Børns samværsformer Og Kommunikationsveje

Transkript

1 Børns samværsformer Og Kommunikationsveje Produktrapport 1

2 Indholdsfortegnelse Problemstilling:... 4 Overordnet formål:... 4 Begrebsafklaring:... 4 Selektion af respondentgruppe... 5 Kort introduktion til de medvirkende skoler som har deltaget i undersøgelsen... 5 Baggrundsdata for børn og unge som har deltaget i undersøgelsen... 6 Bortfald:... 6 Overrepræsentation af ønskede adfærd... 6 Svarprocent:... 7 Fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner... 7 Hypotese 1:... 7 I dag er biblioteket blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed... 7 Hypotese Børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje med jævnaldrende, har primært medierne som omdrejningspunkt...11 Film og tv...11 Mp3 / Cd / Radio...12 Computerspil / spillekonsoller / Internet...15 Litteratur...17 Kommunikationsveje: Chat og mobiltelefoni...18 Venskabsrelationer og fritidsaktiviteter...21 Hypotese Børn og unge er bærere af en forbrugeradfærd...23 Anskaffelse af litteratur, film og musik...23 Familierelationer og fritidsaktiviteter

3 Konklusion:...28 Anbefalinger...29 Tillæg til rapporten vedr. børn og unges motivation og udbytte (litteratur og forskning vedr. børns motivation)...31 Venskaber...33 Bilag Tabeller:...40 Bilag Undersøgelsens genstandsfelt:...53 Samværsformer:...53 Sociale relationer:...55 Kommunikationsveje/ kommunikationsformer:

4 Problemstilling: Børnebibliotekerne i Aalborg har bemærket, at børn og unges fritids- og kulturvaner indenfor det seneste årti har ændret sig væsentligt. Børn og unge har i forhold til tidligere, langt flere tilbud at vælge imellem, når det drejer sig om fritidsaktiviteter, og biblioteket er derfor blot ét af en række tilbud, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed. Endvidere viser flere undersøgelser, at børn og unges mediebrug/forbrug er steget betragteligt inden for det seneste årti, og er i højere grad blevet eftertragtede fritidsaktiviteter, både når det gælder egenaktivitet og aktiviteter sammen med andre. Disse ændringer i børn og unges fritids- og kulturvaner skaber blandt andre nye formidlingsmæssige udfordringer for børnebibliotekarerne i Aalborg Kommune. De mangler merviden om børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje. En viden som skal gøre det muligt i langt højere grad at udvikle tilbud som matcher børn og unges aktuelle behov og derved styrke samværet og dialogen med børn og unge i og udenfor bibliotekerne. Børnebibliotekerne i Aalborg kommune ønsker på baggrund af ovenstående en belysning af børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje. Hvilke aktuelle samværsformer og kommunikationsveje indgår i de 10 til 13-årige børn og unges fritid? Hvilke formidlingstiltag kan på baggrund af opstillede hypoteser og undersøgelsens resultater anbefales? Overordnet formål: Denne rapport har overordnet set til formål at belyse årige børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje. Rapporten skal bidrage til, at Børnebibliotekerne i Aalborg Kommune tilegner sig et større vidensfundament om børn og unge, som kan inspirere dem til nytænkning og innovation i forbindelse med dialogen og samværet med børn og unge i og udenfor biblioteket. Begrebsafklaring: Begrebet samværsformer omfatter i denne rapport fritidsaktiviteter, såvel aktiviteter i organiserede foreninger og institutioner som aktiviteter uden for disse herunder egenaktiviteter, samt aktiviteter som foregår i samvær med venner og familie. Målgruppens sociale relationer vil også indgå heri. Begrebet kommunikationsveje omfatter kommunikation ved fysisk tilstedeværelse, og kommunikation der foregår via mobiltelefon og Internet (sociale netværkssider og mail). 4

5 Selektion af respondentgruppe Nærværende undersøgelse er en stikprøve. Udvalgsrammen for stikprøven er efter ønske af Aalborg Bibliotekerne, børn og unge i alderen år med tilknytning til Haraldslund Bibliotek, som befinder sig i Aalborg Vest. For at sikre et så repræsentativt billede som muligt, er dataindsamlingen foretaget på privatskole og folkeskoler, med én eller anden form for tilknytning til Haraldslund Bibliotek. Dataindsamlingen er afgrænset til at inkludere 3 skoler, idet analysen af data skal kunne foretages af én person indenfor den tidsmæssige grænse, der er afsat til det erhvervsrelaterede projekt. Kort introduktion til de medvirkende skoler som har deltaget i undersøgelsen For at opnå et så repræsentativt udsnit af børn og unge som muligt, er spørgeskemaundersøgelsen foretaget på tre skoler; 1 privatskole og 2 folkeskoler. En kort præsentation af skolerne: Sct. MariæSkole (KatolskPrivatskole), Valdemarsgade Aalborg Skolen er en étsporet skole, i alt er der 11 klasser fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Samlet elevtal er 258 elever og 7. klasse ønskede at deltage. I alt fik 96 elever udleveret et spørgeskema heraf deltager 73 elever som respondenter, svarende til 21,2 % af den samlede deltagelse på 344 respondenter. VesterkæretsSkole Skydebanevej1, 9000 Aalborg Skolen er en tosporet skole, i alt er der 20 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Samlet elevtal er 354 elever. Seks klasser ønskede at deltage i undersøgelsen fordelt på; to 4. klasser, to 5. klasser, én 6. klasse og én 7. klasse. I alt fik 118 elever udleveret et spørgeskema heraf deltager 89 elever som respondenter, svarende til 25,9 % af den samlede deltagelse på 344 respondenter. Gl.HasserisSkole, MesterEriksVej 57, 9000 Aalborg Skolen er en firesporet skole, i alt er der 38 klasser fra børnehaveklasse til og med 9 klasse. Samlet elevtal er 862 elever. Alle og 6. klasser ønskede at deltage i undersøgelsen. I alt fik 208 elever udleveret et spørgeskema heraf deltager 182 elever som respondenter, svarende til 52,9 % af den samlede deltagelse på 344 respondenter. 5

