Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni Claus Syberg Henriksen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA"

Transkript

1 Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen CASA

2 CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune CASA, juni 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Høje Taastrup Kommune har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) gennemføre en undersøgelse af børn og unges fritidsvaner i kommunen. Denne rapport præsenterer undersøgelsens væsentligste resultater og konklusioner. Rapporten sætter fokus på børnenes og de unges fritidsliv på forskellige områder, herunder især brugen af kommunens forskellige tilbud, det vil sige: Klubber, biblioteker, sportstilbud, svømmehal, ungdomsskole og andre aktiviteter. Børnenes og de unges øvrige fritidsliv belyses også. Der er endvidere sat fokus på de ønsker, børnene og de unge har til fritidslivet. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor langt de fleste børn i kommunens folke- og privatskoler har deltaget. Samtidig har unge fra en række ungdomsuddannelser også deltaget. Vi vil gerne bringe en stor tak til alle de børn og unge, der har deltaget i undersøgelsen ved at svare på vores spørgeskema. Det er vores indtryk, at børnene og de unge har gjort sig stor umage med besvarelserne. Også tak til lærerne, der har medvirket til gennemførelsen af undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af mag.art. Claus Syberg Henriksen. Undersøgelsen er gennemført i foråret CASA Juni 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Interesser og ønsker Klubber og SFO Brug af biblioteket Sport og idræt i fritiden Sport i skolen Andre aktiviteter Ophør og betaling Den øvrige fritid Samlet aktivitetsniveau Kønsforskelle Aldersforskelle Forskelle på baggrund af familesprog Lokalområder Indledning og metode Undersøgelsens formål Analyser og baggrundsvariable Metode Interesser og ønsker Hvad kan du bedst lide at lave i din fritid? Hvad kunne du godt tænke dig at lave i din fritid? Klubber og SFO Hvem går i klub? Hvorfor i klub? Tidsforbrug og åbningstid SFO Vurdering af åbningstiden Brug af biblioteket Hvor ofte på biblioteket? Hvorfor kommer du på biblioteket? Sport og idræt i fritiden Hvor mange går til sport? Hvad laver de, der ikke dyrker sport? Hvilke sportsgrene? Hvorfor til sport? Hvor ofte til sport?...58

6 7 Sport i skolen Vurdering af undervisningen Hvilke aktiviteter i skolen? Forslag til andre aktiviteter Andre fritidsaktiviteter Brug af aktiviteter Køns- og aldersforskelle Familiesprog Forskelle mellem lokalområderne De mindste klasse Ophør og betaling Ophør af fritidsaktiviteter Betaling Den øvrige fritid Venner Computer i hjemmet Lektier Weekenden Arbejde Samlet aktivitetsniveau Den samlede aktivitet Aktivitet og øvrig fritid Et samlet billede...91 Bilag: Spørgeskemaer...92

7 1 Sammenfatning Høje Taastrup Kommune har ønsket en undersøgelse af børn og unges fritidsliv og ønsker på området i kommunen. Kommunen har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) gennemføre undersøgelsen. Denne rapport præsenterer de væsentligste resultater. Undersøgelsens formål er at kortlægge børnenes og de unges fritidsvaner, herunder i hvilket omfang de benytter kommunens tilbud. Undersøgelsen fokuserer på forskellige temaer på fritidsområdet: Børnenes og de unges fritidsinteresser og -ønsker Brug af klubber og SFO Brug af biblioteket Deltagelse i sport og idræt Sport og idræt i skolen Andre fritidsaktiviteter: Svømmehal, ungdomsskole, spejder, filmklub og teater/drama Ophør med fritidstilbud og betaling Den øvrige fritid: Venner, computer, weekender og fritidsarbejde Undersøgelsen slutter af med en samlet analyse af deltagelsen i forskellige organiserede aktiviteter, hvor det belyses, hvad der kendetegner de børn, der deltager i mange aktiviteter i forhold til dem, der ikke gør det. Ud over de samlede tal er datamaterialet gennemgående analyseret ud fra: Køn Alder Familiesprog det vil sige hvilket sprog, der mest tales i børnenes/de unges hjem Lokalområde det vil sige, hvilken del af kommunen børnene/de unge kommer fra I alt har børn og unge deltaget i undersøgelsen. Heraf kommer fra klasse i kommunens folke- og privatskoler, børn kommer fra klasse, mens de sidste 215 kommer fra ungdomsuddannelserne i kommunen. Vi har fået fat i langt de fleste børn i skolerne, nemlig 95% af de mindste og 87% af de lidt større børn. Derimod har det ikke været muligt at komme i kontakt med et tilstrækkeligt antal unge på ungdomsuddannelserne. Dette giver generelt en usikkerhed med hensyn til resultaterne for denne gruppe. Hver af disse tre grupper har svaret på et særligt spørgeskema. I de mindste klasser har læreren læst spørgsmålene op, og eleverne har svaret ved håndsoprækning. De større børn og de unge har selv skullet udfylde skemaet. 7

8 1.1 Interesser og ønsker Venner spiller en altafgørende rolle i børnenes og de unges fritid, det fremgår tydeligt igennem hele undersøgelsen. Vi spurgte indledningsvis børnene (fra 4. klasse og op) og de unge, hvad de bedst kan lide at lave i deres fritid. Klart største andel har angivet samvær med venner, som de bedst kan lide. Herefter kommer sport, fester, at lytte til musik, computerspil og samvær med familien. Der er tydelige forskelle mellem drenge og piger og mellem forskellige aldersgrupper. Samværet med venner er der dog størst andel, der peger på i alle grupper. Sport og især computerspil vægtes højt af drengene, især de yngste. Pigerne derimod lægger lidt større vægt på de sociale fællesskaber i form af samvær med venner og familie. For de unge spiller fester en stor rolle i forhold til de yngste, mens sport generelt spiller en større rolle for de yngste. Der er ikke så store forskelle i rækkefølgen på det, man bedst kan lide at lave i fritiden mellem børn med dansk og et andet sprog som mest talte familiesprog. Det er venner, der tillægges betydning af størst andel i alle grupper. Ønsker til fritiden Vi bad børnene ( klasse) og de unge svare på, hvad de godt kunne tænke sig at lave i fritiden. Børnene og de unge peger på mange forskellige behov, ønsker og aktiviteter. Det afspejler den forskellighed, der er i fritidslivet uden for skolen og uddannelsesinstitutionen. En del udtrykker generel tilfredshed med det, de allerede laver. De er glade og synes, at de fritidsaktiviteter, de deltager i, er gode og spændende. Mens man kan fornemme, at andre lever isoleret, idet de udtrykker en vis kedsomhed og ensomhed i deres svar. Mange peger på, at de gerne vil gå til bestemte aktiviteter, der allerede er til stede i lokalområdet. Det kan være sport eller andre aktiviteter. Nogle nævner ønsker om nye tilbud, de kunne tænke sig. Som eksempler kan nævnes: Badeland, skøjtehal, bondegård med dyr, man kan passe, skaterbane eller diskotek for de årige. Sportsaktiviteter er der mange, der nævner. Nogle peger på, at der mangler muligheder for at dyrke bestemte sportsgrene i Taastrup, fx: Basket for piger, aeorobic for unge, ishockey eller kunstskøjteløb. Computer og computerspil er der også en del børn og unge, der nævner som noget, de gerne vil lave i deres fritid. Nogle savner muligheder for at lære noget om brugen af computer, mens andre efterlyser en datastue. På samme måde nævner nogle ønsket om at kunne dyrke musik og teater. Forskellige former for hobbyer er der også nogle, der ønsker. 8

9 Samvær med familie, venner og kærester er også højt på hitlisten, når vi ser på børnenes og de unges ønsker. Nogle udtrykker også ønske om at få et arbejde. Kun få udtrykker ønske om at være politisk aktiv eller på lignende måde indgå aktivt i samfundslivet. Prisen på fritidsaktiviteterne er der nogle, der klager over, og andre udtrykker en generel utilfredshed med de tilbud, der er i kommunen. Til gengæld er der også nogle, der roser kommunen for de mange tilbud, der er. 1.2 Klubber og SFO De fleste børn fra klasse går i SFO, nemlig 86%. Næsten alle af disse børn er i SFOen hver dag eller næsten hver dag. De lidt ældre børn og de unge har mulighed for at gå i klub. Størst andel blandt de yngste går i klub. Blandt de 9-10 årige er det to tredjedele. Færre af de ældre går i klub. Blandt de 13 årige er det således godt halvdelen, mens under fjerdedel blandt de 16 årige. Blandt de ældre er det endnu færre. Samtidig tilbringer de yngste flere timer om ugen i klubben end de ældre. Generelt går en større andel af drengene end pigerne i klub. Det er tydeligt, at børn fra familier, hvor familiesproget er dansk, oftere går i klub end børn fra familier, hvor man mest taler et andet sprog (51% mod 31%). Der er forskel mellem lokalområderne i kommunen. Størst andel af børnene fra Reerslev går i klub, nemlig næsten 9 ud af 10 (op til 7. klasse), mens det kun drejer sig om halvdelen af børnene og de unge fra Taastrup og Høje Taastrup. Årsager til at komme i klub Ser vi på, hvorfor børnene og de unge kommer i klub, er det igen samvær med venner og skolekammerater, der spiller den største rolle. Herefter kommer de spændende aktiviteter, fordi mine forældre synes, det var en god idé, samt fordi de voksne er gode at tale med. Vurdering af åbningstiden De fleste børn og unge, der kommer i klubberne, mener, at åbningstiden er passende. En del mener dog, at der godt kunne være mere åbent om aftenen og/eller i weekenden. 9

10 1.3 Brug af biblioteket Langt de fleste børn (fra 4. klasse og op) og unge kommer jævnligt på folkebiblioteket. Knap en femtedel er meget hyppige gæster og kommer minimum en gang om ugen. En anden femtedel kommer mindst én gang om måneden, mens knap halvdelen kommer sjældnere. En sidste femtedel kommer aldrig på biblioteket. Flere unge end børn kommer på biblioteket, til gengæld besøger de børn, der kommer, biblioteket oftere. Lidt flere piger end drenge bruger biblioteket. Børn og unge fra familier med et andet familiesprog er generelt set hyppigere gæster på biblioteket end børn/unge fra familier med dansk som familiesprog. Størst andel fra Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene kommer på biblioteket, mens færrest fra Reerslev kommer. Der er dog forskel mellem lokalområderne på, hvor ofte børnene/de unge kommer klasses børnene er delt i 4 nogenlunde lige store grupper, den ene gruppe kommer tit på biblioteket, dvs. minimum én gang ugen, en anden kommer mindst én gang om måneden, den tredje gruppe kommer sjældnere, mens en lidt mindre gruppe aldrig kommer på folkebiblioteket. Årsager til at komme på biblioteket De to væsentligste grunde til at komme på biblioteket er for at låne bøger, dels til fritiden og dels til skolen/uddannelsen. Musiklån kommer på tredjepladsen, og derefter videolån, brug af computer, cd-romlån og til sidste samvær med venner. Der er nogle forskelle ud fra alder. Mest markant er det, at børnene låner bøger til fritiden, mens en større andel af de unge låner bøger til uddannelse. Der er også størst andel af børnene, der låner videoer, cd-rom og især kommer for at være sammen med venner. Piger og drenge kommer også af forskellige grunde. Større andel af pigerne kommer for at låne bøger (både til fritid og skole), musik og video. Mens flere drenge end piger kommer for at bruge computer og låne cd-rom. Størst andel med dansk familiesprog kommer for at låne bøger og musik, mens størst andel med andet familiesprog kommer for at låne video, bruge computer (meget større andel) og være sammen med venner. 1.4 Sport og idræt i fritiden 62% af børnene (fra 4. klasse og op) og de unge går til sport eller idræt i en klub eller organisation. Hertil kommer en gruppe på knap en femtedel, der 10

11 dyrker uorganiseret sport. Det vil sige, at godt en femtedel af børnene ikke dyrker sport i deres fritid. Knap halvdelen går ofte til sport i klub, nemlig 3 eller flere gange om ugen, lige så mange går til sport 1-2 gange ugentlig, mens de sidste 5% går sjældnere. Større andel af drengene er aktive på sportsfronten end pigerne. Ligeledes går flere blandt de yngste til sport i klub end de ældre. Blandt de 9-10 årige går over to tredjedele til sport, mens det falder til ca. halvdelen blandt de 15 årige og til godt en tredjedel blandt de ældste årige. To tredjedele af børnene/de unge med dansk som familiesprog går til sport i en klub, mens det kun drejer sig om knap halvdelen af børn/unge med et andet familiesprog. Størst andel af børnene fra Reerslev går til sport i en klub, nemlig 8 ud af 10, mens 6 ud af 10 i Taastrup, Hedehusene og Høje Taastrup går til sport. Blandt de yngste, fra klasse går 6 ud af 10 til sport, også her er det lidt flere drenge end piger. Hvad laver de børn og unge, der ikke dyrker sport? Man kunne måske forestille sig, at de børn og unge, der ikke dyrker sport, generelt er mere aktive på andre områder. Det er imidlertid ikke tilfældet. Tværtimod går færre i klub, og ser vi på andre aktiviteter (spejder, musik o.l.), deltager de ikke-sportsaktive ikke i flere aktiviteter end de børn/unge, der går til sport. Mest populære sportsgrene Listen over de fem mest populære sportsgrene starter med fodbold og ses ellers nedenfor. (Første lodrette kolonne viser svarene for alle børn og unge, næste viser drengenes svar osv. Sidste kolonne viser de fem mest populære sportsgrene, som børnene/de unge dyrker uden for klubregi.) De 5 mest populære sportsgrene Alle i klub - Køn - - Alder - Alle uden for Drenge Piger -10 årige 13 årige 16 årige klub Fodbold Fodbold Håndbold Fodbold Fodbold Fodbold Fodbold Badminton Badminton Badminton Svømning Badminton Bodybuilding Løb Håndbold Svømning Gymnastik Badminton Håndbold Håndbold Cykling Svømning Håndbold Ridning Gymnastik Dans Badminton Svømning Gymnastik Tennis Fodbold Håndbold Tennis Aerobic o.l. Bodybuilding 11

12 Grunde til at dyrke sport Sport er sjovt og sundt, det er næsten alle børn og unge enige i. Dernæst svarer mange, at de går til sport for at få nye venner, pga. konkurrencen, og fordi forældrene synes, det er en god idé. En del går også til sport, fordi deres venner gør det, eller fordi træneren er flink. Færrest begrunder det med turene. 1.5 Sport i skolen Knap tre fjerdedele af eleverne fra klasse, synes idrætsundervisningen er god eller meget god, mens godt en fjerdedel ikke synes, den er så god. Drengene er generelt set lidt mere tilfredse end pigerne, men der er ingen stor forskel. Til gengæld udtrykker de yngste elever noget større tilfredshed end de ældre. Der er ingen væsentlig forskel på baggrund af familiesprog. Ser vi ned over de sportsgrene, der oftest dyrkes i skoleregi, er det nogle andre end dem, børnene går til i deres fritid. Mest udbredt er atletik, dernæst kommer dans/aerobic, svømning, håndbold og fangelege. Vi spurgte børnene, hvilke ønsker de havde til idrætsundervisningen. Mange har nævnt traditionelle aktiviteter, de bare ikke har i deres skole/klasse. Mens andre har nævnt mere utraditionelle aktiviteter og sportsgrene, fx: Amerikansk fodbold, cricket, golf, klatrevæg, redskabsgymnastik (mange), tennis (mange). 1.6 Andre aktiviteter Der er også mange andre aktiviteter for børnene i Høje Taastrup Kommune. Vi spurgte børnene og de unge, hvilke de bruger. Svømmehallen. En tredjedel kommer der indimellem. Større andel af de yngre end af de ældre. Lavere andel med andet familiesprog. Størst andel fra Reerslev. Ungdomsskolen. Hver syvende går i ungdomsskolen. Hovedparten mellem år. Større andel med andet familiesprog end med dansk. Størst andel fra Hedehusene. Musikskolen. Godt hver tyvende går på musikskolen. Flest blandt de lidt ældre børn. Få med andet familiesprog end dansk. Flest fra Reerslev. Spejderne. Størst andel blandt de yngste. Næsten ingen med andet familiesprog. Flest fra Sengeløse. Filmklub. Ca. 3% går i filmklub. Mest de yngste børn. Flest fra Taastrup. Teater/drama. Ca. 3% går til teater/drama. Mest piger. Få fra familier med andet sprog end dansk. Flest fra Høje Taastrup. Herudover går børnene og de unge til mange andre aktiviteter, fx billedskolen, kor, rollespil og mange forskellige andre aktiviteter. 12

13 1.7 Ophør og betaling Mange børn (fra 4. klasse og op) og unge går til en eller anden form for aktivitet det ene år for at holde op med den det næste. Aldersmæssigt er der en tendens i retning af, at de yngre er lidt mindre trofaste end de ældre. eller med andre ord, de ældre har efterhånden fundet den aktivitet, de vil blive ved med at gå til eller er holdt helt op med at gå til noget. De yngre shopper lidt mere og prøver tingene af. Den altovervejende grund til, at børn og unge holder op med en aktivitet både sport og andre aktiviteter er, at de synes, det er kedeligt. Mange holder også op, fordi de har mere lyst til noget andet, eller fordi de ikke har tid. Færre angiver andre grunde. Det er forældrene, der holder for, når der skal betales for fritidsaktiviteterne. 8 ud af 10 børn får deres aktiviteter helt betalt af forældrene. 14% deles om det med forældrene, mens kun 4% selv betaler hele gildet. Dette forandres med alderen, idet der er større andel blandt de ældre end blandt de yngre, der enten selv betaler eller er med til at betale. 1.8 Den øvrige fritid Vi stillede også spørgsmål til børnene (fra 4. klasse og op) og de unge vedrørende andre aktiviteter i fritiden: Venner. De fleste ser deres venner flere gange om ugen, men der er en lille gruppe på ca. en tiendedel af børnene, der sjældent er sammen med venner. Computer i hjemmet. Ni ud af ti børn har adgang til computer i hjemmet. De fleste angiver, at det er forskelligt, hvor meget tid de bruger foran skærmen. Lektier. De fleste børn laver lektier dagligt, og langt de fleste bruger op til to timer om dagen. Weekenden. De fleste tilbringer weekenden sammen med venner, med at se fjernsyn og video og med at være sammen med familien. Arbejde. Knap hver tredje barn har arbejde i fritiden. Naturligvis er det mest almindeligt blandt de ældste. 1.9 Samlet aktivitetsniveau Hvad kendetegner de børn (fra 4. klasse og op) og unge, der går til mange organiserede aktiviteter (klub, sport, ungdomsskole, musikskole, spejder, teater/- drama og filmklub) i forhold til dem, der ikke går til nogen aktiviteter. Samlet set deltager 15% af børnene/de unge i tre eller flere aktiviteter. En tredjedel deltager i to aktiviteter, og en anden tredjedel af børnene/de unge deltager i én aktivitet. De sidste knap 20% deltager ikke i nogen aktiviteter. 13

14 De yngste går generelt til lidt flere aktiviteter i forhold til de ældre, og drengene går til lidt flere aktiviteter end pigerne. Større andel børn og unge fra familier med dansk som mest talte sprog går til flere aktiviteter end børn og unge med et andet familiesprog. Ser vi på kommunens lokalområder, går størst andel af børnene fra Reerslev til en eller flere forskellige aktiviteter (ca. 95%), men den laveste andel fra Taastrup og Høje Taastrup går til nogen aktiviteter (80%). Ser vi på, hvad de aktive laver i fritiden i øvrigt i forhold til de børn/unge, der ikke går til nogen aktiviteter, er det ikke mange markante forskelle, vi kan se. Der er stort set ingen forskel i brugen af biblioteket ud fra børnenes aktivitetsniveau. Til gengæld dyrker de meget aktive børn/unge oftere uorganiseret sport end de børn/unge, der ikke går til nogen aktiviteter. De meget aktive og de børn/unge, der ikke går til nogen aktiviteter, er tilsyneladende lidt mindre sammen med venner i forhold til de børn/unge, der deltager i nogle aktiviteter. Ser vi på brugen af computer i hjemmet, er der ingen særlig forskel at se på de aktive og de mindre aktive. Endelig ser det ud til, at de børn, der ikke går til nogen aktiviteter, bruger længere tid på arbejde end de øvrige børn/unge. Man kunne måske have forventet at se større forskel på de børn, der går til mange aktiviteter i forhold til dem, der ikke går til nogen. Men generelt er der tale om mindre forskelle. Undersøgelsen efterlader et billede af, at der er en meget stor gruppe af aktive børn og unge i kommunen, der går til mange forskellige aktiviteter, ser deres venner og samlet set har et godt og spændende fritidsliv. Omvendt kan man også fornemme, at en mindre gruppe ikke deltager i de fritidstilbud, kommunen stiller til rådighed og heller ikke har nogen særlig kontakt med venner og kammerater Kønsforskelle Til sidst vil vi prøve ganske kort og generelt at opsummere, hvilke forskelle der er mellem forskellige grupper af børn/unge først ser vi på drenge og piger. Drenge Piger Samlet Lidt flere, der går til aktiviteter Lidt færre, der går til aktiviteter aktivitetsniveau Interesser (hvad kan Mange nævner venner Flere nævner venner du bedst lide at lave i Sport er vigtigt for mange Færre nævner sport fritiden) Fester Fester Færre nævner at høre musik Flere at høre musik Mange spiller computerspil Få nævner computerspil 14

15 Drenge Piger Klubber Flere går i klub Færre går i klub Er der længere tid Er der kortere tid Biblioteket Ikke så flittige besøgende Flittigere besøgende Låner cd-rom Låner bøger og musik Bruger computer Sport i fritiden Flere går til sport Færre går til sport Fodbold mest populært Håndbold mest populært Går oftere til sport, når de er ældre Går færre gange om ugen Sport i skolen Lidt mere tilfredse Lidt mindre tilfredse Andre aktiviteter Ingen forskelle, bortset fra Ingen forskelle, bortset fra Færre til teater/drama Flere til teater/drama Ophør og betaling Ingen forskel Ingen forskel Øvrige fritid Samvær med venner ingen forskel Samvær med venner ingen forskel Flere bruger meget tid på computer Færre bruger tid på computer Lidt mindre tid på lektier Mere tid på lektier Flere har arbejde Lidt færre har arbejde 1.11 Aldersforskelle På samme måde vil vi se på de yngste børns (fra 4. klasse og op) fritidsvaner i forhold til de ældre. Yngste Ældste Samlet Flere, der går til aktiviteter Færre, der går til aktiviteter aktivitetsniveau Interesser (hvad kan Mange nævner venner Flere nævner venner du bedst lide at lave i Sport er vigtig for mange Færre nævner sport fritiden?) Få nævner fester Mange nævner fester Færre nævner at høre musik Flere at høre musik Mange spiller computerspil Få nævner computerspil Klubber Mange går i klub Få går i klub Er der længere tid Er der kortere tid Biblioteket Færre besøgende Flittigere besøgende Kommer oftere Kommer sjældnere Låner bøger til fritid Låner bøger til uddannelse Mange låner video og cd-rom Få låner video og cd-rom Bruger computer Få bruger computer Sport i fritiden Mange går til sport Færre går til sport Fodbold mest populært Fodbold mest populært Svømning nr. 2 Bodybuilding o.l. nr. 2 Går færre gange om ugen Går flere gange om ugen (drenge) Sport i skolen Lidt mere tilfredse Lidt mindre tilfredse Andre aktiviteter Mange går i svømmehal Få i svømmehal årige i ungdomsskole årige i ungdomsskole Flere i musikskole Færre i musikskole Flere er spejder, går i filmklub og til Få er spejder, går i filmklub og til teateater/drama ter/drama Ophør og betaling Mange holder op Færre holder op Forældre betaler Flere er med til at betale 15

16 Yngste Ældste Øvrige fritid Lidt sjældnere samvær med venner Lidt oftere samvær med venner årige bruger meget tid på årige bruger meget tid på computer computer Lidt mindre tid på lektier Mere tid på lektier Ingen af de mindste har arbejde Fra 14 år har nogle børn arbejde Fra 16 år har mange børn arbejde 1.12 Forskelle på baggrund af familesprog Hvilken forskel der er på børnene/de unge fra hjem, hvor familiesproget er dansk og hjem, hvor man mest taler et andet sprog? Dansk familiesprog Andet familiesprog Samlet Flere, der går til aktiviteter Lidt færre, der går til aktiviteter aktivitetsniveau Interesser (hvad kan Generelt mindre forskelle Mindre forskelle du bedst lide at lave i Venner Venner fritiden?) Flere sport Færre sport Flere fester Færre fester Færre hører musik Flere hører musik Computerspil Computerspil Klubber Flere går i klub Færre går i klub Er der længere tid Er der kortere tid Biblioteket Ikke så flittige besøgende Flittigere besøgende Låner bøger Låner video, Færre bruger computer Bruger computer Færre sammen med venner Flere sammen med venner Sport i fritiden Flere går til sport i klub Færre går til sport i klub Nogenlunde lige ofte til sport Nogenlunde lige ofte til sport Sport i skolen Lidt mindre tilfredse Lidt mere tilfredse Andre aktiviteter Går generelt til flere aktiviteter Går generelt til færre aktiviteter Færre går på ungdomsskole Flere går på ungdomsskole Ophør og betaling Flere holder op Færre holder op Ingen forskel mht. betaling Ingen forskel mht. betaling Øvrige fritid Ofte sammen med venner Delt mht. samvær med venner. Flere har computer Piger sjældent drenge ofte Færre har computer. De der bruger længere tid Lidt mindre tid på lektier Mere tid på lektier Flere har arbejde men kortere tid Færre har arbejde men længere tid 16

17 1.13 Lokalområder Endelig ser vi på, hvilken forskel der er mellem lokalområderne i kommunen. Størst andel deltager i aktiviteter Lavest andel deltager i aktiviteter Samlet Størst andel fra Reerslev deltager i Lavest andel fra Taastrup og Høje aktivitetsniveau mange aktiviteter Taastrup deltager ikke i nogen aktiviteter Klubber Størst andel fra Reerslev går i klub Lavest andel fra Taastrup og Høje Taastrup Biblioteket Taastrup, Høje Taastrup og Fløng Reerslev bruger biblioteket Sport i fritiden Reerslev Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene Andre aktiviteter Svømmehal Reerslev Hedehusene Ungdomsskole Hedehusene Reerslev (pga. alder) samt Taastrup/Fløng Musikskole Reerslev Hedehusene Spejder Sengeløse Hedehusene Filmklub Taastrup Hedehusene, Fløng, Sengeløse Teater/drama Høje Taastrup Taastrup, Hedehusene 17

18 2 Indledning og metode For at få et indblik i kommunens børn og unges vaner og ønsker på fritidsområdet har Høje Taastrup Kommune bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Hovedresultaterne fra undersøgelsen præsenteres hermed. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra børn og unge i kommunen. Undersøgelsen er gennemført i foråret Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at kortlægge børnenes og de unges fritidsvaner, herunder i hvilket omfang de benytter kommunens fritidstilbud. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor næsten samtlige klasser i folkeskoler samt de fleste privatskoler i kommunen har deltaget. Herudover har eleverne på nogle ungdomsuddannelser også deltaget. Undersøgelsen fokuserer på forskellige temaer på fritidsområdet. Inden for hvert tema er der stillet en række spørgsmål: Interesser og ønsker - Hvad foretrækker børnene og de unge at lave i deres fritid? - Hvilke ønsker har kommunens børn og unge til fritidsaktiviteter? Klubber og SFO - Hvor mange benytter kommunens klubtilbud og SFO (Skolefritidsordningen)? - Hvorfor kommer børnene og de unge i klubberne? - Hvor meget tid bruger de i klubben? - Hvordan vurderer de åbningstiden? Brug af biblioteket - Hvor tit kommer børnene og de unge på folkebiblioteket? - Hvad bruger de biblioteket til? Sport og idræt i fritiden - Hvor mange går til sport i klub eller organisation? - Hvilke sportsgrene er mest populære? - Hvor mange dyrker uorganiseret sport? - Hvorfor går børnene til sport? - Hvor ofte går børnene og de unge til sport? 18

19 Sport i skolen - Vurdering af undervisningen - Hvilke aktiviteter er der i skolen, og hvilke ønsker har eleverne? Andre fritidsaktiviteter - Brug af svømmehal, ungdomsskole, musikskole, spejder, filmklub og teater/drama? Ophør og betaling - Hvorfor holder børnene og de unge op med fritidsaktiviteter? - Hvem betaler for fritidsaktiviteterne? Den øvrige fritid - Venner, computer, lektier, weekenden og arbejde Samlet aktivitetsniveau - Hvilke grupper er særligt aktive, og hvilke grupper bruger ikke fritidstilbudene samlet set? 2.2 Analyser og baggrundsvariable Undersøgelsen er gennemført på to forskellige måder i forhold til børnenes alder. De mindste børn i klasse har svaret på nogle spørgsmål, som læreren har læst op i klassen. Besvarelsen er foregået ved håndsoprækning. Denne fremgangsmåde giver kun få muligheder for analyser af svarene, men det er dog muligt at skelne mellem drenge og piger. Til de lidt større børn fra klasse er der delt et spørgeskema ud i klas-sen, som eleverne selv har udfyldt. Til de unge på ungdomsuddannelserne er samme fremgangsmåde benyttet, men med et lidt anderledes spørgeskema. De ovenstående problemstillinger belyses for de lidt større børns og de unges vedkommende ud fra det, vi kalder baggrundsvariable. Det vil sige en opdeling af børnene og de unge i nogle faste gennemgående grupper med særlige kendetegn. Vi har valgt at analysere datamaterialet på baggrund af fire baggrundsvariable: Køn Aldersgrupper Familiesprog det vil sige, hvilket sprog der mest tales i børnenes og de unges hjem Lokalområde 19

20 De næste tabeller giver et billede af, hvor mange børn/unge, der indgår i de fire baggrundsvariable. Der indgår lidt flere piger end drenge i undersøgelsen, mens 3% af børnene og de unge har undladt at svare på spørgsmålet om køn. Køn Antal Procent Drenge Piger Ubesvaret I alt Vi benytter 3 forskellige aldersinddelinger i undersøgelsen. Et problem har nemlig været, at kun få unge fra ungdomsuddannelserne er med i undersøgelsen, derfor her det ikke været muligt kun at benytte én fast inddeling på alder. Den første aldersvariabel er baseret på, hvilken uddannelse børnene og de unge kommer fra. Her er langt de fleste fra folke- eller privatskoler. Når der ikke er nogen ubesvaret her, er det fordi, vi ved, hvilken skole eller uddannelsesinstitution de forskellige spørgeskemaer kommer fra. Alder 1 Antal Procent Børn (i folke- og privatskoler) Unge (på ungdomsuddannelser) I alt Den anden aldersvariabel er baseret på børnenes egne opgivelser af alder her har 4% undladt at svare på spørgsmålet. 1 Se næste afsnit. 20

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007 Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune

Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen CASA Unge og fritidsaktiviteter

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune

Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune af Jill Mehlbye Ulla Højmark Jensen AKF Forlaget Februar 2003 1 2 Forord Foreliggende undersøgelse om børn og unges fritidsanvendelse er gennemført på foranledning

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune. Nina Bach Ludvigsen og Jens Christian Nielsen

Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune. Nina Bach Ludvigsen og Jens Christian Nielsen Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune Nina Bach Ludvigsen og Jens Christian Nielsen Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune Forord Hermed har vi fornøjelsen at præsentere rapporten

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne Rapport: Spørgeskema blandt Smørblomsterne Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne I denne rapport gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i foråret blandt Blomsterne. I alt blomster

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune

Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Maj 2011 1 Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov. Maj 2000. Claus B. Olsen CASA

Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov. Maj 2000. Claus B. Olsen CASA Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov Maj 2000 Claus B. Olsen CASA Sociale tilbud til sindslidende i Køge Kommune - ønsker og behov CASA, maj 2000 ISBN 87-90751-36-1 Forord Erfaringerne

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner

Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner Voksne københavneres kultur- og fritidsvaner Kultur- og fritidsvaner / 2 Sammenfatning af rapport udarbejdet juni 2007 af Claus Syberg Henriksen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune Indhold

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger

RPAQ. Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet i de seneste 4 uger RPAQ Danish_RPAQ Version Number 1. updated 17/December/27 RPAQ Undersøgelse af de seneste 4 ugers fysiske aktiviteter Dette spørgeskema er designet til at skabe overblik over din sædvanlige fysiske aktivitet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt Blomsterne I alt 28 blomster har svaret. Dette giver en svarprocent på 62, hvilket er pænt. Svarprocenten betyder, at svarene i høj grad kan antages at afspejle

Læs mere

PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger

PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger RAPPORT PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger Projektperiode: April-august 2005 Projektnr.: 52475 Kunde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rapporteringsmåned:

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem

Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Evaluering af projekt December 2012 Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem Evaluering af projekt Rapporten udarbejdet af:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

- en undersøgelse af hvorfor unge holder op med at dyrke idræt og hvad der kan få dem til at fortsætte. af Henning Hansen. November, 1998 DBU-Træner

- en undersøgelse af hvorfor unge holder op med at dyrke idræt og hvad der kan få dem til at fortsætte. af Henning Hansen. November, 1998 DBU-Træner - en undersøgelse af hvorfor unge holder op med at dyrke idræt og hvad der kan få dem til at fortsætte af Henning Hansen November, 1998 DBU-Træner Indholdsfortegnelse Beskrivelse af projektet...3 Projektets

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere