Velkommen til. Gudumholm Skole

Transkript

1 Velkommen til Gudumholm Skole 2014/2015

2 Indhold Forord... 3 Vision... 3 Mission... 3 Indledning... 4 Principper for en ny skoledag... 5 Lov og Rammer... 7 Aalborg rammen... 7 Elevernes timetal... 9 Skolens organisering... 9 Afdeling 1: Afdeling 2: Afdeling 3: Kontaktpersonfunktionen Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv Holddannelse Inklusion Kompetencecenter Forældresamarbejde på Gudumholm skole DUS Skolefritidsordningen Fritteren Åbningstider i Fritteren Juniorklub for afdeling Ungdomsklub og ungdomsskole for afdeling Frikvartersaktiviteter Legepatruljen Rygning Skolebiblioteket Skolens personale Skolebestyrelsen + suppleant Skolebus 400, nye afgangstider til og fra skolen! Kontakt

3 Forord Velkommen til et nyt skoleår 2014/2015 Folketinget har vedtaget loven om en ny folkeskole. En lov, der vil reformere skolen, som vi kender den i dag. Den ny lov træder i kraft den 1. august Gudumholm skole har siden vedtagelse af loven arbejdet på og forberedt implementeringen af skolereformen. Gudumholm skole vil med dette skrift beskrive de rammesættende principper for, hensigter med og indholdet af fornyelsen af skolen. Vi håber således, at denne publikation kan medvirke til at skabe overblik over og forståelse for vores elevers nye skoledag. Gudumholm skole arbejder ud fra nedenstående vision og mission. Det gælder for hele skolens virksomhed, forstået således, at alle elever og medarbejdere mødes med og i det menneskesyn som det kommer til udtryk i vores vision og mission. Vision Gudumholm skole skal være et inkluderende fællesskab, hvor det enkelte menneske lærer mest muligt ved, at deltage i og tage ansvar for et fællesskab, hvor menneskesynet er; at mennesket vil, hvis det kan Mission At skabe mennesker som kan og vil deltage i lærende fællesskaber Jesper Stoumann skoleleder 3

4 Indledning Den 1. august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i skolen. Reformen sigter på at give bedre mulighed for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningslektioner er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skolelivet, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer/pædagog om deres læringsresultater og indsats (Læringsledelse) eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder med andre (Lektiecafe) eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen (Bevægelse i undervisningen) eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. (Undervisningsdifferentiering) Kilde: KL, En ny Folkeskole Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kilde: UVM 4

5 Principper for en ny skoledag På Gudumholm skole er retningen mod en ny skoledag skabt med udgangspunkt gennem lovgivningen, samt Gudumholm skoles vision og mission. Dermed bliver der sat yderligere fokus på viden, færdigheder, trivsel og troen på egen muligheder. En ny skoledag skal være kendetegnet ved: at læring og trivsel er i centrum for alle aktiviteter at alle skal opleve succeser gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger at pædagoger og lærere samarbejder ligeværdigt om det fælles læringsmiljø at det omgivende samfund er en del af vores skoledag og læringsmiljø at blikket rettes kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv. Gudumholms skoles fornemste opgave bliver at sikre, at det udbytte eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne vil møde videre i livet. Det bliver med andre ord vores opgave at sikre eleverne fremtidens kompetencer. I den ny skoledag er undervisningen varieret, og dagen sammensat af forskellige undervisningsformer og læringsaktiviteter, som skaber sammenhæng i en spændende skoledag. I en ny sammenhængende skoledag arbejder pædagoger og lærere sammen om at skabe det bedst mulige læringsrum. Gudumholm skoles gode fysiske rammer og lokalsamfund medtænkes i den daglige undervisning. På Gudumholm skole har vi fokus på at skabe en sammenhængende skoledag, der både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring eleverne. I en sammen hængende skoledag tages der udgangspunkt i, at alle de aktiviteter eleverne er engageret i, er læringsgivende og målrettet understøtter den enkelte elevs udvikling, motivation, trivsel og læring. Den læring som der arbejdes med i Gudumholms skoles DUS vil derfor koblet til faglige formål, og har tæt sammenhæng til de læringsaktiviteter som foregår i skolen. Eleverne skal såvel i de faglige rum og gennem leg afprøve, træne og fordybe sig i læring, de får i skolen, samtidig med at de tilbydes anderledes rammer og aktiviteter i DUS. En sammenhængende skoledag betyder også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme efter skoletid længere, men i set det træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Det må dog forventes, at vores elever, som de bliver ældre, må forudsige noget lektielæsning hjemme. Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte afdelinger, ligesom pædagoger og lærere samarbejde indrettes derefter. 5

6 Fremtidens kompetencer kan skitseres som nedenstående: Det robuste menneske Håndtering af konflikter, nederlag og usikkerhed Kunne agere i nye rammer Evne til at se på den anden side af en udfordring Ansvarlige At tage pligten på sig Stå ved egne handlinger At sætte mål for sig selv Respekt for omgivelser Indrestyrede Personlig integritet At kende egne grænser At rtro på egne evner At turde gå mod strømmen At turde handle i overenstemmelse med egne værdier Samarbejdsdygtig e At brige sin viden i spil At skabe resultater med andre At indgå kompromisser At kunne arbejde med alle FREMTIDENS KOMPETENCER Kommunikations stærke At formulere egne holdninger At formidle egen viden for andre Evne til at lytte til andre Innovative Initiativrige Undersøgende Handlekraftige Problemløsende Iderige Relationsstærke Høflige Anerkendende Den gode kammerat At skabe netværk At kunne navigere i forskellige sociale sammenhænge Empatiske Evne til at sætte sig i andres sted Anerkendelse af andre holdninger Tolerance 6

7 Lov og Rammer På årsmødet fortalte skoleleder Jesper Stoumann om de væsentligste ændringer i folkeskoleloven. Her vil kort fremhæve centrale ændringer. Engelsk fra 1. klasse Tysk fra 5. klasse 3. fremmedsprog fra 7. klasse (kun et tilbud) Nye navne og fag: Madkundskab i stedet Hjemkundskab Håndværk og design i stedet for Håndarbejde og Sløjd Flere undervisningstimer i Dansk (+1 lektion fra 5. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Matematik (+1 lektion fra 4. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Natur/Teknik (+1 lektion i 2. og 4. klasse) Længere skoledage 0. til 3. klasse 30 klokketimer 4. til 6. klasse 33 klokketimer 7. til 9. klasse 35 klokketimer 45 minutters bevægelse hver dag for alle klassetrin Tilbud om lektiehjælp alternativt fritidstilbud Bedre mulighed for at inddrage pædagoger i skoledagen Fleksibel skoledag, læringsstyret frem for timestyret undervisning Valgfag fra 7. klasse Faget idræt placeres i udtræk som prøvefag Endvidere er der sket ændringer i forhold til uddannelsesvejledningen af skolens ældste elever Det betyder blandt andet, at skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed allerede i starten af 8. klasse. Skolen informerer forældre i 8. klasse når uddannelsesvejledningen er blevet præciseret. Aalborg rammen Aalborg kommune har sat de økonomiske rammer for omsætningen af skolereformen. Her følger de 20 at er som definerer rammen: 1. At Aalborg kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde. 2. At skolelederen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede timetal for den fagdelte undervisning. 7

8 3. At skolen i øget omfang skal benytte lovgivningens muligheder for sammenlæsning, holddannelse og undervisning med to voksne i læringsmiljøet med henblik på at skabe øget læring og gode læringsmiljøer. 4. At Skoleudvalget får tilbagemelding om planlægning og gennemførelse af samlæsning, holddannelse, brug af to voksne i klassen m.v. ved udgangen af Herudfra vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer forud for skoleåret 2015/ At holddannelse bliver et indsatsområde i den kommende skole politik for Aalborg Kommune. 6. At det fremgår tydeligt af hver enkelt skoles skoleplan, hvilke principper har for arbejdet med holddannelse, så alle elever opnår læring. 7. At mindst 10% af ressourcen til understøttende undervisning skal varetages af andre med relevant baggrund. 8. At den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes at timerne fordeles ligeligt mellem pædagoger og lærere. 9. At organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil. 10. At tilbud om lektiehjælp og faglig samt fritidstilbud der skal gives, hvis elever fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægges på den enkelte skole. 11. At der afsættes ressourcer til, at pædagoger skal varetage opgaver i skoledelen, og at ressourcerne kan indgå i hele skoleforløbet. 12. At der fortsat afsættes særskilt tid til ledelse i ressourcetildelingen til skolerne. 13. At skolerne skal sammentænke ledelsestid i skole og DUS. 14. At skolerne/skolebestyrelsen får kompetence til at sammentænke og omplacere ressourcer mellem skolebudget og DUS budget. 15. At der ikke sker tidsregistrering af personalets tidsforbrug ud over hvad der nødvendigt for overholdelse af lovgivning og udbetaling af løn. 16. At der ikke træffes centrale aftaler eller kollektive beslutninger om forberedelsestid, lærernes øgede undervisningstid og pædagogernes øgede tilstedeværelsestid, idet der er en klar forventning om, at skolerne planlægger efter intentionerne i folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne. 17. At ressourcer udmeldt til inklusion skal anvendes til opgaver der understøtter inklusionsopgaven. 18. At det efter at ressourcen til inklusion bliver en del af den almindelige ressourcetildeling, fortsat sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver, fortsat skal sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver. 19. At der i forhold til beslutning om de økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen, udarbejdes en tilbagemelding til skoleudvalget ved udgangen af Herudfra vurderes om der skal justeres forud for skoleåret 2015/ At ressourcetildelingsmodellen og dens forudsætninger sendes i høring i skolebestyrelserne, afdelings-med for skoler og de faglige organisationer fra den december

9 Elevernes timetal Nedenstående tabel viser fordelingen mellem den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning, lektiehjælp/faglig fordybelse og ugentligt timetal på de enkelte årgange. Skoleåret Klassetrin Faglige timer Understøttende Lektiehjælp Ugentlige Timer i alt UV + pauser Faglig fordybelse timer BH-klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Skolens organisering Det er vigtigt, at skoledagen er sammenhængende og giver mening for elever og medarbejdere. Vi har og er langt i planlægningen af elevernes skoledag. Vi har valgt at lave et grundskema for alle klasser således, at alle skolens ressourcer, faglokaler og personale har et udgangspunkt for at skabe en varieret skoledag. Grundskemaet skal derfor opleves, som en hjælp til skabe struktur og overblik af anvendelsen af skolens samlede ressource. Ud fra denne struktur kan det pædagogiske personale variere skoledagen således, at tid og undervisning understøtter læringsmålene for undervisningsaktiviteterne. Nogle lektioner er fagopdelt klasseundervisning, andre lektioner er understøttende undervisningen, mens andre igen kan være fagopdelt holddannelse på tværs af klasser. Nogle dage vil det være vanskeligt at kunne skelne mellem hvilken type undervisning der er tale om, hvilket må være konsekvensen, når vi tænker en sammenhængende skoledag. De enkelte afdelinger informerer om ændringer, som de vil opstå i løbet af året. Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret på forældreintra om ændringer. Gudumholm Skole fortsætter med at være en afdelingsopdelt skole. Grundtanken bag den afdelingsopdelte skole er, at øge det pædagogiske personales kendskab til de enkelte elever, og at kunne være fleksible i tilrettelæggelsen af undervisningen og en sammenhængende skoledag. Undervisningen tilrettelægges så der er udfordringer til alle elever. Ved at opdele skolen i afdelinger kan børnene undervises klassevis, i hold, samt på tværs af klassetrin. 9

10 Gudumholm skoles elever er delt op i 3 afdelinger. Hver afdeling har tilknyttet et fast pædagogisk team bestående af primærlærere og kontaktpædagoger, der hovedsageligt underviser i denne afdeling (der kan af faglige grunde være enkelte lærere, der har timer i andre afdelinger). Du kan på de næste sider se afdelingerne, hvilket personale som tilknyttet afdelingerne og hvilke fag de pågældende medarbejdere har ansvaret for, herunder klasselærer/kontaktperson. 10

11 Afdeling 1: Afdelingsleder: BH-klasseleder: Pædagoger: Lærere: Henrik Bundgaard (HB) Susanne Christensen (SC) Martin R. Jakobsen (ymj) Marianne Loose (yml) Lene Kyndi Stensig (yls) Kristine Kromann (ykk) Else Næsby (yen) Søren Kristensen 8ySK) Lisa K. Andersen (LKA) Stine R. Madsen (SRM) Uffe Jensen (UJ) Ida Skov Andersen (ISA) Ida Emilie Pedersen (IP)/Majbritt Trampedach (MT) Fagansvarlige og kontaktpersoner: Klasse Dansk Matematik Engelsk Klasselærer Kontaktpædagog 0. kl SC/IP SC/yKK 1. kl LKA ISA LKA LKA/yEN 2. kl SRM IP/MT IP/MT SRM/yMJ 3. kl UJ ISA LKA UJ/yML Grundskemaets ringetider i afdeling 1: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Der er i grundskemaet placeret mere undervisningstid end angivet i elevernes timetal s. 9. Det er skolens tanke, at der efter frokostpausen, bliver mulighed for at lave undervisning, hvor det 11

12 pædagogiske personale kan lave mere sammenhængende varieret undervisning. Personalet vil således integrere de powerbreaks/pauser som er nødvendige for undervisningens gennemførelse. Afdeling 2: Afdelingsleder: Klubpædagog: Pædagog: Lærere: Britta Hulsig Jordansen (BJ) Dorthe Svendsen (yds) Ellen Hedegaard (yeh) Ann H. Andersen (AHA) Anja M. Hansen (AMH) Charlotte Kåre (CK) Ida L. Sönder (ILS) Peter Thrane (PT) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 4. kl ILS AHA AMH ILS ILS/AHA/yEH 5. kl ILS AMH AMH ILS AMH/yEH 6. kl CK PT AMH ILS CK/PT/yEH Grundskemaets ringetider for afdeling 2: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Kun til Kun til I grundskemaet er der to dage som kun går til kl Deres placering er ikke endelig og der kan komme ændringer. 12

13 Afdeling 3: Afdelingsleder: Pædagog: Lærere: Jesper Stoumann (JS) Vibeke Nielsen (yvn) Lene Kronborg (LK) Jan L. Carlsen (JLC) Louise Møller (LM) Michael Møller (MM) Janni Madsen (JM) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 7. kl LK JLC LM JM LK/JLC/yVN 8. kl LK MM JM JM LK/MM/yVN 9. kl LM JLC LM JM LM/JLC/yVN Grundskemaets ringetider for afdeling 3: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Overbygningens elever følger grundskemaet ovenfor. Dog skal 7. klasse deltage i konfirmationsforberedelse om tirsdagen. 7. klasse bliver afhentet på skolen efter 7. lektion kl og kørt til Sognegården i Storvorde. Eleverne bliver kørt tilbage til skolen efter konfirmationsforberedelsen. Den manglende undervisning/understøttende undervisning bliver gennemført på andet tidspunkt. Dette kunne være en tur med overnatning fra fredag til lørdag. 13

14 Kontaktpersonfunktionen Det er målet, at kontaktpersonfunktionen træder i kræft fra starten af skoleåret I løbet af skoleåret arbejdes med forberedelse af implementering af kontaktpersonfunktionen. Vi har på Gudumholm skole i flere år delt klasselæreropgaven på flere personer og implementeringen kontaktpersonfunktionen vil være en naturlig forlængelse heraf. Klasselærerfunktion skal fortsat varetages efter reformen, men funktionen kan opdeles på flere personer, og kan varetages af enten en lærer eller pædagog. Det er tanken, at kontaktpersonerne varetager samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. Kontaktpersonen kan typisk have ansvaret for elever, og det er kontaktpersonens opgave jævnligt at mødes med sine elever samlet eller hver for sig. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har fælles ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring samt følge op på mål og justere i elevens læringsplaner undervejs gennem skolegangen. Eleven og kontakt personen indgår aftaler om, hvilke hold eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en plan med klare mål, der følges op hyppigt. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, samt udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Planlægning, gennemførelse og evaluering af den understøttende undervisning sker i et tæt samarbejde mellem elever, lærere og pædagoger. Elevinddragelse sker gennem en tæt kontakt mellem det pædagogiske personale og eleverne. Den understøttende undervisning organiseres som en bred vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. 14

15 Mindst 10% af den understøttende undervisning skal varetages af andre med relevante kompetencer. Denne del kan eksempelvis varetages af Ung Aalborg, Kulturskolen, GIF, erhvervsfolk, UU Aalborg og mange andre. Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle elever på Gudumholm skole skal have mulighed for at få hjælp til lektielæsning og træning af grundlæggende faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Derfor etableres en lektiecafé pr. klasse. Lektiecaféen varetages af afdelingernes faste lærere. I indskolingen vil der også være tilknyttet en pædagog pr. klasse. Lektiecaféen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektielæsning. Lektiecaféen giver alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således at forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisningen. Indtil næste folketingsvalg er lektiecaféen et frivilligt tilbud på skolen. Lektiecaféen placeres i ydertimerne sidst på skoledagen. Efter folketingsvalget vil lektiecaféen omdannes til faglig fordybelse, grundlæggende træning eller gruppesamarbejde. Disse elementer integreres ind i den almindelige skoledag. Det er forældrene til det enkelte barn som bestemmer om barnet skal deltage i lektiecaféen. Gudumholm skole arbejder generelt med god struktur og kvalitet i undervisningen. Dette vil selvfølge også gøre sig gældende i lektiecaféen. Gudumholm skole opfordrer derfor alle vores elever til at deltage i lektiecaféen. Det er skolens klare opfattelse at deltagelse i lektiecaféen vil sikre kontinuitet og kvalitet om vores elevers læring og trivsel. Skulle enkelte forældre have ønske om at framelde lektiecaféen, vil skolen sikre anden understøttende undervisning for de elever som ikke deltager i lektiecaféen. Skolen sender fra- og tilmelding ud via forældreintra. Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv På Gudumholm skole er det vores mål at i højere grad at inddrage fritids-, kultur- og erhvervsliv. Vore elever skal inspireres og motiveres af videnspersoner fra lokalsamfundet. Disse kontakter tænkes skabt gennem forældrebank, partnerskaber og dialog. Med udgangspunkt i at vore elever lærer på forskellige måder, er det vigtigt, at der er stadig er fokus på at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids-, kultur- og erhvervslivet fremmes elevernes kendskab til og ageren i samfundet hvilket samtidigt kan medvirke til en øget grad af motivation. Ved at inddrage fritids-, kultur- og erhvervslivet får eleverne samtidig mulighed for at skabe et netværk, der kan støtte dem i deres videre uddannelse. 15

16 Aktiviteter med fritids-, kultur og erhvervslivet kan placeres i ydertimerne af skoledagen eller som faglig understøttende funktioner i fagundervisningen. Store elever, der er ledere/trænere i f.eks. idrætsforeningen kan bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være en del af den almindelige idrætsundervisning. 16

17 Holddannelse Holddannelse er en mulighed for at skabe et dynamisk læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den enkelte elev på tværs af årgange, klasser eller sågar afdelinger. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddannelse har et såvel fagligt som socialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. Holddannelse skal skabe på en gang roligt, men også dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddannelse giver pædagoger og lærere mulighed for at målrette undervisningen og give den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, som de er særligt stærke i eller der hvor de har brug for at bruge mere tid på. På Gudumholm skole har vi i mange år praktiseret holddannelse. Holddannelse sker med udgangspunkt i de enkelte elevers læring, faglige og sociale afsæt. Holddannelse kan integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan lægges i fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddannelsen kan også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet skoleåret. Holddannelse kan endvidere byde på elevstyret undervisning og individuel træning. Holddannelse på tværs af klasser og årgange giver mulighed for nye sociale forbindelser imellem eleverne, samtidig med at undervisning og aktiviteter kan målrettes den enkeltes elevs behov. Inklusion Målet for arbejde med den inkluderende skole er: - At alt pædagogisk personale på Gudumholm skole samarbejder koordineret om inklusionsopgaven - At Gudumholm skole arbejder koordineret om inklusionsopgaven, både forebyggende og direkte - At Gudumholm skole begynder praktisk at opøve fleksible løsninger, som tager udgangspunkt i læring og LP-skolen Inklusionsudvalg Skolen har etableret et inklusionsudvalg bestående af: - Viceskoleleder - DUS - Leder - Trivselsperson - Skolepsykolog - Evt. eksterne vejledere Opgaven for inklusionsudvalget er at sikre Gudumholm skole en kontinuerlig koordinering af anvendelsen af ressourcer for skolens inklusionsarbejde. 17

18 Inklusionsteam og kompetencecenter På Gudumholm skole har vi valgt at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre inklusion på hele skolen, så alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet i og omkring klassens læring, trivsel og udvikling. Derfor er der til alle skolens klasser tilknyttet en pædagog, som i et tæt samarbejde med klassens team, specielt har fokus på inklusion og trivsel for den enkelte elev og på klassen som helhed. Det betyder igen, at der til hver enkelt klasse er afsat en ressource til både det forebyggende arbejde og til direkte inklusionsarbejde. Til at løse inklusionsopgaven er der tilknyttet 6 pædagoger fra skolens DUS-ordning i afdeling 1. Endvidere har både afdeling 2 og 3 tilknyttet en fast pædagog. Koordinatorfunktionen varetages af skolens inklusionsudvalg. Afdelingerne holder ugentlige møder, hvor inklusionsindsatsen er fast element i disse møder. Hermed sikrer Gudumholm skole, at der altid er mulighed for at arbejde koordineret og kontinuerligt med inklusion og trivsel i de klasser, hvor der opstår eller forefindes behov for en særlig indsats, der tilgodeser klassens trivsel og udvikling. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde med forældre og PPR. ABC-interventionen er implementeret i måden skolen samarbejder med PPR. Inklusionsudvalgets arbejde bliver omdrejningspunktet for implementeringen af et bedre læringsmiljø for alle elever på Gudumholm skole. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde om Unge indsatsen med Ung Aalborg, UU vejleder og de lokale forretningsdrivende. Samarbejdet skal sikre, at alle skolens elever er i uddannelse og at uddannelsestilbuddet tager udgangspunkt i eleven. Forældre inddrages i alle beslutninger om elevens uddannelsestilbud. Kompetencecenter På kompetencecentret er der lærere, som har en særlig viden indenfor undervisning af børn med særlige faglige behov. Endvidere underbygger kompetencecentret undervisningsdifferentieringen generelt via holddeling, to-lærer-ordninger, støtteundervisning med videre. Skolen vil i år have øget fokus på at bruge alle ressourcer hensigtsmæssigt og fleksibelt, således at opgaverne bliver løst koordineret mellem alle professionelle personaler omkring skolens elever. 18

19 Forældresamarbejde på Gudumholm skole Et fælles ansvar Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem og et godt fællesskab mellem forældrene fremmer elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Skolen skaber rammerne og mulighederne for et konstruktivt samarbejde. Skolen og hjemmet har et fælles ansvar for elevernes læring og dannelse og en fælles interesse for deres opdragelse. Det er vigtigt, at forældrene er i dialog med skolen, og at de understøtter børnenes skolegang ved at vise interesse og ved at møde op og tage del i deres børns skole. Dialog og fleksibilitet Nøgleordene i skole-hjem samarbejdet er dialog, ligeværdighed, anerkendelse og afklaring af gensidige forventninger og holdninger. Samarbejdet er fleksibelt i overensstemmelse med familiernes ressourcer og forudsætninger. Der er plads til afvigelser, og tiden sætter ikke unødige begrænsninger for indhold, kvalitet og handling. Derfor ønsker Gudumholm skole dialog og kontakt til hjemmet efter følgende principper: 1. Ønsker du kontakt med klasselæreren eller anden medarbejder, så skriv via forældreintra eller kontaktbog til den pågældende medarbejder. De vil således tage kontakt senest dagen efter anmodningen. Det forventes, at alle medarbejdere i løbet af ugens arbejdsdage, en gang i døgnet læser mail på personaleintra. 2. Ønsker du akut kontakt til skolen eller medarbejder, ring til skolens kontor. Skolen henviser til hjemmesiden, hvor oplysninger om åbningstider og telefonnummer er at finde. 3. For at sikre god struktur i skoledagen for elever og pædagogisk personale henstilles der til, at samtaler med klasselærer eller andet pædagogisk personale aftales på forhånd. 4. Forældremøder gennemføres i samarbejde med forældreråd, hvor arbejdet om den gode klasse er et centralt element. 5. Skole-hjem-samtaler gennemføres to gange årligt. Højt kommunikationsniveau Skolen inddrager forældrene i skolens liv, og de anvender forældrenes ressourcer og støtte, hvor det er muligt. Kommunikationsniveauet er højt, og de digitale muligheder udnyttes til information og vidensdeling mellem skole og forældre. Gudumholm skole vil styrke kommunikationen via de elektroniske medier. Forældreintra betragtes som hovedinformationskilde mellem skole og hjem. Information og nyhedsbreve udsendes løbende og kan forventes cirka en gang om måneden fra klasselærer og ledelsen på skolen. 19

20 Du vil, som forældre, få henvendelse fra skole og DUS i tilfælde, hvor dit barn har været involveret i større konflikter eller tilskadekomst. Skolen udarbejder, ved skoleårets start, en folder om årets gang og forventninger til skolehjem samarbejdet. Skolens ønsker en høj forældredeltagelse til skolens arrangementer. Lærer-elev samtaler Skolen gennemfører to årlige lærer-elev samtaler. Her drøftes trivsel og faglige udfordringer og mål for den enkelte elev. Samtalerne kan foregå på fag- og målsætningsdagene. Aftalerne indgår i elevplanerne. Pædagog-barn samtaler Kontaktpædagogerne gennemfører to årlige pædagog-barn samtaler med de børn, som bruger skolens DUS-ordning. Elevplanen Elevplanen er grundlaget for samarbejdet med hjemmet om elevens faglige udbytte af undervisningen. I denne indskrives de aftaler som lærere og pædagoger har aftalt i de forudgående lærer-elev samtaler og pædagog-barn samtaler. Elevplanen beskriver bl.a., hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål og fortsætter i en god udvikling. Elevplanen udarbejdes en gang årligt til den første samtale. Gudumholm skole bruger den kombinerede uddannelsesplan og elevplan, som udarbejdes elektronisk og er tilgængelig via elev- og forældreintra senest 1 uge før skole-hjem samtalerne. Skole-hjem samtaler Der afvikles årligt to skole-hjem samtaler efter følgende principper To skole-hjem samtaler om året. I afdeling 1 afsættes der 20 minutter pr. elev til en fælles samtale med dansk-, engelsk- og matematiklærer samt kontaktpædagog. I afdeling 2 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsk- og tysklæreren deltager på den ene af samtalerne. (Tysklæreren i 5. og 6. klasse, hvor 2. fremmedsprog er en del af vejledende timetal.) I afdeling 3 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsklærerne deltager ved første samtale. Tysk-, fysik- og biologilærerne deltager ved anden samtale. I 9. klasse er de fire faglærere dog med til første samtale. Samtalerne aftales senest 4. uger før afholdelse. Tilmelding sker via forældreintra. Skolehjem samtalerne kan tidligst starte efter afslutningen af undervisningen for den pågældende klasse/elev. Skolen kan efter behov indkalde til ekstra samarbejdsmøder med forældre, hvor der er et øget krav om koordinering og indsatser over for enkelte elever eller elevgruppe. Sådanne møder aftales ad hoc og vil blive planlagt til afholdelse inden for den almindelige arbejdstid. 20