6 Baggrundsdata for børn og unge som har deltaget i undersøgelsen (Bilag nr. 1 tabel nr.2) Respondenterne fordeler sig på følgende vis i forhold til alder, køn. Den yngste er 9 år og den ældste er 14 år. Gennemsnitsalderen blandt respondenterne er 11,282 år. Da spørgeskemaerne er udleveret til skoleklasser, har det ikke været muligt, at undgå besvarelser fra børn og unge som er ét år yngre eller ældre ét år ældre end den aldersgruppe som undersøgelsen er tiltænkt. Af etiske grunde, har jeg valgt at inddrage dem i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen uden de 9- årige og 14- årige udgør 11,283. Da forskellen kun udgør 1 promille, har jeg valgt at medtage de 9 -årige og 14- årige, idet jeg vurderer, at de ikke udgør et stort problem men have det in mente. Flertallet af respondenterne 11 år, idet den aldersgruppe udgør 33,7 %. De øvrige fordeler sig således: De 12 årige udgør 27,6 %, 10 årige udgør 23,5 %, 13 årige udgør 11,6 %, 14 årige udgør 1,5 % og 9 årige udgør 1,5 %. Beregningerne er foretaget ud fra 343 respondenter idet én ikke har svaret på spørgsmålet. Der er et mindre flertal af piger i forhold til drenge. Drengene udgør 47 % og pigerne udgør 53 % af det samlede antal respondenter. Den største procentuelle forskel mellem kønnene indenfor hver aldersgruppe er ved aldersgruppen på 9 år (forskellen er 34 % i pigerne favør) og aldersgruppen på 13 år (forskellen er 24 % i pigernes favør). Forskellen mellem de resterende årgange er: Hos de 14 årige er den procentuelle forskel 20 % i pigernes favør, hos de 10 årige er forskellen 16 % i pigernes favør i, hos de 11 årige er forskellen 4 % i drengenes favør og hos de 12 årige er forskellen 2 % i drengenes favør. Bortfald: Bortfald kan skyldes fravær fra skolen på udleveringstidspunktet, manglende accept fra forældre eller at børnene selv har fravalgt at deltage. Et bortfald på baggrund af manglende motivation, konstruktionen af spørgsmål, spørgsmålenes indhold/karakter og svarkategorier er forsøgt undgået ved at udføre pilottest af spørgeskemaet og efterfølgende revision inden dataindsamlingsprocessen. Enkelte har undladt at besvare enkelte spørgsmål som burde besvares, hvilket på trods af pilottest kan skyldes ovennævnte årsager. Overrepræsentation af ønskede adfærd Da der er tale om selvrapporterende adfærd, kan det ikke udelukkes at der i enkelte tilfælde forekommer, at respondenterne overvurderer deres adfærd. Én af årsagerne kan være, at respondenten ønsker at pynte på sine svar i tilfælde, hvor sidekammeraten i klassen eller forældre derhjemme er ved deres side ved udfyldelse af spørgeskemaet. En anden årsag kan være, at respondenten svarer ud fra forskerens forventninger om svar. 6

7 Svarprocent: Der er i alt udleveret 422 spørgeskemaer og returneret 344 stk. Svarprocenten for undersøgelsen udgør derfor 82 %. Fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner Hypotese 1: I dag er biblioteket blot ét af en lang række tilbud i forenings- og institutionel regi, der henvender sig til børn og unge og konkurrerer om deres opmærksomhed Præsentation af resultater: 82 % af respondenterne deltager i fritidsaktiviteter i idrætsforeninger og 63 % af respondenterne deltager i fritidsaktiviteter i andre foreninger eller institutioner. Valget af idrætsgrene/idrætsforeninger fordeler sig således: Bilag 1 tabel 4 Dyrker ikke Frekvens Procent Total udfylde sport Total Sportsgren Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fodbold ,8 44, , , Håndbold ,6 74, , , Badminton ,8 78, , , Tennis ,4 77, , , Svømning ,6 70, , , Gymnastik ,5 80, , , Dans ,9 70, , , Ridning ,8 74, , , Kampsport ,1 92, , , Anden sport ,5 67, , , I alt 367 Respondenternes foretrukne idrætsgrene i prioritetsrækkefølge; fodbold (37,8 %), Andet (14,5 %), dans (11,9 %), svømning (11,6 %), ridning (7,8 %), håndbold (7,6 %), kampsport (7,1 %), tennis (4,4 %), badminton (3,8 %) og gymnastik (1,5 %) De 5 mest populære idrætsgrene hos pigerne er følgende: fodbold (31 %), dans (27 %), ridning (19 %), svømning (15 %), og håndbold (9 %). Hos drengene er de 5 mest populære idrætsgrene; fodbold (61 %), svømning (13 %), håndbold (9 %), badminton/tennis/kampsport (7 %) 7

8 I kategorien Anden sport, havde respondenterne mulighed for at tilføje deres idrætsaktiviteter såfremt de ikke fremgik af svarkategorierne. Frekvensen i denne kategori rangerer som 2. højeste, hvilket kan skyldes, at jeg har overset få men væsentlige idrætsgrene som mulige svarkategorier eller at frekvensen fordeler sig på mange forskellige idrætsgrene. En registrering af disse foretaget manuelt, viser følgende resultat, ud fra kriteriet at der er flere end én respondent, der deltager i idrætsgrenen: Løb (2 %), Golf (2 %), Bmx (1 %), Kunstskøjteløb (1 %), Ishockey (0,9 %) og Atletik (0,9 %). Konklusionen må derfor være, at der i denne kategori, er tale om at frekvensen spreder sig over mange idrætsgrene, hvilket betyder, at denne kategoris idrætsgrene placerer sig som de mindst foretrukne. Ifølge ovenstående tabel, overstiger den samlede frekvens på 367, antallet af respondenter der har svaret ja, til at deltage i idrætsaktiviteter. Årsagen er, at nogle respondenter deltager i flere idrætsgrene. En analyse foretaget i Excel regneark viser følgende resultat; 213 respondenter deltager i én idrætsgren 1 (75,5 %), 58 respondenter deltager i to idrætsgrene (20,6 %), 8 respondenter deltager i tre idrætsgrene (2,8 %), 2 respondenter deltager i 4 idrætsgrene (0,7 %) og én enkelt respondent deltager i 7 idrætsgrene. Valget af andre organiserede fritidsaktiviteter i foreninger eller institutioner fordeler sig således: Bilag 1 tabel 7 Frekvens Procent Total udfylde Total Fritidsaktiviteter Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Fritidsklub Spejder ,1 84, Spiller instrument ,5 64, Sang ,6 83, Teater , Rollespil ,6 90, Andre Ting ,9 80, , Ingen ,2 62, Respondenternes foretrukne fritidsaktiviteter i andre foreninger og institutioner i prioritetsrækkefølge; Spille instrument (28,5 %), fritidsklub (25 %), Andre ting (11,9 %), Sang (9,6 %), Spejder (8,1 %), Teater (4,1 %) og rollespil (2,6 %) Pigernes 3 mest populære aktivitet er følgende: Fritidsklub (28 %), Spille instrument (26 %) og Spejder (10 %). Hos drengene er de 3 mest populære aktiviteter; Spille instrument (36 %), Fritidsklub (26 %) og spejder (7 %). 1 procentsatsen bygger på de børn og unge som dyrker sport (282) og ikke det samlede antal (344 spørgeskemaer) 8

9 I kategorien Andre ting, havde respondenterne mulighed for at tilføje deres idrætsaktiviteter såfremt de ikke fremgik af svarkategorierne. En registrering af disse foretaget manuelt, viser følgende resultat, ud fra kriteriet at der er flere end én respondent, der deltager i aktiviteten; Billedkunst (5 %), Orkester (3 %), Kirkekor (2 %) og Drama (1 %) Af de respondenter som har svaret ja til deltagelse i ovenstående aktiviteter, viser undersøgelsen at nogle respondenter deltager i flere end én af ovenstående aktiviteter. En analyse foretaget i Excel regneark viser følgende resultat; 159 respondenter deltager i én aktivitet 2 (62,1 %), 56 respondenter deltager i 2 aktiviteter (56 %), 14 respondenter deltager i 3 aktiviteter (5,5 %) og 3 respondenter deltager i 4 aktiviteter (1,1 %) Idræt og anden forenings- eller institutionsaktiviteter: Undersøgelsen viser, at nogle respondenter deltager i fritidsaktiviteter på tværs af idræt og fritidsaktiviteter i andre foreninger og institutioner. Med udgangspunkt i de 283 respondenter der dyrker idræt, går 70 respondenter i fritidsklub (24,7 %); 20 respondenter går til spejder (7,1 %); 77 respondenter spiller på instrument (27,2 %); 22 respondenter går til sang (7,8 %); 11respondenter spiller teater (3,9 %); 8 respondenter spiller rollespil (2,8 %) og 33 respondenter går til Andre ting (11,7 %). Respondenter der ikke deltager i organiserede fritidsaktiviteter i foreninger eller institutioner: 48 respondenter af de 344 som deltager i undersøgelsen, deltager ikke i fritidsaktiviteter i foreninger eller institutioner, hvilket svarer til 14 % Respondenternes benyttelse af skolebiblioteket: Bilag 1 tabel % af respondenterne benytter skolebiblioteket og anvendes af disse i følgende omfang: 47 respondenter benytter skolebiblioteket mere end 3 gange om ugen (13, 7 %), 138 respondenter benytter skolebiblioteket mere end én gang om ugen (40,1 %), 94 respondenter benytter skolebiblioteket mere end én gang om måneden (27,3 %), 48 respondenter benytter skolebiblioteket mindre end én gang om måneden (14 %) og 11 respondenter benytter aldrig skolebiblioteket (3,2 %). På trods af, at der er en lille overvægt af pigernes benyttelse af skolebiblioteket, er det drengene der benytter skolebiblioteket oftest. 2 Procentsatsen bygger på de børn og unge som deltager i ovenstående aktivitet (216) og ikke det samlede antal (344 spørgeskemaer). 9

10 Tabel 3 Køn * På Skolebiblioteket Crosstabulation Count På Skolebiblioteket mere end 3 gange om mere end 1 ugen gang om ugen mere end 1 mindre end 1 gang om gang om måneden måneden Aldrig Køn dreng Pige Total Total Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) tegner der sig et tilsvarende billede af børn og unges fritidsaktiviteter i foreninger og institutioner. Den samlede deltagelse i idræt er i nærværende undersøgelse på 86 %, 88 % i Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 og 86 % i undersøgelsen 11- årige børns hverdagsliv og trivsel (SFI, 2008) De ti foretrukne idrætsgrene er ligeledes i overensstemmelse, dog er prioritetsrækkefølgen indenfor de ti idrætsgrene forskellige i en række tilfælde. Ridning og dans afviger mest i forhold til placering, hvilket kan skyldes to årsager. Den ene er, at der i nærværende undersøgelse er en lille overvægt at piger som respondenter og disse aktiviteter bliver netop dyrket af primært piger. Den anden årsag kan være, at dansen siden 2004, har fået langt større mediedækning i TV, hvilket som oftest medfører en stigning i deltagelse. Vedrørende deltagelse i andre organiserede fritidsaktiviteter der ikke omfatter idræt er nærværende undersøgelse også i overensstemmelse med SFI s undersøgelse, med én undtagelse. Aktiviteten i fritidsklubber er større i nærværende undersøgelse, og jeg formoder, at det kan skyldes, at Aalborg Kommune gør en markant indsats for klubvirksomhed for børn og unge, der ikke længere er omfattet af den almene fritidsordning. Aalborg tilbyder børn og unge i klasserne 4. og 5. en DUS II ordning, fritidsklubber for klasse, Den Musiske Skole og Ungdomscentre. En sammenligning af skolebiblioteksbruget, er resultatet i nærværende undersøgelse på 95 %, hvor den i undersøgelsen Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 er på 75 %. Derudover viser sammenligningen ingen signifikante forskelle, hvilket fortæller at der de sidste 6 år ikke er sket nogle markante ændringer vedrørende børn og unges deltagelse i ovennævnte fritidsaktiviteter, og styrker også nærværende undersøgelse vedr. reliabilitet, validitet og repræsentativitet. 10

11 Hypotese 2 Børn og unges aktuelle samværsformer og kommunikationsveje med jævnaldrende, har primært medierne som omdrejningspunkt Resultaterne for hypotese 1 afkræfter, at medierne er det primære omdrejningspunkt for alle børn og unge i alderen 10 til 13 år. Dog viser nærværende undersøgelse, at medierne indgår i børnene og de unges fritidsliv, både når det gælder egenaktivitet og i samværet med andre. Film og tv Præsentation af resultater: Samtlige 344 respondenter ser tv. 340 respondenter ser film på DVD eller video, hvilket svarer til 98,8 %. Heraf er 47 % drenge og 53 % piger. Deres foretrukne filmgenre på dvd eller video er følgende: Bilag 1 tabel 17 Frekvens Procent Total udfylde Ser ikke film Total Filmgenrer Ja Nej Ja Nej ja/ne j Antal Procent Antal Procent Anta l Procen t Actionfilm ,9 42, ,5 3 0, Sjove film , ,5 3 0, Kærlighedsfil m ,4 73, ,5 3 0, Eventyrfilm ,5 59, ,5 3 0, Tegnefilm ,3 61, ,5 3 0, Andet ,9 62, ,5 3 0, Respondenternes foretrukne filmgenre i prioritetsrækkefølge; Sjove film (79,7 %), Actionfilm (54,9 %), Eventyrfilm (37,5 %), Tegnefilm (36,3 %), Andet (34,9 %) og kærlighedsfilm (24,4 %). Drengenes 3 mest populære genre er; Actionfilm (84,9 %), Sjove film (77,4 %) og Tegnefilm (34,5 %) Hos pigerne er de 3 mest populære genre; Sjove film (85,2 %), Eventyrfilm (49,4 %) og Andet (43,7 %) Foretrukne tv-programmer: Bilag 1 tabel 18 Frekvens Procent Total Total 11

12 udfylde TV udsendelser Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Ungdomsprogrammer ,8 61, , Børne-tv ,9 73, , Tegnefilm ,2 39, , Sport ,5 50, , Underholdning ,6 41, , Danske Serier ,8 59, , Danske film , , Udenlandske film ,5 61, , Musik ,2 55, , Nyheder , , Andet ,6 80, , Ser ikke tv , Respondenternes foretrukne tv-programmer i prioritetsrækkefølge; Tegnefilm (60,2 %), Underholdning (57,6 %), Sport (48,5 %), Musik (44,2 %), Danske serier (39,8 %), Danske film (39 %), Ungdomsprogrammer (37,8 %), Udenlandske film (37,5 %), Børne-tv (25,9 %), Nyheder (25 %), Andet (18,6 %) De 3 mest populære tv-programmer hos pigerne er følgende: Tegnefilm (67 %), Underholdning (59,6 %) og musik (51,9 %). Hos drengene er de 3 mest populære tv-programmer; Sport (65,8 %), Underholdning (55,9 %) og Tegnefilm (53,4 %). Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) har ændringen været størst, når det drejer sig om underholdningsprogrammer og sportsprogrammer, hvilket kan skyldes, at tv i stigende grad producerer underholdningsprogrammer der henvender sig til hele familien og dermed også respondenterne i undersøgelsen. Eksempler herpå er programmer som Vild med dans, X-factor etc. Årsagen til, at der er en stigende interesse for sportsprogrammer kan være, at der er kommet flere sportskanaler og sportsprogrammer. Børn og unges foretrukne filmgenre har ikke vist nogle ændringer siden ovennævnte undersøgelse i Mp3 / Cd / Radio Præsentation af resultater: 310 respondenter lytter til musik på Mp3 eller musik-cd, hvilket svarer til 90,1 % og 308 respondenter hører radio, hvilket svarer til 89,5 %. 12

13 Radiokanaler: Bilag 1 tabel 23 Frekvens Procent Total udfylde Total Radiokanaler Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent P , , P ,8 90, , P ,5 67, , P ,3 89, , Sky Radio ,5 95, , Radio 100 FM , , ANR ,3 62, , Andre ,4 54, , Ved ikke ,6 77, , Respondenternes foretrukne radiokanal i prioritetsrækkefølge; 146 respondenter har svaret 3 Andre, 118 respondenter lytter til lokalradioen ANR (34,3 %), 98 respondenter lytter til P3 (28,5 %), 64 respondenter ved ikke (18,6 %), 62 respondenter lytter til Radio 100 FM (18 %), 25 respondenter lytter til P4 (7,3 %), 24 respondenter lytter til P1 (7 %), 20 respondenter lytter til P2 (5,8 %) og 5 respondenter lytter til Sky radio (1,5 %). De 3 mest populære radiokanaler hos pigerne er; Andre (46 %), ANR (38 %) og P3 (27,5 %). Hos drengene er de 3 mest populære radioprogrammer: Andre (41 %), ANR (32,6 %) og P3 (32 %) Radioprogrammer: Bilag 1 tabel 22 Frekvens Procent Total udfylde Hører ikke radio Total Radioprogrammer Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Antal Procent Børneprogrammer ,6 88, ,1 17 4, Ungdomsprogrammer ,3 81, ,1 17 4, Musik ,8 8, ,1 17 4, Sport ,3 63, ,1 17 4, Nyheder ,9 70, ,1 17 4, Andet ,1 77, ,1 17 4, At svarprocenten i svarkategorien Andre er så høj kan skyldes, at jeg ikke har medtaget Radio Voice som svarkategori. 13

14 Respondenternes foretrukne radioprogrammer i prioritetsrækkefølge: 285 respondenter hører musikprogrammer (82,8 %), 94 respondenter lytter til sport (27,3 %), 72 respondenter lytter til Nyheder (20,9 %), 45 respondenter lytter til andet (13,1 %), 32 respondenter lytter til ungdomsprogrammer (9,3 %) og 9 respondenter lytter til børneprogrammer (2,6 %). De 3 mest populære radioprogrammer hos drengene er; Musikprogrammer (86,9 %), Sport (41,3 %) og Nyheder (25,3 %). Hos pigerne er de 3 mest populære radioprogrammer; Musik (94,2 %), Sport og Nyheder (21,2 %) Musikgenre: Bilag 1 tabel 21 Frekvens Procent Total udfylde Total Genrer Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Rock/pop ,5 18, , Rap/hip hop ,9 53, , Techno ,7 69, , Børnesange ,2 93, , Klassisk ,6 91, , Jazz ,3 91, , Verdensmusik ,7 72, , Andet , , Ved ikke ,6 91, , Respondenternes foretrukne musikgenre i prioriteret rækkefølge: 277 respondenter lytter til Rock/pop (80,5 %), 158 respondenter lytter til Rap/Hip hop (45,9 %), 102 respondenter lytter til Techno (29,7 %), 92 respondenter lytter til Verdensmusik (26,7 %), 79 respondenter lytter til Andet (23 %), 26 respondenter lytter til klassisk (7,6 %), 26 respondenter ved ikke (7,6 %), 25 respondenter lytter til Jazz (7,3 %) og 18 % lytter til børnesange (5,2 %). Pigernes 3 mest populære musikgenre er: Pop/rock (84,5 %), Rap/Hip hop (41,4 %) og Verdensmusik (32,5 %). Hos drengene er de 3 mest populære musikgenre: Pop/rock (77,9 %), Rap/Hip hop (51,5 %) og Techno (39,6 %) Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) har ændringen angående foretrukne radioprogrammer været størst, når det drejer sig om Sky Radio med et fald på 30,5 % i nærværende undersøgelse, lokalradio med et fald på 19,7 % og P3 hvor der er et fald på 9,5 %. Dette kan 4 Årsagen til at svarprocenten er så høj på svarkategorien Verdensmusik kan skyldes, at respondenterne har forvekslet det med al udenlandsk musik. 14

15 skyldes, at der er andre programmer der har nærværende undersøgelses respondenters interesse, herunder Radio Voice, som blev glemt at tage med som svarkategori. De største ændringer i programtyper, viser nærværende undersøgelse en nedgang i musikprogrammer med 11,8 % og børneprogrammer med 13,4 %. Nedgangen i forbindelse med børneprogrammer kan skyldes, at det ikke længere har så stor en interesse for denne aldersgruppe. Nedgangen med hensyn til musikprogrammer kan skyldes, at respondenterne i nærværende undersøgelse i højere grad vælger at lytte til musik på Internettet hvor de selv har indflydelse på hvilken musik de ønsker at høre frem for at lytte til musik i radioen hvor de ingen indflydelse har. De største ændringer vedrørende musikgenre viser sig ved en nedgang i Pop /Rock i nærværende undersøgelse med 11,5 %. Dette kan skyldes, at Rap/Hip Hop har fået stor interesse blandt respondenterne (45,9 %). Denne musikgenre er ikke med i undersøgelsen fra Computerspil / spillekonsoller / Internet Præsentation af resultater 327 respondenter spiller computerspil, svarende til 95,1 % af respondenterne.98,1 % af drengene spiller computerspil og 93,9 % af pigerne spiller computerspil. Computer/ spillekonsoller: Bilag 1 tabel 25 Spiller ikke Frekvens Procent Total udfylde computerspil Total Computer og ja/ne Anta Procen spillekonsoller Ja Nej Ja Nej j Antal Procent Antal Procent l t På PC ,5 7, ,6 15 4, Playstation ,9 90, ,6 15 4, Playstation , ,6 15 4, Playstation , ,6 15 4, Nintendo DS ,5 48, ,6 15 4, Nintendo Wii ,4 52, ,6 15 4, Xbox , ,6 15 4, PSP ,7 77, ,6 15 4, Andre ,4 81, ,6 15 4, Respondenternes foretrukne computer og spillekonsoller i prioriteret rækkefølge: 301 respondenter spiller på PC (87,5 %), 165 respondenter spiller på Playstation 2 (48 %), 160 respondenter spiller på Nintendo DS (46,5 %), 146 respondenter spiller på Nintendo Wii (42,4 %), 76 respondenter spiller på Playstation 3 (22,1 %), 61 respondenter spiller på PSP (17,7 %), 48 respondenter spiller på Xbox 360 (14 %), 46 respondenter spiller på Andre (13,4 %) og 17 respondenter spiller på Playstation 1 (4,9 %). 15

16 De 3 mest populære computer/spillekonsoller hos drengene er: PC (92,3 %), Playstation 2 (54,7 %) og Nintendo Wii (45,2 %). Hos pigerne er de 3 mest populære computer/spillekonsoller: PC (91,7 %), Nintendo DS (65,8 %) og Playstation 2 (46,4 %) Internet: 336 respondenter benytter Internettet, hvilket svarer til 97,7 %. Hvor ofte benyttes internettet? Bilag 1 tabel 27 Frekvens Procent Total udfylde Total På nettet Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Hver dag , Nogle gange om ugen ,8 65, Nogle gange om måneden ,2 94, Næsten aldrig ,7 91, Aldrig ,6 97, respondenter benytter Internettet hver dag (54,9 %), 113 respondenter benytter Internettet Nogle gange om ugen (32,8 %), 11 respondenter benytter Internettet Nogle gange om måneden (3,2 %), 23 respondenter benytter Næsten aldrig Internettet (6,7 %) og 2 respondenter benytter Aldrig Internettet (0,6 %). Af de piger som benytter Internettet, benytter 44,3 % Internettet hver dag, 42,6 % benytter Internettet Nogle gange om ugen, 5,1 % Nogle gange om måneden, 8,5 % benytter Næsten aldrig Internettet. Af de drenge som benytter Internettet, benytter 70,2 % Internettet hver dag, 23,4 benytter Internettet Nogle gange om ugen, 1,2 % Nogle gange om måneden, 5 % benytter Næsten aldrig Internettet. Hvad benyttes Internettet til? Bilag 1 tabel 28 Bruger ikke Frekvens Procent Total udfylde internet Total ja/ne Anta Procen Brug af internet Ja Nej Ja Nej j Antal Procent Antal Procent l t Spiller pcspil ,8 17, ,2 1 0, Chatter , ,2 1 0, Hører musik , ,2 1 0, Ser film , ,2 1 0, Mail , ,2 1 0, Hører radio ,4 94, ,2 1 0,

17 Ser tv ,8 87, ,2 1 0, Læser nyheder , ,2 1 0, Bruger programmer ,4 74, ,2 1 0, Søger oplysninger ,4 65, ,2 1 0, Laver lektier ,7 59, ,2 1 0, Andet ,2 72, ,2 1 0, Respondenterne foretrækker at benytte Internettet til følgende: 278 respondenter spiller PC-spil (80,8 %), 265 af respondenterne chatter (77 %), 258 af respondenterne hører musik (75 %), 133 af respondenterne laver lektier (38,7 %), 115 af respondenterne søger oplysninger (33,4 %), 105 af respondenterne skriver mail (30,5 %), 90 respondenter laver Andet (26,2 %), 84 respondenter bruger programmer (24,4 %), 79 respondenter ser film (23 %), 37 respondenter ser tv (10,8 %), 33 respondenter læser nyheder (9,6 %) og 15 respondenter hører radio (4,4 %). Drengenes 5 mest populære aktiviteter på Internettet er følgende: PC-spil (86,9 %), Chat (83.8 %), Søger oplysninger (32,2 %), Laver lektier (31,6 %) og Bruger programmer (29,1 %). Hos pigerne er de 5 mest populære aktiviteter på Internettet: PC-spil (77,9 %), Chat (73,4 %), Laver lektier (46,3 %), Mail (36,1 %) og Søger oplysninger (35,5 %). Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) har der været betydelige ændringer, når det drejer sig om hvor ofte børn og unge benytter Internettet. Nærværende undersøgelse viser en stigning med 26,9 % når det drejer sig om børn og unge der benytter Internettet hver dag og en stigning i anvendelse af Internettet flere gange om ugen med 10,2 %. Andele i nærværende undersøgelse der anvender Internettet hver dag og nogle gange om ugen er i overensstemmelse med undersøgelsen Digitalt Børne og Ungdomsliv anno 2009 udgivet af Medierådet for børn og unge. Børn og unges brug af Internettet viser også betydelige ændringer, når det drejer sig om, hvad de benytter Internettet til. De største ændringer i forhold til undersøgelsen Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) viser sig ved en stigning i nærværende undersøgelse, når det drejer sig om at høre musik på Internettet med en stigning med 51 %, Chat med en stigning på 38 %, bruge programmer med en stigning på 15,4 % og søge oplysninger med en stigning på 10,6 %. Litteratur Præsentation af resultater: 328 respondenter læser bøger, tegneserier eller blade, hvilket svarer til 95,3 %. Heraf er 45,4 % drenge og 54,6 % piger. 17

18 Litteraturgenre: Bilag 1 tabel 13 Frekvens Procent Total udfylde Læser aldrig Total Læser Ja Nej Ja Nej ja/ne j Antal Procent Antal Procent Anta l Procen t Børnebøger ,1 79, ,6 11 3, Ungdomsbøge r ,6 66, ,6 11 3, Fantasy ,8 56, ,6 11 3, Tegneserier ,1 63, ,6 11 3, Ungdomsblade ,5 72, ,6 11 3, Ugeblade , ,6 11 3, Andre ,8 65, ,6 11 3, Respondenternes foretrukne litteraturgenre i prioritetsrækkefølge: 130 respondenter læser fantasy (37,8 %), 107 respondenter læser tegneserier (31,1 %), 99 respondenter læser Andre genre (28,8 %), 95 respondenter læser ungdomsbøger (27,6 %), 74 respondenter læser ungdomsblade (21,5 %), 52 respondenter læser børnebøger (15,1 %) og 42 respondenter læser ugeblade (12,2 %). De 3 mest populære genre hos drengene er: Tegneserier (44,8 %), Andre (36 %) og Ungdomsbøger (14,9 %). Hos pigerne er de 3 mest populære genre: Ungdomsbøger (41,4 %), Ungdomsblade (35,7 %) og Andre (26,1 %). Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelse Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) har der været betydelige ændringer, når det drejer sig om hvor mange børn og unge der læser. Nærværende undersøgelse viser en stigning med 7,3 %. Endvidere viser nærværende undersøgelse en nedgang ved læsning af tegneserier med 8,9 %. Kommunikationsveje: Chat og mobiltelefoni Præsentation af resultater: Som det kan se i ovenstående tabel chatter 265 respondenter, svarende til 77 %. Heraf er 50,6 % drenge og 49,4 % piger. Chatfora: Bilag 1 tabel 30 Frekvens Procent Total Total 18

19 udfylde Chatmåde Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Arto ,2 93, , Facebook ,7 33, , Andre ,7 63, , Respondenterne foretrækker følgende charfora i prioritetsrækkefølge: 219 respondenter benytter Facebook (63,7 %), 116 respondenter benytter Andre (33,7 %), og 11 respondenter benytter Arto. De 3 mest populære chatfora i kategorien anden er følgende: 64 respondenter benytter Msn (24 %), 18 respondenter benytter GoSupermodel (6,8 %), 5 respondenter benytter Skype (1,9 %). Mobiltelefoni: 333 respondenter har mobiltelefon, hvilket svarer til 96,8 %. Mobilvaner: Bilag 1 tabel 32 Har ikke mobiltelefon Frekvens Procent Total udfylde Total Mobil vaner Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Antal Procent Tale , ,6 6 1, SMS ,6 4, ,6 6 1, Tage billeder ,8 16, ,6 6 1, Høre musik ,8 18, ,6 6 1, Spille spil , ,9 6 1, Internet ,2 87, ,6 6 1, Andet ,6 81, ,6 6 1, Respondenterne anvender mobiltelefonen til følgende: 322 respondenter anvender mobiltelefonen til sms (93,6 %), 298 respondenter anvender telefonen til samtale (86,6 %), 278 respondenter anvender telefonen som kamera (80,8 %), 271 respondenter anvender telefonen til at høre musik (78,8 %), 156 respondenter anvender mobiltelefonen til at spille spil (45,3 %), 57 respondenter anvender telefonen til andet (16,6 %) og 35 respondenter anvender Internet på mobiltelefonen (10,2 %). Kommunikationsform med venner: Bilag 1 tabel 33 19

20 Frekvens Procent Total udfylde Total Aftalemåde Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Spørger dem i skolen ,9 11, , Jeg ringer ,1 17, , Jeg sender sms ,4 26, , Jeg sender mail , , Andre måder ,3 91, , Respondenterne foretrækker at lave aftaler med vennerne på følgende måde: 299 respondenter spørger venner i skolen (86,9 %), 279 respondenter ringer (81,1 %), 249 respondenter sender en sms (72,4 %), 25 respondenter kontakter venner på anden vis (7,3 %) og 24 respondenter sender en mail (7 %). I kategorien Anden nævner størstedelen følgende: 11 respondenter at de vælger at chatte (3,2 %), 7 respondenter vælger besøg på bopæl (2 %). Prioriteringen kønnene imellem er den samme som ovenstående. Meddelelser om aktiviteter fra biblioteket: Bilag 1 tabel 34 Frekvens Procent Total udfylde Total Bibliotekskontakt Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent På sms ,2 77, , På chatfora , , På skolens hjemmeside ,9 76, , På TV ,2 83, , I radioen , , Plakater , , Foldere ,5 82, , Andre steder ,6 89, , Ved ikke ,7 54, , Respondenterne foretrækker at blive informeret på følgende måde: 147 respondenter ved ikke (42,7 %), 77 respondenter foretrækker plakater (22,4 %), 72 respondenter foretrækker skolens hjemmeside (20,9 %), 66 respondenter foretrækker sms (19,2 %), 50 respondenter foretrækker foldere (14,5 %), 49 respondenter foretrækker på tv (14,2 %), 48 respondenter foretrækker chatfora (14 %), 26 respondenter foretrækker info på anden vis (7,6 %) og 22 respondenter foretrækker radioen (6,4 %). 20

21 Drengenes 3 foretrukne meddelelsesformer fra biblioteket er foruden kategorien Ved ikke; sms (19 %), Skolens hjemmeside (19 %) og Plakater (19 %). Pigernes 3 foretrukne er: Plakater (26,5 %), Skolens hjemmeside (23,7 %) og Sms (20,3 %). Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelsen Digitalt Børne og Ungdomsliv anno 2009 udgivet af Medierådet for børn og unge, er forskellen angående Chat størst ved brugen af Arto og MSN. MSN anvendes i nærværende undersøgelse af 35 % færre børn og unge og Arto af 37,7 % færre børn og unge end i Medierådets undersøgelse. Vedrørende mobiltelefoni viser nærværende undersøgelse en lille stigning vedr. anskaffelse af mobiltelefon, hvor 96,8 % i nærværende undersøgelse har en mobiltelefon i forhold til ovennævnte undersøgelses 94 %. Venskabsrelationer og fritidsaktiviteter Præsentation af resultater: Samvær med venner: Bilag 1 tabel 36 Frekvens Procent Total udfylde Total Har du venner? Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Har flere , , Én ven , , Har ingen ven ,8 1, , respondenter har flere venner (96,8 %), 7 respondenter har én ven (2 %). Hvorvidt de 4 respondenter som ikke har besvaret spørgsmålet har venner eller ej vides ikke. Venskabsrelationer: Bilag 1 tabel 37 Frekvens Procent Total udfylde Total Hvem er dine venner? Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Fra skolen ,5 3, ,

22 Naboer ,8 68, , Samme interesse ,9 39, , Familie , , Andre ,5 60, , respondenter har skolekammerater som venner (96,5 %), 206 respondenter har venner som de deler interesse med (59,9 %), 170 respondenter betragter familie som venner (49,4 %), 136 har Andre som venner (39,5 %) og 106 respondenter har naboer som venner (30,8 %). Denne prioriteringsrækkefølge gælder også for det enkelte køn. Besøg af venner i eget hjem: Bilag 1 tabel 38 a og 38 b 99 respondenter har besøg af venner mere end 3 gange om ugen (28,8 %), 149 respondenter har besøg mere end én gang om ugen (43,3 %), 59 respondenter har besøg af venner mere end én gang om måneden (17,1 %) og 10 respondenter har aldrig besøg af venner (2,9 %). Besøg hos venner: 119 respondenter besøger venner mere end 3 gange om ugen (34,6 %), 149 respondenter besøger venner mere end én gang om ugen (43,3 %), 44 respondenter besøger venner mere end én gang om måneden (12,8 %) og 6 respondenter besøger aldrig venner (1,7 %) Drengene omgås oftere hinanden i hjemmene end pigerne; 39,8 % af drengene har besøg af venner og 40,7 % besøger deres venner mere end 3 gange om ugen, hvor 23,7 % af pigerne har besøg af venner og 34,1 % besøger venner mere end 3 gange om ugen. Fritidsaktiviteter sammen med venner: Bilag 1 tabel 39 Frekvens Procent Total udfylde Total Hvad laver du og venner Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Ser film ,2 43, , Hører musik ,4 33, , Spiller computer , , Spiller spil ,5 47, , Danser ,1 79, , Synger , , Tegner/maler ,8 79, , Spiller bold ude ,1 54, ,

23 Kører skateboard ,3 91, , Shopper ,6 73, , Går i svømmehal ,8 70, , Går på biblioteket , , Andre , , Respondenternes fritidsaktiviteter i samvær med venner i prioritetsrækkefølge: 225 respondenter hører musik (65,4 %), 220 respondenter spiller computerspil (64 %), 190 respondenter ser film (55,2 %), 177 respondenter spiller spil (51,5 %), 155 respondenter spiller bold ude (45,1 %), 107 respondenter laver andre ting (31,1 %), 99 respondenter går i svømmehallen (28,8 %), 88 respondenter shopper (25,6 %), 68 respondenter tegner/maler (19,8 %), 62 respondenter synger (18 %), 28 respondenter går på biblioteket (8,1 %) og 25 respondenter kører på skateboard (7,3 %). I kategorien Andre ting er de 3 mest populære aktiviteter følgende: Snakker (6,5 %), leger (5,9 %) og cykler (3,5 %). Drengenes 5 mest populære fritidsaktiviteter sammen med venner er: computerspil (77,5 %), spille boldspil ude (56,3 %), høre musik (55,6 %), se film (43,1 %) og svømmehal (26,9 %). Hos pigerne er de 5 mest populære fritidsaktiviteter sammen med venner: høre musik (75 %), Se film (66,6 %), spille computerspil (53,3 %) Shoppe (40 %), og Andre ting (39,4 %). Nærværende undersøgelse sammenlignet med tilsvarende undersøgelser: Sammenligner man resultatet af nærværende undersøgelse med følgende undersøgelsen 11-åriges hverdagsliv og trivsel (2008) med hensyn til børn og unges venskaber er resultatet stort set det samme, at over 90 % af børn og unge har flere venner. Med hensyn til at have én ven, viser nærværende undersøgelse, at der er tale om 2 % af respondenterne, hvor ovenstående undersøgelse viser 8 %. Sammenligner man nærværende undersøgelse med undersøgelsen Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille, T. 2004) vedr. hvor ofte respondenterne har besøg eller besøger deres venner hjemme er den eneste signifikante forskel, at børn og unge i nærværende undersøgelse har 9,7 % færre besøg i hjemmet én gang ugentlig end ovenstående undersøgelse, dog opvejes dette ved besøg hos kammerater, hvor nærværende undersøgelses respondenter oftere besøger venner én gang ugentlig med 11,7 %. Hypotese 3 Børn og unge er bærere af en forbrugeradfærd Anskaffelse af litteratur, film og musik Præsentation af resultater: Hvor får børn og unge litteratur, musik, film og spil fra? 23

24 Litteratur: Bilag 1 tabel 14 Frekvens Procent Total udfylde Total Bøger mv. Ja Nej Ja Nej ja/ne j Antal Procent Antal Procent Anta l Procen t Køber dem selv ,8 38, ,9 11 3, Får i gave ,9 11 3, Låner af venner ,8 85, ,9 11 3, Låner på bibliotek ,6 36, ,9 11 3, Andet , ,9 11 3, Respondenterne foretrækker at anskaffe sig litteraturen på følgende måde i prioritetsrækkefølge: 205 respondenter låner litteratur på biblioteker (59,6 %), 199 respondenter køber selv litteratur(57,8 %), 134 respondenter får litteratur i gave (39 %), 41 respondenter får litteraturen på anden vis (11,9 %) og 37 respondenter låner litteratur af venner (10,8 %). Ovenstående rækkefølge gælder for såvel drenge som piger. 59 % af drengene og 65 % af pigerne låner litteratur på biblioteket, 55 % af drengene og 64,4 % af pigerne køber litteratur, 34,9 % af drengene og 45 % af pigerne får litteratur i gave og 4 % af drengene og 17,2 % af pigerne låner litteratur af venner. Såvel denne tabel som tabel nr.? viser, at der er flest piger som læser og anskaffer sig litteratur. Film: Bilag 1 tabel 16 Frekvens Procent Total udfylde Ser ikke film Total Anskaffelsesmåd e Ja Nej Ja Nej ja/ne j Antal Procent Antal Procent Anta l Procen t Køber film ,6 20, ,2 3 0, Lejer film ,3 52, ,2 3 0, Får i gave ,6 29, ,2 3 0, Låner af venner ,8 76, ,2 3 0, Låner på bibliotek ,3 81, ,2 3 0, Optage fra TV ,6 81, ,2 3 0, Andet ,1 89, ,4 3 0,

25 Respondenterne foretrækker at anskaffe sig film på følgende måde: 267 respondenter køber film (77,6 %), 236 respondenter får film i gave(68,6 %), 156 respondenter lejer film (45,3 %), 75 respondenter låner film af venner (21,8 %), 57 respondenter optager film fra tv (16,6 %), 56 respondenter låner film på biblioteket (16,3 %) og 28 respondenter anskaffer sig film anden steds fra (8,1 %). Ovenstående rækkefølge gælder for såvel piger som drenge. 79,6 % af pigerne og 79,1 % af drengene køber film, 78 % af pigerne og 62 % af drengene får film i gave; 47,5 % af pigerne og 50 % af drengene lejer film; 20,3 % af pigerne og 13,3 % af drengene optager fra tv; 19,8 % af pigerne og 13,3 % af drengene låner film på biblioteket og 8 % af pigerne og 9 % af drengene får filmene andetsteds fra. Musik: Bilag 1 tabel 20 Hører ikke Frekvens Procent Total udfylde musik Total Anskaffelsesmåde Ja Nej Ja Nej ja/ne j Antal Procent Antal Procen t Antal Procen t Køber musik ,3 35, , Får i gave ,6 46, , Låner af venner ,9 82, , Låner på bibliotek , , Hører på nettet ,6 32, , Andre måder ,8 61, , Respondenterne foretrækker at anskaffe sig musik på følgende måde: 205 respondenter hører musik på nettet (59,6 %), 197 respondenter køber musik (57,3 %), 157 respondenter får musik i gave (46,8 %), 106 respondenter anskaffer sig musik på anden vis (30,8 ), 34 respondenter låner af venner (9,9 %) og 33 respondenter låner på biblioteket (9,6 %). 70,9 % af pigerne og 56,3 % af drengene foretrækker at høre musik på Internettet; 70,3 % af pigerne og 51,4 % af drengene køber musik; 61,7 % af pigerne og 34,5 % af drengene får musik i gave; 31,4 % af pigerne og 36 % af drengene anskaffer sig musik på anden vis; 11 % af pigerne og 10 % låner musik af venner og 13,7 % af pigerne og 6 % af drengene låner musik på biblioteket. Rækkefølgen for anskaffelse af musik er stor set den samme på nær respondenternes 3 prioritet hvor drengene anskaffer sig musikken på anden vis og pigerne får musikken i gave. At biblioteket bliver placeret som sidste prioritet for anskaffelse af musikken kan skyldes karenstid. Sammenfatning: Respondenternes prioritering vedr. anskaffelse af film, litteratur og musik er forskellig, afhængig af mediet. Når det drejer sig om film foretrækker de fleste respondenter at købe. Vedrørende litteratur, foretrækker respondenterne at låne på biblioteket og musikken foretrækkes at blive hørt på Internettet. Rækkefølgen for anskaffelse er den samme for piger og drenge, med én enkelt undtagelse af respondenternes 3. prioritet for anskaffelse af musik. 25

26 Familierelationer og fritidsaktiviteter Præsentation af resultater: I hvilket omfang er shopping og kulturinstitutioner baseret på markedspræmisser målgruppens foretrukne aktiviteter i samvær med familie? Familierelationer: Bilag 1 tabel 35 Frekvens Procent Total udfylde Total Familierelation Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Min mor og min far ,1 34, , Kun min mor ,2 87, , Kun min far ,3 99, , På skift med min egen mor og egen far ,8 77, , Søskende ,9 30, , Plejeforældre ,6 98, , Andre ,5 95, , Ved ikke , respondenter bor sammen med deres egen mor og egen far (65,1 %), 75 respondenter bor på skift hos egen mor og egen far (21,8 %), 42 respondenter bor hos sin mor (12,2 %), 1 respondent bor hos sin far (0,3 %), 12 respondenter bor hos andre (3,5 %), 2 respondenter bor hos plejeforældre (0,6 %) og 237 respondenter har søskende (68,9 %). Respondenternes fritidsaktiviteter sammen med familien i weekenden: Bilag 1 tabel 40 Frekvens Procent Total udfylde Total Hvad laver du med familien Ja Nej Ja Nej ja/nej Antal Procent Antal Procent Spiller spil , , Ser film/tv ,3 25, , Gåture , , Biografen , , Går til sport ,6 80, ,

27 Tilskuer til sport ,6 78, , Koncert , , Svømmehallen ,4 69, , Biblioteket ,5 84, , Zoo ,4 81, , Tivoli , , Storcenter ,9 43, , Andre ,1 74, , Respondenternes foretrukne fritidsaktiviteter sammen med familien i prioritetsrækkefølge: 252 respondenter ser film/tv (73,3 %), 189 respondenter går i storcenter (54,9 %), 168 respondenter går ture (48,8 %), 137 respondenter spiller spil (39,8 %), 130 respondenter går i biografen (37,8 %), 101 respondenter går i svømmehallen (29,4 %), 83 respondenter laver andre ting (24,1 %), 71 respondenter er tilskuere til sport (20,6 %), 64 respondenter går til sport (18,6 %), 60 respondenter går i Zoo (17,4 %), 50 respondenter går på biblioteket (14,5 %), 48 respondenter går i tivoli (14 %) og 24 respondenter går til koncerter (7 %). Pigernes 5 mest populære aktiviteter sammen med familien er: Se film/tv (72,2 %), Storcentre (65 %), Gåture (56,1 %), Biografen (36,1 %), Svømmehallen (31,1 %). Hos drengene er de 5 mest populære aktiviteter: Se film/tv (76,1 %), Spille spil (52,8 %), Storcentre (44,6 %), Gåture (40,3 %) og Biografen (40,2 %) 5 Familierelationer versus fritidsaktiviteter i weekenden Ser man på de enkelte familietyper og deltagelse i ovenstående fritidsaktiviteter, tegner der sig følgende billede: Familietypen, hvor respondenterne lever på skift hos deres mor og far deltager oftere i 8 ud af 13 ovenstående fritidsaktiviteter end de resterende familietyper. Disse 8 aktiviteter er følgende: Spille spil hvor 33 respondenter ud af 223 respondenter som lever på skift hos deres mor og far (44,6 %), Gåture (52,7 %), Biografen (50 %), Går til sport sammen (25,7 %), Tilskuer til sport (25,7 %), Koncert (9,5 %), Zoo (24,3 %) og Tivoli (24,3 %). De resterende 5 fritidsaktiviteter fordeler sig således: Familietypen Andre, prioriterer aktiviteterne; at se film og tv (83,3 %), Storcentre (56,8 ), Svømmehallen (50 %), og andre aktiviteter højere, end de resterende familietyper(33,3 %). Biblioteket bliver prioriteret højere af respondenter der lever alene med deres mødre, end de resterende familietyper (19 %). Der viser sig dermed en tendens hvor respondenter der lever på skift hos mor og far, i højere grad prioriterer lejlighedsvise arrangementer tilrettelagt at af andre højere end de resterende familietyper. 5 Familierelationerne (bor kun sammen med far) og familierelationen (bor sammen med plejeforældre) er ikke medtaget i denne beregning, da beregningsgrundlaget er for lille til at kunne give et reelt billede 1 respondent bor sammen med sin far, og 2 respondenter bor hos plejefamilie. 27