Øje på beskæftigelsen 2006 / Maj

Transkript

1 26 / Maj Udgivet af Landsorganisationen i Danmark ISSN: ISBN 1: ISBN 13: LO-Varenummer: 212

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning og hovedtræk Indledning Udviklingen i hovedtræk International økonomi De internationale konjunkturer De finansielle markeder Indenlandsk efterspørgsel Økonomisk politik Det private forbrug Boligbyggeriet Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer Arbejdsmarked Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed Beskæftigelsen fordelt på sektorer Produktivitet...34

3 1. Indledning og hovedtræk 1.1 Indledning Dansk økonomi er midt i et stabilt konjunkturopsving. Efter en svag økonomisk vækst i årene på ½ til ¾ pct. anes i begyndelsen af 24 et opsving, og væksten nåede op på 1¾ pct. Højkonjunkturen satte for alvor ind i 25, hvor økonomien voksede med 3,4 pct. I 26 peger alle tegn i retning af, at højkonjunkturen fortsætter, og fokus er i dag flyttet over på opsvingets holdbarhed, og om vi nærmer os en overophedning af dansk økonomi. Dansk økonomi blev i 24 og 25 trukket af indenlandsk efterspørgsel, hvor især det private forbrug var drivkraften. I andet halvår af 25 mistede det private forbrug pusten, mens investeringerne og eksporten tog over som de primære vækstmotorer. I 26 forudser LO, at højkonjunkturen vil fortsætte med en vækst på 2,8 pct. I 26 vil væksten i økonomien især være eksport- og investeringsdrevet. Da opsvinget i dansk økonomi satte ind i 24 steg beskæftigelsen markant, hvilket betød, at ledighedskurven atter knækkede nedad igen. Ledigheden nåede op på ca personer i december 23, men sammenlignet med indgangen til højkonjunkturen i midten af 199erne, var toppen i 23 på et væsentlig lavere niveau. På trods af en fortsat faldende ledighed og stigende beskæftigelse, så ses endnu ikke tydelige tegn på overophedning. Der rapporteres om flere flaskehalsproblemer, men det har ikke ført til accelererende lønstigninger. Det underbygger endnu engang fortællingen om, at det danske arbejdsmarked udviser en høj grad af fleksibilitet. Specielt i en periode som denne viser den danske Flexicurity-model sig at være en succes. I 27 og 28 tegner der sig et mere normalt vækstforløb med deraf mere moderate stigninger i beskæftigelse og en ledighed, der ventes at falde til omkring 12. personer. Tiden er derfor moden til at skabe et rummeligt dansk arbejdsmarked. Med så gunstigt et udgangspunkt for en højkonjunktur må virksomhedernes villighed til at ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft forventes at være stærkt stigende. LO kan derfor kun gentage opfordringen fra Øje på Beskæftigelsen november 25 om, at virksomhederne skal benytte lejligheden til at understøtte skabelsen af et rummeligt arbejdsmarked. Forudsætningen for at beskæftige de marginale grupper på arbejdsmarkedet særligt personer med anden etnisk herkomst og personer over 55 år er netop at holde efterspørgslen efter arbejdskraft på et vedvarende højt niveau. 3

4 1.2 Udviklingen i hovedtræk Udviklingen i dansk økonomi overraskede i 25 med en vækst på 3,4 pct. Så stor en stigning i den økonomiske vækst er ikke set siden 1994, hvor økonomien voksede med 4,9 pct. 25 var et år med tryk på økonomien og højkonjunkturen forudses at fortsætte i 26 med en BNP-vækst på 2,8 pct., jf. tabel 1.1. Frem mod 27 og 28 ventes ligeledes pæne vækstrater i dansk økonomi om end på et mere moderat niveau med stigninger på henholdsvis 2¼ og 2 pct. Tabel 1.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, ) Mia. kr Procentvis stigning i faste priser---- Privat forbrug 752 2,8 2,3 2,1 Offentligt forbrug 42 1,,9,9 Offentlige investeringer 27 1, 2, 2, Boligbyggeri 87 4, 2, 2, Erhvervsinvesteringer 29 9, 4,7 3,1 Eksport 755 5,4 4,1 3,4 - heraf industrieksport 331 5,9 5,3 5, Import 682 6,5 4,5 3,5 Lagerinvesteringer 2, 2), 2), 2) BNP ,8 2,2 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn 3) Ledighed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 44, Offentlig sektors saldo 61, Pct Gns. obligationsrente 3,5 4,2 4,5 4,9 Inflation 2,1 2, 1,9 1,8 Vækst i huspriser 21,3 17, 5, 4, Lønstigningstakt 3, 3,3 3,5 3,5 Ledighedsprocent 5,4 4,6 4,3 4,2 1) Baseret på reviderede nationalregnskabstal. 2) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 3) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Støttet beskæftigelse med løn er opgjort som fuldtidspersoner, mens man i nationalregnskabet 4 opererer med et gennemsnitligt antal beskæftigede. Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den globale økonomi er præget af fortsat optimisme og solid økonomisk vækst. Fremgangen i verdensøkonomien ventes at være bredt funderet, hvor både den amerikanske og de asiatiske økonomier vokser pænt på samme tid. Samtidig ser Japan ud til at være på et stabilt vækstspor igen, og fremgangen på de europæiske nærmarkeder, også i Tyskland, ser ud til atter at foregå i et højere tempo. På trods af en vækst i eksporten på 8,7 pct. i 25 var bidraget fra samhandlen med udlandet negativt, idet importen voksede med 11,1 pct. De fine globale udsigter

5 betyder, at også i 26 ventes en forholdsvis høj eksportvækst på 5,4 pct., mens væksten i importen forudses at aftage til 6,5 pct. Samlet set ventes et vækstbidrag fra nettoeksporten på -,4 pct.-point i 26. Fremadrettet ventes eksport- og importvækst at opveje hinanden, således at nettoimporten ikke forudses at bidrage væsentligt til BNP-væksten i 27 og 28, jf. tabel 1.2. En nærmere gennemgang af den internationale udvikling findes i afsnit 2. Det private forbrug var som nævnt den primære vækstmotor i 24 og første halvår af 25. I 26 ventes en årsvækst på 2,8 pct., hvilket er næsten 1 pct.-point lavere end de årlige vækstrater i 24 og 25. Det private forbrug ventes at vokse med henholdsvis 2,3 og 2,1 pct. i 27 og 28. Det skyldes bl.a., at forbrugsvæksten ikke i samme omfang vil blive understøttet af udbredelsen af afdragsfrie lån, det stigende renteniveau og en mere afdæmpet udvikling på boligmarkedet. I 25 overraskede erhvervsinvesteringerne med en stigning på 9,2 pct. som følge af en stor stigning i maskininvesteringerne på 12,2 pct. Udviklingen vurderes at fortsætte i 26, hvor LO venter en stigning i de samlede private erhvervsinvesteringer på 9 pct. I takt med udsigt til en mere afdæmpet efterspørgsel i 27 og 28 ventes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til 4,7 pct. i 27 og 3,1 pct. i 28. I 25 voksede boliginvesteringerne for 3. år i træk med 2-cifrede vækstrater. Væksten nåede i 25 op på 12,6 pct., hvilket skal ses i lyset af de kraftige stigninger i ejendomspriserne i gennem de seneste år. Denne udvikling ventes at fortsætte i 26 om end på et lavere niveau. I 26 forudses boliginvesteringerne således at stige med 4 pct., mens stigningstakten ventes at aftage til 2 pct. i 27 og 28. Det skal primært ses i lyset af, at det påbegyndte boligbyggeri siden medio 24 har ligget på et væsentligt lavere niveau end i de foregående år. Det slår med en vis tidsforskydelse ud i en nedgang i boliginvesteringerne. Det offentlige forbrug vurderes at stige med 1, pct. i 26. Det er en opjustering på ½ pct.-point i forhold til skønnet i Øje på beskæftigelsen, november 25. En fremgang på 1, pct. indebærer, at det offentlige forbrug forbliver på stort set samme niveau i resten af året. Det vurderes, at væksten i det offentlige forbrug forbliver på et niveau på knap 1 pct. i 27 og 28, idet regeringen i sit velfærdsudspil ønsker at investere i en globaliseringspulje, som svarer til en årlig realvækst i det offentlige forbrug på omkring ½ pct. Derudover vil der være plads til en stigning i de offentlige serviceudgifter på yderligere ca. ½ pct. Den indenlandske efterspørgsel voksede med 4,3 pct. i 25, og i år ventes en stigning på 3,3 pct. Da nettoeksporten ikke ventes at bidrage væsentligt til den økonomiske vækst i 27 og 28, forudses BNP-væksten og den indenlandske efterspørgsel at vokse med henholdsvis 2¼ og 2 pct. i 27 og 28. 5

6 Tabel 1.2 Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct.-point Privat forbrug 1,4 1,2 1, Offentligt forbrug,3,2,2 Offentlige investeringer,,, Boligbyggeri,2,3,1 Erhvervsinvesteringer 1,3,7,5 Nettoeksport -,4 -,1,1 Lagerinvesteringer,,, BNP 2,8 2,2 2, Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den gunstige udvikling i dansk økonomi gavner lønmodtagerne. Beskæftigelsen steg i 25 til endnu et historisk højt niveau på personer, og LO venter en fortsat fremgang i beskæftigelsen på 3. personer frem til 28. På trods af udsigten til en rekord høj beskæftigelse ventes beskæftigelsesfrekvensen i 28 kun at ligge på niveauet fra 21, hvor knap 77 pct. af de årige var i arbejde. Det skyldes hovedsagelig, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder stagnerer i prognoseperioden. Ledigheden forventes at falde yderligere i de kommende år. Den gennemsnitlige årsledighed anslås i år at blive på 131. personer. I 27 skønnes ledigheden at udgøre 124. personer for at falde yderligere i 28 til 12. personer. Arbejdsstyrken ventes samtidig at falde med knap 8. personer i prognoseperioden. Det skyldes demografiske forskydninger, hvor store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og mindre årgange indtræder på arbejdsmarkedet. I prognoseperioden ventes et negativt bidrag til arbejdsstyrken som følge af demografi på næsten 22. personer. Når arbejdsstyrken kun ventes at falde med 8. personer skyldes det en forventning om, at de gunstige konjunkturer kan medvirke til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og dermed trække flere personer ind i arbejdsstyrken. Udviklingen på arbejdsmarkedet beskrives nærmere i afsnit 4. Der rapporteres om flere flaskehalsproblemer, men det har ikke ført til accelererende lønstigninger. LO venter således en lønstigningstakt i 26 på 3,3 pct., hvilket nogenlunde svarer til profilen i aftaleomkostningerne. I takt med en forventning om fortsat faldende ledighed forudses dog lønstigninger i 27 og 28 på ca. 3½ pct. Inflationen skønnes for året som helhed at vokse med 2, pct. Stigningstakten ventes i 27 at aftage til 1,9 pct. som følge af, at de høje prisstigninger på energi går ud af stigningstakten. I 28 forudses inflationen at stige med 1,8 pct. Det skaber grundlag for en årlig reallønsfremgang i omegnen af 1½ pct. i perioden

7 2. International økonomi I 25 er den internationale økonomi vokset med 2,3 pct. Det er en smule mindre end i 24 og også en smule lavere end forventningerne til 26. Den lavere vækst er et gennemgående fænomen. Blandt Danmarks største samhandelspartnere har alle kunnet konstatere en lavere vækst i 25 sammenlignet med 24. Væksten har været ulige fordelt. I USA voksede BNP i 25 med 3,5 pct. Kina har haft en vækst på 9,9 pct., mens de nordiske lande har haft en stigning på mellem 2 og 3 pct. Fremadrettet forventes en mere balanceret udvikling, hvor væksten dæmpes lidt i USA og Kina og stiger i resten af Europa. I 26 forventes den økonomiske vækst blandt Danmarks samhandelspartnere at stige til knap 2,7 pct., mens den i årene 27 og 28 forventes at falde tilbage til 2,3-2,4 pct. Den høje vækst i USA og den tiltagende vækst i Euroområdet forventes at lede til fortsatte renteforhøjelser fra ECB og den amerikanske centralbank. Der forventes stigende renter på værdipapirer med korte løbetider, fra 2,4 pct. i 25 til 4,2 pct. i 28. Mens de lange renter forventes at stige lidt mindre, fra 4,4 pct. i 25 til 5,5 pct. i De internationale konjunkturer USA s økonomi voksede med 3,5 pct. i 25. Det er en mindre afdæmpning i forhold til 24, hvor væksten steg med over 4 pct. Den høje vækst i USA er understøttet af en stadig faldende ledighed. Ledigheden faldt således fra 4,8 pct. af arbejdsstyrken i februar til 4,7 pct. i marts. Det har givet anledning til stigende forbrugertillid, der ellers faldt under orkanerne sidste sommer. Forbrugertilliden er nu på det højeste niveau i næsten 3 år. Samtidig er det amerikanske boligmarked stadig stærkt. Det betyder, at det private forbrug stadig vil være støttet af stigende formuer. I modsat retning trækker stadig stigende priser på benzin. Prisstigningerne skyldes ikke alene prisen på olie, men også at miljøkravene er blevet strammet op. Det forventes også, at den amerikanske centralbank vil fortsætte med at hæve renten, men nok i et lidt roligere tempo end hidtil. Den seneste udvikling har ikke givet anledning til at ændre skønnene fra USA i forhold til Øje på beskæftigelsen fra november 25. Der forventes således stadig en vækst på 3,3 pct. i 26. I 27 forventes væksten at falde marginalt til 2,9 pct., mens der i 28 forventes en vækst på 3,2 pct. USA har således stadig en højere vækst end praktisk taget alle lande i Europa. Den høje vækst er delvis finansieret af lånte penge, hvilket giver en vis grad af usikkerhed med hensyn til udviklingen. USA har således betydelige underskud på både betalingsbalancen og i den offentlige sektor. De store underskud har kunnet finansieres, uden at renterne er steget voldsomt, men det stiller selvsagt store krav til ekstern finansiering, en finansiering der ikke nødvendigvis fortsat vil være til stede. Det kan udløse et scenarie med stigende renter samt faldende investeringer, 7

8 privat forbrug, huspriser og beskæftigelse. Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de lange amerikanske renter er under et kraftigt opadgående pres. Der kan dog spores nogen svækkelse af dollaren, hvilket kan hænge sammen med balanceproblemerne i amerikansk økonomi. Mere end 2 pct. af Danmarks eksport går til Tyskland. Udviklingen i tysk økonomi er derfor af afgørende betydning for Danmarks eksportindtægter og dermed af stor betydning for beskæftigelse og vækst i Danmark. Det gælder også med hensyn til udviklingen i konkurrenceevnen, hvor lave tyske lønstigninger vil gøre det sværere for danske virksomheder at eksportere til det tyske marked. På den anden side er danske virksomheder underleverandører til tyske virksomheder. Derfor vil en stærk tysk konkurrenceevne og eksport sikre danske virksomheder større efterspørgsel. Tyskland har i en længere periode været karakteriseret ved en meget lav vækst og en tilsvarende høj ledighed. I starten af 199 erne havde Tyskland en ledighed på niveau med resten af Europa, men har i de seneste år oplevet en markant højere ledighed. I Tyskland har der i foråret været overenskomstforhandlinger på det offentlige område, hvor medarbejderne er repræsenteret ved Verdi, og på metalområdet hvor arbejdersiden er repræsenteret ved IG-Metall. På det offentlige område er der tale om en genforhandling af en indgået aftale sidste år. Denne aftale indeholdt en klausul, der sikrede mulighed for genforhandling af arbejdstiden, uden at hele overenskomstaftalen skulle fornys. Denne klausul er af de kommunale arbejdsgivere blevet brugt til at fremføre krav om en 4-timers arbejdsuge. 1 Kravet bliver ikke fulgt op af tilsvarende lønstigninger og er således en klar forringelse, der vil betyde færre offentligt ansatte. De kommunale arbejdsgivere henviser til en anstrengt økonomi, og samtidig kan de også henvise til det østtyske og dele af det private arbejdsmarked, hvor arbejdstiden allerede er 4 timer. Forhandlingerne ledte til en strejke organiseret af Verdi. Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler mellem en række delstater og Verdi, og strejkerne på det kommunale område er derfor afblæst. Der strejkes til gengæld stadig over for statslige arbejdsgivere, men arbejdsgiverne har meget god tid, og Verdi er blevet nødsaget til at afblæse strejkerne på visse områder for ikke at tømme strejkekassen. IG Metall indledte forhandlingerne ved at offentliggøre krav om lønstigninger på 5 pct. Det er normalt på det tyske arbejdsmarked, at disse krav ligger markant over de opnåede resultater, der typisk ender på omtrent halvdelen. Den 22. april 26 blev der indgået forlig mellem IG Metall og arbejdsgiversiden i en enkelt delstat. Dette resultat forventes kopieret i resten af landet. Overenskomsten dækker en 13 måneders periode og sikrer en lønstigning på 3 pct. samt en engangsbetaling, der kan forhandles lokalt, på 31 euro pr. medarbejder (svarende til ca. 2.3 kr.). Lønstigningerne blev således relativt høje, både i forhold til tidligere lønstigninger og i forhold til de krav, der blev stillet. Samtidig lægges der op til, at tillægget på 31 euro kan fraviges på den enkelte arbejdsplads givet virksomhedens økonomi. Belø- 1 De 4 timer er eksklusiv frokost. 8

9 bet kan forhøjes, men kan også fjernes helt. Fra arbejdsgiverside forventes det, at ¾ af virksomhederne ikke kan betale engangsbeløbet. Der er stor skepsis blandt de andre arbejdsgiverorganisationer over for aftalen. De mener, at aftalen er en klar sejr for fagbevægelsen, og at aftalen vil betyde yderligere udflytning af tyske arbejdspladser. De høje lønstigninger kan betyde en kraftigere vækst i det private forbrug i Tyskland. Det private forbrug har ligget underdrejet i længere tid på grund af en negativ stemning blandt forbrugerne. De aftalte lønstigninger kan dermed blive en katalysator for forøget optimisme blandt de tyske forbrugere og dermed medvirke til et højere privatforbrug og en tilsvarende højere vækst. Den tyske arbejdsløshed bevæger sig stadig nedad. De seneste tal for april viser et sæsonkorrigeret fald på 4. personer, hvilket er mere end forudset. Der er dog stadig tale om en høj og meget ulige fordelt ledighed. Ledigheden i det tidligere Vesttyskland udgør således 9,7 pct., mens ledigheden i det tidligere Østtyskland udgør 18,5 pct. På denne baggrund vurderes væksten i Tyskland at stige fra 1,1 pct. i 25 til 1¾ pct. i 26. I 27 forhøjes momsen med 3 pct.-point. Det betyder stigende priser, og det vil lægge pres på det private forbrug. LO forventer dog, at de stærke lønstigninger vil dominere og forudser derfor, at væksten kun falder en smule til 1 ½ pct. i 27, mens den i 28 forventes at udgøre 1,6 pct. Boks 2.1. Oversigt over den økonomiske udvikling i Europa Lande med tiltagende vækst Sverige: Pæn vækst i 26 primært drevet af det private forbrug. Lidt aftagende vækst i 27 og 28, hvor vækstbidraget fra både det private forbrug og investeringerne aftager. Finland: Forholdsvis lav vækst i 25 på 2,2 pct., primært på grund af netto-eksporten, mens der har været høj vækst i det private forbrug. Fremadrettet forventes en vækst på omkring 2-3 pct., hvilket er lidt under niveauet fra starten af 199 erne. Storbritannien: Storbritannien har oplevet en pæn og meget stabil vækst i de seneste 1 år. Primært drevet af den indenlandske efterspørgsel. Frankrig: Frankrig forventes at få en lidt pænere vækst end de sidste år. De mange demonstrationer mod arbejdsmarkedsreformer har dog skabt nogen usikkerhed, og det vil sandsynligvis betyde en udskydelse af eventuelle reformer. Belgien: Væksten i 25 blev 1 ½ pct. Der var meget store udsving i investeringer, hvilket giver forholdsvis stor usikkerhed om udviklingen i de følgende år. Lande med aftagende vækst Holland: Der forventes en meget lav vækst i 26. Der er tale om en reform af sundhedssystemet, der forventes at reducere det private forbrug med 3,4 pct. Global Insight samt egne beregninger og skøn. 9

10 Fremadrettet tegner der sig et billede af stigende vækst på de danske eksportmarkeder i 26, jf. tabel 2.1. Samtidig vil væksten også være mere ligeligt fordelt, nogle af de lande, der har haft en lav vækst, kommer bedre med, mens væksten i USA og Kina falder lidt. Tabel 2.1 Real BNP-vækst, pct Tyskland 1,1 1,7 1,5 1,6 Sverige 2,7 3,4 2,7 2,6 Storbritannien 1,8 2,2 2,5 2,3 Norge 2,5 3,1 2,5 2,5 USA 3,5 3,3 2,9 3,2 Frankrig 1,5 1,9 2, 2, Holland,9 2,5 2,4 2,1 Belgien 1,5 2,3 2,1 2,1 Spanien 8, 3,1 2,8 2,5 Italien,1 1,2 1,2 1,4 Finland 2,2 3,2 2,7 2,7 Kina 9,9 9,5 9, 9, Japan 2,7 2,9 2,2 1,5 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,3 2,7 2,4 2,4 Danmark 3,1 2,8 2,2 2, OECD, IMF, Europa-kommissionen samt egne beregninger og skøn. De danske lønstigninger har i de seneste år ligget noget over udlandets lønstigninger, jf. tabel 2.2. Det skyldes primært den forholdsvis lave danske ledighed og den begrænsede vækst i mange af de europæiske økonomier, som Danmark har en stor eksport til. Det er af speciel interesse, at forskellene er indsnævret i de seneste år. Det tyder på, at det danske arbejdsmarked er blevet stadigt mere fleksibelt. Danmarks konkurrenceevne vurderes da heller ikke at være under pres. Den høje indenlandske efterspørgsel og de højere lønstigninger har således ikke givet sig udslag i forringelser af nettoeksporten og betalingsbalancen. Disse størrelser er selvfølgelig meget afhængige af søtransport og oliepriser, men heller ikke industrieksporten er ramt. I 25 var der således tale om erobring af markedsandele. Tabel 2.2 Lønudvikling Danmark og eksportvægtet udland Fremstillingsvirksomhed, Danmark 4,5 4,2 4,4 3,4 2,7 Fremstillingsvirksomhed, udland 3,1 2,9 2,9 2,7 2,3 Anm.: Udland dækker over følgende lande: Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge og Finland. De er i opgørelsen vægtet efter den danske samhandel med det pågældende land. DA, international lønstatistik. Lønudviklingen for udlandet i 25 bygger på foreløbige kvartalstal. LO forudser danske lønstigninger på mellem 3 og 4 pct. i de kommende år, samtidig med at der er forventning om svagt aftagende prisstigninger. Det indebærer, at reallønnen i Danmark skønnes at stige fra,9 pct. i 25 til 1,7 pct. i 28. Reallønnen er således steget ½ pct.-point mere i Danmark end udlandet som helhed i 25. Fremadrettet er der også udsigt til væsentlig bedre reallønsudvikling i Danmark end i udlandet. Ifølge OECD vil der således være faldende realløn i Tyskland i perioden 26-27, jf. tabel 2.3. Den negative udvikling i Tyskland afspejler sig også i Eu- 1

11 roområdets reallønsudvikling som helhed, idet OECD først forventer en fremgang i reallønnen i 27. Tabel 2.3 Løn- og inflationsudvikling, Løn Tyskland,,3,9 Sverige 3,4 3,6 4, Finland 4,2 3,1 3,2 Euroområdet 1,6 1,7 2, USA 5,4 4,5 5, Inflation Tyskland 2, 1,7 1,3 Sverige,4 1,6 2, Finland,8 1,3 1,7 Euroområdet 2,2 2,1 1,6 USA 3,4 2,8 2,5 Anm.: Lønudviklingen gælder for den samlede private sektor. OECD, Economic Outlook, no De finansielle markeder Aktiekurserne er steget næsten uafbrudt siden starten af 23, jf. figur 2.1. Det danske aktieindeks har ført an i denne periode. Det danske indeks er således steget til mere end det dobbelte over den 3-årige periode. Aktieindeksene for USA og Euroområdet er i samme periode steget med mellem 5 og 1 pct. Sammenholdt med et større fald i perioden fra starten af 21 og frem til 23 for de amerikanske og europæiske aktier har det betydet, at aktiekurserne ligger lavere nu, end de gjorde i starten af 2. Figur 2.1 Aktiekursudviklingen Indeks primo 2=1 Indeks primo 2= KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa 8 4 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 18. Global Insight samt egne beregninger. 11

12 En del af den positive udvikling på det danske aktiemarked kan forklares ved stadigt stigende oliepriser, der både er positiv for vindmølleindustrien og for A. P. Møller, hvor sidstnævnte aktiekurs er positivt påvirket af de høje fragtrater. Inflationen i USA er i øjeblikket forholdsvis høj grundet den høje vækst og stigende energipriser. I øjeblikket stiger priserne med lidt under 4 pct. om året, jf. figur 2.2. Den høje inflation har betydet, at den amerikanske centralbank løbende har hævet renten, sidst onsdag den 1. maj, således at den på knap 2 år er steget fra et meget lavt niveau på 1 pct. til 5 pct. Forventningerne om fortsat høj vækst indebærer, at den amerikanske centralbank må formodes at hæve renten yderligere fremadrettet. I Euroområdet har den lave økonomiske vækst i mange af de store lande betydet, at inflationen har ligget konstant på omkring 2 pct. Det forholdsvis høje niveau for virksomhedernes forventninger til fremtiden indebærer en overvejende sandsynlighed for fortsatte rentestigninger i ECB. Til mødet i maj måned blev renten ikke hævet, men retorikken efter mødet blev strammet betydeligt op, og der forventes nu rentestigninger til juni mødet på i alt ½ pct. En alt for stram pengepolitik fra ECB s side kan risikere at dræbe et spirende europæisk opsving. Udviklingen skal derfor følges nøje fremadrettet. I den nuværende situation må hensyn til beskæftigelsen overskygge hensynet til inflationen, som hidtil har været meget begrænset. Figur 2.2 Renter og inflation i henholdsvis USA og Euroområdet Pct. 8 Pct. 8 Pct. 8 Pct årig statsobligation 12-måneders rente FED's target for styrerenten Inflation 1-årig statsobligation ECB's styrerente 12-måneders rente inflation Anm.: Sidste observation er uge 17. Global Insight og The Federal Reserve. I USA er forskellen mellem de korte og de lange renter blevet indsnævret betydeligt. De lange obligationsrenter ligger således kun ganske lidt over centralbankens udlånsrente. Forskellen er historisk lav og indikerer en massiv stor kapitalopbygning. De forholdsvis lave lange renter lægger en hånd under udviklingen i huspriserne, men det giver nogen usikkerhed om den fremtidige vækst i USA. Den lave lange rente viser også, at markedet vurderer den høje nuværende inflation som midlertidig. I Euroområdet er renterne steget svagt i løbet af det sidste halve år. Den lange rente fra et niveau på lige over 3 pct. til 4 pct. Der er dog stadig en forskel mellem de korte og lange renter på omkring 1 pct.-point. Den høje vækst i USA og den tiltagende vækst i Euroområdet forventes at lede til fortsatte renteforhøjelser fra ECB og den amerikanske centralbank. Rentestigninger 12

13 vil også slå igennem på de danske renter. Der forventes således stigende renter på værdipapirer med korte løbetider, fra 2,4 pct. i 25 til 4,2 pct. i 28. Mens de lange renter forventes at stige lidt mindre, fra 4,4 pct. i 25 til 5,5 pct. i 28. Den effektive kronekurs, der angiver den danske valutakurs over for et vægtet gennemsnit af valutakurserne blandt 25 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har udvist et kraftigt fald i 25, men er nu begyndt at rette sig noget, jf. figur 2.3. Udviklingen i den effektive kronekurs ligger meget tæt op af ændringerne i den amerikanske dollar, der er faldet på det seneste, hvor en dollar koster 5,85 kr. Den tætte sammenhæng mellem den effektive kronekurs og dollaren skyldes ikke alene den amerikanske økonomis betydning for dansk udenrigshandel, men derimod at flere andre landes valutaer hænger tæt sammen med udviklingen i dollaren. Figur 2.3 Udviklingen i den effektive kronekurs og dollar/krone-kursen Indeks 198=1 Indeks 198 = Effektiv kronekurs DKKR/USD/ (højre akse) Anm.: Sidste observation er uge 18. Global Insight samt egne beregninger. I fremskrivningen er den effektive kronekurs rent teknisk lagt konstant fra udgangspunktet. På trods af, at den effektive kronekurs ligger på et lavere niveau end ved indgangen til 25, bevirker faldet i den effektive kronekurs igennem 25 imidlertid, at der er tale om en forholdsvis konstant effektiv kronekurs målt på årsniveau i forhold til 25, jf. tabel 2.4. Faldet hen over 25 bevirker også, at den effektive kronekurs vil være lidt lavere i årene

14 Tabel 2.4 Rente og valutakursforudsætninger Rente på 1-årig statsobligation, pct. 2,4 2,4 3,3 3,7 4,2 Rente på 1-årig statsobligation, pct. 4,3 3,4 4,1 4,4 4,6 Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 5,3 4,4 5, 5,3 5,5 Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 12,2 11,6 11,3 1,4 11,4 Anm.: Den 3-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende obligation, hvilket for tiden er en 4 % obligation løbende til 238. Egne beregninger og skøn. 14

15 3. Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel forventes i år at vokse med 3,3 pct. Det kan især tilskrives en markant stigning i erhvervsinvesteringerne og en fortsat ganske pæn fremgang i det private forbrug. Det offentlige forbrug og boligbyggeriet skønnes i mindre omfang at bidrage til væksten i den indenlandske efterspørgsel i år. Væksten i den indenlandske efterspørgsel skønnes at aftage til 2,3 pct. i 27 og 2 pct. i 28. Det er primært mere moderate stigninger i det private forbrug og erhvervsinvesteringerne, der bidrager til at dæmpe fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. 3.1 Økonomisk politik Det offentlige forbrug voksede med 1,3 pct. i 25. Væksten oversteg dermed kravforløbet i den oprindelige 21-plan, der indebærer en årlig realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. frem mod 21. Finanspolitikken forventes i år at give et svagt positivt bidrag til den økonomiske vækst. Effekten er primært en følge af en forventet større fremgang i det offentlige forbrug end forudsat i Økonomisk Redegørelse, december 25. Det offentlige forbrug vurderes i år således at stige med 1, pct. Der er dermed tale om en opjustering på ½ pct.-point i forhold til skønnet i Øje på beskæftigelsen, november 25. En fremgang på 1, pct. indebærer, at det offentlige forbrug forbliver på stort set samme niveau i resten af året. Ved nulvækst igennem 26 vil det offentlige forbrug således stige med,9 pct. i forhold til 25. Regeringen sigter i sit velfærdsudspil mod en årlig realvækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. i 27 og 28. Det skyldes, at regeringen lægger op til at lave en egentlig globaliseringspulje til at sikre investeringer i forskning, uddannelse, iværksætteri og innovation. Ifølge regeringen skal puljen udbygges med 2 mia. kr. årligt i perioden 27-1 svarende til en yderligere realvækst i det årlige offentlige forbrug på ca. ½ pct.-point. Samlet set er der således tegn på, at regeringen faktisk er parat til at øge udgifterne til velfærdsservice de kommende år. Således foreslog regeringen under valgkampen i 25 at afholde investeringer til forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri inden for,5 pct.-målsætningen. Nu skal disse investeringer ikke påvirke rummet for velfærdsforbedringer. Der er i nærværende prognose taget højde for finanseffekten i 26. Det er derudover antaget, at regeringen opfylder sin målsætning om en offentlig forbrugsvækst på knap 1 pct. i de kommende år. Endvidere er der skønnet en neutral aktivitetsmæssig finanspolitik i 27 og

16 3.2 Det private forbrug For 25 som helhed steg det private forbrug med 3,8 pct. Der var dermed tale om den største forbrugsfremgang siden Den kraftige stigning i det private forbrug i 25 skal ses i sammenhæng med det lave renteniveau, udbredelsen af de afdragsfrie lån, pæn reallønsfremgang og faldende ledighed. Husprisernes fortsatte himmelflugt blandt andet som følge af nye låneformer har ydermere været en væsentlig faktor bag de senere års fremgang i det private forbrug. Væksten i det private forbrug var dog ulige fordelt igennem året. Efter robust fremgang i første del af året, faldt forbruget i 4. kvartal 25, jf. figur 3.1. Det var især drevet af en nedgang i forbruget af fødevarer. Figur 3.1 Privat forbrug i alt og eksklusiv biler 1998 = = Privat forbrug ekskl. biler Privat forbrug Danmarks Statistik samt egne beregninger. Forbrugertilliden ligger imidlertid på et historisk højt niveau og har senest udvist en lille stigning fra marts til april, mens importen til direkte forbrug har vist en markant stigning igennem 25. Mængdeindekset for omsætningen i detailhandelen har ydermere vist fremgang inden for alle hovedvaregrupper. For årets første 3 måneder ligger den samlede omsætning i detailhandelen således,4 pct. højere end i de foregående tre måneder, jf. figur 3.2. Denne udvikling kan henføres til øget omsætning af beklædning og andre forbrugsvarer. Umiddelbart er der derfor ikke noget, der tyder på, at der er sket en vending i det private forbrug. 16

17 Figur 3.2 Detailhandelen, sæsonkorrigeret mængdeindeks Indeks 2 = 1 Indeks 2 = Anm.: måneders glidende gennemsnit. Danmarks Statistik samt egne beregninger Udviklingen i bilkøbet bidrager heller ikke til at tegne et billede af et faldende privat forbrug, jf. figur 3.3. I 1. kvartal 26 lå antallet af nyregistrerede personbiler til husholdningerne således 1 pct. over niveauet for 4. kvartal 25. Stigningen igennem sidste år bevirker dog, at bilkøbet i 1. kvartal 26 ligger knap 11 pct. højere end i samme periode sidste år. Fortsat pæn reallønsfremgang, faldende ledighed og en markant stigning i boligejernes formue skønnes at bidrage til relativt høje vækstrater i det private forbrug de kommende kvartaler. Væksten i det private forbrug forventes på den baggrund at blive på 2,8 pct. i år, efterfulgt af en stigning på 2,3 pct. næste år. I 28 forudses det private forbrug at stige med 2,1 pct. Forventningen om mere moderate vækstrater skal ses i lyset af, at det private forbrug ikke i samme udstrækning vil blive understøttet af udbredelsen af de afdragsfrie lån. Fremadrettet er der desuden udsigt til en mindre stigning i renteniveauet og en afdæmpet prisudvikling på boligmarkedet

18 Figur 3.3 Husholdningernes køb af personbiler, sæsonkorrigeret 1. personbiler 1. personbiler Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Danmarks Statistik og egne beregninger. Detailhandelen vurderes samlet set at bidrage med,8 pct.-point til stigningen i det private forbrug i år og næste år, jf. tabel 3.1. I 28 skønnes detailhandelen at bidrage lidt mindre til væksten i det private forbrug. De private husholdningers bilkøb forventes at vise en lidt højere stigningstakt end det samlede private forbrug i 26. Husholdningernes bilkøb påregnes således at vokse med 9 pct. i år. Bilkøbet ventes dermed at øge den private forbrugsvækst med ½ pct.-point. I den resterende del af prognoseperioden forudses bilkøbet at udvise mere moderate vækstrater. Forbruget af tjenester ekskl. boligbenyttelse anslås at stige med 3,2 pct. i år. Tjenesteforbruget vurderes dermed at fortsætte den positive udvikling, hvilket blandt andet kan henføres til, at den pæne vækst i brugen af diverse underholdningstilbud igennem 25 skønnes at fortsætte i indeværende år. I 27 og 28 skønnes væksten i tjenesteforbruget at aftage til hhv. 2,1 pct. og 1,8 pct. Øvrigt forbrug forventes i år at bidrage med,4 pct.-point til væksten i det private forbrug. Forbruget af transport og kommunikation er væsentlige faktorer bag fremgangen i prognoseperioden. 18

19 Tabel 3.1 Vækst i forbruget fordelt på undergrupper, pct. Vækst Vækstbidrag Andel Pct Pct Pct.-point ---- Detailhandel 29,9 2,8 2,6 2,,8,8,6 Bolig 19,9 1,1 1, 1,,2,2,2 Øvr. tjenester 29,4 3,2 2,1 1,8,9,6,5 Biler 5,1 9, 6, 6,,5,3,3 Øvr. forbrug 1 15,7 2,3 2,4 2,7,4,4,4 Forbrug i alt 1 2,8 2,3 2,1 2,8 2,3 2,1 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Anm.: Vækstbidragene summer ikke til den samlede vækst pga. afrunding. Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Boligbyggeriet Kontantprisen på enfamiliehuse har fortsat de høje stigningstakter i 25, der satte ind i 24. Danmarks Statistiks indeks for prisen på enfamiliehuse steg således med 21,3 pct. på årsbasis i 4. kvartal 25. Dertil kommer, at Realkreditrådets tal for 1. kvartal 26 peger i retning af fortsatte stigninger. Udviklingen har i høj grad været drevet af et historisk lavt renteniveau og udbredelsen af nye lånetyper, herunder ikke mindst de afdragsfrie lån. Derudover har pæn fremgang i familiernes disponible indkomst haft en positiv indvirkning. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 17 pct. i år, jf. figur 3.4. Den skønnede kontantprisstigningstakt i år er dermed opjusteret med 9,3 pct.-point i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen, november 25, hvilket i høj grad skal ses i sammenhæng med, at priserne steg mere end ventet i sidste del af 25. Figur 3.4 Prisindeks for omsatte enfamiliehuse Indeks 1995=1 24 Pct Prisindeks Årsvækst (højre akse) Danmarks Statistik samt egne beregninger. 19

20 Prisstigningerne forventes ikke at fortsætte i samme tempo resten af året. Tendensen til lavere prisstigninger på enfamiliehuse forudses at fortsætte i prognoseperioden, sådan at kontantpriserne i årene anslås at stige med henholdsvis 5 pct. og 4 pct. Kontantpriserne ventes dermed fortsat at stige kraftigere end den almindelige prisudvikling. Det er i høj grad forventningen om fortsatte stigninger i renteniveauet, der ligger til grund for en mere moderat udvikling i kontantpriserne de kommende år, ligesom de afdragsfrie låns betydning for stigningen i huspriserne samt effekten af familiernes øgede rådighedsbeløb vurderes at aftage. Et historisk set højt forhold mellem huspriserne og byggeomkostningerne vil også medvirke til at dæmpe kontantprisernes stigningstakt. Når omkostningen ved at bygge nyt er relativt lav, bliver det mere attraktivt at bygge nyt. Udbuddet af boliger vil derved øges, hvilket isoleret set vil lægge et nedadgående pres på udviklingen i kontantpriserne. Det kræver imidlertid, at der er et udbud af ledige grunde. Begrænsninger i udbuddet af byggegrunde i nogle storbyområder, er således en af årsagerne til de store regionale forskelle i udviklingen i kontantpriserne. Boliginvesteringerne steg i 25 med 12,7 pct. Den kraftige fremgang dækker dog over en faldende investeringsfremgang igennem året, hvilket i høj grad skyldes virkningerne af stormskaderne i januar 25, udbedringen af skaderne efter branden i Seest og regeringens forårspakke i marts 24, som fremrykkede statslige byggeog anlægsarbejder. I 26 forudses en vækst i boliginvesteringerne på 4 pct. Det skal primært ses i lyset af, at de midlertidige virkninger bortfalder, samtidig med at det påbegyndte boligbyggeri siden medio 24 har ligget på et væsentligt lavere niveau end i de foregående par år, jf. figur 3.5. Et fald i det påbegyndte boligbyggeri slår således først efterfølgende ud i opgørelsen af boliginvesteringerne. Erfaringerne viser dog, at registreringen af påbegyndelser trods sæsonkorrektion skal tages med forbehold for efterfølgende opjustering af de faktiske byggeaktiviteter. Den afdæmpede fremgang ventes at fortsætte i resten af prognoseperioden. Boliginvesteringerne skønnes således at stige med 2 pct. både i 27 og 28. 2

21 Figur 3.5 Påbegyndt boligbyggeri, sæsonkorrigeret Antal boliger 8. Antal boliger Danmarks Statistik samt egne beregninger. 3.4 Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer Erhvervenes samlede investeringer i maskiner, byggeri og anlæg blev forøget med 9,2 pct. i 25, dog med en del variation mellem kvartalerne. De kommende år forudses en vækst i de samlede erhvervsinvesteringer på 9 pct. i 26, hvorefter væksten vurderes at aftage til 4,7 pct. og 3,1 i henholdsvis 27 og 28, jf. tabel 3.2. Det er primært investeringer i software, maskiner og inventar, der ventes at bidrage til fremgangen, mens anlægsinvesteringerne for året som helhed ventes at falde. Tabel 3.2 Erhvervenes bygnings- og maskininvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 1,1 5, 4, Byggeri 4, 4, 1,7 Anlæg 7,7 2,4-5,3 I alt 9, 4,7 3,1 Danmarks Statistik og egne skøn. Erhvervenes investeringer i maskiner og inventar voksede i 25 med 18,3 pct. efter at have vist en markant fremgang i 4. kvartal. Softwareinvesteringerne steg med 7,2 pct. og investeringerne i transportmidler blev forøget med blot,3 pct. Fremadrettet ventes det gunstige konjunkturbillede at bidrage til fortsat vækst i specielt maskin-, inventar- og softwareinvesteringer. Kapacitetsudnyttelsen i industrien har således været stigende igennem længere tid, samtidig med at indikatoren for industritillid og -produktion har vist en stigende tendens. Udviklingen er fortsat ind i 26, og dermed tilsiger både industritilliden og produktionsindikatorer en positiv udvikling de første måneder af i år. Virksomhederne må derfor formodes at have behov for at udvide kapitalapparatet for at kunne følge med efterspørgslen efter 21

22 danske produkter. Investeringskvoten for maskininvesteringerne vurderes på den baggrund at stige i 26 for derefter at stabilisere sig i de efterfølgende år. Erhvervenes maskinvesteringer påregnes på den baggrund at stige med 1,1 pct. i 26. I de efterfølgende år ventes vækstrater i omegnen af 4-5 pct. Bygningsinvesteringerne ventes at stige med 4 pct. i år. Indikatoren for bygge- og anlægssektorens forventninger har udvist en stigende tendens, og indikatoren ligger på et historisk højt niveau. Det gælder både for beskæftigelses- og produktionsforventninger. Derudover udviser det påbegyndte byggeri til erhvervsformål en opadgående tendens, hvilket samlet tyder på en relativ pæn fremgang i 26, der ventes at fortsætte ind i 27. Bygningsinvesteringerne ventes at udvise svagt aftagende stigningstakt i 28 blandt andet drevet af en forventet stigning i finansieringsomkostningerne. Investeringer i fabrikker og værksteder forudses at give det væsentligste bidrag, men også investeringer i administrationsbygninger ventes at stige i perioden. Anlægsinvesteringerne vurderes i 26 at stige med 7,7 pct. for året som helhed efter en betydelig nedgang i 25. Det er primært en markant stigning i investeringerne i Nordsøen, der forudses at bidrage til væksten. Videreudbygningen af felterne Dan og Halfdan ventes også at understøtte fremgangen i anlægsinvesteringerne i 27. Faldet i anlægsinvesteringerne i 28 skyldes, at der ikke er udsigt til igangsættelse af anlægsprojekter, der kan opveje udfasningen af eksempelvis udbygningen i Nordsøen og metrobyggeriet i København. 22

23 4. Arbejdsmarked Efter en uafbrudt beskæftigelsesfremgang siden 199 ernes højkonjunktur stoppede den positive udvikling brat i 21. Indtil da var beskæftigelsen steget til godt personer. Mellem 21 og 23 var dansk økonomi ramt af et mindre tilbageslag med faldende beskæftigelse og stigende ledighed. I de to lavkonjunkturår faldt antallet af beskæftigede med 35. personer. Tilbageslaget var dog kun midlertidigt og udviklingen vendte igen i starten af 24, hvorfra der siden er blevet skabt 22. nye job. Kun halvdelen af stigningen kan henføres til en vækst i ordinære job, idet den støttede beskæftigelse er steget med 12. personer i samme periode. Det er specielt antallet af fleksjob, der har været i kraftig vækst. Ledigheden har fulgt udviklingen i beskæftigelsen tæt. Afmatningen af dansk økonomi førte således også til en stigende ledighed. Den stigende økonomiske aktivitet i 24 og 25 har sammen med stigende beskæftigelse ført til faldende ledighed. Siden ledigheden toppede i december 23 er ledigheden faldet med 52. personer. I marts 26 blev registreret ledige. Det har også ført til faldende AFaktivering, hvilket betyder, at bruttoledigheden er faldet endnu mere end den registrerede ledighed. Det kraftige fald i ledigheden har ført til stigende bekymringer for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder, specielt inden for bygge- og anlægssektoren, melder om mangel på arbejdskraft. Der er dog ikke tydelige tegn på, at arbejdsmarkedet generelt er overophedet med deraf accelererende lønstigninger og dårligere konkurrenceevne. Den samlede beskæftigelse skønnes at stige med 17. personer i år. I 27 og 28 dæmpes forventningerne til væksten lidt, hvorfor den påregnede beskæftigelsesfremgang ventes at være på henholdsvis 5. og 4. personer. I år vurderes fremgangen især at være inden for byggeriet og i de private serviceerhverv, mens der i de følgende år primært forventes fremgang inden for privat service. Ledigheden ventes at aftage i hele prognoseperioden for i slutåret at udgøre i omegnen af 12. personer. 4.1 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed I takt med det stigende opsving i 24 og 25 nåede beskæftigelsen igen et højt niveau i 25 efter det bratte fald på ca. 35. personer i 23. I 25 sås en markant beskæftigelsesstigning på ca. 2. personer. Siden 23 er beskæftigelsen i alt steget med knap 22. personer til personer. Det er dog fortsat knap 13. personer fra den hidtidige beskæftigelsesrekord i 22 på personer, jf. figur 4.1. Med en forventning om en beskæftigelsesstigning i 26 på 17. personer forudses den samlede beskæftigelse at sætte en ny rekord i år. I 27 og 28 ventes 23

24 mere moderate beskæftigelsesstigninger på 6-7. personer årligt som følge af et mere afdæmpet aktivitetsniveau. Figur 4.1 Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 1. personer Pct Beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvensen (højre akse) Anm.: 24 ADAM-defineret beskæftigelsesfrekvens. Danmarks Statistik samt egne beregninger. Opdeler man den samlede beskæftigelse i ordinær og støttet beskæftigelse finder man, at godt ½ af den samlede beskæftigelsesstigning på knap 22. personer siden 23 skyldes en stigning i den støttede beskæftigelse. Alene i 24 steg den støttede beskæftigelse med 9.4 personer som følge af en markant stigning i antallet af personer i jobtræning på næsten 4. personer. Samtidig steg antallet af personer i fleksjob med ca. 6.5 personer. Men da den samlede beskæftigelsesstigning kun var på 2. personer betyder det, at der reelt var et fald i den ordinære beskæftigelse i 24 på ca. 8.5 personer. I 25 skiftede billedet karakter. Den kraftige beskæftigelsesvækst i 25 på ca. 2. personer skete hovedsagelig som følge af stigende ordinær beskæftigelse. Kun ca. 13 pct. af den samlede beskæftigelsesvækst i 25 kan tilskrives en stigende støttet beskæftigelse. Antallet af personer i servicejob faldt med knap 1. personer, mens antallet af personer i jobtræning ligeledes faldt med ca. 3.4 personer i 25. Stigningen i den støttede beskæftigelse på ca. 2.5 personer i 25 tilskrives derfor en fortsat stor vækst i antallet af fleksjobbere. I 26 ventes en fortsat stigning i den støttede beskæftigelse hovedsagelig som følge af en forventning om, at antallet af personer i fleksjob vil fortsætte med at stige. Det understøttes af, at antallet af personer, der venter på at få et fleksjob, har været stigende, jf. tabel 4.2. Den samlede beskæftigelse ventes at stige med ca. 17. personer i 26. Heraf vurderes den ordinære beskæftigelse at stige med 14.5 personer, mens den støttede beskæftigelse skønnes at blive forøget med knap 2.5 personer i 26.

25 I 27 og 28 ventes moderate beskæftigelsesstigninger på 6-7. personer, som følge af en forventning om mere afdæmpet økonomisk aktivitet. Med udsigt til en vækst i den støttede beskæftigelse på omkring 2.7 personer i begge år betyder det, at væksten i den samlede beskæftigelse ventes at være drevet af stigninger i både den støttede og den ordinære beskæftigelse. Figur 4.2 Samlet og ordinær beskæftigelse 1. personer 1. personer Samlet beskæftigelse Ordinær beskæftigelse Anm.: Ordinær beskæftigelse svarer til den samlede beskæftigelse fratrukket støttet beskæftigelse med løn. Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleksog skånejob. Danmarks Statistik samt egne skøn. Den høje vækst i den samlede beskæftigelse i 25 og udsigten til endnu en stor stigning i år skal ses i lyset af de pæne økonomiske vækstrater. Der er en tæt sammenhæng mellem væksten i BNP og udviklingen i beskæftigelsen, jf. figur 4.3. Skuer man bagud for at se en tendens i sammenhængen mellem væksten i økonomien og beskæftigelsen, finder man, at væksten normalt skal være over 2 pct., før der vil kunne forventes stigende ordinær beskæftigelse. Vækstrater under 2 pct. vil som oftest blive modsvaret af produktivitetsstigninger. 25

26 Figur 4.3 Vækst og beskæftigelse Beskæftigelsesændring, pct. 3 Beskæftigelsesændring, pct '8 '7 ' Anm.: BNP-vækst, Pct. Figuren dækker perioden samt LO s fremskrivning for perioden er udeladt pga. databrud. Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Arbejdsstyrken opgøres som summen af de beskæftigede og antallet af ledige. Efter en pæn stigning i 24 på næsten 8. personer, steg arbejdsstyrken mere moderat med knap 1. personer i 25, jf. tabel 4.1. Den svage arbejdsstyrkeudvikling skyldes hovedsagelig de demografiske forskydninger i befolkningen, hvor store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og mindre årgange indgår i arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling indebærer også, at aldersprofilen i arbejdsstyrken forskydes. Der bliver flere ældre, som har en relativt mindre erhvervsdeltagelse end gennemsnittet af den voksne arbejdsstyrke. Hvis udviklingen i arbejdsstyrken alene var en følge af demografi, ville arbejdsstyrken falde med næste 9. personer i 25. Da arbejdsstyrken alligevel steg med knap 1. personer skyldes det, at andre faktorer bidrog til at trække flere personer uden for arbejdsmarkedet ind i arbejdsstyrken. I ventes arbejdsstyrken at falde med næsten 8. personer. Det negative bidrag fra demografien skønnes at udgøre knap 22. personer. De gunstige konjunkturer ventes at medvirke til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Fremadrettet forventes derfor en konjunkturbetinget tilgang til arbejdsstyrken på knap 14. personer. Det vil dog ikke være helt nok til at imødegå den demografiske udvikling

27 Tabel 4.1 Udviklingen i arbejdsstyrken I alt Årlig ændring i 1. personer Arbejdsstyrke +,9-9,5 -,1 +1,7-7,9 Bidrag fra demografi -8,8-4,8-6,7-1,1-21,6 Bidrag fra andet +9,7-4,7 +6,6 +11,8 13,7 Anm.: Den demografiske effekt er beregnet ved at bruge Danmarks Statistiks befolkningsprognose og fastholde erhvervsfrekvenserne på de enkelte alderstrin. Erhvervsfrekvenserne er dog korrigeret for personer på overgangsydelse. Ordningen er fuldt udfaset i 27. Danmarks Statistik og egne beregninger. Opbremsningen af økonomien i 22 og 23 medførte stigende ledighed. I takt med forhøjet økonomisk aktivitet har ledigheden vist en nedadgående tendens siden begyndelsen af 24. I marts 26 nåede den månedlige sæsonkorrigerede ledighed ned på personer, jf. figur 4.4. Det svarer til 4,8 pct. af arbejdsstyrken. Det er første gang siden 197 erne, at ledigheden er nået ned under 5 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden er faldet med knap 52. personer siden toppen i december 23. Ledighedsfaldet er eskaleret i slutningen af 25 og i begyndelsen af 26. Alene i 1. kvartal 26 er ledigheden faldet med knap 8. personer i forhold til 4. kvartal 25. Ledigheden ventes at falde jævnt resten af året, således at årsledigheden i 26 forudses at nå ned på 131. personer. I 27 og 28 vurderes ledigheden at fortsætte den nedadgående tendens og nå ned på et niveau omkring 12. personer. Figur 4.4 Den registrerede ledighed, sæsonkorrigeret 1. personer 1. personer Danmarks Statistik samt egne beregninger. 27