Det almene gymnasium i tal 2017
|
|
- Hanne Bundgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det almene gymnasium i tal 2017
2 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne før, under og efter 7 Det almene gymnasium som det foretrukne valg 7 Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse 13 Overgang til videre uddannelse et bredt valg 14 Økonomi og personale 19 Omsætning og resultat 19 Årsværk 22
3 Det almene gymnasium i tal Forord Danske Gymnasier har fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om de almene gymnasier og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter. Danske Gymnasier præsenterer derfor igen i år i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang. Publikationen er udarbejdet af Danske Gymnasier i efteråret 2017 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser. Tallene vidner om en fortsat uddannelsessucces. God læselyst! Anne-Birgitte Rasmussen Formand Danske Gymnasier
4
5 Det almene gymnasium i tal Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser stx og hf samt den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB) udgør sammen med højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og eux udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almengymnasiale ungdomsuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC er. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og for hf s vedkommende også voksne. Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser I Danmark er der i alt 173 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner nemlig institutioner er private. 153 af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf* og/eller IB i Danmark, er medlemmer af Danske Gymnasier. 141 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx gymnasieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-uddannelse og den 3-årige IB. Derudover udbyder 6 institutioner et 2-årigt studenterkursus.** I alt er der 99 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 15 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet. * Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt. ** I statistikkerne tæller det 2-årige studenterkursus med i stx-kategorien. Stx Hf Figur 1: Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2017 Kilde: STILs databank [FTU] 0 I alt Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
6 6 Danske Gymnasier Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher de unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Særligt størrelsen på de institutioner, der udbyder stx-uddannelsen varierer meget. Der var i 2016 i alt 16 gymnasieskoler (svarende til 11 procent), der havde under 200 stx-elever, og 18 skoler (svarende til 13 procent) der havde over stx-elever. Figur 2: >1000 <200 Andel skoler fordelt ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] % % 11% % 14% % 11% 14% 6% Variationen er ikke helt så markant på hf. Der er generelt færre hf-elever og 75 procent af de skoler, der udbyder hf, har under 150 hf-elever. Figur 3: Andel skoler fordelt ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] >201 14% <50 5% 32% %
7 Det almene gymnasium i tal Eleverne før, under og efter I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset i volumen, som følge af at flere og flere unge efter grundskolen har det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en skole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer. Dette er til gavn for eleverne og for samfundet et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne. Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Dette afsnit kigger nærmere på, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter gymnasietiden. Med gymnasiereformen blev det fra 2017 muligt at søge ind på hf direkte fra 9. klasse. Det valgte unge at gøre. 462 af dem havde hf som førsteprioritet svarende til 12 % af de elever, der søgte hf som førsteprioritet. Ansøgertallet til stx-uddannelsen er i år på Det vil sige et fald fra på næsten 4 procent. For hf har antallet af elever været svagt stigende siden 2015, men samlet set er der dog tale om et fald på 10 procent fra Det svarer til, at 31 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2017, søgte ind på stx. Tilsvarende valgte 4 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2016 at søge ind på hf.
8 8 Danske Gymnasier Figur 4: 9. og 10. klasseelevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: STILs databank [FTU] Stx 2017 Hf Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien, og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen, vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare. 96 procent af stx-ansøgerne var i 2017 erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej og den målrettede vej. Formodentlig er det årsagen til, at en højere procentdel af ansøgerne ikke vurderes uddannelsesparate. * Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes givetvis både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor. De der påbegynder påbegyndte pr. 30. september 2016 en stx-uddannelse, mens påbegyndte en hf.* Nedenfor fremgår tilgangen til henholdsvis stx og hf i de enkelte regioner i perioden
9 Det almene gymnasium i tal Figur 5: Tilgang til stx, fordelt på regioner i perioden Kilde: STILs databank [EAK] 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Figur 6: Tilgang til hf, fordelt på regioner i perioden Kilde: STILs databank [EAK] 0 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
10 10 Danske Gymnasier De der er i gang Over en 5-årig periode ( ) er antallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, nogenlunde konstant på landsplan med undtagelse af hovedstaden, hvor det er svagt stigende. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet et fald på 7,6 procent. Nedenstående figurer viser udviklingen i bestanden for henholdsvis stx og hf fordelt på regioner. Figur 7: Udviklingen i bestanden af elever i stx, fordelt på regioner i perioden Kilde: STILs databank [EAK] Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Figur 8: Udviklingen i bestanden af elever i hf, fordelt på regioner i perioden Kilde: STILs databank [EAK] Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
11 Det almene gymnasium i tal Gennemsnitseleven Den gennemsnitlige elev, der starter på stx er en pige på 16,7 år med 8,2 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den gennemsnitlige elev, der starter på hf er lidt ældre. Det er også en pige, hun er 19,0 år og har et karaktergennemsnit fra grundskolen på 5,4. Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af piger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordelingen for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst, både hvad angår karakterniveau ved studentereksamen og gennemførselsprocent. Pigerne får i gennemsnit 0,6 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf er pigernes karaktergennemsnit 0,2 procentpoint højere end drengenes. Pigernes gennemførselsprocent ligger også 4 procentpoint over drengenes på stx og 9 procentpoint over drengenes på hf. Hovedparten af de, der påbegynder stx- og hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 88 procent og på hf 85 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 13 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således overordnet set befolkningssammensætningen i Danmark, men der er store forskelle fra gymnasium til gymnasium. Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hf-eleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 23 procent af hf-eleverne har et karaktergennemsnittet på 4 eller derunder i grundskolen.
12 12 Danske Gymnasier Figur 9: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser fordelt på karakterer i grundskolen i 2016 Kilde: STILs databank [EAK] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 4% 50% 17% 7% 6% 8% 34% 21% Uoplyst/ukendt 8,01 og højere 7,01-8,00 5,01-7,00 4,01-5,00 4,00 og lavere 20% 0% 22% 5% 2% Stx 23% Hf Når de først er startet, bliver de Generelt er de almengymnasiale ungdomsuddannelser kendetegnet ved en høj fuldførelsesprocent, både set i forhold til andre ungdomsuddannelser og i forhold til videregående uddannelser. På stx-uddannelsen har fuldførelsesprocenten ligget stabilt. Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Fuldførelsesprocenten lå i 2016 på 84 procent for stx-uddannelsen og 67 procent for hf. De nævnte fuldførelsesprocenter tager ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelserne. Figur 10: Fuldførelsesprocent for de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% Kilde: STILs databank [EAK] 30% 20% 0% Stx Hf
13 Det almene gymnasium i tal Studentereksamen et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Den mangeårige stigning i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger rimeligt stabilt. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene steget med 0,4 karakterpoint. Hf er i samme periode steget med 0,1 karakterpoint. I 2016 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,4 og for hf-eksamen på 6,1. Stx Hf 8 7 Figur 11: Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de almengymnasiale uddannelser i perioden Kilde: STILs databank [KGY] Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, får ligeledes lave karakterer i gymnasiet. Det betyder, at elever, der påbegynder stx med karakterer fra grundskolen på 4 og derunder, også får en lille studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hf gælder, at de fagligt svageste elever rent faktisk løftes på denne uddannelse. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne.
14 14 Danske Gymnasier Karakterer i gymnasiet Stx Hf Figur 12: Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i Kilde: STILs databank [KGY] 2 0 4,00 og lavere 4,01-5,00 5,01-7,00 7,01-8,00 8,01 og højere Grundskolekarakterer Overgang til videre uddannelse et bredt valg Når det gælder videre uddannelse vælger stx erne generelt bredere end de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. Uddannelserne er dermed med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser med til at sikre et fremtidigt højt uddannelsesniveau. Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Har man fuldført en stx, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse end en professionsbachelor. Har man fuldført en hf-uddannelse, vælger man i højere grad en professionsbacheloruddannelse end en universitetsbachelor.
15 Det almene gymnasium i tal % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 46% 22% 6% 6% 21% 11% 31% 9% 19% 29% Uddannelse Universitetsbachelor Professionsbachelor Korte videregående Erhvervsfaglige Uoplyst (Ikke påbegyndt uddannelse) Figur 13: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Stx Hf Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af mere end halvdelen af de stx-studenter og knap halvdelen af de hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse. For stx erne er der i forhold til året før sket en stigning indenfor økonomi, mens der for hf ernes vedkommende er tale om et fald. Til gengæld er andelen af hf-studerende, der vælger en kort videregående uddannelse inden for it-området, steget sammenlignet med året før, mens den er uændret for stx erne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 1% 1% 3% 4% 6% 7% 4% 12% 6% 22% 51% 27% 45% Kort videregående uddannelse i Samfund, EA Teknik, EA Sundhed, EA Design, EA Bio- og laboratorie, EA It, EA Økonomiske/ merkantil, EA Figur 14: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Stx Hf
16 16 Danske Gymnasier Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik. Figur 15: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 8% 11% 29% 48% 35% 4% 27% 20% 1% 4% 3% Stx Hf Professionsbachelor i Samfund Pædagogik Sundhed Medie, kommunikation, it mv. Teknik Økonomisk/ merkantil Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Figur 16: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført almengymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 12% 16% 9% 30% 33% 4% 16% 27% 42% Universitetsbachelor i Sundhed Naturvidenskab Teknik Humaniora Samfund 0% Stx Hf Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium.
17 Det almene gymnasium i tal Ser man på regionerne, vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstaden, end når man er fra de andre regioner. I Region Sjælland er der en lille overvægt af folk, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse. 70% 60% 50% 40% 30% 20% Figur 17: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Korte videregående Professionsbachelor Universitetsbachelor Region Nordjylland har haft en kraftig stigning i antallet af hf ere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til Stigningen er især sket på bekostning af professionsbacheloruddannelserne, men også på bekostning af de korte videregående uddannelser. Andelen af hf-elever, der ikke læser videre er også vokset i perioden. 50% 40% 30% 20% Figur 18: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2014 Kilde: STILs databank [EOU] 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Korte videregående Professionsbachelor Universitetsbachelor
18 18 Danske Gymnasier
19 Det almene gymnasium i tal Økonomi og personale Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasier, private gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter. Statstilskuddet omfatter: Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) De øvrige indtægter omfatter: Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Administrative fællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling Andre indtægter Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasier, VUC og kombinationsskoler, der udbyder stx*), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 73 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 68 procent af VUCs indtægter og 63 procent af kombinationsskolernes indtægter. * De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier
20 20 Danske Gymnasier Figur 19: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2016 Kilde: Regnskabsportalen, 0% 0% 0% 0% 0% 14% 1% 73% 1% Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er med 14 procent den næststørste udgiftspost. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 9 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring. De offentlige gymnasier bruger 74 procent på undervisning, mens VUC bruger 72 procent. Kombinationsskolerne bruger kun 68 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring. Figur 20: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2016 Kilde: Regnskabsportalen, 1% 1% 0% 1% 9% 14% 74% Undervisning Ledelse og adm. Bygningsdrift Markedsføring Særlige aktiviteter Kostafdeling Fælles administration Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at stram økonomistyring i 2016 har sikret, at de ikke har underskud.
21 Det almene gymnasium i tal Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 65,2 67,8 69,2 68,3 67,0 Finansielle poster i alt -1,0-1,1-1,1-1,3-1,0 Drifsomkostninger i alt -61,9-64,6-65,6-65,7-64,1 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 2,3 2,1 2,4 1,4 1,8 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Årets resultat 2,3 2,1 2,4 1,6 1,8 Tabel 1: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 57,5 59,2 55,3 56,7 56,2 Finansielle poster i alt -0,5-0,6-0,4-0,6-0,5 Drifsomkostninger i alt -55,1-56,6-53,4-55,7-54,6 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 1,9 2,0 1,6 0,4 1,2 0,0 0,0 0,0-0,1 0 Årets resultat 1,9 2,0 1,6 0,4 1,2 Tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 112,6 121,9 127,3 129,6 128,0 Finansielle poster i alt -0,1-0,4-0,5-1,3-1,1 Drifsomkostninger i alt -107,7-115,7-122,1-124,0-123,4 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 4,8 5,8 4,8 4,4 3,5 0,0 0,0 1,0 3,1 0,0 Årets resultat 4,8 5,8 5,8 7,5 3,5 Tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen, Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 205,9 209,5 238,1 235,2 326,6 Finansielle poster i alt -5,9-4,4-3,6-5,2-5,2 Drifsomkostninger i alt -197,0-201,0-231,0-226,0-319,6 Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster i alt 2,9 4,0 3,4 3,9 1,8 0,0 0,5 0,0-0,2 0,0 Årets resultat 2,9 4,5 3,4 3,8 1,8 Tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden Kilde: Regnskabsportalen,
22 22 Danske Gymnasier Årsværk Frem til 2014 var der en stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne, der flugtede med den voksende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser. Men derefter er antallet af lærere faldet, mens elevoptaget har været uændret. Der er altså blevet færre lærere pr. elev. Der var næsten 2 procent færre lærere ansat på gymnasieskolerne i 2016, end der var i 2012, og med de fortsatte besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på to procent om året, må den tendens forventes at fortsætte. Tabel 5: Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Den kønsmæssige skævhed vokser i lærerstaben. Ifølge de nyeste tal fra 2. kvartal 2017 var 54 procent af gymnasielærerne kvinder, mens mændene udgjorde 46 procent. I 2012 var 51 procent af lærerne kvinder, mens 49 procent var mænd.
23 Det almene gymnasium i tal
24 Ny Vestergade 13, st København K danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk Udgivet november 2016 facebook.com/danskegymnasier twitter.com/danskegymnasier
Det almene gymnasium i tal 2016
Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og
Læs mereDet almene gymnasium i tal
Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2015
Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereBilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereEksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.
Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater 2016
De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereUddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse
Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereSektorregnskab for voksenuddannelsescentre 2009
Sektorregnskab for voksenuddannelsescentre 2009 1. Indledning Voksenuddannelsescentrene omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage undervisningen til studentereksamen,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber.
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereIndsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019
UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over
Læs mereRegion Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet
Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereDE MERKANTILE ELEVER 2013
UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk
Læs merePunkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24
Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEn sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser
Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereDet forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.
Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereProfessionshøjskolerne i tal
Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs mereUU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner
UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale
Læs mereUDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE
Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden
Læs mereFakta og myter om det almene gymnasium 2013
Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereNotat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017
NOTAT Februar 2018 Notat om førsteprioritetsansøgninger til lokale gymnasier 2017 Hovedkonklusion Danske Regioner har undersøgt søgningen til STX i 2017. Tre ud af fire unge, der søgte STX i 2017 havde
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mere