Skoleregnskaber 2016 udbydere af gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Skoleregnskaber 2016 udbydere af gymnasiale uddannelser Analyse af regnskaber for institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser

2 Indhold Skoleregnskaber De offentlige almene gymnasier og hf kurser... 5 Omkostningsfordeling - almene gymnasier og hf-kurser... 6 Årets resultat - almene gymnasier og hf-kursus... 7 Institutioner med underskud - almene gymnasier og hf-kurser... 8 Institutioner med overskud - almene gymnasier og hf-kurser... 8 Konsekvenser af 2017 og Det gymnasiale undervisningsresultat - almene gymnasier og hf-kurser Underskud på gymnasial undervisning - almene gymnasier og hf-kurser Overskud på gymnasial undervisning - almene gymnasier og hf-kurser VUC Omkostningsfordeling - VUC Årets resultat - VUC Institutioner med underskud - VUC Institutioner med overskud - VUC Det gymnasiale undervisningsresultat- VUC Underskud på gymnasial undervisning - VUC Overskud på gymnasial undervisning - VUC Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Omkostningsfordeling - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Årets resultat - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Skoler med underskud - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Skoler med overskud - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Det gymnasiale undervisningsresultat - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Underskud på den gymnasiale undervisning - erhvervsskoler Overskud på den gymnasiale undervisning - erhvervsskoler med gymnasialt udbud De private udbydere af gymnasiale uddannelser Skoler med underskud private udbydere Skoler med underskud private udbydere / 59

3 Skoleregnskaber 2016 De gymnasiale uddannelser udbydes primært på selvejende institutioner, der drives som semiprivate institutioner. Skolerne får offentligt tilskud og konkurrerer om eleverne, prioriterer økonomien, ejer bygningerne og ledes af bestyrelser. Skolerne udsættes for økonomisk og kvalitativt tilsyn, hvor de bliver screenet for en række nøgletal. Skolerne har behov for likviditet for at kunne vedligeholde, investere og betale enhver sit. De har behov for egenkapital, hvis de skal lånefinansiere, og de bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger. I 2016 realiserede finansloven for første gang nedskæringer på 2 pct. for de gymnasiale uddannelser. Nedskæringer, der har været en politisk trussel siden Samtidig er undervisningstaksten for fjernundervisning skåret med 20 pct. og bygningstaxameteret er fjernet. Samtidig slår de faldende ungdomsårgange nu igennem og viser sig i faldende søgning til de gymnasiale uddannelser. Et fald der vil blive større de kommende år, og som varierer geografisk. Faldet forstærkes af, at der de seneste år har været politiske forventninger om og pres for at en mindre andel af ungdomsårgangen tager en gymnasieuddannelse. De selvejende institutioner vil reagere på presset ved at tilpasse økonomien, samtidig med at der er flere skoler, der taler om at konsolidere sig. Det betyder, at de søger at øge deres økonomiske råderum ved at oparbejde overskud. Skolerne har også de seneste år haft relativt store samlede overskud i mio. kr. og i procent af omsætningen (overskudsgraden). 7 Figur 1. Overskudsgrad Overskudsgrad ,8 2,7 2,1 1,1 VUC Almene gymnasier og hf kurser Private udbydere Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Når nedskæringer på statstilskuddet rammer uddannelsesområdet, er der forskel på, hvor stor en andel af institutionernes samlede omsætning, der rammes. For de almene gymnasier og hf kurser svarer statstilskuddet til 97 pct. af den samlede omsætning. For VUC dækker statstilskuddet 89 pct. af omsætningen, og for erhvervsskolerne svarer statstilskuddet til 80 pct. Den laveste andel ses hos de private udbydere med en andel på 62 pct. af den samlede omsætning. 3 / 59

4 Figur 2 overskudsgrad 2016 Alle udbydere af gymnasial uddannelse 4% 14% 7% 13% < 0% 0 > 2% 27% 35% 2 > 4% 4 > 6% 6 > 8% > 8% Samlet har udbyderne en overskudsgrad på 1,9 pct. mod 1,3 pct. året før. 13 pct. af skolerne har underskud i 2016, mens lidt over 1/3 har et overskud på under 2 pct. Samtidig har 11 pct. af skolerne en overskudsgrad på over 6 pct. af omsætningen. Figuren viser den store spredning i skolernes resultater. Skolerne med 15 pct. af overskuddet står for kun 3 pct. af omsætningen. Det er altså en mindre andel, der står for en stor del af overskuddet. Regnskaberne er forsinket fra sidste år I indeværende år er omprioriteringsbidraget videreført, og regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2018 at videreføre det i 2018 og tre år frem. I 2017 har skolerne haft meget forskellige økonomiske vilkår på grund af EUD budgetforliget. Ud over omprioriteringsbidraget på 2 pct. blev stx også beskåret med knap 3,7 pct., VUC blev næsten skåret på alle takster, mens hhx fik en takststigning på ca. 3,4 pct. Tabel 1. Overordnede nøgletal VUC Erhvervsskoler Almene gymnasier/hf Private gymnasier/hf I alt Årets resultat (mio.) * 85,0 117,4 221,7 28,2 452,3 Resultat i pct. af omsætning 2,8% 1,1% 2,7% 2,1% 1,9% Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio.) Egenkapital i alt (mio.) Egenkapital/omsætning 39% 59% 25% 59% 45% Omsætningsaktiver (likviditet) Omsætningsaktiver/omsætning 43% 30% 31% 29% 32% *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster Indenfor de enkelte uddannelsestyper er der ligeledes stor forskel i overskudsgrad samt i andre økonomiske nøgletal. Overskudsgraden er igen størst på VUC og mindst på erhvervsskolerne. Samtidig har erhvervsskolerne og de private skoler væsentlig større egenkapital end de øvrige udbydere. En del af forklaringen på forskellen i egenkapitalen er, at VUC og de almene gymnasier og hf kurser overtog deres bygninger via en betalingsevnemodel, der har regnskabsfastsat bygningerne væsentligt under den faktiske vurdering. Den regnskabsmæssige egenkapital er en konstrueret/fiktiv størrelse for alle områderne. Det skyldes primært, at der er forskel på den bogførte og den vurderede bygningsværdi. Samlet for alle udbyderne er 4 / 59

5 vurderingen 4,6 mia. kr. højere end den bogførte værdi. Det svarer til 44 pct. mere end den bogførte egenkapital. Det betyder, at der er flere institutioner, der har gode muligheder for at kunne optage lån i bygningerne. Der er dog væsentlig forskel mellem skoleformer og mellem institutioner. Værdierne for den enkelte skole kan ses af bilag 10. De offentlige almene gymnasier og hf kurser De offentlige almene gymnasier og hf kurser udbyder som hovedregel kun almengymnasial uddannelse. Det gør dem mere følsomme over for udsving i elevtaxameteret og i antallet af gymnasiale elever end erhvervsskoler og VUC. De almene gymnasier og hf kurser blev selvejende med en såkaldt negativ åbningsbalance. Det betyder regnskabsteknisk, at de blev født med en negativ egenkapital. Egenkapitalen som delvist kan ses som skolens "friværdi" inkl. frie midler har derfor været et særligt fokus for bestyrelser og ledelser. Et fokus, der for flere institutioner nu er flyttet mod likviditeten/omsætningsaktiver. Likviditet (omsætningsaktiver) kan ses som et udtryk for penge, man hurtigt kan komme til. Hvis man har en høj likviditet, behøver man ikke låne penge til investeringer. Modsat kan man typisk låne, hvis man har en høj egenkapital, der ikke står som likvider. Begge dele stammer typisk fra akkumuleret overskud. I 2016 gik der årselever på de offentlige almene gymnasier og hf kurser. Det svarer til en omsætning på 8,1 mia. kr. Samlet er der en mindre tilbagegang i antal elever og deraf også omsætning. Fald i omsætning kan dog også skyldes nedskæringer og/eller ændringer i elevsammensætning. Skolerne har samlet en egenkapital på 2,0 mia. kr., hvilket er over 200 mio. kr. mere end året før. Institutionerne har desuden en likviditet (omsætningsaktiver) på 2,5 mia. kr., hvilket er 300 mio. kr. mere end året før. Tallene viser, at skolerne samlet set har opbygget og konsolideret økonomien gennem de seneste 9 år. Institutioner, der har været selvejende i længere tid, har normalt ikke en likviditet, der overstiger egenkapitalen, da en del af egenkapitalen vil være bundet i mursten. En af årsagerne, til at det ikke gælder for de almene gymnasier og hf kurser, er, at skolerne købte deres bygninger på baggrund af en betalingsevnemodel, der efterfølgende er fastholdt i vurderingen i regnskabet. Ser man på skolernes faktiske bygningsvurdering, har de almene gymnasier og hf kurser en egenkapital, der er 3,2 mia. kr. højere. Den højere vurdering af bygningerne gælder nu for 9 ud af 10 skoler mod 3 ud af 4 året før. En del af skolerne med lavere vurderinger kan for nyligt have investeret i bygningerne, uden at det er medtaget i den faktiske vurdering endnu. Tabel 2. Nøgletal almene gymnasier og hf kurser Forskel Årets resultat (mio. kr.)* Overskudsgrad 2,7% 2,1% 0 Resultat pr. årselev (kr.) Årselever (eksl. Kostelever) Egenkapital i alt (mio. kr.) Likviditet/omsætningsaktiver (mio. kr. ) Omsætning (mio. kr.) *Overskuddet/årets resultat er før eventuelle ekstraordinære poster Skolerne har et samlet overskud på 222 mio. kr. i Overskuddet er hermed steget med 52 mio. kr. i forhold til året før. Det svarer til en stigning på 20 pct. Overskuddet svarer til 2,7 pct. af omsætningen og til et overskud pr. elev på godt kr. Det større overskud kan overraske, når sektoren i 2016 blev underlagt omprioriteringsbidraget. En del af forklaringen kan være, at der var varslet endnu større overskud i 2017, som skolerne allerede tager hul på i Overskuddet indgår i skolernes likviditet og egenkapital. 5 / 59

6 Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf kurser Skolerne er forpligtet til at opgøre deres omkostninger på forskellige formål. Tabel 3 viser den overordnede fordeling af de samlede omkostninger. Opgørelsen viser, at omkostningerne til undervisningens gennemførelse både er faldet i mio. kr., men steget i pct. af de samlede omkostninger. Det betyder, at en lidt større andel af de samlede omkostninger nu anvendes til undervisningens gennemførsel. Omkostningerne til undervisningen på de almene gymnasier og hf kurser er 5,8 mia. kr., og det svarer til 71,9 pct. af omsætningen. Bygnings og renteomkostningerne er uændret i procentfordelingen. Årets resultat efter ekstraordinære poster er steget både i mio. kr. og i pct. Fællesomkostningerne, der blandt andet dækker ledelse og administration, er faldet med samme procentpoint. Af fællesomkostningerne anvendes 36 mio. kr. til markedsføring. Det svarer til 0,4 pct. af den samlede omsætning. Tabel 3. Omkostningsfordeling almene gymnasier og hf-kurser I mio. kr. I pct. I mio. kr. I pct. Undervisningens gennemførelse ,9% ,7% Fællesudgifter/Ledelse og administration 700 8,7% 730 8,9% Bygninger og finansielle omk ,1% ,1% Omkostninger til særlige tilskud 64 0,8% 69 0,8% Omkostninger til kostafdeling i alt 64 0,8% 71 0,9% Ekstraordinære poster 0,4 0,0% 22 0,3% Årets resultat efter ekstraordinære poster 222 2,8% 192 2,3% Det er normal praksis i skolernes regnskab, samt hos ministeriet, at der udarbejdes en omkostningsfordeling. Umiddelbart er tallene dog vanskelige at anvende. Det skyldes især, at der i analysen ikke er tal for, hvorvidt der også har været ændringer i det politiske vedtagne taxameter eller i fordelingen og andelen af unge, der udløser et givent taxameter. I tabel 4 findes en sammenligning af anvendelsesprocenterne og fordelingen i de politiske fastsatte elevtaxametre, skolerne har som indtægt. Sammenligningen overestimerer omkostningerne til bygningerne, fordi der her indgår varme, el mv., mens disse omkostninger er indregnet i fællesomkostningstaxameteret. Opgørelsen viser dog i store træk, at stigningen i omkostningerne til undervisningen ikke har medført, at alle indtægterne til undervisningen anvendes. Det behandles yderligere i afsnittet om overskudsgraden i den gymnasiale undervisning. Dog viser opgørelsen, at skolerne fortsat ikke anvender alle indtægterne til undervisning. Tabel 4. Omkostningsfordeling og takstfordelig almene gymnasier og hf kurser Omkostninger Taxameter (estimeret ud fra indtægter) Undervisningens gennemførelse 73,1% 74,7% Ledelse og administration 8,8% 14,7% Bygninger og finansielle omk. 15,3% 10,6% Overskud 2,8% 0% Ser man på skolernes løn og lønafhængige omkostninger, svarer de til 74,5 pct. af den samlede omsætning. Lønprocenten vil falde, hvis rengøringen f.eks. udliciteres. Andelen af løn og lønafhængige omkostninger til undervisningens gennemførsel svarer til 64,1 pct. af den samlede omsætning eller 90 pct. af omkostningerne til undervisningens gennemførsel. For flere skoler er lønprocentdelen styrende for deres budgetter. Problemet her er, at lønprocenten ikke siger noget om antal lærer pr elev eller pr klasse. 6 / 59

7 Ser vi på udviklingen i de tre forskellige lønprocenter, så er de steget fra 2015 til Det kunne tyde på, at skolerne har set på øvrig anvendelse, når der skulle spares. Der er stor spredning i anvendelsesprocenten til løn til undervisningens gennemførsel, det ses direkte af årsrapporterne. I afsnittet om det gymnasiale undervisningsresultatet findes en mere korrekt og detaljeret opgørelse. Tabel 4a Lønandele for de almene gymnasier og hf kurser Fra årsrapporterne Samlet lønandel af omsætning 74,1% 74,5% Undervisningslønandel af omsætning 63,7% 64,1% Undervisningslønandel ift. undervisningsindtægter 87% 90% Årets resultat almene gymnasier og hf kursus Der er stor variation i de enkelte skolers samlede resultat. Oversigt over overskud, overskudsgrad og andre nøgletal for det enkelte almene gymnasier og hf kurser fremgår af bilag institutioner er defineret som almene gymnasier og hf kurser. To af skolerne, Lemvig Gymnasium og Struer Statsgymnasium, udbyder flere uddannelser, men er fortsat defineret som almene gymnasier. I 2016 har 9 ud af 121 almene gymnasier og hf kurser underskud.. Det svarer til 7,5 pct. Antallet er væsentligt lavere end året før. Man kunne forvente, at flere skoler havde underskud på grund af nedskæringer, men det er vurderingen, at flere af skolerne allerede er begyndt at tage hul på de store nedskæringer i Det skriver flere af rektorerne også i deres årsrapport. Den højeste underskudsgrad er blevet større, mens den største overskudsgrad er blevet mindre. Det er af resultaterne ikke muligt at se en sammenhæng mellem skolestørrelse og overskudsgrad. Tabel 5. Årets resultat* almene gymnasier og hf kurser Antal gymnasier Med overskud Med underskud I alt Resultat (pct.) Min 12,4% 8,4% 2,4% Max 8,4% 9,0% 15,1% Gns. 2,7% 2,1% 3,5% Institutioner med samlet underskud 2,6% 2,0% 2,4% Institutioner med samlet overskud 3,2% 2,7% 3,7% *Resultatet/overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster Der er igen i 2016 stor spredning i skolernes resultater. I 2016 skabes 28 pct. af overskuddet af skoler med 10 pct. af omsætningen. Det er altså få skoler, der står for en stor del af overskuddet. Samtidig er der en stor del af skolerne omkring hver tredje der har et mindre overskud på mellem 0 og 2pct. af omsætningen. Skoler der alle vil få underskud i 2017, hvis de ikke ændrer deres omkostninger. Hver enkelt skoles resultat har en forklaring. Et underskud behøver ikke i sig selv betyde, at skolen har økonomiske vanskeligheder. Nogle skoler lader forbedringerne trække på likviditeten ved at skabe underskud, andre omlægger deres lån, mens andre igen kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af frafald. Flere skoler balancerer omkring et 0, fordi de prioriterer at bruge de offentlige tilskud til uddannelsen i stedet for til at skabe overskud. 7 / 59

8 Overskudsgrader 2016 de almene gymnasier og hf kurser 17% 8% 3% 8% 34% < 0 % 0 > 2 % 2 > 4 % 4 > 6 % 30% 6 > 8 % > 8 % Institutioner med underskud - almene gymnasier og hf-kurser 9 almene gymnasier og hf kurser har underskud i Samlet har de et underskud på 16 mio. kr. Tre skoler har et underskud på over 3 pct. af omsætningen. De tre skoler har samlet et underskud på 12,4 mio. kr. Det største underskud står Skanderborg Gymnasium for. Underskuddet lyder på 7,9 mio. kr. svarende til 12,4 pct. af omsætningen. Skolen har valgt at omlægge et lån (renteswap) og har hermed fået et tab på over 10 mio. kr. Noget tilsvarende gør sig gældende for Paderup Gymnasium, der har et underskud på 1,8 mio. kr. svarende til 3 pct. af omsætningen. Skolen fik et kurstab på 5,7 mio. kr. ved omlægningen. Begge skolers underskud skyldes altså ikke deres ordinære drift, og skolerne ville have haft overskud, hvis de ikke havde omlagt deres lån. Et renteswap påvirker skolernes egenkapital løbende, hvilket også er grunden til de to skolers forholdsvis lave egenkapital. Horsens Statsskole har et underskud på 2,7 mio. kr. Det er 4,3 pct. af deres omsætning. Underskuddet skyldes vedligeholdelsesprojekter for 10 mio. kr. Skolen havde budgetteret med et større underskud. Igen skyldes underskuddet ikke skolens ordinære drift. Tabel 6. Skoler med højeste underskud almene gymnasier og hf kurser Resultat* I mio. kr. Overskudsgrad Årselever Baggrundstal Egenkapital ift. oms. Likviditet** ift. oms. Skanderborg Gymnasium 7,9 12,4% 743 3% 14% Horsens Statsskole Gymnasium og HF Kursus 2,7 4,3% % 50% Paderup gymnasium 1,8 3,0% % 15% *Overskuddet/resultatet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Institutioner med overskud - almene gymnasier og hf-kurser 112 almene gymnasier og hf kurser har overskud i Det svarer til at mere end 9 ud af 10 skoler har overskud. Over 40 pct. af dem har et overskud på mellem 0 og 2 pct. af omsætningen. Der er 4 institutioner, der har en overskudsgrad på over 8 pct. Det er Falkonergårdens Gymnasium og hf, Rosborg Gymnasium og hf, Tårnby Gymnasium og Varde Gymnasium. De fire skoler tegner sig for 4 pct. af omsætningen, men 15 pct. af overskuddet. De fire skoler med størst overskud er forskellige, men der er nogle fællestræk. Alle har haft store overskud de seneste 5 år, og overskuddene i 2016 er væsentligt større end budgetteret. Modsat er de meget forskellige størrelsesmæssigt. Åbenrå Gymnasium har et overskud på 6,1 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 6,1 pct. Overskuddet var 3,4 mio. kr. større end budgetteret. Årsagen til det større overskud er, at der er anvendt færre udgifter til løn ift. merarbejde og fratrædelse uden genansættelse samt anvendt færre udgifter til indkøb af IT. Samtidig har skolen haft en del planlagt bygningsrenovering. 8 / 59

9 Ordrup Gymnasium har samme overskudsgrad som Aabenraa Gymnasium svarende til et overskud på 5,8 mio. kr. I årsrapporten fremgår det, at resultatet er 1,6 mio. kr. større end forventet, og at det skyldes periodeforskydninger af omkostningerne uden nogen nærmere forklaring. Frederiksborg Gymnasium har et overskud på 8,6 mio. kr. Skolen har oplevet uventet elevnedgang, men har alligevel fået større overskud end forventet på grund af levere forbrug på undervisningens gennemførsel og bygningsdriften. Ringkøbing Gymnasium har et overskud på 3 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 8,1 pct. Skolen havde budgetteret med et overskud på 2,2 mio. kr. Det er et væsentligt overskud for en lille skole. Budgetafvigelsen skyldes et mindreforbrug på næsten samtlige hovedkonti herunder skolens uforbrugte midler til selvforsikring. Alle fire skoler har en egenkapital og likviditet over gennemsnittet, og især Ordrup Gymnasium har både en meget stor egenkapital og likviditet, hvilket skyldes meget store overskud fra Tabel 6. Skoler med højeste overskud almene gymnasier og hf kurser Resultat* Baggrundstal I mio. kr. Overskudsgrad Årselever Egenkapital Likviditet** ift. oms. ift. oms. Aabenraa Statsskole 6,1 8,4% % 33% Ordrup Gymnasium 5,8 8,4% % 57% Frederiksborg Gymnasium og HF 8,6 8,2% % 28% Ringkjøbing Gymnasium 3,0 8,1% % 35% *Overskuddet/resultatet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Konsekvenser af 2017 og 2018 Når finanslovsforslaget for 2018 bliver udarbejdet, er der ikke et overblik over,hvilke konsekvenser finansloven for 2017 har haft for skolernes økonomi. Hvis man fremskriver regnskaberne for 2016 for de almene gymnasier og hf-kurser med EUD-reformen i 2017, vil 60 pct. af skolerne få underskud, hvis de ikke tilpasser omkostningerne. Medtages konsekvenserne fra omprioriteringsbidraget i 2017, svarer det til, at over 8 ud af 10 skoler har underskud. Hvis politikerne igen beslutter et omprioriteringsbidrag for gymnasierne i 2018, vil yderligere 12 pct. af skolerne alt andet lige få underskud. Det betyder ikke, at kun 6 pct. af skolerne vil komme ud med et overskud, når regnskaberne for 2018 kommer. Det betyder, at skolerne bliver nødt til at spare på nogle af deres poster, herunder undervisningen, der står for 72 pct. af omkostningerne. Almene gymnasier og hf kurser med underskud fremskrevet til % 6% 7% % 53% EUD 2 pct pct overskud 9 / 59

10 Det gymnasiale undervisningsresultat almene gymnasier og hf kurser GL indhenter hvert år oplysninger om indtægter og omkostninger til gymnasial undervisning i Undervisningsministeriet. Tallene er opdelt på formål og baserer sig på skolernes egne regnskabsindberetninger. På de fleste af de almene gymnasier og hf kurser vil oplysningerne tilnærmelsesvis være at finde direkte i skolernes årsrapport under note 1 og 3, men en mindre del af omkostninger og indtægter vil være svære at placere præcist. Oplysninger fra Undervisningsministeriet er derfor mere nøjagtige og detaljerede, men ikke mere korrekte end den indberetning, den enkelte skole foretager. I 2016 blev en del af undervisningstaxameteret omlagt til et geografisk grundtilskud. Omlægningen udtrykte ikke et politiks ønske om at anvende færre ressourcer til undervisningen end før. Derfor er en forholdsmæssig andel af tilskuddet medtaget som undervisningsindtægt. Det betyder også, at tallene for 2016 er sammenlignelig med I opgørelsen indgår uddannelsestypetilskuddene ikke på trods af, at der findes gode argumenter for, at de burde indgå helt eller delvist. Hvis tilskuddene indgik fuldt ud i opgørelserne ville resultaterne være mellem 1,7 og 2,6 mio. kr. større end opgjort afhængigt af hvilke uddannelser skolerne udbydere. Tallene for 2016 viser, at de almene gymnasier og hf kurser fik 233 mio. kr. mere ind i gymnasiale undervisningsindtægter, end de anvendte til undervisningen. Hermed har skolerne en gymnasial anvendelsesprocent på 96,1 pct., mens de har anvendt 3,9 pct. af undervisningsindtægterne til andre formål. Skolerne har altså anvendt, hvad der svarer til over 420 ekstra lærerårsværk samlet eller gennemsnitligt 3,5 ekstra årsværk pr. skole af undervisningsindtægterne på administration, bygninger og overskud. Overskuddet i 2016 er mindre end i 2015 både i mio. kr. og i pct. Overskuddet er 10 pct. mindre. Indtægterne er faldet med 2 pct., mens omkostningerne til løn og øvrige omkostninger er faldet med henholdsvis 1 og 9 pct. Det betyder, at der i 2016 anvendes en større andel af tilskuddet på løn end året før og modsat for de øvrige omkostninger. Skolerne har gennemsnitligt sparet mere på de øvrige omkostninger end på løn til undervisningen, da nedskæringerne blev effektueret. Var der ikke blevet korrigeret for det geografiske grundtilskud, ville overskuddet kun udgøre 144 mio. kr. svarende til en anvendelsesprocent på 97,6 Tabel 8. Gymnasialt undervisningsresultat almene gymnasier og hf kurser (mio. kr.) 2016 korrigeret* 2015 Ændring i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse % Udgifter til undervisning løn % Udgifter til undervisning øvrigt 572, % Undervisningsresultat 233, % Anvendelsesprocent 96,1% 95,8% Lønanvendelse 86,6% 85,6% Anvendelse øvrig 9,5% 10,2% Heraf udkantstilskud *forholdsmæssig andel af geografisk grundtilskud medtaget Det gymnasiale undervisningsresultat og den gymnasiale anvendelsesprocent er opgjort for det enkelte almene gymnasium og hf kursus i bilag 3. Når resultaterne vurderes, skal man være opmærksom på, at udkantstaxameteret (op til 2,5 mio. kr.) indgår i opgørelsen, det samme gør en forholdsmæssig andel af det geografiske grundtilskud på 1 mio. k, mens uddannelsestype tilskuddene (1,75 mio. kr. for første udbud og 0,25 mio. kr. for 2. udbud) ikke indgår som undervisningsindtægter. Herudover kan skolerne have fejlkonte 10 / 59

11 ret. Det har f.eks. været gældende for flere skoler, at de har konteret uddannelseslederne under ledelsen i stedet for undervisningens gennemførsel. Der ses en positiv sammenhæng mellem skolens samlede resultat og et samlet undervisningsresultat på 28 pct., når man ikke medtager de tre skoler med størst underskud. Modsat er der nærmest ingen sammenhæng mellem størrelse og undervisningsresultat. Som det ses af figur 4, er der stor spredning i de almene gymnasier og hf kursers anvendelsesgrader af de gymnasiale undervisningsindtægter. Figur 4. Gymnasialoverskudsgrad 2016 almene gymnasier og hf kurser 13; 11% 4; 3% 9; 7% 6; 5% 23; 19% 21; 17% < 0 % 0 > 2 % 2 > 4% 20; 17% 4 > 6 % 25; 21% 6 > 8 % 8 > 10 % 10 > 12 % Underskud på gymnasial undervisning - almene gymnasier og hf-kurser På trods af nedskæringerne i 2016 er antallet af skoler med gymnasialt undervisningsunderskud faldet. 1 ud af 5 skoler havde underskud i 2016 det er et samlet fald på 4 skoler siden Det på trods af, at der i 2016 er gennemført nedskæringer. Samlet set anvender de 23 skoler 25 mio. kr. mere på undervisningen end de har indtægter til. Tre ud af fire anvendte også mere året før. Når skolerne anvender mere end 100 pct. af deres undervisningsindtægter på undervisningen, kan det skyldes en bevidst prioritering af undervisningens kvalitet, oprettelse af bestemte hold/klasser mv., men det kan også skyldes en forskydning i lærersammensætningen til en højere gennemsnitsløn. Flere af skolerne har dog små klasse og holdstørrelser i 3.g. Det elevbaserede taxametersystem betyder, at klasser med 22 elever udløser væsentligt færre ressourcer (pr. klasse)end klasser med elever. Tabel 9a Sammenhæng mellem gymnasialt undervisningsresultat og taxametertilskud Alle skoler Underskud 2016 Underskud Underskud socialt taxameter for stx 7% 13% 16% 40% socialt taxameter 26% 26% 32% 80% Modtager udkantstilskud 14% 17% 21% 40% Blandt skolerne med underskud i 2016, er der ikke overrepræsentation af skoler med socialt taxameter generelt. Dog er der flere skoler, der modtager socialt taxameter for stx, som har underskud, og der er en en lille overvægt af skoler med udkantstaxameter og underskud. Ud af de 15 pct. af gymnasierne, der har haft underskud på den gymnasiale undervisning i 2 år, og blandt de 4 pct. af skolerne, der har haft det i en fireårig periode, er der markant overrepræsentation med underskud. For de 5 skoler, der har underskud alle årene, er der dobbelt så mange skoler med udkantstaxameter og socialt taxameter end samlet blandt skolerne. Der er også en klar overvægt af gennemsnitlige eller små skoler med gymnasialt underskud på trods af omlægningen til det geografiske grundtilskud. 11 / 59

12 Tabel 9b. Skoler med størst anvendelses til gymnasial undervisning Gymnasialt overskud (mio. kr.) Gymnasial Anvendelses Grad Gymnasial lønanvendelsesgrad Gymnasialt øvrig anvendelsesgrad Samlet overskudsgrad Nordfyns Gymnasium 2,1 107,6% 96,1% 11,6% 1,9% Frederiksværk Gymnasium og HF 2,0 106,5% 98,9% 7,6% 0,7% De to skoler, der anvender den største andel af undervisningstilskuddet til undervisning, er Nordfyns Gymnasium og Frederiksværk Gymnasium og HF. De har et underskud på henholdsvis 7,6 pct. og 6,5 pct. og har en anvendelsesgrad på 107,6 og 106,5. Begge skoler er med lidt over 400 årselever små skoler. Frederiksværk modtager udkantstilskud og socialt taxameter for hf eleverne. Frederiksværk bruger en større andel af tilskuddet til løn, mens Nordfyn anvender en større grad end gennemsnittet til øvrig anvendelse. Begge skoler har en samlet overskudsgrad på under 2 pct. Overskud på gymnasial undervisning - almene gymnasier og hf-kurser 98 almene gymnasier og hf kurser anvender færre resurser på undervisningen, end der er indtægter til i 2016.Institutionerne har tilsammen et overskud på 258 mio. kr. Det svarer til et overskud på 5,1 pct. Skolerne med størst gymnasialt overskud har et overskud på 15 pct., men står kun for 5 pct. af undervisningsindtægterne. Skolernes overskud kan være udtryk for en bevidst prioritering og/eller et pres på lærernes arbejdsvilkår. Det kan også skyldes en forskydning i sammensætningen af lærerkollegiet, der giver en lavere gennemsnitsløn end de øvrige skoler, eller lavt elevfrafald. Herudover skal man være opmærksom på, at skolerne kan have lavet en fejlkontering. Der har de tidligere år været en del skoler, der har konteret uddannelseslederne under ledelse. Hver tiende skole anvender under 90 pct. af undervisningsindtægterne til undervisningen, hvilket er det samme som i Tabel 10a. Sammenhæng mellem gymnasialt overskud og taxameter Alle skoler Overskud over 10 pct. Overskud på 5 pct. de seneste 4 år Socialt taxameter for stx 7% 0% 0% Socialt taxameter 26% 8% 13% Modtager udkantstilskud 14% 23% 17% Af de 13 skoler, der anvender under 90 pct. af undervisningstilskuddet til undervisningen, modtager tre udkantstilskud. Det svarer til 23 pct., hvilket er en større andel end gennemsnitligt. Der er en af skolerne, der modtager socialt taxameter, hvilket er væsentligt under gennemsnittet. Der er ingen af skolerne, der modtager socialt taxameter for stx. De seneste fire år har 24 skoler haft et overskud på 5 pct. eller mere. Af de skoler modtager ingen socialt taxameter for stx, færre end gennemsnitligt modtager socialt taxameter for hf, og der er en mindre overvægt af skoler, der modtager udkantstilskud. Paderup Gymnasium havde det største overskud på undervisningen både i 2016 og året før. De anvender 15 pct. af undervisningsindtægterne på andet end undervisningen. Skolen har hermed et undervisningsoverskud på 6,9 mio. kr. De anvender kun 76 pct. af undervisningsindtægterne til undervisning mod et landsgennemsnit på 87 pct. Deres anvendelsesprocent på øvrigt forbrug er på landsgennemsnittet. Skolen er en af de skoler, der havde størst underskud, men underskuddet skyldes omlægning af lån. Ses bort fra det, havde skolen et overskud på 3,9 mio. kr. Skolen har klassekvotienter i 3 g på 25,5 elever og har klasser med unge med autisme. Skolen har 700 årselever og er dermed lidt mindre end gennemsnittet. Lige efter Paderup Gymnasium følger Roskilde Katedralskole og Aabenraa Statsskole. De har en overskudsgrad på 14 pct., og de havde begge også stort overskud året før. 12 / 59

13 Tabel 10b. Skoler med størst overskud på gymnasial undervisning Gymnasialt overskud (mio. kr) Gymnasial anvendelsesgrad Gymnasial lønanvendelsesgrad Gymnasialt øvrig anvendelsesgrad Samlet Overskudsgrad Paderup gymnasium 6,9 85% 76% 9,22% 3,0% Roskilde Katedralskole 11,9 86% 79% 6,95% 4,27% Aabenraa Statsskole 7,4 86% 79% 7,43% 8,41% VUC I 2016 omsatte VUC for lidt under 3,1 mia. kr. fordelt på over årskursister. I forhold til året før har VUC haft faldende omsætning, men stigende aktivitet. Omsætningen er faldet med 1 pct., mens antallet af årskursister i samme periode steg med 4 pct. En del af forklaringen er nedskæringerne pr. elev, der ramte sektoren i En stigning i aktiviteten på VUC behøver ikke at betyde stigning i omsætning, da dette afhænger af kursistsammensætningen. VUC s forskellige uddannelsesudbud har forskellige uddannelsestakster pr årskursist. I 2016 har VUC'erne et samlet regnskabsresultat før ekstraordinære omkostninger på 85 mio. kr. Det svarer til en overskudsgrad på 2,8 pct. VUC har et lavere overskud i 2016 end året før, både absolut og i pct. Overskudsgraden er den laveste for VUC siden overgangen til selveje. De store årlige overskudsgrader ses på egenkapitalen. Samlet har skolerne en egenkapital, der er steget med 76 mio. kr. svarende til 7 pct. Egenkapitalen er nu 1,2 mia. kr., hvilket er knap 40 pct. af omsætningen. Ser man derimod på forskellen mellem skolernes vurderede og bogførte bygningsværdi, er den, i modsætning til den for de almene gymnasier, negativ. Den er på 0,55 mia. kr., hvilket er halvdelen af egenkapitalen. For en stor del af VUC erne skyldes det nyere og massive bygningsinvesteringer. Investeringer, der enten ikke er blevet medtaget i vurderingen endnu eller investeringer, der koster flere penge, end værdien vurderes til. Skolernes likviditet defineret som skolens omsætningsaktiver er steget med 229 mio. kr. og har lidt højere niveau end den bogførte egenkapital. Tabel 11. Nøgletal VUC Forskel Forskel i kr. i pct. Årets resultat* (mio.kr.) % Resultat i pct. af omsætning 2,8% 3,4% Resultat pr. årskursist % Årskursist % Omsætning (mio. kr.) % Egenkapital (mio. kr.) % Omsætningsaktiver/likviditet (mio. kr.) % *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster Omkostningsfordeling VUC Omkostningsfordelingen for al aktivitet på VUC ses af tabel 11. Modsat de almene gymnasier og hf kurser udbyder VUC flere andre uddannelser end gymnasiale. Derfor kan ændringerne i omkostningsfordelingen være et udtryk for forskydninger i tilgangen til de forskellige uddannelser. Ser man på ændringerne fra 2015 til 2016, bliver der anvendt mere på undervisningen og bygninger, mens omkostninger til administration og ledelse er blevet mindre. Umiddelbart kunne det tyde på, at VUC har gennemført besparelserne på ledelse og administration samt nedbragt overskuddet og i mindre grad sparet på undervisningens gennemførsel. Stigningen i omkostningerne til bygninger og finansielle omkostninger kommer oven på flere års massiv investering i bygningsmassen. 13 / 59

14 Tabel 12. Omkostningsfordeling VUC (Løbende priser) I mio. kr. I pct. af omsætning I mio. kr. I pct. af omsætning Undervisningens gennemførelse ,1% ,7% Ledelse og administration ,4% ,7% Bygninger og finansielle omk ,6% ,9% Særlige tilskud 35 1,2% 38 1,2% Overskud 85 2,8% 106 3,4% Omkostningsfordeling på VUC er vanskelig at fortolke, netop fordi der som sagt er udbud af flere uddannelser med forskellige takster. Derfor bør en omkostningsfordeling følges op af andre oplysninger både når den er overordnet som denne, og når den er opgjort for den enkelte institution. En omkostningsfordeling på de enkelte uddannelser kombineret med en fordeling på indtægter vil være mere anvendelig. En sådan opdeling kan man desværre ikke udarbejde ud fra årsregnskaberne alene, men man kan efterspørge den lokalt. Det er dog muligt at udarbejde en forsimplet opgørelse af indkomstfordelingen, som ses i tabel 13 for VUC. Her ses, at der umiddelbart bruges færre omkostninger på undervisningen. Endda på trods af at det regionale undervisningstilskud og det geografiske udkantstilskud indgår som en indtægt til ledelse og administration. Samtidig bliver driften af bygningerne konteret under bygningerne, men indgår i fællesomkostningstaxameteret. Tabel 13. Omkostnings og takstfordelig VUC Omkostninger Taxameterindtægt samt deltagerbetaling Undervisningens gennemførelse 73,0% 75,9% Ledelse og administration 12,9% 15,1% Bygninger og finansielle omk. 14,1% 9,0% Overskud 3,4% 0% Årets resultat VUC Bag det samlede overskud for VUC findes store institutionelle forskelle. Dette er illustreret i lagkagefiguren. 17 pct. af VUCerne har underskud, og 12 pct. har en overskudsgrad på under 2 pct. Omprioriteringsbidraget for 2016 vil alt andet lige betyde, at 29 pct. af institutionerne vil have underskud i 2016, hvis de ikke ændrer deres omkostninger. Hertil kommer de økonomiske konsekvenser af omfordelingen fra det geografiske grundtilskud, nedskæringerne af fjernundervisningstakst samt nedskæringerne af tilskuddet til ordblindeundervisningen. 14 / 59

15 Figur 5. Overskudsgrader 2016 VUC 13% 42% 4% 4% 12% 25% < 0% 0 > 2% 2 > 4% 4 > 6% 6 > 8% > 8% VUC har et mindre overskud i 2016 end året før. Samtidig er der et VUC mere, der har overskud i Det største overskud er på 22 mio. kr., mens det største underskud er på 3 mio. kr. Det gennemsnitlige overskud var væsentligt lavere med 3,5 mio. kr. mod 5,8 året før. Spredningen i pct. er faldet væsentligt, og det samme er den gennemsnitlige overskudsgrad. Det enkelte VUC's resultat og nøgletal kan ses af bilag 3. Tabel 14. Årets resultat* VUC (Antal VUC) Med underskud 3 4 Med overskud I alt (Resultat i mio. kr.) Min 3 2,7 Max 22 29,4 Gns. 3,5 5,8 (Resultat i pct. af omsætningen) Min 2,8 7,7 Max 9,5 15,9 Gns. 2,8 3,4 *Overskuddet/årets resultat er før eventuelle ekstraordinære poster Der ses en sammenhæng mellem antal kursister og samlet overskud svarende til 35 pct. Udtages VUC syd fra undersøgelsen er den på 42 pct. Sammenlignes overskudgraden med antal af kursister findes ingen sammenhæng. Institutioner med underskud - VUC I 2016 er der 3 VUC er, der har underskud. Samlet er underskuddet på 4,2 mio. kr. Til sammenligning havde fire VUC er, underskud i De institutioner, der har underskud i 2016, havde ikke underskud i Centrene har et underskud på mellem 0,6 og 3 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på mellem 0,5 pct. og 2,8 pct. 15 / 59

16 Tabel 15. Institutioner med størst underskud VUC Resultat I mio. kr. Overskudsgrad Årskursister Baggrundstal Egenkapital (pct. af oms) Likviditet (pct. af oms) Vestegnen HF & VUC 3,0 2,8% % 40% VUC Roskilde 0,6 0,5% % 44% Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg 0,6 0,5% % 30% *Overskuddet/resultatet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Underskud kan være en bevidst prioritering, en uforudset omkostning eller vanskeligheder med at holde omkostningerne på niveau med indtægterne. Vestegnens HF og VUC har det største underskud. Resultatet svarer til forventningerne i budgettet og skyldes to ting. For det første skyldes det tab på 2,7 mio. kr. på grund af omlægning af lån, der fremadrettet giver en årlig besparelse på 0,8 mio. kr. For det andet skyldes det driftførte omkostninger til IT, flytning og inventar til nye bygninger. På Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg er underskuddet på 0,6 mio. kr. som budgetteret. Underskuddet skyldes en forventet omkostning til indretning af lærerværelse og IT. Underskuddet på de to centre skyldes altså ikke normale varige driftsomkostninger. VUC Roskilde har et underskud på 0,5 pct. hvilket igen svarer til det budgetterede. I dette tilfælde er det dog ikke midlertidige omkostninger, der giver underskuddet, men en ordentlig tilpasning af de store besparelser, VUC var udsat for i Selv om at der er tale om et driftsunderskud, er underskuddet af mindre omfang, og centeret har haft overskud de seneste 4 år, hvorfor likviditeten er rimelig. Institutioner med overskud - VUC I 2016 har 21 ud af 24 VUC er overskud. Samlet har de et overskud på 89 mio. kr. Størstedelen af centrene har et overskud på mellem 0 og 4 pct. Det gælder for over 2 ud af 3. Modsat er der to centre svarende til 8 pct., der har et overskud på over 6 pct. af omsætningen. Centeret med størst overskud er som flere tidligere år VUC Syd. Kurset har et overskud på 9,5 pct. svarende til 22 mio. kr. Året før var overskuddet på 38,7 mio. kr. VUC syd har haft store overskud i alle de opgjorte år. Resultatet for 2016 er 10 mio. kr. større end budgetteret. Overskuddet skyldes ifølge årsrapporten, at der er flere årskursister, mens der ikke er sket en stigning i omkostningerne. Det fremgår af rapporten, at effektiviseringerne for2017 hermed allerede er realiseret. Samtidig med det store overskud er der i slutningen af året taget nye bygninger i brug med de ekstra omkostninger, der er forbundet hermed. VUC syd har også en scrapværdi på 0 pct.. Det betyder, at deres bygninger bliver afskrevet med væsentligt mere end flere andre skoler. VUC Syd er i skrivende stund underlagt ministeriets tilsyn. Det andet center, der har et overskud på over 6 pct., er ligesom året før VUC København Syd. Deres overskud er på 6,2 pct. svarende til 5,4mio. kr. VUC København Syd s resultatet har været svingende de seneste år, og de havde et mindre underskud i Overskuddet i 2016 var 3,4 mio. kr. større end budgetteret. Ifølge årsrapporten skyldes det større overskud ligesom året før en større omsætning end budgetteret, uden at omkostningerne er fulgt med. Centeret har en rimelig, men lav egenkapital. Den lave egenkapital har kun betydning, hvis der skal optages lån. 16 / 59

17 Tabel 16. Institutioner med størst overskud VUC Resultat I mio. kr. Overskudsgrad Årskursister Baggrundstal Egenkapital Ift. oms. Likviditet ift. oms. VUC Syd 22,0 9,5% % 45% HF & VUC København Syd 5,4 6,2% % 48% *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Det gymnasiale undervisningsresultat VUC Oplysningerne fra undervisningsministeriet giver indsigt i indtægter og omkostninger for den gymnasiale undervisning på VUC. En indsigt man ikke får gennem den obligatoriske årsrapport. Tallene stammer fra indberetningerne fra det enkelte VUC på CØSA formål.i tallene er ikke medtaget det regionale tilskud og uddannelsestypetilskuddet. Disse indtægter kunne man argumentere for delvist bør medtages som gymnasiale indtægter. Dette ville gøre undervisningsresultatet højere. Modsat er en forholdsmæssig andel af det nye geografiske tilskud medtaget, da en del af tilskuddet stammer fra det gymnasiale undervisningstaxameter. I 2016 har VUC et overskud på den gymnasiale undervisning på 70,7mio. kr. Det svarer til et overskud på 5,2 pct. af indtægterne. Overskuddet er mindre end året før. Indtægterne til de gymnasiale uddannelser er faldet med 3,7 pct. Øvrige omkostninger falder mere end indtægterne, mens omkostningerne til løn falder med 1,1 pct. Det tyder på, at en del af besparelserne er taget af det tidligere overskud. Ser man på anvendelse af de gymnasiale indtægter, så anvendes 81,7 pct. til gennemførsel af gymnasial undervisning, mens 10,9 pct. anvendes til øvrige omkostninger som materialer, indretning af undervisningslokaler mv. Sammenlignes med året før bekræftes det, at anvendelsesgraden til løn er steget med 2,2 pct. point, mens øvrig anvendelse er faldet med 0,1 pct. point. I bilag 4 findes de enkelte VUC'eres undervisningsresultat for det gymnasiale område samt deres anvendelsesgrad fordelt på løn og øvrige omkostninger. Tabel 17. Gymnasialt undervisningsresultat VUC (mio. kr.) 2016* 2015 Ændring i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse ,7% Omkostninger til undervisning løn ,1% Omkostninger til undervisning øvrigt 149, ,8% Undervisningsresultat 70, ,4% Overskudsgrad 5,2% 7,2% Lønanvendelse 83,9% 81,7% Øvrig anvendelsesgrad 10,9% 11,0% Bag det samlede overskud på gymnasial undervisning på VUC findes der store lokale forskelle. Resultatet varierer fra et underskud på 18 pct. til et overskud på over 18 pct. 17 / 59

18 Underskud på gymnasial undervisning - VUC Et ud af fire centre har underskud på det gymnasiale undervisningsresultat. Det svarer til 6 centre. Sidste år var det fire, der havde underskud. Samlet set er deres underskud på 16 mio. kr. De seks centre har et gymnasialt underskud på mellem 2,2 pct. og 18,3 pct. De to centre, der anvender den største andel på gymnasial undervisning, havde også underskud i VUC Vest har et underskud på 5,2 mio. kr. svarende til 18,3 pct. De anvender en større andel på både løn og øvrige omkostninger end gennemsnitligt for sektoren. VUC Vest har et samlet overskud. VUC Roskilde anvender 5,4 mio. kr. mere til gymnasial undervisning, end de har indtægter til. Det svarer til et underskud på 10,5 pct. Igen ligger anvendelsen til løn og øvrige omkostninger begge over gennemsnittet. VUC Roskilde har et samlet underskud på ½ pct. I det beregnede gymnasiale undervisningsresultat er ikke medtaget det regionale undervisningstilskud. For VUC Roskilde ville det ikke gøre den store forskel, da de kun modtager et tilskud på kr., men VUC Vest har et tilskud på knap 4 mio. kr. Fordeles det relativt mellem uddannelsesudbuddet, betyder det, at underskuddet reduceres med 1,6 mio. kr. eller 5 pct. point. Tabel 17. Institutioner med størst gymnasialt underskud VUC Gymnasialt overskud (mio. kr.) Gymnasial overskudsgrad Gymnasial lønanvendelsesgrad Gymnasialt øvrig anvendelsesgrad Samlet overskudsgrad VUC Vest 5,2 18,3% 101,7% 16,6% 2,4% VUC Roskilde 5,4 10,5% 96,6% 14,1% 0,5% Overskud på gymnasial undervisning - VUC Der er 18 centre, der anvender mindre til gymnasial undervisning, end de har indtægter til. De har samlet et overskud på 87 mio. kr. De to centre med størst overskud har tilsammen 7 pct. af det gymnasiale undervisningstilskud på VUC, men står for 22 pct. af overskuddet. Institutionerne er Hf og VUC København Syd og Hf og VUC Nordsjælland. København Syd var også blandt de to med størst overskud i 2015 og har også sektorens næststørste overskud. Begge institutioner anvender også den laveste andel til løn. København Syd anvender gennemsnitligt til øvrige anvendelse, mens Nordsjælland anvender langt over gennemsnittet. Tabel 18. Institutioner med størst gymnasialt overskud VUC 2016 Gymnasialt overskud (mio. kr.) Gymnasial overskudsgrad Gymnasial lønanvendelsesgrad Gymnasial øvrig anvendelsesgrad Samlet overskudsgrad HF & VUC København Syd 8,39 18,6% 71,4% 10,0% 6,2% HF & VUC Nordsjælland 6,8 13,7% 69,8% 16,4% 3,7% Erhvervsskoler med gymnasialt udbud Erhvervsskolerne med gymnasialt udbud havde i 2016 et overskud på 117 mio. kr. Overskuddet svarer til 1,1 pct. af den samlede omsætning eller kr. pr. årselev. Det samlede overskud er steget med 83 mio. kr. fra 2015 til 2016 før ekstraordinære poster. Overskuddet efter ekstraordinære poster er 30 mio. kr. mindre. Posterne stammer primært fra bygningssalg fra TEC på 21 mio. kr. og indfrielse af lån med renteswap, der gav en omkostning på 52 mio. kr. på Århus TECH. Erhvervsskolerne har haft et fald i omsætningen. De omsatte i 2016 for knap 11 mia. kr. hvilket er 3,2 pct. mindre end i Samtidig er deres aktivitet faldet med 3,3 pct. svarende til årselever. 18 / 59

19 Institutionernes egenkapital er steget, og det samme er deres likviditet (omsætningsaktiver). Egenkapitalen er nu på 6,5 mia. kr. svarende til ca. 60 pct. af omsætningen. Da skolernes likviditet kun er på 3,3 mia. kr., er en stor andel af egenkapitalen bundet i bygningerne. Den bogførte værdi er dog på ingen måde den samme som vurderingen af bygningerne. For at få et mere realistisk billede af skolernes lånemuligheder ses på forskellen mellem vurderingen og den bogførte værdi af bygningerne. Her findes 2,4 mia. kr. ekstra bygningsværdi. En værdi, skolerne primært har tjent via boligmarkedet. Tabel 19. Nøgletal erhvervsskoler med gymnasialt udbud Forskel i kr. forskel i pct. Årets resultat (mio. kr.) % Overskudsgrad 1,1% 0,30% Resultat pr. årselev (kr.) Årselever ,3% Egenkapital (mio. kr.) ,7% Omsætningsaktiver/likviditet (mio. kr. ) ,2% Omsætning (mio. kr.) ,2% *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster i 2016 var der ekstraordinære omkostninger på 30 mio. kr. Omkostningsfordeling erhvervsskoler med gymnasialt udbud Fordelingen af omkostningerne på erhvervsskoler med gymnasialt udbud viser en forskydning fra bygningsomkostninger til omkostninger til ledelse og administration meod overskud fra 2015 til Da erhvervsskolerne som VUC udbyder flere uddannelser, kan forskydningerne i omkostningerne skyldes forskydninger i uddannelsernes årselever. I bestyrelsen fremlægges typisk en lignende omkostningsfordeling på trods af, at den er vanskelig at analysere uden andre sammenlignelige tal herunder elevtal og undervisningsoverskud typeopdelt. For at få en opgørelse man kan anvende,, er der behov for at kende de gymnasiale undervisningsindtægter og omkostninger, som institutionerne indberetter til Undervisningsministeriet. Dette er gjort senere i afsnittet under gymnasial undervisningsresultat. Tabel 20. Omkostningsfordeling erhvervsskoler med gymnasialt udbud (Løbende priser) I mio. kr. I pct. af omsætningen I mio. kr. I pct. af omsætningen Undervisningens gennemførelse ,3% ,3% Ledelse og administration ,3% ,5% Bygninger og finansielle omk ,7% ,8% Særlige tilskud 316 2,9% 358 3,2% Kostskole 293 2,7% 301 2,7% Ekstraordinære poster 30 0,3% 11 0,1% Overskud 88 0,8% 45 0,4% Årets resultat erhvervsskoler med gymnasialt udbud Samlet set har erhvervsskolerne et overskud før ekstraordinære poster på 117 mio. kr. Bag det samlede overskud er der store forskelle skolerne imellem. De enkelte erhvervsskolers samlede resultater og nøgletal kan ses af bilag 5. I 2016 er der færre institutioner med underskud end i I 2015 havde knap hver tredje skole underskud. I 2016 er det faldet til godt hver 5. skole. Spredningen er desuden mindsket. 19 / 59

20 Tabel 22. Årets resultat erhvervsskoler med gymnasialt udbud Antal skoler Overskud Underskud Antal institutioner i alt Resultat (mio. kr.) Min 23,1 31,8 Max 20,8 18 Gns 2,3 0,6 Resultat (i pct.) Min 7,9% 7,5% Max 11,9% 15,7% Gns. 1,1% 0,3% Det største underskud i pct. er steget, mens det største overskud er faldet. Ser man på sammenhængen mellem erhvervsskolernes overskudsgrad og deres elevtal, så er sammenhængen ikke signifikant, men negativ og kan forklare 1 pct. Jo færre årselever, jo større overskud. Hvis man tager overskuddet som et entydigt tegn på skolens økonomi, betyder det, at der er stordriftsulemper. Generelt er der stor spredning i skolernes overskudsgrader uden tendens ift. størrelse. Overskudsgrad 2016 erhvervsskoler med gymnasialt udbud 19% 10% 2% 4% 21% 44% < 0% 0 > 2% 2 > 4% 4 > 6% 6 > 8% > 8% En stor del af erhvervsskolerner har et overskud på under 2 pct. Det svarer til 34 skoler eller omkring 2 ud af 3. Fire procent af skolerne svarende til to skoler har et overskud på over 8 pct. Skoler med underskud - erhvervsskoler med gymnasialt udbud 11 erhvervsskoler, svarende til 1/5 af alle skolerne, har underskud. De har et samlet underskud på 64 mio. kr. De to skoler, der har de størst underskud, er ikke små skoler. Der er tale om en teknisk skole og en kombinationsskole. Det største underskud står CELF for. De har et underskud på lige under 20 mio. kr. svarende til et underskud på knap 8 pct. af omsætningen. Underskuddet skyldes primært nedskrivning af bygningsmassen på 15,5 mio. kr. samt en aktivitetsnedgang, der først senere har ført til tilpasning af omkostningerne. Dette var dog budgetteret. Hverken skolens likviditet eller egenkapital er bekymrende. 20 / 59

21 TEC har et underskud på 23,1 mio. kr. svarende til 4 pct. af omsætningen. har et underskud på godt 10 mio. kr. svarende til 5,2 pct. af omsætningen. Skolen har en ekstraordinær indtægt fra salg af bygninger på 21,3 mio. kr., der ikke var indregnet i budgettet. Underskuddet skyldes en stor nedgang i omsætningen på grund af fald i aktivitet. Skolens likviditet er rimelig. Samtidig er der 300 mio. kr. forskel på bygningsvurderingen og den bogførte værdi. Tabel 22. Skoler med underskud erhvervsskoler med gymnasialt udbud Resultat Baggrundstal I mio. kr. Overskudsgrad Årskursister Egenkapital pct. af Likviditet pct. af oms. oms. CELF 19,3 7,9% % 33% TEC 23,1 4,0% % 25% *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Skoler med overskud - erhvervsskoler med gymnasialt udbud 41 erhvervsskoler med gymnasialt udbud har et samlet overskud i Det svarer til fire ud af fem skoler, hvilket er flere end i Skolen med den største overskudsgrad er igen Varde handelsskole og handelsgymnasium, der er en lille handelsskole. Skolen har et overskud på 12 pct., hvilket svarer til 4,6 mio. kr. Skolen stod også for et af de største overskud i både 2013, 2014 og Resultatet er større end budgetteret og skønnes nødvendigt for at kunne betale lån til campus byggeri. Det næststørste overskud kommer fra Teknisk Skole i Silkeborg. Skolen er lidt større, men stadig under gennemsnittet på 2000 årselever. Skolens overskudsgrad er på knap 10 pct. svarende til 12,5 mio. kr. Overskuddet skyldes primært realiserede kursgevinster på knap 11 mio. kr. Overskuddet på den ordinære drift er derfor kun på 1,5 mio. kr. Når man ser på skolens likviditet, er den efter indfrielsen kommet op på et rimeligt niveau. Tabel 22. Skoler med overskud erhvervsskoler med gymnasialt udbud Resultat Baggrundstal I mio. kr. Overskudsgrad Årskursister Egenkapital likviditet pct. af pct. af oms. oms. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 4,6 11,9% % 67% Teknisk Skole Silkeborg 12,5 9,6% % 23% *Overskuddet er før eventuelle ekstraordinære poster **Likviditet er her defineret som omstillingsaktiver Det gymnasiale undervisningsresultat erhvervsskoler med gymnasialt udbud GL får hvert år aktindsigt i Undervisningsministeriets CØSA tal. Ved at anvende disse tal kan vi se, om gymnasiale undervisningsindtægter også anvendes til den gymnasiale undervisning. Det kan man desværre ikke normalt læse ud af den obligatoriske årsrapport. Tallene er korrigeret forholdsmæssigt for det geografiske grundtilskud, der blev finansieret via elevtaxameteret. Der er flere forskellige måder at opgøre det gymnasiale tilskud på for erhvervsskolerne. EUX vanskeliggør opgørelserne, da der her både er erhvervsuddannelses og gymnasial aktivitet i uddannelsen. De overordnede tal opgøres uden EUX, men der findes en tabel, hvor EUD indgår i bilagsdelen tallene viser, at erhvervsskolerne samlet har et overskud på den gymnasiale undervisning. Overskuddet var i regnskabsåret 2015 på 142mio. kr. Det er et mindre fald i mio. kr. i forhold til året før. Overskud 21 / 59

22 det svarer til 250 gymnasielærerstillinger. Gymnasial undervisning dækker alle de gymnasiale uddannelser, GSK, brobygning og pædagogikum. Tabel 23. Gymnasialt undervisningsresultat gymnasialt udbud på erhvervsskolerne (mio. kr. hvor andet ikke er anført) 2016 korrigeret* 2015 Ændring i pct. Indtægter til almengymnasial uddannelse ,9% Udgifter til undervisning løn ,1% Udgifter til undervisning øvrigt ,1% Undervisningsresultat 141, ,8% Anvendelsesprocent 94,8% 94,5% Lønanvendelse 81,1% 80,9% Anvendelse øvrig 13,7% 13,6 Anvendelsesprocent incl EUX 95,2% *Det geografiske grundtilskud er indeholdt forholdsmæssigt De gymnasiale indtægter er steget med 4 pct. Anvendelsen til gymnasial undervisning er steget både for løn og øvrige omkostninger. Stigningen i anvendelsen af øvrige omkostninger er størst i pct. Anvendelsesgraden er steget fra 94,5 til 94,8, lønanvendelsen er steget med 0,2 pct. point og øvrig anvendelse med 0,1 pct. point. Anvendelsesgraden inkl. EUX er lidt højere med 95,2 pct. Der er stor forskel i anvendelsesgraderne på de enkelte skoler. Hver femte erhvervsskole anvender mere på den gymnasiale undervisning, end de har indtægter til. 15 pct. svarende til 8 skoler vil få underskud i det kommende regnskab, hvis de ikke ændrer deres omkostninger. Modsat har 14 pct. af skolerne en overskudsgrad på over 10 pct. Det er dog et fald på 4 pct. Hver femte skole har et gymnasialt undervisningsoverskud på over 10 pct. af indtægterne. Gymnasialt overskudsgrad 2016 Erhvervsskoler med gymnasialt udbud 5; 10% 2; 4% 3; 6% 10; 19% < 0% 0 > 2% 2 > 4% 4; 8% 7; 13% 8; 15% 5; 10% 8; 15% 4 > 6% 6 > 8% 8 > 10% 10 > 12% 12 > 14% > 14% Der ses en væsentlig forskel på den gymnasiale undervisningsanvendelse afhængig af skoletype, hvis der opdeles på handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler. Den gymnasiale anvendelsesgrad er størst på de tekniske skoler. Anvendelsen er 99.2 pct. fordelt på 83,8 pct. til løn og 15,4 pct. i øvrig anvendelse. Handelsskolerne har den mindste gymnasiale anvendelsesgrad. Den er på 91,7 pct. fordelt på 78,3 pct. til løn og 13,3 til øvrig anvendelse. Kombinationsskolerne anvender lige over gennemsnittet med en anvendelsesgrad på 95,3 pct. Det er væsentligt at følge udviklingen i anvendelsen. Især ift. hhxtaxameteret, der blev løftet i 2017, skal der følges med i, om løftet også anvendes til gymnasial undervisning. 22 / 59

23 Tabel 24. Gymnasialt undervisningsresultat skoletypeopdelt erhvervsskoler Gymnasialt overskud Anvendelsesgrad Løn Øvrig (mio. kr.) anvendelse Anvendelse Tekniske skoler 3 99,2% 83,8% 15,4% Handelsskoler 67 91,7% 78,3% 13,3% Kombinationsskoler 72 95,3% 81,8% 13,5% Samlet ,8% 81,1% 13,7% *Det geografiske grundtilskud er indeholdt forholdsmæssigt Det gymnasiale udbud på erhvervsskolerne kan også opdeles på henholdsvis hhx, htx og de almengymnasiale uddannelser. Ved en sådan opdeling vil pædagogikum, gsk, gymnasial brobygning mv. ikke indgå i opgørelsen. Disse poster har normalt ikke mange omkostninger tilknyttet, hvilket sandsynligvis skyldes, at omkostningerne ligger på hoveduddannelserne (htx, hhx, stx og hf). Det betyder derfor, at overskuddet i opgørelsen er undervurderet. Tabel 25. Gymnasialt undervisningsresultat uddannelsesopdelt erhvervsskoler Gymnasiale overskud (mio. kr.) Overskudsgrad Løn anvendelse Øvrig anvendelse Hhx 37,1 2,5% 83,6% 14,0% Htx 27,1 2,9% 81,9% 15,1% Almengymnasiale uddannelser 1 0,5% 88,1% 11,4% *Det geografiske grundtilskud er indeholdt forholdsmæssigt Den gymnasiale overskudsgrad fordelt på uddannelsestype ligger mellem 0,5 pct. og 2,9 pct., hvilket er mindre end året før for alle uddannelsestyperne. De erhvervsgymnasiale uddannelser ligger højere på øvrig anvendelse til gymnasial uddannelse, mens de almengymnasiale uddannelser ligger højest på lønanvendelsen. Det kan bl.a. skyldes klassestørrelser, færre elever pr. lærer og/eller højere løn. Underskud på den gymnasiale undervisning - erhvervsskoler 10 erhvervsskoler har underskud på den samlede gymnasiale undervisning i Samlet har de et underskud på 20 mio. kr. I 2015 var der ligeledes10 skoler med underskud på i alt 21 mio. kr. Skolerne anvender op til 20 pct. mere på gymnasial undervisning, end de får ind i undervisningsindtægter. Af de 10 skoler er der to handelsskoler, seks tekniske skoler og to kombinationsskoler. Ser man på omkostningsfordelingen, ligger lønomkostningerne på mellem 82 og 102 pct. Øvrige omkostninger til undervisningen ligger på mellem 13 og 19 pct. Halvdelen af skolerne havde også underskud på den gymnasiale undervisning sidste år. De to erhvervsskoler, der anvender mest på den gymnasiale undervisning, er EUC sjælland og Kold College. De anvender henholdsvis 119,6 pct. og 110,6 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter. Begge skoler har en stor øvrig anvendelse. De to skoler prioriterede også undervisningen i 2015 med en større anvendelsesgrad end 100 pct. Begge skoler har teknisk udbud og har også et samlet underskud på skolen. Deres omsætningsaktiver er ikke foruroligende lave. Der er forskel på aktivitetsniveauet på skolerne. EUD Sjælland ligger gennemsnitligt på knap 2000 årselever, mens Kold College har under halvdelen. Tabel 26. Institutioner med størst gymnasialt underskud erhvervsskoler Gymnasialt overskud (mio. kr.) Gymnasial overskudsgrad Gymnasial løn anvendelsesgrad Gymnasialt øvrig anvendelsesgrad Samlet Insti. overskudsgrad Kold College 2,3 19,6% 102,0% 17,6% 3,97% EUC Sjælland 2,9 10,6% 94,2% 16,4% 2,50% 23 / 59

24 Overskud på den gymnasiale undervisning - erhvervsskoler med gymnasialt udbud Over 80 pct. af erhvervsskolerne har overskud på den gymnasiale undervisning. Det svarer til 42 skoler. Skolerne har tilsammen et overskud på 162 mio. kr. fordelt på erhvervsgymnasial og almengymnasial undervisning. De tre skoler med størst overskud står for 1/10 af den gymnasiale omsætning, men for over ¼ af overskuddet. Tabel 27. Institutioner med størst gymnasialt overskud erhvervsskoler 2016 Gymnasialt overskud (mio. kr.) Gymnasial overskudsgrad Gymnasial lønanvendelsesgrad Gymnasialt øvrig anvendelsesgrad Samlet overskudsgrad Varde Handelsskole og Handelsgymnasium 4,7 20,7% 64,5% 14,8% 11,9% Herningsholm Erhvervsskole 10,5 14,8% 75,7% 9,6% 3,4% Varde Handelsskole og Handelsgymnasium står lige som året før for det største gymnasiale overskud med en overskudsgrad på 20,7 pct. Gymnasialt udbyder skolen kun hhx og brobygning. På institutionsniveau stod Varde Handelsskole også for det største overskud. Argumentet for det store overskud er pres på skolens likviditet på grund af lån til campus byggerri. Det betyder modsat, at skolen anvender en meget lille andel til gymnasial løn svarende til 64,5 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter. Samtidig har skolen en øvrig anvendelse, der er højere end gennemsnittet. Herningsholm Erhvervsskole har ligeledes et stort gymnasialt overskud. Overskuddet er på 10,5 mio. kr., svarende til 14,8 pct. Skolen udbyder både hhx, htx, gsk og gymnasial brobygning. Skolen anvender en væsentlig højere andel til løn end Varde Handelsskole. De anvender 75,7 pct., mens de kun anvender 9,6 pct. til øvrige formål. Samlet har Herningsholm Erhvervsskole et overskud på 3,4 pct. Overskuddet skyldes, at der har været større personaleudskiftning og tilpasning end forventet. De private udbydere af gymnasiale uddannelser Der er ikke krav om, at de private udbydere af gymnasial uddannelse skal offentliggøre deres regnskaber, men alligevel gør næsten alle private udbydere af gymnasial uddannelse det. I 2016 er der oplysninger fra 24 skoler. Herudover har vi fået årsregnskabet fra Vejlefjord. Da skolerne er private og underlagt andre regler end de øvrige udbydere, har GL ikke mulighed for at indhente aktindsigt i indtægter og omkostninger til de gymnasiale uddannelser alene. Det er muligt at estimere det, men det kræver en del forklaringer. Derfor gøres dette i dialog med den enkelte skole. I 2016 havde de private udbydere af gymnasial uddannelse et overskud på 30 mio. kr. mod et overskud på 12,7 mio. kr. året før. Den samlede overskudsgrad er steget fra 0,9 pct. til 2,1 pct. Både omsætningen, årselever, egenkapitalen og likviditeten er steget. 24 / 59

25 Tabel 28. Nøgletal Private skoler med gymnasialt udbud Årets resultat (mio.) 30 12,7 Resultat i pct. af omsætning 2,1% 0,9% Resultat pr. årselev Årselever Omsætning (mio.) Egenkapital (mio.) Likviditet/omsætningsaktiver Holdes skolernes overskudsgrad op mod skolestørrelse, er der en tendens til, at større skoler har mindre overskudsgrad end de mindre skoler. Især hvis de forholdsvis nyopstartede skoler ikke medtages, så har skolestørrelsen en forklarende effekt på overskudsgraden svarende til over 10 pct. Hvorvidt det skyldes, at de store skoler er bedre til at anvende alle ressourcerne, eller om det er stordriftsulemper, vides ikke. Der er stor forskel på overskudsgraderne på tværs af de private udbydere af gymnasial uddannelse. Knap 1 ud af 4 har underskud. Modsat er der knap 1 ud af fire, der har et overskud på over 6 pct. af deres indtægter. Over halvdelen af skolerne har et resultat på under 2 pct. af indtægterne. Figur 27. Overskudsgrader 2016 De private udbydere 16% 8% 24% < 0% 0 > 2% 8% 2 > 4% 16% 28% 4 > 6% 6 > 8% > 8% 25 / 59