Øje på beskæftigelsen 2007 / Juni

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen 27 / Juni

2 Kolofon: Titel: Øje på Beskæftigelsen Undertitel: Udgivelsesdato: 15. juni 27 Version: Redaktion/forfatter: LO s Afdeling for Beskæftigelses- & Arbejdsmarked Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: LO-Varenr.: 217 Online ISBN: ISBN 13: ISBN 13: ISSN: Rapporten kan rekvireres og læses på: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG HOVEDTRÆK INDLEDNING UDVIKLINGEN I HOVEDTRÆK INTERNATIONAL ØKONOMI DE INTERNATIONALE KONJUNKTURER DE FINANSIELLE MARKEDER INDENLANDSK EFTERSPØRGSEL ØKONOMISK POLITIK DET PRIVATE FORBRUG BOLIGBYGGERIET ERHVERVSBYGGERI OG MASKININVESTERINGER ARBEJDSMARKED BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ SEKTORER PRODUKTIVITET

4 1. Indledning og hovedtræk 1.1. Indledning Dansk økonomi har oplevet en kraftig vækst i løbet af de seneste år. Siden vendepunktet i 24 har konjunkturopsvinget vist sig meget stærkt, og i både 25 og 26 voksede økonomien med mere end 3 pct. I slutningen af 26 og starten af 27 er der tegn på, at højkonjunkturen er ved at have nået toppunktet, og fokus er nu snarere på, hvordan den igangværende opbremsning på boligmarkedet vil påvirke den indenlandske efterspørgsel. Dansk økonomi blev i 25 trukket af indenlandsk efterspørgsel, hvor især det private forbrug var drivkraften. I 26 har væksten haft et mere bredt fundament, idet investeringerne og eksporten for alvor tog fart. Privatforbruget lader til at have mistet pusten i løbet af andet halvår 26, og privatforbruget ventes ikke at bidrage markant til væksten i 27. Endvidere ventes mindre kraftige vækstrater i eksport og investeringer, hvorfor LO skønner, at BNP-væksten aftager til omkring 2¼ pct. i år. Siden opsvinget satte ind i 24 er beskæftigelsen steget markant, hvilket blandt andet har betydet et kraftigt og vedvarende fald i ledigheden. Fra starten af 24 til udgangen af 26 er beskæftigelsen steget med mere end 1. personer. Ledigheden er faldet med næsten 8. personer fra det seneste toppunkt i december 23 til udgangen af 26. Beskæftigelsen er således steget med mere end ledigheden er faldet, hvilket indebærer en væsentlig stigning i arbejdsstyrken, som primært er realiseret i løbet af 26. Men på trods af en fortsat faldende ledighed og stigende beskæftigelse, så ses endnu ikke tydelige tegn på overophedning. De mange rapporter om mangel på arbejdskraft har ikke ført til væsentlige stigninger i lønstigningstakten. Det underbygger endnu engang fortællingen om, at det danske arbejdsmarked udviser en høj grad af fleksibilitet. Specielt i en periode som denne viser den danske Flexicurity-model sig at have været en succes. Stigningen i arbejdsstyrken vidner om, at flere grupper finder fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket er en vigtig følge af højkonjunkturen. Forudsætningen for at trække de marginale grupper særligt personer med anden etnisk herkomst og personer over 55 år ind på arbejdsmarkedet er netop, at efterspørgslen efter arbejdskraft holdes på et vedvarende højt niveau. Derudover bidrager tilgangen af udenlandsk arbejdskraft til en stigning i arbejdsstyrken. I 25 forøgedes antallet af udenlandske arbejdere i Danmark med godt 5.4 personer, mens stigningen var knap 12.4 personer i 26. I år ventes endnu en kraftig stigning i beskæftigelsen, som følges op af en mindre beskæftigelsesstigning i 28, mens ledigheden ventes at nå ned til et niveau på 95. personer. I lyset af, at der ikke er tegn på overophedning i økonomien, men at der tværtimod ventes en opbremsning i væksten, mener LO ikke, at nu er det rette tidspunkt at 5

5 stramme finanspolitikken. Den nuværende situation på arbejdsmarkedet med høj efterspørgsel efter arbejdskraft bør i stedet udnyttes til at styrke stadig flere gruppers arbejdsmarkedstilknytning og herigennem forøge den underliggende vækst i arbejdsstyrken Udviklingen i hovedtræk Udviklingen i dansk økonomi har været stærk i de seneste to år. I 25 voksede økonomien med 3,4 pct., og i 26 var BNP-væksten 3,1 pct. Højkonjunkturen har således været meget kraftig, men ventes nu at være toppet. I 27 forventer LO at farten i økonomien tager af, således at BNP-væksten i år bliver omkring 2¼ pct. I 28 og 29 venter LO, at økonomien vender tilbage til mere normale vækstrater omkring 1¾ pct. om året, jf. tabel 1.1. I 26 er den internationale økonomi fortsat de pæne økonomiske stigningstakter, og væksten er blevet mere ligeligt fordelt. Således er væksten i USA dæmpet lidt, mens Europa specielt Tyskland og Frankrig er kommet op i gear. I Asien er den japanske økonomi er inde i et stabilt opsving efter en 1-årig lavkonjunktur. På trods af en vækst i eksporten på 9,6 pct. i 26 var bidraget fra samhandlen med udlandet negativt, idet importen voksede med 14,1 pct. De fortsat gode globale udsigter betyder, at også i 27 ventes en forholdsvis høj men aftagende eksportvækst på 6,1 pct., mens væksten i importen forudses at aftage til 6,4 pct. Samlet set betyder det et svagt negativt vækstbidrag fra nettoeksporten i 27. Også fremadrettet ventes importvæksten at være lidt højere end eksportvæksten, således at nettoimporten fortsat vil bidrage svagt negativt til BNP-væksten i 28 og 29, jf. tabel 1.2. En nærmere gennemgang af den internationale udvikling findes i kapitel 2. Det private forbrug var en væsentlig vækstmotor igennem 25 og første halvår af 26. I andet halvår af 26 aftog væksten i det private forbrug, og samlet blev årsvæksten 3,7 pct. I 27 ventes opbremsningen i det private forbrug for alvor at slå igennem, og vækstraten skønnes at blive beskedne 1,9 pct. i både 27 og 28. I 29 ventes væksten i det private forbrug at øges til mere normale 2,1 pct. I 26 bidrog erhvervsinvesteringerne med en stigning på 13,9 pct. som følge af store stigninger i både maskininvesteringer og bygningsinvesteringer. Udviklingen vurderes at blive mere afdæmpet i år, hvor LO venter en stigning i de samlede private erhvervsinvesteringer på godt 5 pct. I 28 og 29 skønnes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til omkring 3 pct. I 26 voksede boliginvesteringerne med 8,1 pct., hvilket fortsat er højt, om end lidt lavere end de 2-cifrede vækstrater fra de tre foregående år. Den betydelige vækst i boliginvesteringerne skal ses i lyset af de kraftige stigninger i ejendomspriserne i gennem de seneste år. Der ventes en fortsat høj vækst i boliginvesteringerne i 27 på 7½ pct., men herefter forudses stigningstakten at aftage til knap 2 pct. i 28 og 29. Det offentlige forbrug steg med 1,3 pct. i 26, og det skønnes, at denne stigningstakt i det offentlige forbrug fortsætter gennem hele prognoseperioden fra 27 til 29. Dette er en opjustering på ¼ pct. point i alle årene forhold til Øje på beskæftigelsen, december 26. Opjusteringen i 27 er regeringens egen forventning, mens det vur- 6

6 deres, at trepartsforhandlingerne om en rekrutterings- og udviklingsplan for den offentlige sektor øger de offentlige udgifter yderligere i løbet af 28 og 29. Den indenlandske efterspørgsel voksede med 5,1 pct. i 26, men i år ventes en mere moderat stigning på 2,4 pct. Væksten i den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage yderligere til omkring 2 pct. i 28 og 29. Da nettoeksporten ventes at bidrage svagt negativt til den økonomiske vækst i prognosens sidste par år, forudses en BNPvækst på omkring 1¾ pct. i 28 og 29. Udsigterne for den indenlandske efterspørgsel beskrives nærmere i kapitel 3. Tabel 1.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, ) Mia kr Procentvis stigning i faste priser Privat forbrug 796 1,9 1,9 2,1 Offentligt forbrug 418 1,3 1,3 1,3 Offentlige investeringer 3, 1, 1, Boligbyggeri 15 7,5 1,9 1,8 Erhvervsinvesteringer 23 5,1 3, 2,8 Eksport 849 6,1 5,3 4,6 - heraf industrieksport 345 6,2 5,7 5,2 Import 82 6,4 5,5 4,9 Lagerinvesteringer 2) 1 -,1,, BNP ,3 1,8 1, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn 3) Ledighed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct Gns. obligationsrente 4,1 4,9 5,2 5,3 Inflation 1,7 1,9 1,9 2, Vækst i huspriser 21,1-3,5-1,5 1,8 Lønstigningstakt 3,2 4, 4, 4, Ledighedsprocent 4,3 3,4 3,3 3,3 Note: 1) Baseret på reviderede nationalregnskabstal. 2) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 3) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejobs, voksenlærlinge samt fleks- og skånejobs. Støttet beskæftigelse med løn er opgjort som fuldtidspersoner, mens man i nationalregnskabet opererer med et gennemsnitligt antal beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den gunstige udvikling i dansk økonomi gavner lønmodtagerne. Beskæftigelsen steg med 51.8 personer fra 25 til 26. Antallet af beskæftigede nåedes således op på personer, hvilket er historisk højt. LO venter en fortsat fremgang i beskæf- 7

7 tigelsen i år og næste år med samlet omkring 5. personer. I 29 ventes beskæftigelsen at være uændret. Den rekordhøje beskæftigelse i 26 betød, at beskæftigelsesfrekvensen målt som antallet af beskæftigede delt med antallet af årige oversteg 77 pct. og dermed niveauet fra 21, som var det hidtidige toppunkt. Frem mod 29 ventes beskæftigelsesfrekvensen gradvist at nå op mod 79 pct. Ledigheden er faldet dramatisk gennem 26, og har fortsat faldet i starten af 27. Set over hele året var der 124. fuldtidsledige i 26, hvilket dog dækker over, at niveauet i december var 33. personer under niveauet i januar. Ledigheden forventes at falde yderligere i år, men med en mere afdæmpede takt, og det skønnes, at årsniveauet for 27 bliver 1. personer. I 28 og 29 anslås ledigheden at blive 95. personer. Som følge af den meget stærke vækst i beskæftigelsen, er det lykkedes at få flere i de svage grupper ud på arbejdsmarkedet i de seneste par år. Samtidigt er antallet af udenlandske arbejdere steget væsentligt. Begge dele har medvirket til, at arbejdsstyrken i 26 for første gang nogensinde oversteg 2,9 mio. personer. Stigningen i arbejdsstyrken i 26 er sket på trods af, at den demografiske udvikling isoleret set har bidraget negativt til udviklingen, svarende til et underliggende fald på 6. personer. I løbet af prognoseperioden ventes arbejdsstyrken at stige med yderligere 21. personer. De demografiske forskydninger, hvor store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og mindre årgange indtræder på arbejdsmarkedet, vurderes imidlertid at bidrage til et fald i arbejdsstyrken på samlet 22. personer. Når arbejdsstyrken dermed skønnes at stige med yderligere 21. personer, baseres det for det første på en vurdering af, at det er muligt at fastholde de svagere grupper, som er kommet ind på arbejdsmarkedet i forbindelse med højkonjunkturen, for det andet at arbejdsmarkedet stadig kan gøres mere rummeligt, og for det tredje at den kraftige stigning i den udenlandske arbejdskraft fortsætter. Det stramme arbejdsmarked og rapporterne om arbejdskraftmangel og flaskehalse har dog ikke ført til væsentlige stigninger i lønstigningstakterne. I 26 var lønstigningstakten blot 3,2 pct. Baseret på udviklingen i 1. kvartal 27 og resultatet af overenskomstforhandlingerne vurderer LO, at lønningerne vil vokse med 4 pct. i alle årene 27 til 29. Udviklingen på arbejdsmarkedet beskrives nærmere i kapitel 4. Forbrugerpriserne voksede med 1,7 pct. i 26. Det skønnes, at inflationen vil stige til 1,9 pct. i 27 og 28, mens et ekstra inflationært bidrag fra lønningerne ventes at få effekt i 29. Det indebærer, at reallønsfremgangen i 26 var 1½ pct., mens reallønsfremgangen i prognoseperioden ligger i omegnen af 2 pct. 8

8 Tabel 1.2. Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct. point Privat forbrug 1,9 1, 1, 1, Offentligt forbrug,3,3,3,3 Offentlige investeringer,1,,, Boligbyggeri,5,5,1,1 Erhvervsinvesteringer 1,9,8,5,4 Nettoeksport -1,9 -,1 -,1 -,2 Lagerinvesteringer,3 -,1,, BNP 3,1 2,3 1,8 1,8 Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 9

9 2. International økonomi I 26 er den internationale økonomi vokset betydeligt, sammenvejet med de danske eksportandele steg den i alt med 3,5 pct. Det ligger tæt op af vurderingen i den sidste udgave af Øje på beskæftigelsen, hvor vi forventede en international vækst på 3,2 pct. Som forudset er væksten blevet mere ligeligt fordelt. Europa er således kommet op i gear, mens væksten i USA er afdæmpet lidt. Det gælder specielt Frankrig og Tyskland, hvor væksten har været lav, men som havde en vækst i 26 på hhv. 2, og 2,5 pct. Blandt de asiatiske økonomier har væksten været høj specielt i Kina, der kan konstatere vækstrater på omkring 1 pct. år efter år. Den høje stabile vækst i Kina virker dog noget mistænkelig, det vil være vanskeligt at styre en økonomi stabilt ved så høje vækstrater. Væksten var noget lavere i Japan, men har dog ligget på 2-3 pct. i de sidste par år. Japansk økonomi er således inde i et stabilt opsving efter en 1-årig lavkonjunktur. Den højere økonomiske vækst i Europa har givet anledning til gentagne stigninger i ECB s styrende rente. Renten er således steget fra 2 pct. i 25 til 4, pct. fra den 6. juni. Vi forventer yderligere en rentestigning i 27. Det vil lægge en dæmper på det økonomiske opsving i Europa. Vi forventer dog stadig forholdsvis pæne vækstrater i euroområdet. Der er for nyligt blevet afholdt præsidentvalg i Frankrig, hvor den højreorienterede Sarkozy blev valgt. Sarkozy har i valgkampen lagt op til reformer på arbejdsmarkedet. Han følger dermed Sverige, hvor en ny borgerlig regering også indførte en lang række opstramninger i arbejdsmarkedspolitikken, jf. seneste udgave af Øje på beskæftigelsen. I dette afsnit vil vi sætte særlig fokus på udviklingen i Sverige efter reformerne og beskrive forslagene til reformer i Frankrig De internationale konjunkturer USA s økonomi voksede med 3,3 pct. i 26. Men væksten er bøjet lidt af i første kvartal 27, hvor den udgjorde 2,1 pct. i forhold til første kvartal 26. Den lavere vækst er drevet af opbremsningen på boligmarkedet. Boligmarkedet har ellers tidligere drevet en stor del af den amerikanske vækst. De faldende oliepriser har givet lavere benzinpriser gennem 26, og dermed en højere vækst. Vendingen i olieprisen vil give anledning til et negativt bidrag til væksten i 27. Den høje vækst er delvis finansieret af lånte penge. USA har stadig betydelige underskud på både betalingsbalancen og i den offentlige sektor. De store underskud har foreløbigt kunnet finansieres, uden at renterne er steget voldsomt, men det stiller selvsagt store krav til ekstern finansiering, en finansiering der ikke nødvendigvis fortsat vil være til stede. Det kan udløse et scenarium med stigende renter, faldende investeringer, huspriser og beskæftigelse. Indtil videre er der dog ikke noget, der tyder på, at de lange amerikanske renter er under et betydeligt opadgående pres. 1

10 Vi forventer stadig en pæn vækst i USA, hvilket ikke mindst skyldes den demografiske udvikling, der sikrer en stadig større arbejdsstyrke i USA. I 27 forventes en vækst på 2,1 pct., i 28 2,8 pct. og i 29 3, pct. I Tyskland er der stor optimisme. IFO-indekset, der sammenfatter virksomhedernes forventninger til fremtiden, ligger således på det højeste niveau nogensinde. Det sidste toppunkt lå helt tilbage under euforien ved genforeningen i 199. Den høje tillid i erhvervslivet giver sig også udslag i en meget høj ordreindgang. Tysk økonomi har i de seneste år lidt under en tilbageholdenhed blandt forbrugerne. Denne tilbageholdenhed ser ud til nu at blive afløst af et større forbrug. De tyske forbrugeres forventninger til fremtiden ligger også på et rekordhøjt niveau, og det til trods for at den tyske moms blev hævet med 3 pct. point i januar i år, jf. figur 2.1. Den høje optimisme vil medføre pæne vækstrater i tysk økonomi fremover. I 27 ventes væksten at udgøre 2,6, i 28 og 29 hhv. 2,3 og 1,8. Figur 2.1 Forbrugerforventninger og IFO-indeks, april 27 Tyskland Nettotal Indeks (2=1) 1 Forbrugertillid IFO indeks (højre akse) Kilde: Global Insight Riksdagsvalget i Sverige den 17.september gav regeringsmagten til den borgerlige fløj. Den nye regering gennemførte markante stramninger i arbejdsløshedsforsikringen og store skattelettelser. Se seneste Øje på beskæftigelsen for en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget har mødt bred kritik og har betydet, at meningsmålingerne er gået imod regeringen. Socialdemokratiet har allerede i en fælles artikel med svensk LO s formand lovet at rulle ændringerne tilbage, hvis socialdemokratiet kommer til magten. Regelændringerne fjernede fradragsretten for bidrag til a-kasse og betød samtidig en reduktion i ydelserne. Regelændringen har betydet at langt flere har meldt sig syge,

11 fordi mange får en højere ydelse på sygedagpenge sammenlignet med arbejdsløshedsdagpenge. Derudover har mange meldt sig ud af a-kasserne. 1 Regeringen satser dog på, at ny fremgang i økonomien vil sikre mere opbakning fremadrettet. De fortsætter således reformlinien i deres seneste värbudget. Der indføres en job- og udviklingsgaranti for langtidsarbejdsløse, hvor første fase indeholder intensiveret jobsøgning og coaching, mens anden fase inkluderer arbejdstræning, arbejdspraktik, statsstøttede ansættelser og uddannelse. I sidste fase anvises en samfundsnyttig beskæftigelse i sociale virksomheder og frivillige organisationer. Tiltaget ventes at berøre 62. langtidsledige og skønnes at koste 1 mia. svenske kr. Et tilsvarende tiltag målrettet unge mellem 18 og 24 år, samtidig med at arbejdsgiverafgifterne halveres for virksomheder der ansætter unge. Der indføres en hjemmeserviceordning, hvor private kan fratrække halvdelen af udgiften til rengøring, madlavning børnepasning og havearbejde mv. Dette tiltag ventes at koste 1,3 mia. svenske kr. Derudover indføres tilskud til virksomheder, der ansætter asylansøgere med opholdstilladelse, der gives bedre incitamenter for førtidspensionister til at arbejde, og det gøres nemmere at ansætte medarbejdere midlertidigt. Der er indgået en række nye overenskomster på det svenske arbejdsmarked. Industrien har indgået en overenskomst, der giver lønstigninger på 1,2 pct. over tre år plus kortere arbejdstid og en højere pension. En anden aftale indgået for 12. ansatte inden butiks- og lagerområdet har betydet lønstigninger på 12,6 pct. over de næste tre år. De svenske lønstigninger ligger dermed nogenlunde på niveau med de aftaler, der netop er blevet indgået i Danmark. Den samlede effekt på husholdningernes disponible indkomst af regeringens skattelettelser og opstramninger i arbejdsmarkedspolitikken skønnes at være 2 mia. kr. Det giver anledning til en fortsat høj vækst i 27 på 3,8 pct., mens der forventes en afdæmpning i 28 og 29 til hhv. 3,2 og 2,9 pct. Sarkozy vandt det franske præsidentvalg på et program, der lovede omfattende økonomiske reformer. Det står endnu ikke klart, hvordan reformerne skal udmøntes, men der er inden for arbejdsmarkedet nævnt følgende muligheder. Overtidsbetaling skal fritages for skat og arbejdsgiverafgifter. En enkelt arbejdskontrakt, hvor de sociale rettigheder stiger med ansættelsestiden 35 timers ugen og tilbagetrækning ved 6-årsalderen skal opfattes som minimum. Færre offentligt ansatte og en mindre offentlig gæld Skattelettelser Det forventes, at reformerne vil blive indført forholdsvist hurtigt hen over sommeren. Det sker dels for at udnytte det mandat Sarkozy opnåede til præsidentvalget, dels for at mindske den forventede reaktion fra de forholdsvist militante franske fagforeninger. Sarkozy afventer dog resultatet af parlamentsvalget, der kører over 2 runder. Den første den 1. juni, den anden en uge efter. 1 Det skønnes, at omkring 1. har meldt sig ud af de svenske a-kasser. 12

12 Boks 2.1. Oversigt over den økonomiske udvikling i Europa Sverige: Frankrig: Holland: Belgien: Fortsat pæn vækst drevet af skattelettelser og dermed større privat forbrug. Frankrig er kommet godt igen efter en periode med svag vækst. Det er primært den indenlandske efterspørgsel, der driver væksten. Det private forbrug og erhvervenes investeringer vokser begge pænt. De høje vækstrater er drevet af investeringer. Det giver forventninger om fortsat høj vækst. Høj vækst i 26 skyldes en stærk udvikling i industrien. Lidt lavere vækst i 27 og 28. Norge: Norge har haft meget høje vækstrater gennem 25 og 26. Der forventes aftagende vækst, primært på grund af et snærende arbejdsmarked med en meget lav ledighed. Væksten vil dog stadig i 27 og 28 ligge over de fleste lande i Europa. Italien: Italien er kendetegnet ved meget store udsving i væksten. I 26 var væksten høj, men der er flere tegn på afdæmpet vækst i første kvartal 27. Der forventes vækstrater lige under 2 pct. fremadrettet. Storbritannien: Storbritannien har oplevet en høj og meget stabil vækst i de seneste 1 år. Trenden har dog været faldende og der forventes afmatning til 2-2½ pct. vækst. Finland: Finsk økonomi voksede med 5,5 pct. i 26. Der forventes en vækst på 3 pct. i år, men lidt aftagende vækst fremadrettet. Kilde: Global Insight samt egne beregninger og skøn. 13

13 Fremadrettet tegner der sig et billede af en lidt svagere vækst på de danske eksportmarkeder, jf. tabel 2.1. Fra et niveau på 3,5 pct. i 26 falder væksten på eksportmarkederne til 3,, 2,7 og 2,4 pct. i 27, 28 og 29. Den højere vækst i flere europæiske lande kan således ikke helt ophæve virkningen af en lavere vækst i USA, Sverige og Norge. Der er dog stadig tale om vækstrater over normalen og højere vækstrater end i Danmark. Tabel 2.1 Real BNP-vækst, pct Tyskland 2,7 2,6 2,3 1,8 Sverige 4,7 3,8 3,2 2,9 Storbritannien 2,8 2,7 2,3 2,3 Norge 4,6 3,9 2,9 2,4 USA 3,3 2,1 2,8 3,2 Frankrig 2,2 2,1 2,1 2,1 Holland 2,9 2,9 2,6 2,1 Belgien 3, 2,3 2,1 2,2 Italien 1,9 1,8 1,6 1,6 Finland 5,5 2,9 2,4 2,6 Kina 9,7 9,5 9, 9, Japan 2,2 2,2 2,2 1,2 Udlandsvækst (eksportvægtet) 3,5 3, 2,7 2,4 Danmark 3,1 2,3 1,8 1,8 Kilde: Consensus Forecasts samt egne beregninger og skøn De danske lønstigninger har i de seneste år ligget noget over udlandets lønstigninger, jf. tabel 2.2. Forskellen mellem de danske og udenlandske lønstigninger er dog indsnævret betydeligt siden 23. Opgøres lønudviklingen i udlandet eksklusive Tyskland viser det sig, at de danske lønstigninger stort set ligger på niveau med udlandet. Det er sandsynligvis det mest rimelige sammenligningsgrundlag, fordi de tyske lønninger er påvirket i nedad på grund af en negativ udvikling i det tidligere østtyskland. Den forventede højere vækst i Europa vil indebære højere lønstigninger og medvirke til at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Tabel 2.2 Lønudvikling Danmark og eksportvægtet udland Fremstillingsvirksomhed, Danmark Fremstillingsvirksomhed, udland Fremstillingsvirksomhed, udland u. Tyskland ,2 4,4 3,4 2,7 3 2,9 2,9 2,6 2,4 2,4 3,2 3 2,8 2,8 2,8 Anm.: Udland består af det KE-vægtede gennemsnit af udviklingen i USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, UK, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Finland Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. På trods af de højere lønstigninger er Danmarks konkurrenceevne ikke under voldsomt pres. Danmark er således kendetegnet ved at have et historisk højt beskæftigel-

14 sesniveau, stabil og moderat inflation samt overskud på betalingsbalancen og den offentlige saldo. Fremadrettet forventes der lønstigninger i Danmark på ca. 4 pct., jf. kapitel De finansielle markeder Det danske arbejdsmarked har oplevet en næsten ubrudt vækst fra starten af 23 og frem til i dag. Aktierne er i den periode steget til den tredobbelte værdi, jf. figur 2.2. Udviklingen skal ses i lyset af den høje danske og udenlandske vækst og de lave renter. Det danske aktiemarked klarer sig stadig bedre end aktiemarkederne i USA og euroområdet. Aktierne i USA og resten af Europa har således tabt værdi siden starten af 2, mens de danske aktier er steget med knap 6 pct. En del af denne merstigning kan henføres til den kraftige vækst i fragtrater og oliepriser samt A. P. Møllers høje andel af det danske aktieindeks. Af særlig interesse for det danske marked er de høje udsving i aktiekurserne. Det danske marked har således fulgt trenden på de internationale markeder, men med noget større kraft. Figur 2.2 Aktiekursudviklingen Indeks primo 2=1 Indeks primo 2= KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa 1 5 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 23. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. 23 Inflationen i USA faldt betragteligt i slutningen af 26, hvilket alene kan tilskrives, at olieprisstigninger blev afløst af olieprisfald. Denne udvikling er vendt i starten af 27, hvor stigende benzinpriser har givet stadig højere inflation i USA. I øjeblikket stiger priserne således med omkring 2½ pct. om året, jf. figur 2.3. Det ligger noget under den foregående periode, hvor priserne steg med 3-4 pct. om året. Sammenholdt med svage indikatorer for det amerikanske boligmarked giver forventning om af den amerikanske centralbank fastholder renten på det nuværende niveau på 5,25 pct

15 I euroområdet har den lave økonomiske vækst i mange af de store lande betydet, at inflationen har ligget meget konstant på omkring 2 pct. ECB hævede som forventet renten til 4, pct. den 6. juni 27. Vi forventer endnu en renteforhøjelse fra ECB i 27. Figur 2.3 Renter og inflation i henholdsvis USA og Euroområdet Pct årig statsobligation FED's target for styrerenten 12-måneders rente Inflation Pct. 8 7 Pct årig statsobligation 12-måneders rente ECB's styrerente inflation Pct Anm.: Sidste observation er uge 23. Kilde: Global Insight, The Federal Reserve og ECB. For nuværende opfylder inflationen ECB s målsætning om en stigning i forbrugerpriserne på maksimalt 2 pct. Den højere vækst i Europa vil sandsynligvis kunne resultere i en begrænset stigning i priserne. Vi forventer derfor 2 renteændringer i 27, hvor den første faldt den 6. juni. I den nuværende situation er der grund til at udvise forsigtighed i pengepolitikken, ellers kan det kvæle det spirende økonomiske opsving i Europa. I USA er forskellen mellem de korte og de lange renter blevet indsnævret betydeligt. De lange obligationsrenter ligger således kun lige over centralbankens udlånsrente. Forskellen er historisk lav og indikerer en massiv stor kapitalopbygning. De forholdsvis lave lange renter lægger en hånd under udviklingen i huspriserne, men det giver nogen usikkerhed om den fremtidige vækst i USA. I Euroområdet er renterne steget betydeligt indenfor det sidste 1½ år. De korte renter er således steget fra lidt over 2 pct. til lidt over 4 pct., mens ECB i samme periode har hævet renten fra 2 pct. til 4, pct. Stigningen i de korte renter er ikke slået igennem på de lange renter, hvilket ligesom i USA har betydet en indsnævring af båndet mellem de korte og lange renter. De europæiske renter ligger dog fortsat noget under de amerikanske

16 Den effektive kronekurs, der angiver den danske valutakurs over for et vægtet gennemsnit af valutakurserne blandt 25 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, er steget siden starten af 26, jf. figur 2.4. Udviklingen i den effektive kronekurs ligger meget tæt op af ændringerne i den amerikanske dollar. Det skyldes ikke alene den amerikanske økonomis betydning for dansk udenrigshandel, men derimod at flere andre landes valutaer hænger tæt sammen med udviklingen i dollaren. Generelt er der dog tale om marginale ændringer i valutakursen, fordi kursen over for hovedparten af Danmarks samhandelspartnere ligger fast som en konsekvens af fastkurspolitikken overfor euroen. Figur 2.4 Udviklingen i den effektive kronekurs og krone/dollar-kursen Indeks 198=1 Indeks 198 = Effektiv kronekurs DKKR/USD (højre akse) Anm.: Sidste observation er uge 23. Kilde: Global Insight samt egne beregninger I fremskrivningen er udgangspunktet for den effektive kronekurs rent teknisk lagt konstant. Stigningen gennem 26 og første halvdel af 27 indebærer, at niveauet i 27 og 28 bliver lidt højere end i 26, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Rente og valutakursforudsætninger Rente på 1-årig statsobligation, pct. 2,4 3,6 4,6 5 5 Rente på 1-årig statsobligation, pct. 3,4 3,8 4,2 4,6 5 Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 4,4 5,1 5,4 5,6 5,8 Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 11,6 11,6 12,9 13,1 13,1 Anm.: Den 3-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Global Insight, Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn. 6 17

17 3. Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel voksede med 5,1 pct. i 26. I år ventes en mere moderat stigning på 2,4 pct. som følge af en forventning om en opbremsning i væksten i det private forbrug og en reduktion af fremgangen i erhvervsinvesteringerne. Væksten i den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage yderligere til omkring 2 pct. pr. år i 28 og 29. Det er primært en mere afdæmpet fremgang i boliginvesteringerne, der skønnes at bidrage til denne udvikling Økonomisk politik Finanspolitikken er i år skønnet til at give et beskedent positivt bidrag til den økonomiske vækst. Effekten er primært en følge af en forventet stabilisering af de offentlige investeringer, mens Økonomisk Redegørelse, maj 27 forudsætter et fald i de offentlige investeringer i reale termer på 7,8 pct. i 27. Realvæksten i det offentlige forbrug i år påregnet at stige med 1,3 pct., hvilket er på linje med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 27. Vurderingen skal ses i lyset af nye initiativer ifølge velfærdsaftalen, herunder udmøntningen af globaliseringspuljen, der skønnes at bidrage til en realvækst i det årlige offentlige forbrug på ca. ½ pct. frem mod 21 ud over, hvad der er forudsat i den oprindelige 21-plan. Der er i nærværende prognose skønnet en fortsat årlig stigning i det reale offentlige forbrug på 1,3 pct. i 28 og 29. Formodningen bygger på de netop indgåede aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 28 samt en forventet udmøntning af de igangværende trepartsforhandlinger om bedre arbejdsvilkår for de ansatte i den offentlige sektor. Arbejdsmarkedsbidraget eller bruttoskatten, som skatten også bliver kaldt, blev indført i forbindelse med skattereformen i Øremærkede sociale bidrag fra arbejdsmarkedets parter skulle således finansiere den fremtidige indsats på arbejdsmarkedet. Formålet med finansieringsreformen var at synliggøre omkostningerne ved ledighed og derigennem medvirke til at øge ansvarligheden hos arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedsbidraget udgør i dag 8 pct. af bruttolønnen. Så længe der er budgetteret med underskud i Arbejdsmarkedsfonden, bliver bidraget fastholdt på dette niveau, idet underskud bliver dækket af en overførsel fra staten. Hvis der omvendt er budgetteret med overskud i fonden i finanslovforslaget, skal arbejdsmarkedsbidraget nedsættes. Det kan konstateres, at der er tale om en uheldig konstruktion. Der er således ikke belæg for at tro, at arbejdsmarkedsbidraget fører til øget løntilbageholdenhed og samtidig har systemet som vismændene også påpeger en uheldig konjunkturmedløbende virkning. Arbejdsmarkedsbidraget er i prognosen derfor fastholdt på 8 pct. på trods af, at der er udsigt til overskud i fonden i

18 Der er på den baggrund skønnet et svagt positivt bidrag til den økonomiske vækst fra finanspolitikken i 28. Der er endvidere beregningsteknisk antaget en stort set neutral aktivitetsmæssig finanspolitik i 29. I prognosen er det derudover antaget, at regeringen og Dansk Folkeparti i sine drøftelser af den Særlige Pensionsopsparing (SP) beslutter at forlænge suspensionen af SP for både 28 og Det private forbrug Det private forbrug voksede med 3,4 pct. for 26 som helhed. Forbruget er dermed for tredje år i træk steget mere end husholdningernes disponible realindkomst. Udviklingen kan især tilskrives en kraftig stigning i husholdningernes formuer de senere år, hvor de markante prisstigninger på boligmarkedet har været en drivende faktor. Væksten i det private forbrug var dog ulige fordelt igennem året. Efter robust fremgang i første del af året er forbruget stagneret i andet halvår af 26, jf. figur 3.1. Udviklingen har især været drevet af en nedgang i bilkøbet, forbruget af nydelsesmidler samt elektricitet og brændsel. Figur 3.1. Privatforbrug i alt og eksklusiv biler 1998 = = Privat forbrug ekskl. biler Privat forbrug Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Indikatorerne, der rækker ind i 1. og 2. kvartal 27, trækker i retning af en fortsat afdæmpet udvikling i det private forbrug. Forbrugertillidsindikatoren har vist en svag nedadgående tendens i 27, og ligger nu på et lavere niveau end på samme tidspunkt sidste år. Udviklingen er især drevet af et fald i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden. Forbrugertilliden ligger dog fortsat på et relativt højt niveau. Mængdeindekset for omsætningen i detailhandelen har ydermere vist en begrænset tilbagegang inden for alle hovedvaregrupper. I 1. kvartal 27 ligger den samlede 19

19 omsætning i detailhandelen således,9 pct. lavere end i de foregående tre måneder, og salget har også vist et mindre fald i april, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Detailhandelen, sæsonkorrigeret mængdeindeks Indeks 2 = 1 Indeks 2 = Detailhandlen, sæsonkorrigeret Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 2

20 Udviklingen i bilkøbet er en anden medvirkende faktor i opbremsningen i det private forbrug, jf. figur 3.3. Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne lå således i perioden februar-april i år ca. 6 pct. lavere end i de foregående tre måneder. En del af forklaringen på det lavere bilkøb skal formentlig findes i forårets aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om omlægning af bilbeskatningen, der tilgodeser biler med lavt brændstofforbrug. Salget i april har således bidraget til at trække gennemsnittet ned for de seneste tre måneder, hvilket må tilskrives, at en del bilkøb er blevet udskudt, indtil potentielle købere har fået vished om det nye prisniveau. Figur 3.3. Husholdningernes køb af personbiler, sæsonkorrigeret 1. personbiler 1. personbiler Husholdningernes køb af personbiler Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 21 For 27 som helhed ventes det private forbrug at vokse med 1,9 pct. En del af forklaringen på den lavere vækst i indeværende år skal findes i den tilpasning, der er i gang på boligmarkedet i form af lavere priser. Til gengæld er der udsigt til en vis genopretning af fremgangen i forbruget til næste år. Fremadrettet vil det private forbrug således primært blive ansporet af en forventet opgang i reallønsfremgangen. Dertil kommer en forventet beskeden stigning i beskæftigelsen fra det nuværende historisk høje niveau at give en stimulans til forbruget. Samtidig har det vist sig, at de senere års markante stigning i formuekvoten ikke fuldt ud er blevet omsat i øget forbrug. Det kommer til udtryk ved, at formuekvoten ligger på et højt niveau relativt til forbrugskvoten. Formodningen er derfor, at husholdningerne i højere grad end hidtil vil omsætte boligformuen i forbrug. Væksten i det private forbrug skønnes på den baggrund at blive på 1,9 pct. til næste år, efterfulgt af en stigning på 2,1 pct. i

21 Detailhandelen er samlet anslået at bidrage med,7 pct. point til stigningen i det private forbrug i år, jf. tabel 3.1. I 28 og 29 skønnes detailhandelen at bidrage til at trække væksten i det private forbrug yderligere op. Tabel 3.1. Vækst i forbruget fordelt på undergrupper Vækst Vækstbidrag Andel Pct Pct Pct Detailhandel 36,6 2, 2,2 2,5,7,8,9 Bolig 17,9 1,2 1, 1,,2,2,2 Øvr. tjenester 26,5 2,5 2,5 3,3,7,7,9 Biler 6,7-1, -1, -3, -,1 -,1 -,2 Øvr. forbrug 1) 12,2 2,8 2,6 2,4,3,3,3 Forbrug i alt 1 1,9 1,9 2,1 1,9 1,9 2,1 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Anm.: Vækstbidragene summer ikke til den samlede vækst pga. afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Husholdningernes bilkøb skønnes at falde med 1 pct. i år, og dermed trække den private forbrugsvækst ned med,1 pct. point. Den svage tilbagegang i bilkøbet forudses at fortsætte i den resterende del af prognoseperioden. Bilkøbet udgør således en meget høj andel af det samlede private forbrug. Mindre biler bliver endvidere forholdsvis billigere som følge af omlægningen af bilafgifterne, hvilket forudses at trække prisen på den gennemsnitlige nyanskaffelse ned. Forbruget af tjenester ekskl. boligbenyttelse anslås at stige med 2½ pct. i år. Tjenesteforbruget vurderes dermed at fortsætte den positive udvikling igennem 26. Væksten i tjenesteforbruget er skønnet til at udgøre 2½ pct. i 28 og godt 3¼ pct. i 29. Øvrigt forbrug påregnes hvert år at bidrage med,3 pct. point til væksten i det private forbrug, hvilket i høj grad kan henføres til øget forbrug af transport og kommunikation i prognoseperioden. 22

22 3.3. Boligbyggeriet De senere års stigninger i kontantprisen på boliger er blevet dæmpet væsentlig i løbet af 26. Stigningen i Danmarks Statistiks indeks for prisen på enfamiliehuse er således aftaget fra 25,4 pct. på årsbasis i 2. kvartal 26 til 12,3 pct. i 4. kvartal 26 svarende til mere end en halvering, jf. figur 3.4. Realkreditrådets ejendomsprisstatistik for 1. kvartal 27 peger ydermere i retning af en fortsat afdæmpning i stigningstakten. Figur 3.4. Sammenhæng mellem afdragsfri lån og huspriser Pct Årsstigning i kontantpris på parcel- og rækkehuse Årsstigning i prisindeks for enfamiliehuse Afdragsfri lån som andel af realkreditinstitutternes samlede udlån (h akse) Pct Anm.: Nationalbanken påbegyndte først indsamling af data for afdragsfrie lån fra 4. kvartal 23. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik, Nationalbanken samt egne beregninger. Afdæmpningen på boligmarkedet kommer også til udtryk i den kvartalsvise udvikling. Fra 3. kvartal til 4. kvartal 26 er kvadratmeterprisen på enfamiliehuse således faldet med 2 pct. ifølge Danmarks Statistik, jf. figur 3.5. Renteudviklingen er af væsentlig betydning for udviklingen i huspriserne. En stor del af forklaringen på prisfaldet skal derfor findes i stigningen i den korte byggerente, da ændringer i denne slår igennem forholdsvis hurtigt eftersom ca. 47 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse i 1. kvartal 27 er rentetilpasningslån, hvor den månedlige ydelse er afhængig af udviklingen i de korte renter. Foreløbigt har Den Europæiske Centralbank hævet styrerenten med 2 pct. point siden december 25, efter at have holdt de korte renter stabilt lave i mere end to år. Der er udsigt til yderligere en rentestigning på ¼ pct. point, hvilket afspejler sig i, at de korte renter er steget omkring 2¼ pct. point i samme periode. Derudover bidrager de seneste måneders stigning i den lange byggerente til at lægge et pres på de månedlige ydelser. Det lader til, at boligejerne i en vis udstrækning vælger at benytte sig af afdragsfrie lån for at kompensere den stigende månedlige ydelse som følge af det stigende renteniveau ved at udskyde afdragene. De afdragsfrie lån er således fortsat meget populæ

23 re. I 1. kvartal 27 udgjorde de afdragsfrie lån ifølge Nationalbanken ca. 34 pct. af realkreditinstitutternes samlede udlånsmasse. Figur 3.5. Udviklingen i boligpris og byggerenter Pct. (kvt./kvt.) 7 Prisudvikling for enfamiliehuse 6 Lang byggerente (højre akse) Pct Kort byggerente (højre akse) Anm.: Korte og lange byggerenter er opgjort på ugebasis. Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik samt egne beregninger En række indikatorer understreger indtrykket af et meget trægt boligmarked. Udbuddet af boliger er i perioden fra februar 26 til juni 27 øget med næsten 3., eller hvad der svarer til en stigning på lidt mere end 9 pct., ifølge Dansk Ejendomsmæglerforening, jf. figur Figur 3.6. Boliger udbudt til salg på Boligsiden.dk Antal boliger 65. Boliger til salg på boligsiden.dk 6. Antal boliger Anm.: Tallene viser det gennemsnitlige antal udbudte boliger den pågældende måned. Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening samt egne beregninger

24 Det kan samtidig konstateres, at antallet af handlede enfamiliehuse i samme tidsrum er faldet fra ca til godt og vel 11.2, jf. figur 3.7. Omsætningen af enfamiliehuse er således ikke set lavere siden Samlet set har det medvirket til en markant stigning i den tid, det tager at sælge et hus. Figur 3.7. Udviklingen i boligpris og handler Pct. (kvt./kvt.) Antal Prisudvikling Ejendomssalg (højre akse) Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 23 Nykredits måling af danskernes tillid til huspriserne for 2. kvartal 27 understøtter også forventningen om yderligere fald i huspriserne. Næsten 4 ud af 1 danskere forventer således, at prisjusteringen vil fortsætte i de kommende måneder. Det gælder særligt omkring de større byer. Samlet set indikerer udviklingen meget klart, at der er gang i en tilpasning mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, hvilket indebærer et mindre fald i prisniveauet. Tendensen til lavere huspriser forventes derfor at fortsætte i indeværende år

25 Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at falde med 3½ pct. i år, jf. figur 3.8. Den skønnede kontantprisstigningstakt i år er dermed nedjusteret med 8½ pct. point i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen, december 26, hvilket i høj grad skal ses i sammenhæng med et uventet fald i priserne i slutningen af 26. Figur 3.8. Prisindeks for omsatte enfamiliehuse Indeks 1995=1 24 Prisindeks 21 Årsvækst (højre akse) Pct Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 99 I 28 forudses et fald i kontantprisen i størrelsesordenen 1½ pct., hvilket primært er et resultat af udviklingen i løbet af i år, og i 29 anslås væksten i kontantprisen at udgøre 1,8 pct. Der er således ikke udsigt til et kollaps på boligmarkedet. Det er i høj grad forventningen om fortsatte stigninger i renteniveauet, der ligger til grund for en mere moderat udvikling i kontantpriserne i de kommende år, ligesom der ikke vurderes at komme nævneværdige effekter af udbredelsen af de såkaldt særligt dækkede obligationer (SDO), hvor det bliver muligt at optage realkreditlån uden begrænsninger med hensyn til løbetid eller afdragsprofil. Boligen må derimod kun belånes med 7 pct. af ejendomsværdien mod de nuværende 8 pct. for traditionelle realkreditlån. I modsætning til realkreditobligationer skal lånegrænsen ydermere løbende være overholdt for SDO er. Falder værdien af den bolig, der er belånt, betyder det, at der skal stilles yderligere sikkerhed for lånet. Et historisk set højt forhold mellem huspriserne og byggeomkostningerne vil også medvirke til opbremsningen i kontantpriserne. Når omkostningen ved at bygge nyt er relativ lav, bliver det mere attraktivt at bygge nyt. Udbuddet af boliger vil derved øges, hvilket isoleret set vil lægge et nedadgående pres på udviklingen i kontantpriserne. Efter tre år med tocifrede vækstrater steg boliginvesteringerne i 26 med 8,1 pct. Den markante fremgang i boliginvesteringerne har blandt andet været drevet af de senere års kraftige stigninger i boligpriserne

26 I år forudses en fortsat høj vækst i boliginvesteringerne på 7½ pct. Det skal dog primært ses i lyset af den betydelige stigning igennem 26, der bidrager til, at boliginvesteringerne ligger på et højt niveau ved indgangen til 27. Den afdæmpede fremgang i boliginvesteringerne ventes at fortsætte i resten af prognoseperioden. Foreløbige tal viser, at det påbegyndte byggeri af beboelsesbygninger er aftaget, om end fra et højt niveau, jf. figur 3.9. Erfaringerne viser dog, at registreringen af påbegyndelser trods sæsonkorrektion skal tages med forbehold for efterfølgende opjustering af de faktiske byggeaktiviteter. Det gælder særligt i denne tid som følge af kommunesammenlægningerne. Ifølge Danmarks Statistik mangler således ca. 2 pct. af de normalt indberettede byggesager. Det betyder, at det påbegyndte byggeri er faldet med 42 pct. i 1. kvartal 27 i forhold til det første offentliggjorte tal. Den forventede udvikling i boligpriserne bidrager også til at dæmpe boligbyggeriet. Boliginvesteringerne skønnes således at stige med knap 2 pct. både i 28 og 29. Figur 3.9. Påbegyndt boligbyggeri, sæsonkorrigeret Antal boliger 9. Påbegyndt boligbyggeri, sæsonkorrigeret 8. Antal boliger Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer De samlede erhvervsinvesteringer steg med 13,9 pct. i 26 som følge af robust fremgang i både maskin- og bygningsinvesteringer. Den høje økonomiske aktivitet i de sidste par år har således bidraget til at øge kapacitetspresset, hvilket kommer til udtryk i kapacitetsudnyttelsen i industrien, der har været støt stigende siden 24 og i 2. kvartal 27 ligger på et historisk højt niveau. Bygge- og anlægssektoren samt fremstillings- og serviceerhvervene er alle præget af positive forventninger til aktiviteten i de kommende måneder. Byggesektorens og fremstillingserhvervets forventninger har dog været på vej ned siden årsskiftet, og er i dag mindre positive end på samme tidspunkt sidste år. 27

27 Udsigten til mere moderat fremgang i det private forbrug i kombination med stigningen i renteniveauet indebærer, at virksomhederne ikke skønnes at have samme behov for at udvide kapitalapparatet for at kunne følge med efterspørgslen. Udviklingen vurderes derfor at blive mere afdæmpet i år, hvor LO venter en stigning i de samlede private erhvervsinvesteringer på 5,1 pct., jf. tabel 3.2. Det er primært investeringer i maskiner mv., der vurderes at bidrage til fremgangen. Tabel 3.2. Erhvervenes bygnings- og maskininvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 14,3 5,9 3,5 3,3 Bygninger og anlæg 12,4 2, 1,3 1,1 I alt 13,9 5,1 3, 2,8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Bygnings- og anlægsinvesteringerne anslås at vise en mere moderat opgang, hvilket dækker over en opadgående tendens i det påbegyndte byggeri til erhvervsformål samt stort omfang af byggemodning. Investeringerne i landbaserede vindmøller er derimod på et meget lavt niveau. Fremgangen i maskininvesteringerne påregnes at fortsætte med i 28, hvilket er en naturlig konsekvens af den høje kapacitetsudnyttelse og det forholdsvis stramme arbejdsmarked, der øger tilskyndelsen til at investere i maskiner, software mv. Danmarks Statistiks opgørelse over industriens investeringsforventninger maj 27 bekræfter denne formodning, da industrien vurderer, at investeringerne vil stige med 16 pct. i år i forhold til 26, når der måles i løbende priser. Anlægsinvesteringerne forudses i 28 og 29 at blive løftet af anlæggelsen af verdens største havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand. Dertil kommer stigende aktivitet i anlægsbranchen foranlediget af nye trafikprojekter samt elselskabernes investeringer i nedgravning af lyslederkabler. I 28 og 29 skønnes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til ca. 3 pct. Investeringskvoten for maskininvesteringerne ventes på den baggrund at stige i 27 for derefter at udvise en svag opadgående tendens i de efterfølgende år, mens bygningsinvesteringskvoten er anslået til at udvise en mindre tilbagegang i prognoseperioden, da det stigende renteniveau skønnes at lægge en dæmper på fremgangen i bygningsinvesteringerne. 28

28 4. Arbejdsmarked Siden opsvinget satte ind i 24 er beskæftigelsen steget markant, hvilket blandt andet har betydet et kraftigt og vedvarende fald i ledigheden. Fra starten af 24 til udgangen af 26 er beskæftigelsen steget med mere end 1. personer. Ledigheden er faldet med næsten 8. personer mellem toppunktet i december 23 og udgangen af 26. Beskæftigelsen er således steget med mere faldet i ledigheden, hvilket indebærer en væsentlig stigning i arbejdsstyrken, som primært er realiseret i løbet af 26. Årsniveauet for beskæftigelsen var personer i 26, men som følge af en stærk stigning gennem året var antallet af beskæftigede i 4. kvartal for første gang over 2,8 mio. personer. Også arbejdsstyrken sætter rekorder med et årsniveau på personer og et niveau for 4. kvartal 26 på personer. Beskæftigelsen er fortsat stigningen ind i 27, og ledigheden er faldet yderligere til et niveau på 12.1 personer. Stigningen i arbejdsstyrken vidner om, at flere grupper finder fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket er en vigtig følge af højkonjunkturen. Forudsætningen for at trække de marginale grupper særligt personer med anden etnisk herkomst og personer over 55 år ind på arbejdsmarkedet er netop, at efterspørgslen efter arbejdskraft holdes på et vedvarende højt niveau. Endvidere er antallet af udenlandske arbejdere steget, hvilket har bidraget til at øge arbejdsstyrken. Det vurderes, at udenlandsk arbejdskraft har bidraget til at øge arbejdsstyrken med mere end 12. personer i 26. Men på trods af en fortsat faldende ledighed og stigende beskæftigelse, så ses endnu ikke tydelige tegn på overophedning. De mange rapporter om mangel på arbejdskraft har ikke ført til væsentlige stigninger i lønstigningstakten. Det underbygger endnu engang fortællingen om, at det danske arbejdsmarked udviser en høj grad af fleksibilitet. Specielt i en periode som denne viser den danske Flexicurity-model sig at have været en succes. Som følge af overenskomstresultatet venter LO lønstigningstakter omkring 4 pct. i år. Beskæftigelsen ventes at stige betydeligt også i år, men herefter er beskæftigelsesforøgelsen mere afdæmpet som følge af den aftagende økonomiske vækst. Den samlede beskæftigelse skønnes således at stige med 45. personer i år, mens stigningen i 28 er mere moderat omkring 5. personer. I 29 ventes ikke yderligere beskæftigelsesstigning. I år vurderes fremgangen især at være inden for byggeriet og i de private serviceerhverv, mens der i de følgende år primært forventes fremgang inden for privat service. Ledigheden ventes at fortsætte faldet igennem 27 og nå ned til et niveau på 95. personer. 29