl.a. afspejler, at forskningspersonalet voksede med 11 årsværk til 68 årsværk og ledelsespersonalet faldt fra 10 til 8 årsværk. Fordelt på forskningsområder er det især den psykosociale og epidemiologiske forskning, der har oplevet en ressourcemæssig vækst. Desuden har Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø fået overført opgaver og ressourcer ved inkorporering af Referencelaboratoriet. Andelen af bruttoudgifter anvendt til generel ledelse og administration faldt fra 10,1% i 2000 til 9,5% i 2001, og kom således under målsætningen om max. 10%. Personaleomsætningen, målt som den procentvise andel af ophørte medarbejdere, var også i 2001 på 9%, hvilket er en opfyldelse af instituttets interne målsætning om en personaleomsætning på højst 10%. Sygefraværet ligger fortsat på 8,5 dage pr. medarbejder, hvilket er klart for højt i forhold til målsætningen om at ligge under statens gennemsnit på 7,6 dage pr. medarbejder i Det høje sygefravær skyldes, at en række medarbejdere gennem 2001 har været ramt af langtidssygdom, der i øvrigt ikke er arbejdsmiljørelateret. Korttidssygefraværet havde svagt faldende tendens. 4

5 Figur 1. Resultatprofil Forskning Brugere Økonomi og adm. Personale Internationale artikler pr. forskerårsværk Citationer pr. artikel Brugerrettede publikationer Deltagere i formidlingsmøderne Ekstern finansiering i % af total Administrationsandel i % af total Personaleomsætning i % Sygefraværsdage pr. medarbejder Note: Resultaterne er standardiserede, således at 100 svarer til 100% målopfyldelse, mens underopfyldelse giver et tal under 100 og overopfyldelse giver et tal over 100. For områder hvor målet er en reduktion, betyder tal over 100 derfor, at en reduktion faktisk er realiseret. Der er standardiseret i forhold til målene i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt ". For Personaleomsætning gælder AMI s interne målsætning om højst 10%. Målt på konkrete produkter og effekter har den brugerrettede og forskerrettede publicering med henholdsvis 67 og 68 publikationer aldrig været større end i Målsætningen nåedes således for den brugerrettede formidlings vedkommende. Derimod nåedes målsætningen trods rekordstor publicering ikke inden for den forskerrettede formidling, da målsætningen her sættes i forhold til antallet af forskerårsværk. Den store stigning i antallet af forskerårsværk og forsinkelsen på 3-5 år mellem ansættelse og publicering slog igennem og resulterede i 1,0 publikationer pr. forskerårsværk mod en målsætning på 1,2. Antallet af citationer pr. publikation er vokset mere end ventet fra 3,1 i til 3,5 i , hvilket er væsentligt bedre end resultatkontraktens krav. Også målsætningerne vedrørende samarbejdet med universiteterne indfries med igangværende vejledning af 30 specialestuderende og 25 ph.d.-studerende ved udgangen af Samarbejdet styrkes yderligere fremover, idet der ultimo 2001 blev givet grønt lys for etablering på Københavns Universitet af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som en integreret del. Kommunikationsindsatsen har i 2001 været betydelig og er ikke mindst baseret på koordinering af formidlingsmøder, rapportpublicering, hjemmeside og pressekontakt. Samtidigt ligger antallet af faglige interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter over målsætningen, ligesom der har været omfattende omtale af AMI s forskningsresultater i massemedierne. Målt på antal deltagere i de ordinære formidlingsmøder er der tale om en markant nedgang, hvilket bl.a. kan tilskrives, at emnerne har været fagligt smalle og måske derfor mindre populære end året før. AMI er imidlertid forpligtet til også at formidle sådanne emner, såfremt de er af væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. De 10 formidlingsmøder i 2001 havde 473 deltagere, mens de 12 møder i 2000 havde 960 deltagere. Såfremt en række særarrangementer om mere populære emner medregnes nåede antallet af mødedeltagere imidlertid op på Hertil kommer forsøg med 5

6 videotransmission af et formidlingsmøde med 70 deltagere. At dømme ud fra antallet af besøgende på hjemmesiden har mange arbejdsmiljøprofessionelle fremfor mødedeltagelse valgt at hente deres viden om AMI s seneste forskningsresultater gennem den direkte elektroniske adgang til instituttet. Antallet af besøgende steg med hele 90% fra i 2000 til i Samtidigt er tendensen, at brugerne i stigende grad downloader AMI s publikationer direkte i pdf-format fremfor at rekvirere dem i papirformat Årets regnskabsresultat AMI har fra 1. januar 1999 haft status som statsvirksomhed. Den reelle omsætning i 2001, renset for tekniske posteringer, udgjorde næsten 99,3 mio. kr., hvilket er en stigning i faste priser på 7,6% i forhold til året før. Hvoraf hovedparten af stigningen udgør øgede lønudgifter. Driftsresultatet i forhold til Finanslovsbevillingen udviser et overskud på ordinær virksomhed på ca. 1,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt er et resultat af et mindre forbrug, i forhold til det budgetterede, på 3,9 mio. kr. Aktivitetsstigningen i forhold til 2000 afspejles i en stigning i beskæftigelsen på 9 årsværk inkl. ph.d.-studerende Forventninger til fremtiden Instituttet befinder sig efter årsskiftet i en væsentlig ændret situation. En ny forsknings- og kommunikationsstrategi vil være af afgørende betydning for instituttets udvikling. Den iværksatte undersøgelse af hele sektorforskningen samt drøftelserne af arbejdsmiljøsystemets fremtidige udformning vil indvirke på AMI. I øjeblikket er mange af instituttets forskningsprojekter finansieret af midlertidige satspuljer. Mulighederne for at få midler til afløsning af satspuljemidler vil sammen med finanslov 2003 være vigtig for AMI s udvikling de kommende år. Forskningsfagligt vil der ikke være en aktivitetsudvikling inden for det psykosociale område, inden for bevægeapparatsområdet samt inden for overvågning. På kommunikationsområdet vil der i 2002 sættes fokus på videreudvikling af hjemmesiden, kurser samt presseaktiviteter. I 2001 blev grundmodulet i regnskabssystemet NavisionStat implementeret på AMI. I 2002 vil AMI sammen med andre statsinstitutioner og Økonomistyrelsen implementere et nyt økonomistyringsmodul. Personale- og organisationsudvikling har høj prioritet for udviklingen de kommende år. 6

7 2. Resultatanalyse Nedenfor analyseres AMI s væsentligste resultater i 2001 fordelt på temaerne 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. Der lægges særlig vægt på målene for 2001 i Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for En samlet status for efterlevelsen af resultatmålene fremgår af bilag Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Sikringen af den videnskabelige kvalitet og troværdighed er, jf. AMI s mission og vision, helt essentiel for instituttet. Forskningsresultater har kun værdi, hvis omverdenen stoler på dem. Den videnskabelige kvalitet og troværdighed sikres grundlæggende ved dels at udsætte forskningsresultaterne for eksterne kollegers fagkritik, dels at optimere videnudvekslingen med omverdenen, herunder gennem rekruttering og uddannelse af nye forskere. På det overordnede niveau styrkede AMI i 2001 sit samarbejde med de øvrige europæiske arbejdsmiljøinstitutter, der i løbet af året holdt to møder med henblik på gensidig orientering og konkret fagligt samarbejde. For første gang i dette samarbejde indgiver institutionerne en fælles ansøgning til EU s 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling om støtte til et europæisk forskningsprojekt om arbejdsmiljø i IT-virksomheder. AMI deltog desuden i et møde i det verdensomspændende netværk af direktører for arbejdsmiljøinstitutter. Forskningsfagligt styrkede AMI i 2001 sit internationale netværk bl.a. gennem organisering af det 15. symposium om epidemiologi og arbejdsmiljø i samarbejde med Scientific Committee on Epidemiology in Occupational Health under International Commission of Occupational Health (ICOH), Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og Arbejdsmiljørådet med sponsorering af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Symposiet blev afholdt august 2001 og havde i alt 180 deltagere. For at kunne opretholde en bestand af talentfulde arbejdsmiljøforskere på sigt, er AMI en aktiv spiller i kampen om nyuddannede, talentfulde og potentielle forskere. Udbuddet er lille som følge af de små årgange og den lave aflønning af ph.d.-studerende i forhold til jobmarkedets karrierealternativer. Med henblik på at skabe en attraktiv, grundig, ensartet uddannelse af høj kvalitet for fremtidens forskere på arbejdsmiljøområdet har AMI i 2001 sammen med bl.a. andre sektorforskningsinstitutioner indgået aftale med Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, om opbygning og drift af en Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som delelement. Forskeruddannelsesrådet har bevilget midler til forskerskolen, der imidlertid først kan iværksættes efter at Finansloven for 2002 er vedtaget. Forskerskolen skal sikre, at de ph.d.- studerende tilknyttes en organisation med et ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, knyttes til et aktivt, stærkt og internationalt forskningsmiljø, får kvalificeret vejledning, kan deltage i gode og relevante forskerkurser samt får mulighed for relevante internationale ophold og kontakter. Resultatkontraktens målsætning om 31. december 2001 mindst at have 12 ph.d.-studerende indskrevet opfyldtes til fulde, idet 25 studerende var indskrevet på dette tidspunkt. Det store antal skyldes, at en række af de indskrevne har haft ekstraordinært lange gennemførelsestider pga. barselsorlov. AMI samarbejder med 9 universiteter om uddannelsen af de aktuelle ph.d.-studerende, der typisk er tilknyttet programbevillinger. Siden 88 har instituttet uddannet 48 ph.d. er i et stadigt større tempo. Forskeruddannelsesaktiviteten ventes at aftage fremover, da samfinansieringsordningen er ophørt, ligesom programbevillinger og puljemidler reduceres. 7

8 Kontakten til universitetsmiljøerne er afgørende for rekrutteringen af kommende forskere til ph.d.- forløb. Samtidigt er der et generelt forskningspolitisk ønske om, at udnytte sektorforskningen optimalt i studenterundervisningen, hvilket AMI opfylder ved at stille undervisere til rådighed for universiteter og andre læreanstalter, når disse udtrykker behov herfor. Instituttets kontakt til universiteternes forskere og studerende etableres således primært gennem AMI-forskeres undervisning der og ved vejledning af specialestuderende indskrevet ved videregående uddannelser. Resultatkontraktens målsætning om at have 20 specialevejledninger i gang ultimo 2001 mere end opfyldtes med 30 igangværende vejledning 31. december. Størstedelen af specialevejledningerne finder pt. sted inden for områderne kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi. Det er hensigten, at nogle af disse studerende skal fortsætte karrieren som ph.d.-studerende og siden som forskere og seniorforskere på instituttet. Antallet af citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter anvendes inden for bibliometrien som en indikator for videnskabelig kvalitet og gennemslagskraft i den internationale forskningsverden. Mange internationale citationer tages som et udtryk for høj videnskabelig kvalitet og relevans, selvom de teoretisk set også kan afspejle udbredt negativ kritik eller kontroversialitet. Resultatkontrakten for indeholder en målsætning om, at antallet af citationer pr. publikation i 2001 skulle være 3,1 og herefter stige med 0,1 pr. år. Denne målsætning er nået til fulde, idet den underliggende tendens til vækst er slået uventet stærkt igennem efter en midlertidig nedgang i forbindelse med, at meget citeret kræftforskning fra første halvdel af 1990 erne gled ud af den 5-årige rullende opgørelsesperiode. I perioden citeredes den gennemsnitlige artikel således hele 3,5 gange, hvilket er rekord for AMI. Tabel 1. Produkter og effekter - kvalitet af forskning og formidling Mål 2001 Igangværende specialevejledninger* >20 Igangværende ph.d.-projekter* >12 Citationer** Publikationer indekseret af ISI** Citationer pr. publikation** 3,3 3,0 3,1 3,5 3,1 * Pr. 31. december. ** Baseret på publikationer med AMI-forfattere indekseret af Institute for Scientific Information (ISI), USA. Tabellen angiver publikationer og tilhørende citationer i sammenlignelige 5-årsperioder løbende til og med det angivne årstal. Det ventes på længere sigt, at væksten i internationale citeringer pr. publikation vil aftage og niveauet stabilisere sig. Citationsovervågningssystemet favoriserer generelt set naturvidenskabelige, amerikanske tidsskrifter i forhold til fx europæiske mere samfundsvidenskabeligt orienterede tidsskrifter. Da AMI i disse år netop styrker den samfundsvidenskabelige forskning i forhold til den naturvidenskabelige, kan man forestille sig, at dette i sig selv vil slå negativt igennem i det absolutte antal citationer. Det er endnu for tidligt at konkludere, om det nuværende niveau er naturligt for AMI Synlige resultater Ligesom forskningsresultaterne skal være troværdige for at kunne tilføre omverdenen værdi, skal de, jf. instituttets vision fra 1996, også kommunikeres for at kunne blive værdifulde. AMI s kommunikationsstrategi fra 1999 flyttede vægten fra den tunge skriftlige formidling over mod mundtlig, personlig og elektronisk kommunikation, ligesom modtagergruppen er udvidet til at omfatte den brede offentlighed. Endelig er koordineringen af formidlingsmøder, pjece- og rapportudgivelser, hjemmesideformidling og pressekontakt nu opprioriteret. 8

9 De regelmæssigt gennemførte brugerundersøgelser bekræfter, at brugerne lægger stor vægt på den direkte face-to-face kontakt med forskerne, eksempelvis på formidlingsmøder og i undervisningsforløb. Det er derfor væsentligt for AMI, at antallet af konfrontationer med brugerne opretholdes på et højt niveau. Målsætningen om 130 præsentationer opnåedes med i alt 133 præsentationer i De fordeler sig med 105 overfor arbejdsmiljøprofessionelle bl.a. i form af indlæg på de omtalte formidlingsmøder og 28 undervisningslektioner primært på de højere læreanstalter. Antallet af præsentationer er følsomt overfor dels antallet af AMI- formidlingsarrangementer, dels omverdenens efterspørgsel. Instituttet stiller principielt altid oplægsholdere og undervisere til rådighed, når de efterspørges fra myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter. En indikator for instituttets gennemslagskraft i forhold til massemedierne og den brede offentlighed er mediernes anvendelse af interviews med AMI-ansatte som kilder til deres historier. Niveauet for antal faglige interviews pr. år synes at stabilisere sig på et niveau omkring 100. I 2001 gav AMIforskere 105 interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter, hvilket skal ses i forhold til målsætningen om mindst 102 interviews, der var niveauet for Interviewene, der i 2001 fortrinsvis omhandlede rygning, udbrændthed, museskader og ulykker, gav anledning til betydelig omtale i massemedierne. Tabel 2. Produkter og effekter - synlige resultater Mål 2001 Faglige interviews >102 Dansksprogede publikationer >60 Internationale artikler Besøgende på AMI s hjemmeside > Solgte publikationer Downloads af udgivelser i pdf-format Downloadet datamængde i pdf-format (Mb) Deltagere i formidlingsmøderne >900 Deltagere i tema- og dialogmøder Mødedeltagere i alt Præsentationer for studerende Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle Præsentationer i alt >130 Udgivelsen af traditionelle tidsskriftartikler, bøger, rapporter, pjecer etc. er fortsat helt essentiel for en forskningsinstitution, selvom sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation af nye forskningsresultater får stadig større betydning. Det lykkedes i 2001 AMI at øge den dansksprogede publicering til 67, der er det hidtil højeste antal og også klart over målsætningen om at nå 60. Den dansksprogede, skriftlige formidling henvender sig primært til arbejdsmiljøprofessionelle og finder fortrinsvis sted i pjece-, rapport- og bogform, da der udover Arbejdsmiljø, Ugeskrift for Læger og Dansk Kemi er få alternative tidsskrifter. I henhold til kommunikationsstrategien vil AMI i stigende grad udgive populariserede pjecer om forskningsresultaterne, idet læsere, der ønsker at gå i dybden med stoffet, henvises til de tilgrundliggende rapporter og tidsskriftartikler. Publiceringen af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review er et væsentligt led i kvalitetssikringen af forskningen, men den udgør også et vigtigt led i udvekslingen af viden og skabelsen af netværk med udlandet. Også antallet af artikler i internationale tidsskrifter voksede fra 62 i 2000 til 68 i 2001, hvilket bl.a. afspejler, at opbygningen på det psykosociale og epidemiologiske område efterhånden kaster publiceringer af sig. Der ventes dog fortsat at gå nogle år før disse nyere enheder kommer op på et optimalt publiceringsleje, og det er da også fortsat de etablerede afdelinger inden for kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi, der er mest publicerende. 9

10 Koordineringen i forbindelse med formidlingsmøderne og populære emner som psykisk arbejdsmiljø og IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer gav et meget stort antal formidlingsmødedeltagere i De i alt 12 møder i København og Århus havde 960 deltagere. På formidlingsmøderne fremlægger forskerne nye og aktuelle forskningsresultater. Møderne er åbne for alle, men tiltrækker sig størst opmærksomhed fra arbejdsmiljøprofessionelle, studerende og pressen. I 2001 var mødeemnerne indeklima, hudallergi, grafisk branche, arbejdsevne og rygning. Disse fagligt vigtige, men også fagligt smalle og tilsyneladende mindre populære emner tiltrak 473 deltagere ved i alt 10 møder. Til gengæld flyttedes en væsentlig del af formidlingsressource til særarrangementer om aktuelle og meget debatterede emner som ulykker, fravær og arbejdsophør, arbejdsmiljø på sygehuse, sundhedskløften og Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Sammenlagt nåede antallet af mødedeltagere således op på AMI s websted blev i 2000 blevet udvidet og omlagt så informationer om AMI s aktiviteter blev lettere tilængelige for brugerne, ligesom informationsmængden på webstedet øgedes bl.a. ved at give adgang til referencerne for alle publikationer tilbage fra Publikationer kan nu bestilles direkte fra webstedet, såfremt de er placeret i AMI's Forlag eller hos AT-Salg, eller de kan downloades direkte i pdf-format. Tendensen er, at brugerne i stigende grad downloader publikationer fremfor at rekvirere dem i papirformat. Samtidigt bliver størrelsen af de downloadede publikationer stadigt større. Det må tages som et udtryk for, at kommunikationsstrategiens intention om at styrke anvendelsen af hjemmesiden som medium fremfor papirformatet var rigtig. Hjemmesiden udvikles fortsat i dialog med brugerne og fungerer som en portal for arbejdsmiljøforskning. En avanceret søgemaskine søger på hjemmesider for arbejdsmiljøforskningsinstitutioner i ind- og udland. AMI har vurderet og godkendt, at hver af disse institutioner udfører forskning af en kvalitet, AMI kan stå inde for. Væksten i antallet af opslag på AMI s hjemmeside fortsætter og var på knap 90% fra i 2000 til i Dette skal ses i sammenhæng med, at en række kernebrugere via bogmærker, links og søgning opnår direkte adgang til webstedets underliggende sider, hvilket taler for, at de målte antal opslag på hovedsiden undervurderer trafikken. Antallet af såkaldte brugersessions bekræfter da også den meget markante vækst, der formentligt forklares af såvel den løbende forbedring af instituttets hjemmeside som brugernes øgede anvendelse af Internet. Sammenlagt tegner der sig altså et billede af en meget stor formidlingsindsats i 2001 målt på publicering, citering, mundtlige præsentationer og omtale i medierne. Brugerne foretrak imidlertid i 2001 i nogen grad at hente AMI s nyeste forskningsresultater direkte fra hjemmesiden fremfor ved personligt fremmøde til formidlingsarrangementer. Såvel trafikken på hjemmesiden målt som download af publikationer steg markant Fagligt beredskab og ny viden Størstedelen af AMI s forskningsfaglige virksomhed i 2001 var målrettet mod visionerne i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, mens en mindre del af forskningen udførtes som led i regeringens løbende initiativer. I perioden er der sket betydelige forskydninger i ressourcetilførslen til de forskningsfaglige områder. Det fremgår af tabel 3 og 4, at især forskningen på de nye områder psykosocial og epidemiologiske forskning er vokset ressourcemæssigt, hvadenten der opgøres i årsværk eller mio. kr. Væksten fra 2000 til 2001 på området, der dækker forskning i kræft og nerveskader skyldes, at en del af ressourcerne fra Referencelaboratorium er overflyttet dertil. Den selvstændige afdeling til forskning i arbejdsmiljø i forbindelse med informationsteknologi nedlagdes ultimo 2001, idet en række aktiviteter herfra fremover forankres i Arbejdsfysiologisk-ergonomisk Afdeling. 10

11 Tabel 3. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (årsværk)* Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 24,5 24,5 22,5 24,0 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 12,2 11,8 12,8 13,8 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 4,2 8,0 11,9 17,6 Indeklima (Vision 6) 18,4 14,8 19,4 20,1 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 8,6 18,5 20,6 22,2 Nationalt referencelaboratorium 9,7 8,2 8,6 7,3 Informationsteknologi 7,8 9,6 12,9 12,2 I alt 85,4 95,4 108,9 117,2 * Opgjort ved udtræk af tidsregistrering. I det følgende gennemgås de væsentligste forskningsfaglige aktiviteter i 2001 fordelt på resultatkontraktens områder, der i store træk modsvarer AMI s nuværende afdelingsstruktur. Tabel 4. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (mio.kr. i 2001-priser) Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 10,7 12,1 8,6 11,2 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 4,9 6,3 5,4 6,2 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 1,5 3,2 4,7 7,6 Indeklima (Vision 6) 8,7 8,0 9,4 8,8 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 2,7 7,0 8,3 10,9 Nationalt referencelaboratorium 4,3 4,6 3,6 2,1 Informationsteknologi 4,1 4,4 5,7 4,9 I alt 37,0 45,6 45,4 51,8 Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2) og høreskader (Vision 7) Flere undersøgelser har vist, at skader på arveanlæg er et tidligt tegn på en øget risiko for senere at udvikle kræft. Det er derfor et overordnet mål for AMI s forskning at oparbejde og formidle viden om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg i forskellige brancher. Herunder vil AMI etablere metoder til at farevurdere kræftfremkaldende stoffer for derved at bidrage til at skabe et vidensgrundlag for substitution af disse. Undersøgelsen i den grafiske branche blev afsluttet i AMI udfører delprojekter under Center for Miljø og Luftveje (Det Strategiske Miljøforskningsprogram) og under det tværinstitutionelle program HEAPOD sundhedseffekter af luftforurening og kost. Delprojekterne omhandler helbredseffekter af udsættelse for dieseludstødningspartikler og andre partikler og kemiske forureninger belyst i gnavere. Resultater fra projektet har vist, at inhalation af dieselstøv forårsager arvematerialeskader i mus. AMI deltager i et stort tværinstitutionelt projekt, der løber til medio Projektet vedrører evnen til at reparere de skader, der opstår på arvematerialet som følge af potentielt kræftfremkaldende påvirkninger. AMI har kortlagt betydningen af udvalgte gener, der koder for evnen til at reparere visse typer af skader. Forskningen har skabt stor international opmærksomhed, og de internationale artikler citeres hyppigt. Desuden deltager AMI i et stort EU-forskningsprojekt om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arvematerialet. Dette projekt finansierer et nyt ph.d.-projekt, der startede på AMI i AMI og instituttets samarbejdspartnere fik i 2000 en bevilling på 7,4 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til en forskningsbaseret intervention, der har til formål at forebygge arbejdsbetingede 11

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2000

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2000 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2000 København, marts 2001 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2000 4 1.3. Årets

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2002 København, april 2003 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2002 4 1.3. Årets

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for -2004 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 1. december 2000 Indholdsfortegnelse 1.Indledning 3 2. Mission, vision

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2004-2007. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2004-2007. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2004-2007 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 28. januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Mission, vision

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2002-2005. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2002-2005. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2002-2005 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 21. juni 2002 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Mission, vision

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2014-2018 - på vej mod 2020

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2014-2018 - på vej mod 2020 Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2014-2018 - på vej mod 2020 28. marts 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er:

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2015-2019 - på vej mod 2020

Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2015-2019 - på vej mod 2020 Strategi for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015-2019 - på vej mod 2020 December 2014 1. Mission, vision og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Mission og vision NFA s mission er: at

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere