Øje på beskæftigelsen 2005 / November

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen 2005 / November Udgivet af Landsorganisationen i Danmark ISSN: ISBN 10: ISBN 13: LO-Varenummer: 2100

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og hovedtræk Indledning Udviklingen i hovedtræk International økonomi De internationale konjunkturer De finansielle markeder Indenlandsk efterspørgsel Økonomisk politik Det private forbrug Boligbyggeriet Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer Arbejdsmarked Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed Beskæftigelsen fordelt på sektorer Produktivitet... 32

3 1. Indledning og hovedtræk 1.1 Indledning Opsvinget i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. Fremgangen er hovedsagelig drevet af det private forbrug, der i høj grad bliver understøttet af et overraskende lavt renteniveau og kontantprisstigninger på samme niveau som i midten af 1990 erne. Den øgede aktivitet har medført stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Siden starten af 2004 er der således blevet næsten færre ledige, og i september i år udgjorde ledigheden fuldtidspersoner. Det kraftige fald i ledigheden har givet anledning til nogen bekymring for tilstedeværelsen af flaskehalse på arbejdsmarkedet med risiko for tiltagende lønstigninger og dermed tab af konkurrenceevne. Flere virksomheder, specielt inden for bygge- og anlægssektoren, melder om mangel på arbejdskraft. Lønstigningstakten viste da også en opadgående tendens inden for bygge- og anlægssektoren hen over sommeren, men den faldt tilbage igen i 3. kvartal. Det er imidlertid svært at påvise et pres på andre dele af det danske arbejdsmarked, og et eventuelt pres har i hvert fald ikke bredt sig til andre sektorer i økonomien i form af flaskehalse og lønpres. Baggrunden for denne positive udvikling er et meget fleksibelt dansk arbejdsmarked, der bidrager til at understøtte mobiliteten på tværs af brancher, herunder ikke mindst fra brancher i nedgang til brancher i fremgang. I de kommende år tegner der sig et mere normalt vækstforløb, hvor ledigheden forventes at bevæge sig under det lave niveau på personer, som vi oplevede i starten af Samtidig nås en historisk høj beskæftigelse, men beskæftigelsesfrekvensen i 2008 vil ikke nå niveauet fra 2001, hvor godt 77 pct. af de årige var i arbejde. Dertil kommer, at der i samme periode forventes en stigning på støttede job. Den ordinære beskæftigelse på markedsvilkår vil ikke nå niveauet for Der er derfor ikke behov for at foretage opstramninger af den økonomiske politik, men den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet understreger nødvendigheden af at sikre et øget effektivt arbejdsudbud for at understøtte opsvingets holdbarhed. I en situation, hvor virksomhedernes villighed til at ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft må forventes at være stigende, er der brug for at benytte lejligheden til at understøtte skabelsen af et rummeligt arbejdsmarked. Det betyder, at efterspørgslen efter arbejdskraft skal fastholdes på et højt niveau, hvis man vil give de marginale grupper ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, personer med anden etnisk herkomst og personer over 55 år bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. 2

4 1.2 Udviklingen i hovedtræk Der er nu tegn på, at dansk økonomi er inde i et velfunderet opsving. Det afspejler sig ikke mindst i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden nu er faldet til fuldtidspersoner svarende til et fald på knap personer, siden ledighedskurven toppede i december Den øgede aktivitet har foreløbig primært været drevet af en overraskende stærk fremgang i det private forbrug. Stigningen er især blevet hjulpet godt på vej af et lavere renteniveau end forudset i Øje på beskæftigelsen, maj 2005, og en stadig større udbredelse af afdragsfrie lån, der samlet set har bidraget til kontantprisstigninger på niveau med udviklingen i midten af 1990 erne. Dansk økonomi har samtidig været begunstiget af en positiv udvikling i starten af året i den internationale økonomi, der har bidraget til en stigende efterspørgsel på de danske eksportmarkeder. Den globale vækst har dog været ulige fordelt. I USA og Asien har væksten været forholdsvis høj. Det gælder især i Kina, mens væksten i Japan har ligget på det højeste niveau set over en 10-årig periode. Euroområdet har til gengæld været karakteriseret ved en svag fremgang, hvilket i høj grad skal ses i lyset af uløste strukturelle problemer i Tyskland og Italien. Fremadrettet er der udsigt til mere moderate vækstrater. Det kan primært tilskrives forventninger om en lille stigning i renteniveauet, hvilket bevirker, at det private forbrug ikke i samme udstrækning vil blive understøttet af kontantprisstigninger. Derudover forventes en opbremsning i væksten af afdragsfrie lån. BNP skønnes i år at stige med 2,8 pct., hvorefter væksten forudses at aftage til 2½ pct. i 2006, jf. tabel 1.1. Væksten ventes at blive på 2,0 pct. i 2007 og Efter det negative bidrag fra samhandlen med udlandet i 2004 ventes nettoeksporten i perioden at bidrage positivt til den økonomiske fremgang. Det skønnes at ske i takt med, at væksten i den indenlandske efterspørgsel aftager og dermed medvirker til at reducere stigningen i importen. Nettoeksporten ventes at øge væksten med 0,2 pct.point i år, hvorefter der forventes et årligt positivt vækstbidrag på 0,3 pct.point de følgende år, jf. tabel 1.2. En nærmere gennemgang af den internationale udvikling findes i afsnit 2. Det private forbrug anslås at stige med 4,3 pct. i indeværende år. Væksten ventes at aftage til 2,7 pct. til næste år, hvorefter fremgangen de øvrige fremskrivningsår vurderes at blive på henholdsvis 2,3 og 2,1 pct. Det private forbrug bidrager dermed noget mindre til BNP-stigningen i perioden Erhvervsinvesteringerne forudses at vokse med knap 3 pct. i 2005 blandt andet som følge af pæn efterspørgsel efter danske varer og tjenester. Stigningstakten ventes at tiltage til 3,7 pct. i I den resterende del af fremskrivningsperioden vurderes erhvervsinvesteringerne at vokse i omegnen af 3 pct. 3

