Referat fra uddannelsesudvalgsmøde på Laborantuddannelsen og Professionsbachelor (PBO) i laboratorieteknologi

Transkript

1 Dato & tid 9. februar 2017 Kl Referent Fie Isager Conny Egebjerg, Lissi Falck Kaag Afbud Deltagere Anette Kjeldal Lausten, Henrik Stapelfeldt, Lise Rølmer Nissen, Merete Norsker Bergsøe, Ole Stahl, Susanne Bahne Hansen, Ann Berith Petersen, Jørn Smedsgaard, Susan Bilberg, Chista Youshizadeh, Syzana Lushtaku, Katrine Riisgaard Pedersen, Songül Sahin, Nazife Shams Joan Hindsgavl-Nissen fra SSI deltager som inspirator Laborant- og Procesteknologuddannelserne Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr phm_lab@phmetropol.dk CVR Referat fra uddannelsesudvalgsmøde på Laborantuddannelsen og Professionsbachelor (PBO) i laboratorieteknologi 1.0 Præsentation af ny ramme for uddannelsen v. Lise kl \2017\d. 9. februar\ referat fra uddannelsesudvalgsmøde på Laborantuddannelsen-GODKENDT.docx Ref.: I samarbejde med de studerendes råd afholder Laborantuddannelsen i marts en temadag for de studerende med titlen FUN emnerne er Fremtidens laborant, videngrundlag for Undervisning og forskning, Netværk Ministeriel ramme for uddannelse på erhvervs- og professionshøjskoler fælles ramme for alle uddannelser gældende for 46 uddannelser i alt. Se Lises præsentation for rammen i forhold til fordeling af ECTS (bilag 1) Praktik og projekt kan fortsat rummes inden for de givne rammer i forhold til, hvordan det ligger nu. Samlet bliver der lidt mere valgfrihed for sammensætning og lokal tilpasning. Rammen suppleres med et uddannelsesbilag Faglige områder beskrives i prosatekst i den forbindelse. Susanne spørger til en National fælles studieordning? Anette: Der er ikke lagt op til, at alt skal beskrives fælles for Laborantuddannelserne, men der vil naturligt blive talt om det i ledernetværket, og overordnet kommer der en fælles del i forhold til de nationale fagelementers omfang på i alt 60 ECTS. Ole spørger til tidshorisont? Lise fortæller, at det forventes at blive klar til studiestart 1. februar TEMA: Aftagernes konkrete behov i fremtiden v. Ole præsentation og drøftelse kl På uddannelsesudvalgsmødet d. 14. november 2016 blev det besluttet, at der på et kommende møde skulle arbejdes med temaet: Aftagernes konkrete behov i fremtiden i relation til input til uddannelsens kommende arbejde med revision af studieordning. Det blev samtidig aftalt, at aftagerne fra udvalget ville gå tilbage i deres bagland og finde en inspirator til at præsentere følgende emner: 1

2 Hvordan skaber vi tværfaglighed? At træne avanceret teknologi/robotteknologi i simple modeller Forskning eller ej? Hvilke kompetencer til forskning skal der ligge i undervisningen? Hvordan får vi de studerende mere i spil? Følgende har budt ind med oplæg: Ann Berith Petersen har Joan Hindsgavl-Nissen med som inspirator. Joan er TR for laboranterne på SSI. Joan vil tale om aftagernes fremtidige behov i forhold til laboranters kompetencer ud fra overskriften: Statens Serum Instituts opgaver ændrer sig i disse år fra rutine diagnostik og vaccineproduktion til myndighedskontrol med overvågningsopgaver og specialdiagnostik. Hvilke kompetencer vil det kræve for fremtidens laboranter på SSI? Henrik Stapelfeldt: tværfaglighed Jørn Smedsgaard: teknologi (kommer også omkring forskning og samarbejdsformer) Lissi Falch Kaag: Lissi viser en film lavet af director Mette Høgsted fra Novo Nordisk med titlen: Hvordan involverer vi de studerende? Filmen må vises en anden gang, da Lissi måtte melde fra til mødet. Ref.: Ole introducerer baggrunden for dagens tema og ser frem til, at udvalget kan byde ind med input til arbejdet med den nye studieordning. Ole opfordrer til, at udvalget er skarpe på at prioritere, når der skal samles op på de input, som udvalget kommer med på mødet Joan Hindsgavl-Nissen Hvilke kompetencer kræves af fremtidens laboranter på SSI? Joan er uddannet laborant, laboratorietekniker og har en diplomuddannelse i bioteknologi. Joan er tillidsrepræsentant for laboranterne hos SSI. Vigtige kompetencer for laboranter hos SSI: god håndværker, skal kunne styre robotten, være innovativ, kunne arbejde selvstændigt såvel om i teams, være omstillings- og forandringsparat, have en professionel adfærd og gode kommunikationsevner. Håndværker: udregning af fortyndinger m.m., kritisk syn på resultater, præcision og nøjagtighed, forståelse for arbejdsmiljøet herunder sikkerhed. Robotteknologi: bliver mere og mere anvendt, vigtigt med flair for IT og lyst til at turde gå i gang med det. Sprogkompetencer er også vigtige både i forhold til manualer og samarbejde med kollegaer, der taler et andet sprog. God forskningspraksis: præcision i arbejdet, sund og kritisk sans for resultaterne, at kunne være objektiv i forhold til de resultater der gives videre/afleveres. På SSI tilbyder man bl.a. kursus i ansvarlig forskningspraksis for laboranter. Laboranten i forhold databehandling: skal kunne håndtere store mængder data, som skal analyseres fra avancerede maskiner. Den innovative laborant: at kunne tænke nyt f.eks. i forhold til optimeringer, komme med nye idéer til processerne, være nysgerrig på det nye. Teamplayer: samarbejde, skabe netværk, videndele både give og modtage skabe relationer (i forhold til elementerne fra social kapital tillid, retfærdighed og samarbejde) 2

3 Hvordan kan man træne avanceret teknologi/robotteknologi?: Leverandører kommer ind i mellem med en hel maskinpark og fremviser hos SSI det kunne være en mulighed på Metropol også. Oplæg fra eksterne fra praksis enten som video i undervisningen eller ved personligt oplæg. Der kunne også være videooplæg fra leverandører. Besøge CPH LabMed med de studerende. På Metropol kunne man udnytte tilgængeligt udstyr mere optimalt f.eks. til at lave risikovurdering, fejlfinding m.m. Det kunne være en opgave med eksempler på fejlmeddelelser på udstyret. At kunne udfærdige sikkerhedsblade på apparaturet og anvendte kemikalier er en ønsket kompetence for laboranter. Lise fortæller, at man gerne fremadrettet vil lave nogle længere sammenhængende forløb med de enkelte fagområder, hvor der er mulighed for mere fordybelse og sammenhæng. Se Joans præsentation for understøttelse af referat fra punktet (bilag 2) Henrik Stapelfeldt: tværfaglighed - tværprofessionalitet: - Tværfaglighed - Tværprofessionalitet - Klædt på til at arbejde sammen med andre professioner - Hvilke kompetencer skal der tænkes ind? Samarbejdet i forhold til kollegaer fra andre professioner Laborantens grænseflader/samarbejdsflade: produktionspersonale > laboranter > laboratoriefaglige akademikere hvor ligger styrkerne se diagram s. 3. Praktisk kunnen sammenholdt med laboratoriefaglig forståelse laboranten ligger højt på begge parametre, hvis man løbende er opkvalificeret. Hvad uddannes der til: laboratoriefaglig forståelse og praksis kunnen i laboratoriet Professionsbestemt værktøjskasse: - Erfaringsmæssig værdi jf. beskrivelse af, hvad en færdiguddannet laborant skal kunne - Skrevne kontrolmetoder - Kendte laboratorietermer - Laboratorieudstyr - Klassiske QA forventninger De forskellige faggruppers kommunikationskompetencer. Mindre skriftlighed for de lavest uddannede og de mere skriftlighed for de højest uddannede og også ofte engelsk skriftlige kompetencer se graf for de forskellige faggrupper s. 6 i præsentationen. 3

4 Kompleksiteten i en laborants arbejdsopgaver er steget meget med tiden, og denne stigning vil fortsætte. Det samme gælder for vigtigheden af at kunne samarbejde. I dag arbejdes der med kompleksiteten i laborantarbejdet under uddannelsen, hvorimod den kollegiale afhængighed bliver et uddannelseselement for den kommende arbejdsgiver. Der kan fremadrettet arbejdes mere på uddannelsen med teamrollen som laborant overlevering og ansvar. Også på kommunikationssiden. LEAN værktøjer f.eks. tavlemøder som en del af en samarbejdsøvelse i forbindelse med projektarbejde. Laboranten som oversætter : fra kemiker til laborant, fra laborant til produktionspersonale. Det kunne være inden for engelsk, validering - statistisk behandling af resultater, metodebeskrivelse, sikkerhed m.m. Evt. andre kommunikations- og dokumentationsværktøjer f.eks. videoer det ligger også op til at være mere i øjenhøjde med fremtidens medarbejdere, der måske hellere benytter sig af et medie frem for at læse en tekst som instruktion. Eksempel på SLA i Henriks præsentation (s. 10) kunne være en øvelse under uddannelsen. Muligheder for tværfaglige elementer på Metropol: F.eks. udarbejdelse af en instruktion, der kan testes for forståelse på en af Metropols andre professioner. Henriks præsentation er vedhæftet som understøttelse af referatet (bilag 3) Susanne nævner, at det er vigtigt at have fokus på de kompetencer, der skal ligge i uddannelsen. Susanne fremhæver, at der kan være nogle af de håndværksmæssige kompetencer fra tidligere laborantarbejde, der overgår til mindre faglige arbejdere. Der foregår en form for opgaveforskydning, så laboranten fremover måske får opgaver, der tidligere var akademikeropgaver osv. Ole: der er også stort fokus på tværfaglighed i hele uddannelsessystemet. Jørn: Teknologi og lidt om forskning aftagernes konkrete behov i fremtiden: Overskrifter: - Strategi the Big Shift - Nye kollegaer - Demokratisering af teknologier - Kompetencer Verden er stadig mindre forudsigelig i stedet for optimering bliver det vigtigt at kunne omstille sig i en arbejdssituation Fremover vil man - i stedet for at give en given beskrivelse af en opgave - give en opgaveramme for en opgave, der skal løses selvstændigt. Vigtigt at vide, hvor man kan få hjælp og viden, så opgaven kan løses mere end egentlig specialviden. Stil spørgsmålet: Hvordan vil du gribe opgaven an skaffe den nødvendige viden? Produktivitet vha. teknologi fremover 4

5 Så specialiserede robotter, så det bliver en tæt samarbejdspartner, der kan lave alle rutineopgaver også de ret krævende Meget mere intelligens i teknologi hvordan interagerer man med den nye teknologi? - Håndteringen af IT skifter meget vil skifte meget i fremtiden, så man har mere interaktion med teknologien. Der er en stor udvikling i analytisk teknologi, så meget vil kunne gøres vha. det fremfor laborantarbejde fremadrettet. Forholde sig til de opgaver, der fremadrettet ikke kan håndteres via teknologi og have fokus på det. De klassiske laborantanalyser forsvinder som arbejdsopgaver pga. teknologien. Vigtigt at holde fast i begejstring og dagligdagsinteresser, der fanger de studerende. Kreative projekter kunne være en måde at udfordre de studerendes evner til at være kreative og forstå udstyr f.eks. ved at lave nyt udstyr og relevant sammensat af gammelt udstyr Jørns præsentation er vedhæftet som understøttelse til referat af punktet (bilag 4) Praktiske kompetencer: - Kreativitet, tænke nyt - Håndelag også med værktøj, designe, bygge, reparere - Kodning af IT, forstå tankegangen i simple programmer - Elektronik/computer forståelse - Grundfag fastholdes kemi, fysik, biokemi, mikrobiologi Det kunne overvejes at lave eget lege laboratorium på uddannelsen. Lise fortæller, at der lige nu er et openlab, hvor man kan komme og øve sig og spørger Jørn ind til bemanding? Jørn: I forhold til bemanding er der visse opgaver, som kun kan laves, når der er bemanding andre kan man lave døgnet rundt. Det giver en god åbenhed og begejstring ved at fortælle om sit projekt til andre i laboratoriet. Susanne: Der kan evt. søges midler til finansiering eksternt f.eks. har Novozymes givet midler til et af de eksisterende åbne laboratorier. Jørn fortæller om arrangementer for de studerende, hvor de som en afsluttende opgave, skal deltage og afslutte faget ved at skabe et produkt/koncept selv gerne i samarbejde med en virksomhed. 5

6 3.0 Opsamling på oplæg samt tilbagemeldinger på fremsendt spørgeskema v. Lise og Ole kl Ref.: Opsamling: De tre vigtigste input til fremtidens laborant fra Joan: Styr på arbejdsmiljø og sikkerhed Som laborant at være proaktiv og løbende opkvalificere sig og være villig til at lære nyt IT kompetencer De tre vigtigste input til fremtidens laborant fra Henrik: Håndværket Stærke kompetencer inden for sikkerhed teamsamarbejde tværfagligt. De tre vigtigste input til fremtidens laborant fra Jørn: læring hele tiden - omstilling til nyt innovativt mindset evnen til at kunne identificere udfordringer og finde løsninger. Chista: som studerende tænker man også meget over, hvilke opgaver der er tilbage til en laborant på sigt godt at høre, at der hos aftagerne også er fokus på, at der skal tænkes ændringer i de opgaver en laborant skal arbejde med, og måden hvorpå det sættes i spil. Ann Berith: prioriteter for fremtidens laborant: innovativt mindset, kunne lære nyt løbende, identificere udfordringer og løsninger håndværket skal fortsat fastholdes. Henrik: fra start italesætte, at det forventes at en laborant kan se og gennemskue optimeringsmuligheder. Ole: læg nogle opgaver ind, hvor rutinerne brydes, så man tvinges til at finde nye mulige løsninger og samtidig fejlfinde på udstyret. Sidemandsoplæring også vigtigt, da det giver mere fleksibilitet og mulighed for udskiftning og omfordeling af opgaver. Lise: Videndeling arbejdes der med på forskelige måder i løbet af uddannelsen - Progression i måden at arbejde på; fra meget beskrevet håndtering til åben og mere selvstændig opgavevaretagelse. Syzana: foreslår i forhold til innovation, at man kan bruge tid i undervisningen f.eks. lidt tid i starten af en time - på at orientere sig i og tale om nye tiltag i verden inden for faget. De studerende kan opfordres til at søge ny viden, som de kan dele med deres medstuderende og undervisere. 6

7 Katrine: hvad kunne der ønskes af efter- og videreuddannelsesmuligheder? Henrik: samarbejdsmåder, lære at se hinandens styrker og udnytte dem, proaktiv videndeling Jørn: bootcamp med samarbejdsøvelser, hvor en given og konkret opgave/problemstilling skal løses f.eks. med en kemisk retning. Jørn: evt. styrke engelsk kompetencer ved at der undervises i engelsk på udvalgte fag i forhold til at styrke samarbejdsrelationer med udenlandske kollegaer. Chista spørger til muligheden for nuværende studerende om at følge kurser med nye kompetencer. Lise fortæller, at der er ved at blive etableret en direkte side på hjemmesiden, hvor man kan finde kurser for laboranter. Tilbagemeldinger fra spørgeskemaer: Input fra 2 laboratorieledere hos Haldor Topsoe A/S (Ole): Hvilke kompetencer skal en laborant have for at kunne varetage sin funktion optimalt i din organisation? Kendskab til almen og uorganisk kemi Kendskab til gængse analysemetoder Kendskab til begreber som nøjagtighed og præcision Grundlæggende statistik Matematisk forståelse til sikre beregninger Kritisk sans og evne til systematisk fejlfinding God laboratoriepraksis Sikkerhed i laboratoriet Hvilke opgaver vurderer du, laboranter skal løse i din organisation i fremtiden? Som ovenfor Dog endnu bedre kompetencer inden for IT f.eks. Excel. 4.0 Punkter til kommende møder Inddragelse af uddannelsesudvalget i udvikling af ny uddannelse Rundvisning i de nye laboratorier (forår/sommer 2017) Tema om efter- og videreuddannelse hvad efterspørges der for fremtidens laborant? Dimensionering Opgave til næste møde: holdning til praktikrapport skal den være bestået eller ikke bestået, eller skal der være en karakter? Bedømmelseskriterier medsendes Forventninger til fremtidens Professionsbachelor i laboratorieteknologi Revision af forretningsorden i forbindelse med ændring af udvalgets sammensætning 7

8 5.0 Evt. For uddannelsens praktikprøve blev der for et par år siden indført bedømmelse efter karakterskalaen i stedet for bestået/ikke-bestået. Dette udtrykte flere praktikvirksomheder utilfredshed med. I forbindelse med den nye uddannelsen vil det være muligt at søge Ministeriet om at gå tilbage til den tidligere bedømmelsesform, men ønsker aftagerne dette? Prøveoplæg til praktikprøve er vedhæftet og ved næste møde ønskes udvalgets holdning til bedømmelsesform diskuteret (bilag 5) Næste møde i udvalget er d. 27. april Fie Isager - LAB Ledelseskonsulent - sekretær for Institutchef Direkte: fisa@phmetropol.dk 8