Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001"

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2001 København, 3. april 2002

2 Indhold 1. Beretning Mission og vision Mission Vision Mål og væsentligste resultater Årets regnskabsresultat Forventninger til fremtiden 6 2. Resultatanalyse Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Synlige resultater Fagligt beredskab og ny viden Ressourceanvendelse Produktivitet Ressourceforbrug Medarbejderressourcer og arbejdsmiljø Systemer og materielle ressourcer Grønt regnskab Interne udviklingsforhold Viden og personale Organisationsudvikling Driftsregnskab Bevillingsafregning Akkumuleret resultat Driftsregnskab Tilskudsfinansierede aktiviteter Resultatopgørelse for markedsstyrede aktiviteter Påtegning 29 Bilag 1 Status for målopfyldelse af AMI s resultatkontrakt Bilag 2 Datablad 35 Bilag 3 Driftsregnskaber for hovedformålene 36 Bilag 4 Sammendrag af regnskabsmæssige forklaringer for Side 2

3 1. Beretning 1.1. Mission og vision Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. AMI skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. AMI skal klarlægge og udforske forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet skal også undersøge og forske i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI s virke skal tilrettelægges fagligt og tværfagligt ud fra et helhedshensyn, der tager udgangspunkt i samspillet mellem mennesket og dets omgivelser samt i udvikling af de menneskelige ressourcer. AMI skal varetage forskningsopgaver og forskningsbaserede rådgivnings-, dokumentations- og formidlingsopgaver samt forskeruddannelse inden for arbejdsmiljøområdet og skal deltage i det internationale arbejdsmiljøforskningssamarbejde. AMI skal fungere som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet, medvirke til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udføre opgaver for og formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. AMI skal offentliggøre sine forskningsresultater Vision Som led i den løbende organisationsudvikling udarbejdedes i 1996 tre visioner, der udtrykker, at instituttet arbejder henimod at være: et nationalt center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau et forskningscenter for forandring og forebyggelse, der løser aktuelle og forebygger fremtidige arbejdsmiljøproblemer en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og produktivitet i top Visionerne konkretiseredes til, at AMI skal være centrum for forskningsbaseret videnformidling om arbejdsmiljø og systematisk videreuddannelse i arbejdsmiljø. Formidlingen skal være synlig og anvendelsesorienteret. Den skal være brugerorienteret og rette sig mod såvel de brugere, der anvender resultaterne i praksis som den nationale og internationale forskningsverden. AMI s virksomhed skal baseres på et veludviklet nationalt og internationalt samarbejde med relevante offentlige og private forskningscentre samt arbejdsmiljøinstitutioner. AMI's styrke skal være vidende og produktive medarbejdere, der fungerer i et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde med en fremsynet, resultatorienteret og socialt bevidst ledelse. Medarbejderne 3

4 er i stadig udvikling for at fastholde og videreudvikle deres status som fagligt højt kvalificerede, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienterede, engagerede og brugerorienterede arbejdsmiljøprofessionelle med stor viden om de aktuelle arbejdsmiljøforhold på danske arbejdspladser. Personalepolitikken har et værdigrundlag, der er fælles for ledelse og medarbejdere. Det drejer sig om tillid og åbenhed samt gensidig respekt, der skaber tilfredshed, tryghed samt arbejdsglæde og dermed mulighed for at arbejds-, familie- og fritidsliv bliver en tilfredsstillende helhed. Visionerne er forankret i instituttets daværende status som en organisatorisk enhed i Arbejdstilsynet samt den daværende arbejdsmiljølov, hvorfor en ny vision ventes udarbejdet Mål og væsentligste resultater i 2001 Det er AMI s vurdering, at 2001 var et økonomisk og fagligt tilfredsstillende år med rekordstor publicering og international citering målt i absolutte tal, ligesom især de nye forskningsområder psykosocialt arbejdsmiljø og epidemiologi markerede sig med betydelige forsknings- og kommunikationsaktiviteter, herunder bl.a. formidlingen af nye resultater fra den Nationale Arbejdsmiljø- Kohorte (NAK) og ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR). Instituttet fremstår ultimo 2001 med en afbalanceret forskningsprofil, der dækker arbejdsmiljøforskningens kerneområder og brugernes efterspørgsel. Kvantitativt i forhold til resultatkontrakten er 25 af de i alt 28 mål for 2001 opnået. AMI s resultatprofil sammenfattes visuelt i figur 1, der viser instituttets efterlevelse af 8 centrale kvantitative mål, heraf 7 fra "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt " og én intern målsætning. Der er udvalgt to indikatorer for henholdsvis forskning, brugerorientering, økonomi/- administration og personale. Blandt de 8 kvantitative mål er de tre, der ikke nåedes i Omsætningen øgedes i forhold til året før, især i kraft af ekstraordinært store satspuljemidler, og blev i 2001 på knap 100 mio. kr. Den eksterne finansiering voksede til 35% af den totale virksomhed svarende til 54% af forskningsvirksomheden. Beskæftigelsen voksede samlet med 9 årsværk til i alt 171 årsværk, hvilket bl.a. afspejler, at forskningspersonalet voksede med 11 årsværk til 68 årsværk og ledelsespersonalet faldt fra 10 til 8 årsværk. Fordelt på forskningsområder er det især den psykosociale og epidemiologiske forskning, der har oplevet en ressourcemæssig vækst. Desuden har Afdeling for Kemisk Arbejdsmiljø fået overført opgaver og ressourcer ved inkorporering af Referencelaboratoriet. Andelen af bruttoudgifter anvendt til generel ledelse og administration faldt fra 10,1% i 2000 til 9,5% i 2001, og kom således under målsætningen om max. 10%. Personaleomsætningen, målt som den procentvise andel af ophørte medarbejdere, var også i 2001 på 9%, hvilket er en opfyldelse af instituttets interne målsætning om en personaleomsætning på højst 10%. Sygefraværet ligger fortsat på 8,5 dage pr. medarbejder, hvilket er klart for højt i forhold til målsætningen om at ligge under statens gennemsnit på 7,6 dage pr. medarbejder i Det høje sygefravær skyldes, at en række medarbejdere gennem 2001 har været ramt af langtidssygdom, der i øvrigt ikke er arbejdsmiljørelateret. Korttidssygefraværet havde svagt faldende tendens. 4

5 Figur 1. Resultatprofil Forskning Brugere Økonomi og adm. Personale Internationale artikler pr. forskerårsværk Citationer pr. artikel Brugerrettede publikationer Deltagere i formidlingsmøderne Ekstern finansiering i % af total Administrationsandel i % af total Personaleomsætning i % Sygefraværsdage pr. medarbejder Note: Resultaterne er standardiserede, således at 100 svarer til 100% målopfyldelse, mens underopfyldelse giver et tal under 100 og overopfyldelse giver et tal over 100. For områder hvor målet er en reduktion, betyder tal over 100 derfor, at en reduktion faktisk er realiseret. Der er standardiseret i forhold til målene i "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt ". For Personaleomsætning gælder AMI s interne målsætning om højst 10%. Målt på konkrete produkter og effekter har den brugerrettede og forskerrettede publicering med henholdsvis 67 og 68 publikationer aldrig været større end i Målsætningen nåedes således for den brugerrettede formidlings vedkommende. Derimod nåedes målsætningen trods rekordstor publicering ikke inden for den forskerrettede formidling, da målsætningen her sættes i forhold til antallet af forskerårsværk. Den store stigning i antallet af forskerårsværk og forsinkelsen på 3-5 år mellem ansættelse og publicering slog igennem og resulterede i 1,0 publikationer pr. forskerårsværk mod en målsætning på 1,2. Antallet af citationer pr. publikation er vokset mere end ventet fra 3,1 i til 3,5 i , hvilket er væsentligt bedre end resultatkontraktens krav. Også målsætningerne vedrørende samarbejdet med universiteterne indfries med igangværende vejledning af 30 specialestuderende og 25 ph.d.-studerende ved udgangen af Samarbejdet styrkes yderligere fremover, idet der ultimo 2001 blev givet grønt lys for etablering på Københavns Universitet af en forskerskole i folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som en integreret del. Kommunikationsindsatsen har i 2001 været betydelig og er ikke mindst baseret på koordinering af formidlingsmøder, rapportpublicering, hjemmeside og pressekontakt. Samtidigt ligger antallet af faglige interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter over målsætningen, ligesom der har været omfattende omtale af AMI s forskningsresultater i massemedierne. Målt på antal deltagere i de ordinære formidlingsmøder er der tale om en markant nedgang, hvilket bl.a. kan tilskrives, at emnerne har været fagligt smalle og måske derfor mindre populære end året før. AMI er imidlertid forpligtet til også at formidle sådanne emner, såfremt de er af væsentlig betydning for arbejdsmiljøet. De 10 formidlingsmøder i 2001 havde 473 deltagere, mens de 12 møder i 2000 havde 960 deltagere. Såfremt en række særarrangementer om mere populære emner medregnes nåede antallet af mødedeltagere imidlertid op på Hertil kommer forsøg med 5

6 videotransmission af et formidlingsmøde med 70 deltagere. At dømme ud fra antallet af besøgende på hjemmesiden har mange arbejdsmiljøprofessionelle fremfor mødedeltagelse valgt at hente deres viden om AMI s seneste forskningsresultater gennem den direkte elektroniske adgang til instituttet. Antallet af besøgende steg med hele 90% fra i 2000 til i Samtidigt er tendensen, at brugerne i stigende grad downloader AMI s publikationer direkte i pdf-format fremfor at rekvirere dem i papirformat Årets regnskabsresultat AMI har fra 1. januar 1999 haft status som statsvirksomhed. Den reelle omsætning i 2001, renset for tekniske posteringer, udgjorde næsten 99,3 mio. kr., hvilket er en stigning i faste priser på 7,6% i forhold til året før. Hvoraf hovedparten af stigningen udgør øgede lønudgifter. Driftsresultatet i forhold til Finanslovsbevillingen udviser et overskud på ordinær virksomhed på ca. 1,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt er et resultat af et mindre forbrug, i forhold til det budgetterede, på 3,9 mio. kr. Aktivitetsstigningen i forhold til 2000 afspejles i en stigning i beskæftigelsen på 9 årsværk inkl. ph.d.-studerende Forventninger til fremtiden Instituttet befinder sig efter årsskiftet i en væsentlig ændret situation. En ny forsknings- og kommunikationsstrategi vil være af afgørende betydning for instituttets udvikling. Den iværksatte undersøgelse af hele sektorforskningen samt drøftelserne af arbejdsmiljøsystemets fremtidige udformning vil indvirke på AMI. I øjeblikket er mange af instituttets forskningsprojekter finansieret af midlertidige satspuljer. Mulighederne for at få midler til afløsning af satspuljemidler vil sammen med finanslov 2003 være vigtig for AMI s udvikling de kommende år. Forskningsfagligt vil der ikke være en aktivitetsudvikling inden for det psykosociale område, inden for bevægeapparatsområdet samt inden for overvågning. På kommunikationsområdet vil der i 2002 sættes fokus på videreudvikling af hjemmesiden, kurser samt presseaktiviteter. I 2001 blev grundmodulet i regnskabssystemet NavisionStat implementeret på AMI. I 2002 vil AMI sammen med andre statsinstitutioner og Økonomistyrelsen implementere et nyt økonomistyringsmodul. Personale- og organisationsudvikling har høj prioritet for udviklingen de kommende år. 6

7 2. Resultatanalyse Nedenfor analyseres AMI s væsentligste resultater i 2001 fordelt på temaerne 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. Der lægges særlig vægt på målene for 2001 i Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for En samlet status for efterlevelsen af resultatmålene fremgår af bilag Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Sikringen af den videnskabelige kvalitet og troværdighed er, jf. AMI s mission og vision, helt essentiel for instituttet. Forskningsresultater har kun værdi, hvis omverdenen stoler på dem. Den videnskabelige kvalitet og troværdighed sikres grundlæggende ved dels at udsætte forskningsresultaterne for eksterne kollegers fagkritik, dels at optimere videnudvekslingen med omverdenen, herunder gennem rekruttering og uddannelse af nye forskere. På det overordnede niveau styrkede AMI i 2001 sit samarbejde med de øvrige europæiske arbejdsmiljøinstitutter, der i løbet af året holdt to møder med henblik på gensidig orientering og konkret fagligt samarbejde. For første gang i dette samarbejde indgiver institutionerne en fælles ansøgning til EU s 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling om støtte til et europæisk forskningsprojekt om arbejdsmiljø i IT-virksomheder. AMI deltog desuden i et møde i det verdensomspændende netværk af direktører for arbejdsmiljøinstitutter. Forskningsfagligt styrkede AMI i 2001 sit internationale netværk bl.a. gennem organisering af det 15. symposium om epidemiologi og arbejdsmiljø i samarbejde med Scientific Committee on Epidemiology in Occupational Health under International Commission of Occupational Health (ICOH), Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og Arbejdsmiljørådet med sponsorering af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Symposiet blev afholdt august 2001 og havde i alt 180 deltagere. For at kunne opretholde en bestand af talentfulde arbejdsmiljøforskere på sigt, er AMI en aktiv spiller i kampen om nyuddannede, talentfulde og potentielle forskere. Udbuddet er lille som følge af de små årgange og den lave aflønning af ph.d.-studerende i forhold til jobmarkedets karrierealternativer. Med henblik på at skabe en attraktiv, grundig, ensartet uddannelse af høj kvalitet for fremtidens forskere på arbejdsmiljøområdet har AMI i 2001 sammen med bl.a. andre sektorforskningsinstitutioner indgået aftale med Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, om opbygning og drift af en Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab med arbejdsmiljø som delelement. Forskeruddannelsesrådet har bevilget midler til forskerskolen, der imidlertid først kan iværksættes efter at Finansloven for 2002 er vedtaget. Forskerskolen skal sikre, at de ph.d.- studerende tilknyttes en organisation med et ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet, knyttes til et aktivt, stærkt og internationalt forskningsmiljø, får kvalificeret vejledning, kan deltage i gode og relevante forskerkurser samt får mulighed for relevante internationale ophold og kontakter. Resultatkontraktens målsætning om 31. december 2001 mindst at have 12 ph.d.-studerende indskrevet opfyldtes til fulde, idet 25 studerende var indskrevet på dette tidspunkt. Det store antal skyldes, at en række af de indskrevne har haft ekstraordinært lange gennemførelsestider pga. barselsorlov. AMI samarbejder med 9 universiteter om uddannelsen af de aktuelle ph.d.-studerende, der typisk er tilknyttet programbevillinger. Siden 88 har instituttet uddannet 48 ph.d. er i et stadigt større tempo. Forskeruddannelsesaktiviteten ventes at aftage fremover, da samfinansieringsordningen er ophørt, ligesom programbevillinger og puljemidler reduceres. 7

8 Kontakten til universitetsmiljøerne er afgørende for rekrutteringen af kommende forskere til ph.d.- forløb. Samtidigt er der et generelt forskningspolitisk ønske om, at udnytte sektorforskningen optimalt i studenterundervisningen, hvilket AMI opfylder ved at stille undervisere til rådighed for universiteter og andre læreanstalter, når disse udtrykker behov herfor. Instituttets kontakt til universiteternes forskere og studerende etableres således primært gennem AMI-forskeres undervisning der og ved vejledning af specialestuderende indskrevet ved videregående uddannelser. Resultatkontraktens målsætning om at have 20 specialevejledninger i gang ultimo 2001 mere end opfyldtes med 30 igangværende vejledning 31. december. Størstedelen af specialevejledningerne finder pt. sted inden for områderne kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi. Det er hensigten, at nogle af disse studerende skal fortsætte karrieren som ph.d.-studerende og siden som forskere og seniorforskere på instituttet. Antallet af citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter anvendes inden for bibliometrien som en indikator for videnskabelig kvalitet og gennemslagskraft i den internationale forskningsverden. Mange internationale citationer tages som et udtryk for høj videnskabelig kvalitet og relevans, selvom de teoretisk set også kan afspejle udbredt negativ kritik eller kontroversialitet. Resultatkontrakten for indeholder en målsætning om, at antallet af citationer pr. publikation i 2001 skulle være 3,1 og herefter stige med 0,1 pr. år. Denne målsætning er nået til fulde, idet den underliggende tendens til vækst er slået uventet stærkt igennem efter en midlertidig nedgang i forbindelse med, at meget citeret kræftforskning fra første halvdel af 1990 erne gled ud af den 5-årige rullende opgørelsesperiode. I perioden citeredes den gennemsnitlige artikel således hele 3,5 gange, hvilket er rekord for AMI. Tabel 1. Produkter og effekter - kvalitet af forskning og formidling Mål 2001 Igangværende specialevejledninger* >20 Igangværende ph.d.-projekter* >12 Citationer** Publikationer indekseret af ISI** Citationer pr. publikation** 3,3 3,0 3,1 3,5 3,1 * Pr. 31. december. ** Baseret på publikationer med AMI-forfattere indekseret af Institute for Scientific Information (ISI), USA. Tabellen angiver publikationer og tilhørende citationer i sammenlignelige 5-årsperioder løbende til og med det angivne årstal. Det ventes på længere sigt, at væksten i internationale citeringer pr. publikation vil aftage og niveauet stabilisere sig. Citationsovervågningssystemet favoriserer generelt set naturvidenskabelige, amerikanske tidsskrifter i forhold til fx europæiske mere samfundsvidenskabeligt orienterede tidsskrifter. Da AMI i disse år netop styrker den samfundsvidenskabelige forskning i forhold til den naturvidenskabelige, kan man forestille sig, at dette i sig selv vil slå negativt igennem i det absolutte antal citationer. Det er endnu for tidligt at konkludere, om det nuværende niveau er naturligt for AMI Synlige resultater Ligesom forskningsresultaterne skal være troværdige for at kunne tilføre omverdenen værdi, skal de, jf. instituttets vision fra 1996, også kommunikeres for at kunne blive værdifulde. AMI s kommunikationsstrategi fra 1999 flyttede vægten fra den tunge skriftlige formidling over mod mundtlig, personlig og elektronisk kommunikation, ligesom modtagergruppen er udvidet til at omfatte den brede offentlighed. Endelig er koordineringen af formidlingsmøder, pjece- og rapportudgivelser, hjemmesideformidling og pressekontakt nu opprioriteret. 8

9 De regelmæssigt gennemførte brugerundersøgelser bekræfter, at brugerne lægger stor vægt på den direkte face-to-face kontakt med forskerne, eksempelvis på formidlingsmøder og i undervisningsforløb. Det er derfor væsentligt for AMI, at antallet af konfrontationer med brugerne opretholdes på et højt niveau. Målsætningen om 130 præsentationer opnåedes med i alt 133 præsentationer i De fordeler sig med 105 overfor arbejdsmiljøprofessionelle bl.a. i form af indlæg på de omtalte formidlingsmøder og 28 undervisningslektioner primært på de højere læreanstalter. Antallet af præsentationer er følsomt overfor dels antallet af AMI- formidlingsarrangementer, dels omverdenens efterspørgsel. Instituttet stiller principielt altid oplægsholdere og undervisere til rådighed, når de efterspørges fra myndigheder, organisationer, virksomheder og universiteter. En indikator for instituttets gennemslagskraft i forhold til massemedierne og den brede offentlighed er mediernes anvendelse af interviews med AMI-ansatte som kilder til deres historier. Niveauet for antal faglige interviews pr. år synes at stabilisere sig på et niveau omkring 100. I 2001 gav AMIforskere 105 interviews til radio, TV, aviser og tidsskrifter, hvilket skal ses i forhold til målsætningen om mindst 102 interviews, der var niveauet for Interviewene, der i 2001 fortrinsvis omhandlede rygning, udbrændthed, museskader og ulykker, gav anledning til betydelig omtale i massemedierne. Tabel 2. Produkter og effekter - synlige resultater Mål 2001 Faglige interviews >102 Dansksprogede publikationer >60 Internationale artikler Besøgende på AMI s hjemmeside > Solgte publikationer Downloads af udgivelser i pdf-format Downloadet datamængde i pdf-format (Mb) Deltagere i formidlingsmøderne >900 Deltagere i tema- og dialogmøder Mødedeltagere i alt Præsentationer for studerende Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle Præsentationer i alt >130 Udgivelsen af traditionelle tidsskriftartikler, bøger, rapporter, pjecer etc. er fortsat helt essentiel for en forskningsinstitution, selvom sideløbende mundtlig og elektronisk kommunikation af nye forskningsresultater får stadig større betydning. Det lykkedes i 2001 AMI at øge den dansksprogede publicering til 67, der er det hidtil højeste antal og også klart over målsætningen om at nå 60. Den dansksprogede, skriftlige formidling henvender sig primært til arbejdsmiljøprofessionelle og finder fortrinsvis sted i pjece-, rapport- og bogform, da der udover Arbejdsmiljø, Ugeskrift for Læger og Dansk Kemi er få alternative tidsskrifter. I henhold til kommunikationsstrategien vil AMI i stigende grad udgive populariserede pjecer om forskningsresultaterne, idet læsere, der ønsker at gå i dybden med stoffet, henvises til de tilgrundliggende rapporter og tidsskriftartikler. Publiceringen af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review er et væsentligt led i kvalitetssikringen af forskningen, men den udgør også et vigtigt led i udvekslingen af viden og skabelsen af netværk med udlandet. Også antallet af artikler i internationale tidsskrifter voksede fra 62 i 2000 til 68 i 2001, hvilket bl.a. afspejler, at opbygningen på det psykosociale og epidemiologiske område efterhånden kaster publiceringer af sig. Der ventes dog fortsat at gå nogle år før disse nyere enheder kommer op på et optimalt publiceringsleje, og det er da også fortsat de etablerede afdelinger inden for kemisk arbejdsmiljø, indeklima og arbejdsfysiologi/ergonomi, der er mest publicerende. 9

10 Koordineringen i forbindelse med formidlingsmøderne og populære emner som psykisk arbejdsmiljø og IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer gav et meget stort antal formidlingsmødedeltagere i De i alt 12 møder i København og Århus havde 960 deltagere. På formidlingsmøderne fremlægger forskerne nye og aktuelle forskningsresultater. Møderne er åbne for alle, men tiltrækker sig størst opmærksomhed fra arbejdsmiljøprofessionelle, studerende og pressen. I 2001 var mødeemnerne indeklima, hudallergi, grafisk branche, arbejdsevne og rygning. Disse fagligt vigtige, men også fagligt smalle og tilsyneladende mindre populære emner tiltrak 473 deltagere ved i alt 10 møder. Til gengæld flyttedes en væsentlig del af formidlingsressource til særarrangementer om aktuelle og meget debatterede emner som ulykker, fravær og arbejdsophør, arbejdsmiljø på sygehuse, sundhedskløften og Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Sammenlagt nåede antallet af mødedeltagere således op på AMI s websted blev i 2000 blevet udvidet og omlagt så informationer om AMI s aktiviteter blev lettere tilængelige for brugerne, ligesom informationsmængden på webstedet øgedes bl.a. ved at give adgang til referencerne for alle publikationer tilbage fra Publikationer kan nu bestilles direkte fra webstedet, såfremt de er placeret i AMI's Forlag eller hos AT-Salg, eller de kan downloades direkte i pdf-format. Tendensen er, at brugerne i stigende grad downloader publikationer fremfor at rekvirere dem i papirformat. Samtidigt bliver størrelsen af de downloadede publikationer stadigt større. Det må tages som et udtryk for, at kommunikationsstrategiens intention om at styrke anvendelsen af hjemmesiden som medium fremfor papirformatet var rigtig. Hjemmesiden udvikles fortsat i dialog med brugerne og fungerer som en portal for arbejdsmiljøforskning. En avanceret søgemaskine søger på hjemmesider for arbejdsmiljøforskningsinstitutioner i ind- og udland. AMI har vurderet og godkendt, at hver af disse institutioner udfører forskning af en kvalitet, AMI kan stå inde for. Væksten i antallet af opslag på AMI s hjemmeside fortsætter og var på knap 90% fra i 2000 til i Dette skal ses i sammenhæng med, at en række kernebrugere via bogmærker, links og søgning opnår direkte adgang til webstedets underliggende sider, hvilket taler for, at de målte antal opslag på hovedsiden undervurderer trafikken. Antallet af såkaldte brugersessions bekræfter da også den meget markante vækst, der formentligt forklares af såvel den løbende forbedring af instituttets hjemmeside som brugernes øgede anvendelse af Internet. Sammenlagt tegner der sig altså et billede af en meget stor formidlingsindsats i 2001 målt på publicering, citering, mundtlige præsentationer og omtale i medierne. Brugerne foretrak imidlertid i 2001 i nogen grad at hente AMI s nyeste forskningsresultater direkte fra hjemmesiden fremfor ved personligt fremmøde til formidlingsarrangementer. Såvel trafikken på hjemmesiden målt som download af publikationer steg markant Fagligt beredskab og ny viden Størstedelen af AMI s forskningsfaglige virksomhed i 2001 var målrettet mod visionerne i regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, mens en mindre del af forskningen udførtes som led i regeringens løbende initiativer. I perioden er der sket betydelige forskydninger i ressourcetilførslen til de forskningsfaglige områder. Det fremgår af tabel 3 og 4, at især forskningen på de nye områder psykosocial og epidemiologiske forskning er vokset ressourcemæssigt, hvadenten der opgøres i årsværk eller mio. kr. Væksten fra 2000 til 2001 på området, der dækker forskning i kræft og nerveskader skyldes, at en del af ressourcerne fra Referencelaboratorium er overflyttet dertil. Den selvstændige afdeling til forskning i arbejdsmiljø i forbindelse med informationsteknologi nedlagdes ultimo 2001, idet en række aktiviteter herfra fremover forankres i Arbejdsfysiologisk-ergonomisk Afdeling. 10

11 Tabel 3. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (årsværk)* Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 24,5 24,5 22,5 24,0 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 12,2 11,8 12,8 13,8 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 4,2 8,0 11,9 17,6 Indeklima (Vision 6) 18,4 14,8 19,4 20,1 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 8,6 18,5 20,6 22,2 Nationalt referencelaboratorium 9,7 8,2 8,6 7,3 Informationsteknologi 7,8 9,6 12,9 12,2 I alt 85,4 95,4 108,9 117,2 * Opgjort ved udtræk af tidsregistrering. I det følgende gennemgås de væsentligste forskningsfaglige aktiviteter i 2001 fordelt på resultatkontraktens områder, der i store træk modsvarer AMI s nuværende afdelingsstruktur. Tabel 4. Ressourceforbrug for forskning, undersøgelse og dokumentation fordelt på områder (mio.kr. i 2001-priser) Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2 og 7) 10,7 12,1 8,6 11,2 Tunge løft og ensidigt gentaget arbejde (Vision 4) 4,9 6,3 5,4 6,2 Psykosociale risikofaktorer (Vision 5) 1,5 3,2 4,7 7,6 Indeklima (Vision 6) 8,7 8,0 9,4 8,8 Arbejdsmiljøovervågning og epidemiologi, herunder ulykker (Vision 1) 2,7 7,0 8,3 10,9 Nationalt referencelaboratorium 4,3 4,6 3,6 2,1 Informationsteknologi 4,1 4,4 5,7 4,9 I alt 37,0 45,6 45,4 51,8 Kræftfremkaldende og nervesystembeskadigende stoffer (Vision 2) og høreskader (Vision 7) Flere undersøgelser har vist, at skader på arveanlæg er et tidligt tegn på en øget risiko for senere at udvikle kræft. Det er derfor et overordnet mål for AMI s forskning at oparbejde og formidle viden om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arveanlæg i forskellige brancher. Herunder vil AMI etablere metoder til at farevurdere kræftfremkaldende stoffer for derved at bidrage til at skabe et vidensgrundlag for substitution af disse. Undersøgelsen i den grafiske branche blev afsluttet i AMI udfører delprojekter under Center for Miljø og Luftveje (Det Strategiske Miljøforskningsprogram) og under det tværinstitutionelle program HEAPOD sundhedseffekter af luftforurening og kost. Delprojekterne omhandler helbredseffekter af udsættelse for dieseludstødningspartikler og andre partikler og kemiske forureninger belyst i gnavere. Resultater fra projektet har vist, at inhalation af dieselstøv forårsager arvematerialeskader i mus. AMI deltager i et stort tværinstitutionelt projekt, der løber til medio Projektet vedrører evnen til at reparere de skader, der opstår på arvematerialet som følge af potentielt kræftfremkaldende påvirkninger. AMI har kortlagt betydningen af udvalgte gener, der koder for evnen til at reparere visse typer af skader. Forskningen har skabt stor international opmærksomhed, og de internationale artikler citeres hyppigt. Desuden deltager AMI i et stort EU-forskningsprojekt om sammenhænge mellem påvirkninger og skader på arvematerialet. Dette projekt finansierer et nyt ph.d.-projekt, der startede på AMI i AMI og instituttets samarbejdspartnere fik i 2000 en bevilling på 7,4 mio. kr. fra Sundhedsministeriet til en forskningsbaseret intervention, der har til formål at forebygge arbejdsbetingede 11

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2002 København, april 2003 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2002 4 1.3. Årets

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for -2004 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 1. december 2000 Indholdsfortegnelse 1.Indledning 3 2. Mission, vision

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008

AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008 AMI, 17-08-2004 AMI strategi og aktivitetsplan 2005-2008 AMI er Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket betyder: Mission At

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere