Velfærd frem for mursten. Augustkonferencen /8

Transkript

1 Velfærd frem for mursten Augustkonferencen /8

2 Sammenfatning Baggrund Med vedtagelsen af budget , delaftale vedr. udviklings- og investeringsstrategien Velfærd frem for mursten, besluttede kommunalbestyrelsen at arbejde med en grundtanke om at frigøre ressourcer til kernevelfærd ved at effektivisere bygningsdriften. Det vil ske dels gennem frasalg af bygninger, dels gennem at nytænke brugen af bygningerne. Arbejdet med Velfærd frem for mursten er organiseret i tre overordnede projekter: Sammenhængende børneliv, Fælles rammer for kultur- og fritidsliv, og Fremtidens Rådhus. Derud over arbejdes der med muligheder for salg for øvrige bygninger/grunde, som er en del af udviklings-og investeringsstrategien. Siden sidst På aprilseminaret d. 21. april 2017 fik Kommunalbestyrelsen aflagt status på Sammenhængende børneliv 0-18 år og Fælles rammer for kultur- og Fritidsliv. Endvidere drøftede Kommunalbestyrelsen retning for arbejdet med Fremtidens Rådhus. Herunder gives en kort status på alle tre projekter. Samtidigt med at de 3 projekter arbejder med nytænkning samt optimering af bygninger, forberedes salg af ejendomme, der ikke har strategisk betydning. Status på disse bygninger findes efter afsnittet om direktionens anbefalinger. Fremtidens rådhus Kommunalbestyrelses drøftede 4 placeringsmuligheder for et nyt rådhus på aprilseminariet. I forlængelse af drøftelsen besluttede ØU i juni, at der skal udarbejdes businesscases for udvalgte placeringsmuligheder (Lågegyden 1, Ådalsparksvej 2, Bibliotekstorvet 1 og Hørsholm Allé 6) for et nyt rådhus. Administrationen forbereder pt. udbud på udarbejdelse af businesscases. Fælles rammer for kultur- og fritidsliv o Fuglsanghus: der arbejdes videre med at huset fremadrettet rummer flere brugere og aktiviteter. Næste skridt er i dialog med nuværende og fremtidige brugere af huset at tilpasse lokalerne til flere aktiviteter og brugere o Kokkedal Avlsgård: der arbejdes videre med salg. Jævnfør Budgetaftalen er mulighederne for relokalisering af Kokkedal Rideklub blevet undersøgt, og kommunen råder på nuværende tidspunkt ikke over arealer eller bygninger, som rideklubben kan flyttes til o Enghave 38 (Jagtforeningen):Afventer sag i ØU i september o Sdr. Jagtvej 10 (Marineforeningen): Jævnfør Budgetaftalen skal Sdr. Jagtvej 10 sælges, og mulighederne for samtidigt at sælge Jægerhuset skal undersøges. Projektet Sammenhængende børneliv udarbejder beslutningsgrundlag for Jægerhuset i forbindelse med afdækning af område syd. Salg af Sdr. Jagtvej 10 og genplacering af Marineforeningen afventer således politisk stillingtagen vedrørende Jægerhuset o Fritidshuset: der arbejdes videre med salg. Økonomiudvalget har den 21. juni 2017 besluttet, at Fritidshusets brugere og aktiviteter skal være genplaceret fra og med sommeren Administrationen arbejder videre med mulighederne for at genplacere en del af oplysningsforbundenes hold på Aktivitetscenterets Sophielund. 2/8

3 Sammenhængende børneliv 0-18 år o o o Optimere klassedannelsen Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at klassedannelsen skal optimeres inden for fire skoledistrikter. Næste skridt er at justere skoledistrikterne, så de er tilpasset de kommende skolestarteres bopælsadresser. Der foreligger et arbejde med at udarbejde forslag til justeringer. Prognoserne viser, at der er behov for en væsentlig ændring af distrikterne nu og igen om 10 år. Fremtidens børneliv i dagtilbud og skoler Dagtilbuds- og skoleledere har bidraget til at formulere et overordnet pædagogisk mål og grundlag for et sammenhængende børneliv. Der er gennemført en afdækning af mulighederne for at etablere et dagtilbud ved eller på Rungsted Skoles matrikel. Herunder er der foretaget indledende undersøgelser af trafik- og parkeringsforhold, planforhold og øvrige bygningsmæssige forhold, ligesom de pædagogiske perspektiver for et dagtilbud ved eller på Rungsted Skoles matrikel er blevet drøftet i en lokalt nedsat arbejdsgruppe for område øst. På den baggrund er udarbejdet scenarier, som afdækker mulighederne for at etablere et nyt dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel. Helhed i specialområdet Med udgangspunkt i inspiration og ny viden på det specialpædagogiske område, og med medarbejdere og lederes erfaring om børnenes behov, har arbejdsgruppen formuleret et pædagogisk værdigrundlag samt en målgruppebeskrivelse for et samlet specialområde i Hørsholm. Det pædagogiske værdigrundlag skal danne udgangspunkt for det kommende specialtilbud samt være afsæt for udvikling af organisering og de nye fysiske rammer: Der er udarbejdet scenarier med forslag til placeringsmuligheder for et nyt, selvstændigt og bydækkende specialtilbud henholdsvis ved Hørsholm Skole eller ved siden af Usserød Skole. Opgaven på augustkonferencen Kommunalbestyrelsen fortsætter arbejdet med at prioritere, og der vil i materialet være mulighed for at få et indblik i de økonomiske konsekvenser. Scenarier og business cases for følgende projekter skal prioriteres: Sammenhængende børneliv 0-18 år Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Næste skridt Efter Augustkonferencen vil administrationen bearbejde input fra Kommunalbestyrelsen og prioriteringer vil indgå i budgetforhandlingerne. Der vil blive arbejdet videre med at konkretisere modellerne for genplacering af aktiviteter og frigivelse bygningerne til salg. 3/8

4 Augustkonference Fremtidens rådhus: Status Fremtidens børneliv: pædagogisk grundlag, scenarier Helhed i specialområdet: pædagogisk grundlag, scenarier Optimere klassedannelsen: Status Fælles rammer for kultur- og Fritidsliv: scenarier og business case for Gutfeldsvej 3, Hørsholm Mølle og Det gamle rådhus Budgetforhandlinger Efter august Fremtidens rådhus: Udarbejdelse af businesscases Fælles rammer for kulturog fritidsliv: Genplacering af brugere samt flere brugere og aktiviteter i Fuglsanghus Sammenhængende børneliv: Beslutning om område øst. Beslutning om helhed i specialområdet Fortsat arbejde med salg af huse Direktionens anbefalinger Direktionen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen beslutter at arbejde videre med nedenstående scenarier, som giver det bedst mulige udgangspunkt for at opnå en optimal gevinstrealisering. Direktionen anbefaler følgende i de tre projekter: Fremtidens rådhus at der arbejdes videre ud fra ØUs beslutning om udarbejdelse af businesscases for placering af nyt rådhus Sammenhængende børneliv 0-18 år - Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole at der arbejdes videre med scenarie A at etablere et dagtilbud integreret med Rungsted Skoles bygninger. Scenarie A giver mulighed for at etablere et dagtilbud i en moderne kontekst med skolen. Med et dagtilbud integreret i skolens bygninger kan der skabes nærhed mellem institutionen og mange af skolens faciliteter, som kan inddrages i den daglige pædagogiske praksis med børnenes læring og udvikling. Dertil kommer, at dele af skolen i dag ikke er tidssvarende indrettet til at understøtte moderne skolevirksomhed med varierende undervisnings- og læringsformer. Med scenarie A integreres et dagtilbud i skolens nuværende bygninger, og der skal derfor til- eller nybygges til dele af skolen. Det muliggør samtidig en opdatering af skolens fysiske rammer, som i højere grad vil kunne understøtte, at der kan tilrettelægges mangfoldige og varierede undervisningsaktiviteter, som tilgodeser elevernes læringsmuligheder. Endelig forudsætter scenarie A, at den nuværende parkeringsplads ved skolens indgang reorganiseres og udvides, så den kan deles af dagtilbud og skolen. Det videre arbejde med scenarie A bør tage udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger vedrørende pædagogik og læringsmiljøer, skolens funktioner, planforhold samt trafik- og bygningsforhold. Derudover forudsætter det videre arbejde med område øst (Rungstedområdet), at der tages politisk stilling til en overgangsordning for Ulvemosehusets børn og ansatte samt de dele af skolen, som vil blive berørt under ombygning og nybyggeri. 4/8

5 Forslag til den videre proces for konkretisering af modeller for sammenhængende børneliv i de øvrige områder (nord, syd, vest) vil blive forelagt politisk ultimo Sammenhængende børneliv 0-18 år - Helhed i specialområdet at der arbejdes videre med scenarie 1, som peger på en samling af specialtilbuddet, til et bydækkende og selvstændigt specialtilbud, i tre eksisterende bygninger ved siden af Usserød Skole. Ved at anvende tre bygninger, kan der skabes fysiske rammer, som dels kan understøtte børnenes forskellige udfordringer og behov, samt give mulighed i de fysiske rammer for at være fleksible i forhold til hvilke børn og unge der visiteres til tilbuddet. Området omkring bygningerne kan skabe rammerne for et velfungerende sammenhængende udeareal, som vægtes højt i forhold til børnegruppens behov. Set ud fra et trafikalt perspektiv er der muligheder for at etablere parkeringspladser ved inddragelsen af dele af Usserød Skoles boldbane ved Gl. Byvej. Ligeledes er der truffet beslutning om at Usserød Skole fra skoleåret 2017/2018 bliver tosporet. Det vil betyde mindre pres fra både forældre og lærere i forhold til parkering og afsætning. De trafikale forhold vil skulle undersøges nærmere. Det anbefales at det videre arbejde tager udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger vedrørende pædagogik og læringsmiljøer, specialtilbuddets funktioner, plan-og bygningsmæssige forhold. Beslutning om placering ved enten Hørsholm Skole eller ved siden af Usserød Skole træffes af Børne- og Skoleudvalget på deres møde i september Fælles rammer for kultur- og fritid at Hørsholm Mølle og anneksbygningen ikke sælges, og der skal ske en øget anvendelse af området og bygningerne med flere brugere og flere aktiviteter. Mulighederne for, at Håndværkerforeningen og/eller andre brugere kan udvikle området og bygningerne skal undersøges. Der er formentligt en ret begrænset potentiel køberskare til møllen, og et salg kan være både vanskeligt og tage tid. Derudover er salgsprovenuet forventeligt relativt lille samtidigt med, at det formentligt er omkostningstungt at etablere anden form for opbevaring af Museum Nordsjællands museumsgenstande fra bunkeren. Møllen med anneksbygningen (og magasinbygningen, som tilhører Håndværkerforeningen) er en del af Hørsholm Kommunes kulturarv, som har potentiale til at blive levendegjort og aktiveret i langt højere grad end i dag. Det skal derfor undersøges, hvilken anvendelse, der kan puste liv i stedet og give de spektakulære rammer nyt liv, så området bliver et aktiv i kommunen, som mange flere end i dag får glæde af. Der er eksempelvis mulighed for at skabe et nyt kulturelt center for kulturel og kreativ aktivitet i og ved møllen og anneksbygningen. Der er også mulighed for at udvikle håndværktøjsmuseet, som i dag har til huse i Møllen, til en mere aktiv formidlingsplatform af traditionelle håndværksmetoder. 5/8

6 at Gutfeldsvej 3 sælges, og at mulighederne for at samle sundhedsplejen med andre lignende funktioner i fx A-Huset undersøges. Administrationen vil i dialog med Aktiv Kunst og HAF finde egnede alternative faciliteter til foreningernes aktiviteter og medlemmer. at beslutning om salg/ikke salg af Det gamle rådhus afventer det videre arbejde med placering af Fremtidens rådhus, og i mellemtiden arbejdes der videre med at afdække mulighederne for et eventuelt salg af Det gamle rådhus. Det er en forudsætning for et salg, at der forinden er fundet en ny placering af Frivilligcenteret og Musikskolen, og at Musikskolens aktiviteter forsat er samlede. Indtil der er træffet beslutning om et eventuelt salg af Det gamle rådhus, arbejdes der videre med, hvordan det samlede antal m2 i ejendommen kan udnyttes bedst muligt. Direktionen anbefaler endvidere, at: der i de kommende budgetforhandlinger (budget 18) bliver taget politisk stilling til fremtidige anlægsudgifter (5-7 mio. kr.) i VMFs forarbejde, der omfatter f.eks. foranalyser, udarbejdelse af businesscases mv. Og at udgifterne ses i sammenhæng med indtægter ved salg af grunde (f.eks. Hannebjerg), så udgifterne ikke belaster kommunens samlede økonomi der i budgetforhandlingerne afsættes et årligt beløb 0,5-1 mio. kr. til løbende driftsudgifter i VFM. Status på bygninger Der arbejdes fortsat med muligheder for salg for øvrige bygninger/grunde, som er en del af udviklings-og investeringsstrategien. Se status på bygninger herunder: Adresse Jagtforeningens hus Enghave 38 Rådhuset Ådalsparkvej 2 Fritidshuset Vestre stationsvej 12 Ulvemosehuset Ulvemosen 5 Sophies Hus Status Indstilling vedr. videre proces for jagtforeningens hus på ØU i september. Afventer påbegyndelse af Nyt rådhus. Skal sælges, afventer beslutning vedr. Ulvemosehuset for evt. samtidigt salg. Indstilling vedr. salg, når der er afklaring vedr. Ulvemosehuset. Alle brugere og aktiviteter er genplaceret fra og med sommer Mulighed for salg undersøges i forbindelse med model for sammenhængende børneliv, område øst. Behandles på augustkonferencen 17. Der arbejdes med politisk indstilling, som afventer dialog med 6/8

7 Sophielund 82A Ubebygget grund Dronningvej 2 Gyngehesten Usserød Kongevej 45 Ubebyggede grunde Strandvej D Kokkedal Avlsgård Kokkedal Alle 3-5 Golfhuset Kokkedal Alle 1 Lågehuset (skovhuset) Jægerhuset Sdr. Jagtvej 10 borgere i området. Mulighed for salg vil blive undersøgt i forbindelse med model for sammenhængende børneliv, område syd. Område øst drøftes på augustkonferencen 17, herefter følger de øvrige områder. Anvendes foreløbig som familieboliger til flygtninge. KB besluttede i juni at igangsætte en samlet planlægning af området. Undersøges ifm. planlægning af den samlede kyststrækning Der arbejdes på at få kontraktforhold på plads med henblik på salg på sigt. Afventer Kokkedal Alvsgård Afventer Kokkedal Alvsgård Mulighed for salg vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelse af model for sammenhængende børneliv i område syd. Marineforeningens hus Sdr. Jagtvej 10 Gl. Rådhus Rungstedvej 1 Øvrige bygninger på dagtilbudsområdet Foreningshus legetek Gutfeldsvej 3 Hørsholm Mølle Ved Møllen 10 Afventer beslutning vedr. mulighed for samtidigt salg af Jægerhuset, som vil blive behandlet i forbindelse med udarbejdelse af model for sammenhængende børneliv, område syd. Business case og muligheder for salg behandles på augustkonferencen 17. Afventer pt sammenhængende model for sammenhængende børneliv i område nord, syd og vest. Område øst drøftes på augustkonferencen 17, herefter følger de øvrige områder. Business case og muligheder for salg behandles på augustkonferencen 17. Business case og muligheder for salg behandles på augustkonferencen 17 7/8

8 Jobhuset Tidligere inspektørbolig, Vallerødskolen Stadionalle 8+10 Aktivitetscentret sophielund Sophielund Tandplejens lokaler på skoler mm. Møllehuset, tidl. daginstitution Møllevænget 5 Hannebjerg Louis Petersensvej 11 Afventer nærmere undersøgelse Afventer nærmere undersøgelse Undersøges i forhold til muligheder for genplacering af brugere fra Fritidshuset. Tandplejen er samlet, lokaler er frigivet, der undersøges muligheder for fremtidigt brug Solgt Solgt Læsevejledning I det følgende får du: Fremtidens Rådhus -Status Sammenhængende Børneliv: - Introduktion - Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole: Status og scenarier - Helhed i specialområdet: Status og scenarier -Optimere klassedannelse: Status Fælles rammer for kultur- og fritidsliv: - Introduktion -Det gamle Rådhus: Scenarier -Hørsholm Mølle: Scenarier -Gutfeldsvej 3: Scenarier 8/8

9 Fremtidens Rådhus Formål med projektet Fremtidens Rådhus Formålet er at kvalitetsudvikle velfærden ud fra en grundtanke om at effektivisere bygningsdriften og derved frigøre ressourcer til kernevelfærd herunder også rådhusbygningen. Status ØU besluttede den 8. juni 2017, at administrationen arbejder videre med de fire placeringsmuligheder, som blev præsenteret på KB s aprilseminar, med særlig vægt på at belyse muligheder for at placere rådhuset i Hørsholms bymidte. De fire placeringsmuligheder omfatter (nævnes i ikke-prioriteret rækkefølge): Placering 1: Lågegyde 1 (barmark) Placering 2: Ådalsparksvej 2 (barmark) Placering 3: Bibliotekstorvet 1 (Kulturhus Trommen og Codan Hus) samt matrikel 171 Placering 4: Hørsholm Allé 6 (barmark) del af bymidten Projektorganisationen arbejder pt. på at sende opgaven med at udarbejde businesscases på placeringsmuligheder i udbud. 1/1

10 Sammenhængende børneliv 0-18 år Formål med projektet sammenhængende børneliv 0-18 år Formålet er at afdække mulighederne for at udvikle kvaliteten i Hørsholm Kommunes specialtilbud, dagtilbud og skoler samtidig med, at der sker en optimering af bygningsanvendelsen og en bedre ressourceudnyttelse. Det vil ske i tråd med de lokalt politisk besluttede mål for Fremtidens dagtilbud det gode børneliv og målene for Fremtidens Skole i Hørsholm. Delprojekter 1. Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole Beskrivelse Der fremlægges en status på arbejdet med modeller for sammenhængende børneliv 0-18 år og præsenteres scenarier med forslag til etablering af et nyt dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel. Det anbefales, at der arbejdes videre med at etablere et dagtilbud, som er integreret med skolens bygninger, og at der i den forbindelse ny-eller tilbygges til dele af skolen. 2. Helhed i specialområdet Der fremlægges en status på arbejdet med at reorganisere og samle specialtilbuddene og præsenteres scenarier med forslag til placering af et samlet specialtilbud ved henholdsvis Usserød Skole eller Hørsholm Skole. Det anbefales, at der arbejdes videre med at etablere et samlet specialtilbud ved siden af Usserød Skole ved brug af tre eksisterende bygninger. Børne- og Skoleudvalget træffer endelig beslutning om placering på Børne- og Skoleudvalgsmødet i september Optimere klassedannelsen Der fremlægges en status på arbejdet med scenarier for henholdsvis et og fire skoledistrikter. Der er truffet politisk beslutning om at optimere klassedannelsen inden for de fire skoledistrikter. Proces efter augustkonferencen På baggrund af kommunalbestyrelsens tilbagemeldinger fortsætter administrationen drøftelser med involverede brugere og interessenter i Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole samt Helhed i specialområdet. Dette er dels med henblik på afklaring af den faglige, ledelsesmæssige og administrative organisering af et samlet specialtilbud såvel som et nyt dagtilbud. Derudover vil kommende brugere, ledere og medarbejdere blive inddraget i processer omkring beskrivelse af funktion, indhold og udformning af 1/45

11 henholdsvis et samlet specialtilbud og nyt dagtilbud. For de enkelte delprojekter planlægges desuden følgende proces: Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole I den videre proces igangsættes en konkret vurdering af, hvordan det anbefalede scenarie bedst muligt kan realiseres. Hertil kommer klargøring og forberedelse af ny-, til- og/eller ombyg til et nyt dagtilbud og evt. dele af Rungsted Skole. Derudover vil administration på baggrund af det forventede kapacitetsbehov og prognoser for fordelingen af 0-5 årige udarbejde forslag til hvilket område, der skal arbejdes videre med at skabe sammenhængende børneliv fra 0-18 år. Helhed i specialområdet I den videre proces igangsættes en konkret vurdering af, hvordan det anbefalede scenarie bedst muligt kan realiseres. Hertil kommer planlægning, klargøring og forberedelse af ny- eller ombyg til et samlet specialtilbud. Optimere klassedannelsen Der udarbejdes forslag til en mindre justering af skoledistrikterne forud for skoleindskrivningen 2018/2019. Prognoserne viser dog, at der er behov for en væsentlig ændring af distrikterne nu og igen om 10 år. Forslag til en nødvendig større justering af distrikterne afventer det øvrige arbejde i Sammenhængende børneliv 0-18 år. 2/45

12 Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole Scenarie Afdækning af placeringsmuligheder for et dagtilbud på eller ved Rungsted Skole A B C D Integreret med skolebygning - A1: Dagtilbud i skolens nordlige del - A2: Dagtilbud i klassefløje - A3: Dagtilbud i indskolingens arealer Ved indgang til skolen På grønne arealer Fredet område Formål Fremtidens børneliv er et ud af tre delprojekter i Sammenhængende børneliv 0-18 år. Formålet med projektet er overordnet at løfte kvaliteten i dagtilbud og skoler samtidig med, at bygningsdriften optimeres og ressourcerne udnyttes bedre. I projekt Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole er hertil igangsat initiativer, hvor målet er at skabe mere sammenhængende børne- og læringsmiljøer på tværs af dagtilbud og skoler. Politiske beslutninger i Budgetaftale I Budgetaftale er det besluttet, at der skal arbejdes videre med at konkretisere modeller for sammenhængende børnemiljøer og styrke den pædagogiske kontinuitet mellem dagtilbud og skoler samt at etablere større dagtilbud. Det er endvidere besluttet, at arbejdet skal indledes i område øst (Rungsted), hvor der er behov for at øge dagtilbudskapaciteten, og det skal i den forbindelse undersøges, om der kan etableres et dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel. Status I det følgende materiale fremlægges indledningsvis en status på projektets initiativer. Herefter præsenteres fire scenarier, som beskriver hvilke muligheder, der er for at placere et dagtilbud på eller ved Rungsted Skole. Scenarierne skal danne grundlag for en politisk beslutning om det videre arbejde. Modeller for sammenhængende børneliv Dagtilbudsledere, skoleledere samt indskolings- og SFO-ledere i Hørsholm Kommune har i en tværgående arbejdsgruppe bidraget til at formulere første udkast til et overordnet pædagogisk mål og grundlag for et sammenhængende børneliv: Mål I Hørsholm Kommune skaber vi optimale muligheder for børns faglige, sociale og personlige udvikling, så børn kan udfolde deres potentiale og få mulighed for at: Lære at lære Udvikle sig positivt i eget liv Have en hverdag med trivsel og glæde Pædagogisk grundlag Vi møder det enkelte barn i øjenhøjde Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn 3/45

13 Vi sikrer progression, kontinuitet og sammenhæng i børns læring Vi arbejder med grundbegreberne: o Fordybelse o Vedholdenhed o Bevidsthed om egen læring Det overordnede mål og pædagogiske grundlag er udtryk for et fælles lærings- og udviklingssyn på tværs af dagtilbud og skoler i Hørsholm Kommune. Det pædagogiske grundlag skal samtidig danne afsæt for et styrket samarbejde og koordination mellem kommunens dagtilbud og skoler således, at børnene i højere grad oplever kontinuitet og sammenhæng i læring og derved får bedre muligheder for at trives og udvikle sig både fagligt og personligt. En af grundforudsætningerne i Sammenhængende børneliv 0-18 år er mangfoldighed i løsninger. Det betyder, at den lokale udmøntning af det pædagogiske grundlag kan gribes an forskelligt og ud fra hensyn til fx afstand mellem de enkelte dagtilbud og skoler i kommunen. Fokusområder på tværs af dagtilbud og skoler Den tværgående arbejdsgruppe har til inspiration og vidensopbygning besøgt dagtilbud og skoler i andre kommuner. På den baggrund er udledt nogle fokusområder, som på tværs af dagtilbud og skoler kan være relevante at tage fat på i arbejdet med at skabe sammenhængende børnemiljøer- og styrke den pædagogiske kontinuitet: Overgangsredskaber Fælles metoder og aktiviteter Sammenhæng i organisering Fleksible læringsmiljøer Forældresamarbejde og kommunikation Model for sammenhængende børneliv område øst Forud for udarbejdelsen af scenarier, er der foretaget en indledende afdækning af arealbehovet og placeringsmulighederne for et nyt dagtilbud samt af plan- trafik- og parkeringsforhold på og ved Rungsted Skole. Afdækningen peger overordnet på, at der er mulighed for at etablere et dagtilbud med plads til børn på Rungsted Skoles matrikel. Opførelsen af et nyt dagtilbud her forudsætter, at der vedtages en ny lokalplan, ligesom der skal tages højde for trafikale- og parkeringsmæssige forhold og udfordringer samt øvrige bygningsmæssige forhold herunder en proces for håndtering af bygningernes bevaringsværdi. I område øst er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af skole- og dagtilbudsledere. Arbejdsgruppen har indledt dialog om, hvordan dagtilbud og skole i område øst i fællesskab kan arbejde med at skabe mere sammenhængende børne- og læringsmiljøer. I den forbindelse har arbejdsgruppen drøftet muligheder og udfordringer ved at placere et dagtilbud i direkte nærhed til og sammenhæng med Rungsted Skole. 4/45

14 Hvem har bidraget til udvikling af scenarierne? Orbicon og KANT arkitekter har deltaget som eksterne rådgivere i afdækning af trafik- og parkeringsforhold samt udarbejdelse af forslag til mulige placeringer for et nyt dagtilbud. Center for Ejendomme, Center for Teknik, Byudviklingssekretariatet samt Center for Børn og Voksne og Center for Dagtilbud og Skole har bidraget med ressourcepersoner til beskrivelsen og kvalificeringen af scenarier. Arbejdsgruppen fra område øst har kvalificeret scenarierne gennem drøftelser af pædagogiske og organisatoriske perspektiver på de forskellige placeringsforslag. En netværksgruppe med deltagelse af bestyrelser, ledere og medarbejdere har kvalificeret arbejdet i område øst. Netværksgruppens hovedfunktion er desuden at sikre kommunikation om projektet i eget bagland. Erfaringer & Evidens Scenarierne for et nyt dagtilbud er udarbejdet på baggrund af arealernes størrelse, angivelser af antal børn og fordeling af henholdsvis vuggestue- og børnehavebørn, standarder for kvm frit gulvareal og udearealer pr. barn samt nøgle- og erfaringstal til beregning af prisoverslag. Afdækningen og beskrivelsen af trafikale forhold i område øst er baseret på data fra eksisterende analyser af trafik- og parkeringsforhold, en droneoptagelse samt besigtigelser og oplysninger fra workshops med interessenter og ressourcepersoner med kendskab til området. Beskrivelsen af planforhold på og ved Rungsted Skole tager udgangspunkt i gældende plangrundlag. Såfremt det besluttes, at der skal etableres et nyt dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel vil det videre arbejde desuden inddrage forskningsbaseret og pædagogisk viden om organisering og indretning af større dagtilbud. 5/45

15 Introduktion til scenarier I afdækningen af mulighederne for at etablere et dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel er der indledningsvis identificeret en række lokaliteter på og omkring skolen. Heraf er udvalgt fire, som belyses i følgende scenarier A-D. Fælles for scenarierne I afgrænsningen af områder har et kriterium været, at et kommende dagtilbud lokaliseres i direkte nærhed til skolen. Den direkte nærhed til skolen vurderes at kunne medføre nogle pædagogiske såvel som organisatoriske muligheder, der understøtter projektets formål om at skabe sammenhængende børnemiljøer fra 0-18 år, herunder: - Tværfagligt samarbejde og videndeling med mulighed for fælles udnyttelse af en række faciliteter - Fælles fagsprog med udgangspunkt i et forpligtende samarbejde - Fælles værdisæt og kultur traditioner og aktiviteter på tværs af aldersgrupper - Organisatorisk sammenhæng med mulighed for ledelsessamarbejde- og partnerskab Foruden den direkte nærhed til skolen er de valgte områder enten ubebyggede og/eller vurderes at rumme muligheder for etablering af et dagtilbud med plads til børn. Nedenfor fremgår en oversigt over både afdækkede og udvalgte områder: 6/45

16 Fælles for de beskrevne scenarier er desuden: - Estimeret kvm pris på kr At arealerne udlægges iht. en fordeling på hhv. 1/3 vuggestuebørn og 2/3 børnehavebørn. - Frit gulvareal pr barn er min. 4,5 kvm pr vuggestuebarn og min. 3,5 kvm. pr. børnehavebarn 2. - Der efterstræbes 20 kvm udeareal pr. barn og min. 10 kvm udeareal pr. barn. - I scenarierne er der indregnet areal og etableringsomkostninger til 1 p-plads pr. 50 kvm. Alle størrelsesangivelser, kvm, afsætning af områder og prisestimater i scenarierne må betragtes som foreløbige, og der tages forbehold for disse. Omkostninger til evt. opkøb af vejadgang og tilkørsel er desuden ikke medregnet i de angivne prisoverslag. Forudsætninger På tværs af scenarierne gælder en række forudsætninger, der bør tages højde for i det videre arbejde, og som ligeledes er gældende for alle fire scenarier. Viden om brugere, pædagogik og læringsmiljøer Såfremt der skal arbejdes videre med at etablere et dagtilbud skal bl.a. udarbejdes en krav- og funktionsbeskrivelse med afsæt i en overordnet vision og værdisæt for det nye dagtilbud og samarbejdet med skolen. Denne proces forudsætter en bred inddragelse af kommende brugere, herunder fagprofessionelle såvel som børn og forældre. Det er således væsentligt, at det videre arbejde bygger både på viden om brugerne, pædagogik og læringsmiljøer i alderen 0-6 år samt det overordnede pædagogiske grundlag for et sammenhængende børneliv i alderen 0-18 år. Skolens nuværende funktioner For flere af scenarierne gælder det, at der i dag er skolevirksomhed på det valgte område. Scenarierne forudsætter derfor, at nuværende aktiviteter og funktioner inden for de pågældende områder, flyttes til andre dele af skolen. Ved etablering af et dagtilbud bør det derfor undersøges, hvordan de berørte funktioner kan integreres et andet sted på skolen. Planforhold Følgende er de gældende planforhold for Rungsted skoles matrikel og er derfor gældende for scenarierne A, B og C. Relevante plan- og fredningsforhold for det fredede område nord for Rungsted Skole er beskrevet særskilt under scenarie D. Rungsted Skole er omfattet af lokalplan 143 og dermed bevaringsværdig. En fremtidig udvidelse vil skulle tage hensyn til bygningernes bevaringsværdi. Derfor skal der foretages en detaljeret screening af bebyggelsens bevaringsværdi, for på det grundlag at kunne bevare eller understrege de væsentligste bevaringsværdier. Nedrivning af bevaringsværdigt byggeri optaget i lokalplan 143 forudsætter en udtagelse af lokalplanen ved vedtagelse af en fornyet lokalplan. Rungsted Skole er omfattet af Byplanvedtægt 5 og udlagt til Skole med tilhørende funktionærboliger, legepladser og boldbaner. Det vurderes at kræve lokalplanlægning at udvide med en daginstitution, da det vil føre til væsentlige ændringer i det omgivende miljø, særligt i forhold til trafik og parkeringsforhold, da det vil være en anden anvendelse end forudsat i plangrundlaget. 1 Der er tale om en bruttoopførelsespris for dagtilbud og legeplads inkl. rådgiveromkostninger, vinterforanstaltninger og uforudsete udgifter. De foreløbige prisoverslag indikerer vurderet samlet anlægssum inkl. rådgiveromkostninger men ekskl. inventar. 2 Scenarierne sigter mod kvalitetsniveau B jf. minimumskravene A-C i Bygningsreglementet. 7/45

17 I en eventuelt kommende lokalplanlægning for en udvidelse af Rungsted Skoles faciliteter vil der skulle tages særligt hensyn til friarealer og parkering. Parkeringskapaciteten vil skulle opfylde det generelle krav om 1 p-plads pr. 50 m 2 eller dimensioneres med baggrund i en parkeringsanalyse af nuværende og forventede fremtidige forhold. Friarealer udlægges normalt i et omfang svarende til 100 pct. af etagearealet for institutioner. I Kommuneplanen er der ikke taget konkret stilling til, hvad området kan bære af bebyggelse. Området er udlagt med en maksimal bebyggelsesprocent på 50 pct. for at undgå at sætte unødige forhindringer for eventuel kommende lokalplanlægning. Denne bebyggelsesprocent er derfor ikke et pejlemærke for en passende bebyggelse af området. I de følgende scenarier planlægges dog med en lavere bebyggelsesprocent end 50 pct. Trafikale forhold Opførelsen af en ny institution medfører, at trafikmængden ind og ud ad området vil stige, hvilket særligt vil belaste trafik- og parkeringsforhold i spidsbelastningstiden morgen og eftermiddag. Etableringen forudsætter derfor, at der iværksættes tiltag, der kan imødekomme trafikale og parkeringsmæssige udfordringer afledt af mertrafikken. Udfordringer kan bl.a. imødekommes ved at justere signalanlægget i krydset Rungstedvej/Østre Stationsvej samt at indføre parkeringsrestriktioner på Østre stationsvej i myldretiden mhp. bedre afvikling af trafikken gennem krydset. Parkeringskapaciteten ved Rungsted Skole er i dag fuldt udnyttet, og der mangler parkeringspladser til både biler og cykler. Det gælder ligeledes stationsforpladsen, som udnyttes fuldt ud af pendlere. Derfor er det en forudsætning, at skolens bil- og cykelparkering i forbindelse med projektet udvides tilstrækkeligt, sikkert og tryghedsskabende til det nye behov. Det anbefales, at der gennemføres en nærmere og mere dybdegående vurdering af trafik- og parkeringsforhold og løsningsmuligheder, når der er valgt placering, og at der i denne tages højde for områdets øvrige funktioner og anvendelse. 8/45

18 Scenarie A integreret med skolebygning Området i dag Området udgør i dag Rungsted Skoles administration, bibliotek, sal, aula, SFO og øvrige fællesarealer (A1). Derudover rummer området klassefløje for henholdsvis indskoling (A3) mellemtrin og udskoling (A2) samt skolegård og øvrige lege- og udearealer mellem bygningerne. Tiltag Dette scenarie indeholder tre forskellige forslag til etablering af et dagtilbud integreret med skolebygningen 3 med plads til 110 børn. Forslagene forudsætter alle, at dele af skolens indvendige og evt. udvendige rammer kan ombygges til at rumme et dagtilbud i en moderne kontekst til skolen. Dette vil samtidig kræve en omdisponering af dele af skolens nuværende funktioner, og at der i den forbindelse tilbygges eller nybygges til dele af skolen. Dele af skolens undervisningsfaciliteter er ikke tidssvarende og en ny skolebygning vil derfor også medføre forbedrede fysiske rammer, der i højere grad understøtter mulighederne for at kunne tilrettelægge varierede læringsaktiviteter for eleverne. Scenarie A bør undersøges yderligere for at kunne beskrive og vurdere de egentlige muligheder og konsekvenser ved dette. I den forbindelse er der behov for at afdække både mulighederne for at etablere dagtilbud i integration med skolens bygninger samt mulighederne for at organisere og flytte dele af skolens nuværende funktioner og aktiviteter til andre steder på skolen. Herunder skal det derfor samtidig undersøges, hvorvidt der kan ny- eller tilbygges til skolen afhængigt af, hvilke dele af skolen, der vil blive berørt. Nedenfor er indledningsvis beskrevet, hvilke overordnede tiltag de tre forslag i scenarie A indeholder. Tiltag A1 dagtilbud skolens nordlige del Daginstitutionen placeres i skolens nordlige del, der bl.a. rummer bibliotek, aula, teatersal og administration De nuværende funktioner flytter i nybyggeri/tilbygning på skolens matrikel 3 For at opnå sammenlignelighed i de forskellige scenarier tager D1-D3 udgangspunkt i en institution på 110 børn. Hvis der skal opnås en kapacitet på op til 160 børn, forudsætter det en egentlig tilbygning. Denne mulighed er endnu ikke afdækket. 9/45

19 SFO flytter et andet sted hen på skolen Etablering af ny afskærmet legeplads til daginstitutionen i nuværende skolegård Etablering af nyt parkeringsareal foran skolen, som kan bruges af skole, daginstitution og fritidsbrugere Tiltag A2 dagtilbud i klassefløje Daginstitutionen placeres i de to parallelle fløje der flankerer skolegården og huser mellemtrin og udskoling. Mellemtrin og udskoling flytter i nybyggeri/tilbygning på skolens matrikel Etablering af nye udearealer til mellemtrin og udskoling ved nybyggeri Etablering af ny afskærmet legeplads til daginstitutionen i nuværende skolegård Etablering af nyt parkeringsareal, som kan bruges af skole, daginstitution og fritidsbrugere Tiltag A3 dagtilbud i indskolingens arealer Daginstitution flytter i skolens sydlige del, der for nuværende huser klasse Indskoling rykker til nuværende mellemtrin og udskolingsarealer, som flytter i nybyggeri/tilbygning på skolens matrikel. Etablering af nye udearealer til mellemtrin og udskoling ved nybyggeri. Daginstitution og indskoling har delte fællesarealer i koblingerne mellem bygningerne Etablering af ny afskærmet legeplads til daginstitutionen Etablering af nyt parkeringsareal foran skolen, som kan bruges af skole, daginstitution og fritidsbrugere Økonomi Prisoverslagene dækker estimerede omkostninger i scenarie A1-A3 til daginstitution, der kan rumme 110 børn, legeplads, cykel- og bilparkering. Ombygning: mio. kr. Ny skolebygning: mio. kr. I alt: mio. kr. I det følgende opstilles en række fordele og ulemper, som indledningsvis er identificeret og går på tværs af de tre ovenstående tiltag. Nedenstående forudsætter dog nærmere afdækning og vurdering, såfremt der skal arbejdes videre med scenarie A. Fordele Direkte sammenhæng med skolens øvrige faciliteter styrker mulighederne for sambrug samt for pædagogisk, ledelsesmæssigt og administrativt fællesskab Mulighed for at etablere dagtilbud i et plan og med direkte udgang til legeplads, hvilket understøtter mulighederne for at skabe pædagogisk sammenhæng i aktiviteter og børnenes mulighed for at kunne bevæge sig frit En institution i et plan understøtter en fleksibel anvendelse af personaleressourcer og aktiviteter, idet Ulemper Rokader, ombygninger, genhusning mv. vil i en periode skabe forstyrrelser på skolen Etablering af flere byggepladser medfører i en afgrænset periode gener for skolens brugere Risici ifm. ombygning og renovering af skolens arealer (miljøbelastninger, utidssvarende installationer mv.) 10/45

20 alle personaler og børn befinder sig på samme etage Mulighed for at etablere dagtilbud tæt på indskoling, hvilket kan understøtte den pædagogiske kontinuitet. Rungsted Skole får mulighed for at etablere tidssvarende læringsmiljøer til dele af skolen Bygningsmæssige konsekvenser Tilbygning eller nybyggeri til dele af skolen Ombygning eller tilbygning af skolen til nyt dagtilbud Ulvemosehuset frigives 11/45

21 Scenarie B ved indgang til skolen Området i dag Området foran og ved siden af skolens hovedindgang udgør i alt ca kvm og rummer i dag parkeringsplads for biler og cykler. Skolens multibane findes også på dette område. Derudover er der i dag indrettet lærerarbejdspladser i en mindre bevaringsværdig bygning på området. Endelig er der en mindre legeplads og et forholdsvis uudnyttet grønt areal imellem områdets bygninger. Tiltag Området vurderes at have plads til at opføre et nyt dagtilbud inkl. legeplads med plads til børn. Det begrænsede grundareal forudsætter her en daginstitution i to etager. Ved 110 børn er det muligt at opnå det anbefalede 20 kvm udeareal pr barn. Foruden plads til opførelse af institutionen estimeres i dette scenarie med etablering af en fælles parkeringsplads for skole og daginstitution ved skolens hovedindgang. Opførelsen af et dagtilbud her forudsætter desuden, at den mindre bevaringsværdige bygning enten erstattes eller integreres med en ny bygning samt, at lærerarbejdspladserne flyttes et andet sted hen på skolen. Multibanen og andet legeareal skal i dette scenarie også genetableres et andet sted på skolens område. Økonomi Prisoverslagene dækker estimerede omkostninger til daginstitution, legeplads, cykel- og bilparkering. B1) Daginstitution til ca. 160 børn: mio. kr. B2) Daginstitution til ca. 110 børn: mio. kr. 12/45

22 Fordele Grundkøb ikke nødvendigt Tæt på mange af skolens funktioner som bibliotek, aula og madkundskab, hvilket befordrer nemt samarbejde og sambrug Ubrugt udeareal mellem bygningerne får en ny funktion Ulemper Indskolingens legeareal ligger forholdsvis langt fra fremtidig daginstitution Bygning i to plan stiller krav til håndtering af tilgængelighed En bygning i to plan forringer mulighederne for at etablere direkte udgang til udearealer for alle børn i institutionen. Risiko for støjgener for de mindste børn pga. nærhed til jernbanen Bygningsmæssige konsekvenser Nybyggeri af dagtilbud Nyt dagtilbud skal enten integreres med eller erstatte nuværende mindre bygninger, som er bevaringsværdige Nuværende lærerarbejdspladser og multibane skal flyttes et andet sted hen på skolen Ulvemosehuset frigives Scenarie C på grønne arealer Området i dag Området udgør i alt ca kvm. Det grænser op til idrætshallen og rummer i dag skolens boldbaner samt indskolingens legeareal. Der er ikke direkte vejadgang til området. 13/45

23 Tiltag Ved opførelse af et dagtilbud med plads til børn vurderes det, at op til halvdelen af områdets samlede areal skal benyttes. Herunder er der estimeret plads til at etablere en legeplads med 20 kvm udeareal pr. barn samt etablering af cykel- og bilparkering, som vil kunne bruges af daginstitution, skole og fritidsbrugere. Ved opførelse af et dagtilbud på dette område vil dele af de nuværende grønne arealer blive indskrænket. Der findes desuden ingen tilkørselsforhold til arealet. Det er derfor også en forudsætning for dette scenarie, at tilkørsel og vejret til DSB-areal på Østre Stationsvejs sydlige del kan opkøbes og etableres. Økonomi Prisoverslagene dækker estimerede omkostninger til daginstitution, legeplads, cykel- og bilparkering. Prisoverslagene indeholder ikke omkostninger til opkøb af DSB-areal samt vejadgang 4. C1) Daginstitution til ca. 160 børn: mio. kr. C2) Daginstitution til ca. 110 børn: mio. kr. Fordele Nærhed til indskoling muliggør et tæt pædagogisk samarbejde Bygning i et plan giver mulighed for at etablere direkte udgang til legeplads, hvilket understøtter mulighederne for at skabe pædagogisk sammenhæng i aktiviteter og børnenes mulighed for at kunne bevæge sig frit En institution i et plan understøtter en fleksibel anvendelse af personaleressourcer og aktiviteter, idet alle personaler og børn befinder sig på samme etage Idrætshal, der er i umiddelbar nærhed til daginstitution, kan benyttes i dagtimerne Ulemper Der findes ingen tilkørselsforhold til arealet. Tilkørsel til ny daginstitution og vejret kan eventuelt etableres ved opkøb af DSB-areal på Østre Stationsvejs sydlige del Øget trafik på nuværende privat fællesvej med private boliger Dele af skolens nuværende boldbane inddrages til daginstitution, legeplads og parkeringsplads Bygningsmæssige konsekvenser Nybyggeri af dagtilbud Ulvemosehuset frigives 4 Pris er ikke kendt. 14/45

24 Scenarie D fredet område Det fredede område har et samlet areal på kvm. Da området er relativt stort, ubebygget og støder direkte op til Rungsted Skole er mulighederne for at anvende dele af dette område til et nyt dagtilbud i umiddelbar nærhed til skolen indledningsvis undersøgt. Fredning efter naturbeskyttelsesloven er en varig og endelig beskyttelse af et givet landskab og areallovgivningens stærkest virkende instrument. Rungsted Ladegård blev fredet ved kendelse af 5. oktober 1971 med følgende formål: Det er fredningens formål at bevare det nuværende værdifulde og karakteristiske landskab, der væsentligt er bestemt af dels store ubrudte marker mod nord, dels mindre og for hinanden ubrudte skovpartier mod syd. Det er endvidere et formål med fredningen at bidrage til bevaring af det landskabelige og kulturhistoriske miljø, der præger Rungsted, herunder særligt arealerne mellem Rungsted Hegn, Folehaven og Øresund. Retspraksis viser, at fredninger generelt ikke ophæves eller reduceres. En ophævelse af fredningen nord for Rungsted ladegård må derfor vurderes som værende usandsynlig. Gennem årene har der adskillige gange været forsøgt at bebygge arealerne omkring Rungsted Ladegård. Både Fredningsnævn og Naturklagenævn har henholdsvis givet og stadfæstet afslag på at bebygge arealerne. Fredningen ligger i tråd med mange års lands-, region- og kommuneplanlægning for fastholdelse af ubebyggede kystkiler. Desuden er området beliggende i en indre grøn kile udpeget i Fingerplan 2017 samt uden for byzonen. Fingerplan 2017 forpligter kommuneplanlægningen til at sikre, at områder udpeget som indre grønne kiler ikke inddrages i byzonen. Der kan ikke dispenseres fra Fingerplan Udnyttelse af området til den foreslåede institution forudsætter beliggenhed i byzone. 15/45

25 Videre Proces I det følgende beskrives forslag til den videre proces for etablering af et dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel. Herunder angives et estimeret tidsperspektiv for et nyt dagtilbud. Næste skridt I den videre proces vil administrationen igangsætte nærmere undersøgelse og vurdering af, hvordan det vedtagne scenarie bedst muligt kan realiseres. Herunder skal de fremtidige behov i forbindelse med nyog/eller tilbygning og ombygning afdækkes og beskrives. Det er herunder en forudsætning, at det videre arbejde i område øst tager udgangspunkt i viden om pædagogik og læringsmiljøer samt (afhængigt af beslutning) om skolens funktioner og aktiviteter. Derudover skal gældende planforhold samt nuværende og forventede trafik- og bygningsforhold danne grundlag for klargøring og forberedelse af ny-, tilog/eller ombyg til et nyt dagtilbud og evt. dele af Rungsted Skole. Endelig vil administration udarbejde forslag til hvilket område, der skal arbejdes videre med for at skabe sammenhængende børneliv fra 0-18 år. Tidsperspektiv for et nyt dagtilbud Tidsperspektivet for et nyt dagtilbud på Rungsted Skole afhænger af hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med. Et dagtilbud, der integreres med skolens bygning (scenarie A), må forventes tidligst at kunne være klar til indflytning medio 2021, idet det indebærer ombygning af skolens nuværende rammer til dagtilbud samt ny-eller tilbygning til dele af skolen. Opførelse af et dagtilbud, der ikke nødvendigvis forudsætter ny-eller tilbygning til dele af skolen (scenarie B og C) forventes tidligst kunne stå klar ultimo Overgangsordning for dagtilbud Der er foretaget en indledende afdækning af mulighederne for at opføre annekser på Rungsted Skoles matrikel til etablering af en overgangsordning for et nyt dagtilbud med plads til ca. 60 børn, herunder Ulvemosehusets brugere i perioden under om- til- eller nybyggeri. Afhængigt af de politiske beslutninger for det videre arbejde i område øst, kan der arbejdes videre med at afdække muligheder og konsekvenser ved at opføre annekser. Placeringen af annekser vil afhænge af, hvor der evt. skal etableres et nyt permanent dagtilbud. Placeringsmulighederne forventes dog at svare til dem i scenarie B og C. Såfremt, der skal etableres et dagtilbud på Rungsted Skoles matrikel får den nye institutions placering dermed afgørende betydning for, hvor det vil være muligt at opføre annekser. Ved at opføre midlertidige annekser i en overgangsperiode er det muligt at øge dagtilbudskapaciteten i område øst inden for en tidshorisont på ca. et år. Hvis salg af Ulvemosehuset, dog afhængigt af vilkår for fraflytning, kan de yngste børn i Ulvemosehuset opleve at flytte to gange ved indflytning i annekser og efterfølgende i den nye institution. Det vil samtidig få betydning for dele af skolens nuværende funktioner og aktiviteter, idet der vil blive behov for at inddrage arealer til både annekser og om-, tileller nybygning i forbindelse med etablering af den nye institution. Ydermere vil der i forbindelse med etablering af midlertidige annekser skulle tages højde for de ændrede trafikale forhold. En overslagspris på bruttoopførelsen af annekser er ca. 6 mio. kr. Såfremt der skal arbejdes videre med scenarie A, bør mulighederne afdækkes for en overgangsordning til de dele af skolens brugere, som vil blive berørt af ombygning til daginstitution og nybyggeri til skolen. 16/45

26 Bilag 1 Fremtidens børneliv i dagtilbud og skole Nedenfor fremgår oversigtskort over de afdækkede lokaliteter samt kort over de fire scenarier. Oversigt over afdækkede lokaliteter 17/45

27 Scenarie A 18/45

28 Scenarie B 19/45

29 Scenarie C 20/45

30 Scenarie D 21/45

31 Helhed i specialområdet Scenarie Specialtilbud med flere faglige kompetencer samlet ét sted 1 Specialtilbud i Stampen, Familiehuset og Slusen ved Lundevej/Stampevej, Usserød Skole ved at bruge tre eksisterende bygninger samt udearealer 2 Specialtilbud i ny bygning og Stampen ved Lundevej/Stampevej, Usserød Skole ved at bygge en ny bygning samt brug af én eksisterende bygning og udearealer 3 Specialtilbud i Hjørnehuset, Musikhuset og privat bolig ved Selmersvej/Rungstedvej, Hørsholm Skole ved at bruge tre eksisterende bygninger samt udearealer Formål Helhed i specialområdet er et delprojekt ud af i alt tre delprojekter i Sammenhængende Børneliv 0-18 år. Formålet med projekt Helhed i specialområdet er at afdække muligheder for at udvikle kvaliteten i specialområdet samtidig med, at der sker en optimering af bygningsanvendelsen og en bedre ressourceudnyttelse. Hørsholm Kommune har i dag en række mindre segregerede tilbud, fordelt i mindre bygninger/lokaler rundt om i kommunen med få udearealer til rådighed. Der er i alt ca. 40 børn i specialskole- og fritidstilbud, specialpædagogiske dagtilbud samt ca. 17 børn i et dysleksitilbud, som potentielt kan samles (bilag 1 med beskrivelse af nuværende børnegrupperne). På baggrund af den børnegruppe, som pt. er i specialtilbuddene, og de tendenser der ses fremadrettet, er det nødvendigt at gentænke området. Tendenserne peger i retning af, at børnene ofte har flere diagnoser og dermed behov for individuelle løsninger, som kan ændres over tid børnegruppen ændres løbende afhængig af, hvilke børn og unge der visiteres til tilbuddet. Ét samlet tilbud For at give det bedst mulige tilbud til børnene, er udgangspunktet at samle specialtilbuddene i ét, for at kunne tilrettelægge det fagligt mest relevante tilbud til den konkrete børnegruppe samt skabe et bedre og mere bæredygtigt tilbud i egnede fysiske rammer. Dialogen blandt fagfolk fra special- og almenområdet har desuden vægtet, at specialtilbuddet skal placeres i tæt sammenhæng med en almen skole for at kunne: Koble sig tæt til alderssvarende børn Give adgang til faglig sparring og faglokaler Give mulighed for at udsluse børnene til en af kommunens 4 folkeskoler, når det er muligt I det følgende materiale fremlægges scenarier, som har til formål at etablere et tilbud, der tilgodeser børnenes skiftende behov ved at skabe et mere robust tilbud med flere faglige kompetencer samlet ét sted. Scenarierne tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske værdigrundlag (bilag 2). Grundlaget danner baggrund for forslag til specialtilbuddets placering samt dets rammer. Politiske beslutninger i budgetaftale Forligspartierne besluttede i Budgetaftale , at administrationen skulle arbejde videre med at reorganisere og samle specialtilbuddene, og at en ny model skulle fremlægges for Børne- og Skoleudvalget, som skal beslutte, om tilbuddet skal placeres ved Hørsholm Skole eller Usserød Skole. 22/45

32 På baggrund af denne beslutning har administrationen undersøgt og afdækket specialområdet i Hørsholm Kommune samt forhold omkring de eksisterende bygninger som anvendes i dag, udearealer, trafikale forhold samt kapacitet ved og omkring henholdsvis Usserød Skole og Hørsholm Skole. Beslutning om placering ved enten Hørsholm Skole eller ved siden af Usserød Skole træffes af Børne- og Skoleudvalget på deres møde i september Der er udarbejdet tre scenarier: Scenarier 1 og 2 placeringer af specialtilbud ved Lundevej/Stampevej ved siden af Usserød Skole Scenarie 3 - placering af specialtilbud ved Selmersvej/Rungstedvej ved Hørsholm Skole. De tre scenarier belyser forskellige brug og placeringer af bygninger og udearealer. Hvem har bidraget til udvikling af scenarierne? Der har været afholdt løbende møder og workshop med en arbejdsgruppe bestående af leder- og medarbejderrepræsentanter fra de segregerede tilbud og fra folkeskolerne i Hørsholm Kommune, samt gennemført interview med børn og unge i to specialtilbud og besøg i alle fire specialtilbud. Løbende er der inddraget ressourcepersoner fra Center for Børn og Voksne, Center for Ejendomme, Center for Teknik, Center for Politik og Borgerservice, Byudviklingssekretariatet samt Center for Dagtilbud og Skole, og der har været besøg på specialskoler- og dagtilbud i andre kommuner. Et eksternt arkitektfirma har bidraget med viden om læringsmiljøer og beskrevet en række scenarier, som peger på, hvordan der kan skabes en ny helhed i specialområdet 5. Status - Model for helhed i specialområdet i Hørsholm Kommune Med udgangspunkt i inspiration og ny viden på det specialpædagogiske område, og med medarbejdere og lederes erfaring om børnenes behov, har arbejdsgruppen formuleret et pædagogisk værdigrundlag (bilag 2) samt en målgruppebeskrivelse for et samlet specialområde i Hørsholm. Grundlaget skal danne udgangspunkt for det kommende specialtilbud samt være afsæt for udvikling af organisering og de nye fysiske rammer: Pædagogisk værdigrundlag I Hørsholm Kommune: - Møder vi børn, der hvor de er, fagligt, socialt og personligt - Tager vi afsæt i børns potentialer og ressourcer - Styrker vi børns selvværd og tro på egne evner - Giver vi børn muligheder for at udvikle sig til livsduelige borgere - Har vi høje ambitioner for børns trivsel og læring - Har vi et helhedssyn på barn og familie gennem skolearbejde, behandlingsarbejde og familiesamarbejde Målgruppen for et samlet tilbud: XXX (navnet på det nye specialtilbud) Er et tilbud for børn med behov for specialpædagogisk bistand - Hvor det tilgodeser barnets trivsel og udvikling, og barnet kan indgå i et fællesskab 5 Materiale kan rekvireres 23/45

33 Besøgsture Som en del af udviklingen og kvalificeringen af det pædagogiske værdigrundlag samt målgruppebeskrivelse har arbejdsgruppen været på besøgsture til specialtilbud i andre kommuner. Formålet med besøgene har været at få indblik i, hvordan andre kommuner arbejder med og organiserer specialområdet for børn i alderen 0-18 år, samt få inspiration og ideer til udviklingen af en model for specialområdet i Hørsholm Kommune. Besøgene har givet en øget opmærksomhed på vigtigheden i, at have en klar pædagogisk profil og værdigrundlag, en klart defineret målgruppe samt fokus på barnets funktionsniveau, ressourcer og udvikling. De pædagogiske og organisatoriske forhold skal understøttes af rummelige og mangfoldige rammer med varierende læringsmiljøer til undervisning og fritidsbrug. Interviews med børn og unge Udover besøgsture er der gennemført interviews af børn og unge i henholdsvis specialskoletilbuddet A- huset og specialpædagogisk dagtilbud Svalegruppen. Formålet har været, at få børnenes perspektiver og fortællinger med i udviklingen af projektet 6. Samtalerne peger blandt andet på, at børnenes behov er meget forskellige, de har både brug for tryghed og udfordring, og børnenes særlige sociale og læringsmæssige behov er meget forskellige. Dette betyder samtidig, at børnene har forskellige grader af behov for kunne trække sig fra fællesskabet og skærmes. Principper for fysiske rammer Drøftelser, besøgsture og vidensopsamling har ligeledes dannet grundlag for udarbejdelse af principper for fysiske rammer. Principperne belyser, at børnegruppen har behov for mangfoldige løsninger, og velfungerende, afskærmede udearealer med mulighed for at integrere sig med almenområdet i det omfang børnene har fordel af dette. Følgende behov er væsentlige: Et stort hus/huse med mulighed for: Mangfoldige løsninger - Fleksible rum der tilgodeser de skiftende behov - Børnegrupperne kan skærmes - Mindre rum til fordybelse, stillearealer - Sanserum, værksteder, multirum - Rum til leg og læring - Stort fællesrum, hvor alle børn kan mødes - Flere indgange - Fysisk stimulerende og trygge omgivelser Velfungerende differentierede udearealer - Der styrker motorik og læring (pædagogik og undervisning skal tænkes sammen for eksempel matematik på legepladsen mv.) - Målrettet gruppen af børn - Nem adgang til udearealer Samarbejde med almenområdet - Nærhed til faglokaler mulighed for at deltage i fagundervisning i faglokalerne 6 Der planlægges yderligere interview af børn og unge i skoledagbehandlingstilbuddet Slusen. Ligeledes planlægges det at involvere og inddrage forældre i specialtilbuddene i den kommende tid. 24/45

34 Model for samling af børnegrupper og en helhed i specialtilbuddet Administrationen anbefaler, at der skabes fysiske rammer, som dels kan understøtte børnenes forskellige udfordringer og behov, samt mulighed i de fysiske rammer for at være fleksible i forhold til hvilke børn og unge der visiteres til tilbuddet. Derudover vægtes velfungerende mangfoldige udearealer højt i forhold til børnegruppens behov. På baggrund af ovenstående afdækning anbefaler administrationen, at: Børnegrupperne sammensættes af specialskoletilbuddet A-huset og skoledagbehandlingstilbuddet Slusen med fritidstilbuddet Oasen tilknyttet. Børnegruppen ville kunne indgå i fælles fysiske rammer. Opgaven vedr. gruppen af børn, der i perioder modtager enkeltmandsundervisning, vil ligeledes kunne varetages af det nye specialtilbud samt andre fremtidige behov som opstår hos nye børnegrupper. I Hørsholm har vi aktuelt mange børn med autismespektrumsforstyrrelser, som det er svært at rumme i folkeskolerne. Der kunne også gives tilbud til disse børn i form af gruppetilbud, kursusforløb og andet, der kunne støtte børnene. En samling af specialtilbuddene forventes at få tydelige fordele i forhold til samling af specialviden og vidensdeling, fleksibel udnyttelse af personaleressourcer, fælles brug af læringsmiljøer, værksteder mv. En sammenlægning vil også medføre visse udfordringer, det er nødvendigt at tage hensyn til. Børnegrupperne har forskelligartede udfordringer og behov og som følge heraf, brug for en forskelligartet indsats og der kan være udfordringer i at trives i fælles fysiske rammer. Lokalemæssigt vil der derfor være behov for at skabe muligheder for opdeling af børnegrupperne i mindre grupper i den fælles fysiske ramme. Afgrænsning af målgruppe Administrationen anbefaler, at det specialpædagogiske dagtilbud Svalegruppen og dysleksitilbuddet Læseklassen, på nuværende tidspunkt, ikke skal indgå i et samlet specialtilbud fordi 7 : - Svalegruppen forsat skal være fysisk placeret i et alment dagtilbud, da børnegruppen profiterer af at kunne spejle sig i aldersvarende børn fra almen området. Når Svalegruppens børn er en del af et alment dagtilbud, har de adgang til at lege med og lære af hele børnefællesskabet, også dem der kan lege på andre måder end dem selv. - Læseklassen henvender sig til en anden børnegruppe end de øvrige specialtilbud og det vurderes ikke, at børnegruppen vil kunne profitere af at være fysisk placeret i et nyt samlet specialtilbud. Læseklassen er umiddelbart velplaceret på en almen skole, hvor der ligeledes også er mulighed for integration. Opsamling En samling af den anbefalede børnegruppe, vil betyde et behov for mangfoldige fysiske rammer til ca. 40 børn i aldersgruppen 6-18 år og fra cirka 15 medarbejdere 8. 7 Der peges på muligheder i forhold til et tæt samarbejde og vidensdeling mellem det nye samlede specialtilbud, Læseklassen, Svalegruppen samt lærere i almen skolerne. 8 Antal af medarbejdere er et overslag og kan beregnes mere præcist, når vi kender flere konkrete data for hvilke scenarie der ønskes, at administrationen arbejder videre med. 25/45

35 Erfaringer & Evidens Det er relativt nyt at forske i kvalitet i specialtilbud. Det er først inden for de seneste år, at der er lavet empirisk forskning. Der er derfor sparsom evidens for, hvad der har betydning for kvaliteten i specialtilbud. Dog findes der nogle nyere danske undersøgelser, som identificerer en række faktorer, som har indflydelse på kvaliteten. Fordi grundlaget for nuværende er sparsomt, må man forvente, at vidensbasen ikke er udtømmende, og at der kontinuerligt vil komme ny viden på banen, som man bør være opmærksom på. Undersøgelserne peger imidlertid på en række temaer, som det er relevant at interessere sig for, når man vil sikre kvaliteten i specialtilbud. Vigtigt med klare målsætninger Undersøgelserne viser, at mange af de faktorer, som man ved, er vigtige for kvaliteten i almene dagtilbud og skoler, også er vigtige for kvaliteten i specialtilbud, herunder blandt andet: - At der arbejdes med klare målsætninger og resultater for både tilbuddets og elevernes udvikling. Det gælder blandt andet fokus på resultater som redskab til at planlægge indsatser og evaluere undervisning, målstyret arbejde med elevernes udvikling, både fagligt og med hensyn til personlig udvikling. - At der er kompetente medarbejdere med viden om metoder, der virker. - At der arbejdes på at styrke samarbejdet med øvrige institutioner og skoler med henblik på vidensdeling og samarbejde mellem almen og specialområdet. Kvaliteten i specialtilbud påvirkes også af andre faktorer; evnen til at styrke elevernes glæde ved at lære, specialiseret viden om børnenes særlige behov, som kan variere og være komplekse. Gode specialtilbud er også kendetegnet ved et stærkt samarbejde mellem institution/skole og forvaltning, PPR samt forældre. Kilder Notatet er baseret på en gennemgang af nyere danske undersøgelser, litteratursammenfatninger samt publikationer fra danske autoriteter på området, som identificerer kvalitetsparametre på specialområdet. Der er ikke udført udtømmende litteratursøgning 9. 9 Kildeangivelse bilag 3 26/45

36 Introduktion til scenarier Området omkring og ved Usserød Skole og Hørsholm Skole råder i dag over flere mindre bygninger, der huser specialtilbud til børn og unge med specialpædagogiske behov. Fælles for disse bygninger er, at de ikke er opført til formålet. Ovenstående kort viser de bygninger, som er blevet undersøgt. Bygninger ved og omkring Usserød Skole: Slusen, Stampen, Familiehuset, SFOen og gl. tandklinik. Bygninger ved Hørsholm Skole: A-huset, Hjørnehuset, Musikhuset, Oasen, privat bolig. Der er udarbejdet to scenarier med placeringer ved Lundevej/Stampevej, ved siden af Usserød Skole, og et scenarie ved Hørsholm Skole. Scenarierne belyser forskellige muligheder for brug af bygninger og udearealer samt hvilke rokeringer, fordele og ulemper samt forudsætninger der er for at scenarierne kan finde sted: Scenarie 1 beskriver muligheden for at lave en helhed ved brug af tre eksisterende bygninger og Scenarie 2 beskriver mulighederne for at bygge en ny bygning samt brug af én eksisterende bygning ved Lundevej/Stampevej. Scenarie 3 belyser placeringer ved Selmersvej/Rungstedvej ved Hørsholm Skole, med brug af tre eksisterende bygninger samt udearealer. Fælles for de tre scenarier er, at de arbejder ud fra den grundtanke, at et differentieret læringsmiljø bidrager positivt til at give børnene mulighed for at udvikle sig socialt, kreativt og fagligt. Der er derfor både lagt vægt på adgang til værksteder og andre praktisk-kreative arbejdsrum samt adgang til undervisningslokaler for derved at kunne skabe en vekselvirkning mellem praktisk og teoretisk undervisning. Scenarierne ved Lundevej/Stampevej understøtter muligheden for at etablere velfungerende udearealer til børnegruppen. For nuværende er der udfordringer med parkeringsforholdene, som ville skulle undersøges nærmere. Scenariet ved Selmersvej/Rungstedvej giver få muligheder for at etablere egnede og velfungerende udearealer, og der vil være udfordringer med at skabe egnede afskærmede arealer. Ligeledes er der store udfordringer med at etablere yderligere parkeringsforhold. 27/45

37 Sammenligningsskema Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Indeareal Der regnes med et nøgletal på minimum 15 m2 per elev for indendørsarealer (netto). Dertil kommer arealer til blandt andet personale, gang, toiletter, depot mv. Udeareal 105 m2 pr. barn 66 m2 pr. barn 36 m2 pr. barn Specialtilbud m m2 (tre bygninger) 1740 m2 (to bygninger: 765 m2 (tre bygninger) ny bygning 900 m2 og Stampen 840 m2) Økonomi mio. kr mio. kr. 18 mio. kr.?. mio kr. forbedringer af parkeringsforhold, da dette ikke er muligt på matriklerne. Bygningsmæssige konsekvenser A-huset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives. A-huset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives. Familiehuset frigives. Slusen nedrives. A-huset og Slusen frigives. Familiehuset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives eventuelt. Erhvervelse af privat bolig. Der er ikke medregnet priser til ombygninger for SFOen på henholdsvis Usserød Skole og Hørsholm Skolen samt omplaceringer af eksisterende børnegrupper. Dog må der forventes øgede udgifter hertil, når Stampen eller Hjørnehuset og Musikhusets faciliteter inddrages til specialtilbuddet. Er det ikke muligt i overgangsperioden at findes plads til specialtilbuddets elever i andre bygninger, skal der påtænkes yderligere udgifter til genhusning af eleverne under ombygningerne. Det forudsættes, at alle foreslåede ombygninger, nybygninger og funktionsændringer i scenarierne efterlever kravene fra bygningsreglementet (BR15). Trafikale forhold og kapacitet Samlet vurdering børn vil skabe yderligere pres på afsætnings- og forældreparkeringsforholdene ved både Hørsholm Skole og Usserød Skole. Det vil muligvis være mest fordelagtigt på Usserød Skole, især hvis det kan kanaliseres til Gl. Byvej frem for Lundevej, på grund af de i forvejen belastede trafikale omgivelser ved Hørsholm Skole samt den uhensigtsmæssige forældre ind- og udkørsel til Rungstedvej. På både Usserød Skole og Hørsholm Skole vil det være vanskeligt at skabe ekstra lærerparkering. Dog er der truffet beslutning om at Usserød Skole fra skoleåret 2017/2018 vil være to-sporet. Det vil betyde mindre pres fra både forældre og lærere i forhold til parkering og afsætning. Enhver løsning vil skulle undersøges mere dybdegående, når en beslutning foreligger Der er tale om overslagspriser, og de økonomiske omkostninger er vejledende 11 Der kan forventes en udgift til ombygning når der skal etableres SFO andetsteds end i Stampen. Udgiften er en sideudgift til projektet 12 Se opsummering af vurdering af trafikale forhold og kapacitet se bilag 4 28/45

38 Scenarie 1 Specialtilbud i Stampen, Familiehuset og Slusen ved Lundevej/Stampevej, Usserød Skole 13 Tiltag Der etableres ét samlet specialtilbud fordelt i bygningerne Stampen, Familiehuset og Slusen. Udendørsarealet for Stampen, Familiehuset og Slusen omdannes til et sammenhængende udendørsareal med mulighed for både leg og undervisning. Stampens lokaler anvendes til undervisning i dagtimerne og specialsfo i eftermiddagstimerne. A-huset frigives. Skolehaven rykkes til et andet sted på Usserød Skole for at frigøre udeareal. Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives, og dens funktion flyttes til nyt specialtilbud. Forudsætninger - Stampen skal bruges til undervisning på lige fod med både Familiehusets og Slusens lokaler - Værksteder i Stampen justeres, så de bliver egnede til praksisundervisning - Familiehusets funktion kan foretages i det samlede specialtilbud eller i en anden bygning - SFOen på Usserød Skole indrettes i skolens hovedbygning - Der kan skabes den fornødne ekstra parkering til både forældre og lærere. Se endvidere afsnit om Trafikale forhold og kapacitet - Skolehaven er på nuværende tidspunkt placeret på Familiehusets matrikel. Ved brug af dele af Familiehusets udearealer, til et nyt sammenhængende udeareal, skal der findes placering til Skolehaven et andet sted på Usserød Skoles matrikel Økonomi: 11 mio. kr. Prisoverslaget dækker estimerede omkostninger til ombygning af Slusen, Familiehuset, Stampen samt etablering af udeareal og parkeringsforhold. Overslaget har ikke medregnet evt. ombygning/funktionsændring af SFOen eller Usserød Skoles hovedbygning og tidligere tandklinik på Usserød Skole. 13 Se A4 kort - Bilag 5 29/45

39 Fordele - Bygningerne kan i en sammenhæng benyttes til teoriundervisning, bevægelse og praksis undervisning. - Muligheder for variation i undervisning til både teori og praksis - Muligheder for at skabe sammenhængende udearealer - Bedre udnyttelse af Stampen og Familiehuset i dagtimerne - Adgang til egen idrætssal i Stampen - Kun minimale ændringer i Stampens værksteder - Nærhed til almen undervisning på skolen og mulighed for indslusning til alle fire folkeskoler - Opdeling af undervisning på flere lokationer Ulemper - Kræver eventuelt ekstra personaleressourcer ved opdeling af undervisning på flere lokationer - Krydsning af Lundevej i løbet af skoledagen kan være en udfordring for børnegruppen Bygningsmæssige konsekvenser Scenariet forudsætter ombygning af tre eksisterende bygninger ved Lundevej/Stampevej. - A-huset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives Planforhold Området hvor Slusen og Stampen er beliggende er i lokalplanen 112 udlagt til anvendelsen: offentligt formål, skole med tilknyttede institutioner. Familiehuset er ikke omfattet af en lokalplan. Matrikulære ændringer må kun foretages i overensstemmelse med lokalplanens principper. Så længe der er nok plads til at bygge på begge matrikler kan udearealerne godt gå på tværs af matrikelskel. Der er derfor intet til hinder for at arealoverføre. Bygningsmæssig vurdering For bygningerne gælder, at der skal foretages en del ombygninger, før de kan bruges mest meningsfuldt til formålet. Slusen har brug for både at få udskiftet tag og etableret ny ventilation. Alle ydre ændringer kræver dispensation herunder udskiftning af tag. Det bør samtidig noteres, at Stampen er et gammelt hus, der generelt er vedligeholdelseskrævende. 30/45

40 Scenarie 2 Specialtilbud i ny bygning og Stampen ved Lundevej/Stampevej, Usserød Skole 14 Tiltag Der etableres ét samlet specialtilbud i en nyopført bygning på 900 m2 på arealet mellem Slusen, Familiehuset og Stampen. Udendørsarealet for den nye bygning omdannes til et sammenhængende udendørsareal. Stampens lokaler anvendes til undervisning i dagtimerne og special og almen SFO i eftermiddagstimerne. Slusen nedrives for at frigøre udeareal. Skolehaven rykkes til et andet sted på Usserød Skole for at frigøre udeareal. Familiehuset frigives med mindre matrikel, hvis funktionen flytter med til det nye specialtilbud, så der kan beholdes udearealer. A-huset frigives. Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives og dens funktion flyttes til nyt specialtilbud. Forudsætninger - At der etableres differentierede læringsmiljøer, der både understøtter en teoretisk og praktisk undervisning - Der kan skabes den fornødne ekstra parkering til både forældre og lærere. Se endvidere afsnit om Trafikale forhold og kapacitet - At der etableres et sammenhængende og velfungerende udeareal - Familiehusets funktion kan foretages i det samlede specialtilbud eller i en anden bygning - Afsøgning af muligheder for nybyggeri på arealet - At der kan opnås byggetilladelse til nybygning og funktionsændringer. - Slusens matrikel må maksimalt bebygges med op til 40 pct. og med bebyggelse i maksimalt 3 etager i en maksimal højde af 15 meter. Det er umiddelbart muligt at bygge, hvor Slusen er 14 Se A4 kort - Bilag 6 31/45

41 beliggende i dag. Bebyggelsen udenfor bygningens nuværende fodaftryk vil sandsynligvis forudsætte en dispensation 15 - Skolehaven er på nuværende tidspunkt placeret på Familiehusets matrikel. Ved brug af dele af Familiehusets udearealer, til et nyt sammenhængende udeareal, skal der findes placering til Skolehaven et andet sted på Usserød Skoles matrikel Økonomi: mio. kr. Prisoverslaget dækker estimerede omkostninger til nybygning, nedrivning af Slusen samt etablering af udeareal og parkeringsforhold. Fordele - Bygningerne kan i en sammenhæng benyttes til teoriundervisning, bevægelse og praksis undervisning - Nye rammer der er egnet til børnegruppens behov - Muligheder for at skabe sammenhængende udearealer - Samling af børn og unge med særlige behov i én bygning - Mulighed for organisatorisk at sammentænke personaleressourcer - Adgang til idrætssal og værksteder i Stampen - Nærhed til almen undervisning på skolen og mulighed for indslusning til alle fire folkeskoler - Frigivelse af m2 på Slusen som i dag ikke opfylder principperne i det pædagogiske grundlag - Synergieffekt mellem specialtilbud og Familiehuset Ulemper - Bebyggelse på udearealet - Mindre areal til etablering af parkeringspladser - Kræver eventuelt ekstra personaleressourcer ved opdeling af undervisning på flere lokationer - Krydsning af Lundevej i løbet af skoledagen kan være en udfordring for børnegruppen Bygningsmæssige konsekvenser Scenariet forudsætter nybyg ved Lundevej/Stampevej. - A-huset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives - Familiehuset frigives - Slusen nedrives Planforhold Området hvor Slusen og Stampen er beliggende er i lokalplanen 112 udlagt til anvendelsen: offentligt formål, skole med tilknyttede institutioner. Familiehuset er ikke omfattet af en lokalplan. Matrikulære ændringer må kun foretages i overensstemmelse med lokalplanens principper. Så længe der er nok plads til at bygge på begge matrikler kan udearealerne godt gå på tværs af matrikelskel. Der er derfor intet til hinder for at arealoverføre. 15 Det vil betyde op til 16 ugers sagsbehandlingstid afhængig af overskridelsen 32/45

42 Bygningsmæssig vurdering Nybyggeri som er egnet til børnegruppens behov. Scenarie 3 Specialtilbud ved Selmersvej/Rungstedvej, Hørsholm Skole 16 Tiltag Der etableres ét samlet specialtilbud i bygningerne Hjørnehuset, Musikhuset og privat bolig ved Selmersvej/Rungstedvej ved Hørsholm Skole. Musikhuset sambruges af både specialtilbud og Hørsholm Skole. A-huset og Slusen frigives. Privat bolig erhverves. Familiehusets bygning frigives, hvis funktionen flytter med til det nye specialtilbud. Stampen bevares til brug for børne-og ungeområdet. Forudsætninger - Privat bolig kan erhverves til en fornuftig pris - Der kan skabes gode og sikre adgangsforhold via Halvmånen foran skolen samt ekstra forældreog lærerparkering. På nuværende tidspunkt er dette ikke muligt - se afsnit om Trafikale forhold og kapacitet - At privat bolig kan omdannes til læringsmiljøer for børn med særlige behov, og at der kan skabes en sammenhæng mellem de fire bygninger - Musikhuset bruges i dag ca. 42 timer om ugen af Hørsholm Skole og Musikskolen en ny fordeling af brugen skal overvejes - At musikhuset kan lydisoleres, så det ikke forstyrrer specialtilbuddets undervisning og at der kan findes økonomi hertil - At der findes plads til kommende skolebørn, der starter 1. maj andet sted på Hørsholm Skole - Familiehusets funktion kan foretages i det samlet specialtilbud eller i en anden bygning 16 Se A4 kort - Bilag 7 33/45

43 Økonomi: 18 mio. kr. Prisoverslaget dækker estimerede omkostninger til ombygning af Hjørnehuset, Musikhuset og privat bolig, erhvervelse af privat bolig samt etablering af udeareal. Overslaget har ikke indregnet forbedringer af parkeringsforhold, da det ikke er muligt på matriklen. Der er endvidere ikke medregnet ombygning af SFOen på Hørsholm Skole. Fordele - Mulighed for sambrug af udearealer mellem SFO, specialtilbud og Hørsholm skole - Specialtilbud rykker tættere på Hørsholm Skole og dens tilbud - Alle specialtilbud samles på samme side af Selmersvej - Mulighed for sambrug af m2 mellem Hørsholm Skole musiklokale og specialtilbuddet - Frigivelse af m2 som ikke opfylder behovene i dag Ulemper - Specialtilbuddet får færre egne indendørs m2 sammenlignet med i dag - Stærkt begrænsede udearealer trods sambrug med Hørsholm Skole og SFO - Trafikale forhold og kapacitet omkring Hørsholm Skole - Udfordringer med støj fra musiklokale vs. elever med særlige behov - Fortsat mange arealer der vender mod Rungstedvej - Indplacering af elever og personaleressourcer i tre ikkesammenhængende bygninger, som ikke er bygget til formålet Bygningsmæssige konsekvenser Scenariet forudsætter ombygning af tre eksisterende bygninger ved Selmersvej/Rungstedvej. - A-huset og Slusen frigives - Familiehuset og Oasens lokale i Hørsholm Skoles SFO frigives eventuelt - At det er muligt at erhverve privat bolig. Den ene bygning er udlejet til tandlægeklinik. Det ville skulle afdækkes yderligere Planforhold Området ved Hjørnehuset, Musikhuset og privat bolig er ikke lokalplanlagt, men kommuneplanen udlægger området til bebyggelse i 4 etager med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 procent. Bygningsmæssig vurdering Hjørnehuset og Musikhuset har begge et vedligeholdelsesefterslæb, og det vil kræve midler at få bragt husene op til nutidig stand. Videre Proces Såfremt det besluttes at arbejde videre med at etablere et nyt specialtilbud i et af de beskrevne områder, er det en forudsætning, at områdets muligheder afdækkes yderligere, herunder bør de pædagogiske muligheder, evt. omdisponering af bygningernes funktioner samt plan-, trafikforhold og bygningsmæssige forhold undersøges nærmere. I alle tre scenarier skal der ligeledes tages højde for, at børne- og medarbejdergrupperne eventuelt skal omplaceres i en periode, for at der kan renoveres eller bygges om. Tidsperspektiv Tidsperspektivet for et nyt specialtilbud afhænger af hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med: 34/45

44 Scenarie 1: Ved etablering af et specialtilbud i de tre eksisterende bygninger ved siden af Usserød Skole, kan et nyt tilbud tidligst være klar til indflytning om ca. 1 år. Det skyldes, at der skal ombygges og tilpasses tre eksisterende bygninger. Scenarie 2: Ved etablering af et specialtilbud i en ny bygning samt brug af lokalerne i Stampen, kan et nyt tilbud tidligst være klar indenfor cirka 2 ½ år. Det skyldes, at der skal udarbejdes en ny lokalplan samt opføres en ny bygning til specialtilbuddet. Scenarie 3: Ved etablering af et specialtilbud i de tre eksisterende bygninger ved Hørsholm Skole, kan et nyt tilbud tidligst være klar til indflytning om ca. 1 år. Det skyldes, at der skal ombygges og tilpasses tre eksisterende bygninger. 35/45

45 Bilag 1 Kort beskrivelse af nuværende specialtilbud i Hørsholm kommune I Hørsholm har vi i dag en række mindre segregerede tilbud: A-huset specialskoletilbud. A-huset - specialskoletilbud for (10.) klasse børn med ADHD-diagnose. Samt kriterierne for én eller flere differentialdiagnoser A-huset henvender sig både til børn og unge, der alene opfylder kriterierne for en ADHD diagnose og til børn og unge, der opfylder kriterierne for ADHD samt kriterierne for én eller flere differentialdiagnoser (eksempelvis angst, OCD, mental retardering, dysleksi, reaktiv tilknytningsforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse mv.). Nogle af børnene i A-huset er i medicinsk behandling, andre er ikke. På baggrund af børnene og de unges udfordringer arbejdes der målrettet på at udvikle elevernes mestring af fagfaglige, sociale og personlige udfordringer. Slusen skoledagbehandlingstilbud Slusen specialpædagogisk skole- og dagbehandlingstilbud til 6-12 årige børn med følelsesmæssige, sociale og faglige udfordringer Slusen er en foranstaltning efter Serviceloven, og eleverne visiteres på baggrund af egne og/ eller familiære vanskeligheder. Familiehuset Familiehuset yder familiebehandling som en integreret del af slusens tilbud til visiterede børn og familier. I forbindelse med sammenlægningen af specialtilbuddene bør der ligeledes tages stilling til Familiehusets andre aktiviteter i forhold til forankring, placering med videre Oasen specialpædagogisk fritidstilbud Oasen specialpædagogisk fritidstilbud til børn fra 0-5. klasse (primært fra A-huset og Slusen) Tilbud til børn med forskellige grader af udviklingsforstyrrelser/ til børn der ikke trives i den almene skolefritidsordning. Tilbuddet er særligt rettet mod børn der profiterer af faste strukturer og rammer, værkstedsopdelte aktiviteter og med mulighed for at kunne trække sig fra sociale fællesskaber med støtte fra medarbejdere med specialpædagogisk viden. Svalegruppen specialpædagogisk dagtilbud med særlig normering Svalegruppen er en resurse gruppe for børn med behov for ekstra støtte. Gruppen er en selvstændig del af dagtilbuddet Børnegården Alsvej Svalegruppen modtager en bred målgruppe af børn, med eller uden diagnoser, men alle med fysisk eller psykiske vanskeligheder. Svalegruppen er opretter efter servicelovens 13. stk.3 Svalegruppen tilbyder individuelt tilrettelagte forløb til børn. Forløbene varetages af specialpædagoger i tæt dialog med forældrene og understøttes af et tværfagligt team. Der er tilknyttet tale/hørelærer, psykolog, sundhedsplejerske og fysioterapeut til Svalegruppen. Læseklassen - Dysleksitilbud til børn og unge i folkeskolen Dysleksitilbud til børn og unge i folkeskolen med konstaterede læse-stavevanskeligheder, der har modtaget specialundervisning, men som ikke har profiteret tilstrækkeligt heraf, og som er svære at give et tilstrækkeligt kvalificeret tilbud i en normalklasse 36/45

46 Andre tilbud: Børn der modtager enkeltmandsundervisning - Supplerende eller alternative undervisningstilbud i Folkeskolen Andre tilbud i kortere perioder: børn der i en periode ikke fungerer i den almene folkeskole og kortvarigt modtager for eksempel enkeltmandsundervisning I ganske særlige tilfælde, hvor barnets hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det ikke er muligt at finde anden placering, kan der ifølge folkeskolelovens 23, iværksættes enkeltmandsundervisning. Skolemyndighederne skal i disse tilfælde uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, så enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt. Kort over nuværende specialtilbud i Hørsholm Kommune 37/45

47 Bilag 2 Pædagogisk værdigrundlag Arbejdsgruppe med udvalgte ledere- og medarbejderrepræsentanter fra special- og almenområdet, har arbejdet med at udvikle et fælles pædagogisk værdigrundlag for et nyt samlet specialtilbud. I Hørsholm Kommune: Møder vi børn, der hvor de er, fagligt, socialt og personligt Tager vi afsæt i børns potentialer og ressourcer Styrker vi børns selvværd og tro på egne evner Giver vi børn muligheder for at udvikle sig til livsduelige borgere Har vi høje ambitioner for børns trivsel og læring Har vi et helhedssyn på barn og familie gennem skolearbejde, behandlingsarbejde og familiesamarbejde Det gør vi ved at, vi: Styrker børns motivation, interesse og bevidsthed om at lære Udvikler børns evne til at lære, til at fordybe sig, til at koncentrere sig og til at lære at være vedholdende Har fokus på det børn lykkes med Styrker børns relationer Tilrettelægger den faglige og sociale indsats konkret i forhold til det enkelte barns funktionsniveau Det understøtter vi ved: Mangfoldige læringsmiljøer, der differentieret matcher børnenes læringsmål Tilstrækkelige og mangfoldige læringsrum både inde/ude og store/små sådan at der både kan foregå fælles og individuel læring At hverdagen organiseres efter børnenes behov At forældre inddrages og deltager i deres børns udvikling og at de er en del af samarbejdet og hverdagen omkring barnet Kompetente og fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder mod fælles fastsatte mål ud fra forskellige fagligheder En faglig stærk ledelse 38/45

48 Bilag 3 Erfaringer & Evidens Notatet er baseret på en gennemgang af nyere danske undersøgelser, litteratursammenfatninger samt publikationer fra danske autoriteter på området, som identificerer kvalitetsparametre på specialområdet. Der er ikke udført udtømmende litteratursøgning. Danmarks Evalueringsinstitut EVA. (2003). Vidtgående specialundervisning, den ændrede opgavefordeling og KVIS-programmet. Dyssegaard, C.B. og Larsen, M.S. (2014): Kvalitet på specialskoler: En systematisk forskningskortlægning. Dansk Clearinghoiuse for Uddannelsesforskning. Aarhus Universitet Egelund, N. (2014) Kvalitet i specialskoler. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. (2010). Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Rangvid, B.S. og Egelund, N. (2014): Faktorer af betydning for kvalitet i specialskoler: En surveykortlægning blandt specialskoler og PPR. SFI. Schjerbeck R. H., Isfeldt, A. og Busk, J. Ø. (2013). Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning. Tetler, S. og Hedegaard Sørensen, L. (2014): Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer Redegørelse for baggrund og metode i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer. IUP, Aarhus Universitet. 39/45

49 Bilag 4 Trafikale forhold og kapacitet Generelle forhold ved Lundevej/Stampevej og Usserød Skole Ved Lundevej/Stampevej (Slusen, Stampen og Familiehuset) Der er tilkørsel fra Lundevej, som er kommunevej og blind. Tilkørsels- og afsætningsforhold på hverken Stampevej eller Lundevej vurderes at kunne bære meget mere trafik i spidsbelastningstimerne. Parkeringspladsen er beliggende på Lundevej. Kapaciteten vurderes ikke at være tilstrækkelig til yderligere trafik. Det vurderes at være vanskeligt at øge kapaciteten inden for det givne areal. Gl. Byvej (Hovedindgang ved Usserød Skole) Det er ikke muligt at skabe flere parkeringspladser ved den offentlige p-plads eller på vejarealet. Der vil muligvis kunne etableres parkeringsplads ved inddragelse af noget af boldbanen nord for Usserød Skole. Den offentlige parkeringsplads på Gl. Byvej anvendes i høj grad til lærerparkering og er fuldt udnyttet ligesom der parkeres langs med Gl. Byvænge. Det vil være vanskeligt at skabe ekstra lærerparkering. Generelle forhold ved Selmersvej/Rungstedvej og Hørsholm Skole Der opleves allerede under de eksisterende forhold tryghedsproblemer i forbindelse med skolevejstrafikken omkring Hørsholm Skole. Problemerne koncentrerer sig om to lokaliteter ved henholdsvis det eksisterende signalregulerede fodgængerfelt på Rungstedvej og ved skolens parkeringsplads og hovedindgang på Selmersvej (kaldet Halvmånen). Lærerparkeringen er ligeledes udnyttet fuldt. En ombygning af Halvmånen foran skolen vil kunne skabe få ekstra parkeringspladser. Selmersvej/Rungstedvej (Hjørnehuset, Musikhuset og privat bolig) Der kan ikke skabes afsætningsplads på Selmersvej. Afsætning og parkering vil derfor skulle foregå i Halvmånen foran skolen, som allerede i dag er maksimalt udnyttet. Det kan eventuelt vurderes, om der kan skabes parkeringspladser på selve matriklen. Bygningerne Musikhuset og privat bolig har udkørsel til Rungstedvej. Det er uhensigtsmæssigt med et forøget antal biler der kører ind og ud i forhold til i dag. Man bør flytte overkørslerne, bygge om og etablere adgang via Halvmånen foran Hørsholm Skole, såfremt der kan opnås tilladelse her til. Det vil kræve en ombygning af Halvmånen og de eksisterende afsætnings- og parkeringsforhold. 40/45

50 Bilag 5 41/45

51 Bilag 6 (Placering af ny bygning er ikke endeligt.) 42/45

52 Bilag 7 43/45

53 Hovedtema 1: Optimere klassedannelsen Formål Der er i de kommende år et faldende børnetal på skoleområdet i Hørsholm Kommune, og de nuværende skoledistrikter er ikke tilpasset i forhold til, hvor i kommunen de kommende skolebørn bor. Formålet for delprojektet er at optimere klassedannelsen i 0. klasse ved at opdatere skoledistrikterne og justere antallet af klasser. Det skal sikre, at antallet af 0. klasser i højere grad svarer til det faktiske antal elever, samt at eleverne fordeles bedre mellem skolerne for at opnå mere ensartede klassestørrelser og dermed et mere ensartet serviceniveau. Status Til augustskonferencen sidste år blev der præsenteret forskellige scenarier for optimering af klassedannelsen. Fælles for scenarierne var at gå fra 11 spor til 10 spor i 0. klasse fra skoleåret 2017/2018. Scenarierne indeholdt derudover forskellige muligheder for at ændre eller sammenlægge skoledistrikterne med henblik på at fordele skolestarterne hensigtsmæssigt mellem skolerne. Alle scenarierne indeholdt et besparelsespotentiale. Forligspartierne i Budgetaftale indgik aftale om at oprette 10 i stedet for 11 klasser samlet på de fire skoler, når eleverne starter i 0. klasse, samt at Børne- og Skoleudvalget skulle træffe beslutning om ét eller fire skoledistrikter på baggrund af en grundigere belysning af de to scenarier. Der er, siden Budgetaftale blev indgået, blevet arbejdet videre med de to udpegede scenarier. Scenariet om ét skoledistrikt indebærer, at distrikterne lægges sammen til ét i en forsøgsperiode. Scenariet med fire skoledistrikter indebærer, at distrikterne justeres for at imødekomme den geografiske fordeling af børn i kommunen. Der er desuden afholdt dialogmøde med skolebestyrelserne om de to scenarier. Børne- og Skoleudvalget har besluttet på deres møde den 20. juni, at klassedannelsen skal optimeres inden for fire skoledistrikter. Videre proces Næste skridt er at justere skoledistrikterne, så de passer til der, hvor de kommende skolestartere bor. Der foreligger et arbejde med at udarbejde forslag til justeringer. Prognoserne viser, at der er behov for en væsentlig ændring af distrikterne nu og igen om 10 år. Justeringen af skoledistrikterne er planlagt til at skulle foregå gennem først en mindre justering forud for skoleindskrivningen 2018/2019, sådan som styrelsesvedtægten giver mulighed for. Derefter afventes det øvrige arbejde i Sammenhængende Børneliv 0-18 år, inden forslag til den nødvendige større justering af distrikterne udarbejdes. Arbejdet i Sammenhængende børneliv 0-18 år vil få betydning for den fremtidige placering af dagtilbud, og det vil kvalificere distriktsændringerne at afvente eventuelt nye placeringer, sådan at nye grænser kan trækkes meningsfuldt i forhold til den kommende organisering af dagtilbud og skoler. 44/45

54 Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Center for Økonomi og Personale. Fordele Det valgte scenarie bevarer den overordnede struktur med fire distrikter, og det betyder, at det er et velkendt system for forældrene. Ved at justere antallet af 0. klasser, der oprettes, sikrer man, at antallet af klasser i højere grad svarer til det faktiske antal elever. Ved at justere distriktsgrænserne sikrer man, at eleverne fordeles bedre mellem skolerne for dermed at opnå mere hensigtsmæssige klassestørrelser, der understøtter det faglige og pædagogiske arbejde, samt en bedre og mere lige fordeling af ressourcer i forhold til klassestørrelse. Ulemper Selvom den overordnede organisering med fire distrikter bevares, vil der fremover ske ændringer i distrikterne. I forbindelse med justeringerne af distriktsgrænserne vil nogle forældre opleve at blive tilbudt plads på en anden skole, end den de havde regnet med. Det kan blive nødvendigt med mindre justeringer hyppigere end tidligere, hvis der sker afvigelser fra prognoserne, og det kan medføre øget uvished om skoletildeling for nogle forældre. 45/45

55 Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Formål med projektet Fælles rammer for kultur- og fritidsliv Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune ønsker at kvalitetsudvikle velfærden ud fra en grundtanke om at effektivisere bygningsdriften og optimere bygningsanvendelsen for derved at frigøre ressourcer til kernevelfærd, det gælder også for faciliteter til kultur- og fritidsområdet. Introduktion Projektgruppen har udarbejdet businesscases for følgende matrikler: Rungstedvej 1 (Det gamle rådhus) Ved Møllen 10 (Hørsholm Mølle og anneksbygningen) Gutfeldsvej 3 Læsevejledning Scenarierne afdækker bl.a. hvilke foreninger, der har aktiviteter i husene, hvilke aktiviteter, der foregår i husene samt eventuelle specielle forhold, der er gældende for, at der kan være aktiviteter i de enkelte lokaler. Scenarierne indeholder desuden businesscases, hvor forventede udgifter og gevinster beskrives. Der er udarbejdet vurderingsrapporter for hver enkelt ejendom. Vurderingsrapporterne beskriver en række temaer, der angiver mulighederne for fremtidig anvendelse af et givet areal, og de estimerede salgsværdier i businesscasesene refererer til temaerne i vurderingsrapporterne. Rapporterne er vedlagt som bilag til scenariebeskrivelserne. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at anføre beløb for samtlige udgiftsposter i businesscasesene. En (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år. Scenarierne indeholder ikke forslag til mulige genplaceringer af brugerne fra de enkelte ejendomme, da politisk beslutning om eventuelt salg af en ejendom skal træffes, før processen med genplacering af brugere og aktiviteter påbegyndes. Genplacering af brugerne vil ske i tæt dialog med de foreninger og brugere som anvender lokalerne. Brugerne af de enkelte foreningshuse har fået mulighed for at indsende kommentarer og billedmateriale. Dette materiale er vedlagt som bilag til scenariebeskrivelserne. 1/3

56 Lovmæssige forhold Kommunen er jf. folkeoplysningsloven forpligtet til at stille ledige egnede kommunale faciliteter til rådighed for frivillige folkeoplysende foreninger godkendt i henhold til folkeoplysningsloven. Kommunen skal således stille lokaler til rådighed for Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske Forening (begge foreninger anvender lokaler på Gutfeldsvej 3). Håndværkerforeningen for Hørsholm Og Omegn lever med sine nuværende vedtægter ikke umiddelbart op til kravene for frivillige folkeoplysende foreninger (foreningen anvender lokaler i møllen og anneksbygningen). Derudover stiller kommunen lokaler til rådighed for Hørsholm Musikskole og Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm (begge institutioner anvender lokaler i Det gamle rådhus). Foreningsliv social kapital og kultur Bygninger er ikke bare mursten bygninger er også kultur, identitet og sjæl, hvilket i høj grad gør sig gældende for de foreninger, der har en lang tradition for at mødes og afholde aktiviteter i foreningshusene. Foreningernes brug af lokalerne er meget traditionsbundet, og foreningerne har gennem lang tid opbygget foreningshusene til at rumme netop det liv og de aktiviteter, som foreningerne sætter højest. Foreningshusene udgør rammerne for samlingssteder for mange borgere og især for borgere i alderen 60+. I foreningshusene mødes brugerne om forskellige aktiviteter, og brugerne mødes også med socialt samvær som mål. Graden af social kapital, der udspringer fra samværet i foreningshusene er høj, og det forpligtende fællesskab og aktive medborgerskab, som foreningshusene rummer er uomtvisteligt. Fællesskabet og foreningsaktiviteterne er per tradition bundet til foreningshusene. Status Processen har været præget af involvering af brugerne af de enkelte foreningshuse på et meget tidligt tidspunkt i projektet. Set fra projektledelsens side har den tidlige inddragelse af brugerne været en positiv oplevelse. Forandring medfører som regel en reaktion fra dem forandringen vedrører, men ved at involvere brugerne inden de endelige politiske beslutninger om ændringer, skabes der grundlag for et ærligt og forventeligt konstruktivt samarbejde mellem brugerne og kommunen. Brugernes input er således helt essentielle i arbejdet med at belyse alle aspekter af brugernes anvendelse af kommunens faciliteter. Proces for involvering af brugerne: Informationsmøde om Velfærd frem for mursten Besøg og rundvisning i de enkelte foreningshuse/ejendomme Løbende mundtlig og skriftlig dialog med brugerne Alt materiale fra brugerne er lagt med som bilag til materialet til augustkonferencen Proces for involvering af referencegruppen (repræsentant for Idrætsrådet, repræsentant for Fritid- og Kulturrådet, centerchef for Kultur og Fritid samt projektlederen): 2/3

57 Møde forud for augustkonferencen, hvor scenarier og businesscases er blevet præsenteret, drøftet og kvalitetssikret. Proces efter augustkonferencen Forventet proces efter augustkonferencen: På baggrund af tæt dialog med brugerne samt informationer i lokalekapacitetsrapporten arbejdes der videre med genplacering af brugere fra de foreningshuse, hvor der allerede er truffet politisk beslutning om salg samt brugerne fra eventuelle nye foreningshuse, der skal sælges Fortsat arbejde med at tilpasse kommunens ejendomme og lokaler til at huse flere brugere og aktiviteter Scenariebeskrivelser for Kulturhus Trommen (afventer vurdering i forbindelse med projektet Fremtidens rådhus) Fortsat tæt dialog med brugerne. 3/3

58 FORTROLIGT Sundhedshuset / Legeteket, Gutfeldtsvej 3 Scenarie Introduktion 1 Gutfeldtsvej 3 sælges, og sundhedsplejen, Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske forening genplaceres. Forud for et salg skal løsning for genplacering af brugerne på Gutfeldtsvej 3 findes. Synergieffekter ved at samle sundhedsplejen med andre lignende funktioner i fx A-Huset skal undersøges. 2 Gutfeldtsvej 3 sælges ikke, og huset skal fremadrettet rumme flere brugere og aktiviteter Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentanter fra Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske Forening Lederen af De tværgående forebyggelsesteams Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik, Udvikling og Borgerservice, Byudviklingssekretariatet samt Center for Kultur og Fritid Kommunens projektudvikler og valuar. Erfaringer & Evidens: Historik: Hørsholm kommune stillede i 1985 ejendommen på Gutfeldtsvej 3 til rådighed for foreninger, organisationen, klubber med flere. Lokalerne skulle anvendes til foreningsmøder og foreningsaktiviteter. Huset rummede fra starten Aktiv Kunst, Hørsholm Arkæologiske forening, basketklub og Faglige Pensionister i dag holder Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske Forening stadig til i ejendommen, og derudover har kommunens sundhedspleje også til huse i ejendommen. OVERBLIK - Brugere af Gutfeldtsvej 3 Kælder: Aktiv Kunst Stuen: Sundhedsplejen og de pædagogiske konsulenter - Børnefamilier med børn i alderen 0-16 år borgere årligt (ikke unikke cpr.nr.) Brugere år: ca. 60 medlemmer år: ca. 100 medlemmer Aktiviteter - Mandag-onsdag: keramikværksted - Torsdag: grafikværksted - Fredag: glasværksted - Konsultation med forældre/børn - Mødregrupper - Åben rådgivning for forældre - Familieiværksætterkursus - Interne møder, kurser og 1. sal: Hørsholm Arkæologiske Forening - Under 60 år: 1 medlem år: 34 medlemmer - Udgravninger, vask, identifikation og registrering af genstande - Klubmøder årlige oplæg af eksterne fagfolk 1/9

59 FORTROLIGT Faciliteter - 2 lerovne - 2 lerdrejebænke - Opbevaring af ler (køligt) og andre materialer - Reoler til opbevaring af igangværende projekter ler, grafik og glas - Udslagsvask - Presse til grafik - 2 glasovne (garagen) - Rakubrænding 2 gange årligt speciel brænding af ler i ovn opvarmet ved gas (udendørs) faglige oplæg årlige udflugter til fagligt relevante steder - Socialt samvær - Bibliotek - Kontor - 2 konsultationsrum til sundhedsplejen - Stort fællesareal (op til 20 pers) til oplæg - Depot - Legeareal - Toilet - Køkken - Have (benyttes til sovende børn i barnevogne samt om sommeren af familieiværksætterne) - Legeplads (som dog primært benyttes af omkringliggende daginstitutioner og naboer) - Lokale til udstilling - Lokale til bibliotek/arkiv - Mødelokale (borde og stole til ca. 30 personer) - Køkken bruges som tekøkken til lettere anretning - Toilet Aktiv Kunst Brugerne og aktiviteterne Aktiv Kunst blev stiftet i 1983 og har til formål at fremme kunstens vilkår i Hørsholm Kommune ved blandt andet at oprette værksteder for kunst og kunsthåndværk, ved at lave udstillinger og afholder kurser og foredrag. Foreningen har ca. 160 medlemmer, hvoraf omkring halvdelen af medlemmerne er bosat i Hørsholm Kommune. Ca. halvdelen af medlemmerne benytter værksteder og atelier på Gutfeldtsvej 3 og på Hannebjerg, og resten af medlemmerne arbejder hjemmefra eller andre steder. Da alle værksteder benytter de samme arbejdsborde kan der ikke være forskellige aktiviteter samtidigt. På keramikholdene er der maksimalt plads til 8 personer pr. hold, da mange ønsker at benytte lerdrejebænkene, og også kapaciteten i lerovnene begrænser antallet af personer pr. hold. Størstedelen af medlemmerne er tilknyttet det samme hold år efter år, og det sociale aspekt ved at mødes om aktiviteten vægter højt for medlemmerne. Belægningsgrad i kælderen Aktiv Kunsts hold er fuldt bookede hverdage kl I weekenderne benytter de enkelte medlemmer sporadisk faciliteterne til tider sammen med børn/børnebørn Udnyttelsesgrad 2/9

60 FORTROLIGT Tidspunkt Mandag-fredag Lørdag-søndag Høj udnyttelse Lav udnyttelse Lav udnyttelse Lav udnyttelse Sundhedsplejen og de pædagogiske konsulenter Brugerne og aktiviteterne Huset på Gutfeldtsvej 3 danner rammerne for Hørsholm Kommunes sundhedspleje. Sundhedsplejen og de pædagogiske konsulenter anvender udover faciliteter på Gutfeldtsvej også lokaler på skolerne og på Rådhuset. De primære brugere af sundhedsplejens tilbud er småbørnsforældre, men målgruppen er alle børnefamilier (eller kommende børnefamilier) i Hørsholm med børn i alderen 0-16 år. Der er årligt ca. 360 borgere (ikke unikke cpr.nr.) i forløb hos sundhedsplejen. Sundhedsplejen tager sig af planlagte konsultationer og undersøgelser af børn. Sundhedsplejen deltager ved opstart af mødregrupper og igen efter 3 måneder. En gang om ugen tilbyder de åben rådgivning for forældre, hvor man mødes kort med sundhedsplejen uden foregående aftale. Familieiværksætterkursus er et kommunalt tilbud om fødsels- og forældreforberedende forløb på 12 mødegange med op til 8 par pr. hold. Der er oplæg af blandt andre jordemoder og sundhedsplejerske, psykolog, ergoterapeut, tandpleje, tale/hørekonsulent, pædagog, bankrådgiver, jurist, socialrådgiver, læge og 1. hjælps instruktør. Rådgivning til småbørnsforældre om opdragelse gælder for børn i alderen 0-8 år. Anonym rådgivning som foretages af de pædagogiske konsulenter. Belægningsgrad i stuetagen Mandag-fredag 8-16 Mandag-fredag Lørdag-søndag 8-22 To konsultationsrum Høj udnyttelse Ledig Ledig Fællesrum Middel udnyttelse Ringe udnyttelse Ledig Udearealer Ringe udnyttelse Ledig Ledig Der er potentiale for at udnytte lokalerne i stueplan især det store fællesareal mere effektivt. Såfremt de to konsultationsrum skal udnyttes mere effektivt i weekender og aftentimer, skal der tages højde for udgifter til øget rengøring, da der er krav om høj rengøringsstandard i konsultationsrummene. Hørsholm Arkæologiske Forening Brugerne og aktiviteterne Hørsholm Arkæologiske Forening (HAF) blev stiftet i 1983 og har blandt andet til formål ulønnet at hjælpe den arkæologiske afdeling i Museum Nordsjælland (tidligere Hørsholm Egns Museum). HAF har holdt til i lokalerne på Gutfeldtsvej 3 siden stiftelsen af foreningen. Foreningens medlemmer har hjulpet ved mere end 60 udgravninger gennem årene både i forhold til udgravningsarbejdet i marken og den efterfølgende vask og registrering af fundne genstande. HAF har et godt samarbejde med andre arkæologiske foreninger i nabokommunerne, og foreningerne inviterer hinanden til hinandens arrangementer. Foreningen har 35 medlemmer, hvoraf 20 medlemmer bor i Hørsholm kommune. HAF bruger lokalerne til klubmøder, foredrag, socialt samvær samt brug af foreningens velassorterede bibliotek. Der er god opbakning til foreningens arrangementer, hvor medlemmer i snit deltager. Foreningens medlemmer er lokalsamfundets øjne og er opmærksomme på, hvis kommende byggeri kommer for tæt på arkæologiske steder. 3/9

61 FORTROLIGT Belægningsgrad på 1. sal HAF benytter kun i meget ringe omfang faciliteterne på 1. salen på Gutfeldtsvej. Foreningen afholder: Klubmøder: ca. 3 aftener om måneden Foredrag: 4-5 gange årligt Såfremt 1. salen skal rumme flere brugere og aktiviteter skal mulighederne for aflåste depot/opbevaringsfaciliteter til HAFs udstillingsobjekter og bøger undersøges. Forudsætninger: Gældende planforhold: Matr. nr.: 3bø Hørsholm by Areal: 1182 m² Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan Bygningen er ikke bevaringsværdig Kommuneplan : Kommuneplanramme 2.B4 (Gøgevangs-kvarteret). I rammen fremgår det: o anvendelse til boliger åben-lav og tæt-lav o Maks. bebyggelsesprocent: 30% o Maks. antal etager: 1+ udnyttelig tagetage o Minimum grundstørrelse: 800m² o Maks. 1 beboelsesbygning pr. grund som godt må rumme flere boligenheder fx en 2- familiers villa eller 4 ejerlejligheder så længe lejlighedsskellene er lavet, så ejendommen ikke kan udstykkes Grunden er ikke omfattet af nogen beskyttelseslinjer Matriklen har ikke adgang til den nærliggende sø. Servitutter: Ingen af de tinglyste servitutter hindrer et videresalg på normale vilkår med videre drift af ejendommen. Kontraktmæssige forhold: Der foreligger så vidt vides ingen brugskontrakt mellem brugerne og Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune har omkring 1985 stillet ejendommen til rådighed for foreninger i kommunen, og kommunen betaler på nuværende tidspunkt for drift og vedligehold af ejendommen. Bygningsmæssige konsekvenser: Ved et salg skal kommunen finde alternativ placering for Sundhedsplejen, Aktiv Kunst og HAF. For alle 3 brugergrupper gælder det, at der er særlige ønsker og behov til eventuelle nye faciliteter herunder plads til lerovne samt mulighed for opbevaring af materialer/bøger i aflåste skabe/rum. Såfremt ejendommen ikke sælges, bør der ske en tilpasning af lokalerne, så faciliteterne fremadrettet kan rumme flere brugere og aktiviteter. Videre Proces: Fortsat tæt dialog med sundhedsplejen, Aktiv Kunst og HAF Mulige synergieffekter ved at samle sundhedsplejen med andre lignende funktioner i fx A-Huset skal undersøges Ved et salg skal andre kommunale faciliteter tilpasses brugerne fra Gutfeldtsvej 3 Ved et salg skal der udarbejdes en tids- og procesplan for flytning af brugerne. Såfremt sundhedsplejen skal genplaceres i A-huset er tids- og procesplanen afhængig af politiske 4/9

62 FORTROLIGT beslutninger vedr. specialområdet Ved en ny udvikling af grunden skal behovet for en lokalplan vurderes på baggrund af et konkret bebyggelsesforslag Anbefaling: Administrationen anbefaler, at Gutfeldtsvej 3 sælges, og at mulighederne for at samle sundhedsplejen med andre lignende funktioner i fx A-Huset undersøges. Genplacering af sundhedsplejen, Aktiv Kunst og HAF vil ske i tæt dialog med brugerne, så det sikres, at de bedst egnede alternative faciliteter findes til brugernes aktiviteter og medlemmer. Businesscase scenarie 1 Gutfeldtsvej 3 sælges, og sundhedsplejen, Aktiv Kunst og Hørsholm Arkæologiske forening genplaceres. Forud for et salg skal løsning for genplacering af brugerne i Gutfeldtsvej 3 findes. Synergieffekter ved at samle sundhedsplejen med andre lignende funktioner i fx A-Huset skal undersøges. Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Tidspunktet for frigivelse af A-Huset og derved eventuel genplacering af sundhedsplejen i fx A- Huset er afhængig af politiske beslutninger vedr. specialområdet og kan forskyde tidspunktet for salg af Gutfeldtsvej 3 Forudsætninger: Salgsværdierne er under forudsætning af at forhold beskrevet i temaerne i vurderingsrapporten følges Forud for et salg skal løsning for genplacering af sundhedsplejen, Aktiv Kunst og HAF findes Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år Eventuel genplacering af sundhedsplejen i A-Huset er afhængigt af politisk beslutning om fremtiden for specialområdet. I denne businesscase er forudsat, at en genplacering af brugerne fra Gutfeldtsvej sker primo/medio 2020, og Gutfeldtsvej 3 derved kan sælges med virkning fra medio/ultimo Konsekvenser: Fordele (ikke rangordnede) Aktiv Kunst / HAF Kommunen Synergi og samspil med andre brugergrupper ved Ingen udgifter til vedligeholdelsesefterslæbet: 3 ny placering mio. kr. Potentielt set nye medlemmer ved mere synlig Ingen udgifter til drift og vedligehold placering af foreningerne sammen med andre brugergrupper (borgere, foreninger mm.) Mulighed for højere grad af samspil og synergi Mulighed for højere grad af samspil og synergi mellem foreningen og kommunens institutioner mellem foreningslivet og kommunens (børn, unge, ældre) ved placering af foreningen i institutioner (børn, unge, ældre) ved placering af samme fysiske rammer som kommunens foreningerne i samme fysiske rammer som institutioner kommunens institutioner 5/9

63 FORTROLIGT Mulighed for at samle Aktiv Kunst aktiviteter fra Gutfeldtsvej 3 og Hannebjerg Mulighed for større lokaler til Aktiv Kunst og derved plads til flere medlemmer på holdene Sundhedsplejen Mulighed for synergieffekter ved placering af sundhedsplejen sammen med andre lignende funktioner Mulighed for bedre køkkenfaciliteter Mulighed for synergieffekter ved placering af sundhedsplejen sammen med andre lignende funktioner Ved etablering af bolig nye borgere til kommunen Ulemper (ikke rangordnede) Aktiv Kunst/Hørsholm Arkæologiske Forening Kommunen Fysiske forhold skal deles med andre brugere og Ikke givet at foreningerne bliver tilfredse med derved kan foreningernes ejendele (arbejder, mulighederne for genplacering udstillinger, bibliotek) muligvis ikke stå frit fremme Risiko for ikke optimal genplacering i forhold til offentlig transport Risiko for tilbagegang af medlemmer og derved tab af social kapital ved ny placering Aktiv Kunsts hold kræver meget specielle fysiske forhold med lerovn mm. og der er risiko for at genplaceringen må sprede sig over flere adresser Sundhedsplejen Ved flere brugere af lokalerne bliver der muligvis mindre fleksibilitet i forhold til hvornår sundhedsplejen kan afholde konsultationer Forventede udgifter scenarie 1 Post Omkostninger til ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter ved genplacering af brugerne* - - Udgifter til ekstra renhold** Udgifter til slid på - - indvendigt inventar Udgifter til øget - - energiforbrug Flytning af inventar - mm. Udbud Total /9

64 FORTROLIGT *Mulighederne for at genplacere sundhedsplejens aktiviteter i fx A-Huset skal undersøges nærmere. Tidspunktet for flytning af A-Husets nuværende aktiviteter er afhængig af politisk beslutning vedr. specialområdet. **Sundhedsplejens aktiviteter kræver en særlig rengøringsstandard, hvorfor budgettet til rengøring fra Gutfeldtsvej 3 flyttes med som forventet udgift i andre kommunale faciliteter. Forventet gevinst scenarie 1 Post Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation)* Drift (rengøring, forsikring mm.) Vedligehold udenomsarealer Ejendomsskatter** Salgsværdi*** Total *Udgifter til vand følger som udgangspunkt brugerne og er derfor ikke nødvendigvis en besparelse **Ejendomsskatten er estimeret ud fra 23,2 promille af den estimerede salgsværdi ***Den estimerede salgsværdi er angivet ud fra en række temaer (se bilag), der beskriver mulighederne for fremtidig anvendelse af arealet. Netto budgetreduktion scenarie 1 Ved beslutning om salg sker genplacering af aktiviteterne fra Gutfeldtsvej 3 i dialog med brugerne der er således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til eventuel genplacering af brugerne. Følgende udgiftsposter er ikke regnet med i denne netto budgetreduktion: ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter ved genplacering af brugerne, ekstra renhold og slid på indvendigt inventar, øget energiforbrug samt flytning af inventar fra Gutfeldtsvej 3 til andre faciliteter, da et prisestimat er afhængig af en række ukendte faktorer. Drift Forventede udgifter Forventet gevinst Total Anlæg Forventede udgifter Forventet gevinst Total 7/9

65 FORTROLIGT Businesscase scenarie 2 Gutfeldtsvej 3 sælges ikke, og huset skal fremadrettet rumme flere brugere og aktiviteter Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Der er ikke andre foreninger, som ønsker at holde til i ejendommen, og lokalerne bliver derved ikke udnyttet mere optimalt Forudsætninger: Ejendommen skal renoveres og lokalerne tilpasses, så ejendommen kan rumme flere brugere og aktiviteter Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år Konsekvenser: Fordele (ikke rangordnede) Aktiv Kunst/Hørsholm Arkæologiske Forening Kommunen Ingen usikkerhed om ny placering Fortsat velfungerende sundhedspleje i velkendte rammer for borgerne Sundhedsplejen Fortsat velfungerende sundhedspleje i velkendte rammer for borgerne Ulemper (ikke rangordnede) Aktiv Kunst/Hørsholm Arkæologiske Forening Kommunen Aktiv Kunst får ingen muligheder for større hold Fortsat vedligeholdelsesefterslæb på 3 mio. kr. Foreningerne kan være utilfredse med at skulle Fortsat udgifter til drift og vedligehold dele faciliteter med andre foreninger har ikke længere deres helt egne lokaler Sundhedsplejen Forventede udgifter scenarie 2 Post Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation) Drift (rengøring, forsikring) Vedligehold af udenomsarealer Udgifter til øget energiforbrug Udgifter til tilpasning af lokaler til flere brugere og /9

66 FORTROLIGT aktiviteter Vedligeholdelsesefterslæb på 3 mio. kr.* Total *Vedligeholdelsesefterslæbet er ikke talt med i de årlige totale forventede udgifter, da det er usikkert i hvilke år udgiften vil falde. Forventet gevinst scenarie 2 Post Total Netto budgetreduktion scenarie 2 Drift Forventede udgifter* Forventet gevinst Total Anlæg Forventede udgifter* Forventet gevinst Total *Følgende udgiftsposter er ikke regnet med: ombygning/tilpasning af faciliteterne til flere brugere og aktiviteter samt udgifter til øget energiforbrug, da et prisestimat er afhængig af en række ukendte faktorer. 9/9

67 FORTROLIGT Det gamle rådhus, Rungstedvej 1 Scenarie Introduktion 1 Beslutning om salg/ikke salg af Det gamle rådhus afventer det videre arbejde med placering af Fremtidens rådhus, og i mellemtiden arbejdes der videre med at afdække mulighederne for et eventuelt salg af Det gamle rådhus. Det er en forudsætning for et salg, at der forinden er fundet en ny placering af Frivilligcenteret og Musikskolen, og at Musikskolens aktiviteter forsat er samlede. Indtil der er truffet beslutning om et eventuelt salg af Det gamle rådhus, arbejdes der videre med, hvordan det samlede antal m2 i ejendommen kan udnyttes bedst muligt. 2A 2B Det gamle rådhus sælges med eksisterende erhvervslejemål. Forud for et salg skal løsning for alternativ placering af Hørsholm Musikskoles og Hørsholm Frivilligcenters aktiviteter findes. Det er en forudsætning for ny placering af Musikskolens aktiviteter, at aktiviteterne fortsat er samlet. Det gamle rådhus sælges med eksisterende erhvervslejemål samt med Hørsholm Musikskole og Frivilligcenteret som lejer. Kommunen betaler efterfølgende leje til den nye ejer for Hørsholm Musikskoles og frivilligcenterets brug af lokaler Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Musikchefen fra Hørsholm Musikskole Lederen af Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm (i det følgende Frivilligcenteret) Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik, Udvikling og Borgerservice, Byudviklingssekretariatet samt Center for Kultur og Fritid Kommunens projektudvikler og valuarjog valuar. Erfaringer & Evidens: Historik: Det gamle rådhus er opført i såkaldt Rosenborgstil (stilart, som er stærkt inspireret af hollandsk renæssancestil ca ) og stod færdigbygget i Arkitekten B.S. Ingemann og sognerådsformand Paul Scheel stod bag opførelsen af rådhuset, som på daværende tidspunkt var langt større end der egentlig var behov for til den kommunale administration. Den overskydne plads blev lejet ud til blandt andet butikker, men med årene fyldte den kommunale administration huset ud. I 1990 erne flyttede administrationen til den nuværende placering på Ådalsparkvej 2, men kommunalbestyrelsen fortsatte helt frem til 2008 med at holde sine møder i byrådssalen i Det gamle rådhus. 1/12

68 FORTROLIGT Det gamle rådhus rummer i dag 2 erhvervslejemål, 2 ledige erhvervslejemål, Hørsholm Musikskole samt Frivilligcenteret. OVERBLIK Brugere af Det gamle rådhus Hørsholm Musikskole Frivilligcenteret Brugere - Ca. 740 aktivitetselever fordelt på ca. 530 cpr.nr musiklærere fordelt på 16,5 årsværk - 2 sekretærer og 1 leder - 50 medlemmer, som fordeler sig på frivillige grupper, foreninger og enkelte institutioner. Medlemmerne repræsenterer i alt ca medlemskaber - Primære brugere er borgere på 60 år+ - Sekundære brugere er børn, unge, forældre - Et større antal frivillige - 1 projektmedarbejder og 1 centerleder Aktiviteter - Instrumentalundervisning - holdundervisning - Orkestre - Kor - Bands - Musikteori - Småbørnshold - Øvelokaler til Musikskolens elever - Forskellige arrangementer som fx regionale musikkonkurrencer - Lærerforberedelse - Lærersamarbejde - Elevopholdsrum Faciliteter - 18 undervisningslokaler primært meget små lokaler (11-17 m2) - Socialt samvær - Info til byens borgere om frivillige aktiviteter (både som bruger og frivillig) - Koordinering af frivilligcenterets aktiviteter - Afholdelse af kurser og netværksmøder for frivillige grupper og foreninger - Konsulentbistand til foreninger, frivillige og andre af byens borgere om fundraising, PR, rekruttering af frivillige, etablering af forening - Administrationsfaciliteter (pc, printer og kopimaskine) for frivilligcenterets medlemmer - Afholdelse af cafearrangementer med oplæg for pårørende - Møder og foreningsarbejde både planlægning og udførelse - Ca. 20 forskellige selvhjælps- og netværksgrupper, som jævnligt mødes - Fungerer som base ved indsamlinger - Individuelle samtaler i Forældrerådgivningen - Depot for medlemmerne (Stafet for Livet, Hjerteforeningen m.fl.) - Kontor/administrationsfaciliteter med 5 arbejdsstationer 2/12

69 FORTROLIGT - Adgang til den gamle byrådssal (koncerter, sammenspil, undervisning, kor) - Lærerværelse - Lille opholdsrum (med briks) til lærere - Kontor/administrationsfaciliteter med 3 arbejdsstationer - Køkken - Toiletter på hver etage, men intet bad - Depotfaciliteter i kælder og på loft - 1 mødelokale (12 personer) - 1 mødelokale (3 personer) - Tekøkken - Toilet Fra foråret 2017 har Musikskolen fået midlertidig brugsadgang til 2. sal th. (256 m2): - 5 mindre lokaler - 4 lidt større lokaler (25-37 m2) bruges pt til elevopholdsrum samt til øvelokale for musicalbandet og sammenspilshold Hørsholm Musikskole Brugerne og aktiviteterne Hørsholm Musikskole er en meget synlig institution i og udenfor kommunen, og skolen har et højt aktivitetsniveau med mange koncerter og arrangementer i løbet af året. Musikskolen opnåede i 2016, at ca. 85% af eleverne tilmeldte sig på ny, hvilket ifølge musikskolen er en meget høj gentilmeldingsprocent. Musikskolens elever er ifølge lovgivningen 0-25 år. Derudover er der også familiehold med musik og leg for de mindste og deres forældre. Ifølge Musikskolen selv er lærerstaben i Hørsholm særligt højt kvalificeret sammenlignet med landets andre musikskoler. Dette skyldes blandt andet, at Musikskolens undervisning, aktiviteter og lærerkræfter er samlet i samme hus, hvilket giver mulighed for daglig kontakt, sparring og samarbejde mellem lærerne, som fører til fælles udvikling af skolens aktiviteter og styrkelse af Musikskolen som kulturel institution. Musikskolen har tidligere haft den primære undervisning decentralt på kommunens folkeskoler, hvor musiklærerne har fungeret som selvstændige satellitter, og musikskoleledelsen frygter, at en tilbagevenden til denne undervisningsform kan betyde, at Musikskolen ikke kan holde på de bedst kvalificerede og mest eftertragtede lærere. Belægningsgraden Musikskolens lokaler er indrettet specifikt til bestemte aktiviteter/instrumenter fx klaverundervisning, slagtøj, 3/12

70 FORTROLIGT guitar, harpe. Det er således aktivitetsbestemt, hvornår det enkelte lokale er i brug, og det vil kun yderst sjældent ske, at alle lokalerne bliver udnyttet 100%. En stor del af Musikskolens aktiviteter består af instrumentalundervisning, hvorfor der sjældent er mere end 80 personer samlet tilstede i lokalerne ad gangen. Musikskolens aktiviteter i Det gamle rådhus fordelt på ugen Tidspunkt Aktivitet Mandag-fredag kl Forberedelsestid for lærerne Mandag-fredag kl Undervisning og prøver Lørdag-søndag kl Orkesterprøver, familiehold, regionale konkurrencer mm. Udnyttelsesgrad Tidspunkt Mandag-fredag Lørdag-søndag Middel udnyttelse Middel udnyttelse Høj udnyttelse Middel udnyttelse Høj udnyttelse Lav udnyttelse Musikskolens anvendelse af lokalerne er høj dog med flest aktiviteter hverdagseftermiddage og -aftener. Musikskolens undervisningslokaler rummer en del instrumenter og elektronisk udstyr, som både har meget høj værdi, og som er meget vanskeligt at flytte rundt på, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt, at andre brugergrupper kan benytte restkapaciteten i musikskolens lokaler. Frivilligcenteret Brugerne og aktiviteterne Frivilligcenteret er et samlingssted for det frivillige sociale arbejde i Hørsholm. Frivilligcenteret er uafhængige af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Frivilligcenteret arbejder for at gøre det lettere at engagere sig i lokalsamfundet. Frivilligcenteret har ca. 50 medlemmer, som fordeler sig på frivillige grupper, foreninger og enkelte institutioner. Medlemmerne repræsenterer i alt ca medlemskaber. Man deltager anonymt i Frivilligcenterets aktiviteter, hvorfor der ikke findes tal for aldersfordelingen blandt brugerne. Der kommer dog både børn og unge under 25 år (selvhjælpsgrupper) og forældregenerationen (rådgivning, selvhjælpsgrupper, foreningsarbejde), men de primære brugere af huset er borgere på 60 år og derover. Størstedelen af brugerne er bosiddende i Hørsholm. Frivilligcenteret ønsker faciliteter i et miljø, hvor det er naturligt for alle borgere at komme, så centerets aktiviteter ikke udelukkende associeres med fx ældre eller handicappede. Derudover skal faciliteterne give mulighed for, at borgere kan benytte centerets aktiviteter anonymt. Der er ansat en centerleder og en projektmedarbejder i frivilligcenteret. Derudover er et antal frivillige tilknyttet centeret. Belægningsgraden Frivilligcenterets administration benytter kontorfaciliteterne: Mandag: kl Tirsdag kl Onsdag - fredag kl Frivilligcenteret har officiel åbningstid mandag-torsdag kl. 9-14, og foreninger og selvhjælpsgrupper 4/12

71 FORTROLIGT benytter mødelokalerne jævnt fordelt både formiddage, eftermiddage og aftener. Faciliteterne bliver kun benyttet i weekenderne ved særlige arrangementer og indsamlinger dvs. ganske få gange årligt. Udnyttelsesgrad Tidspunkt Mandag-fredag Lørdag-søndag Høj udnyttelse Ledig Middel udnyttelse Ledig Forudsætninger: Gældende planforhold: Matrikelnr.: 44 Hørsholm by, Hørsholm Areal: 890 m² Lokalplan Bevaring i Hørsholm Kommune. Det gamle rådhus har bevaringsværdi 3 (høj bevaringsværdi), og ejendommen er sikret mod nedrivning. Fremtidige ombygninger, tilbygninger eller andre ændringer af bebyggelsens ydre skal ske med respekt for husets oprindelige arkitektur, byggeskik og kvaliteter o Uddrag af anbefaling fra Lokalplan 143: Husets bærende bevaringsværdier er knyttet til det røde tegltag med murede rygninger, de originale vinduer og de mange fine udsmykninger. Også de rødkalkede facader bør respekteres. Bygningen bør vedligeholdes med traditionelle metoder og materialer. Lokalplan 154 Hørsholm Bymidte. Lokalplan 154 beskriver en række bestemmelser for hvad de enkelte etager mod Hovedgaden og Rungstedvej må anvendes til. Lokalplanen giver blandt andet mulighed for anvendelse til bolig på alle etager på nær stueetagen. Der er på ejendommen ikke udlagt arealer til parkering, hvilket betyder, at eventuelle fremtidige boliger må sælges uden privat p-plads Der er ingen udbygningsmuligheder, da matriklen er fuldt udbygget Servitutter: Der er tinglyst 5 servitutter på ejendommen, hvoraf den ene servitut vurderes ikke længere at have relevant betydning. Servitut nr. 2, 4 og 5 er af teknisk karakter og har særlig betydning ved byggeri eller nybyggeri. Servitut nr. 3 er en byplansvedtægt fra 1962 for området vest for Hørsholm Hovedgade, og beskriver at der kun må indrettes lokaler til brug for den kommunale administration eller kontorer, klinikker og lignende. Beboelse må kun indrettes efter særlig tilladelse af kommunalbestyrelsen. Hørsholm kommune er påtaleberettiget. Ingen af servitutterne hindrer et videresalg på normale vilkår med videre drift af ejendommen. Kontraktmæssige forhold: Der eksisterer for øjeblikket 2 erhvervslejemål i ejendommen disse erhvervslejemål kan ikke opsiges, men ejendommen kan sælges, og erhvervslejemålene kan overgå til en ny ejer. Hørsholm kommune har indgået en samarbejdsaftale med Frivilligcenteret, hvor kommunen forpligter sig til at stille kommunale lokaler til rådighed med møbler, it-udstyr, telefon mm. Kommunen afholder driftsudgifter i forbindelse med Frivilligcenterets brug af lokalerne. Kommunen har ingen opsigelsesfrist overfor Frivilligcenteret, men der skal ved eventuel flytning af Frivilligcenteret tages hensyn til Frivilligcenterets programlægning. Hørsholm Kommune stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for musikskolen der er ingen aftaler om tidsmæssig begrænsning i forhold til musikskolens anvendelse af lokalerne. I forhold til Rungstedvej 1, 5/12

72 FORTROLIGT 2. th. har kommunen dog indgået en aftale med Musikskolen om midlertidig anvendelse. Kommunen kan opsige aftalen til den 1. i måneden. Kommunen afholder alle driftsudgifter i forbindelse med Musikskolens brug af lokalerne. Bygningsmæssige konsekvenser: Såfremt Musikskolen skal genplaceres i ombyg eller nybyg vil det kræve en ejendom, hvor alle lokaler er specielt tilpassede Musikskolens behov blandt andet hvad angår lydisolering og alarmsystem. Der skal være en ganske særlig rumfordeling med lokaler af forskellige størrelser tilpasset Musikskolens aktiviteter. Videre Proces: Fortsat tæt dialog med Hørsholm Musikskole og Frivilligcenteret Ved salg af Det gamle rådhus skal der tages stilling til, om Hørsholm Musikskole skal genplaceres i andre faciliteter eller om kommunen lejer Musikskolens nuværende faciliteter af den kommende ejer Af hensyn til fastholdelse af Musikskolens høje faglige miljø samt fastholdelse af det høje elevantal, anbefaler administrationen, at der ikke sker en midlertidig genplacering af Musikskolens aktiviteter Fra beslutning om salg af Det gamle rådhus til Musikskolen kan rykke ind i nye faciliteter skal beregnes minimum 2 år, da der skal afsættes tid til at undersøge mulighederne for placering af nybyg samt eventuelt lokalplansarbejde. Af hensyn til Musikskolens planlægning skal flytning til nye faciliteter ske ved sæsonstart til 1. august Ved et salg, hvor Musikskolen og Frivilligcenteret skal genplaceres i andre faciliteter skal der udarbejdes en tids- og procesplan for flytning af brugerne Såfremt der ønskes en ny udvikling af ejendommen, som ikke ligger inden for de gældende lokalplaner, skal der laves en vurdering af, om der er planmæssig begrundelse for at lave ny planlægning for ejendommen. Parkeringsforholdene skal undersøges nærmere, da der ikke er udlagt areal til parkering på grunden. Anbefaling: Beslutning om salg/ikke salg af Det gamle rådhus afventer det videre arbejde med placering af Fremtidens rådhus, og i mellemtiden arbejdes der videre med at afdække mulighederne for et eventuelt salg af Det gamle rådhus. Det er en forudsætning for et salg, at der forinden er fundet en ny placering af Frivilligcenteret og Musikskolen, og at Musikskolens aktiviteter forsat er samlede. Indtil der er truffet beslutning om et eventuelt salg af Det gamle rådhus, arbejdes der videre med, hvordan det samlede antal m2 i ejendommen kan udnyttes bedst muligt. 6/12

73 FORTROLIGT Business case scenarie 1 Beslutning om salg/ikke salg af Det gamle rådhus afventer det videre arbejde med placering af Fremtidens rådhus, og i mellemtiden arbejdes der videre med at afdække mulighederne for et eventuelt salg af Det gamle rådhus. Det er en forudsætning for et salg, at der forinden er fundet en ny placering af Frivilligcenteret og Musikskolen, og at Musikskolens aktiviteter forsat er samlede. Indtil der er truffet beslutning om et eventuelt salg af Det gamle rådhus, arbejdes der videre med, hvordan det samlede antal m2 i ejendommen kan udnyttes bedst muligt. Vigtigste forudsætninger og risici for businesscasen Risici: Såfremt plan for alternativ placering af Musikskolen og Frivilligcenteret udskydes, bliver også tidspunktet for eventuelt salg af det gamle rådhus udskudt Forudsætninger: Tidspunkt for beslutning om salg/ikke salg af Det gamle rådhus er afhængig af det videre arbejde med placering af Fremtidens rådhus Forud for et salg skal løsning for alternativ placering af Musikskolen og Frivilligcenteret findes Business case scenarie 2A Det gamle rådhus sælges med eksisterende erhvervslejemål. Forud for et salg skal løsning for alternativ placering af Hørsholm Musikskoles og Hørsholm Frivilligcenters aktiviteter findes. Det er en forudsætning for ny placering af Musikskolens aktiviteter, at aktiviteterne fortsat er samlet. Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Eventuelle ændringer af plangrundlaget kan få betydning for hvornår ejendommen kan sælges Såfremt plan for alternativ placering af Musikskolen og Frivilligcenteret udskydes, bliver også tidspunktet for salg af Det gamle rådhus udskudt Forudsætninger: Salgsværdierne er under forudsætning af at forhold beskrevet i temaerne i vurderingsrapporten følges Forud for et salg skal løsning for alternativ placering af Musikskolen og Frivilligcenteret findes Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En - (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år Det er forudsat i denne businesscase, at der pr. 1. januar 2022 er fundet alternativ placering for Musikskolens og Frivilligcenterets aktiviteter, hvorved Det gamle rådhus kan sælges med virkning fra 1. januar /12

74 FORTROLIGT Konsekvenser: Hørsholm Musikskole Mulighed for bedre faciliteter: større undervisningslokaler til instrumental- og holdundervisning, for orkestre og kor samt badefaciliteter for medarbejdere Mulighed for koncertsal/scene Nye faciliteter kan åbne op for større samspil mellem Musikskolen og lokalsamfundet herunder etablering af øvelokaler til Musikskolens egne elever og borgere, samarbejde mellem Musikskolen og Dansk Røde Kors i forhold til kommunens flygtninge Frivilligcenteret Mulighed for bedre faciliteter: større og flere mødelokaler, køkkenfaciliteter, depot, fællesarealer Mulighed for samspil og synergieffekter med andre foreninger og kommunale institutioner Ved mere plads bliver der mulighed for at udvikle nye aktiviteter til glæde for medlemmerne fx fælles madlavning Fordele (ikke rangordnede) Kommunen Ingen udgifter til vedligeholdelsesefterslæbet: 5 mio. kr. Ingen udgifter til drift og vedligehold af Rungstedvej 1 Med optimale lokaler/lokalestørrelser for Musikskolens aktiviteter får kommunen en musikskole i udvikling, som fortsat har et højt aktivitetsniveau med stærk faglighed både blandt lærere og elever Musikskolen og frivilligcenteret skaber aktiviteter, liv, engagerer og spiller sammen med lokalområdet. En ny samlet placering af Musikskolen får positiv betydning for udvikling af et lokalområde Med bedre fysiske faciliteter til Musikskolen, kan kommunen i højere grad skabe rammer for samarbejde mellem Dansk Røde Kors og Musikskolen i forhold til gruppen af flygtninge i kommunen Med optimale lokaler og faciliteter for frivilligcenteret skaber kommunen rammerne for aktivt medborgerskab, hvor borgerne engagerer sig i lokalsamfundet og især i det frivillige sociale arbejde i kommunen Styrkelse og en øget kvalitet af kulturlivet i kommunen ved etablering af en koncertsal, som også andre kulturelle foreninger i Hørsholm kan anvende. Hørsholm Musikskole Musikskolen får muligvis behov for at rebrande sig, da billeder af ejendommen på Rungstedvej 1 er en del af Musikskolens brand på fx hjemmeside mm. Frivilligcenteret Ulemper (ikke rangordnede) Kommunen Kommunen ejer ikke længere den bygning, som fortæller en væsentlig historie om tilblivelsen af det moderne Hørsholm vi kender i dag. Et stykke væsentlig byhistorie bevares ikke længere på egne hænder Med sit markante udtryk og centrale placering i bybilledet fungerer Det gamle rådhus som et vartegn for kommunen. Ved et salg mister kommunen kontrollen over den fremtidige vedligehold af bygningen med risiko for forfald af bygningen 8/12

75 FORTROLIGT Risiko for mindre central beliggenhed i kommunen og derved færre aktive medlemmer Kommunen mister sit repræsentationslokale (den gamle byrådssal), hvor der pt afholdes receptioner, vielser, musikskolekoncerter og lignende aktiviteter Kommunen mister værdien af en investering på 2.7 mio. kr. til lydisolering af lokalerne på 1. sal. Kommunen mister værdien af en investering på kr. til etablering af en ABAbrandalarmeringsanlæg på Musikskolen Forventede udgifter scenarie 2A Post Udgifter til - - om/nybygning af faciliteter til Musikskolen Udgifter til - ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter til frivilligcenteret Flytning af inventar mm. Tab af leje* Udbud Total - *lejeindtægter for følgende lejemål: stuen (lægepraksis), stuen og kælder (lampeforretning), 2. sal th. (pt ledigt lejemål), 1. sal (ledigt lejemål pr. 1. november 2017) Forventet gevinst scenarie 2A Post Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation)* Drift (renhold, forsikring mm.) Ejendomsskatter** - Salgsværdi*** Total * Udgifter til vand følger som udgangspunkt brugerne og er derfor ikke nødvendigvis en besparelse **Indtægter fra ejendomsskatter er ikke medregnet, da beløbet er afhængig af den fremtidige anvendelse af ejendommen 9/12

76 FORTROLIGT ***Den estimerede salgsværdi er angivet ud fra en række temaer (se bilag), der beskriver mulighederne for fremtidig anvendelse af arealet. Netto budgetreduktion scenarie 2A Drift Forventede udgifter* Forventet gevinst** Total Anlæg Forventede - - udgifter* Forventet gevinst Total *Følgende udgiftsposter er ikke regnet med: ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter ved genplacering af brugerne samt flytning af inventar fra Musikskolen og Frivilligcenteret til andre faciliteter, da et prisestimat er afhængig af en række ukendte faktorer ** Indtægter fra ejendomsskatter er ikke medregnet, da beløbet er afhængig af den fremtidige anvendelse af ejendommen Business case scenarie 2B Det gamle rådhus sælges med eksisterende erhvervslejemål samt med Hørsholm Musikskole og Frivilligcenteret som lejer. Kommunen betaler efterfølgende leje til den nye ejer for Hørsholm Musikskoles og frivilligcenterets brug af lokaler. Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Eventuelle ændringer af plangrundlaget kan få betydning for hvornår ejendommen kan sælges Så længe Musikskolen og frivilligcenterets aktiviteter fylder størstedelen af huset, vil der være begrænsede handlemuligheder for en køber i form af anden anvendelse af bygningen. Dette forhold kan betyde en mere begrænset køberskare, og at tidsperspektivet for salg kan ændre sig Forudsætninger: Salgsværdierne er under forudsætning af at forhold beskrevet i temaerne i vurderingsrapporten følges Det er forudsat at Frivilligcenteret fortsat råder over de nuværende faciliteter på 100 m2, og at Musikskolen fortsat råder over de nuværende faciliteter dog ekskl. arealet på 2. sal th. Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En - (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år 10/12

77 FORTROLIGT Ved salg af ejendommen og etablering af lejemål skal der foretages lovpligtig deponering af et beløb (for scenarie 2B skal der deponeres et beløb), som betales tilbage over en 25 årig periode. Det er forudsat i denne businesscase, at Det gamle rådhus sælges med virkning fra 1. januar 2019 Konsekvenser: Hørsholm Musikskole Musikskolens aktiviteter kan fortsætte som hidtil og der bliver ingen ændringer for hverken lærere eller elever Frivilligcenteret Fortsat meget central beliggenhed i kommunen Fordele (ikke rangordnede) Kommunen Ingen udgifter til vedligeholdelsesefterslæbet: 5 mio. kr. Ingen udgifter til drift og vedligehold af Rungstedvej 1 Ved leje af det byhistorisk væsentlige lokale: Den gamle byrådssal kan kommunen forsat anvende som repræsentationslokale ved receptioner, vielser mm. Hørsholm Musikskole Der vil fortsat være behov for flere og større lokaler til Musikskolens aktiviteter, og der er ikke mulighed for, at Musikskolen kan udvikle nye aktiviteter Frivilligcenteret Der vil fortsat være behov for flere og større lokaler til frivilligcenterets aktiviteter som fx fælles madlavning Ulemper (ikke rangordnede) Kommunen Kommunen skal ved salg og efterfølgende etablering af lejemål deponere et større beløb, som bliver betalt tilbage til kommunen i løbet af 25 år Kommunen ejer ikke længere den bygning, som fortæller en væsentlig historie om tilblivelsen af det moderne Hørsholm vi kender i dag. Et stykke væsentlig byhistorie bevares ikke længere på egne hænder Udgifter til leje af den gamle byrådssal samt lokaler til Musikskolen og Frivilligcenteret Yderlige udgifter til leje af lokaler i Det gamle rådhus såfremt kommunen ønsker at Musikskolen og frivilligcenteret skal have yderligere plads til udvikling af aktiviteter. Dette vil betyde et større beløb til deponering Forventede udgifter scenarie 2B Post Deponering* Udgifter til leje af lokaler til 11/12

78 FORTROLIGT Musikskolen Udgifter til leje af lokaler til Frivilligcenteret Tab af leje Udbud Total *Beløbet til deponering er beregnet ud fra Frivilligcenterets nuværende areal på 100m2 og ud fra Musikskolens nuværende areal ekskl. 2.th. på 970 m2. Det deponerede beløb betales tilbage over en 25 årig periode. Forventet gevinst scenarie 2B Post Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation) Drift (renhold, forsikring mm.) Tilbagebetaling af deponeret beløb Salgsværdi* Total *Den estimerede salgsværdi er angivet ud fra en række temaer (se bilag), der beskriver mulighederne for fremtidig anvendelse af arealet. Netto budgetreduktion scenarie 2B Drift Forventede udgifter Forventet gevinst Total Anlæg Forventede udgifter Forventet gevinst Total 12/12

79 FORTROLIGT Hørsholm Mølle, Ved Møllen 10 Scenarie Introduktion 1 Hørsholm Mølle og anneksbygningen sælges ikke, og der skal ske en øget anvendelse af området og bygningerne med flere brugere og flere aktiviteter. Mulighederne for, at Håndværkerforeningen og/eller andre brugere kan udvikle området og bygningerne skal undersøges 2 Hørsholm Mølle og anneksbygningen sælges, og Håndværkerforeningens Studiekreds samt håndværktøjsudstillingen fra møllen og anneksbygningen genplaceres. Derudover skal Museums Nordsjællands museumsgenstande fra bunkeren også genplaceres. Forud for et salg skal løsning for genplacering af brugere, aktiviteter og genstande fra møllen, anneksbygningen og bunkeren findes. Hvem har bidraget til udvikling af scenariet? Repræsentanter fra Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn (i det følgende Håndværkerforeningen) Projektgruppen med medarbejdere fra Center for Ejendomme, Center for Politik, Udvikling og Borgerservice, Byudviklingssekretariatet samt Center for Kultur og Fritid Kommunens projektudvikler og valuar. Erfaringer & Evidens: Historik: Hørsholm Mølle er en ottekantet hollændermølle opført i 1890, og anneksbygningen er opført i Bygningerne har høj kulturhistorisk værdi, og med placeringen ved indgangen til Hørsholm by opfattes møllen af mange borgere som et vartegn for kommunen. Hørsholm Kommune overtog møllen og anneksbygningen i 1977 og gennemførte herefter en omfattende udvendig renovering af møllen, og siden har kommunen løbende renoveret møllen senest i efteråret Kommunen giver i 1978 Håndværkerforeningen brugsret til møllen og anneksbygningen til indretning af et håndværktøjsmuseum, og i 1991 indvies museet. I 1993 sælger kommunen Magasinbygningen til Håndværkerforeningen, som indretter det til Håndværkernes hus. Møllen fungerer således i dag som museum for håndværktøj (ifølge foreningen selv Danmarks største udstilling af håndværktøj) og anneksbygningen rummer foreningslokaler og udstilling af blandt andet en model af Hirschholm Slot. Magasinbygningen er indrettet med faste (og lejlighedsvis) arbejdende værksteder samt møde- og festlokaler. Møllen, anneksbygningen, bunkeren samt tilhørende matrikel ejes af Hørsholm Kommune Magasinbygningen og tilhørende matrikel ejes af Håndværkerforeningen 1/11

80 FORTROLIGT OVERBLIK Brugere af Ved Møllen 10 Hørsholm Mølle, Anneksbygningen og udearealer: Bunkeren: Museum Nordsjælland Håndværkerforeningen og Studiekredsen Brugere Håndværkerforeningen: Museum Nordsjælland 129 erhvervsaktive håndværksmestre Studiekredsen (underafdeling af håndværkerforeningen): 25 personer i alderen 60+ Institutioner og skoler Borgere, turister Aktiviteter Udstilling (fx en stor model af Hirschholm Slot) Depot opbevaring af museumsgenstande Mødeaktivitet Socialt samvær Oplæg og foredrag Opbevaring/depot Udflugtssted/picnicområde Faciliteter Møllen: 25 m2 opbevaringsrum med Udstilling i 3 plan stabil temperatur Anneksbygningen: 2 foreningslokaler Opbevaring/depot Køkken Toilet Udstillingslokale Udearealer (delvist på Håndværkerforeningens matrikel): Bænkesæt græsarealer Hørsholm Mølle, anneksbygningen og bunkeren Brugerne Håndværktøjsmuseet i møllen og anneksbygningen drives af Studiekredsen, som er en underafdeling af Håndværkerforeningen på ca. 25 personer. Håndværkerforeningen tæller i alt 129 håndværksmestre fra Hørsholm og omegn. Bunkeren er et af Museum Nordsjællands magasiner til opbevaring af museumsgenstande. Bunkeren har et meget stabilt klima, så derfor er den velegnet til opbevaring af museumsgenstande. Aktiviteterne Offentlige aktiviteter: Møllen og håndværkstøjsudstillingen er åbent for offentligheden lørdage kl i perioden maj til oktober og ellers efter aftale med Studiekredsen. Skoleklasser og kommunens institutioner bliver fra tid til anden vist rundt i møllen og udstillingen af Studiekredsen. Studiekredsen afholder den årlige Mølledag i juni samt holder åbent for offentligheden i forbindelse 2/11

81 FORTROLIGT med kommunens kulturdag i august, hvor de arbejdende værksteder i magasinbygningen bliver vist frem. Ved disse arrangementer er der et pænt besøgstal. Udearealerne ved møllen er et yndet udflugtssted blandt andet for kommunens børnehaver. Medlemsaktiviteter: Studiekredsen benytter primært anneksbygningen til sine arrangementer. Håndværkerforeningen benytter udelukkende foreningens eget hus (magasinbygningen) til sine arrangementer. Studiekredsen mødes fast hver anden uge i vinterhalvåret til socialt samvær samt oplæg/foredrag i anneksbygningen. Derudover foregår der også kategorisering af museumseffekter i anneksbygningen. Udover deltagelse i Mølledag og Kulturdag mødes Håndværkerforeningen en gang årligt til fugleskydning et socialt arrangement for medlemmerne samt til yderligere 1-2 årlige sociale og faglige arrangementer disse arrangementer foregår primært i håndværkerforeningens eget hus (Magasinbygningen). Ved fugleskydning er der god deltagelse fra håndværkerforeningens medlemmer. Belægningsgraden Udstillingsfaciliteterne i anneksbygningen, møllen og magasinbygningen er åbent for offentligheden: Lørdage kl Ved Mølledag i juni Ved Kulturdag i august Samt efter aftale. Ifølge håndværkerforeningen er der besøgende i åbningstiden om lørdagen. Derudover mødes Studiekredsens medlemmer fast hver anden uge i anneksbygningen, og faciliteterne bruges sporadisk til kategoriseringsarbejde. Udearealerne ved møllen bliver ofte anvendt som udflugtssted/picnicareal af kommunens institutioner børnehaver mm. Både møllen og anneksbygningen bliver således kun i meget begrænset omfang benyttet af borgere og Studiekredsens medlemmer. Forudsætninger: Gældende planforhold: Matrikelnr.: 93 Hørsholm By, Hørsholm Areal: 1572 m² Etageareal: Anneksbygningen 140 m2, Hørsholm Mølle: 275 m2 Byplansvedtægt 7B (gælder for den sydlige del af matriklen). Ifølge byplanvedtægten gælder en minimum grundstørrelse på 1000 m², en udnyttelsesgrad på 0,2 og en anvendelse til beboelse i form af parcelhuse Området er i Kommuneplan beliggende i kommuneplanramme 2.BE2 med anvendelse til boliger, liberale erhverv og offentlige formål, en maksimal bebyggelsesprocent på 60 og maksimalt to etager (gælder for den nordlige del af matriklen) Lokalplan Bevaring i Hørsholm Kommune. Møllen har bevaringsværdi 2 (høj bevaringsværdi) og anneksbygningen har bevaringsværdi 3 (høj bevaringsværdi) o Uddrag af anbefaling fra Lokalplan 143: 3/11

82 FORTROLIGT Møllen er et monument over Hørsholms industrielle fortid, og har en markant placering ved indkomsten til Hørsholm by. Møllen og de tilhørende magasinbygninger bør fortsat bevares som de er. o I lokalplanen er Hørsholm Mølle og Anneksbygningen sikret mod nedrivning. Fremtidige ombygninger, tilbygninger eller andre ændringer af bebyggelsens ydre skal ske med respekt for husets oprindelige arkitektur, byggeskik og kvaliteter Hørsholm Mølle fremstår som et samlet anlæg med 3 separate bygninger (Hørsholm Mølle, Anneksbygningen og Magasinbygningen), men anlægget er opdelt i to matrikler, hvor Håndværkerforeningen ejer matrikelnr. 96 hvor Magasinbygningen ligger, og Hørsholm Kommune ejer matrikelnr. 93, hvor Hørsholm Mølle og Anneksbygningen ligger. Ved en ny udvikling eller anvendelse af området bør der tages højde dette. I Kommuneplanen er der ikke taget konkret stilling til, hvad området kan bære af bebyggelse. Området er udlagt med en maksimal bebyggelsesprocent på 60 pct. for at undgå at sætte unødige forhindringer for eventuel kommende lokalplanlægning. Denne bebyggelsesprocent er derfor ikke et pejlemærke for en passende bebyggelse af området. Servitutter: Der er tinglyst 7 servitutter på ejendommen, men ingen af servitutterne hindrer et videresalg på normale vilkår med videre drift af ejendommen. Dog omhandler en deklaration fra 1984 gensidig ret til færdsel over fælles skel (til matrikelnr.: 96 Håndværkerforeningens hus, Ved Møllen 8). Både ejerne af matrikelnr.:93 (Hørsholm Kommune) og matrikelnr.: 96 (Håndværkerforeningen) er påtaleberettigede. Der er tinglyst en servitut på Ved Møllen 8, matr.nr.: 96 (Magasinbygningen som tilhører Håndværkerforeningen). Servitutten beskriver, at Hørsholm Kommune hver 10. år og næste gang i 2023 skal have tilbudt at købe ejendommen på markedsvilkår. 4/11

83 FORTROLIGT Kontraktmæssige forhold: Møllen: Kommunen har i 1994 indgået en brugskontrakt med Håndværkerforeningen. Brugskontrakten giver foreningen vederlagsfri brug af møllen samt udearealer til indretning og drift af et håndværktøjsmuseum. Aftalen er blevet forlænget i 2006 og ophører senest 1. marts 2023 med mindre andet er aftalt inden da. Dog kan brugskontrakten bringes til ophør med 1 års varsel, såfremt kommunen ønsker bygningen taget i brug til andet formål. Håndværkerforeningen betaler for indvendigt vedligehold og forbrug. Kommunen betaler for udvendigt vedligehold, brand- og husejerforsikring samt vedligehold af udearealer herunder snerydning. Der betales også løn til en møller, der står for det daglige opsyn med møllen. Anneksbygningen: Kommunen har i 2010 indgået en brugskontrakt med Håndværkerforeningen. Brugskontrakten giver Håndværkerforeningen vederlagsfri brug af anneksbygningen samt udenomsarealer. Aftalen løber til den 1. februar 2020, hvor aftalen ophører uden varsel. Dog kan brugskontrakten bringes til ophør med 1 års varsel, såfremt kommunen ønsker bygningen taget i brug til andet formål. Håndværkerforeningen betaler for forbrug, rengøring og indvendigt vedligehold. Kommunen betaler for udvendigt vedligehold (klimaskærm og tekniske installationer), renovation, brand- og husejerforsikring samt vedligehold af udenomsarealer herunder snerydning. Bunkeren: Der foreligger ingen underskrevet brugskontrakt med Museum Nordsjælland, men bunkeren er talt med i en allonge om bygninger i forhold til indgåelse af fusionsaftalen om Museum Nordsjælland. Bygningsmæssige konsekvenser: Såfremt møllen og anneksbygningen beholdes som kommunal ejendom og i stedet udvikles til at rumme flere brugere og aktiviteter, skal anneksbygningen moderniseres (herunder isoleres), og der skal ske tilpasninger af lokalerne i forhold til flere brugere og aktiviteter. Ved et eventuelt salg af møllen og anneksbygningen mister kommunen kontrollen over vedligeholdelsesstanden af bygningerne med den risiko til følge, at Hørsholm Mølle som vartegn for kommunen forfalder. Både møllen og anneksbygningen rummer en del udstilling af håndværktøj mm. Ved et eventuelt salg skal andre kommunale ejendomme eventuelt tilpasses disse udstillingsgenstande. Bunkeren rummer en del museumsgenstande og ved et eventuelt salg skal andre kommunale ejendomme tilpasses opbevaring af disse genstande. Videre Proces: Fortsat tæt dialog med Håndværkerforeningen og Museum Nordsjælland Grundet vilkår beskrevet i brugskontrakt med Håndværkerforeningen kan Hørsholm Mølle og anneksbygningen tidligst være tømt for brugere og aktiviteter pr. 1. januar 2019, såfremt kommunen ønsker bygningerne taget i brug til andet formål end håndværksmuseum Alle ændringer i bygningernes ydre kræver kommunalbestyrelsens godkendelse Såfremt møllen og anneksbygningen bevares og bygningerne og området udvikles til flere brugere og flere udadvendte aktiviteter skal parkeringsforhold samt de trafikale forhold til og fra området undersøges nærmere Ved et salg skal der udarbejdes en tids- og procesplan for flytning af brugerne 5/11

84 FORTROLIGT Det bør også undersøges nærmere om kommunen ønsker at benytte sig af muligheden for at købe Ved Møllen 8 (Magasinbygningen) tilbage fra Håndværkerforeningen. Ved Møllen 8 skal tilbydes til kommunen til markedspris hvert 10. år næste gang i Ved et tilbagekøb af Ved Møllen 8 får kommunen mulighed for at lave en samlet udvikling af hele området omkring Hørsholm Mølle Hvorvidt der skal udarbejdes ny lokalplan for området beror på en konkret vurdering ud fra den udvikling, der ønskes og giver mening for stedet. Anbefaling: Administrationen anbefaler, at Hørsholm Mølle og anneksbygningen ikke sælges, da området har stort potentiale for at blive udviklet til glæde for kommunens borgere. Området og bygningerne kan rumme langt flere brugere og udadvendte aktiviteter end i dag. Derudover er der formentlig en ret begrænset køberskare, hvilket betyder, at et salg kan være både vanskeligt og tage tid, og salgsprovenuet er forventeligt relativt lille. Det er formentligt omkostningstungt at etablere anden form for opbevaring af Museum Nordsjællands museumsgenstande fra bunkeren. Businesscase scenarie 1 Hørsholm Mølle og anneksbygningen sælges ikke, og der skal ske en øget anvendelse af området og bygningerne med flere brugere og flere aktiviteter. Mulighederne for, at Håndværkerforeningen og/eller andre brugere kan udvikle området og bygningerne skal undersøges. Møllen med anneksbygningen (og magasinbygningen, som tilhører Håndværkerforeningen) er en del af Hørsholm Kommunes kulturarv, som har potentiale til at blive levendegjort og aktiveret i langt højere grad end i dag. Det skal derfor undersøges, hvilken anvendelse, der kan puste liv i stedet og give de spektakulære rammer nyt liv, så området bliver et aktiv i kommunen, som mange flere end i dag får glæde af. Der er eksempelvis mulighed for at skabe et nyt kulturelt center for kulturel og kreativ aktivitet i og ved møllen og anneksbygningen. Der er også mulighed for at udvikle håndværktøjsmuseet, som i dag har til huse i Møllen, til en mere aktiv formidlingsplatform af traditionelle håndværksmetoder. Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Der er ikke interesse fra foreningslivet eller andre aktører for at udvikle området med øget anvendelse til følge Forudsætninger: Udviklingspotentialet for området skal undersøges nøje med involvering af alle relevante parter herunder borgerinvolvering Der skal afsættes budget til alle faser af udviklingsarbejdet samt til realisering af udviklingsforslagene Såfremt det nuværende formål beskrevet i brugskontrakterne med Håndværkerforeningen bevares og udvikles skal der indgås en ny aftale med Håndværkerforeningen om brugen af faciliteterne Såfremt området skal udvikles med et nyt formål for øje skal Håndværkerforeningens brugskontrakt siges op med 1 års varsel 6/11

85 FORTROLIGT Parkering og trafikale forhold skal undersøges nærmere Der skal foretages en detaljeret screening af bebyggelsens bevaringsværdi, for på det grundlag at kunne bevare eller understrege de væsentligste bevaringsværdier i en fremtidig udvikling. Desuden skal det undersøges, hvad området kan bære af evt. ny bebyggelse, da der ikke er taget stillingen til det konkrete område i den gældende planlægning Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år. Konsekvenser: Fordele ved udvikling til fritidsformål (ikke rangordnede) Håndværkerforeningen/Studiekredsen Kommunen Mulig indflydelse på udviklingen af området Potentiale for udvikling af en attraktion i kommunen hvor borgere og foreninger mødes om forskellige aktiviteter med de kulturhistoriske bygninger som rammerne for et rigt kulturliv Ved flere udadvendte aktiviteter og flere Bedre udnyttelse af møllen og anneksbygningens brugere: potentielt set flere besøgende til kulturhistoriske værdi bedre mulighed for at håndværktøjsmuseet formidle møllens historie til glæde for borgere (især skoler og institutioner) og turister Øget synergi med andre foreninger mere social kapital i mødet mellem mennesker Mulighed for medlemstilgang til foreningen Øget kendskab til Håndværkerforeningens egne udlejningsfaciliteter og derved øget indtægt til foreningen Mulighed for strategisk satsning i forhold til det gamle Hørsholm området Hørsholm Mølle Gl. Hovedgade Fuglsanghus Hørsholm Kirke Ridebanen Museum Nordsjælland (Hørsholm Egns Museum) Forøgelse af social kapital ved at flere forskellige brugere benytter samme hus Ulemper ved udvikling til fritidsformål (ikke rangordnede) Håndværkerforeningen Kommunen Foreningen vil ikke længere råde 100 % over Fortsat vedligeholdelsesefterslæb på 2.7 mio. kr. møllen og anneksbygningen hverken i forhold til indretning eller i forhold til brugen af huset. Andre brugere vil komme til, hvilket foreningen kan opfatte som en udfordring Bygningerne på matrikel nr. 93 (kommunens Fortsat udgifter til drift og vedligehold af ejendom) og matrikel nr. 96 bygningerne (Håndværkerforeningens ejendom) ligger meget tæt, så alt efter den fremtidige anvendelse af matrikel nr. 93 får Håndværkerforeningen nye naboer meget tæt på egen ejendom Servitut om fælles færdselsret på matrikel nr. 93 og nr. 96 kan være en ulempe for foreningen Udstillingen fra møllen og anneksbygningen skal evt. flyttes - evt. til Magasinbygningen, hvor foreningens andre udstillinger og aktiviteter skal 7/11

86 FORTROLIGT indskrænkes Udstillingen af møllerelaterede effekter bliver eventuelt løsrevet fra selve møllen Forventede udgifter scenarie 1 Post Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation) Drift (rengøring, forsikring) Løn til møller Vedligehold udenomsarealer Flytning af inventar mm. - Udvikling af området og bygningerne Vedligeholdelsesefterslæb på 2.7 mio. kr.* Total *Vedligeholdelsesefterslæbet er ikke talt med i de årlige totale forventede udgifter, da det er usikkert i hvilke år udgiften vil falde. Forventet gevinst scenarie 1 Post Total Netto budgetreduktion scenarie 1 Drift Forventede udgifter* Forventet gevinst Total Anlæg Forventede udgifter* Forventet gevinst Total *Følgende udgiftsposter er ikke regnet med: udvikling af området, ombygning/tilpasning af faciliteter til 8/11

87 FORTROLIGT flere brugere og aktiviteter samt udgifter til øgede driftsomkostninger, da et prisestimat er afhængig af en række forskellige faktorer. Businesscase scenarie 2 Hørsholm Mølle og anneksbygningen sælges, og Håndværkerforeningens Studiekreds samt håndværktøjsudstillingen fra møllen og anneksbygningen genplaceres. Derudover skal Museums Nordsjællands museumsgenstande fra bunkeren også genplaceres. Forud for et salg skal løsning for genplacering af brugere, aktiviteter og genstande fra møllen, anneksbygningen og bunkeren findes. Vigtigste forudsætninger, risici og konsekvenser for businesscasen Risici: Der er formentlig en meget begrænset køberskare til møllen og anneksbygningen, da der vil skulle investeres en del i bygningerne og da der er begrænsede muligheder for om/tilbygninger på grund af bevaringsværdien. Dette betyder, at tidsperspektivet for hvornår en salgsgevinst kan indfries er ukendt Ved eventuel ændring af lokalplan for området kan resultatet af en offentlig høring ændre forudsætningerne for salg Forudsætninger: Salgsværdierne er under forudsætning af at forhold beskrevet i temaerne i vurderingsrapporten følges Det er ikke muligt at fastsætte alle beløb i businesscasen med det nuværende vidensniveau, hvorfor en del felter står tomme. En (streg) i skemaerne angiver, at det forventes, at et ukendt beløb vil falde i det pågældende år. Det er forudsat i denne businesscase, at møllen og anneksbygningen skal tages i brug til andet formål end håndværktøjsmuseum, hvorved møllen og anneksbygningen tidligst kan være klar til salg pr. 1. januar 2019 Konsekvenser: Fordele (ikke rangordnede) Håndværkerforeningen/Studiekredsen Kommunen Ved genplacering i andre kommunale faciliteter Ingen udgifter til vedligeholdelsesefterslæbet: har Håndværkerforeningen ikke længere udgifter 2.7 mio. kr. til forbrug Ingen udgifter til drift og vedligehold Håndværkerforeningen Udstillingen fra møllen og anneksbygningen skal flyttes - evt. til magasinbygningen, hvor foreningens andre udstillinger og aktiviteter skal indskrænkes Udstillingen af møllerelaterede effekter bliver løsrevet fra selve møllen Mange af foreningens aktiviteter er forbundet med de fysiske faciliteter: møllen, Ulemper (ikke rangordnede) Kommunen Møllen har høj kulturhistorisk værdi og muligheden for at formidle møllens historie til borgere mistes ved et salg Med sin placering ved indgangen til kommunen fungerer møllen som et vartegn for kommunen. Ved salg af møllen og anneksbygningen risikerer kommunen at miste et af sine vartegn Et salg kan trække ud i lang tid, da det må formodes at der er et relativt lille købermarked 9/11

88 FORTROLIGT anneksbygningen og magasinbygningen er en treenighed som spiller sammen med foreningens selvforståelse og identitet Bygningerne på matrikel nr. 93 (kommunens ejendom) og matrikel nr. 96 (Håndværkerforeningens ejendom) ligger meget tæt, så alt efter den fremtidige anvendelse af matrikel nr. 93 får Håndværkerforeningen nye naboer meget tæt på egen ejendom Servitut om fælles færdselsret på matrikel nr. 93 og nr. 96 kan være en ulempe for foreningen for møllen og anneksbygningen især på grund af de store investeringer der vil skulle laves og de begrænsede muligheder for om/tilbygninger på grund af bevaringsværdien Forventede udgifter scenarie 2 Post Udgifter til - ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter ved genplacering af foreningsaktiviteter samt genplacering af Museum Nordsjællands depot i bunkeren Udgifter til ekstra drift (energi, renhold mm.) ved genplacering af brugerne i andre kommunale faciliteter Flytning af inventar - mm. Udbud Total - - Forventet gevinst scenarie 2 Post /11

89 FORTROLIGT Vedligehold Energi/forsyning (el, varme, vand, renovation)* Drift (rengøring, forsikring) Vedligehold udenomsarealer Løn til møller Ejendomsskatter** Salgsværdi*** Total * Udgifter til vand følger som udgangspunkt brugerne og er derfor ikke nødvendigvis en besparelse **Ejendomsskatten er estimeret ud fra 23,2 promille af den estimerede salgsværdi ***Den estimerede salgsværdi er angivet ud fra en række temaer (se bilag), der beskriver mulighederne for fremtidig anvendelse af arealet. Netto budgetreduktion scenarie 2 Ved beslutning om salg sker genplacering af aktiviteterne fra Møllen i dialog med brugerne der er således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til eventuel genplacering af brugerne. Følgende udgiftsposter er ikke regnet med i denne netto budgetreduktion: ombygning/tilpasning af andre kommunale faciliteter ved genplacering af brugerne, ekstra renhold og slid på indvendigt inventar, øget energiforbrug samt flytning af inventar fra møllen, anneksbygningen og bunkeren til andre faciliteter, da et prisestimat er afhængig af en række ukendte faktorer. Drift Forventede udgifter Forventet gevinst Anlæg Forventede udgifter Forventet gevinst Total 11/11

90 FORTROLIGT Bilag til Fælles rammer for kultur og fritidsliv: Kommentarer og billedmateriale fra brugerne af de enkelte foreningshuse På de efterfølgende sider er til orientering vedlagt notater bestående af kommentarer og billedmateriale indsendt af brugerne af de enkelte foreningshuse. Materialet består af notater og andet informationsmateriale fra: Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Hørsholm Musikskole Aktiv Kunst Hørsholm Arkæologiske Forening

91 Notat/Besvarelse af spørgsmål vedr. Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholms brug af lokaler i det gamle rådhus/velfærd fremfor mursten Aktiviteten: - Hvilke aktiviteter foregår der i jeres hus (fx udstilling, socialt samvær, undervisning mm.) I Frivilligcentret har centerlederen, projektmedarbejdere og frivillige i alt fem kontorpladser med PC ere og kopimaskine/printer, der står til rådighed for centrets medlemmer. Dvs. administrationen af og Fra hjemmesiden koordineringen af centrets aktiviteter finder sted her. Ligesom frivillige, foreninger og andre af byens borgere kan få konsulentbistand om fundraising, PR, rekruttering af frivillige, etablering af en forening med vedtægter o.a. I Frivilligcentret informeres om frivillige aktiviteter, hvor byens borgere kan finde hjælp eller selv engagere sig som frivillig. Her inviteres til kurser og netværksmøder for frivillige grupper og foreninger. Billedet er fra et kursus for frivillige og foreninger, hvor skoleelever satte undervisningstid af til selv at undervise i brugen af powerpoint. Det var arrangeret af Frivilligcentre og foregik i Frivilligcentrets mødelokale. Løbende samles pårørende i en café med oplæg i Frivilligcentret eller på biblioteket alt efter antal tilmeldte. Her findes også en cafe for borgere, der ønsker at møde andre over en kop kaffe med dertil hørende løs snak om, hvad man måtte have på hjertet. Frivillige grupper og foreninger benytter lokalerne til møder, selvhjælpsgrupper og forberedelse af deres aktiviteter, som base ved indsamlinger og til at informere om deres aktiviteter, idet foldere står opstillet og billeder eller plakater slås op. Her finder forældrerådgivning sted og individuelle samtaler ved erfarne, kompetente frivillige. I perioder har vi fået lov at låne den gamle byrådssal ved siden af. Fx når vi har haft 60 syngende deltagere fra Musikalsk Potpourri på besøg en gang om ugen, et tilsvarende antal mænd, der kom i Hemingway Club en og p.t. hvor en gruppe under kyndig frivillig vejledning dyrker Mindfulness kombineret med Qi Gong. Hemingway Club en blev hurtigt for stor til at kunne være selv i den gamle KB-sal 1

92 I forbindelse med aktiviteterne bliver tekøkkenet flittigt brugt. Derudover har vi så meget opmagasineret som muligt fra egne og andres aktiviteter fx Dynamocentrets røgalarmer, Stafet for Livets balloner og informationsmateriale, Hjerteforeningens røde løber, centrets roll ups o.a. - Hvornår på dagen og i løbet af ugen er der typisk aktiviteter i jeres hus? Aktiviteterne spreder sig over det meste af dagen. Centrets åbningstid er officielt mandag-torsdag kl. 9-14, men kontorerne er bemandede hver dag fra kl. 8 til 15.30, mandag til og tirsdag til kl. 19 ca. Fredag er mest fredelig og vi er til tider ude af huset den dag. Mandag eftermiddag er det mindste af rummene optaget af forældrerådgivningen. Det bruges løbende til de individuelle samtaler, der typisk finder sted for- og eftermiddag. Forskellige frivillige grupper og foreninger benytter lokalerne jævnt fordelt over dagene formiddag, eftermiddag og aften. I forbindelse med indsamlinger og særlige arrangementer benyttes Frivilligcentret også i weekenden. - Hvilke særlige faciliteter kræver jeres aktiviteter (fx køkken, våbenskab, bar, siddepladser til XX antal mennesker mm.) Der bliver brygget en hel del kaffe og anrettet let forplejning i tekøkkenet. Vi kunne ønske os et egentligt køkken, hvor man kunne lave mad sammen, og hvor sikringen ikke går, når man koger vand og brygger kaffe samtidig. Fotos: Eksempler på arrangementer, vi er nødt til at flytte uden for huset er DK spiser sammen middag med deltagere. Her på henholdsvis Sophielund og i Hørsholm sognegård, hvor køkkenet fyldes med frivillige kokke. 2

93 Da her kommer dårligt gående og kørestolsbrugere er det nødvendigt, at adgangen til Frivilligcentret er handicapvenlig, ligesom toilettet skal kunne benyttes af handicappede. Den centrale beliggenhed er ideel. I det største lokale kan man være 12, dog med god vilje og sved på panden ca. 17, nogle har presset 20 derind, men der er behov for større lokaler til møder, kurser og cafeer med oplæg. Der er i det hele taget behov for mere plads, da en del går forgæves med ønsket om at benytte lokalerne, hvor andre optager dem og pga. manges behov for opbevaring af ting og for kontorpladser. PC ere, projektor, kamera og følsomme oplysninger skal kunne låses inde. Adgang til nettet for medarbejdere, frivillige og foreninger er nødvendig. Der skal være plads til en stor printer/kopimaskine, der kan printe informationsmateriale af god kvalitet i flere formater og kunne folde. Medlemmer - Hvor mange foreninger og medlemmer i alt er tilknyttet Frivilligcentret? Frivilligcentret har 46 medlemmer, der fordeler sig på frivillige grupper, foreninger og enkelte institutioner, der i alt har ca medlemmer. Derudover har centret selv ca. 10 personlige medlemskaber. Ud over medlemmerne er tilknyttet de af byens borgere, der benytter sig af forskellige tilbud. - Hvordan er jeres medlemmer fordelt i alder hvor mange medlemmer er under 25 år, mellem 26 år og 60 år samt over 61 år? Vi har ikke tal på aldersfordelingen, da folk kommer her anonymt, og da medlemmer er grupper eller foreninger. Her kommer børn og unge under 25 år i selvhjælpsgrupper, og forældregenerationen kommer til rådgivning, cafeer, selvhjælpsgrupper og foreningsarbejde. Der er dog ingen tvivl om, at vi møder flest borgere, der er over 61 år, som det er nu. Vi håber på at kunne udvikle vores tilbud til familier yderligere. - Hvor mange af medlemmerne vil du vurdere er bosiddende I Hørsholm Kommune? Størstedelen af Frivilligcentrets medlemmer og brugere i øvrigt har bopæl i Hørsholm. Fremtidens faciliteter for jeres forening - Hvis I forestiller jer at være et andet sted end jeres nuværende placering, hvilke ønsker har I da til fremtidige faciliteter (fx placering i forhold til offentlig transport, udendørs arealer, størrelsen på mødelokaler, køkkenfaciliteter mm.) Som nævnt ovenfor kunne vi i Frivilligcentret ønske os mere plads for at imødekomme egne, vores medlemmers og andre brugeres behov. Det gælder både til møder og oplæg, for at kunne arrangere flere fælles aktiviteter, der kræver plads og til opbevaring. Der er også stort behov for et eller flere store lokaler, hvor man kan være op til 100. Det sker jævnligt, at vi har arrangementer eller grupper, der når op på det 3

94 antal, og hvor det er meget svært at finde egnede faciliteter. Især når man også skal kunne servere kaffe eller mad. Vi sætter stor pris på den nuværende tilgængelige, centrale placering, som vi også kunne ønske et andet sted, hvis vi skal flytte. Det betyder, at nogle dumper ind ad døren, fordi de er nysgerrige og alligevel var i området. Hvis vi skal dele lokaler med andre, vil vi gerne indgå i et miljø, hvor det er naturligt for borgeren at komme, og hvor vi ikke bliver sat i bås med fx ældreaktiviteter. Vi mener, der kunne komme interessante, fælles aktiviteter ud af at bo sammen med biblioteket fx. Drømmen er et Byens hus, hvor man kunne samle alle de aktive borgere til en mangfoldighed af aktiviteter og sammen udvikle flere, inden- og udendørs. Det er vigtigt, at vores brugere kan møde op til fx selvhjælpstilbud anonymt. Vi har tidligere haft aktiviteter i et lokale på Ådalsparkens butikstorv, hvor det blev alt for tydeligt for andre, hvem der benyttede sig af hvilke tilbud. - Hvis I forestiller jer at dele faciliteter med andre foreninger enten i jeres nuværende hus, et andet foreningshus eller et helt tredje sted, hvilke forhold skal kommunen da være opmærksomme på? -Som ovenfor nævnt vil vi gerne indgå i et frugtbart samarbejde med andre, men ønsker samtidig at det forbliver tydeligt, hvem vi er, og hvad vi tilbyder. Frivilligcentret har tidligere været placeret på et aktivitetscenter for ældre og blev dermed opfattet som en ældreaktivitet. Vi har også delt hus med Røde Kors, hvor nogle borgere havde svært ved at skille tingene ad, som vi hver især stod for. Endelig tror mange, at vi er kommunale og ikke, at vi er en selvstændig forening. Bortset fra det samarbejder vi gerne på tværs af sektorer også mht. lokaler. P.S. Alle, der kommer i huset, nyder husets charme, historien, der er knyttet til og rammerne i form af indbydende, lyse lokaler. For yderligere information om Frivilligcentret se samt vedlagte Årsskrift Gruppen De vilde svaner sprænger rammerne. En stor gruppe, der mødes for samværets skyld og for at aftale fælles udflugter. /MLS

95 Hørsholm kommunale Musikskole Det gamle Rådhus, Rungstedvej 1 Velfærd frem for mursten En beskrivelse af Hørsholm kommunale Musikskoles brug af bygningen Det gamle Rådhus, Rungstedvej 1 Indhold Brugere og ansatte.. 1 Profil... 1 Betydningen af eget hus.. 2 Arbejdstid Central beliggenhed Tilgængelighed... 2 Bygningens tilstand... 2 Investering i lydisolering.. 3 Investering i alarmer Bygningsudnyttelse areal. 3 Bygningsudnyttelse tid.. 4 Gennemsnitlig anvendelse.. 4 Beskrivelse af lokalerne. 4 Udstyr i lokalerne.. 5 Lokalemangler. 5 Lokalerne 2. sal th. 6 Inddragelse af flere brugere.. 7 Sammenfatning 8 Brugere og ansatte Profil Hørsholm Musikskole har ca. 740 aktivitetselever fordelt på ca. 530 Cprnumre, når der ses bort fra elever, som undervises ude på kommunens institutioner. Musikskolen har for tiden 28 lærere, hvoraf 23 er på deltid, ialt 16,5 årsværk. Hertil en fuldtids- og en deltidssekretær og en leder. Rengøring og pedelfunktioner er i 2016 overdraget til FM. Hørsholm kommunale Musikskole er sammenlignet med landets øvrige musikskoler karakteriseret ved at have særligt højt kvalificerede lærerkræfter og et meget højt aktivitetsniveau med mange koncerter og arrangementer til glæde for eleverne (se vedlagte bakspejl for 2015). Denne profil for en musikskole har vist sig at være i overensstemmelse med den feedback, vi får fra de generelt kulturmæssigt ressourcestærke borgere, som bor i Hørsholm. Musikskolen har i 2016 opnået en gentilmeldingsprocent på ca. 85%, og har dermed elever oversteget den forrige sæsons elevtal. Musikskolens høje aktivitetsniveau kan kun skabes gennem den daglige dialog mellem medarbejderne, samt deres og elevernes tværfaglige adgangsmuligheder til hinandens fag, orkestre osv.

96 Betydningen af eget hus Netop den daglige dialog mellem personalet er en vigtig innovativ kraft, som er med til at skabe den synlige musikskole, som er kendt langt udenfor kommunens grænser. Det er således Musikskolens eget hus, der giver medarbejderne rum til at samarbejde og udvikle skolens aktiviteter i fællesskab, have orkestre, kor, bands, musikteori og meget mere, hvor eleverne går hos forskellige lærere og spiller forskellige instrumenter. Udover at møde tværfaglige aktiviteter kan eleverne også skifte lærere mere smidigt, hvis dette ønskes. En decentral musikskole vil ikke kunne give disse tilbud og opdyrke den styrke som kulturel institution, som en kommunal musikskole bør være, men vil derimod være at sammenligne med 28 selvstændige privatpraktiserende musiklærere med parallelle liv. Musikskolen har erfaringer med undervisning på folkeskolerne, hvor musikskolelæreren sidder på en ensom satellit i et lokale, som ikke er egnet til undervisningen og som lugter af surt gymnastiktøj og gamle madpakker. Et sådant tilbageskridt er ikke at ønske, og vil tilmed kunne medføre medarbejderflugt blandt de mest kvalificerede og eftertragtede. Arbejdstid Central beliggenhed Tilgængelighed Bygningens tilstand Musikskolens lærere har mellem 8-12 en arbejdstid, som fleksibelt kan henlægges i hjemmet og på arbejdspladsen. Denne arbejdstid benyttes hovedsageligt til egen vedligeholdelse af instrumentale færdigheder og planlægning af undervisning, men også til kollegial faglig sparring og planlægning på arbejdspladsen. Arbejdstiden i Musikskolens bygninger ligger hovedsageligt i perioderne og 16-23, da eleverne som regel kan møde til undervisning fra kl. ca. 14. Der er jævnligt prøver og koncerter om aftenen. Musikskolens brugere er bosiddende i hele kommunens geografiske omfang. En central beliggenhed har stor betydning for musikskolens elevtilgang. Musikskolens brugere er ifølge Bekendtgørelsen om musikskoler 0-25 år. God tilgængelighed med offentlig transport, cykel eller P-plads for kørende forældre er vigtig. Enkelte brugere er kørestolsbrugere. Musikskolens bygning råder over elevator. Hørsholm Musikskole har siden 1993 til huse i Hørsholms gamle rådhus på Rungstedvej 1. Bygningen er indenfor de seneste 5 år blevet grundigt vedligeholdt med nyt tidsvarende isoleret tag, tidsvarende energibesparende lysarmaturer i undervisningslokalerne, opsætning af spots til koncertbrug i den gamle byrådssal, nye gulvbelægninger i mange lokaler og på trapper mm. Vinduerne er oprindelige med forsatsvinduer, hvilket er dokumenteret bedst isolerende. Hertil er facaden renoveret, sådan at bygningen fremstår æstetisk smuk og i det store og hele i funktionel i god stand.

97 Investeringer i lydisolering Der stilles store krav til lydisolering af musikskolens lokaler for at undervisningen kan gennemføres, da musikundervisning på én gang larmer og stiller store krav til stilhed. Hørsholm Kommune har i 2003 investeret lidt over kr. i at lydisolere hele 1. salen langs Rungstedvej som rum-i-rum, hvorved musikundervisning kan gennemføres på alle 3 etager samtidigt. Investering i alarmer På grund af bygningens alder og kringlede arkitektur er der i 2012 blevet investeret kr. i etableringen af et ABA-brandalarmeringsanlæg, som kan varsko børn og undervisere i alle hjørner af bygningen ved brand, og som samtidigt kan informere Beredskabet direkte om, hvor i bygningen en brand opstår. På grund af de mange tyvetækkelige genstande i undervisningslokalerne er der tyverialarm på undervisningslokaler, instrumentdepoter og kontorene. Bygningsudnyttelse areal Musikskolen deler bygningen med kommunens Frivilligcenter, og to erhvervslejemål, en lægepraksis og en lampeforretning, og har til rådighed: Etage Bruttoareal Musikskolens nettoareal Ca. brugsprocent* Kælderplan: 670 m2 108 m2 (depotrum) 19 % Stueplan: 670 m2 139 m2 (undervisning) 25 % 1. sal: 666 m2 216 m2 (undervisning) 39 %(+ KB-sal) 2. sal: 615 m2 271 m2 (underv.+adm.) 53 % Loftsplan 282 m2 235 m2 (underv.+depot) 100 % *Udregningen af brugsprocenten er påført den usikkerhed, at jeg ikke har adgang til bruttoarealet på Musikskolens udnyttelse. Nettoarealet er derfor tilføjet 20 % før dets procentvise andel af bruttoarealet er udregnet. Hertil har Musikskolen brugsadgang til borgmesterens repræsentationslokaler i den gamle kommunalbestyrelsessal på 1. sal (ikke medregnet ovenfor). Denne er på 82,6 netto m2 og bruges af Musikskolen til koncerter, orkesterog korprøver samt undervisning. Ved brugen af den gamle byrådssal udnytter Musikskolen hele 1. salen, bortset fra de ca. 17 % af etagen, som anvendes til Frivilligcenter. På 2. sal th. henligger den del af bygningen, som ikke udnyttes af musikskolen, som et tomt erhvervslejemål. På denne knap halvdelen af etagen findes 5 mindre lokaler samt 3 lokaler på ca. 25 m2 og et enkelt på ca. 37 m2. Ved at give Musikskolen adgang til disse lokaler kan man indfri de væsentligste lokalemangler, som Musikskolen oplever i hverdagen. Adgangen til disse lokaler vil i særlig grad geare Musikskolen til at kunne dele lokaler med andre brugere. Læs herom i afsnittet 2. sal th.

98 Bygningsudnyttelse tid Musikskolens lokaler bruges til undervisning mandag til fredag fra kl I denne periode er ca. 80 % af lokalerne i vekslende blanding i brug samtidigt. Fredag er lokaleudnyttelsen lidt mindre end mandag-torsdag. Da lokalerne ofte er indrettet specifikt med henblik på bestemte aktiviteter (f.eks. hold for småbørn, rytmisk sammenspil, slagtøj, klaver, harpe og anden instrumentalundervisning, orkester og kor osv.) er det aktivitetsafhængigt vekslende hvilke lokaler, som er i brug, og hvad de er udstyret med, hvilket er årsag til, at der sjældent er 100% samtidig benyttelse af alle lokaler. Undervisningen påbegyndes siden indførelsen af loven om længere skoledag på senere tidspunkter end tidligere. Nogle af undervisningslokalerne og personalerummet er normalt i brug i perioden kl af lærere, som forbereder sig eller holder møder. I weekenden er der jævnligt aktiviteter i lokalerne som f.eks. orkesterprøver, familiehold med musik og leg for de mindste og deres forældre, arrangementer som musikkonkurrencer for hele regionen mv. Disse aktiviteter falder som regel i perioden kl Gennemsnitlig anvendelse Periode: man-fredag lør-søndag % 20-60% % 20-60% % 10% Beskrivelse af lokalerne Musikskolen råder samlet over 18 undervisningslokaler i forskellig størrelse, samt adgang til den gamle byrådssal, som anvendes til undervisning og koncerter, hvor der er plads til ca siddende publikummer. Mange af undervisningslokalerne er små og antallet af store lokaler til sammenspilshold er så lille, at Musikskolen har svært ved at opfylde sine ønsker og behov på dette område. Medarbejderne har hertil et større personalerum og et lille opholdsrum til rekreation på f.eks. lange arbejdsdage. Der er desuden et køkken, et lederkontor og et sekretærkontor. Der er toiletter på hver etage, men ikke noget bad i bygningen. Musikskolen har depoter og nodebibliotek på kælder og loft. Nogen instrumentalundervisning og holdundervisning af mindre børn foregår på kommunens skoler af hensyn til aldersgruppen, som ikke selv kan bevæge sig hen til Musikskolen. Musikskolen sælger endvidere forløb med musik og leg til daginstitutioner.

99 Udstyr i lokalerne Musikskolens lokaler er udstyret med dyre instrumenter og elektronisk udstyr. Det er f.eks. effekter som flygler, musikcomputere (imacs med særligt software), forstærkere, højttalere, mixere og mikrofonudstyr med ledninger, trommesæt, marimbaer og andre slagtøjsinstrumenter, guitarer mm. Udstyret i de enkelte lokaler er gennemgået tilpasset bestemte fag og aktiviteter. Lokalernes udstyr er generelt: - dyrt og tyvetækkeligt. - let beskadeligt ved forkert anvendelse - tungt og tidskrævende at flytte på og stille op Lokalemangler Det gamle Rådhus har en god funktionalitet i forhold til de fleste af Musikskolens lokalebehov. Ikke mindst efter lydisoleringen af 1. salen i Dog er der visse behov, bygningen ikke indfrier i den nuværende udnyttelse: Orkesterprøvesal. Musikskolen mangler en stor orkesterprøvesal med plads til en hel symfonisk besætning eventuelt suppleret med rytmisk band. I situationer, hvor rådigheden til en sådan sal har været nødvendig, f.eks. ved forberedelse af den store koncert i Trommen, eller Musikskolens orkestersamarbejde med Orkesterefterskolen med optræden i DR Koncerthusets orkesterfestival. Musikskolen løser ofte dette ved at låne Usserød skoles kantine med en del udgifter til instrumenttransport til følge. Kulturhus Trommens sale kan ikke indfri dette behov, da det er tæt på umuligt at få adgang i Kulturhusets travle kalender, som kun forudses mere kompliceret ved åbningen af biograf. Koncertsal Som følge af denne situation er en egentlig stor koncertsal med scene og plads til opstillet orkester i prøveforløbet et ønske. Her har musikskolens bestyrelse rettet henvendelse til KB om muligheden for indretning af koncertscene i det tidligere Jagt og Skovbrugsmuseums nye bygning fra Flere store lokaler Hovedparten af Musikskolens undervisningslokaler er ret små (11-17 m2). For at have plads til elever, instrumenter og lyden vil undervisningslokaler på 25 m2 være ideelle. Musikskolen er udfordret på antallet af store lokaler til sammenspil og kor. F.eks. mangler et lokale, som er stort nok til musicalbandets opstilling i det prøveforløb på ca. ¾ år som ligger op til denne. Dette løses midlertidigt i lokalerne 2. sal th. (se nedenfor)

100 Elevrum Der har længe fra borgerperspektiv været udtrykt ønske om et lokale, hvor elever kan samles og også forældre kan mødes, mens de venter på deres børn. Her kunne opdyrkes et større socialt fællesskab mellem de borgere, som bruger Musikskolen. Et sådant fællesskab kunne tilmed give innovativ feedback til udvikling af musikskolen. Det er i øvrigt dokumenteret, at Musikskolens hus allerede fungerer som et eftertragtet miljø for elever, som har det socialt svært i skolen. Bad Musikskolen råder ikke over et bad. Dette er særligt belastende når medarbejdere cykler til arbejde fra længere afstande, og når medarbejdere feks. har aktiviteter, der på enkelte dage kan strække sig fra forberedelse om formiddagen, undervisning om eftermiddagen og koncert om aftenen. Lokalerne 2. sal th. I det gamle rådhus udgøres lokalerne Rungstedvej 1 B, 2. sal th. af et erhvervslejemål, som i lange perioder har stået tomme. Musikskolen har fra i foråret 2017 fået midlertidig brugsadgang til disse lokaler, som ideelt supplerer musikskolens aktiviteter rundt om disse på 2. sal tv, samt 1. og 3. sal. Musikskolen anvender med fordel lokalerne til netop de formål og muligheder, som er beskrevet som mangler. Ikke mindst det længe ønskede elevopholdsrum og øvelokale til musicalbandet er taget meget i anvendelse. Hertil har lokalerne for nuværende kunnet tilgodese musikskolens manglende adgang til større lokaler til sammenspilshold. Nedenfor er beskrevet de væsentligste bidrag, som lokalerne 2.th. supplerer musikskolens aktiviteter med. På 2. sal th. vil kunne laves det ønskede rum til socialt samvær for de borgere, som bruger Musikskolen. Forældre kunne bidrage med lektiehjælp mens eleverne venter, og den daglige snak kunne udvikle idéer, som kan udvikle musikskolen. På 2. sal th. vil kunne etableres det øvelokale til Musicalbandet, som musikskolen ikke råder over, og som der i forvejen ikke er plads til at etablere i Trommen. På 2. sal th. har lokalerne en størrelse, som kan tilgodese gennemførelsen af flere ønskede sammenspilshold. På 2. sal th. kunne etableres øvelokaler til elever og andre borgere. Musikskolen oplever større efterspørgsel fra elever med den lange skoledag, som ønsker et øvelokale efter skoletid for at spare tid på at køre hjem mellem skole og musikskole. Musikskolen får til tider henvendelser fra borgere i kommunen, som ønsker et øvelokale til musikudfoldelse. Da nogle af lokalerne på 2. sal th. kan indrettes mere spartansk med ældre instrumenter, kan der risikofrit tilbydes adgang til flere af kommunens borgeres musikudfoldelse.

101 På 2. sal th. kunne etableres øvelokaler til flygtninge. Musikskolen er gennem Røde Kors blevet kontaktet af flygtninge, som har stor psykisk adspredelse i at udøve musik, men som går i skole på de tider, hvor musikskolens lokaler ledige. Med lokalerne 2. sal th. kan man tilbyde adgang til flygtninge, som kan have glæde af denne mulighed. Det kunne tilmed åbne for en dialog om andre musikkulturer, som kunne berige musikskolen og byens borgere. Inddragelse af flere brugere Det dyre og skrøbelige udstyr gør det sårbart at dele Musikskolens lokaler med andre brugere. Mange af lokalerne er små og kan derfor kun rumme få aktive personer samtidigt. Musikskolen har imidlertid allerede et frugtbart samarbejde med Hørsholm kommunes Frivilligcenter. Det er bl.a. kommet til udtryk gennem projektet Musikalsk potpourri. Især ved inddragelsen af lokalerne 2. sal th. ser Musikskolen muligheder for at give adgang til flere brugere. Umiddelbart vil det være nærliggende at tilbyde plads til - Frivilligcenterets aktiviteter, som det sker allerede - FOF og andre oplysningsforbunds musikundervisning i perioden Socialt samvær for de borgere, som bruger musikskolen - Øvelokaler til andre borgere - Øvelokaler til flygtninge

102 Sammenfatning Musikskolens samlede elevtal svarer til størrelsen på en folkeskole. På grund af instrumentalundervisningens særlige karakter er der dog sjældent mere end 80 mennesker tilstede i bygningen af gangen. Musikskolens brugere kommer fra hele kommunens geografiske udbredelse, og en central beliggenhed er derfor vigtig for at fastholde elevtallet. Musikskolens brugere er ifølge lovgivningen 0-25 år, hvilket stiller krav til god tilgængelighed med offentlig transport og gode P-forhold for forældre. Den nuværende bygning opfylder disse behov. Musikskolen har i kraft af egen bygning kunnet fastholde højt kvalificerede medarbejdere og udvikle en innovativ arbejdsplads med stor sparring med mange tilbud til eleverne og arrangementer for kommunens borgere til følge. I den gamle rådhusbygning har Musikskolen rådighed over: Kælder: Depotrum (ca. 100 m2) Stueetage: ca. 25 % (hvor resten er udlejet til erhverv) 1. sal: ca. 80 % når adgangen til borgmesterens repræsentationslokaler omkring den gamle KB-sal indregnes. Disse anvendes til koncerter og mindre orkesterprøver 2. sal: ca. 50% samt midlertidig adgang til de øvrige 50% Loftsetage: 100 % fordelt på et undervisningslokale på 74 m2 + depotrum Musikskolen bruger 80% af sin kapacitet i blandet aktivitetsafhængig fordeling man-torsdag, lidt mindre fredag og har også aktiviteter i weekenden. Musikskolens lokaler er udstyret og indrettet specifikt til visse formål. Lokalerne indeholder dyrt, skrøbeligt og tyvetækkeligt udstyr, hvilket stiller krav til korrekt betjening. Der er tyverialarm på lokalerne. Undervisningen kræver lydisolerede lokaler, og dette er gennemført i hele fløjen langs Rungstedvej i 2003 for godt kr. På grund af bygningens utidssvarende arkitektur er der investeret i et ABA-brandalarmeringsanlæg i 2012 for ca kr. Musikskolens aktiviteter udfordres af lokalernes størrelse. Større undervisningslokaler vil kunne danne rammer for flere sammenspilsaktiviteter mm. En permanent Inddragelse af lokalerne 2. sal th. vil kunne løse disse behov, samt skabe mulighed for etablering af det længe ønskede rum til socialt samvær for elever og den store borgergruppe, som bruger musikskolen. Musikskolen har allerede et frugtbart samarbejde med kommunens Frivilligcenter, som er placeret i bygningen. Inddragelsen af lokalerne 2.th vil endvidere skabe mulighed for samarbejder med flere aktører som f.eks. oplysningsforbundene, musikudøvende borgere og flygtninge.

103 Billedeksempler fra Musikskolens lokaler side 1:5 Klaverundervisning Sangundervisning

104 Billedeksempler fra Musikskolens lokaler side 2:5 Harpe og violinundervisning Guitar og El-bas undervising

105 Billedeksempler fra Musikskolens lokaler side 3:5 Rytmisk klaver og musikteori Rytmisk sammenspil og saxofon mm.

106 Billedeksempler fra Musikskolens lokaler side 4:5 Slagtøj Trommesæt og komposition af bl.a. musikken til Trommens Musical

107 Billedeksempler fra Musikskolens lokaler side 5:5 Personalerum med møder for lærere og administration Elever fra 0. og 1. klasse optræder i den gamle KB-sal

108 Velfærd fremfor mursten Aktiv Kunst blev stiftet den 23. november I vedtægternes 2 står: Foreningens formål er at fremme kunstens vilkår i Hørsholm Kommune ved: 1. Udstillingsvirksomhed 2. Kurser og foredrag 3. Besøg på museer og hos kunstnere 4. Oprettelse af værksteder for kunst, kunsthåndværk, teater, musik mm. 5. Enhver aktivitet, der kan fremme forståelse af kunst i videste betydning Keramikgruppen i arbejde Grafikgruppen gør pressen klar

109 Aktiviteter: I værkstederne på Gutfeldtsvej 3 arbejdes der med mange forskellige materialer og mange forskellige kunstarter. I keramikværkstedet benyttes mange forskellige slags ler. Heraf modelleres skulpturer, der arbejdes med forskellige teknikker i formning, og der drejes. Herefter bliver kunstværkerne forglødet, glaseret og glasurbrændt. Der arbejdes med rakubrænding, forskellige former for farvning, begitning, tilvirkning af glasurer mm. Der arbejdes med keramik fast hver mandag, tirsdag og onsdag med 8 på hvert hold. Torsdag arbejder et hold med grafik. Der skæres,files, laves kobbertryk, ætsninger og forskellige efterbehandlinger. Herefter laves der trykprøver på den store trykpresse, índtil det klargjorte papir tages i brug tíl de færdige tryk. Fredag arbejder et hold med glas. Glas af forskellig art og farve komponeres og sammensmeltes, bearbejdes mekanisk, smeltes og formes og efterbehandles. Alt gøres derefter endeligt færdigt i de ovne der er opstillet i garagen også på Gutfeldshus. Lørdage og søndage bruges værkstederne typisk af enkeltpersoner og af børn ledsaget af en voksen. Der trykkes i grafikgruppen

110 Malerværkstedet på Hannebjerg I atelieret på Hannebjerg udføres kunstmaling af et hold om tirsdagen og om onsdagen. I øvrige dage anvendes atelieret sporadisk. Der er skabe til opbevaring af farver, pensler mv. og plads til at lærreder kan bliver stående fremme. Hvert hold er på personer. Typisk starter man kl og arbejder indtil Undervejs er der kaffepause og socialt samvær og mange spiser også frokost. Begge steder bruger vi udslagsvask, vand, kaffemaskine, vandkoger, og naturligvis toilet. På Gutfeldtsvej 3 udnytter vi kælderen som er ca. 100 m2, garagen som er ca. 12 m2 og udhus som er ca. 4 m2, 100%. På Hannebjerg råder vi over 225 m2 som udnyttes ca. 60%. Begge steder har vi borde og stole til alle. Kun medlemmer af Aktiv Kunst må anvende værksteder og atelier. På Hannebjerg har vi tilbudt flygtninge plads og materialer, når vi har fået kontakt med nogle interesserede. Aktiv kunst holder løbende workshops, hvor mindre grupper kan tilmelde sig nogle dages intensiv undervisning og samvær. Det sker både på Hannebjerg og andre steder Vi udstiller 4 gange om året i Fuglsanghus hvor 25 medlemmer af gangen for mulighed for at præsentere deres værker. Løbende gennem året udstiller vi i plejecentrene Louiselund og Breelte og lægehuset i Kongevejscentret.

111 Medlemmer: Aktiv Kunst har pt. 158 medlemmer. Halvdelen benytter værksteder og atelier resten arbejder hjemme eller andre steder. 2 medlemmer er under 25, ca. 60 medlemmer er mellem 26 og 60 år, ca. 100 medlemmer er over 60 år. Fremtidens faciliteter: Vi ønsker lokaler til værksteder for keramik, grafik, glas, smykker, emalje med et areal på ca m2. Hertil rum i kælder til opbevaring af ler på ca. 20 m2. Samt rum i kælder til ovne for ler og glas på ca. 30 m2, med udsugning. Et stort lokale til atelier på ca. 150 m2 med godt lys. Værksteder og atelier kan være i samme lokaler hvis der er godt lys og arealet er på ca. 200 m2. Der er behov for udslagsvask, køkkenvask, toilet med håndvask, hylder, skabe, arbejdsborde, spiseborde og stole. Værkstederne kan ikke deles med andre foreninger. Atelieret kan dog deles med andre foreninger hvis farver, pensler, lærreder mv. kan låses inde i et depot. Aktiv Kunsts bestyrelse 24/4 2017

112 Hørsholm Arkæologiske forening c/o Jørgen G. Berthelsen Strandvænget 4, 2960 Rungsted VELFÆRD frem for mursten Høringssvar fra Hørsholm Arkæologiske Forening Gutfeldtsvej Hørsholm Hørsholm 1/ Hørsholm Arkæologiske Forening har siden 1983 haft til huse på 1. sal i Gutfeldtshus. Lokalerne har dannet grundlag for vor mødeaktivitet, samling af oldsager, arkivalier mm og vort bibliotek. Fra starten af foreningens virke har det været en hovedaktivitet at yde gratis men velkvalificeret hjælp til Hørsholm Egns Museums arkæologiske udgravninger. Hørsholm Egns Museum er nu en del af Museum Nordsjælland, så vi yder forsat en indsats der. Aktiviteter I lokalerne afholder vi foredrag med inviterede arkæologiske fagfolk, klubmøder med lokale kræfter, vask, identifikation og registrering af oldsager. Lokalerne indeholder vor samling af arkæologiske fund, arkivalier og vort bibliotek af arkæologiske og historiske bøger. Endvidere har vi vor bestand af elektroniske hjælpemidler opbevaret der: metaldetektorer, PC, Projektor mm. Møderne afholdes typisk på hverdagsaftener oftest om onsdagen. Særlige arrangementer kan være i week-ender eller andre dage. Disse ligger ikke fast, og der er således fleksibilitet ved planlægning af disse særlige arrangementer. Til vore aktiviteter er der behov for et mødelokale med stole og borde til ca. 30 personer med mulighed for billede/film fremvisning. Adgang til køkken og toilet. Udstillingsplads (hylder og skuffer) til vor arkæologiske samling på ca. 40 hyldemeter. Biblioteks og arkivplads på ca. 30 hyldemeter. Det er afgørende vigtigt at lokalerne er aflåselige og at vi har styr på hvem, der ellers har adgang til lokalerne af hensyn til samlinger, bibliotek og elektroniske hjælpemidler. Medlemmer I de senere år har medlemstallet været For tiden 35 medlemmer. Vi har ingen medlemmer på 24 år og derunder, 1 medlem mellem 25 og 59, 34 medlemmer på 60 år eller mere. 20 af medlemmerne bor i Hørsholm Kommune. Fremtidens faciliteter Vi er meget tilfredse med de nuværende lokaler, så det være en sorg for foreningen at skulle flytte. Hvis vi bliver nødt til at flytte, vil vi have behov som beskrevet ovenfor (se: Til vore aktiviteter er der behov etc). Af hensyn til den ældre del af gruppen, vil det være ønskeligt med relativt kort afstand til offentlig transport.

113 Hørsholm Arkæologiske forening c/o Jørgen G. Berthelsen Strandvænget 4, 2960 Rungsted Hvis vi bliver nødt til at dele lokaler med en anden forening, er det afgørende, at der rent fysisk er plads til begge foreninger, uden at der til stadighed skal flyttes rundt på møbler og genstande før hvert møde. Og det er afgørende vigtigt at lokalerne kan aflåses, og at vi har styr på hvem, der ellers har adgang til lokalerne af hensyn til samlinger, bibliotek og elektroniske hjælpemidler. Vi har meget dårlige erfaringer fra et tidligere midlertidigt ophold i underetagen på en af kommunens skoler, hvor der ikke var styr på hvem der kom og gik. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Jørgen G. Berthelsen Formand for bestyrelsen Hørsholm Arkæologiske Forening Bilag: Hørsholm Arkæologiske Forenings aktiviteter HAF brochure HAF program forår 2017

114 Hørsholm Arkæologiske forening c/o Jørgen G. Berthelsen Strandvænget 4, 2960 Rungsted Hørsholm Arkæologiske Forenings aktiviteter Hørsholm Arkæologiske Forening (herefter benævnt HAF) blev stiftet 16/ Foreningen er åben for alle uanset køn, alder, bopæl og etnicitet. Igennem alle årene har et af foreningens hovedformål været at give ulønnet hjælp til den arkæologiske afdeling i Hørsholm Egns Museum (nu Museum Nordsjælland, Hørsholm). Vi har således hjulpet ved mere end 60 udgravninger igennem tiden. Vore medlemmer har deltaget i selve udgravningerne i marken og i den efterfølgende vask og registrering af de fundne genstande. Igennem en årrække udførte museet udgravninger af en boplads fra ældre stenalder i Nivå. Blandt de vigtige fund var en række ca år gamle grave. Gravene blev taget op som præparat og derefter udgravet i museets laboratorium. Også den del af udgravningen assisterede vi ved. Én af dobbeltgravene fra Nivaa 10 I forbindelse med udgravningerne udfører vor metaldetektorgruppe ofte undersøgelser af området inden udgravningen. Det sker for at finde eventuelle koncentrationer af interessante metalfund, der kan sige noget om en boplads placering, men også for at redde interessante fund fra pløjelaget. Pløjelaget bliver jo fjernet før selve udgravningen går i gang.

115 Hørsholm Arkæologiske forening c/o Jørgen G. Berthelsen Strandvænget 4, 2960 Rungsted Som led i forståelsen af flintredskaber og flintafslag har vi besøgt dygtige flintsmede og også selv arrangeret flint-huggeteknik undervisning. Her således i solskin ved Stevns Klint. Vi har årligt 1-2 udflugter. De går oftest til interessante steder/museer på Sjælland, men indbefatter også ekskursioner og besøg på museer i resten af Danmark og Skåne. De mystiske slibe-riller i Skåne Foreningen besøger her Forsøgscenteret i Lejre, hvor der er opført en rekonstruktion af én af de hytter, vi var med til at udgrave tomten af på Nivaa 10. Udover aktiviteterne i marken, har foreningen regelmæssigt arrangeret foredrag i lokalerne i Gutfeldtshus ved besøgende fagfolk, ligesom vi afholder klubaftener med et mere lokalt indhold. Lokalernes borde er uvurderlige, når vi som her skal vurdere og klassificere de tusindvis af flinte-

116 Hørsholm Arkæologiske forening c/o Jørgen G. Berthelsen Strandvænget 4, 2960 Rungsted redskaber og afslag, der kan være resultatet af en stenalderudgravning. Lokalerne rummer også foreningens samling af oldsager og andre arkæologiske fund, ligesom vi har opbygget et historisk og arkæologisk bibliotek. Vi har gennem årene gjort en indsats i paraplyorganisationen Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer, og har derigennem været med til at vedligeholde et netværk af amatørarkæologer i Danmark. Med venlig hilsen Hørsholm Arkæologiske Forening 1/5 2017

117 Hørsholm den18.januar 2017 Meddelelse nr. 78 Program for 1. halvår 2017 Sæt X i kalenderen for: Onsdag den 8. februar kl. 19:30 - Torup og sandflugten i Nordsjælland Arkæolog Kjartan Langsted (i gul trøje) fra Museum Nordsjælland kommer og fortæller om landsbyen Torup - Landsbyen som Sandet tog. Fra slutning af 1500 tallet og igennem hele 1600 tallet var Nordsjælland plaget af sandflugt. Især området omkring det senere Tisvildehegn var hårdt ramt, her blev landsbyerne Torup og Tibirke samt hovedgård Asserbo opgivet pga. sandet. HAF Program for forår 2017 Side 1

118 Foredraget vil gennemgå forløbet af sandfulgte i området samt zoom ind på landsbyen Torup. Her har der over en længere årrække været foretaget flere arkæologiske undersøgelse, således at der i dag er lokaliseret hele fire gårdstomter fra Torup landsby. Da gården Torup, ikke har været påvirkeret af moderne destruktion, får man her et meget fint øjebliksbillede af forholdene lige før landsbyen blev forladt. Onsdag den 29. marts kl: 19:30 - Generalforsamling + foredrag Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Regnskab 5. Kontingent for det kommende år 6. Valg Bestyrelsen (Flemming og Henning) er på valg Suppleanter til bestyrelsen Revisor Revisorsuppleant 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Efter generalforsamlingen fortæller museumsdirektør Ole Lass Jensen fra Museum Nordsjælland om nyt fra museets arkæologiske arbejdsmark. HAF Program for forår 2017 Side 2

119 Onsdag den 3. maj kl 19:30 - Sagnlandet Lejre hvor historien bliver levende Lars Holten, arkæolog, mag.art. og gennem 17 år direktør for det videnspædagogiske aktivitetscenter Sagnlandet Lejre fortæller om Sagnlandet Lejres 50-årige historie og arbejde. Fra starten i 1964 som Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter og frem til i dag, hvor Sagnlandet står for at skulle påbegynde genskabelsen den største bygning af egetømmer i hele danmarkshistorien. Det er en kongehal fra 700-tallets Gl. Lejre, der blev udgravet af Roskilde Museum i Lars Holten fortæller om visionen bag projektet og den udfordrende opgave det er, at skulle bygge en hal på over 60 meters længde med plads til ca. 250 mennesker alene i salsrummet under hensyntagen til det 21. århundredes lovkrav. Man kan selv opleve års danmarkshistorie og nyd den smukke natur i m2 velbevaret istidslandskab, blive udfordret af spændende aktiviteter: Sejle i stammebåde, slå ild med flintesten, male mel, tage på fortidsmission og meget andet. HAF Program for forår 2017 Side 3

120 udforskes og et enestående smukt og spændende udflugtsmål med huse og miljøer fra stenalder, jernalder og vikingetid samt arbejdende værksteder og gamle husdyrracer. Sagnlandet Lejre er landet der kan Onsdag den 17. maj kl. 14:00 - Besøg på Davids Samling Kronprinsessegade København K Vi skal på en allround omvisning til museet og til den islamiske samling. I 1945 besluttede højesteretssagfører C.L. David at bevare sine samlinger af billedkunst for eftertiden i form af et offentligt tilgængeligt museum, drevet af en selvejende fond C.L. Davids Fond og Samling. Siden Davids død i 1960 er bestanden af kunstværker blevet forøget væsentligt. Museet indeholder tre permanente samlinger, som alle i deres grundstamme går tilbage til stifteren C.L. Davids tid: Islamisk samling, Ældre europæisk samling og Nyere dansk samling. Omvisningen gælder den islamiske samling, der i en international sammenhæng er museets vigtigste, og som udgøres af udsøgt kunsthåndværk fra det 7. århundrede og frem til midten af det 19. århundrede fra et område, der strækker sig fra Spanien i vest til Kina i øst og fra Usbekistan i nord til Yemen i syd. Læs eventuelt mere på Planen er at vi bagefter drikker en kop kaffe / te i Kongens Have eller et andet sted lige i nærheden. Det anbefales at medbringe en 10kr. til et boks-skab da man ikke må have tasker m.v. med i udstillingen. Man får pengene igen. Tilmelding er nødvendig senest den 15. maj til Kirsten på SMS / telefon eller kirsten.winther.dinsen@gmail.com Der kan arrangeres fælles afgang med toget fra Rungsted Station. HAF Program for forår 2017 Side 4

121 Onsdag den 14. juni OBS! kl 17:00 - Vikingelandsbyen i Albertslund Vi skal besøger Vikingelandsbyen i Albertslund og får en omvisning i vikingehuset og i værkstederne i landsbyen i ca. 2 timer. Vikingelandsbyen er et historisk værksted drevet af Albertslund Kommune, smukt beliggende med udsigt over St. Vejleådalen og med vægt på kvalitet og fordybelse. Den bliver støttet af mere end 130 medbyggere organiseret i Vikingelandsbyens Venner. Vikingelandsbyen blev oprettet i Efter omvisningen indtager vi vores medbragte aftensmad, kaffe m. v. ude i vikinge landsbyen. Slut på første halvår På gensyn til september Spørgsmål kan rettes til bestyrelsen på tlf. nr: Jørgen G. Berthelsen, formand - tlf.: / jgb@dadlnet.dk Iben Skibsted Klæsøe, næstformand - tlf.: / ibenskibsted@hotmail.com Lona Dencker Brockmann, kasserer - tlf.: lonadencker@gmail.com Henning Bentzen, bestyrelsesmedlem - tlf.: ahbentzen@mail.dk Flemming Jenle, bestyrelsesmedlem - tlf.: fj@aaaaa.dk Kirsten Winther Dinsen, suppleant tlf.: kirsten.winther.dinsen@gmail.com Dette program sendes pr. . HAF Program for forår 2017 Side 5

122 Medlemmer uden vil fortsat få program og andet materiale med posten. HAF Program for forår 2017 Side 6

123 Siden 1983 har Hørsholm Arkæologiske Forening været samlingssted for arkæologi-interesserede i Hørsholm, Birkerød og Karlebo området. års historie fra ældre stenalder over yngre stenalder, broncealder, jernalder, vikingetid, Christian IV s kongevej og 1800-tal. Foreningen har hjemsted i Gutfeldthus, Gutfeldtsvej 3 i Hørsholm. Her holdes møder og foredrag, og her har vi en samling oldsager og andet arkæologisk materiale. Foreningen har et nært samarbejde med Museum Nordsjælland. Vi hjælper med ved museets udgravninger og fungerer som museets øjne og ører i lokalområdet. Foreningen deltager aktivt i samarbejdet med andre arkæologiske foreninger på Sjælland og er medlem af Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer. Alle interesserede uanset alder og bopæl er velkomne i foreningen. Udgravninger: Igennem årene har HAF-medlemmer deltaget aktivt i mange af Hørsholm Egns Museum nu Museum Nordsjællands udgravninger. Stenalderbopladserne langs Nivaafjorden har været særligt i fokus. Således gennemførte Hørsholm Egns Museum udgravninger af udvalgte bopladser i Nivaadalen, hvor man har været istand til at dokumentere udviklingen mellem forskellige faser af ældre stenalder (ca 7000 til 4000 år før Kristi fødsel). Udgravningernes højdepunkter har været tidlige hyttetomter med spor efter indbyggernes aktiviteter og en række grave. Vi har også forbindelser til Museum Nordsjællands andre afdelinger, og har hjulpet med ved udgravninger nær Hillerød og Gribskov. HAF har således deltaget i udgravninger, der rækker over 8000 Møder og udflugter HAF arrangerer 6-8 foredrag om året, en række klubaftener og 3-4 udflugter. Foredragene dækker hele tidslinien fra de allerførste spor af mennesker og op til historisk tid. Også geografisk spænder emnerne vidt. De fleste foredrag handler om danske forhold, men vi har været så vidt omkring som Canada, Grønland, Finnmarken, Sibirien, Spanien, Italien, Sahara, Mellemøsten og Kina. Foredragsholderne er fagarkæologer, historikere og amatørarkæologer med særlig viden. Klubaftenerne arrangeres efter behov. I nogle sæsoner gennemfører vi en særlig introduktions-undervisning for nye medlemmer. Foreningens udflugter gælder arkæologiske og historiske minder i smukke områder på Sjælland. Men der har også været enkelte afstikkere til Sydsverige, Sønderjylland og Nørrejylland. Metaldetektorgruppen Foreningen råder over 4 metaldetektorer. Detektorgruppen bistår ved Hørsholm Egns Museums udgravninger men søger også på eget initiativ på lovende lokaliteter.

124 Hørsholm Arkæologiske Forening Praktiske oplysninger Årskontingent: Junior (under 21 år): 100kr Enkelt: 300kr Par: 450kr Vil du vide mere, så kontakt os her: Formand: Jørgen G. Berthelsen, tlf Kasserer: Lona Brockmann, tlf Detektorgruppe: Flemming Jenle, tlf eller se: