Velkommen til. Gudumholm Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til. Gudumholm Skole"

Transkript

1 Velkommen til Gudumholm Skole 2014/2015

2 Indhold Forord... 3 Vision... 3 Mission... 3 Indledning... 4 Principper for en ny skoledag... 5 Lov og Rammer... 7 Aalborg rammen... 7 Elevernes timetal... 9 Skolens organisering... 9 Afdeling 1: Afdeling 2: Afdeling 3: Kontaktpersonfunktionen Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv Holddannelse Inklusion Kompetencecenter Forældresamarbejde på Gudumholm skole DUS Skolefritidsordningen Fritteren Åbningstider i Fritteren Juniorklub for afdeling Ungdomsklub og ungdomsskole for afdeling Frikvartersaktiviteter Legepatruljen Rygning Skolebiblioteket Skolens personale Skolebestyrelsen + suppleant Skolebus 400, nye afgangstider til og fra skolen! Kontakt

3 Forord Velkommen til et nyt skoleår 2014/2015 Folketinget har vedtaget loven om en ny folkeskole. En lov, der vil reformere skolen, som vi kender den i dag. Den ny lov træder i kraft den 1. august Gudumholm skole har siden vedtagelse af loven arbejdet på og forberedt implementeringen af skolereformen. Gudumholm skole vil med dette skrift beskrive de rammesættende principper for, hensigter med og indholdet af fornyelsen af skolen. Vi håber således, at denne publikation kan medvirke til at skabe overblik over og forståelse for vores elevers nye skoledag. Gudumholm skole arbejder ud fra nedenstående vision og mission. Det gælder for hele skolens virksomhed, forstået således, at alle elever og medarbejdere mødes med og i det menneskesyn som det kommer til udtryk i vores vision og mission. Vision Gudumholm skole skal være et inkluderende fællesskab, hvor det enkelte menneske lærer mest muligt ved, at deltage i og tage ansvar for et fællesskab, hvor menneskesynet er; at mennesket vil, hvis det kan Mission At skabe mennesker som kan og vil deltage i lærende fællesskaber Jesper Stoumann skoleleder 3

4 Indledning Den 1. august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i skolen. Reformen sigter på at give bedre mulighed for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningslektioner er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skolelivet, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer/pædagog om deres læringsresultater og indsats (Læringsledelse) eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder med andre (Lektiecafe) eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen (Bevægelse i undervisningen) eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. (Undervisningsdifferentiering) Kilde: KL, En ny Folkeskole Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kilde: UVM 4

5 Principper for en ny skoledag På Gudumholm skole er retningen mod en ny skoledag skabt med udgangspunkt gennem lovgivningen, samt Gudumholm skoles vision og mission. Dermed bliver der sat yderligere fokus på viden, færdigheder, trivsel og troen på egen muligheder. En ny skoledag skal være kendetegnet ved: at læring og trivsel er i centrum for alle aktiviteter at alle skal opleve succeser gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger at pædagoger og lærere samarbejder ligeværdigt om det fælles læringsmiljø at det omgivende samfund er en del af vores skoledag og læringsmiljø at blikket rettes kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv. Gudumholms skoles fornemste opgave bliver at sikre, at det udbytte eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne vil møde videre i livet. Det bliver med andre ord vores opgave at sikre eleverne fremtidens kompetencer. I den ny skoledag er undervisningen varieret, og dagen sammensat af forskellige undervisningsformer og læringsaktiviteter, som skaber sammenhæng i en spændende skoledag. I en ny sammenhængende skoledag arbejder pædagoger og lærere sammen om at skabe det bedst mulige læringsrum. Gudumholm skoles gode fysiske rammer og lokalsamfund medtænkes i den daglige undervisning. På Gudumholm skole har vi fokus på at skabe en sammenhængende skoledag, der både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring eleverne. I en sammen hængende skoledag tages der udgangspunkt i, at alle de aktiviteter eleverne er engageret i, er læringsgivende og målrettet understøtter den enkelte elevs udvikling, motivation, trivsel og læring. Den læring som der arbejdes med i Gudumholms skoles DUS vil derfor koblet til faglige formål, og har tæt sammenhæng til de læringsaktiviteter som foregår i skolen. Eleverne skal såvel i de faglige rum og gennem leg afprøve, træne og fordybe sig i læring, de får i skolen, samtidig med at de tilbydes anderledes rammer og aktiviteter i DUS. En sammenhængende skoledag betyder også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme efter skoletid længere, men i set det træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Det må dog forventes, at vores elever, som de bliver ældre, må forudsige noget lektielæsning hjemme. Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte afdelinger, ligesom pædagoger og lærere samarbejde indrettes derefter. 5

6 Fremtidens kompetencer kan skitseres som nedenstående: Det robuste menneske Håndtering af konflikter, nederlag og usikkerhed Kunne agere i nye rammer Evne til at se på den anden side af en udfordring Ansvarlige At tage pligten på sig Stå ved egne handlinger At sætte mål for sig selv Respekt for omgivelser Indrestyrede Personlig integritet At kende egne grænser At rtro på egne evner At turde gå mod strømmen At turde handle i overenstemmelse med egne værdier Samarbejdsdygtig e At brige sin viden i spil At skabe resultater med andre At indgå kompromisser At kunne arbejde med alle FREMTIDENS KOMPETENCER Kommunikations stærke At formulere egne holdninger At formidle egen viden for andre Evne til at lytte til andre Innovative Initiativrige Undersøgende Handlekraftige Problemløsende Iderige Relationsstærke Høflige Anerkendende Den gode kammerat At skabe netværk At kunne navigere i forskellige sociale sammenhænge Empatiske Evne til at sætte sig i andres sted Anerkendelse af andre holdninger Tolerance 6

7 Lov og Rammer På årsmødet fortalte skoleleder Jesper Stoumann om de væsentligste ændringer i folkeskoleloven. Her vil kort fremhæve centrale ændringer. Engelsk fra 1. klasse Tysk fra 5. klasse 3. fremmedsprog fra 7. klasse (kun et tilbud) Nye navne og fag: Madkundskab i stedet Hjemkundskab Håndværk og design i stedet for Håndarbejde og Sløjd Flere undervisningstimer i Dansk (+1 lektion fra 5. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Matematik (+1 lektion fra 4. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Natur/Teknik (+1 lektion i 2. og 4. klasse) Længere skoledage 0. til 3. klasse 30 klokketimer 4. til 6. klasse 33 klokketimer 7. til 9. klasse 35 klokketimer 45 minutters bevægelse hver dag for alle klassetrin Tilbud om lektiehjælp alternativt fritidstilbud Bedre mulighed for at inddrage pædagoger i skoledagen Fleksibel skoledag, læringsstyret frem for timestyret undervisning Valgfag fra 7. klasse Faget idræt placeres i udtræk som prøvefag Endvidere er der sket ændringer i forhold til uddannelsesvejledningen af skolens ældste elever Det betyder blandt andet, at skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed allerede i starten af 8. klasse. Skolen informerer forældre i 8. klasse når uddannelsesvejledningen er blevet præciseret. Aalborg rammen Aalborg kommune har sat de økonomiske rammer for omsætningen af skolereformen. Her følger de 20 at er som definerer rammen: 1. At Aalborg kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde. 2. At skolelederen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede timetal for den fagdelte undervisning. 7

8 3. At skolen i øget omfang skal benytte lovgivningens muligheder for sammenlæsning, holddannelse og undervisning med to voksne i læringsmiljøet med henblik på at skabe øget læring og gode læringsmiljøer. 4. At Skoleudvalget får tilbagemelding om planlægning og gennemførelse af samlæsning, holddannelse, brug af to voksne i klassen m.v. ved udgangen af Herudfra vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer forud for skoleåret 2015/ At holddannelse bliver et indsatsområde i den kommende skole politik for Aalborg Kommune. 6. At det fremgår tydeligt af hver enkelt skoles skoleplan, hvilke principper har for arbejdet med holddannelse, så alle elever opnår læring. 7. At mindst 10% af ressourcen til understøttende undervisning skal varetages af andre med relevant baggrund. 8. At den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes at timerne fordeles ligeligt mellem pædagoger og lærere. 9. At organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil. 10. At tilbud om lektiehjælp og faglig samt fritidstilbud der skal gives, hvis elever fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægges på den enkelte skole. 11. At der afsættes ressourcer til, at pædagoger skal varetage opgaver i skoledelen, og at ressourcerne kan indgå i hele skoleforløbet. 12. At der fortsat afsættes særskilt tid til ledelse i ressourcetildelingen til skolerne. 13. At skolerne skal sammentænke ledelsestid i skole og DUS. 14. At skolerne/skolebestyrelsen får kompetence til at sammentænke og omplacere ressourcer mellem skolebudget og DUS budget. 15. At der ikke sker tidsregistrering af personalets tidsforbrug ud over hvad der nødvendigt for overholdelse af lovgivning og udbetaling af løn. 16. At der ikke træffes centrale aftaler eller kollektive beslutninger om forberedelsestid, lærernes øgede undervisningstid og pædagogernes øgede tilstedeværelsestid, idet der er en klar forventning om, at skolerne planlægger efter intentionerne i folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne. 17. At ressourcer udmeldt til inklusion skal anvendes til opgaver der understøtter inklusionsopgaven. 18. At det efter at ressourcen til inklusion bliver en del af den almindelige ressourcetildeling, fortsat sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver, fortsat skal sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver. 19. At der i forhold til beslutning om de økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen, udarbejdes en tilbagemelding til skoleudvalget ved udgangen af Herudfra vurderes om der skal justeres forud for skoleåret 2015/ At ressourcetildelingsmodellen og dens forudsætninger sendes i høring i skolebestyrelserne, afdelings-med for skoler og de faglige organisationer fra den december

9 Elevernes timetal Nedenstående tabel viser fordelingen mellem den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning, lektiehjælp/faglig fordybelse og ugentligt timetal på de enkelte årgange. Skoleåret Klassetrin Faglige timer Understøttende Lektiehjælp Ugentlige Timer i alt UV + pauser Faglig fordybelse timer BH-klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Skolens organisering Det er vigtigt, at skoledagen er sammenhængende og giver mening for elever og medarbejdere. Vi har og er langt i planlægningen af elevernes skoledag. Vi har valgt at lave et grundskema for alle klasser således, at alle skolens ressourcer, faglokaler og personale har et udgangspunkt for at skabe en varieret skoledag. Grundskemaet skal derfor opleves, som en hjælp til skabe struktur og overblik af anvendelsen af skolens samlede ressource. Ud fra denne struktur kan det pædagogiske personale variere skoledagen således, at tid og undervisning understøtter læringsmålene for undervisningsaktiviteterne. Nogle lektioner er fagopdelt klasseundervisning, andre lektioner er understøttende undervisningen, mens andre igen kan være fagopdelt holddannelse på tværs af klasser. Nogle dage vil det være vanskeligt at kunne skelne mellem hvilken type undervisning der er tale om, hvilket må være konsekvensen, når vi tænker en sammenhængende skoledag. De enkelte afdelinger informerer om ændringer, som de vil opstå i løbet af året. Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret på forældreintra om ændringer. Gudumholm Skole fortsætter med at være en afdelingsopdelt skole. Grundtanken bag den afdelingsopdelte skole er, at øge det pædagogiske personales kendskab til de enkelte elever, og at kunne være fleksible i tilrettelæggelsen af undervisningen og en sammenhængende skoledag. Undervisningen tilrettelægges så der er udfordringer til alle elever. Ved at opdele skolen i afdelinger kan børnene undervises klassevis, i hold, samt på tværs af klassetrin. 9

10 Gudumholm skoles elever er delt op i 3 afdelinger. Hver afdeling har tilknyttet et fast pædagogisk team bestående af primærlærere og kontaktpædagoger, der hovedsageligt underviser i denne afdeling (der kan af faglige grunde være enkelte lærere, der har timer i andre afdelinger). Du kan på de næste sider se afdelingerne, hvilket personale som tilknyttet afdelingerne og hvilke fag de pågældende medarbejdere har ansvaret for, herunder klasselærer/kontaktperson. 10

11 Afdeling 1: Afdelingsleder: BH-klasseleder: Pædagoger: Lærere: Henrik Bundgaard (HB) Susanne Christensen (SC) Martin R. Jakobsen (ymj) Marianne Loose (yml) Lene Kyndi Stensig (yls) Kristine Kromann (ykk) Else Næsby (yen) Søren Kristensen 8ySK) Lisa K. Andersen (LKA) Stine R. Madsen (SRM) Uffe Jensen (UJ) Ida Skov Andersen (ISA) Ida Emilie Pedersen (IP)/Majbritt Trampedach (MT) Fagansvarlige og kontaktpersoner: Klasse Dansk Matematik Engelsk Klasselærer Kontaktpædagog 0. kl SC/IP SC/yKK 1. kl LKA ISA LKA LKA/yEN 2. kl SRM IP/MT IP/MT SRM/yMJ 3. kl UJ ISA LKA UJ/yML Grundskemaets ringetider i afdeling 1: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Der er i grundskemaet placeret mere undervisningstid end angivet i elevernes timetal s. 9. Det er skolens tanke, at der efter frokostpausen, bliver mulighed for at lave undervisning, hvor det 11

12 pædagogiske personale kan lave mere sammenhængende varieret undervisning. Personalet vil således integrere de powerbreaks/pauser som er nødvendige for undervisningens gennemførelse. Afdeling 2: Afdelingsleder: Klubpædagog: Pædagog: Lærere: Britta Hulsig Jordansen (BJ) Dorthe Svendsen (yds) Ellen Hedegaard (yeh) Ann H. Andersen (AHA) Anja M. Hansen (AMH) Charlotte Kåre (CK) Ida L. Sönder (ILS) Peter Thrane (PT) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 4. kl ILS AHA AMH ILS ILS/AHA/yEH 5. kl ILS AMH AMH ILS AMH/yEH 6. kl CK PT AMH ILS CK/PT/yEH Grundskemaets ringetider for afdeling 2: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Kun til Kun til I grundskemaet er der to dage som kun går til kl Deres placering er ikke endelig og der kan komme ændringer. 12

13 Afdeling 3: Afdelingsleder: Pædagog: Lærere: Jesper Stoumann (JS) Vibeke Nielsen (yvn) Lene Kronborg (LK) Jan L. Carlsen (JLC) Louise Møller (LM) Michael Møller (MM) Janni Madsen (JM) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 7. kl LK JLC LM JM LK/JLC/yVN 8. kl LK MM JM JM LK/MM/yVN 9. kl LM JLC LM JM LM/JLC/yVN Grundskemaets ringetider for afdeling 3: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Overbygningens elever følger grundskemaet ovenfor. Dog skal 7. klasse deltage i konfirmationsforberedelse om tirsdagen. 7. klasse bliver afhentet på skolen efter 7. lektion kl og kørt til Sognegården i Storvorde. Eleverne bliver kørt tilbage til skolen efter konfirmationsforberedelsen. Den manglende undervisning/understøttende undervisning bliver gennemført på andet tidspunkt. Dette kunne være en tur med overnatning fra fredag til lørdag. 13

14 Kontaktpersonfunktionen Det er målet, at kontaktpersonfunktionen træder i kræft fra starten af skoleåret I løbet af skoleåret arbejdes med forberedelse af implementering af kontaktpersonfunktionen. Vi har på Gudumholm skole i flere år delt klasselæreropgaven på flere personer og implementeringen kontaktpersonfunktionen vil være en naturlig forlængelse heraf. Klasselærerfunktion skal fortsat varetages efter reformen, men funktionen kan opdeles på flere personer, og kan varetages af enten en lærer eller pædagog. Det er tanken, at kontaktpersonerne varetager samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. Kontaktpersonen kan typisk have ansvaret for elever, og det er kontaktpersonens opgave jævnligt at mødes med sine elever samlet eller hver for sig. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har fælles ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring samt følge op på mål og justere i elevens læringsplaner undervejs gennem skolegangen. Eleven og kontakt personen indgår aftaler om, hvilke hold eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en plan med klare mål, der følges op hyppigt. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, samt udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Planlægning, gennemførelse og evaluering af den understøttende undervisning sker i et tæt samarbejde mellem elever, lærere og pædagoger. Elevinddragelse sker gennem en tæt kontakt mellem det pædagogiske personale og eleverne. Den understøttende undervisning organiseres som en bred vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. 14

15 Mindst 10% af den understøttende undervisning skal varetages af andre med relevante kompetencer. Denne del kan eksempelvis varetages af Ung Aalborg, Kulturskolen, GIF, erhvervsfolk, UU Aalborg og mange andre. Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle elever på Gudumholm skole skal have mulighed for at få hjælp til lektielæsning og træning af grundlæggende faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Derfor etableres en lektiecafé pr. klasse. Lektiecaféen varetages af afdelingernes faste lærere. I indskolingen vil der også være tilknyttet en pædagog pr. klasse. Lektiecaféen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektielæsning. Lektiecaféen giver alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således at forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisningen. Indtil næste folketingsvalg er lektiecaféen et frivilligt tilbud på skolen. Lektiecaféen placeres i ydertimerne sidst på skoledagen. Efter folketingsvalget vil lektiecaféen omdannes til faglig fordybelse, grundlæggende træning eller gruppesamarbejde. Disse elementer integreres ind i den almindelige skoledag. Det er forældrene til det enkelte barn som bestemmer om barnet skal deltage i lektiecaféen. Gudumholm skole arbejder generelt med god struktur og kvalitet i undervisningen. Dette vil selvfølge også gøre sig gældende i lektiecaféen. Gudumholm skole opfordrer derfor alle vores elever til at deltage i lektiecaféen. Det er skolens klare opfattelse at deltagelse i lektiecaféen vil sikre kontinuitet og kvalitet om vores elevers læring og trivsel. Skulle enkelte forældre have ønske om at framelde lektiecaféen, vil skolen sikre anden understøttende undervisning for de elever som ikke deltager i lektiecaféen. Skolen sender fra- og tilmelding ud via forældreintra. Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv På Gudumholm skole er det vores mål at i højere grad at inddrage fritids-, kultur- og erhvervsliv. Vore elever skal inspireres og motiveres af videnspersoner fra lokalsamfundet. Disse kontakter tænkes skabt gennem forældrebank, partnerskaber og dialog. Med udgangspunkt i at vore elever lærer på forskellige måder, er det vigtigt, at der er stadig er fokus på at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids-, kultur- og erhvervslivet fremmes elevernes kendskab til og ageren i samfundet hvilket samtidigt kan medvirke til en øget grad af motivation. Ved at inddrage fritids-, kultur- og erhvervslivet får eleverne samtidig mulighed for at skabe et netværk, der kan støtte dem i deres videre uddannelse. 15

16 Aktiviteter med fritids-, kultur og erhvervslivet kan placeres i ydertimerne af skoledagen eller som faglig understøttende funktioner i fagundervisningen. Store elever, der er ledere/trænere i f.eks. idrætsforeningen kan bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være en del af den almindelige idrætsundervisning. 16

17 Holddannelse Holddannelse er en mulighed for at skabe et dynamisk læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den enkelte elev på tværs af årgange, klasser eller sågar afdelinger. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddannelse har et såvel fagligt som socialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. Holddannelse skal skabe på en gang roligt, men også dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddannelse giver pædagoger og lærere mulighed for at målrette undervisningen og give den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, som de er særligt stærke i eller der hvor de har brug for at bruge mere tid på. På Gudumholm skole har vi i mange år praktiseret holddannelse. Holddannelse sker med udgangspunkt i de enkelte elevers læring, faglige og sociale afsæt. Holddannelse kan integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan lægges i fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddannelsen kan også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet skoleåret. Holddannelse kan endvidere byde på elevstyret undervisning og individuel træning. Holddannelse på tværs af klasser og årgange giver mulighed for nye sociale forbindelser imellem eleverne, samtidig med at undervisning og aktiviteter kan målrettes den enkeltes elevs behov. Inklusion Målet for arbejde med den inkluderende skole er: - At alt pædagogisk personale på Gudumholm skole samarbejder koordineret om inklusionsopgaven - At Gudumholm skole arbejder koordineret om inklusionsopgaven, både forebyggende og direkte - At Gudumholm skole begynder praktisk at opøve fleksible løsninger, som tager udgangspunkt i læring og LP-skolen Inklusionsudvalg Skolen har etableret et inklusionsudvalg bestående af: - Viceskoleleder - DUS - Leder - Trivselsperson - Skolepsykolog - Evt. eksterne vejledere Opgaven for inklusionsudvalget er at sikre Gudumholm skole en kontinuerlig koordinering af anvendelsen af ressourcer for skolens inklusionsarbejde. 17

18 Inklusionsteam og kompetencecenter På Gudumholm skole har vi valgt at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre inklusion på hele skolen, så alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet i og omkring klassens læring, trivsel og udvikling. Derfor er der til alle skolens klasser tilknyttet en pædagog, som i et tæt samarbejde med klassens team, specielt har fokus på inklusion og trivsel for den enkelte elev og på klassen som helhed. Det betyder igen, at der til hver enkelt klasse er afsat en ressource til både det forebyggende arbejde og til direkte inklusionsarbejde. Til at løse inklusionsopgaven er der tilknyttet 6 pædagoger fra skolens DUS-ordning i afdeling 1. Endvidere har både afdeling 2 og 3 tilknyttet en fast pædagog. Koordinatorfunktionen varetages af skolens inklusionsudvalg. Afdelingerne holder ugentlige møder, hvor inklusionsindsatsen er fast element i disse møder. Hermed sikrer Gudumholm skole, at der altid er mulighed for at arbejde koordineret og kontinuerligt med inklusion og trivsel i de klasser, hvor der opstår eller forefindes behov for en særlig indsats, der tilgodeser klassens trivsel og udvikling. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde med forældre og PPR. ABC-interventionen er implementeret i måden skolen samarbejder med PPR. Inklusionsudvalgets arbejde bliver omdrejningspunktet for implementeringen af et bedre læringsmiljø for alle elever på Gudumholm skole. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde om Unge indsatsen med Ung Aalborg, UU vejleder og de lokale forretningsdrivende. Samarbejdet skal sikre, at alle skolens elever er i uddannelse og at uddannelsestilbuddet tager udgangspunkt i eleven. Forældre inddrages i alle beslutninger om elevens uddannelsestilbud. Kompetencecenter På kompetencecentret er der lærere, som har en særlig viden indenfor undervisning af børn med særlige faglige behov. Endvidere underbygger kompetencecentret undervisningsdifferentieringen generelt via holddeling, to-lærer-ordninger, støtteundervisning med videre. Skolen vil i år have øget fokus på at bruge alle ressourcer hensigtsmæssigt og fleksibelt, således at opgaverne bliver løst koordineret mellem alle professionelle personaler omkring skolens elever. 18

19 Forældresamarbejde på Gudumholm skole Et fælles ansvar Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem og et godt fællesskab mellem forældrene fremmer elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Skolen skaber rammerne og mulighederne for et konstruktivt samarbejde. Skolen og hjemmet har et fælles ansvar for elevernes læring og dannelse og en fælles interesse for deres opdragelse. Det er vigtigt, at forældrene er i dialog med skolen, og at de understøtter børnenes skolegang ved at vise interesse og ved at møde op og tage del i deres børns skole. Dialog og fleksibilitet Nøgleordene i skole-hjem samarbejdet er dialog, ligeværdighed, anerkendelse og afklaring af gensidige forventninger og holdninger. Samarbejdet er fleksibelt i overensstemmelse med familiernes ressourcer og forudsætninger. Der er plads til afvigelser, og tiden sætter ikke unødige begrænsninger for indhold, kvalitet og handling. Derfor ønsker Gudumholm skole dialog og kontakt til hjemmet efter følgende principper: 1. Ønsker du kontakt med klasselæreren eller anden medarbejder, så skriv via forældreintra eller kontaktbog til den pågældende medarbejder. De vil således tage kontakt senest dagen efter anmodningen. Det forventes, at alle medarbejdere i løbet af ugens arbejdsdage, en gang i døgnet læser mail på personaleintra. 2. Ønsker du akut kontakt til skolen eller medarbejder, ring til skolens kontor. Skolen henviser til hjemmesiden, hvor oplysninger om åbningstider og telefonnummer er at finde. 3. For at sikre god struktur i skoledagen for elever og pædagogisk personale henstilles der til, at samtaler med klasselærer eller andet pædagogisk personale aftales på forhånd. 4. Forældremøder gennemføres i samarbejde med forældreråd, hvor arbejdet om den gode klasse er et centralt element. 5. Skole-hjem-samtaler gennemføres to gange årligt. Højt kommunikationsniveau Skolen inddrager forældrene i skolens liv, og de anvender forældrenes ressourcer og støtte, hvor det er muligt. Kommunikationsniveauet er højt, og de digitale muligheder udnyttes til information og vidensdeling mellem skole og forældre. Gudumholm skole vil styrke kommunikationen via de elektroniske medier. Forældreintra betragtes som hovedinformationskilde mellem skole og hjem. Information og nyhedsbreve udsendes løbende og kan forventes cirka en gang om måneden fra klasselærer og ledelsen på skolen. 19

20 Du vil, som forældre, få henvendelse fra skole og DUS i tilfælde, hvor dit barn har været involveret i større konflikter eller tilskadekomst. Skolen udarbejder, ved skoleårets start, en folder om årets gang og forventninger til skolehjem samarbejdet. Skolens ønsker en høj forældredeltagelse til skolens arrangementer. Lærer-elev samtaler Skolen gennemfører to årlige lærer-elev samtaler. Her drøftes trivsel og faglige udfordringer og mål for den enkelte elev. Samtalerne kan foregå på fag- og målsætningsdagene. Aftalerne indgår i elevplanerne. Pædagog-barn samtaler Kontaktpædagogerne gennemfører to årlige pædagog-barn samtaler med de børn, som bruger skolens DUS-ordning. Elevplanen Elevplanen er grundlaget for samarbejdet med hjemmet om elevens faglige udbytte af undervisningen. I denne indskrives de aftaler som lærere og pædagoger har aftalt i de forudgående lærer-elev samtaler og pædagog-barn samtaler. Elevplanen beskriver bl.a., hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål og fortsætter i en god udvikling. Elevplanen udarbejdes en gang årligt til den første samtale. Gudumholm skole bruger den kombinerede uddannelsesplan og elevplan, som udarbejdes elektronisk og er tilgængelig via elev- og forældreintra senest 1 uge før skole-hjem samtalerne. Skole-hjem samtaler Der afvikles årligt to skole-hjem samtaler efter følgende principper To skole-hjem samtaler om året. I afdeling 1 afsættes der 20 minutter pr. elev til en fælles samtale med dansk-, engelsk- og matematiklærer samt kontaktpædagog. I afdeling 2 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsk- og tysklæreren deltager på den ene af samtalerne. (Tysklæreren i 5. og 6. klasse, hvor 2. fremmedsprog er en del af vejledende timetal.) I afdeling 3 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsklærerne deltager ved første samtale. Tysk-, fysik- og biologilærerne deltager ved anden samtale. I 9. klasse er de fire faglærere dog med til første samtale. Samtalerne aftales senest 4. uger før afholdelse. Tilmelding sker via forældreintra. Skolehjem samtalerne kan tidligst starte efter afslutningen af undervisningen for den pågældende klasse/elev. Skolen kan efter behov indkalde til ekstra samarbejdsmøder med forældre, hvor der er et øget krav om koordinering og indsatser over for enkelte elever eller elevgruppe. Sådanne møder aftales ad hoc og vil blive planlagt til afholdelse inden for den almindelige arbejdstid. 20

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk 15/16 Sparkær Skole & SFO/Klub Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg Telefon: 87872520 E-mail: skole.sparkaer@viborg.dk Velkommen til Sparkær skole og SFO/Klub Vi vil med denne lille folder give jer

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere