Velkommen til. Gudumholm Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til. Gudumholm Skole"

Transkript

1 Velkommen til Gudumholm Skole 2014/2015

2 Indhold Forord... 3 Vision... 3 Mission... 3 Indledning... 4 Principper for en ny skoledag... 5 Lov og Rammer... 7 Aalborg rammen... 7 Elevernes timetal... 9 Skolens organisering... 9 Afdeling 1: Afdeling 2: Afdeling 3: Kontaktpersonfunktionen Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv Holddannelse Inklusion Kompetencecenter Forældresamarbejde på Gudumholm skole DUS Skolefritidsordningen Fritteren Åbningstider i Fritteren Juniorklub for afdeling Ungdomsklub og ungdomsskole for afdeling Frikvartersaktiviteter Legepatruljen Rygning Skolebiblioteket Skolens personale Skolebestyrelsen + suppleant Skolebus 400, nye afgangstider til og fra skolen! Kontakt

3 Forord Velkommen til et nyt skoleår 2014/2015 Folketinget har vedtaget loven om en ny folkeskole. En lov, der vil reformere skolen, som vi kender den i dag. Den ny lov træder i kraft den 1. august Gudumholm skole har siden vedtagelse af loven arbejdet på og forberedt implementeringen af skolereformen. Gudumholm skole vil med dette skrift beskrive de rammesættende principper for, hensigter med og indholdet af fornyelsen af skolen. Vi håber således, at denne publikation kan medvirke til at skabe overblik over og forståelse for vores elevers nye skoledag. Gudumholm skole arbejder ud fra nedenstående vision og mission. Det gælder for hele skolens virksomhed, forstået således, at alle elever og medarbejdere mødes med og i det menneskesyn som det kommer til udtryk i vores vision og mission. Vision Gudumholm skole skal være et inkluderende fællesskab, hvor det enkelte menneske lærer mest muligt ved, at deltage i og tage ansvar for et fællesskab, hvor menneskesynet er; at mennesket vil, hvis det kan Mission At skabe mennesker som kan og vil deltage i lærende fællesskaber Jesper Stoumann skoleleder 3

4 Indledning Den 1. august 2014 træder en ny skolereform i kraft i den danske folkeskole. Reformen skal muliggøre, at alle elever lærer mere i skolen. Reformen sigter på at give bedre mulighed for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Flere undervisningslektioner er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede læringsaktiviteter, som motiverer eleverne, så de lærer mere. Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skolelivet, når: eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer/pædagog om deres læringsresultater og indsats (Læringsledelse) eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder med andre (Lektiecafe) eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen (Bevægelse i undervisningen) eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. (Undervisningsdifferentiering) Kilde: KL, En ny Folkeskole Regeringen ønsker med den nye reform at understøtte følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Kilde: UVM 4

5 Principper for en ny skoledag På Gudumholm skole er retningen mod en ny skoledag skabt med udgangspunkt gennem lovgivningen, samt Gudumholm skoles vision og mission. Dermed bliver der sat yderligere fokus på viden, færdigheder, trivsel og troen på egen muligheder. En ny skoledag skal være kendetegnet ved: at læring og trivsel er i centrum for alle aktiviteter at alle skal opleve succeser gennem passende udfordringer og høje faglige forventninger at pædagoger og lærere samarbejder ligeværdigt om det fælles læringsmiljø at det omgivende samfund er en del af vores skoledag og læringsmiljø at blikket rettes kontinuerligt mod fremtidens krav til kompetencer, der sætter eleverne i stand til at udforske og skabe et meningsfyldt liv. Gudumholms skoles fornemste opgave bliver at sikre, at det udbytte eleverne får af skolen, matcher de behov og krav, eleverne vil møde videre i livet. Det bliver med andre ord vores opgave at sikre eleverne fremtidens kompetencer. I den ny skoledag er undervisningen varieret, og dagen sammensat af forskellige undervisningsformer og læringsaktiviteter, som skaber sammenhæng i en spændende skoledag. I en ny sammenhængende skoledag arbejder pædagoger og lærere sammen om at skabe det bedst mulige læringsrum. Gudumholm skoles gode fysiske rammer og lokalsamfund medtænkes i den daglige undervisning. På Gudumholm skole har vi fokus på at skabe en sammenhængende skoledag, der både rummer det faglige, sociale og kulturelle liv omkring eleverne. I en sammen hængende skoledag tages der udgangspunkt i, at alle de aktiviteter eleverne er engageret i, er læringsgivende og målrettet understøtter den enkelte elevs udvikling, motivation, trivsel og læring. Den læring som der arbejdes med i Gudumholms skoles DUS vil derfor koblet til faglige formål, og har tæt sammenhæng til de læringsaktiviteter som foregår i skolen. Eleverne skal såvel i de faglige rum og gennem leg afprøve, træne og fordybe sig i læring, de får i skolen, samtidig med at de tilbydes anderledes rammer og aktiviteter i DUS. En sammenhængende skoledag betyder også, at eleverne stort set ikke skal lave lektier hjemme efter skoletid længere, men i set det træner og fordyber sig fagligt i løbet af skoledagen. Det må dog forventes, at vores elever, som de bliver ældre, må forudsige noget lektielæsning hjemme. Dagene og lektionerne tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte afdelinger, ligesom pædagoger og lærere samarbejde indrettes derefter. 5

6 Fremtidens kompetencer kan skitseres som nedenstående: Det robuste menneske Håndtering af konflikter, nederlag og usikkerhed Kunne agere i nye rammer Evne til at se på den anden side af en udfordring Ansvarlige At tage pligten på sig Stå ved egne handlinger At sætte mål for sig selv Respekt for omgivelser Indrestyrede Personlig integritet At kende egne grænser At rtro på egne evner At turde gå mod strømmen At turde handle i overenstemmelse med egne værdier Samarbejdsdygtig e At brige sin viden i spil At skabe resultater med andre At indgå kompromisser At kunne arbejde med alle FREMTIDENS KOMPETENCER Kommunikations stærke At formulere egne holdninger At formidle egen viden for andre Evne til at lytte til andre Innovative Initiativrige Undersøgende Handlekraftige Problemløsende Iderige Relationsstærke Høflige Anerkendende Den gode kammerat At skabe netværk At kunne navigere i forskellige sociale sammenhænge Empatiske Evne til at sætte sig i andres sted Anerkendelse af andre holdninger Tolerance 6

7 Lov og Rammer På årsmødet fortalte skoleleder Jesper Stoumann om de væsentligste ændringer i folkeskoleloven. Her vil kort fremhæve centrale ændringer. Engelsk fra 1. klasse Tysk fra 5. klasse 3. fremmedsprog fra 7. klasse (kun et tilbud) Nye navne og fag: Madkundskab i stedet Hjemkundskab Håndværk og design i stedet for Håndarbejde og Sløjd Flere undervisningstimer i Dansk (+1 lektion fra 5. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Matematik (+1 lektion fra 4. til 9. klasse) Flere undervisningstimer i Natur/Teknik (+1 lektion i 2. og 4. klasse) Længere skoledage 0. til 3. klasse 30 klokketimer 4. til 6. klasse 33 klokketimer 7. til 9. klasse 35 klokketimer 45 minutters bevægelse hver dag for alle klassetrin Tilbud om lektiehjælp alternativt fritidstilbud Bedre mulighed for at inddrage pædagoger i skoledagen Fleksibel skoledag, læringsstyret frem for timestyret undervisning Valgfag fra 7. klasse Faget idræt placeres i udtræk som prøvefag Endvidere er der sket ændringer i forhold til uddannelsesvejledningen af skolens ældste elever Det betyder blandt andet, at skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed allerede i starten af 8. klasse. Skolen informerer forældre i 8. klasse når uddannelsesvejledningen er blevet præciseret. Aalborg rammen Aalborg kommune har sat de økonomiske rammer for omsætningen af skolereformen. Her følger de 20 at er som definerer rammen: 1. At Aalborg kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde. 2. At skolelederen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede timetal for den fagdelte undervisning. 7

8 3. At skolen i øget omfang skal benytte lovgivningens muligheder for sammenlæsning, holddannelse og undervisning med to voksne i læringsmiljøet med henblik på at skabe øget læring og gode læringsmiljøer. 4. At Skoleudvalget får tilbagemelding om planlægning og gennemførelse af samlæsning, holddannelse, brug af to voksne i klassen m.v. ved udgangen af Herudfra vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer forud for skoleåret 2015/ At holddannelse bliver et indsatsområde i den kommende skole politik for Aalborg Kommune. 6. At det fremgår tydeligt af hver enkelt skoles skoleplan, hvilke principper har for arbejdet med holddannelse, så alle elever opnår læring. 7. At mindst 10% af ressourcen til understøttende undervisning skal varetages af andre med relevant baggrund. 8. At den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes at timerne fordeles ligeligt mellem pædagoger og lærere. 9. At organiseringen af DUS for klasse fortsætter som hidtil. 10. At tilbud om lektiehjælp og faglig samt fritidstilbud der skal gives, hvis elever fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse, planlægges på den enkelte skole. 11. At der afsættes ressourcer til, at pædagoger skal varetage opgaver i skoledelen, og at ressourcerne kan indgå i hele skoleforløbet. 12. At der fortsat afsættes særskilt tid til ledelse i ressourcetildelingen til skolerne. 13. At skolerne skal sammentænke ledelsestid i skole og DUS. 14. At skolerne/skolebestyrelsen får kompetence til at sammentænke og omplacere ressourcer mellem skolebudget og DUS budget. 15. At der ikke sker tidsregistrering af personalets tidsforbrug ud over hvad der nødvendigt for overholdelse af lovgivning og udbetaling af løn. 16. At der ikke træffes centrale aftaler eller kollektive beslutninger om forberedelsestid, lærernes øgede undervisningstid og pædagogernes øgede tilstedeværelsestid, idet der er en klar forventning om, at skolerne planlægger efter intentionerne i folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne. 17. At ressourcer udmeldt til inklusion skal anvendes til opgaver der understøtter inklusionsopgaven. 18. At det efter at ressourcen til inklusion bliver en del af den almindelige ressourcetildeling, fortsat sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver, fortsat skal sikres, at midlerne til inklusion anvendes til inklusionsopgaver. 19. At der i forhold til beslutning om de økonomiske rammer for omsætning af folkeskolereformen, udarbejdes en tilbagemelding til skoleudvalget ved udgangen af Herudfra vurderes om der skal justeres forud for skoleåret 2015/ At ressourcetildelingsmodellen og dens forudsætninger sendes i høring i skolebestyrelserne, afdelings-med for skoler og de faglige organisationer fra den december

9 Elevernes timetal Nedenstående tabel viser fordelingen mellem den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning, lektiehjælp/faglig fordybelse og ugentligt timetal på de enkelte årgange. Skoleåret Klassetrin Faglige timer Understøttende Lektiehjælp Ugentlige Timer i alt UV + pauser Faglig fordybelse timer BH-klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Skolens organisering Det er vigtigt, at skoledagen er sammenhængende og giver mening for elever og medarbejdere. Vi har og er langt i planlægningen af elevernes skoledag. Vi har valgt at lave et grundskema for alle klasser således, at alle skolens ressourcer, faglokaler og personale har et udgangspunkt for at skabe en varieret skoledag. Grundskemaet skal derfor opleves, som en hjælp til skabe struktur og overblik af anvendelsen af skolens samlede ressource. Ud fra denne struktur kan det pædagogiske personale variere skoledagen således, at tid og undervisning understøtter læringsmålene for undervisningsaktiviteterne. Nogle lektioner er fagopdelt klasseundervisning, andre lektioner er understøttende undervisningen, mens andre igen kan være fagopdelt holddannelse på tværs af klasser. Nogle dage vil det være vanskeligt at kunne skelne mellem hvilken type undervisning der er tale om, hvilket må være konsekvensen, når vi tænker en sammenhængende skoledag. De enkelte afdelinger informerer om ændringer, som de vil opstå i løbet af året. Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret på forældreintra om ændringer. Gudumholm Skole fortsætter med at være en afdelingsopdelt skole. Grundtanken bag den afdelingsopdelte skole er, at øge det pædagogiske personales kendskab til de enkelte elever, og at kunne være fleksible i tilrettelæggelsen af undervisningen og en sammenhængende skoledag. Undervisningen tilrettelægges så der er udfordringer til alle elever. Ved at opdele skolen i afdelinger kan børnene undervises klassevis, i hold, samt på tværs af klassetrin. 9

10 Gudumholm skoles elever er delt op i 3 afdelinger. Hver afdeling har tilknyttet et fast pædagogisk team bestående af primærlærere og kontaktpædagoger, der hovedsageligt underviser i denne afdeling (der kan af faglige grunde være enkelte lærere, der har timer i andre afdelinger). Du kan på de næste sider se afdelingerne, hvilket personale som tilknyttet afdelingerne og hvilke fag de pågældende medarbejdere har ansvaret for, herunder klasselærer/kontaktperson. 10

11 Afdeling 1: Afdelingsleder: BH-klasseleder: Pædagoger: Lærere: Henrik Bundgaard (HB) Susanne Christensen (SC) Martin R. Jakobsen (ymj) Marianne Loose (yml) Lene Kyndi Stensig (yls) Kristine Kromann (ykk) Else Næsby (yen) Søren Kristensen 8ySK) Lisa K. Andersen (LKA) Stine R. Madsen (SRM) Uffe Jensen (UJ) Ida Skov Andersen (ISA) Ida Emilie Pedersen (IP)/Majbritt Trampedach (MT) Fagansvarlige og kontaktpersoner: Klasse Dansk Matematik Engelsk Klasselærer Kontaktpædagog 0. kl SC/IP SC/yKK 1. kl LKA ISA LKA LKA/yEN 2. kl SRM IP/MT IP/MT SRM/yMJ 3. kl UJ ISA LKA UJ/yML Grundskemaets ringetider i afdeling 1: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Der er i grundskemaet placeret mere undervisningstid end angivet i elevernes timetal s. 9. Det er skolens tanke, at der efter frokostpausen, bliver mulighed for at lave undervisning, hvor det 11

12 pædagogiske personale kan lave mere sammenhængende varieret undervisning. Personalet vil således integrere de powerbreaks/pauser som er nødvendige for undervisningens gennemførelse. Afdeling 2: Afdelingsleder: Klubpædagog: Pædagog: Lærere: Britta Hulsig Jordansen (BJ) Dorthe Svendsen (yds) Ellen Hedegaard (yeh) Ann H. Andersen (AHA) Anja M. Hansen (AMH) Charlotte Kåre (CK) Ida L. Sönder (ILS) Peter Thrane (PT) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 4. kl ILS AHA AMH ILS ILS/AHA/yEH 5. kl ILS AMH AMH ILS AMH/yEH 6. kl CK PT AMH ILS CK/PT/yEH Grundskemaets ringetider for afdeling 2: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Kun til Kun til I grundskemaet er der to dage som kun går til kl Deres placering er ikke endelig og der kan komme ændringer. 12

13 Afdeling 3: Afdelingsleder: Pædagog: Lærere: Jesper Stoumann (JS) Vibeke Nielsen (yvn) Lene Kronborg (LK) Jan L. Carlsen (JLC) Louise Møller (LM) Michael Møller (MM) Janni Madsen (JM) Fagansvarlige og kontaktpersoner Klasse Dansk Matematik Engelsk Tysk Klasselærer Kontaktpædagog 7. kl LK JLC LM JM LK/JLC/yVN 8. kl LK MM JM JM LK/MM/yVN 9. kl LM JLC LM JM LM/JLC/yVN Grundskemaets ringetider for afdeling 3: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pause Pause Pause Overbygningens elever følger grundskemaet ovenfor. Dog skal 7. klasse deltage i konfirmationsforberedelse om tirsdagen. 7. klasse bliver afhentet på skolen efter 7. lektion kl og kørt til Sognegården i Storvorde. Eleverne bliver kørt tilbage til skolen efter konfirmationsforberedelsen. Den manglende undervisning/understøttende undervisning bliver gennemført på andet tidspunkt. Dette kunne være en tur med overnatning fra fredag til lørdag. 13

14 Kontaktpersonfunktionen Det er målet, at kontaktpersonfunktionen træder i kræft fra starten af skoleåret I løbet af skoleåret arbejdes med forberedelse af implementering af kontaktpersonfunktionen. Vi har på Gudumholm skole i flere år delt klasselæreropgaven på flere personer og implementeringen kontaktpersonfunktionen vil være en naturlig forlængelse heraf. Klasselærerfunktion skal fortsat varetages efter reformen, men funktionen kan opdeles på flere personer, og kan varetages af enten en lærer eller pædagog. Det er tanken, at kontaktpersonerne varetager samme opgaver, som en klasselærer gør i dag. Kontaktpersonen kan typisk have ansvaret for elever, og det er kontaktpersonens opgave jævnligt at mødes med sine elever samlet eller hver for sig. Nogle kontaktpersoner har ansvaret for 3 eller 4 elever med særlige behov. Kontaktpersonen og eleven har fælles ansvar for at planlægge og sætte mål for elevens læring samt følge op på mål og justere i elevens læringsplaner undervejs gennem skolegangen. Eleven og kontakt personen indgår aftaler om, hvilke hold eleven skal deltage på og sammensætter i fællesskab en plan med klare mål, der følges op hyppigt. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer, fremme elevernes læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning følger op og giver plads til fordybelse og træning. Der kan her tages hensyn til elevernes forskellige behov og læringsstile, og der kan veksles mellem teori og praksis. Med understøttende undervisning prioriteres udvikling af væsentlige kompetencer som at kunne samarbejde, at kunne skabe ny viden sammen og løse problemer til nytte for samfundet. Den understøttende undervisning skal sikre, at alle elever får mulighed for at lære ud fra deres individuelle læringsstile og behov, samt udvikler deres samarbejds- og praktiske kompetencer, idet der veksles mellem teori og praksis i aktiviteter. Det er særdeles vigtigt at bevare et inkluderende perspektiv i tilrettelæggelsen af den understøttende undervisning, da netop dette bidrag til reformen er et redskab til at tilbyde alternative læringsmiljøer med udgangspunkt i elevernes meget forskellige læringspotentialer. Planlægning, gennemførelse og evaluering af den understøttende undervisning sker i et tæt samarbejde mellem elever, lærere og pædagoger. Elevinddragelse sker gennem en tæt kontakt mellem det pædagogiske personale og eleverne. Den understøttende undervisning organiseres som en bred vifte af tilbud, der er målrettet på at give alle elever passende udfordringer i forhold til deres individuelle mål, behov og ressourcer. 14

15 Mindst 10% af den understøttende undervisning skal varetages af andre med relevante kompetencer. Denne del kan eksempelvis varetages af Ung Aalborg, Kulturskolen, GIF, erhvervsfolk, UU Aalborg og mange andre. Lektiehjælp og faglig fordybelse Alle elever på Gudumholm skole skal have mulighed for at få hjælp til lektielæsning og træning af grundlæggende faglige færdigheder efter den almindelige undervisning. Derfor etableres en lektiecafé pr. klasse. Lektiecaféen varetages af afdelingernes faste lærere. I indskolingen vil der også være tilknyttet en pædagog pr. klasse. Lektiecaféen giver den enkelte elev mulighed for at få hjælp til forberedelse, træning og lektielæsning. Lektiecaféen giver alle elever mulighed for at kunne møde forberedt til undervisningen, og muliggør således at forbedret afsæt for elevens deltagelse og interesse for det faglige indhold i undervisningen. Indtil næste folketingsvalg er lektiecaféen et frivilligt tilbud på skolen. Lektiecaféen placeres i ydertimerne sidst på skoledagen. Efter folketingsvalget vil lektiecaféen omdannes til faglig fordybelse, grundlæggende træning eller gruppesamarbejde. Disse elementer integreres ind i den almindelige skoledag. Det er forældrene til det enkelte barn som bestemmer om barnet skal deltage i lektiecaféen. Gudumholm skole arbejder generelt med god struktur og kvalitet i undervisningen. Dette vil selvfølge også gøre sig gældende i lektiecaféen. Gudumholm skole opfordrer derfor alle vores elever til at deltage i lektiecaféen. Det er skolens klare opfattelse at deltagelse i lektiecaféen vil sikre kontinuitet og kvalitet om vores elevers læring og trivsel. Skulle enkelte forældre have ønske om at framelde lektiecaféen, vil skolen sikre anden understøttende undervisning for de elever som ikke deltager i lektiecaféen. Skolen sender fra- og tilmelding ud via forældreintra. Inddragelse af Fritids- og erhvervsliv På Gudumholm skole er det vores mål at i højere grad at inddrage fritids-, kultur- og erhvervsliv. Vore elever skal inspireres og motiveres af videnspersoner fra lokalsamfundet. Disse kontakter tænkes skabt gennem forældrebank, partnerskaber og dialog. Med udgangspunkt i at vore elever lærer på forskellige måder, er det vigtigt, at der er stadig er fokus på at motivere eleverne i undervisningen. Med inddragelse af fritids-, kultur- og erhvervslivet fremmes elevernes kendskab til og ageren i samfundet hvilket samtidigt kan medvirke til en øget grad af motivation. Ved at inddrage fritids-, kultur- og erhvervslivet får eleverne samtidig mulighed for at skabe et netværk, der kan støtte dem i deres videre uddannelse. 15

16 Aktiviteter med fritids-, kultur og erhvervslivet kan placeres i ydertimerne af skoledagen eller som faglig understøttende funktioner i fagundervisningen. Store elever, der er ledere/trænere i f.eks. idrætsforeningen kan bruge nogle af deres skoletimer på at undervise yngre elever. Det kan f.eks. også være en del af den almindelige idrætsundervisning. 16

17 Holddannelse Holddannelse er en mulighed for at skabe et dynamisk læringsmiljø og målrette undervisningen i forhold til den enkelte elev på tværs af årgange, klasser eller sågar afdelinger. Holdene skal styrke den enkelte elevs læring. Holddannelse har et såvel fagligt som socialt sigte, og i holdenes størrelse og sammensætning tages vidt muligt hensyn til elevernes udfordringer. Eleven kan fordybe sig i faget ud fra elevens læringsmål og ressourcer. Holddannelse skal skabe på en gang roligt, men også dynamisk læringsmiljø for eleverne. Holddannelse giver pædagoger og lærere mulighed for at målrette undervisningen og give den enkelte elev mulighed for at fordybe sig i fag, som de er særligt stærke i eller der hvor de har brug for at bruge mere tid på. På Gudumholm skole har vi i mange år praktiseret holddannelse. Holddannelse sker med udgangspunkt i de enkelte elevers læring, faglige og sociale afsæt. Holddannelse kan integreres i det daglige på tværs af klasser, og den kan lægges i fast tidsrum af hensyn til planlægningen. Holddannelsen kan også planlægges sådan, at holdene skifter form og indhold i løbet skoleåret. Holddannelse kan endvidere byde på elevstyret undervisning og individuel træning. Holddannelse på tværs af klasser og årgange giver mulighed for nye sociale forbindelser imellem eleverne, samtidig med at undervisning og aktiviteter kan målrettes den enkeltes elevs behov. Inklusion Målet for arbejde med den inkluderende skole er: - At alt pædagogisk personale på Gudumholm skole samarbejder koordineret om inklusionsopgaven - At Gudumholm skole arbejder koordineret om inklusionsopgaven, både forebyggende og direkte - At Gudumholm skole begynder praktisk at opøve fleksible løsninger, som tager udgangspunkt i læring og LP-skolen Inklusionsudvalg Skolen har etableret et inklusionsudvalg bestående af: - Viceskoleleder - DUS - Leder - Trivselsperson - Skolepsykolog - Evt. eksterne vejledere Opgaven for inklusionsudvalget er at sikre Gudumholm skole en kontinuerlig koordinering af anvendelsen af ressourcer for skolens inklusionsarbejde. 17

18 Inklusionsteam og kompetencecenter På Gudumholm skole har vi valgt at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre inklusion på hele skolen, så alle børn får mulighed for at blive en del af fællesskabet i og omkring klassens læring, trivsel og udvikling. Derfor er der til alle skolens klasser tilknyttet en pædagog, som i et tæt samarbejde med klassens team, specielt har fokus på inklusion og trivsel for den enkelte elev og på klassen som helhed. Det betyder igen, at der til hver enkelt klasse er afsat en ressource til både det forebyggende arbejde og til direkte inklusionsarbejde. Til at løse inklusionsopgaven er der tilknyttet 6 pædagoger fra skolens DUS-ordning i afdeling 1. Endvidere har både afdeling 2 og 3 tilknyttet en fast pædagog. Koordinatorfunktionen varetages af skolens inklusionsudvalg. Afdelingerne holder ugentlige møder, hvor inklusionsindsatsen er fast element i disse møder. Hermed sikrer Gudumholm skole, at der altid er mulighed for at arbejde koordineret og kontinuerligt med inklusion og trivsel i de klasser, hvor der opstår eller forefindes behov for en særlig indsats, der tilgodeser klassens trivsel og udvikling. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde med forældre og PPR. ABC-interventionen er implementeret i måden skolen samarbejder med PPR. Inklusionsudvalgets arbejde bliver omdrejningspunktet for implementeringen af et bedre læringsmiljø for alle elever på Gudumholm skole. Gudumholm skole fortsætter sit gode samarbejde om Unge indsatsen med Ung Aalborg, UU vejleder og de lokale forretningsdrivende. Samarbejdet skal sikre, at alle skolens elever er i uddannelse og at uddannelsestilbuddet tager udgangspunkt i eleven. Forældre inddrages i alle beslutninger om elevens uddannelsestilbud. Kompetencecenter På kompetencecentret er der lærere, som har en særlig viden indenfor undervisning af børn med særlige faglige behov. Endvidere underbygger kompetencecentret undervisningsdifferentieringen generelt via holddeling, to-lærer-ordninger, støtteundervisning med videre. Skolen vil i år have øget fokus på at bruge alle ressourcer hensigtsmæssigt og fleksibelt, således at opgaverne bliver løst koordineret mellem alle professionelle personaler omkring skolens elever. 18

19 Forældresamarbejde på Gudumholm skole Et fælles ansvar Et velfungerende og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem og et godt fællesskab mellem forældrene fremmer elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Skolen skaber rammerne og mulighederne for et konstruktivt samarbejde. Skolen og hjemmet har et fælles ansvar for elevernes læring og dannelse og en fælles interesse for deres opdragelse. Det er vigtigt, at forældrene er i dialog med skolen, og at de understøtter børnenes skolegang ved at vise interesse og ved at møde op og tage del i deres børns skole. Dialog og fleksibilitet Nøgleordene i skole-hjem samarbejdet er dialog, ligeværdighed, anerkendelse og afklaring af gensidige forventninger og holdninger. Samarbejdet er fleksibelt i overensstemmelse med familiernes ressourcer og forudsætninger. Der er plads til afvigelser, og tiden sætter ikke unødige begrænsninger for indhold, kvalitet og handling. Derfor ønsker Gudumholm skole dialog og kontakt til hjemmet efter følgende principper: 1. Ønsker du kontakt med klasselæreren eller anden medarbejder, så skriv via forældreintra eller kontaktbog til den pågældende medarbejder. De vil således tage kontakt senest dagen efter anmodningen. Det forventes, at alle medarbejdere i løbet af ugens arbejdsdage, en gang i døgnet læser mail på personaleintra. 2. Ønsker du akut kontakt til skolen eller medarbejder, ring til skolens kontor. Skolen henviser til hjemmesiden, hvor oplysninger om åbningstider og telefonnummer er at finde. 3. For at sikre god struktur i skoledagen for elever og pædagogisk personale henstilles der til, at samtaler med klasselærer eller andet pædagogisk personale aftales på forhånd. 4. Forældremøder gennemføres i samarbejde med forældreråd, hvor arbejdet om den gode klasse er et centralt element. 5. Skole-hjem-samtaler gennemføres to gange årligt. Højt kommunikationsniveau Skolen inddrager forældrene i skolens liv, og de anvender forældrenes ressourcer og støtte, hvor det er muligt. Kommunikationsniveauet er højt, og de digitale muligheder udnyttes til information og vidensdeling mellem skole og forældre. Gudumholm skole vil styrke kommunikationen via de elektroniske medier. Forældreintra betragtes som hovedinformationskilde mellem skole og hjem. Information og nyhedsbreve udsendes løbende og kan forventes cirka en gang om måneden fra klasselærer og ledelsen på skolen. 19

20 Du vil, som forældre, få henvendelse fra skole og DUS i tilfælde, hvor dit barn har været involveret i større konflikter eller tilskadekomst. Skolen udarbejder, ved skoleårets start, en folder om årets gang og forventninger til skolehjem samarbejdet. Skolens ønsker en høj forældredeltagelse til skolens arrangementer. Lærer-elev samtaler Skolen gennemfører to årlige lærer-elev samtaler. Her drøftes trivsel og faglige udfordringer og mål for den enkelte elev. Samtalerne kan foregå på fag- og målsætningsdagene. Aftalerne indgår i elevplanerne. Pædagog-barn samtaler Kontaktpædagogerne gennemfører to årlige pædagog-barn samtaler med de børn, som bruger skolens DUS-ordning. Elevplanen Elevplanen er grundlaget for samarbejdet med hjemmet om elevens faglige udbytte af undervisningen. I denne indskrives de aftaler som lærere og pædagoger har aftalt i de forudgående lærer-elev samtaler og pædagog-barn samtaler. Elevplanen beskriver bl.a., hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål og fortsætter i en god udvikling. Elevplanen udarbejdes en gang årligt til den første samtale. Gudumholm skole bruger den kombinerede uddannelsesplan og elevplan, som udarbejdes elektronisk og er tilgængelig via elev- og forældreintra senest 1 uge før skole-hjem samtalerne. Skole-hjem samtaler Der afvikles årligt to skole-hjem samtaler efter følgende principper To skole-hjem samtaler om året. I afdeling 1 afsættes der 20 minutter pr. elev til en fælles samtale med dansk-, engelsk- og matematiklærer samt kontaktpædagog. I afdeling 2 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsk- og tysklæreren deltager på den ene af samtalerne. (Tysklæreren i 5. og 6. klasse, hvor 2. fremmedsprog er en del af vejledende timetal.) I afdeling 3 afsættes der 15 minutter pr. elev til separate samtaler med dansk- og matematiklærer. Engelsklærerne deltager ved første samtale. Tysk-, fysik- og biologilærerne deltager ved anden samtale. I 9. klasse er de fire faglærere dog med til første samtale. Samtalerne aftales senest 4. uger før afholdelse. Tilmelding sker via forældreintra. Skolehjem samtalerne kan tidligst starte efter afslutningen af undervisningen for den pågældende klasse/elev. Skolen kan efter behov indkalde til ekstra samarbejdsmøder med forældre, hvor der er et øget krav om koordinering og indsatser over for enkelte elever eller elevgruppe. Sådanne møder aftales ad hoc og vil blive planlagt til afholdelse inden for den almindelige arbejdstid. 20

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Velkommen til. Gudumholm Skole

Velkommen til. Gudumholm Skole Velkommen til Gudumholm Skole 2012/2013 Indhold Kære forældre og elever... 3 Skolens fokusområder næste skoleår... 3 Skolens organisering... 4 Afdeling 1 indskolingen (0. 3. klasse)... 8 Afdeling 2 mellemgruppen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE! 1. BEKYMRINGER OG FORSLAG I FORBINDELSE MED REFORM SYNLIGGØRES. BEHANDLES PÅ PRM 2. HVORDAN SER EN SKOLEDAG UD FOR VORES ELEVER MED DEN

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt Kommende begivenheder Juli 2014 Sommerferie til mandag d. 11.8.2014. kl. 8.00. Nærmere program for dagen følger i uge 32. Gram Skole Slotsvej 6, 6510 Gram E-mail: gramskole@haderslev.dk Tlf.: 74 34 33

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere