Politics is (almost) irrelevant in demonstrations

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politics is (almost) irrelevant in demonstrations"

Transkript

1 MPRA Munich Personal RePEc Archive Politics is (almost) irrelevant in demonstrations Peter Kurrild-Klitgaard Department of Political Science, University of Copenhagen 2014 Online at MPRA Paper No , posted 11. July :31 UTC

2 Politik er (næsten) ligegyldigt for demonstrationer Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj fremstilles som regel som en politisk manifestation, der skal mobilisere lønmodtagerne om fælles værdier og ideologiske mål. Men langt den vigtigste faktor for, hvor mange der deltager, er noget så upolitisk som vejret. Af Peter Kurrild-Klitgaard Vi kender alle billederne: Politiske demonstrationer med faner og bannere, der protesterer mod det ene eller støtter det andet. For én regering, imod en anden. For højere udgifter dér, imod nedskæringer dér. Til kamp for frihed, lighed, broderskab, bedre miljø, kortere arbejdsdage og længere ferier. Vi kender også alle fortolkningerne: Hvis der kommer mange til en demonstration, er det, fordi sagen nyder støtte har folkelig opbakning. Hvis der kommer flere end ventet, eller end sidst man holdt en lignende demonstration, tyder det endog på stigende opbakning. Men holder det nu også? Altså at det betyder noget at møde op til en demonstration, og at tilslutningen derfor kan ses som udtryk for en målrettet folkelig opbakning til bestemte politiske mål? I så fald skulle man jo forvente, at størrelsen af demonstrationer ville være synligt påvirket af politiske og måske også samfundsøkonomiske forhold, og i hvert fald mere af det end af helt tilfældige og politisk irrelevante forhold. Et kollektivt gode? Men sådan er det ikke nødvendigvis. Demonstrationer er arketypiske eksempler på kollektive handlinger : Aktiviteter, der kræver mange deltagere, men hvor dét, der produceres, udgør et kollektivt gode for alle sympatisører, som de kan nyde uanset, om de bidrager eller ej, og hvor det er ganske usandsynligt, at den enkeltes deltagelse gør nogen forskel. I en sådan situation vil den enkelte demonstrant have et incitament til at free ride dvs. lukrere på, at de andre tager slæbet. Enten lykkes det at få nok

3 2 med til at udøve politisk indflydelse, eller også gør det ikke. I begge tilfælde vil den marginale deltager, alt andet lige, have større fordel af at blive hjemme og bruge tiden på noget andet. Hvis demonstrationer bliver store, må omfanget altså skyldes noget andet end blot selve den politiske markering, som en demonstration er f.eks. hvor sjov eller tilfredsstillende selve deltagelsen er i forhold til alternativerne. Her har vi altså to ret forskellige måder at forklare politiske demonstrationer på. I den ene er omfanget en refleksion af opbakningen til en politisk sag; i den anden skyldes den først og fremmest alt muligt andet end politik. Fælledpark som forskningsmark Et af de tilbagevendende problemer ved at studere deltagelse i kollektive demonstrationer er, at de ikke bare finder sted på forskellige tidspunkter, men også forskellige steder og på en måde, hvor det generelt er svært at få sammenlignelige data. Derfor kan det være svært at teste, om den ene forklaring holder bedre end den anden. Men ikke altid. Netop i Danmark har arbejderbevægelsen og venstrefløjens partier siden 1890 hvert år den 1. maj afholdt de med tiden traditionsrige Første Maj-demonstrationer. De finder per definition sted på samme dato og ofte endog på samme sted. I hovedstadsområdet har hovedbegivenheden i mere et århundrede været i Fælledparken, hvor Københavns Politi hvert år af sikkerheds- og trafikhensyn anslår antallet af deltagere, og disse tal kan igen sammenholdes med mediernes rapporter om omfanget. Fig. 1 viser antallet af anslåede 1. maj-demonstranter i Fælledparken i årene fra 1980 til Toppen i perioden var i 1990, hvor ca mennesker (omtrent en fjerdedel af Storkøbenhavns befolkning) mødtes i Fælledparken; bunden var 13 år senere med sølle mennesker. Alt mellem himmel og jord Men hvad kan tænkes at påvirke, hvorvidt deltagelsen i en 1. Maj-markering er stor eller lille?

4 3 Åbenlyst burde politiske faktorer kunne, såsom f.eks. venstrefløjspartiernes parlamentariske styrke, eller hvor positiv eller negativ tendensen er for dem i meningsmålingerne, hvilken farve den siddende regering har, om demonstrationen fandt sted før eller efter Østblokkens kollaps, mængden af tabte arbejdsdage som følge af arbejdskonflikter, osv. Det kunne også være mere organisatoriske forhold såsom antallet af LOmedlemmer; arbejdsstyrkens størrelse; antallet af venstrefløjspartier, osv. Man kan også se på økonomiske faktorer af den slags, der kunne tænkes at være særligt relevante for lønmodtagerne og fagbevægelsen f.eks. hvor stor ledigheden er, hvor stor den økonomiske vækst er, hvad velstandsniveauet er, den offentlige sektors størrelse, osv. For nogle af disse forhold kan de månedlige målinger af forbrugertillidsindekset tages som en indikator for, hvor stort (u)tilfredsheden er i samfundet generelt. Endelig kan man tænke sig, at der findes en række faktorer, der hverken er politiske, organisatoriske eller økonomiske, men som vil kunne påvirke, hvor fornøjelig en 1. Maj-demonstration vil være at deltage i. Det kan f.eks. dreje sig om vejret (temperaturer, antal soltimer, nedbør), ud fra en betragtning om, at det vil være ubehageligt at marchere i regnvejr, men sjovt hvis der er sol og fest. Det kunne også være, hvorvidt datoen falder på en arbejdsdag eller ej, eller hvor mange deltagere, der var året før (fordi det kunne tænkes at være en indikation af, hvor mange der vil komme det pågældende år), osv. Vejret er vigtigst Laver man statistiske analyser af, hvilke af disse faktorer, der påvirker omfanget af deltagelse i 1. Maj-demonstrationer, er et par observationer ganske klare. For det første er den væsentligste faktor aldeles upolitisk og ufaglig: Vejret. Tager man observationerne for årene og vejr/deltagelse isoleret,

5 4 kan man lidt groft forenklet sige, at en stigning/et fald i dagens temperatur på 1 grad Celsius er associeret med en stigning/et fald i antallet af demonstranter på ca personer, mens for hver time mere/mindre med sol vil der være ca flere/færre til kampdagen. I 1990 med en kvart million deltagere havde man periodens bedste vejr: Solen skinnede i 13,9 timer, og minimumstemperaturen var sommerlige 22,3 grader. I 2003, hvor kun 6 pct. af omfanget fra 1990 fandt vej til Fælledparken, var dagen grå og lunken: Solen skinnede i én time, og minimumstemperaturen var 12,2 grader. For det andet: Politiske, organisatoriske og økonomiske forhold som sådan virker generelt ligegyldige. Der er ingen robuste sammenhænge mellem deltagelsen og nogen af disse hverken f.eks. venstrefløjens styrke, regeringens farve, den økonomiske vækst eller ledigheden betyder noget synligt. Forbrugertillid som tilfredshed Men hvad hvis man foretager analyser, hvor man tager flere faktorer i betragtning samtidigt? Svaret er grundlæggende det samme, næsten uanset hvordan man definerer godt/skidt vejr: Vejret er den ene af kun to faktorer, der har systematisk betydning. Ingen af de politiske og organisatoriske faktorer bidrager til forklaringen, og af de samfundsøkonomiske er det kun forbrugertilliden, der konsekvent betyder noget: Jo mere optimistiske/pessimistiske forbrugerne er med hensyn til fremtidsudsigterne, desto færre/flere demonstranter. Tilsammen kan de to faktorer forklare ca. 65 pct. af variationen i antal 1. maj-- demonstranter. Af disse er vejrforholdene dog langt de vigtigste: Kombinerer man dagens minimums- og maksimums-temperaturer med antallet af soltimer som et mål for godt vejr, kan dette alene forklare næsten 60 pct. af variationen i antal demonstranter, selv når der er taget højde for den (u)tilfredshed, som forbrugertilliden kan ses som udtryk for (fig. 2). Pas på med fortolkningerne

6 Så hvordan skal det fortolkes, og hvilken lærdom kan man tage med sig? 5 Vi kan ikke sige, at politik er helt ligegyldigt. Dels kan forandringer i vejret ikke forklare al variation i demonstrationernes størrelse. Dels kan forbrugertilliden med en vis tillempning ses som en erstatning for et mål for, hvor tilfredse borgerne er med den samfundsmæssige udvikling. Men når alt kommer til alt, skal det helst være rigtigt godt vejr for, at lønmodtagerne i nutidens Danmark kan trækkes fra deres arbejdsplads (eller en hjemlig fridag) og ned til gader og parker for at være en del af den kollektive mobilisering. Derfor skal man passe på med at overfortolke, hvad deltagerantal ved demonstrationer, opstande o.l. egentlig er udtryk for. Snestorme eller badevejr kan i praksis betyde lige så meget for den politiske mobilisering som levestandarden. Litteratur Kurrild-Klitgaard, Peter (1997). Rational choice, collective action and the paradox of rebellion, Copenhagen: Institute of Political Science, University of Copenhagen & Copenhagen Political Studies Press. Kurrild-Klitgaard, Peter (1998). Politik, rationalitet og det Moralske Dilemma, Politica, 30, 4, pp Kurrild-Klitgaard, Peter (2004). The paradox of rebellion, pp i Charles K. Rowley & Friedrich Schneider (red.), The encyclopedia of public choice, bd. 2, Dordrecht: Kluwer. Kurrild-Klitgaard, Peter (2010). Når jeg ser et rødt flag sole sig. Berlingske Tidende, kronik 1. maj 2010, p. 3. Kurrild-Klitgaard, Peter (2013). It s the weather, stupid! Individual participation in May Day demonstrations, Public Choice, 155, 3, pp

7 6 Olson, Mancur (1971 [1965]). The logic of collective action: Public goods and the theory of groups, 2. udg., Cambridge: Harvard University Press. Tullock, Gordon (1974). The social dilemma: The economics of war and revolution, Blacksburg: Center for Study of Public Choice. Peter Kurrild-Klitgaard (født 1966), professor i almen og sammenlignende statskundskab ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han beskæftiger sig særligt med politisk økonomi, forfatninger og valgsystemer.

8 Figur 1. Udvikling i antal deltagere i 1. maj demonstrationer i Fælledparken

9 Figur 2. Sammenhæng mellem forandring i godt vejr og forandring i antal 1. majdemonstranter i Fælledparken , når der er kontrolleret for niveau for forbrugertillid. 8

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Vælgernes skatte- og udgiftsholdninger: Danskerne som rationelle og egoistiske velfærds-opportunister Peter Kurrild-Klitgaard 1

Vælgernes skatte- og udgiftsholdninger: Danskerne som rationelle og egoistiske velfærds-opportunister Peter Kurrild-Klitgaard 1 Vælgernes skatte- og udgiftsholdninger: Danskerne som rationelle og egoistiske velfærds-opportunister Peter Kurrild-Klitgaard 1 Denne analyse viser, at de danske vælgere i overvejende grad er velfærds-opportunister.

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sabanci University Land: Tyrkiet Periode: Fra:19.09.2011 Til:01.02.2012 Udvekslingsprogram: Political

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Asbjørn Sonne Nørgaard Institut for Statskundskab, SDU 25. oktober, 2010 Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Ved at sætte målrettet ind mod sygefravær er det lykkes

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Kursusplan for faget "Almen statskundskab" i foråret 2017

Kursusplan for faget Almen statskundskab i foråret 2017 Kursusplan og pensum Almen Statskundskab (AS) Forår 2017 Kursusplan for faget "Almen statskundskab" i foråret 2017 Uge Emne Pensum Hovedpunkter VIP uge 6 Hvad er almen statskundskab? Goodin & Klingemann

Læs mere

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN DEBATMØDE 8 Styr på folkeskolens resultater FAGLIG OG ØKONOMISK STYRING AF FOLKESKOLERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 9 JANUAR 2015 OVERSIGT Den generelle sammenhæng mellem ressourcer og resultater i skolen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet

Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Sikkerhedsplaner når forældre og netværk skaber sikkerhed for barnet i hjemmet Socialrådgiverdage 2013 Tove Holmgård Sørensen og Hanne Grinda Rasmussen, Københavns kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Program for

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag.

Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Ejner K. Holst tale ved 1. maj 2011 Kære alle sammen. Tak for invitationen. DET TALTE ORD GÆLDER Første maj er én af vores bevægelses gode traditioner. Vores kampdag. Her mødes vi for at bekræfte sammenholdet.

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen

DGS s Historie. Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen DGS s Historie Sommerkursus 2012 Bjarke Dahl Mogensen Begyndelsen Traditionel interesseorganisation Lavt aktivitetsniveau Få medlemmer Tiden indhentede - 1968 Starten 1970 erne Ungdomsoprøret ungdommen

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere

INDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere PRATIKANTUNDERSØGELSEN 2016 INDHOLD 1. Konklusioner i undersøgelsen... 1 2. Om undersøgelsen... 3 3. Studiearbejde og selvstændig virksomhed... 5 4. Praktikstedets geografiske placering... 7 5. Arbejdspladstype...

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

University of Copenhagen. Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær. Published in: Administrativ Debat

University of Copenhagen. Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær. Published in: Administrativ Debat university of copenhagen University of Copenhagen Konkurrenceudsættelse på de kommunale velfærdsområder Foged, Søren Kjær Published in: Administrativ Debat Publication date: 2014 Document Version Tidlig

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere