Prioriteringskatalog Til Byrådets budgetkonference den 30. og g 31. august 2012

Transkript

1 Prioriteringskatalog Til Byrådets budgetkonference den 30. og 31. august 2012

2 Om prioriteringskataloget Det indgår i den overordnede aktivitets- og tidsplan for budgetlægningen , at der skal udarbejdes et prioriteringskatalog til budgetkonferencen den 30. og 31. august Økonomiudvalget godkendte på mødet den 15. maj 2012 (sag nr. 169) procesplan for udarbejdelse af prioriteringskataloget. Ifølge procesplanen skal prioriteringskataloget som minimum anvise et økonomisk råderum stigende til 75 mio. kr. i 2016 inden for temaerne effektiv administration, strukturtilpasninger og tværgående forslag. Der er ikke på forhånd sat mål for, hvor stort et økonomisk råderum temaet investeringer skal bidrage med. De politiske udvalg orienteres om prioriteringskataloget på møderne den august Hoved-MED drøfter kataloget på mødet den 9. august 2012, og det indgår i budgetmøde mellem Hoved-MED og Økonomiudvalget på mødet den 17. august Kataloget indeholder en økonomisk oversigt over prioriteringsforslagene og beskrivelser af de enkelte prioriteringsforslag. Det skal bemærkes, at der ikke er indarbejdet tal vedr. prioriteringsforslagene 1, 2, 3 og 11 i den økonomiske oversigt. Der er her tale om prioriteringsforslag, som kræver nærmere analyser, inden der kan gives et præcist bud på, hvor stort et økonomisk råderum forslagene kan bidrage med i budgetperioden

3 Prioriteringskatalog - økonomisk råderum (beløb i kr., positive beløb = mindreudgifter, negative Nr. beløb = merudgifter) Investeringer 1 Energibesparende investeringer i kommunens bygninger og gadebelysningen 2 Energibesparende investeringer i det kommunale gadelysnet i Viborg Kommune 3 Energibesparende investeringer i bygninger ejet af selvejende idrætshaller Forebyggelse på serviceområderne 4 Investering i nyt IT-system mhp. optimering af en koordineret indsats samt forebyggelse på sygedagpengeområdet 5 Investering i jobkonsulenter på ledighedsydelsesområdet I alt Effektiv administration 6 Annoncering fælles annoncer kun i Viborg Nyt % effektivisering af den administrative organisation * I alt Administrationens andel af tværgående prioriteringsforslag (ikke indregnet i totalen for effektiv administration) 10. Indførelse af lav kørselstakst for tjenestekørsel i egen bil Optimering af Viborg Kommunes vognpark og mulighed for anskaffelse af elbiler 12. Indkøb/udbudsplan (andel af driftsbesparelse) Manglende prisfremskrivning på køb af varer og tjenesteydelser Strukturtilpasninger 8 Ny ledelsesstruktur inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte Strukturtilpasning på specialskoler og specialafdelinger i folkeskolen - drift Strukturtilpasning på specialskoler og specialafdelinger i folkeskolen - anlæg I alt Tværgående prioriteringsforslag 10 Indførelse af lav kørselstakst for tjenestekørsel i egen bil Optimering af Viborg Kommunes vognpark og mulighed for anskaffelse af elbiler 12 Indkøb/udbudsplan: Flere fælleskommunale og egne udbud samt bedre udnyttelse af indkøbsaftaler 13 Undlade prisfremskrivning på køb af varer og tjenesteydelser I alt Prioriteringskatalog i alt * Forslag 7 vedr. 5 % effektivisering af den administrative organisation skal ses i sammenhæng med Moderniseringsaftalen, hvor der er indarbejdet besparelse i basisbudgettet vedr. digital selvbetjening på den administrative organisation på kr. i 2013 og 4,3 mio. kr. i Bilag til prioriteringsforslagene: Bilag til prioriteringsforslag 7: Idékatalog til prioriteringsforslag vedr. 5% effektivisering af den administrative org. Bilag til prioriteringsforslag 13: Fordeling af besparelse vedr. undlade prisfremskrivning på køb af varer og tj. ydelser

4 Prioriteringsforslag 1 Overskrift Tema Politikområde(r) Energibesparende investeringer i kommunens bygninger og gadebelysningen Investeringer Trafik og Kommunale Ejendomme Gennem European Local Energy Assistance (ELENA) programmet kan der søges om EU tilskud (90 % støtte) til teknisk assistance til projektering af energibesparende offentlige investeringer, som fuldt ud kan lånefinansieres enten i den Europæiske Investeringsbank eller andre banker. Den samlede investeringsramme skal være over 50 mio., svarende til ca. 375 mio. d.kr.. Der er ingen deadline for ansøgningen, men en økonomisk ramme, der udløses løbende efter princippet: Mest mulig effekt, så hurtigt som muligt. Projekterne kan samles i puljer, men skal kunne kædes sammen i en fælles historie. Regionens ELENA-samarbejde: Region Midt er i samarbejde med en række andre kommuner netop nu i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at lave en samlet ansøgning for flere kommuner og regionen til ELENA programmet, for at opnå den fornødne projektvolume. Viborg Kommune deltager i forundersøgelsen med et samlet investeringsforslag på 165 mio. kr. og selve ansøgningen forventes udarbejdet ultimo Forprojektet og selve ansøgningen vil blive finansieret af de deltagende parter i forhold til den projektportefølje ansøgningen vil rumme. Selvom kommunen deltager i forprojektet, er der ingen forpligtelse til at deltage i den endelige ansøgning. Det er planlagt, at forprojekt og ansøgning bliver udarbejdet af en ekstern konsulent, som regionen har kontakt til og at det vil koste ca.1 mio. kr. Såfremt projektet endeligt forkastes, garanterer regionen finansiering af selve forprojekt på ca kr. ELENA programmet yder støtte til teknisk bistand på op til 1/20 af investeringssummen. Ved f.eks. investering i energirenovering for 165 mio. d.kr. ville det udløse støtte til teknisk bistand (ansættelse af arbejdskraft) på 8,25 mio. d.kr. Heraf finansierer EU så 7,5 mio. kr. og kommunens udgift vil være samlet set være kr. + andel af udgift til forprojekt og ansøgning. Når projektet bliver godkendt gennem ELENA er der garanti for fuld lånefinansieringsmulighed og lånet opbygges, så afdragstiden svarer til de projekterede energibesparelser indenfor en fremtid på antageligt 8-15 år. Regionen har tilbudt at være projektkoordinator og vil i princippet være den myndighed, der ansætter en evt. konsulenthjælp, men hele projekteringen forventes at foregå i et samarbejde med de deltagende kommuner. Det må derfor påregnes, at der skal bruges arbejdstid på denne koordinering. Alle lokale projekter forventes at kunne samles i fælles udbud, hvor det er en fordel. Et lignende projekt iværksat i Region Sjælland i samarbejde med 12 kommuner, med en investeringsramme på 465 mio.d.kr., forventes at generere ca. 1,7 jobs pr. investeret million kr. svarende til næsten 800 nye jobs. Foreløbig planlagt tidsplan: 2012: Forår Beslutning om bevilling til forprojekt på Regionsmøde. Informationsmøde for kommunernes bygningsafdelinger. Spørgeskemaundersøgelse og interviewrunde for at undersøge potentielle projekter i kommunerne. August Rapport om mulighederne og resultaterne vil blive forelagt for politikerne. December 2013: Forår April/maj Ansøgning skal vedtages politisk for hver af de deltagende parter. Forventning om meddelelse af tilsagn Projekterne kan starte Økonomi: Udgifterne til forprojektet vil udgøre ca kr. Udgifterne til at udarbejde selve ansøgningen vil udgøre ca kr. Regionens forslag til deling af udgifterne til forprojekt og ansøgning: 1. Region Midtjylland står i forskud for betaling af forprojektet (kr ) 2. Region Midtjylland dækker risikoen, hvis det mod forventning ikke arbejdes videre med projektet

5 udarbejdelse af ansøgning mv. 3. De samlede omkostninger på kr kr deles mellem projektdeltagerne i forhold til projektvolumen Hvis der bliver givet tilsagn til projektet fra EU forudsætter det, at hver deltagerkommune og regionen finansierer egen del af de projekterede anlægsomkostninger. Det er desuden en forudsætning for deltagelse i ELENA ansøgningen, at Viborg Kommune har vedtaget en forpligtende klimaplan inden udgangen af Viborg Kommune har foreslået at deltage med følgende investeringer i forundersøgelsen: Solceller Solceller på eks. skoler (et overordnet skøn viser, at der alene på skoleområdet er ca m 2 egnede areal til installering af solceller): Forventet investering ca. 50 mio. kr. Generelle energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger Derudover forventes gennemført energibesparende foranstaltninger i et antal af kommunens bygninger.: Forventet investering ca. 30 mio. kr. Renovering og modernisering af det kommunale gadelysnet. Udskiftning af ca gade lamper, der bruger kviksølvpærer på Kommunens gadelysnet, samt etablering af centralt styringssystem. Hvis alle gadelys i Viborg Kommune blev skiftet ud på én gang, ville der være en besparelse i elforbruget - formentlig på fire til fem millioner kroner om året. Det svarer til en CO 2 besparelse på ca tons CO 2 årligt. Den samlede investeringssum forventes at udgøre: Forventet investering ca. 85 mio. kr. Solceller = 50 mio. kr. Generelle energibesparelser = 30 mio. kr. Renovering af vejbelysning= 85 mio. kr. Samlet investering= 165 mio. kr. OBS: Forslaget vil kunne gennemføres uden Elena støtte efter de almindelige kommunale regler for lånefinansiering af energibesparende foranstaltninger. Forslaget indeholder også prioriteringsforslag 2 vedrørende gadelysnettet. Forvaltningen arbejder på potentialeafdækningen og de vil blive fremsendt så snart de foreligger.

6 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: Evt. bemærkninger Det er en forudsætning for deltagelse i ELENA ansøgningen, at Viborg Kommune har vedtaget en forpligtende klimaplan inden udgangen af De tiltag der indgår i ELENA ansøgningen må ikke iværksættes før bevilling er givet. (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift 825 Kommunens andel af projekteringsudgiften på 8,25 mio. kr. = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg kommunens andel af udgift til ansøgningen = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

7 Prioriteringsforslag 2 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: Energibesparende investeringer i det kommunale gadelysnet i Viborg Kommune Investeringer Trafik Fra 2015 kan man ikke længere indkøbe kviksølvlamper til brug i gadelysnettet i Danmark og det øvrige EU. I Viborg Kommune er ca gadelamper, der bruger kviksølvpærer på Kommunens gadelysnet. Samtidig med, at man ombygger lamperne, kan man ved at anvende nye LED-lampetyper opnå at gøre driften af gadelysnettet billigere og bedre for borgerne. Energiforbruget bliver markant mindre ved anvendelsen af de nye LED armaturer, og samtidig kan man gøre de årlige tilsyn af de enkelte anlæg samt pæreudskiftninger billigere, idet de nye lampetyper har en meget længere levetid end de hidtil anvendte kviksølv pærer har. Med udskiftningen kan man desuden dæmpe belysningen på alle lamper i stedet for at slukke hver anden lampe. Det betyder, at udskiftningen bør ske område vis. Områdevis udskiftning har den virkning, at områder med den nye belysning ofte kan komme til at virke meget flottere, da gadelyset er nyt og mere ensartet (både hvad angår lysfarver, master og armaturer) end det gamle anlæg måske har været. Samtidigt med lampeudskiftningen kan man mange steder samtidig kabellægge elforsyningen, så man slipper af med luftledningerne. Det skal ske i samarbejde med det aktuelle forsyningsfirma på de enkelte veje. På den måde vil man kunne deles om udgifterne til gravearbejde med videre. I forbindelse med ombygningerne vil man mange steder samtidig etablere nye tænd-steder med lux målere, så der kun er lys, når behovet er der. De nye tænd-steder vil kunne overvåges og fjernstyres. Der er behov for at ombygge ca. 82 tænd-steder. Viborg Kommune har i alt ca gadelys, som er forpagtet af Energi Viborg plus ca i den tidligere Karup Kommune, hvor gadelyset ejes af Energi Midt og hvor Viborg Kommune har indgået en kontrakt om gadelyset i denne del af Kommunen. Antallet af gadelamper, der bruger kviksølvspærer, kan opgøres til i alt lamper. Økonomi: Priserne for udskiftning af kviksølvlamperne afhænger af, hvordan de nuværende anlæg ser ud, og hvor gamle de er. Nogle steder kan man nøjes med at udskifte armaturet, idet masterne har en del levetid tilbage, mens man andre steder vil være nød til at skifte masterne også. Det kan være gamle træmaster, som alligevel om få år bør skiftes. Det kan være master, der på anden måde er ved at være forældede. Eksempler herpå kan være rustangrebne gittermaster eller master, hvor man ikke umiddelbart kan montere de nye armaturer. Prisen på udskiftning af selve armaturet kan beregnes til: kr. pr. stk. (indkøb af armatur samt monteringsarbejde). Prisen på udskiftning af både mast og armatur kan sættes til en gennemsnitspris på kr. pr. stk. (indkøb, kabelarbejder samt monteringsarbejder) I Energi Viborgs områder er der ud fra skemaet kviksølvlamper, og udgifterne til udskiftning heraf vil kunne beregnes til: Ved 7000 lampesteder skiftes kun armaturet: (7.000 X kr.) kr. Ved 3000 lampesteder skiftes også master: (3.000 X kr.) kr. For Karup området har vi ikke en egentlig opgørelse over, hvor mange steder man kan nøjes med at udskifte armatur. Der er i stedet sat en gennemsnitspris på 6000 kr. pr. lampested for udskiftningen lampesteder i Karup området (1200 X kr.) kr. I hele Kommunen regnes med, at det vil være nødvendigt at ombygge 80 tænd-steder. Det er beregnet til at koste kr. pr. stk. Ved ombygningen

8 etableres samtidig et multiguard system, således at lysanlægget kan styres. 80 nye tænd-steder (80 X kr.) kr. Projektering og planlægning af anlægsarbejderne over 4 år er forudsat gennemført med rådgiver hjælp skønnet pris: kr. Den samlede udgift for anlægsarbejdet: kr. Anlægsudgiften forventes at kunne gennemføres over 4 år med lige store beløb pr. år. Det betyder en anlægsudgift på 20 mio. kr. på år i årene 2013, 2014, 2015, Det betyder så igen, at man på forhånd er nødt til at have et mindre lager af kviksølvlamper til de armaturer der i 2016 endnu ikke er skiftet. Men lykkes det at få mulighed for at gennemføre anlægsarbejderne, vil man i store træk kunne leve op til ønskerne om at udfase kviksølvlamper i det offentlige gadelysnet. Med investeringen i de nye lamper vil man samtidig kunne opnå besparelser på gadelysnettet. De nye lamper bruger mindre energi, og lamperne har en længere levetid end de hidtil anvendte lamper. Det betyder, at man ikke så ofte skal ud for at skifte lamper, som man skulle tidligere. I Energi Viborgs område forventes følgende besparelser: Der er kviksølvlamper, der udskiftes, og 8000 af disse er tændt hele nattet (natlamper), mens resten 2000 stk. - kun er tændt om aftenen og morgenen. Energibesparelsen afhænger af tændtiderne. LED armaturer anvendt som natlamper sparer 231 kwh/år, mens aftenlamper giver et merforbrug på 17kWh/år. Når man ikke sparer på aftenlamperne skyldes det, at man med de nye LED lamper ikke slukker helt om nattet. Lamperne er lavet således, at de automatisk sænker lysniveauet i nattetimerne. Og fremover vil alle lamper være tændte dog med nedsat energiforbrug om natten. Det betyder, at de lamper, der i dag er slukkede om natten, erstattes af lamper, der vil have et højere energiforbrug samlet set over døgnet. Beregning af det nye energibehov ved udskiftning fra kviksølv til Led: Besparelser natlamper (8000 X 231 kwh/år) kwh/år Øget forbrug aftenlamper (2000 X -17kWh/år) kwh/år Energibesparelse i Energi Viborgs område: I det videre regnes med en samlet besparelse på kwh/år kwh/år Energiprisen består af 2 priser, som i øjeblikket er lige store, men det er de muligvis ikke i fremtiden. Energiafgiften er pt. ca. 80 øre pr. kwh, mens energi, ledningsnet, PSO-system mm også koster 80 øre pr. kwh. Afgiftsbesparelse pr. år ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Sparet udgift på energiprisen ( kwh/år X 0,80 kr. /kwh) kr./år Lampeleverandørerne vurderer, at man kan spare 1 lampeudskiftning pr. 12 år ved anvendelse af de nye LED - lamper. Dette er måske et forsigtigt skøn, idet man nogle steder i dag skifter de nuværende pæretyper oftere end hvert 6. år. En lampeudskiftning koster typisk 450 kr. pr stk. og i Energi Viborgs område renoveres med dette lamper. Driftsbesparelse Energi Viborgs ( X 1 X 450 kr./12 år) kr./år I Karup området (Energi Midts område) forventes følgende besparelser: I Karup området regnes med, at 1000 af kviksølvlamperne er natlamper, og at resten lamper - er aftenlamper. Det giver med de samme priser følgende i Karup området: Besparelser natlamper pr. år (1000 X 231kWh/år) kwh/år Øget forbrug på aftenlamper (200 X -17kWh/år) kwh/år Energibesparelse: I det videre regnes med en samlet besparelse på kwh/år kwh/år

9 Det giver følgende besparelser i Karup området Afgiftsbesparelse pr. år ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Sparet udgift på energiprisen ( kwh/år X 0,80 kr./kwh) kr./år Driftsbesparelse Karup området (1200 X 1 x 450 kr./12 år) kr./år De samlede besparelser for hele Kommunen vil herefter kunne udregnes til: kr./år Konsekvenser: De angivne besparelser viser dog kun et hjørne af den daglige drift af et gadelysanlæg. Med i den foreslåede renovering af gadelyset er udskiftning af ca master. Det er træmaster, rustne stålmaster og enkelte gittermaster. Det betyder, at det samlede anlæg fremstår i en nyere udgave end anlægget gør i dag. Det kan så igen betyde, at man sikkert vil kunne forhandle sig frem til en lavere lampeenheds pris fremover. Det vil gøre den daglige drift billigere, men det kan være vanskeligt at sætte tal på denne besparelse. Omlægningen betyder, at den samlede levetid for masterne i anlægget vil blive længere ved denne ombygning, så derfor vil den samlede værdi af anlægget være højere end i dag. Det samme gælder den kabellægning af luftledninger, som også kommer til at foregå i denne sammenhæng. Jordkabler vil være billigere at vedligeholde, men hvor meget man økonomisk kan sætte dette til, når man ikke helt har overblik over, hvor mange luftledninger, der ved dette arbejde kan lægges i jorden, er vanskeligt at beregne. Men som for masterne betyder det, at anlægget gives en større værdi end det har i dag. Der vil ved en så stor en renovering af gadelyset sandsynligvis også ske andre forbedringer i bymiljøet. Man kommer til at leve op til kravet om at undlade brug af kviksølv. Anlægget bliver mere moderne, så det bedre lever op til vejreglernes krav om lysniveauer, og der kan også vindes på trafiksikkerheden via et bedre lys samt en bedre placering af masteanlæg med videre. I forbindelse med udarbejdelsen af denne businesscase er disse forhold sat til en samlet driftsbesparelse på kr./år. Hvis man vil beregne, hvor hurtigt den investerede kapital betales tilbage vil man være nød til at se på de enkelte dele, der forbedres, idet enkeltdelene ikke har samme levetid efter investeringen. Armaturer holder ikke så længe som master. Nogle af leverandørerne mener, at investeringen i LED giver en tilbagebetaling via energibesparelser på 5 7 år, men heri er der ikke altid indregnet montering af de nye dele samt nedtagning af de gamle dele. Masterne har en længere levetid. Der er mange træmaster, der udskiftes, og disse træmaster har i dag en meget kort levetid, og skulle have været skiftet alligevel om få år. Derfor er masteudskiftningen bare en fremskrivning af udgifter, der alligevel skal afholdes. Alt i alt kan det bevirke, at man efter forvaltningens vurdering vil kunne sætte tilbagebetalingstiden til mellem 10 og 15 år. Besparelser opnås efterhånden som anlægsarbejderne gennemføres. Lidt groft kan besparelserne herefter fordeles på årene som følger: Det første år spares ca. 1/8 del af den samlede årlige besparelse efter at anlægget er fuldt gennemført, mens men det 2. år sparer 1/8 + ¼ af den samlede besparelse efter gennemførelsen af programmet osv. År Efterfølgende år Besparelse kr kr kr kr kr. Andre afledte driftsbesparelser (anslået værdi) kr kr kr kr. Investeringen i en renovering og modernisering af det kommunale gadelysnet kan søges medfinansieret af en EU pulje i samarbejde med Region Midtjylland og øvrige kommuner i regionen. Såfremt der opnås tilsagn kan der opnås en medfinansiering (tilskud) på 90 %, men det er dog kun til planlægning og projektering. Det betyder så, at Viborg Kommunes egne anlægsudgifter vil kunne nedsættes med kr. som finansieres af EU svarende til en nedsættelse hvert af de 4 år på ca kr.

10 Økonomistaben vurderer, at i henhold til reglerne for kommunal lånoptagelse, at investeringen vil falde ind under energibesparende foranstaltninger (lånebekendtgørelsens 2, stk. 6), og derfor vil kunne lånefinansieres. OBS: Forslaget er indeholdt i forslag 1 vedrørende Energibesparende investeringer i kommunens bygninger og gadelysnet. Konsekvenser: Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser Evt. bemærkninger Ingen (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: (1.000 kr.) I alt for de 4 år Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Efterfølgende årlig besparelse på 4,660 mio. kr. Besparelse, anlæg EU-tilskud Investering, anlæg Kan lånefinansieres = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

11 Prioriteringsforslag 3 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: Energibesparende investeringer i bygninger ejet af selvejende idrætshaller Tværgående prioriteringsforslag Idræt og folkeoplysning Teknik & Miljø har i samarbejde med Kultur, Service & Events undersøgt mulighederne for at investere i energibesparende foranstaltninger i bygninger ejet af selvejende idrætshaller. Indledningsvis bemærkes, at de selvejende idrætshaller er institutioner som formelt set er helt uafhængige af Viborg Kommune og som ejer egne bygninger og anlæg. Kommunen har som hovedregel ikke pant eller lign. i hallernes ejendomme, men der er i enkelte tilfælde givet kommunale garantier for en del af hallernes lån. Viborg Byråd har besluttet, at Byrådet og kommunen ikke er repræsenteret i hallernes bestyrelser og repræsentantskaber. Konstruktionen indebærer, at hallerne som hovedregel har belånt sin ejendom via kreditforeningslån og evt. investeringer i forbedringer eller renoveringer vil normalt være finansieret via hallernes egenfinansiering, evt. incl. øget låntagning, lokalt indsamlede økonomiske midler og kommunale anlægstilskud. Der er i Viborg Kommune 20 selvejende idrætshaller som i alt modtager 26,2 mio. kr. i direkte driftstilskud herudover ydes lokaletilskud til aktiviteterne i idrætshallerne efter gældende retningslinier for tilskud til folkeoplysende virksomhed. Modellen for driftstilskud på området er således baseret på tilskud til faciliteter og tilskud til aktiviteter og ikke på hallernes driftsudgifter m.v. Dette betyder, at der ikke med den nuværende model er sammenhæng mellem evt. investeringer i energibesparende foranstaltninger i de selvejende idrætshaller og efterfølgende reduktioner i tilskuddene svarende til de besparelser, som hallerne måtte opnå i forbindelse med eventuelle investeringer. Det bemærkes, at det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at ændre den gældende tilskudsmodel på området på nuværende tidspunkt. En model vil derfor forudsætte en aftale med den selvejende idrætshal i forbindelse med evt. investering og en sådan kunne opbygges således, at et kommunalt tilskud til investering medfører reduktion i de direkte driftstilskud til hallen, idet hallen jo får en reduceret driftsudgift som følge af investeringen. Det vurderes i denne sammenhæng, at en model, hvor hallen ikke reduceres fuldt ud for besparelsen og dermed også opnår en driftsøkonomisk gevinst ved investeringen vil fremme mulighederne for at gennemføre en model på området. Der er pt. igangsat vurderinger af behovet for investeringer i et par haller, men der vil være behov for en præcis kortlægning af investeringsbehovet. Det videre arbejde Modellen forudsætter med den nuværende tilskudsmodel, at der indgås særskilte aftaler med de enkelte selvejende idrætshaller og der er derfor behov for en drøftelse af mulighederne med hallerne. Der er også behov for en faglig vurdering af besparelsespotentialet i den enkelte hal og dette kræver inddragelse af teknisk rådgivning. Dette kan medføre udgifter til den tekniske rådgivning. Investeringer er låneadgangsgivende i henhold til reglerne for kommunal lånoptagelse. Dette gælder også selvejende idrætshaller. Når disse forhold er afklaret vil der være mulighed for at fremkomme med et konkret forslag til løsningsmodel og det vil være muligt at opgøre det præcise besparelsespotentiale.

12 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser Evt. bemærkninger Besparelsespotentialet er ikke opgjort jfr. afsnittet Det videre arbejde. (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Ikke beregnet pt. Investering, drift Ikke beregnet pt. = Nettoresultat, drift Ikke beregnet pt. Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

13 Prioriteringsforslag 4 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: Investering i nyt IT-system mhp. optimering af en koordineret indsats samt forebyggelse på sygedagpengeområdet. Investeringer Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Baggrund for projektet Viborg kommune ønsker at optimere indsatsen i forhold til at forebygge langtidssygemeldinger og dels at afkorte varigheden af perioder med sygedagpenge. Dette skal ske gennem opsamling af viden omkring historiske sygedagpengeforløb som afsæt for iværksættelse af en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats ud fra den opsamlede statistiske viden om hvilken indsats, der har virket i lignende situationer. I forhold til iværksættelse af en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats kunne følgende tilbud til de sygemeldte indgå: - Forløb for kronikere (Kol, hjertepatienter, diabetes og borgere med knogle skørhed) - Forløb for patienter med lænde/ryg problemer. - Forløb, hvor patienter underviser patienter - indenfor kroniske sygdomme, kroniske smerter og angst/depression. - Et "livsstils" forløb, hvor konceptet kunne anvendes på sygedagpengemodtagere. - For borgere, der ofte er indlagt - forløb med akutteam mhp. forebygge indlæggelse og noget af deres behandling kunne måske flyttes udenfor sygehuset? - I rehabiliterings team tilbydes forløb vedr. mestring af egen situation og med de små skridts metode til at ændre på borgernes nuværende vaner og mønstre. Der gives både teoretisk undervisning og fysisk træning i forløbene. - På frivilligområdet kan indsatsen også sammentænkes sygemeldte kunne deltage enten som frivillige eller som deltager. (styrke træning, Krolf eller få / være en motionsven) Formål med projektet Formålet med projektet er opsamling af viden om risiko indikatorer og om hvilke indsatser, der giver den hurtigste tilbagevenden til arbejdsmarkedet som afsæt for tilrettelæggelse af indsatsen i tilsvarende/lignende sygeforløb hos ny-sygemeldte. Jobcentret ønsker med projektet straks i sygedagpengeforløbet at kunne spotte sygemeldte med risiko for langvarig sygeperiode og gennem forebyggelse/tidlig indsats kan iværksætte en indsats, der statistisk har givet den hurtigste raskmelding og dermed kunne sikre den kortest mulige periode på sygedagpenge. Indsatsen skal bestå af koordinerede sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige elementer. Effekt I 2011 var der personer på sygedagpenge i Viborg svarende til helårspersoner og den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbet var på 10,9 uge. På baggrund af den opsamlede viden forventer vi efter 1 års indsats at kunne optimere indsatsen, således at den gennemsnitlige varighed nedsættes til 9,9 uge, som er det laveste blandt kommunerne i region Midtjylland. (Landsgennemsnittet er på 10,5 uge). Succeskriterier og forventninger til projektet Antallet af sygemeldte på sygedagpenge forventes ikke at falde gevinsten vil være kortere gennemsnitlige sygedagpenge periode - herunder færre med 52 uger eller mere på sygedagpenge. Løsningsmuligheder Projektet indebærer en investering i en It-løsning, som opsamler data og transformere disse til viden/anbefalinger til brug i sagsbehandlingen i sygedagpengesager med risiko for langvarighed. Løsningen skal dels opsamle historiske data og dels give en elektronisk løsning i forhold til det obligatoriske oplysningsskema udbygget med supplerende oplysninger indtastet af de sygemeldte, som giver en automatisk risikovurdering/kategorisering af alle sygedagpengesager.

14 På baggrund af opsamlingen af data og anbefalinger af indsats skal sagsbehandlerne sammen med borgeren få iværksat en koordineret sundheds- og beskæftigelsesmæssig indsats. Det kræver tæt samarbejde og koordinering på tværs af jobcenter og sundhedsområdet, som i tilknytning til projektet skal udbygges. Der foreslås oprettelsen af en patientskole som omdrejningspunktet for den koordinerede og målrettede indsats på tværs af de 2 indsatsområder. De væsentligste risici ved projektet For at investeringen i It-løsningen kan understøtte målet med projektet forudsætter det, at sagsbehandler anvender den opsamlede viden og dermed ændrer adfærd i forhold til praksis i dag. Desuden forudsætter projektet et tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og en koordinering af de 2 indsatser og dermed at der skal afsættes ressourcer til samarbejdet/koordineringen fra projektets start. Udfordringen bliver at få 2 målsætninger/ 2 områder med hver sit fokus til at arbejde sammen inden for samme ramme. Tidsplan med de væsentligste milepæle Der er gennemført en forundersøgelse med det formål at afdække mulighederne for at arbejde videre med idéen. Forundersøgelsen blev afsluttet i begyndelsen af juli Der indgås aftale om udvikling af IT-løsningen umiddelbart efter sommeren 2012 og løsningen forventes at være færdigudviklet og klar til ibrugtagning 1. januar Samtidig startes udviklingsarbejdet med koordinering og samtænkning af den sundhedsfaglige og den beskæftigelsesmæssige indsats op i efteråret mhp. på igangsætning pr. 1. januar Omkostninger Forundersøgelsen udføres af SAS-institut og koster kr. Det anslås, at prisen for udvikling af vil ligge på omkring kr. Hertil kommer en årlig udgift til drift anslået til kr. Alt efter hvad analysen/datafangsten giver af oplysninger kan der evt. blive behov for investering i oprettelsen af nye/andre tilbud/indsats på sundhedsområdet. Hertil kommer ressourcer fra Jobcentrets side til understøtning af udviklingen af IT-løsningen samt ressourcer til udvikling og drift af en fælles koordineret sundheds- og beskæftigelsesrettet indsats. Investeringsvurdering Investeringen skal ses i sammenhæng med den forventede besparelse der er på en afkortning af den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene. Besparelsen forventes som minimum at udgøre: 0,5 uge* 1572 helårspersoner* 3940*0,93 kr./år = 2,9 mio. kr. brutto dvs. 2,0 mio. kr. netto for Viborg kommune (beregnet med 30 % statsrefusion). (I 2011 var gennemsnitlig varighed i Viborg: 10,9 uger, landsplan: 10,5, korteste varighed blandt kommunerne i region Midtjylland: 9,9 uger).

15 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser Evt. bemærkninger (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift -0,5-0,2-0,2-0,2 Anslået = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Besparelse forsørgelse: Nettobesparelse, drift og forsørgelse: 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5 1,8 1,8 1,8 Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

16 Prioriteringsforslag 5 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: Investering i jobkonsulenter på ledighedsydelsesområdet Investeringer Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Baggrund for projektet Antallet af langtidsledige på ledighedsydelse og afgangen til fleksjob for denne målgruppe er stagneret med den følgevirkning, at målgruppen er blevet marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet kombineret med øgede udgifter til forsørgelse. Formål med projektet Forslaget går ud på at øge indsatsen overfor private virksomheder i Viborg kommune mhp. ansættelse af 100 flere i nye fleksjob i løbet af et år. 50 % af de ekstra 100 fleksjob bruges på langvarigt ledige med mere end 18 mdr. på ledighedsydelse. Der er aktuelt 370 på ledighedsydelse og 50 på kontanthjælp, som er berettiget til et fleksjob. Det er lykkes at skabe balance mellem tilgangen til fleksjobordningen og etableringen af nye fleksjob men mange venter i lang tid på et fleksjob og mister i den forbindelse selvtillid, energi og engagement i forhold til en fremtid på arbejdsmarkedet. Succeskriterier og forventninger til projektet Der er aktuelt balance mellem antallet af nye etablerede fleksjob og tilgangen af ledige fleksjobberettigede. Med investeringen i ansættelse af ekstra 2 jobkonsulenter og 1 sagsbehandler i det team, der arbejder med fleksjob, vil der ske en stigning på 100 fleksjob samtidig med at antallet af ledige fleksjobberettigede falder tilsvarende. En øgning af antallet i private fleksjob vil give en reduktion i udgifterne til offentlig forsørgelse. Løsningsmuligheder Alternativet er forslaget om afsættelse af en kommunalpulje til aflønning af ekstra fleksjobansatte i kommunen eller i frivillige organisationer. Modellen med ansættelse hos kommunen evt. kombineret med udlån til frivillige organisationer giver med sikkerhed effekten i forhold til at ledige kommer i job fremfor at være på passiv forsørgelse - sandsynligvis tillige kombineret med øget livskvalitet for de pågældende ledige. Om de 2 forslag giver en besparelse afhænger af den varslede kommende nye refusionsmodel. De væsentligste risici ved projektet Der er en risiko for at arbejdsmarkedssituationen ændres, således at den nuværende tendens til øget beskæftigelse stagnerer eller falder. Dette vil betyde, at indsatsen ikke vil kunne lykkes, idet en nedgang på arbejdsmarkedet vil betyder at flere fleksjobansatte bliver afskediget og vil dermed opveje indsatsen med at skaffe flere i fleksjob. Fordelingen af ansatte i nye fleksjob mellem langvarigt ledige og nyledige forskubber sig, fordi virksomhederne hellere ansætter nyledige med formentlig større arbejdsevne end blandt de langtidsledige. Gevinsten af investeringen vil dermed blive mindre end forudsat. Tidsplan med de væsentligste milepæle Under forudsætning af godkendelse af projektet i løbet af 3. kvartal 2012 vil projektet kunne iværksættes pr. 1. januar 2013 og dermed allerede i 2013 kunne give en besparelse - men først i 2014 kan forventes fuld besparelse. Omkostninger: Ansættelse af 2 ekstra jobkonsulenter og 1 ekstra sagsbehandler koster ca. 3 * kr./år brutto.

17 Idet vore driftsudgifter på konto 5 området ligger over rådighedsbeløbet, vil der ikke kunne hentes statsrefusion til jobkonsulentudgifterne på den del af indsatsen, der ikke er myndighedsopgave. Desuden investering i 3 nye arbejdspladser á kr. Samlet investering på kr. årligt. Investeringsvurdering Nedenstående opstilling af beregningerne er lavet på baggrund af det af økonomisk afdeling udarbejdede takstkatalog, som er vedlagt som bilag. Ud fra den nugældende lovgivning: Nuværende udgifter til ledighedsydelse: 50 personer o. 18 mdr. ledighed og 50 personer u. 18 mdr. ledighed: 15,8 mio. kr. Udgifter til fleksjob jf. nuværende lovgivning: 30 personer m. ½ løntilskud og 70 personer m. 2/3 løntilskud: 6,5 mio. kr. Ud fra den nuværende lovgivning giver investeringen en besparelse helårligt på 8,1 mio. kr. Ny lovgivning pr. 1. januar 2013 forventes jf. aftale om reform af førtidspension og fleksjob at betyde en udgift på det faktiske udførte arbejde/antal timer i fleksjobbet m. tilhørende følgeomkostninger til feriepenge, pension m.v. uden løntilskud. Udgift til ledighedsydelse til 50 personer o. 18 mdr. ledighed og 50 personer u. 18 mdr. ledighed: 15,5 mio. kr. Kommunens udgift til det supl. tilskud til 100 personer ansat hos private arbejdsgivere beregnet ud fra en ansættelse i 15 timer/uge: 5,7 mio. kr. (Her forudsættes, at kommunen fortsat modtager 65 % i statsrefusion af det supl. tilskud) Ud fra den forventede nye lovgivning giver investeringen en besparelse helårligt på 8,6 mio. kr.

18 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser Evt. bemærkninger (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift -1,2-1,2-1,2-1,2 = Nettoresultat, drift Besparelse, forsørgelse: Investering, forsørgelse: = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg 7,9 15,8 15,8 15,8-3,3-6,5-6,5-6,5 3,4 8,1 8,1 8,1 Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

19 Prioriteringsforslag 6 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: Annoncering fælles annoncer kun i Viborg Nyt Effektiv administration Alle Viborg Kommunes fællesannonce "Information og Oplevelser" annonceres fremover udelukkende i Viborg Nyt, der som den eneste lokalavis distribueres til alle husstande i kommunen. Hermed ophører den ugentlige annoncering i de øvrige lokalaviser (Landsbyerne, Bjerringbro Avis, Ugeavisen Karup, Ugeavisen Møldrup/Aalestrup, Fjends Folkeblad). Årlig besparelse: kr.

20 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser Evt. bemærkninger Ingen (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

21 Prioriteringsforslag 7 Overskrift Tema Politikområde(r) Beskrivelse: 5% effektivisering af den administrative organisation Effektiv administration Administrativ organisation I budgetforliget for budget indgår, Indflytningen i det nye rådhus giver mulighed for at optimere den daglige drift. Det er allerede indregnet i de nuværende budgetter, men det er partiernes opfattelse, at der i lighed med det private arbejdsmarked til stadighed skal være fokus på rationaliseringsmuligheder i den offentlige administration. Det nye rådhus kan med sine gode rammer medvirke til endnu bedre service og samarbejde mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet. Partierne ønsker på sigt at skærpe udvalgenes kvalitetsmål og styrke fokus på sagsbehandling til gavn for alle interessenter. Dette forslag lægger op til en effektivisering af den administrative organisation med 5 procent i budgetperioden Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med, at det i økonomiaftalen mellem KL og regeringen er aftalt, som en del af statens bidrag til moderniseringsaftalen, at obligatorisk digital selvbetjening medfører en besparelse på det administrative område som for Viborg Kommunes vedkommende er ca. 4 mio. kr., som ER indregnet i basisbudgettet. Derfor er forslaget i årene 2015 og 2016 reduceret med 4 mio. kr./år i forhold til de på forhånd udmeldte rammer om en besparelse på 4 mio. kr. i 2013, stigende til 12 mio. kr. i 2015 og 16. mio. kr. i Endelig gøres opmærksom på at ca. 2/3 af de administrative medarbejdere er udførende med borgerbetjening i forhold til en række serviceopgaver omkring byggesagsbehandling, jobcenter, familieområdet, visitation til ældre- og voksenhandicapområdet mm. Forslag til udmøntning af besparelse vedr. effektiv administration (2013-priser) Rammereduktion -4,0-4,0-4,0-4,0 Konkrete forslag efter nærmere proces 0,0-4,0-4,0-8,0 I alt -4,0-8,0-8,0-12,0 Det foreslås, at besparelsen vedr. effektiv administration udmøntes som en generel rammereduktion på 4 mio. kr. i 2013 fordelt på forvaltninger/stabe efter deres lønandel af budgettet. De 4 mio. kr. i fordeles på forvaltninger og stabe efter lønandel. Reduktionen i 2014 til 2016 udmøntes på baggrund af konkrete forslag. Der forslås igangsat en fælles proces i perioden oktober 2012 til juni 2013, hvor følgende forslag udarbejdes: Facility Management IT-selvbetjening udover de tiltag, som følger af den nationale digitaliseringsstrategi Effektivisere arbejdstiden i det nye rådhus Derudover er der udarbejdet et idékatalog med yderligere forslag vedr. effektiv administration, som kan indgå i arbejdet. Idékataloget er vedlagt som bilag til prioriteringskataloget. Effektivisering af sagsgange på myndighedsområdet udarbejdes som en selvstændig analyse, der ligeledes skal bidrage til at realisere besparelsen. Foreløbige opgavebeskrivelser af prioriteringsforslag vedr Der er udarbejdet foreløbige opgavebeskrivelser, som efterfølgende vil blive uddybet i kommissorier. Facility mangagement Begrebet facility management dækker over en samling af interne funktioner, der understøtter en organisations

22 kerneydelser. Her tænkes for eksempel på kantinedrift, rådhusbetjente/pedelfunktion, rengøring på rådhuset, og den løbende vedligeholdelse m.v. I Viborg Kommune vil en facility management enhed kunne etableres ved eksempelvis at sammenlægge kantinefunktionen, rådhusbetjentene, rengøringsservice, energi & ejendomme. Hertil kommer at et eventuelt fremtidigt kørselskontor også ville kunne placeres organisatorisk her. Med etableringen af Energi & Ejendomme pr. 1. januar 2011 og samling af ejendomsvedligeholdelse og ejendomsadministrationen m.v. er der allerede opnået en del af det rationale, som øvrige kommuner forventer ved etablering af en facility management enhed. Muligheden for etablering af en facility management enhed vil skulle ses i sammenhæng med følgende øvrige udbuds- og reorganiseringsprojekter. Konkurrenceudsættelse af servicering og vedligeholdelse af kommunale ejendomme Udbud af rengøring Udbud af Park og Vej Kontakten til eksterne leverandøre m.v. efter udbud Administration af kommunens biler (eventuel etablering af kørselskontor) IT-selvbetjening I årene 2010 til 2012 er i alt der indregnet IT-effektiviseringsgevinster på 17 mio. kr. i Viborg Kommunes budget. Den nationale digitaliseringsstrategi udpeger desuden en lang række digitaliseringstiltag, som skal implementeres i løbet af de næste få år. Opgaven består i at kortlægge mulige digitaliseringsgevinster, som ligger udover de IT-selvbetjeningstiltag, som følger af den nationale digitaliseringsstrategi. Der er som nævnt ovenfor allerede indarbejdet nye besparelser i basisbudget som følge af økonomiaftalen omkring den obligatoriske brug af selvbetjeningsløsninger. Effektivisere arbejdstiden i det nye rådhus I forbindelse med indflytningen i det nye rådhus er der indregnet besparelser i lønudgiften til administrativt personale på ca. 26 mio. kr. frem til Forvaltninger og stabe er fortsat i gang med at tilpasse organisering af arbejdsopgaver og arbejdsgange i forbindelse med disse besparelser. Opgaven består i at finde nye effektiviseringsgevinster fx via nye mødeformer, prioritering af kerneopgaver, effektivisering af arbejds-/sagsgange, åbningstider og organisering. Sekretariatschefgruppen har udarbejdet et idékatalog, som kan anvendes i dette arbejde, jf. vedlagte bilag til prioriteringskataloget. Fælles proces Forslag vedr. Facility management, IT-tiltag og effektivisering af arbejdstiden i det nye rådhus udarbejdes i perioden oktober 2012 til juni 2013 efter nedenstående proces: Oktober 2012 Udarbejdelse af kommissorier. Arbejdsgrupper sammensættes/opstarter. Oktober-november Drøftelse af kommissorier i relevante MED-udvalg. Ultimo november Direktionen godkender kommissorier. December 2012-marts 2013 Udarbejdelse af forslag. Ultimo marts 2013 Direktionen behandler forslag. Primo april-medio maj Dialog i relevante Fælles-MED og Hoved-MED. Medio maj Direktion indstiller forslag til politisk behandling. Ultimo maj Politisk behandling i relevante fagudvalg Juni Politisk behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

23 Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Evt. bemærkninger Konsekvenser beskrives for de enkelte prioriteringsforslag. Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter

24 Prioriteringsforslag 8 Overskrift Tema Ny ledelsesstruktur inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte Strukturtilpasninger Politikområde(r) Voksenhandicap Beskrivelse: Driftsområderne handicap, psykiatri og udsatte blev efter politisk beslutning sammenlagt i 2010, og efterfølgende yderligere sammenlagt med myndighedsområdet (Visitation Social) i I forbindelse med sammenlægningerne blev det besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af sammenlægningerne i Handicap, psykiatri og udsatte (i daglig tale kaldet HPU) ultimo Evalueringen har til formål at belyse sammenhænge, konsekvenser og effekter af de ovenfor nævnte organisationsændringer. Endvidere har evalueringen til formål at komme med konkrete input til den efterfølgende proces omkring arbejdet med en ny ledelsesstruktur inden for HPU. Dette som en konkret effektuering af prioriteringskatalogets forslag om en ny ledelsesstruktur inden for Handicap, psykiatri og udsatte. Selve evalueringen vil blive udarbejdet i et samarbejde mellem Viborg Kommunes HR og Kvalitetsafdeling, Udviklingsafdeling samt Økonomistab i 2. halvår af 2012, så den kan forelægges til politisk behandling primo FagMED HPU samt ledergruppen i HPU vil løbende blive inddraget i evalueringsarbejdet. Herefter udarbejdes der forslag til en ny ledelsesstruktur i HPU, der bl.a. medtager evalueringens input. Der forventes at kunne træffes beslutning om ny ledelsesstruktur 1. kvartal 2013 med efterfølgende implementering af en ny struktur pr Nuværende struktur Den samlede organisation (HPU) består af områderne handicap, psykiatri, udsatte samt myndighed. Den overordnede ledelse af organisationen udgøres af en Handicap-, psykiatri- og udsattechef samt en souschef. På ledelsesniveauet herunder agerer en strategisk ledergruppe, bestående af lederne af følgende overordnede ledelsesområder: - Handicap basis (herunder 3 afdelingsledere) - Psykiatri basis (herunder 2 afdelingsledere) - Handicap specialiserede botilbud (herunder 4 afdelingsledere) - Psykiatri specialiserede botilbud (herunder 3 afdelingsledere) - Handicap/psykiatri uddannelse, beskæftigelse og aktivitet (herunder 5 afdelingsledere) - Udsatte (herunder 3 afdelingsledere) - Visitation Social Derudover omfatter organisationen Innovationscenter HPU samt et administrativt servicecenter. Forslag til fremtidig struktur Med baggrund i bl.a. evalueringen af HPU vil der blive udarbejdet et konkret forslag til en ny ledelsesstruktur, der både bidrager til budgetoverholdelse samt optimerer sammenhængene i organisationen. En ændring i ledelsesstrukturen skal være medvirkende til: - At optimere sammenhænge og ressourceudnyttelse inden for ledelsesområderne handicap, psykiatri og udsatte - At optimere sammenhænge og ressourceudnyttelse på tværs af ledelsesområder i HPU - At medvirke til en forenklet og forbedret intern og ekstern kommunikation i og omkring HPU - At styrke afdelingslederniveauet samlet set via en harmonisering (antal/størrelse/kompleksitet mv.) - At medvirke til budgetoverholdelse (Viborg Kommune/HPU) - At medvirke til at der reduceres mindst muligt i frontpersonalet/medarbejderniveauet Forventet rationale En ny ledelsesstruktur forventes at medføre reduktioner indenfor ledelsesniveauerne souschef samt den strategiske ledergruppe. Derudover vil der være fokus på harmonisering af afdelingslederniveauet, hvor der i den nuværende struktur er stor forskel på afdelingslederområdernes størrelse og kompleksitet.

25 Dette kan medføre at nogle afdelingslederstillinger nedlægges mens andre muligvis oprettes. Der forventes en besparelse på ca. 2 mio. kr. årligt med helårsvirkning fra 2014, idet en ny ledelsesstruktur forventes at kunne implementeres med virkning fra Personale Forslaget har personalemæssige konsekvenser. Politisk behandling I januar 2013 forelægges Socialudvalget en evaluering af organisationen. I marts 2013 forelægges Økonomiudvalget beslutningssag om en ny ledelsesstruktur i HPU med virkning pr Der udarbejdes høringssvar fra FagMED HPU. Opslag samt besættelse af lederstillinger forventes at kunne gennemføres i april, maj og juni, således at en ny ledelsesstruktur vil kunne udmeldes medio juni 2013 og implementeres pr Konsekvenser Ændring i antal fuldtidsmedarbejdere Andre konsekvenser (fx påvirkning af service, hvilke persongrupper, der bliver påvirket og konsekvenser for andre politikområder) Evt. bemærkninger Forventet reduktion på 4-5 årsværk til ledelse i HPU En ny ledelsesstruktur forventes at medføre reduktioner indenfor ledelsesniveauerne souschef samt den strategiske ledergruppe. Derudover vil der være fokus på harmonisering af afdelingslederniveauet. Økonomi: (1.000 kr.) Evt. bemærkninger Besparelse, drift Investering, drift = Nettoresultat, drift Besparelse, anlæg Investering, anlæg = Nettoresultat, anlæg Nettobesparelse, drift og anlæg Negative beløb = investeringer Positive beløb = besparelser / merindtægter