Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen

Transkript

1 Dato & tid 16. januar 2011 kl Referent Afbud Rikke Bang Anne-Birgitte Rasmussen, Lotte Gaardbo, Lisbeth Mortensen og Finn Cilius Nielsen Deltagere Anette Kjeldal Lausten, Sys Johnsen, Lene Rørdam, Jens Otto Jarløv, Jens Peter Philipsen, Inger Lindebo Holm, Kaj Nielsen, Bjørn Mortensen, Kia Meulengracht-Madsen Bekker og Malene Bonné Meyer Gæster Lykke Jensen og Charlotte Topsøe Voigt Filsti: G:\Sekretær-Institut for Teknologi\Bioanalytikeruddannelsen\BIO - Uddannelsesudvalg\2012\ \ Referat af uddannelsesudvalgsmøde godkendt.docx Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen 1. Orientering v/ Alle Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at det er blevet besluttet at nedlægge videncentrene udover de nationale videncentre som er på Metropol og placere medarbejderne, som har været i videncentrene under grunduddannelserne. Ønsket og formålet med omorganiseringen af F&U-området er at have nogle projekter tæt på uddannelserne og ikke ved siden af uddannelserne. I Institut for Teknologi er videncentret Techna Science blevet nedlagt. Metropol er fortsat i gang med at organisere F&U-området og er endnu ikke helt på plads med det. Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at der siden starten af 2011 er der blevet forhandlet om en fælles arbejdstidsaftale for underviserne i Metropol. Ønsket har været at ensarte vilkårene for underviserne. Det lykkedes ikke parterne at nå til enighed. Den 1. januar 2012 trådte der et regelsæt om arbejdstid i kraft. Regelsættet beskriver, at underviserne skal anvende 70 % af deres arbejdstid på undervisningsaktiviteter herunder forberedelse, eksamen mv. 20 % af tiden skal anvendes på F&U-aktiviteter og 10 % af tiden på administrative opgaver. Regelsættet skal bidrage til, at der sættes lidt mere fokus på F&U. 2. Efter- og videreuddannelsesmuligheder for bioanalytikere herunder diplomuddannelse, drøftelse v/lykke Jensen Lykke Jensen orienterede om, at hun tiltrådte som chef for Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse (EVU) for 3 måneder siden. Lykke har arbejdet med EVU i forskellige regi de seneste 25 år. Primært med kommunerne som omdrejningspunkt. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse udbyder efter- og videreuddannelse til de 11 uddannelser, der er i Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet. Der er en del gengangere i udbuddet af kurser. EVU vil gerne høre, hvad aftagerne ønsker af EVU-aktiviteter. Der er mulighed for rekvirerede kurser. 01

2 Det er nyligt besluttet, at Bioanalytikeruddannelsens fagområde skal være et fokusområde på Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse. Jens Otto Jarløv ytrede ønske om et EVU-kursus i kommunikation og formidling. Der er behov for at styrke kommunikationen både over for patienterne og ift. andre faggrupper. Kurset skal både omhandle mundtlig og skriftlig kommunikation og hvordan et budskab leveres klart. Dette er der eksempelvis behov for når patienterne spørger, hvad prøverne som bioanalytiker tager skal bruges til. Det skal være et kursus udelukkende for Bioanalytikere, da andre faggrupper har andre kommunikations metodikker. Sygeplejerskerne har eksempelvis i højere grad kommunikation integreret i professionen. Kurserne kunne eksempelvis minde om den undervisning de medicinstuderende får i kommunikation. Fx af en uges varighed. Der kan eksempelvis tages kontakt til de ledende bioanalytikere på afdelingerne for at planlægge nærmere. Kurset foreslås målrettet medarbejdere, der har været et par år i faget. Jens Peter Philipsen beskrev, at etik også er relevant i relation til kommunikationen. Undervisningen kunne eksempelvis indeholde rollespil. Lykke Jensen beskrev, at Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse arbejder meget med kommunikation for forskellige faggrupper og de overvejer også at gøre det på tværs. Kaj Nielsen efterspurgte mulighed for at bløde op på de standarder der er omkring EVU-aktiviteter fx at der minimum skal være 12 deltagere. Denne type standarder gør det svært at afvikle kurser inden for mere nicheprægede felter, men som der kan være behov for efter- og videreuddannelse i. Lykke Jensen beskrev, at Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse er indstillet på at være fleksible. Kurser med færre timer, e- learning og blended learning ses fx som en mulig løsning på det skitserede problem. Der er generelt fokus på at se kritisk på eksisterende praksis omkring udbud af EVU-aktiviteter. Der etableres gerne små hold, hvis det kan gøres uden at sætte penge til. Inger Lindebo Holm spurgte ind til, hvilken strategi der fremover tænkes anvendt for at undersøge markedet for EVU-aktiviteter. Det er vigtigt at have en tæt kontakt med aftagerne, hvilket der også tidligere har været på EVUområdet. Herudover spurgte hun ind til muligheden for at afklare og forventningsafstemme med klinikken i relation til de kurser de selv udbyder internt. Det anbefales ligeledes at aktiviteter planlægges i god tid, så man kan få en sammensætning af undervisere inde fra Metropol og ude frakommende ekspert. Der kan ligeledes være behov for lidt mere tid til at forberede og gennemføre undervisningen for at sikre kvaliteten. 02

3 Lykke Jensen forklarede, at der er i EVU er lavet en plan for samarbejde med aftagervirksomhederne og at de er på vej ud for at lave aftaler med aftagerne for at høre, hvad de ønsker. Der er således lagt en strategi for de næste 3-4 måneder ift. kontakt udadtil. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efterog Videreuddannelse tilstræber at forene forretning med kvalitet. Begge dele vægtes højt. Der skal være mulighed for at udvikle noget nyt og dette skal honoreres med udviklingstimer for at der kan sælges et godt produkt. Anette Kjeldal Lausten uddybede at uddannelsens ledelse naturligvis også er inde over. Malene Bonné Meyer supplerede, at de netværk Bioanalytikeruddannelsen har på nuværende tidspunkt også bruges i relation til EVU. Det anbefales at man i stedet for at have en EVU-konsulent, bruger 6 undervisere en inden for hvert af de 6 specialer. Bjørn Mortensen foreslog at kurser i kommunikation evt. kunne kombineres med laboranterne, da der kan være overlappende behov med denne faggruppe. Anette Kjeldal Lausten beskrev, at der tidligere er blevet givet udtryk for et ønske om at få lidt mere kommunikation ift. omsorg og pleje på de klinisk fysiologiske afdelinger, hvor der er en længerevarende kontakt til patienten. Jens Peter Philipsen bemærkede at EVU ikke er lønførende. Den reelle timeløn er lidt lav, så det kræver lidt idealisme at undervise der. Lykke forklarede at der har været et dækningsbidrag på mellem 0-10 %. Der skal være et dækningsbidrag på mellem % for at det kan hænge sammen økonomisk. Det betyder, at man skal op på 20 deltagere for at der er overskud på et kursus på Metropol. Det kan overvejes at gøre det mere gennemsigtigt, hvad deltagerbetalingen går til. Anette Kjeldal Lausten forklarede uddybende, at der har været udbudt en del kurser, som ikke er blevet igangsat, hvilket er bekosteligt. Det er professionshøjskolerne tvunget til rent lovgivningsmæssigt. Der har været mange aflysninger grundet krisen. Lykke beskrev at % af kurserne, som er rettet mod bioanalytikere er blevet aflyst. Det betyder administrationen har arbejdet gratis. Også af den grund ønskes det at lave så meget rekvireret som muligt. Inger Lindebo Holm foreslog, at EVU lod sig inspirere at det katalog af valgmoduler som blev udarbejdet ifm. udviklingen af moduluddannelsen. 03

4 3. Dimittendundersøgelse, drøftelse, v/charlotte Topsøe Voigt, bilag 3.1 Præsentation og drøftelse af undersøgelsens resultater. Charlotte Topsøe Voigt præsenterede undersøgelsens resultater og holdt disse op imod resultaterne fra aftagerundersøgelsen. Undersøgelsens resultater vil snarest blive offentliggjort på Metropols hjemmeside med følgende placering Dimittendundersøgelsen er en del af Metropols kvalitetsikringssystem som F&U har ansvaret for. Kvalitetsnetværket i Metropol har været med til at udarbejde de generelle spørgsmål til undersøgelsen, som er udarbejdet med afsæt i aftagerundersøgelsen, så der kan drages sammenligninger mellem resultaterne. De uddannelsesspecifikke spørgsmål har uddannelseslederne haft til ansvar at udforme. Undersøgelsen er blevet sendt ud til de dimittender, som har givet deres mailadresser ifm. dimission i januar 2010, juni 2010 og januar Det bemærkes at alle dimittenderne er fra den semesteropbyggede uddannelse. Der er taget højde for flere af de problematikker dimittenderne påpeger i den modulopdelte studieordning. Undersøgelsen er imidlertid relevant at have som en form nulpunktsmåling ligesom den er nødvendig i akkrediteringsøjemed. Der vil blive fulgt op på undersøgelsens resultater i form af uddannelsen opstiller en handlingsplan, som adresserer de punkter som dimittenderne mener der bør korrigeres på og som den modulopdelte uddannelse ikke modsvarer. Undersøgelsens resultater og handlingsplaner samles i en fælles rapport, som offentliggøres. Der vil senere hen blive fulgt op på de handlingsplanerne der er blevet udarbejdet. Undersøgelsen har en svarprocent på 51, hvilket Danmarks Evalueringsinstitut vurderer som en høj svarprocent. Inger Lindebo Holm pointerede, at de studerendes vurdering af eget niveau kan være meget relativt og personafhængigt. Charlotte Topsøe Voigt beskrev, at det er rigtigt, men at mønsteret i besvarelserne stadig er relevante at se på. Lene Rørdam beskrev, at hun mener det først er rigtig interessant at se på denne form for undersøgelse når dimittenderne på den nye uddannelse bliver adspurgt. Det er ligeledes interessant at forholde sig til, hvad de 49 % som ikke har svaret på undersøgelsen har af holdning. Har de undladt at svare fordi de er tilfredse eller utilfredse? Det kunne ligeledes være interessant at kende til, hvor stor en andel der svarer på undersøgelsen ud af den samlede mængde studerende, som startede på uddannelsen. 04

5 Anette Kjeldal Lausten udtrykte tilfredshed med, at der er overensstemmelse mellem dimittenderne og aftagernes vurdering af dimittendernes kompetencer. På et kommende møde vil frafaldstal for uddannelsen blive præsenteret. 4. Præsentation af strategi for 2012 for Bioanalytikeruddannelsen v/ Malene Bonné Meyer Malene Bonné Meyer præsenterede strategien for Bioanalytikeruddannelsen, som der arbejdes med i Der er udarbejdet overordnede målsætninger for alle grunduddannelser i Metropol. Hvilke indsatser som sættes i værk for at indfri målene beskrives i nogle strategiske prioriteter. På alle uddannelser arbejdes der med fastholdelse af de studerende. Målsætningerne tager afsæt i de seneste frafaldstal der er for uddannelsen. På Bioanalytikeruddannelsen arbejdes der videre med studiefaglige samtaler, som tidligere har heddet trivselssamtaler. Bl.a. vil der som noget nyt blive gennemført samtaler på modul 5 efter de studerende har været på et længere ophold i klinikken på modul 4. Der arbejdes ligeledes med gruppedannelse og gruppeprocesser allerede i forbindelse med studiestart. Der er en målsætning om en svarprocent på 50 for den aftagerundersøgelse der skal gennemføres i 2012 ligesom der er et ønske om, at 50 % af aftagerne vurderer at dimittendernes kompetencer i høj grad er relevante. Jens Peter Philipsen beskrev i den sammenhæng, at det er nødvendigt at sikre, at det er de rette aftagere som besvarer undersøgelsen, da det ikke er alle ledere på de store afdelinger som kommer ud blandt bioanalytikerne på afdelingerne. Der arbejdes med at implementere et evalueringskoncept på uddannelsen. Der sættes i 2012 fokus på tydelighed omkring en stærk faglig profil, som kan formidles ud i omverdenen. Dels handler det om en kompetenceafklaring, som der på nuværende tidspunkt er et relativt godt overblik over og dels handler det om kontinuerligt at se på, hvor der er behov for at styrke uddannelsen. De fagfaglige kompetenceløft vil primært ske på individniveau, mens det pædagogiske kompetenceløft primært vil ske for hele undervisergruppen. Histoinformatik er noget af det som uddannelsen gerne vil have styrket kompetencer inden for, da det er på vej ind i professionen. Dette vil bl.a. blive styrke ved at indgå samarbejde med en ekstern part. Samarbejde med eksterne parter er således en måde at løfte den faglige profil på. Der arbejdes på at tilknytte de studerende til de F&U projekter, der sættes i gang. 05

6 Der er strategisk fokus på at udveksle viden internationalt. Der arbejdes på, at 20 % af underviserne har været ude internationalt i forbindelse med udveksling, konferencer eller andet. Der er en målsætning om, at 20 % af underviserne skal have enten udviklet eller undervist på efter- og videreuddannelsen. 5. Punkter til kommende møder Gennemgang af frafaldstal for Bioanalytikeruddannelsen Pædagogik og pædagogiske udfordringer, herunder hvilke pædagogiske metoder har man i gymnasiet ved Anne-Birgitte Rasmussen og hvilke pædagogiske metoder og udfordringer er der i praksis ved Jens Peter Philipsen. Præsentation af forsøg med ændring af uddannelsen i form af en prøvestudieordning, hvor der tages fat i de problematikker som aftager- og dimittendundersøgelserne peger på, herunder mulighed for at hæve niveauet inden for specialerne ved at tone lidt. 6. Eventuelt Inger Lindebo Holm ytrede ønske om udskiftning af et uddannelsesudvalgsmedlem, som konsekvent udebliver fra møderne. Anette Kjeldal Lausten forklarede, at der gentagende gange har været taget kontakt til den institution medlemmet er udpeget for, men dette uden held. Det undersøges, hvad der kan gøres for at der udpeges et nyt medlem. Rikke Bang Ledelseskonsulent riba@phmetropol.dk 06