5 Tabel 1.1 Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, ) Mia. kr Procentvis stigning i faste priser---- Privat forbrug 710 4,3 2,7 2,3 2,1 Offentligt forbrug 388 1,0 0,5 0,5 0,5 Offentlige investeringer 26-6,5 1,0 2,0 2,0 Boligbyggeri 73 4,4 1,9-0,3 1,2 Erhvervsinvesteringer 186 2,9 3,7 3,3 2,8 Eksport 667 9,4 4,6 4,3 4,3 - heraf industrieksport 298 5,9 5,0 4,9 4,9 Import ,0 4,3 4,2 4,1 Lagerinvesteringer 4-0,2 2) 0,0 2) 0,0 2) 0,0 2) BNP ,8 2,5 2,0 2, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn 3) Ledighed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalance 33, Offentlig sektors saldo 24, Pct Gns. obligationsrente 4,0 3,4 3,6 3,8 4,1 Inflation 1,2 1,9 1,8 1,8 1,7 Vækst i huspriser 8,8 14,2 7,7 4,0 2,0 Lønstigningstakt 3,1 2,9 3,3 3,3 3,3 Ledighedsprocent 6,1 5,5 5,0 4,7 4,7 1) Baseret på reviderede nationalregnskabstal. 2) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 3) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Støttet beskæftigelse med løn er opgjort som fuldtidspersoner, mens man i nationalregnskabet opererer med et gennemsnitligt antal beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Boliginvesteringerne voksede i 2004 med 10,9 pct. Den positive udvikling vurderes at fortsætte i 2005 og 2006, hvor boligbyggeriet anslås at stige med henholdsvis 4,4 pct. og 1,9 pct. En del af fremgangen i 2006 skal ses i lyset af det historisk høje aktivitetsniveau, der indebærer ventetid på at få udført reparations- og vedligeholdelsesopgaver. På den baggrund forventes et mindre fald i boliginvesteringerne i 2007, idet disse udskudte opgaver forudses at blive udført i løbet af Boligbyggeriet ventes at stige med godt 1 pct. i Det offentlige forbrug påregnes at vokse med 1,0 pct. i år baseret på en pæn fremgang igennem 1. halvår I den resterende del af prognoseperioden forudses det offentlige forbrug i tråd med kravforløbet i 2010-planen årligt at stige med ½ pct. Dermed bidrager det offentlige forbrug ikke væsentligt til den økonomiske vækst i de kommende år. 4

6 De offentlige investeringer skønnes at falde med 6½ pct. i år baseret på et overraskende stort fald i investeringerne i første halvår. Fremadrettet ventes investeringerne at vise vækstrater på 1 pct. i 2006 og 2 pct. i Den indenlandske efterspørgsel er beskrevet i afsnit 3. Den samlede beskæftigelse skønnes i indeværende år at vokse med personer efterfulgt af en fremgang næste år på personer. I 2007 og 2008 falder væksten til 2 pct., hvilket indebærer en begrænset beskæftigelsesvækst på henholdsvis og I de sidste to år vurderes fremgangen stort set at blive drevet af øget brug af støttet beskæftigelse med løn, der forventes at stige med fuldtidspersoner. Ledigheden har nu vist en nedadgående tendens siden starten af I september 2005 udgjorde ledigheden fuldtidspersoner, svarende til et fald på siden ledigheden toppede i december En del af faldet i den registrerede ledighed kan tilskrives stadig flere personer i støttet beskæftigelse med løn. Den lavere ledighed er dog også blevet fulgt af et lavere niveau for aktiveringen, hvilket indebærer, at faldet i bruttoledigheden er endnu kraftigere end faldet i ledigheden. Ledigheden forventes at falde yderligere i de kommende år. Den gennemsnitlige årsledighed anslås i år at blive på personer. I 2006 skønnes ledigheden for året som helhed at udgøre personer. Ledighedsfaldet forudses at afdæmpes i 2007 og 2008, hvor ledigheden ventes at udgøre henholdsvis og personer. Tabel 1.2 Vækstbidrag til årlig stigning i BNP, pct.point Privat forbrug 2,1 1,4 1,1 1,0 Offentligt forbrug 0,3 0,1 0,1 0,1 Offentlige investeringer -0,1 0,0 0,0 0,0 Boligbyggeri 0,2 0,1-0,0 0,1 Erhvervsinvesteringer 0,4 0,5 0,5 0,4 Nettoeksport 0,2 0,3 0,3 0,3 Lagerinvesteringer -0,2 0,0 0,0 0,0 BNP 2,8 2,5 2,0 2,0 Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Arbejdsstyrken steg med personer i Fremadrettet forventes der en fortsat tilgang til arbejdsstyrken, således at negative bidrag fra den demografiske udvikling imødegås, og arbejdsstyrken bliver svagt stigende i perioden. I alt forventes der en stigning i prognoseperioden på knap personer. Udviklingen på arbejdsmarkedet er gennemgået i afsnit 4. Lønningerne steg i 2004 med 3,1 pct. I 1. og 2. kvartal 2005 er lønningerne i henhold til DA s lønstatistik steget med henholdsvis 2,9 og 2,6 pct. Lønstigningerne ventes i tråd med de overenskomstaftalte omkostningsstigninger at ligge på ca. 3 pct. i 2. halvår. Lønstigningstakten forudses således at blive på 2,9 pct. i år, efterfulgt af stigninger på ca. 3,3 pct. i perioden Det svarer nogenlunde til profilen i de overenskomstaftalte omkostningsstigninger. 5

7 Inflationen skønnes for året som helhed at vokse med 1,9 pct. Stigningstakten ventes i 2006 at aftage til 1,8 pct. i takt med, at de høje prisstigninger på energi går ud af stigningstakten. I 2007 og 2008 forudses inflationen at stige med henholdsvis 1,8 pct. og 1,7 pct. Den årlige reallønsfremgang forventes dermed at blive på ca. 1½ pct. fra

8 2. International økonomi I 2004 og første halvdel af 2005 er den internationale økonomi vokset betydeligt. Men væksten har været ulige fordelt. I USA og Asien har væksten været forholdsvis høj, mens den har været noget mere afdæmpet i Europa. Blandt de asiatiske økonomier har væksten været høj specielt i Kina, mens væksten har været noget lavere i Japan. Japans økonomi er dog kommet i gang igen efter en 10-årig lavkonjunktur. Fremadrettet forventes der en lidt mere lige fordeling af den økonomiske vækst. Der forudses således en afdæmpning i USA, mens Europa får lidt højere vækstrater. I Asien fortsætter Kina den høje vækst, mens væksten i Japan forventes at blive lidt lavere. Tysk økonomi er inde i en spændende periode. Der er således gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, og der forhandles i øjeblikket blandt de to største partier om et nyt tysk regeringsgrundlag. Da den tyske økonomi har stor betydning for dansk eksport og det danske renteniveau, indeholder dette afsnit om international økonomi en redegørelse for tysk økonomi og reformbestræbelserne De internationale konjunkturer USA s økonomi voksede med 3,6 pct. i første halvår 2005 i forhold til første halvår På trods af den pæne vækstrate er der tale om en afdæmpning i forhold til 2004, hvor væksten udgjorde 4,2 pct. Den økonomiske udvikling i USA har været præget af olieprisernes himmelflugt og det amerikanske boligmarked. Orkanen Katrina betød, at mange af de amerikanske olieraffinaderier blev sat ud af drift, hvilket betød stigende benzinpriser. De høje prisstigninger har givet anledning til høj vækst i de amerikanske forbrugerpriser og dermed givet anledning til en mindre fremgang i det private forbrug. Den negative effekt fra olieprisstigningerne er dog i stor udstrækning blevet imødegået af et stærkt boligmarked i USA. De deraf afledte formuegevinster har, ligesom i Danmark, givet anledning til et højere privat forbrug. Der forventes faldende priser på benzin, efterhånden som raffinaderikapaciteten bliver gendannet, men der vil stadig være tale om et højt niveau for energipriserne i USA, hvor økonomien er forholdsvis afhængig af prisen på benzin. I 2004 var væksten i høj grad drevet af privatforbruget. De høje energipriser vil sammen med stigende renter sandsynligvis dæmpe denne del af væksten en del. Der forventes således en afmatning i USA i resten af 2005 og i Den høje vækst er delvis finansieret af lånte penge. USA har således betydelige underskud på både betalingsbalancen og i den offentlige sektor. De store underskud har kunnet finansieres, uden at renterne er steget voldsomt, men det stiller selvsagt store krav til ekstern finansiering, en finansiering der ikke nødvendigvis fortsat vil være til stede. Det kan udløse et scenarie med stigende renter, faldende investeringer, huspriser og beskæftigelse. Indtil videre er der dog ikke noget, der tyder på, at de lange amerikanske renter er under et opadgående pres. 7

9 F Fagbevægelsen F Mere end 20 pct. af Danmarks eksport går til Tyskland. Udviklingen i tysk økonomi er derfor af afgørende betydning for Danmarks eksportindtægter og dermed af stor betydning for beskæftigelse og vækst i Danmark. Tyskland bliver ofte karakteriseret som Europas syge mand, en karakteristik der har fulgt Tyskland i næsten 10 år. Tyskland havde i starten af 1990 erne en ledighed betydeligt under resten af Europa, mens man nu har et ledighedsniveau, der er betydeligt højere. Næsten 5 mio. personer er ledige, hvilket svarer til en ledighedsgrad på 11,7 pct. I Danmark ville det indebære en ledighed på over Et niveau, som man 1 har måttet acceptere i Tyskland i de sidste 10 år.f I løbet af de seneste år er der gennemført flere reformer af det tyske arbejdsmarked. Reformerne har blandt andet betydet, at der nu er færre niveauer i den tyske arbejdsløshedsforsikring. Der er gennemført nedskæringer i den periode, hvor man kan få arbejdsløshedsdagpenge, som også er blevet gjort afhængige af ægtefællens indkomst. Til gengæld er den del af arbejdsløshedsunderstøttelsen, der svarer til kontanthjælpen i Danmark, blevet marginalt højere. I forbindelse med det nyligt overståede valg til forbundsdagen i Tyskland præsenterede de politiske partier deres ideer til nye arbejdsmarkedsreformer. På den yderste venstrefløj, repræsenteret ved en sammenslutning af det tidligere kommunistiske parti fra Østtyskland, tidligere funktionærer fra vesttyske fagforeningers venstrefløj samt Oscar Lafontaine, der er tidligere formand for SPD, blev der lagt op til, at de allerede gennemførte reformer skulle afskaffes. Samtidig vil partiet forlænge dagpengeperioden, og hæve satserne i kontanthjælpssystemet. Partiet vil også indføre en mindsteløn ved lov på euro om måneden (det svarer til knap kr., eller omkring 65 kr. i timen). Denne mindsteløn kan virke noget lav, men en nylig undersøgelse fra det tyske arbejdsministerium har fundet 130 overenskomstområder, hvor timelønnen var under 6 euro, eller cirka 45 kr. 2,3 mio. beskæftigede i Tyskland arbejder til en løn under 55 kr. i timen.f er splittet i forhold til en mindste- 2 løn fastsat ved lov. På den ene side vil det betyde et indgreb i retten til at indgå overenskomster, på den anden side kan det sikre mindre konkurrence fra arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. De moderate borgerlige partier CDU/CSU har sammen med SPD deltaget i udformningen af mange af de vedtagne reformer af det tyske arbejdsmarked. Men de vil gå videre i sikringen af fleksibiliteten. CDU/CSU vil tillade overenskomstafvigende aftaler på de enkelte virksomheder. Hvis medarbejderrådet og 2/3 af medarbejderne på de enkelte virksomheder stemmer for aftalen, kan overenskomstaftalte forhold sættes ud af kraft. Samtidig skal afskedigelsesbeskyttelsen begrænses betragteligt for nyansatte. Generelt er der i Tyskland en større udbredelse af overenskomststridige lokale aftaler. I forbindelse med overenskomstaftalerne på metalområdet tillod fagforeningen (IG Metall), at overenskomsten kunne fraviges for de ansatte på den enkelte virksomhed. 1 Denne opgørelse er ikke helt sammenlignelig med opgørelsen i figur 2.1. Det skyldes definitoriske forskelle i opgørelsen af den tyske ledighed og den internationalt sammenlignelige ledighed. 2 I vurderingen af den tyske mindsteløn skal der tages hensyn til, at en stor del af skatten betales som arbejsgiverbidrag til sociale ordninger. Dermed vil den enkelte lønmodtager skulle betale en meget lav skat. 8

10 Denne aftale har haft stor betydning, og mange virksomheder har indgået aftaler med medarbejderne, hvor overenskomsterne afviges mod, at der gives sikkerhed for beskæftigelsen. De liberale i FDP går åbenlyst efter at bryde overenskomstparternes magt. I stedet skal ledelse og medarbejdere selv kunne træffe aftaler. FDP vil helt undtage virksomheder med op til 50 ansatte for afskedigelsesbeskyttelsen, og den skal samtidig først gælde efter 4 års ansættelse. Valget i Tyskland gav ikke nogen klar sejr til nogle af fløjene i tysk politik. Der dannes derfor en meget bred flertalsregering bestående af de 2 største partier i tysk politik. SPD og CDU/CSU. De to partier har samarbejdet om tidligere reformer af arbejdsmarkedet. I regeringsgrundlaget lægges der op til stramninger i den tyske finanspolitik. Momsen hæves således fra 16 til 19 pct., og den højeste skattesats hæves fra 42 til 45 pct. Samtidig fjernes en del af den høje tyske jobbeskyttelse. Man skal således fremover have været ansat i 2 år, før de strenge opsigelsesregler gælder. Den nuværende grænse er 6 måneder. På trods af ovenstående kan der spores nogen optimisme i Tyskland. Ledigheden er i løbet af de sidste måneder faldet, ordreindgangen i industrien er steget, og den tyske erhvervstillid (ifo) steg overraskende kraftigt til 98,7 i oktober, fra 96,3 i september. De seneste fald i ledigheden tilskrives hovedsageligt de allerede gennemførte arbejdsmarkedsreformer. På denne baggrund skønnes tysk økonomi at vokse med 0,8 pct. i år, 1,2 pct. i 2006, 1,4 pct. i 2007 og 1,6 pct. i Fremgangen skal som hidtil findes i investeringerne og eksporten, mens husholdningerne efterspørgsel forventes at blive ret afdæmpet. 9

11 Boks 2.1. Oversigt over den økonomiske udvikling i Europa Lande med tiltagende vækst Sverige: Pæn vækst drevet af privat forbrug og investeringer. Finland: Lav vækst i første halvdel af 2005, primært på grund af nettoeksporten. Men der forventes en vækst på omkring 2-3 pct. fremadrettet, hvilket er lidt under niveauet fra starten af 1990 erne. Storbritannien: Storbritannien har oplevet en pæn og meget stabil vækst i de seneste 10 år. Primært drevet af den indenlandske efterspørgsel. Frankrig: Frankrig er kommet godt igen efter en periode med svag vækst. Det er alene den indenlandske efterspørgsel, der driver væksten, mens nettoeksporten bidrager negativt. Holland: Væksten skal hovedsageligt findes i udenrigshandlen. Belgien: Lav vækst i første halvår af 2005, der skyldes en svag udvikling i det offentlige forbrug. Italien: Italien er kendetegnet ved meget store udsving i væksten. I første halvår har væksten været meget lav, hvor nettoeksporten har bidraget negativt. De seneste tal viser dog en bedre balance over for udlandet og giver håb om lidt højere vækstrater fremadrettet. Lande med aftagende vækst Norge: Norge har haft meget høje vækstrater gennem 2004, men de har været aftagende. Der forventes aftagende vækst, men den vil dog stadig ligge over de fleste lande i Europa. Kilde: Global Insight samt egne beregninger og skøn. Fremadrettet tegner der sig et billede af stigende vækst på de danske eksportmarkeder, jf. tabel 2.1. Samtidig vil væksten også være mere ligeligt fordelt, nogle af de lidt svagere lande kommer bedre med, mens væksten i USA, Kina og Norge falder lidt. Tabel 2.1 Real BNP-vækst, pct Tyskland 0,8 1,2 1,4 1,6 Sverige 2,5 3,6 3,0 2,8 Storbritannien 1,8 2,2 2,2 2,2 Norge 3,8 2,9 2,0 2,5 USA 3,5 3,3 3,3 3,2 Frankrig 1,5 1,8 2,1 2,1 Holland 0,6 1,8 1,9 2,1 Belgien 1,5 1,9 2,0 2,0 Italien 0,0 1,1 1,4 1,6 Finland 0,5 1,7 2,3 2,4 Kina 10,0 9,5 8,5 8,0 Japan 2,1 1,7 1,7 1,3 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,0 2,4 2,3 2,4 Danmark 2,8 2,5 2,0 2,0 Kilde: OECD, IMF, Europa-kommissionen samt egne beregninger og skøn. De danske lønstigninger har i de seneste år ligget noget over udlandets lønstigninger, jf. tabel 2.2. Det skyldes ikke mindst den forholdsvis lave danske ledighed og den begrænsede vækst i mange af de europæiske økonomier, som Danmark har en stor eks- 10

12 port til. På trods af de højere lønstigninger er Danmarks konkurrenceevne ikke under voldsomt pres. Den høje indenlandske efterspørgsel og de højere lønstigninger har således ikke givet sig udslag i forringelser af nettoeksporten og betalingsbalancen. Fremadrettet forventes der lønstigninger i udlandet på mellem 2,8 og 3,1 pct. Tabel 2.2 Lønudvikling Danmark og eksportvægtet udland Industri, Danmark 3,8 4,5 4,2 4,4 3,4 2,8 3,3 Industri, udland 3,3 2,9 2,7 2,8 2,6 2,8 3,1 Kilde: DA, international lønstatistik og egne skøn. 2.2 De finansielle markeder Efter en lang periode med næsten uafbrudt vækst i aktiekurserne er det danske aktiemarked blevet ramt af en mere negativ stemning, jf. figur 2.1. Udviklingen skal ses i lyset af de svagt stigende renter. De højere renter betyder, at der kræves et højere afkast af aktier. Samtidig har også de højere oliepriser betydet nervøsitet for virksomhedernes omkostninger og dermed også givet anledning til bekymring om indtjeningen fremadrettet. Figur 2.1 Aktiekursudviklingen Indeks primo 2000=100 Indeks primo 2000= KAX, Danmark Standard & Poor's 500 composite,usa Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 45. Kilde: Global Insight samt egne beregninger På trods af det lille fald i den senere tid er det danske aktiemarked stadig i bedre form end aktiemarkedet i USA og euro-området. Aktierne i USA og resten af Europa har således tabt værdi siden starten af 2000, mens de danske aktier er steget med knap 60 pct. En del af denne merstigning kan henføres til den kraftige vækst i fragtrater og oliepriser samt A. P. Møllers høje andel af det danske aktieindeks

13 Inflationen i USA er steget betragteligt ikke mindst på grund af prisstigningerne på benzin. I øjeblikket stiger priserne med over 5 pct. om året, jf. figur 2.2. Den høje inflation har betydet, at den amerikanske centralbank løbende har hævet renten, således at den på lidt mere end 1 år er steget fra et meget lavt niveau på 1 pct. til 4 pct. I euroområdet har den lave økonomiske vækst i mange af de store lande betydet, at inflationen har ligget meget konstant på omkring 2 pct. Figur 2.2 Renter og inflation i henholdsvis USA og Euroområdet Pct. Pct. Pct Pct Anm.: Sidste observation er uge 43. Kilde: Global Insight og The Federal Reserve årig statsobligation 12-måneders rente FED's target for styrerenten Inflation 0 På grund af fortsatte olieprisstigninger har der i Euroområdet været en tendens til en højere inflation i de seneste måneder. Med en stigning på 2,6 pct. i september ligger inflationen fortsat over ECB s målsætning om en stigning i forbrugerpriserne på maksimalt 2 pct. på mellemlang sigt. Fremadrettet forventes effekten fra de stigende oliepriser at forsvinde, hvorved der sikres en lavere inflation. Omvendt vil forøget vækst i Europa give anledning til en begrænset stigning i priserne. Den europæiske centralbank bør ikke lade midlertidigt høje oliepriser give anledning til bekymring for inflationen og af den grund hæve renten. Det kan kvæle det spirende økonomiske opsving i Europa. I USA er forskellen mellem de korte og de lange renter blevet indsnævret betydeligt. De lange obligationsrenter ligger således kun ½ pct.point over centralbankens udlånsrente. Forskellen er historisk lav og indikerer en massiv stor kapitalopbygning. De forholdsvis lave lange renter lægger en hånd under udviklingen i huspriserne, men det giver nogen usikkerhed om den fremtidige vækst i USA. Den lave lange rente viser også, at markedet vurderer den høje nuværende inflation som midlertidig. I Euroområdet har renterne fortsat deres fald og den 10-årige statsobligation ligger nu på lige over 3 pct. Faldet i de lange renter har betydet en fortsat indsnævring af båndet mellem de korte og lange renter. Situationen er dog ikke så ekstrem som i USA, hvor de 1-årige renter ligger på niveau med de 10-årige renter. Den effektive kronekurs, der angiver den danske valutakurs over for et vægtet gennemsnit af valutakurserne blandt 25 af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har udvist et kraftigt fald siden årsskiftet, jf. figur 2.3. Udviklingen i den effektive kronekurs ligger meget tæt op af ændringerne i den amerikanske dollar. Det skyldes ikke årig statsobligation 12-måneders rente ECB's styrerente Inflation

14 alene den amerikanske økonomis betydning for dansk udenrigshandel, men derimod at flere andre landes valutaer hænger tæt sammen med udviklingen i dollaren. Figur 2.3 Udviklingen i den effektive kronekurs og dollar/krone-kursen Indeks 1980=100 Indeks 1980 = Effektiv kronekurs USD/DKKR (højre akse) Anm.: Sidste observation er uge 45. Kilde: Global Insight samt egne beregninger I fremskrivningen er udgangspunktet for den effektive kronekurs rent teknisk lagt konstant. På trods af, at den effektive kronekurs ligger på et lavere niveau end ved indgangen til 2005, bevirker den kraftige stigning i den effektive kronekurs igennem 2004 imidlertid, at der er tale om en forholdsvis konstant effektiv kronekurs målt på årsniveau i 2005, jf. tabel 2.3. Faldet hen over 2005 bevirker også, at den effektive kronekurs vil være lidt lavere i årene Tabel 2.3 Rente og valutakursforudsætninger Rente på 1-årig statsobligation, pct. 2,4 3,0 2,6 2,9 3,2 Rente på 10-årig statsobligation, pct. 4,3 3,4 3,5 3,7 3,9 Rente på 30-årig realkreditobligation, pct. 5,3 4,3 4,5 4,7 4,9 Effektiv kronekurs (indeks 1980=100) 102,2 101,5 100,5 100,5 100,5 Anm.: Den 30-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Egne beregninger og skøn. 13

15 3. Indenlandsk efterspørgsel Væksten i den indenlandske efterspørgsel skønnes i år at blive på 2,7 pct., hvilket især er drevet af en betydelig fremgang i det private forbrug. En moderat stigning i investeringerne og det offentlige forbrug bidrager også til væksten i den indenlandske efterspørgsel i år. I 2006 forudses den indenlandske efterspørgsel at stige med 2,2 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives en lavere vækst i det private forbrug. I fremskrivningen bidrager en lavere vækst i boliginvesteringerne derudover til at dæmpe fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. 3.1 Økonomisk politik Finanspolitikken skønnes i år at give et svagt positivt bidrag til den økonomiske vækst. Effekten er primært en konsekvens af en forventet større stigning i det offentlige forbrug end forudsat i Økonomisk Redegørelse, august Det offentlige forbrug forudses i år således at stige med 1,0 pct. Der er dermed tale om en opjustering på ½ pct.point i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen, maj En fremgang på 1,0 pct. indebærer et mindre fald i det offentlige forbrug i resten af året, hvilket understøttes af en svagt aftagende offentlig beskæftigelse i 2. kvartal Ved nulvækst fra 2. til 4. kvartal vil det offentlige forbrug således stige med 1,2 pct. i forhold til Regeringen sigter i 2006 mod en vækst i det offentlige forbrug på ½ pct., hvilket er i overensstemmelse med kravforløbet i 2010-planen. Regeringen anslår, at den netop indgåede finanslovsaftale og kommuneaftalerne for 2006 indebærer et omtrent neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken til næste år. Det dækker over en ekspansiv effekt fra skattestoppet som følge af, at punkt- og vægtafgifter samt ejendomsværdiskatter ikke følger den almindelige prisudvikling, men er fastfrosset i kroner og ører. Omvendt ventes den afdæmpede udvikling i de offentlige udgifter, blandt andet som følge af satsreguleringen på 2 pct. baseret på den forholdsvis lave private lønstigningstakt i 2004, at have en svag negativ effekt på aktiviteten ved beregningen af finanseffekten. Der er i nærværende prognose taget højde for finanseffekterne i 2005 og Det er derudover antaget, at regeringen opfylder sin målsætning om at begrænse den offentlige forbrugsvækst til ½ pct. i de kommende år. Endvidere er der skønnet en neutral aktivitetsmæssig finanspolitik i årene Det private forbrug Der er for alvor kommet gang i det private forbrug efter flere års stagnation, jf. figur 3.1. Det private forbrug er nu steget uafbrudt siden 2. kvartal Den pæne udvikling i det private forbrug er fortsat i år. For 2005 som helhed ventes det private forbrug at vokse med 4,3 pct. Der er dermed tale om den største fremgang i det private forbrug siden Skønnet for væksten i det private forbrug er i indeværende år opjusteret med ½ pct.point i forhold til Øje på beskæftigelsen, maj Den overraskende stærke 14

16 fremgang i det private forbrug i år skal primært ses i sammenhæng med, at renterne er forblevet på et lavere niveau end forudset. Samtidig har huspriserne fortsat sin himmelflugt, hvilket isoleret set har øget boligejernes forbrugsmuligheder yderligere. Fremadrettet vil det private forbrug ikke i samme udstrækning blive understøttet af midlertidige skattelettelser og øget udbredelse af de afdragsfrie lån. Dertil kommer forventninger om en mindre stigning i renteniveauet og aftagende kontantprisstigningstakt. Væksten i det private forbrug skønnes på den baggrund at aftage til 2,7 pct. i 2006 efterfulgt af en stigning på 2,3 pct. i I 2008 forventes det private forbrug at stige med 2,1 pct. Set over hele prognoseperioden forudses forbrugskvoten dog at udvise en mindre stigning. Figur 3.1 Privat forbrug i alt og eksklusiv biler 1998 = = Privat forbrug ekskl. biler Privat forbrug Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. En stigning i bilkøbet siden midten af 2003 har været en stærk medvirkende årsag til fremgangen i det private forbrug, jf. figur 3.2. Stigningen i bilkøbet er dog aftaget i de seneste måneder. I perioden august-oktober lå antallet af nyregistreringer af personbiler til husholdningerne således på næsten samme niveau som i perioden maj-juli. Den voldsomme stigning i første del af året bevirker imidlertid, at bilkøbet i perioden januar-oktober 2005 overstiger niveauet i samme periode sidste år med godt 31 pct. Husholdningernes bilkøb vurderes på den baggrund at vokse med ca. 24 pct. i år. Fremadrettet anslås bilkøbet at vise mere moderate stigningstakter, der dog fortsat ventes at overstige stigningstakten i det samlede private forbrug. 15

17 Figur 3.2 Husholdningernes køb af personbiler, sæsonkorrigeret personbiler personbiler Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Detailomsætningen har siden starten af 2002 udviklet sig pænt. I 2004 voksede omsætningen i detailhandelen med 4,8 pct., og det hidtidige forløb i 2005 tyder på en fortsat høj vækst, jf. figur Figur 3.3 Detailhandelen, sæsonkorrigeret mængdeindeks Indeks 2000 = 100 Indeks 2000 = Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 16

18 Det er primært en kraftig fremgang i varige og halvvarige varer, der har trukket væksten i detailomsætningen i 2005, mens de ikke-varige varer stort set ikke har bidraget til væksten. Detailhandelen forventes samlet set at bidrage med 1½ pct.point til fremgangen i det private forbrug i år, jf. tabel 3.1. I 2006 vurderes detailhandelen at bidrage lidt mindre til forbrugsvæksten, hvilket blandt andet afspejler den afdæmpede udvikling i detailhandelen i de seneste måneder. De private husholdningers bilkøb skønnes at øge den private forbrugsvækst med 1,2 pct.point i I den resterende del af prognoseperioden forudses bilkøbet at udvise mere moderate vækstrater. Forbruget af tjenester ekskl. boligbenyttelse anslås at bidrage med 0,6 pct.point til forbrugsvæksten i indeværende år, hvilket i høj grad kan tilskrives robust vækst i brugen af diverse underholdningstilbud. I de kommende år vurderes tjenester at fortsætte den positive udvikling. Øvrigt forbrug forudses i år at bidrage med 0,8 pct.point til væksten i det private forbrug. Det er i et vist omfang forbruget af transport og kommunikation, der forventes at trække fremgangen. Dertil kommer, at der tegner sig et pænt positivt bidrag fra nettoturistindtægterne i indeværende år, der ventes at aftage i de kommende år. Tabel 3.1 Vækst i forbruget fordelt på undergrupper, pct. Vækst Vækstbidrag Andel Pct Pct Pct.point Detailhandel 34,7 4,1 3,0 2,6 1,5 1,1 1,0 Bolig 20,4 0,8 0,8 1,0 0,2 0,1 0,3 Øvr. tjenester 27,1 2,4 2,1 2,0 0,6 0,5 0,5 Biler 5,0 23,9 9,0 4,5 1,2 0,6 0,3 Øvr. forbrug 1 12,8 5,8 3,0 1,7 0,8 0,4 0,2 Forbrug i alt 100 4,3 2,7 2,2 4,3 2,7 2,2 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Anm.: Vækst og vækstbidrag for er gennemsnitstal. Vækstbidragene summer ikke til samlede vækst pga. afrunding. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Boligbyggeriet Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 14,2 pct. i år, jf. figur 3.4. Denne udvikling dækker over en markant vækst i starten af året, idet Danmarks Statistiks indeks for prisen på enfamiliehuse i 1. halvår lå 13,7 pct. højere end i den tilsvarende periode i Dertil kommer, at Realkreditrådets tal for 3. kvartal peger i retning af fortsatte stigninger. Den skønnede kontantprisstigningstakt i år er dermed opjusteret med 8,2 pct.point i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen, maj 2005, hvilket i høj grad skal ses i sammenhæng med, at det gennemsnitlige renteniveau er blevet nedjusteret med 0,3 pct.point. 17

19 Figur 3.4 Prisindeks for omsatte enfamiliehuse Indeks 1995= Pct Prisindeks Årsvækst (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Det anslås imidlertid, at prisstigningerne ikke vil fortsætte i samme tempo resten af året. Tendensen til lavere prisstigninger på enfamiliehuse forudses at fortsætte i fremskrivningsperioden, sådan at kontantpriserne i årene vurderes at stige med henholdsvis 7,7 pct., 4 pct. og 2 pct. Kontantpriserne ventes dermed fortsat at stige kraftigere end den almindelige prisudvikling. Den forventede mere moderate udvikling i kontantpriserne kan blandt andet tilskrives et stigende renteniveau, en mindre afsmitning fra udbredelsen af de afdragsfrie lån og øget nybyggeri. Boliginvesteringerne voksede i 2004 med 10,9 pct. til et historisk højt niveau. Den positive udvikling er fortsat i For årets første 6 måneder ligger boliginvesteringerne således 3,2 pct. højere end i samme periode sidste år, blandt andet som følge af restaureringen efter vinterens storm og udbedringen af skaderne efter branden i Seest. Fremadrettet ventes de mere afdæmpede stigningstakter at fortsætte, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at det påbegyndte boligbyggeri siden 3. kvartal 2004 har ligget på et væsentligt lavere niveau end i de foregående par år, jf. figur 3.5. Et fald i det påbegyndte boligbyggeri slår således først efterfølgende ud i opgørelsen af boliginvesteringerne. Erfaringerne viser dog, at registreringen af påbegyndelser trods sæsonkorrektion skal tages med forbehold for efterfølgende opjustering af de faktiske byggeaktiviteter. I 2005 og 2006 forventes boligbyggeriet på den baggrund at stige med henholdsvis 4,4 pct. og 1,9 pct. Forårspakkens fremrykninger af investeringer til 2005, herunder et øget antal påbegyndelser af private ungdoms- og udlejningsboliger, bidrager til at understøtte aktiviteten i 2006, idet det typisk tager op mod et år at færdiggøre støttet boligbyggeri. 18

20 Figur 3.5 Påbegyndt boligbyggeri, sæsonkorrigeret Antal boliger Antal boliger Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger En del af fremgangen i 2006 skal endvidere ses i lyset af det historisk høje aktivitetsniveau, der indebærer ventetid på at få udført reparations- og vedligeholdelsesopgaver. På den baggrund forventes et mindre fald i boliginvesteringerne i 2007, idet disse udskudte opgaver forudses at blive udført i løbet af Dertil kommer, at aktivitetsniveauet i 2007 vil blive påvirket negativt af udsigten til en nedgang i det støttede boligbyggeri i 2006 som en konsekvens af Forårspakkens fremrykninger. Boligbyggeriet ventes at stige med godt 1 pct. i Erhvervsbyggeri og maskininvesteringer Investeringerne i maskiner, inventar, software og transportmidler forudses at vokse med godt 3 pct. i år, jf. tabel 3.2. Det er primært investeringer i maskiner og inventar, der vurderes at bidrage til stigningen, mens softwareinvesteringer for året som helhed ventes at aftage. Tabel 3.2 Erhvervenes bygnings- og maskininvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 3,2 4,0 3,6 3,2 Byggeri 4,5 4,3 3,8 2,6 Anlæg -3,8-1,7-1,2-0,5 I alt 2,9 3,7 3,3 2,8 Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. Fremgangen i maskininvesteringerne påregnes at fortsætte med tiltagende styrke ind i 2006, hvilket er en naturlig konsekvens af den højere økonomiske aktivitet end i de foregående år, der bidrager til at øge kapacitetspresset. Kapacitetsudnyttelsen i industri- 19

21 en har således været stigende i den senere tid, samtidig med at indikatoren for industritillid og -produktion har vist positive takter. Virksomhederne vurderes derfor at have behov for at udvide kapitalapparatet for at kunne følge med efterspørgslen. Investeringskvoten for maskininvesteringerne ventes på den baggrund at stige i 2006 for derefter at stabilisere sig i de efterfølgende år. Bygningsinvesteringerne forudses at stige med 4½ pct. i år. Efter flere års nedgang i bygningsinvesteringerne peger udviklingen i 1. halvår 2005 således i retning af fornyet fremgang, hvilket understøttes af helt overvejende positive takter i indikatorerne for bygge- og anlægssektorens forventninger til beskæftigelse og omsætning i de kommende måneder. Derudover ligger det påbegyndte byggeri til erhvervsformål i 2. kvartal pct. højere end i den tilsvarende periode året før. Den pæne vækst anslås at fortsætte i de kommende år blandt andet drevet af fortsat gunstige finansieringsvilkår. Væksten forudses primært at blive trukket af investeringer i fabrikker og værksteder, men investeringer i administrationsbygninger ventes også at stige prognoseperioden. Anlægsinvesteringerne skønnes at aftage med knap 4 pct. i 2005 efter at have vist et fald i 1. halvår Faldet i anlægsinvesteringerne vurderes at fortsætte i fremskrivningsperioden, idet der ikke er udsigt til igangsættelse af anlægsprojekter, der kan opveje udfasningen af eksempelvis metrobyggeriet i København. Øgede anlægsinvesteringer på energiområdet - som f.eks. nye vindmøller på Omø Stålgrund og ved Horns Rev - forudses dog at dæmpe den aftagende tendens. Samlet set forventes erhvervenes investeringer at vokse med 2,9 pct. i år, hvorefter væksten tiltager til 3,7 pct. i I den resterende del af fremskrivningsperioden vurderes erhvervsinvesteringerne at vokse i omegnen af 3 pct. 20

22 4. Arbejdsmarked Efter at beskæftigelsen var steget uafbrudt fra 1994 til 2001 blev dansk økonomi ramt af et mindre tilbageslag frem til På to år faldt antallet af beskæftigede således med personer. Denne udvikling vendte i starten af 2004, hvorfra der siden er blevet skabt nye job. Nogle af de nye job skyldes oprettelse af støttede job, hvor specielt antallet af fleksjob har været i kraftig vækst. Ledigheden har fulgt udviklingen i beskæftigelsen tæt, således er også ledigheden faldet støt siden starten af I september udgjorde den sæsonkorrigerede ledighed personer, hvilket er lavere end den sidste top i december Den lavere ledighed bliver også fulgt af en mindre aktivering. Det betyder, at faldet i bruttoledigheden er endnu kraftigere end faldet i ledigheden. Det har ført til bekymringer for flaskehalse på arbejdsmarkedet, med stigende lønninger og dårligere konkurrenceevne. Flere virksomheder, specielt inden for bygge- og anlægssektoren, melder om mangel på arbejdskraft. Men der er endnu ikke tegn på, at arbejdsmarkedet generelt er ved at blive overophedet. Den samlede beskæftigelse skønnes at stige med personer i år, efterfulgt af en vækst på næste år. I 2007 og 2008 dæmpes forventningerne til væksten lidt, hvorfor den påregnede beskæftigelsesfremgang kun bliver på henholdsvis og I år er fremgangen fordelt på byggeri og private serviceerhverv, mens der i de næste år primært forventes fremgang inden for privat service. Alle andre sektorer har konstant eller svagt faldende beskæftigelse. Ledigheden ventes at aftage i hele prognoseperioden for i slutåret at udgøre personer. 4.1 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed Den høje økonomiske vækst i de sidste halvandet år har også betydet en højere beskæftigelse. I 2005 forventes et samlet niveau på beskæftigede, færre end under det seneste toppunkt i Allerede næste år forventes beskæftigelsen at stige over niveauet for 2001, dog kun med personer. I 2007 og 2008 skønnes yderligere små stigninger at give anledning til en beskæftigelsesstigning til i alt personer. 21

23 Figur 4.1 Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens personer Pct Beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvensen (højre akse) Anm.: ADAM-defineret beskæftigelsesfrekvens. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Ud over personer i ordinær beskæftigelse udgøres den samlede beskæftigelse af personer i støttet beskæftigelse med løn. I 2004 var der alene fremgang i den støttede beskæftigelse, mens den ordinære beskæftigelse gik lidt tilbage, jf. figur 4.2. Den kraftige beskæftigelsesvækst i 2005 og 2006 sker stadig delvis på grund af flere støttede job, men nu stiger også den ordinære beskæftigelse. Det er primært væksten i fleksjob, der driver den stigende støttede beskæftigelse, mens antallet af personer i jobtræning, servicejob og skånejob falder

24 Figur 4.2 Samlet og ordinær beskæftigelse personer personer Samlet beskæftigelse Ordinær beskæftigelse Anm.: Ordinær beskæftigelse svarer til den samlede beskæftigelse fratrukket støttet beskæftigelse med løn. Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn. Den samlede beskæftigelse skønnes i indeværende år at stige med personer efterfulgt af en vækst næste år på personer. I 2007 og 2008 ventes væksten i BNP at falde til 2 pct., hvilket indebærer en begrænset beskæftigelsesvækst på henholdsvis og I de sidste to år bliver væksten dermed næsten alene drevet af en vækst i den støttede beskæftigelse, der forventes at stige med personer i begge år. Den høje vækst i beskæftigelsen i både 2005 og 2006 skal vurderes i lyset af den generelt høje vækst i de to år. Der er således en tæt sammenhæng mellem væksten i BNP og ændringen i beskæftigelsen, jf. figur 4.3. Normalt skal væksten være over 2 pct. før der vil kunne forventes stigende beskæftigelse. Vækstrater under 2 pct. vil normalt blive modsvaret af produktivitetsstigninger. 23

25 Figur 4.3 Vækst og beskæftigelse Beskæftigelsesændring, pct. 3 Beskæftigelsesændring, pct '06 '05 '07 ' BNP-vækst, Pct. Anm.: Figuren dækker perioden samt LO s fremskrivning for perioden Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Arbejdsstyrken, opgjort som summen af de beskæftigede og antallet af ledige, er steget med personer i 2004, jf. tabel 4.1. Den demografiske udvikling indebærer flere ældre med en mindre erhvervsdeltagelse. I 2004 var der et negativt bidrag fra den demografiske udvikling på lige over personer. Andre effekter, som eksempelvis kan være drevet af en større efterspørgsel, har således givet anledning til en stigning i arbejdsstyrken på personer. Fremadrettet forventes der en fortsat tilgang til arbejdsstyrken, således at den demografiske udvikling imødegås, og arbejdsstyrken bliver svagt stigende i perioden. I alt forventes der en stigning i prognoseperioden på knap personer Tabel 4.1 Udviklingen i arbejdsstyrken I alt Årlig ændring i personer Arbejdsstyrke +7,6 +3,5 +1,1-0,5 +1,7 +5,8 Bidrag fra demografi -6,1-7,3-7,3-7,6-7,7-29,9 Andet +13,7 +10,8 +8,4 +7,1 +9,4 +35,7 Anm.: Den demografiske effekt er beregnet ved at bruge Danmarks Statistiks befolkningsprognose og fastholde erhvervsfrekvenserne på de enkelte alderstrin. Bidrag til arbejdsstyrken fra andet dækker bl.a. over konjunktureffekter og politiktiltag. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Efter to år med stort set uafbrudt stigning i ledigheden i 2002 og 2003, har ledigheden vist en svag nedadgående tendens siden starten af 2004, jf. figur 4.4. I september

26 udgjorde ledigheden fuldtidspersoner, svarende til et fald på siden ledigheden toppede i december Figur 4.4 Den registrerede ledighed, sæsonkorrigeret personer personer Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Den lavere ledighed er også blevet fulgt af en mindre brug af aktivering. I andet kvartal 2005 udgjorde antallet af personer i ansættelse med løntilskud knap personer, mod knap personer i Det høje niveau for brug af ansættelse med løntilskud i 2004 er selvfølgelig i høj grad politisk bestemt. I fremskrivningen forventes det lave niveau fastholdt, hvorfor der skønnes at være personer ansat med løntilskud i årene 2006, 2007 og Den aktive arbejdsmarkedspolitik indebærer også, at mange ledige er under uddannelse eller i andre beskæftigelsesfremmende tilbud. Denne del af de ledige vil med forholdsvist kort varsel kunne tage ordinær beskæftigelse. Derfor bør en vurdering af det faktiske pres på arbejdsmarkedet også tage udgangs-punkt i bruttoledigheden, der inkluderer personer i aktivering og under orlov fra ledighed. Bruttoledigheden udgjorde personer i september 2005 mod personer i slutningen af 2001, jf. tabel 4.2. Udviklingen i bruttoledigheden er dog ikke noget præcist redskab til bedømmelse af arbejdskraftreserven. Således vil stigningen i antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse påvirke bruttoledigheden. Siden 2001 er der kommet flere i fleksjob og flere på ledighedsydelse. En væsentlig del af de nuværende personer i fleksjob og på ledighedsydelse ville i 2001 optræde i opgørelsen af bruttoledigheden. Men de ville have svært ved at kunne varetage et job på ordinære vilkår. De personer, der optræder i bruttoledigheden nu, må derfor forventes at have en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det bidrager til, at det faktiske pres på arbejdsmarkedet er lavere på nuværende tidspunkt på trods af faldet i bruttoledigheden