Uddannelsesudvalgsmøde på Bioanalytikeruddannelsen (Der serveres frokost ved mødestart)

Transkript

1 Dato & tid 14. marts 2018 / Referent Afbud Deltagere Fie Isager Sanne Møller Knudsen (HR Region Hovedstaden), Lisbeth Mortensen (Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere), Susan Mathiasen (Rigshospitalet) Lotte Christensen (dbio), Majbritt Wagner-Eckert (Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland),, Lars Thorbjørn Jensen (Herlev H), Lene Ørnstrup (Rigshospitalet), Annette Dreyer (Rigshospitalet), Susanne Wahl (underviser BIO PHM), Conny Egebjerg (konsulent EVU PHM), Laura Højbak Munk (Stud.), Maria Kokholm Fleron (Stud.), Henrik Hansen (uddannelsesleder BIO), Anette Kjeldal Lausten (Institutchef, Institut for Teknololgi), Fie Isager (referent) Bioanalytikeruddannelsen Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr phm_bio@phmetropol.dk CVR Uddannelsesudvalgsmøde på Bioanalytikeruddannelsen (Der serveres frokost ved mødestart) \2018\1. møde \ referat fra uddannelsesudvalgsmøde på Bioanalytikeruddannelsen-GODKENDT.docx Velkommen til Laura, som er ny studerende i udvalget. Kort præsentationsrunde 1.0 TEMA: fremtidens bioanalytiker v. alle ca. 2 timer Oplæg: 1.1 Robotteknologi v. Lene Ørnstrup 1.2 Poct udstyr v. Annette Dreyer 1.3 Efterfølgende drøftelse af fremtidens bioanalytiker i 3 grupper: Hvordan sikrer vi, at Bioanalytikeruddannelsen er gearet til fremtidens behov? Uddanner vi de studerende med de rigtige kompetencer? Robotteknologi v. Lene Ørnstrup: Tilbageblik på arbejdet som bioanalytiker. Tidligt i gang med at automatisere processer allerede før 1980 Teknologispring i 1980 erne, hvor der var et umætteligt behov for arbejdskraft inden for området, da der skete en stor stigning i analysearbejdet. Automatiseringen gjorde, at man kunne øge aktiviteterne uden at ansætte flere medarbejdere Præ- og postanalytiske processer kobles sammen i slut 1990 erne Stor ændring i arbejdsgangen fra at have ansvaret for enkelte analyser til flere tusinde i det automatiserede udstyr 1

2 Overgangen fra mange manuelle processer til et mere driftsstabilt system med automatisering. Mulighed for alle prøvematerialer på samme udstyr Pres på tidsintervallet for svar på prøver. Presset af Gentoftes resultat med svar inden for en time gjorde, at det samme krav blev en del af kravsspecifikationen til udstyret på Rigshospitalet, da man skulle have nyt udstyr i Det nye udstyr har en meget stor rørpost, Automatiseret udstyr til hæmatologi og automatiseret udstyr til kemi Stor omvæltning fra mange manuelle processer til automatisering af rigtig mange arbejdsgange Film fra universal robots link ind Selve blodprøvetagningen er lige nu det eneste sted, hvor man som sådan har fat i glasset med blodprøve. Lotte fortæller, at der findes eksempler på robotter, der kan tage blodprøver Maria fortæller om sit ophold på histologisk afdeling hvor prøverne før var klar efter 2 døgn. Nu med automatiseringen er svartiden nede på 2 timer. Det kan virke lidt bekymrende ikke helt at kunne forklare, hvad der sker inde i maskinen og samtidig føle sig ansvarlig for, at resultatet er korrekt. Lenes præsentation er vedhæftet som understøttende bilag POC-T point of care Teknologi v. Annette Dreyer Baggrund: stigende antibiotikaforbrug med resistens til følge og behov for isolation ifm. infektioner øget fokus på hurtigere infektionsdiagnostik Hvordan kan man sikre, at det er det korrekte udstyr, der sættes op rundt omkring? Uhensigtsmæssigt forbrug af både analyser og antibiotika I børneafdelingen, akutafdelingen, hæmatologisk afdeling Fungerer rigtig godt Økonomien i det: en prøve koster det samme som hidtil (internt). Især i forhold til epidemier og isolationssituationer er det en god måde at få hurtige svar lokalt, så omsætningen af patienter kan blive højere. POC-T skal ses som alternative til de almindelige laboratorier på hospitalerne. Lene: Det er ikke udelukkende et nationalt anliggende mange prøver og analyser er internationale. Derfor er det måske ikke umiddelbart et nationalt råd, der kan have overordnet ansvar for udviklingen. Fremtidens bioanalytiker tæt på borgeren Annettes præsentation er vedhæftet som understøttende bilag Profiluddannelse inden for de sundhedsfaglige uddannelser v. Henrik Hansen: Er stadig i sin spæde start i forhold til at blive udviklet Kan evt. bygges oven på og tones i forhold til de tværprofessionelle fag, der allerede udbydes. Profiluddannelse KPs foreløbige tanker: - 3 x 10 ECTS + bachelor-projekt (20 ECTS) 2

3 - 2 valgfrie elementer og 1 tværprofessionel - Mulighed for at udvikle særlig faglige forløb - Det er væsentligt, at valgfriheden beriger kernefagligheden i den enkelte sundhedsuddannelse. Opsamling fra gruppearbejde i plenum: Alt det, de kan nu + Kommunikation: Kommunikation og formidling både fagligt og professionelt både i klinik og i teoridelen på skolen det vigtige til de rigtige Kommunikation til kollegaer, patienter og tværprofessionelt Kritisk formidler Oversætterrollen formidlingen med det sikre faglige fundament som udgangspunkt Personlige kompetencer: Bedre til at være stolte af at være bioanalytiker af ens faglighed Indsigt: hvad bliver jeg? Forventningsafstemning. At vide, hvad det vil sige at gå på arbejde og har prøvet noget i verden. Kendskab til arbejdsmarkedet/ det at gå på arbejde og føle et ansvar for det Evne at lære hele livet - være dygtige til og have at blive ved med at lære Personlige kompetencer er vigtige kan understøttes på skolen - f.eks. omhu og kritisk omgang med data Evne til omstilling generiske kompetencer Is i maven Faglige kompetencer: Undervisning af andre faggrupper og patienter Øget tværprofessionel klinisk orientering den diagnostiske samarbejdspartner > den diagnostiske samarbejdspartner Stort fagligt overblik Oversætter: kunne forstå (parakliniske) data og oversætte Teoretisk undervisning: IT på campus Behandling af data (f.eks. Big data) og fortolkning af data (diagnostisk samarbejdspartner) Kvalitetssikring af udstyr Rådgivning kvalitetssikring Teknologikendskab: hvor meget skal teknologi fylde i uddannelsen i fremtiden? IT kompetencer: styresystemer, at få data til at flyde, generel forståelse for IT systemer. Professionsidentitet: vigtigt at holde fast i den. Hvordan kan den faglige stolthed og identitet fastholdes? Maria: det handler også meget om, at man i forbindelse med studievejledning aldrig omtaler muligheden for en professionsbacheloruddannelse der bliver kun talt om universitetsuddannelser. Henrik fortæller om projekt, der arbejdes på, hvor man inviterer 3

4 HF studerende ind for at arbejde med f.eks. en tværfaglig case, hvor bioanalytikerkompetencer og sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil. Lene: vigtigt med fokus på efter- og videreuddannelse efterfølgende, hvis selve grunduddannelsen går i retning af at være mere generisk. 2.0 Orientering fra uddannelsen v. Henrik Hansen 10 min. Organisering i forbindelse med fusionen oversigt vedhæftes Rektor i den nye organisation er Stefan Hermann Dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet er Randi Brinckmann Bioanalytikeruddannelsen er placeret i Institut for Teknologiske uddannelser sammen med Laborantuddannelsen, Professionsbachelor i laboratorieteknologi og Radiografuddannelsen Dialog om besættelse af lederstillinger på flere niveauer pt. Teknologisk diplomuddannelse: Kan give nogle nye fag inden for f.eks. biokemi, matematik osv. SDU har lige nu udbuddet. Metropol er underleverandør til nogle moduler. Der er god deltagelse på de moduler, som Metropol afholder men umiddelbart ser det ikke ud til, at der er helt så stor søgning på de moduler, der afholdes i Odense. SDU har meddelt, at de ikke ønsker at fortsætte med at udbyde uddannelsen. Metropol er i gang med at afdække, om det kunne være rentabelt at søge om at kunne udbyde uddannelsen og tænker derefter at gå i gang med en prækvalifikationsansøgning til ministeriet. Metropol har brug for kontakt til aftagere i forhold til at afdække relevans og behov inden en evt. ansøgning. Henriks præsentation er vedhæftet som understøttende bilag. 3.0 Semesteruddannelsen v. alle 15 min. - Hvilke udfordringer og succeser er der? erfaringsudveksling mellem campus og klinik Intet til dette punkt klaret under temapunkt Tendenser i professionen: Hvilke nye tendenser er der i professionen? - v. aftagerne - Orientering v. 15 min. Intet til dette punkt. 4

5 5.0 Nyt fra de studerende v. Maria og Laura 15 min. BSR arbejder med at arrangere sociale aktiviteter på uddannelsen, hvor man kan mødes på tværs af kultur og interesser - også vigtigt fremadrettet, når man kommer ud på en arbejdsplads, hvor mange kulturer skal kunne arbejde sammen. I forbindelse med den gode studiestart er der også fokus på at videndele på tværs af semestrene de studerende der er længere på deres uddannelse, kan understøtte og hjælpe de nye studerende Fokus på at have repræsentanter fra alle årgange i BSR 6.0 Evt.: v. alle 5 min. Majbritt: ansøgning på vej fra Absalon om at etablere 15 faste studiepladser i Kalundborg kan påvirke Region Sjællands mulighed for at tilbyde klinikpladser til Københavns Professionshøjskoles Bioanalytikeruddannelse. 7.0 Punkter til kommende møder v. alle Temaer forslag fra udvalget: Fremtidig organisering på de nye sygehuse og dens betydning for fagets udvikling - hvad betyder det når man i nye byggerier ønsker, at fagpersonerne kommer til patienten og ikke som nu, at patienten kommer til os. Hvilke betingelser bliver der for fagets udvikling, hvis bioanalytikerne i stigende omfang organiseres i FAM er og i de kliniske afdelinger? Hvilken betydning får for det praktikopholdene? Fælles foredrag (undervisere på skolen og på Metropol) om fremtidens unge og deres forventninger til uddannelse og arbejdsliv (fremtidsforsker) og hvordan vi lever op til livslang læring. Tværfagligt samarbejde Næste møde: Arbejde videre med kompetencer for fremtidens bioanalytiker fra temamødet d. 14. marts 2018 det kunne f.eks. være kommunikation og formidling. hvad er der på uddannelsen i dag, og hvad skal der være fremover? Næste møde i udvalget afholdes d. 6. juni kl

6 Fie Isager - BIO Ledelseskonsulent - sekretær for institutchef Direkte: fisa@phmetropol.dk 6