Vælgernes skatte- og udgiftsholdninger: Danskerne som rationelle og egoistiske velfærds-opportunister Peter Kurrild-Klitgaard 1
|
|
- Klaus Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vælgernes skatte- og udgiftsholdninger: Danskerne som rationelle og egoistiske velfærds-opportunister Peter Kurrild-Klitgaard 1 Denne analyse viser, at de danske vælgere i overvejende grad er velfærds-opportunister. De danske vælgere ønsker at yde mindre til statens skattekasser, men samtidig ønsker de også at nyde mere af de offentlige ydelser. Sådanne udgifts- og skatteholdninger gør det - alt andet lige - med uændrede institutioner og politikker svært eller umuligt at føre en sammenhængende økonomisk politik, og i særdeleshed én der leder til en mindre offentlig sektor. En forandring af denne tilstand vil forudsætte en ændring af enten danskernes grundlæggende værdier eller af den måde, hvorpå der træffes beslutninger om skatter og udgifter. 1. Indledning Staten er den store fiktion, at alle kan leve på andres bekostning. Frédéric Bastiat, i Staten (Bastiat 1989 [1848]: 34) [En] finansiering af velfærdsstaten over den generelle beskatning for det enkelte individ skjuler den sammenhæng mellem udgifter og finansiering, der overordnet gør sig gældende. Det tenderer i retning af en individuel skizofren adfærd, hvor vi på en og samme tid opfører os i to adskilte kapaciteter med usammenhængende mål: Som nydere og ydere. På en og samme tid bjergsomme og betalingsuvillige. Jørn Henrik Petersen, i Vandringer i velfærdsstaten (Petersen 1996: 11) Den borgerligt-liberale VK-regerings skattestop (siden 2001) og debatten om kommunernes økonomi, velfærdsreformer m.v. har aktualiseret spørgsmålet om, hvorledes danskerne ser på spørgsmål såsom et passende skatteniveau, og hvad der er deres ønsker fra det offentlige m.h.t. velfærdsydelser og offentlige aktiviteter. I dette notat præsenteres en meningsmåling, som Catinét Research har foretaget for CEPOS, som afslører nye facetter af, hvor store udfordringerne for reformer af velfærdsstaten i virkeligheden er. 1 Professor, Ph.D., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, P.B. 2099, 1014 København K. Tel.: kurrild@ifs.ku.dk. 1
2 2. Typer af skatte-/udgiftsholdninger: Et teoretisk perspektiv Alle offentlige aktiviteter, uanset om det er administration, serviceydelser eller overførsler, koster penge, som i sagens natur i første omgang må indkræves hos skatteyderne, for hvem de altså isoleret set udgør omkostninger. Omvendt vil der i sagens natur også være borgere, som vil drage nytte af de aktiviteter eller overførsler, som de offentlige udgifter repræsenterer om end det vil ske i varierende grad. I praksis falder nydelsen af offentlige aktiviteter og ydelsen af de skatter, der går til at finansiere dem, sjældent, om nogensinde, helt symmetrisk, dvs., det er meget få, for hvem regnestykket går lige op ; i praksis vil de fleste enten være netto-ydere eller netto-nydere, om end det for store dele af befolkningen i praksis kan være svært at afgøre i hvert enkelt tilfælde, hvem der præcis er hvad. Imidlertid er det sjældent, at konkrete spørgsmål om skatter og udgifter kædes direkte sammen. Love om skatters og afgifters størrelse vedtages stort set altid uafhængigt af, hvad pengene efterfølgende skal gå til, mens det omvendt er relativt sjældent, at der knyttes specifikke finansieringsforslag til forslag om nye udgifter, som i stedet i praksis finansieres over skatter og afgifter generelt. Når vælgere eller politikere derfor konfronteres med dagligdags forslag om skatter og udgifter er det derfor sjældent (eller aldrig) ideelle valg om, hvordan de principielt mener, at samfundet skal indrettes; det er snarere isolerede enkeltforslag, som hver især vil medføre enten højere, lavere eller uændrede skatter (omkostninger) for dem selv og enten højere, lavere eller uændrede offentlige ydelser (fordele) til dem selv. Ser man bort fra de sikkert mange, som af mangel på bedre altid vil foretrække det bestående som det sikre valg, kan man groft sagt opdele borgerne i fire idealtypiske grupper afhængigt af, hvorledes man kan forestille sig, at de vil foretrække de mulige kombinationer af højere/lavere skatter og højere/lavere offentlige udgifter: Dem, der vil betale mindre i skat og have mindre fra det offentlige. Denne gruppe består altså af personer, der nok gerne vil betale mindre i skat, men som samtidigt ikke gør krav på, at andre borgere skal forsyne dem med højere, bedre eller mere omfattende ydelser fra det offentlige. Man kan gætte på, at de er en type, der mener, at det er en moralsk værdi, at mennesker bør kunne klare sig selv, og at staten skal være af en begrænset størrelse, og man kan derfor passende kalde disse for værdi-borgerlige. Hvis denne gruppe er den dominerende, vil man få en lille offentlig sektor. Dem, der vil betale mere i skat og have mere fra det offentlige. Denne gruppe er altså den eksakte modsætning til de værdi-borgerlige; de ønsker både at ekspandere statens rolle og er i øvrigt selv villig til at betale til denne, og er således konsekvente støtter for større statsstyring, og man kan derfor passende kalde disse for værdisocialister. Er denne gruppe ved magten, vil man få en større offentlig sektor. Dem, der vil betale mere i skat og have mindre fra det offentlige. Denne gruppe er med andre ord ganske selvopofrende, og kan derfor med rette betegnes velfærds- 2
3 altruister. Er det denne gruppe, hvis holdninger dominerer i det politiske billede, vil man få en offentlig sektor, der har orden i økonomien men ikke nødvendigvis er specielt stor eller specielt lille. Dem, der vil betale mindre i skat og have mere fra det offentlige. Denne gruppe er den eksakte modsætning til værdi-altruisterne, på samme måde som de værdi-borgerlige og værdi-socialistiske er hinandens modsætning, og gruppen kan passende betegnes velfærds-opportunister. Er denne gruppe ved magten, vil man sandsynligvis få en stor offentlig sektor med store budgetunderskud. Disse hovedtyper kan skematisk gengives som gjort i firefeltstabellen i Tabel 1. Tabel 1. Fire idealtypiske sæt af holdninger til skatte og offentlige udgifter. Højere skat til én selv Lavere skat til én selv Færre/ ringere ydelser til én selv velfærds-altruister værdi-borgerlige Flere/ bedre ydelser til én selv værdi-socialister velfærds-opportunister Tabel 2. Fire idealtypiske sæt af holdninger til skatte og offentlige udgifter. Pct.fordelinger og svar (antal). Højere skat til én selv Lavere skat til én selv Færre/ ringere ydelser til én selv velfærds-altruister 1,3% (19) værdi-borgerlige 7,3% (78) Flere/ bedre ydelser til værdi-socialister én selv 29,1% (311) velfærds-opportunister 44,8% (478) N = Svarfordelingerne for ved ikke og ingen af disse er udeladt af denne tabel. Spørgsmål: Jeg vil nu præsentere dig for fire generelle muligheder for, hvordan skatter og den offentlige sektors ydelser kan kombineres i forhold til dig. Hvilke af disse udsagn passer bedst på, hvad du gerne vil have? Mere i skat, bedre ydelser; Mere i skat, ringere ydelser; Mindre i skat, bedre ydelser; Mindre i skat, ringere ydelser. Kilde: Catinét, Januar
4 3. Typer af skatte-/udgiftsholdninger: Et empirisk perspektiv Hvor mange danskere befinder sig i praksis i hver af de fire idealtypiske kategorier? Og hvordan ser deres profil ud i øvrigt? De mulige svar på disse spørgsmål kan man få et indtryk af gennem en meningsmåling, som Catinét Research i januar 2006 foretog for CEPOS, og som viser, at danskernes holdninger bedst kan beskrives som værende egoistiske og uansvarlige men samtidigt ganske forståelige, i den forstand at de for enkelte borger givetvis virker meningsfulde, desuagtet at de for samfundet som helhed har problematiske, næsten irrationelle konsekvenser. I meningsmålingen har Catinét Research spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.069) om, hvordan de ser på henholdsvis selv at skulle betale mere eller mindre i skat, og på selv at få bedre eller ringere offentlige ydelser. 2 Knap en femtedel af de adspurgte (17,1 pct.) havde ingen klare holdninger til spørgsmålet; de resterende knap 83 pct. fordelte sig som angivet i Tabel 2. Hele ca. 29 pct. kan klassificeres som værdi-socialister, mens kun lidt over 7 pct. er værdi-borgerlige. Den mindste af de fire grupper er værdi-altruisterne, som er på kun ca. 1 pct. (og her er det oplagt at tro, at der var tale om i hvert fald nogle, der enten ikke forstod spørgsmålet eller bevidst svarede forkert). Derimod er den suverænt største af de fire grupper, hvad der her er blevet kaldt velfærds-opportunisterne; de udgør knap 45 pct. af samtlige vælgere og er dermed større end de tre andre grupper tilsammen. Men hvilke danskere hører så til hvilke kategorier? En række opdelinger af resultaterne på forskellige demografiske grupper m.v. er gengivet til sidst i analysen i Tabel 3. Mens opdelingen på de fire idealtyper generelt er statistisk signifikante, er det samme ikke tilfældet med alle underopdelinger, men nogle observationer er dog mulige. Der er relativt færrest værdi-socialister blandt de yngre og de ældre, mens denne gruppe er størst blandt de årige. Samme mønster tegner sig imidlertid for gruppens absolutte modsætning, de værdi-borgerlige, som der også er færrest af blandt de yngre og de ældre, men flest af blandt mellem-generationerne. I den største af grupperne, velfærdsopportunisterne, synes der derimod at være et helt lineært mønster: De unge er mest velfærds-opportunistiske og de ældre mindst, mens mellem-generationerne ligger imellem. Ser man på køn, er der lige så mange velfærds-opportunistiske kvinder som mænd, ca. 45 pct. for begge køn, mens synligt flere kvinder er værdi-socialister (32,7 pct. mod 25,3 pct.), hvorimod relativt flere mænd omvendt er værdi-borgerlige, om end andelen for begge køn er beskeden (10,1 pct. mod 4,6 pct.). Men hvorledes med økonomiske interesser, anskuet ud fra ens erhverv/tilknytning til arbejdsmarkedet? Den relativt største opbakning bag værdi-borgerlige holdninger findes måske ikke så overraskende hos selvstændige, som kan formodes at betale de højeste skatter, 2 Det specifikke spørgsmål lød: Jeg vil nu præsentere dig for fire generelle muligheder for, hvordan skatter og den offentlige sektors ydelser kan kombineres i forhold til dig. Hvilke af disse udsagn passer bedst på, hvad du gerne vil have? Mere i skat, bedre ydelser; Mere i skat, ringere ydelser; Mindre i skat, bedre ydelser; Mindre i skat, ringere ydelser. 4
5 men selv her er den beskeden (10,6 pct.) og ikke markant forskellig fra f.eks. studerende/lærlinge (8,7 pct.). Som man kunne vente, er det personer udenfor erhverv (pensionister, arbejdsløs m.v.), der bakker mindst op bag værdi-borgerlige synspunkter om lavere skat og mindre ydelser, selv her er forskellen ikke meget lavere end gennemsnittet (6,0 pct.). Det er blandt studerende/lærlinge der givetvis mest udpræget er netto-nydere af offentlige ydelser at velfærds-opportunistiske holdninger er relativt mest udbredte, men her er forskellene på tværs af grupperne dog beskedne. Værdi-socialistiske holdninger er mest udbredte hos lønmodtagere (30,6 pct.) og mindst hos lærlinge/studerende (23,3 pct.), men i ingen af tilfældene markant forskellige fra gennemsnittet. Ser man på politisk observans er det måske ikke så overraskende hos Venstre og Konservative, at man finder flest vælgere, som er værdi-borgerlige men selv her er det kun pct. Den velfærds-opportunistiske indstilling finder man mest udpræget (og stort set ensartet) hos vælgerne fra Dansk Folkeparti (50,5 pct.), Det Radikale Venstre (49,4 pct.) og Venstre (48,6 pct.), mens denne holdning findes mindst udpræget på venstrefløjen, hvor værdi-socialistiske holdninger omvendt ganske naturligt er de mest udbredte. Værdisocialistiske holdninger er omvendt mindst udbredte blandt Dansk Folkepartis (17,1 pct.) og Venstres (20,7 pct.) vælgere, men er bemærkelsesværdigt fremtrædende blandt De Konservatives vælgere (27 pct.). Opdelt på fløje tegner der sig et billede, hvor højrefløjen overvejende er velfærds-opportunister, mens venstrefløjen er omtrent ligeligt velfærdsopportunister og værdi-socialister. Sagt på en anden måde er borgerlige vælgere principløse, mens socialistiske vælgere i vidt omfang er principfaste (i forhold til deres relative udgangspunkter). Intetsteds i det politiske landskab er der i dag en holdningsmæssig overvægt af værdi-borgerlige; selv blandt de borgerlige vælgere som helhed er gruppen af værdi-socialister dobbelt så stor som andelen af værdi-borgerlige (21,2 pct. mod 11,7 pct.). 3 Tallene antyder ganske vel, at der er tale om, at de fleste danskere har holdninger, som er både rationelle og egoistiske, dvs., de foretrækker hver især som enkeltpersoner at få mere og betale mindre. Som sådan er de som politiske forbrugere på det politiske marked ikke så fundamentalt forskellige fra traditionelle forbrugere på et normalt marked, som også foretrækker at få de fleste eller de bedste varer for de mindste beløb. 4 Konsekvensen på kollektivt plan derimod her én, som virker absurd, næsten irrationelt da det jo ikke i længden er en farbar vej, hvis alle vælgere havde dén holdning, og hvis den blev virkeliggjort. 5 3 Dette passer paradoksalt fint nok med de borgerligt-liberale partiers faktiske adfærd m.h.t. signalerne i de politiske budskaber, de markerer, jf. Kurrild-Klitgaard 2006b. 4 Jf. f.eks. Olson [1965] 1971; Pedersen & Petersen 1980; Petersen 1996; Kurrild-Klitgaard 2005; Tullock [1976] Dette er for danske vælgeres vedkommende bekræftet i flere andre undersøgelser, jf. Kristensen 1987; Winter & Mouritzen 1993, samt f.eks. Kurrild-Klitgaard 2006a. Andre forskere, som anvender andre metoder, har fundet divergerende resultater (f.eks. Andersen 1993). 5 For en interessant diskussion af nogle af de faktorer, der giver indre spændinger i velfærdsstaten, se Mouritzen
6 4. Perspektiver og konklusion Den foregående analyse rejser en række fundamentale spørgsmål med relevans for de igangværende diskussioner af regeringens skattepolitik (først og fremmest skattestoppet ) og udgiftspolitik (først og fremmest Velfærdskommissionens forslag og regeringens velfærdsreform-udspil). 1. Langt den største af de fire grupper af vælgere større end de tre andre tilsammen har velfærds-opportunistiske holdninger. Så længe det er tilfældet, vil det være realpolitisk meget svært, for ikke at sige umuligt, at gennemføre politikker, som trækker i den stik modsatte retning, dvs. i retning af meget højere skatter eller meget lavere udgifter. Dette afspejler sig konkret også i den meget ringe tilslutning til velfærds-altruistiske holdninger og relativt beskedne tilslutning til værdi-borgerlige holdninger og kan omvendt ses som en støtte til at rationalisere VK-regeringens meget forsigtige status quo-politik med både skattestop og forslag om at bruge flere penge på en række velfærdsudgifter. Da Socialdemokraterne på mange punkter har lagt samme linie en slags skattestop og noget højere offentlige udgifter kan også disse ses som havende placeret sig dér, hvor der er flest vælgere (på denne holdnings-dimension). 2. Det er på nærværende grundlag isoleret set uklart, hvilket relativt åbent spillerum holdningerne giver for henholdsvis højere skatter/højere udgifter og lavere skatter/lavere udgifter. Dog bør det bemærkes, at kun lidt over 30 pct. af vælgerne synes at være villige til uden videre at betale mere i skat (værdi-socialister + velfærds-altruister), mens ca. 52 pct. foretrækker at betale mindre i skat (værdi-borgerlige + velfærds-opportunister). Dvs., der er en holdnings-margin på ca. 22 pct.point i skattelettelsers favør, hvilket i hvert fald antyder, at der kan være vælgermæssig gevinst ved at gennemføre skattelettelser (forudsat at disse i øvrigt er mærkbare). Imidlertid er der næsten 75 pct., der foretrækker højere ydelser til dem selv (værdisocialister + velfærds-opportunister), mens kun knap 9 pct. foretrækker lavere ydelser (velfærds-altruister + værdi-borgerlige). Dvs. en holdnings-margin på hele ca. 64 pct. i udgiftsforøgelsers favør. Dette markante flertal kan ses som en bekræftelse af betydningen af den velfærdskoalition af offentligt ansatte, nydere af offentlige overførselsindkomster m.v., som nu udgør et flertal af danskerne (60,5 pct. af voksne danskere, mod 35,2 pct. i 1970, jf. CEPOS 2005) og så store flertal i mange kommuner, at det sågar slår igennem i lokalpolitikken (jf. Christoffersen & Paldam 2002). Hvad skal man gøre, hvis man ønsker at arbejde for et samfund, der (bl.a.) er kendetegnet af, at danskerne er mere uafhængige af det offentlige, og får lov til at disponere over en større del af deres egen indkomst? Altså et sådant værdi-borgerligt sæt af synspunkter, som tilsyneladende kun har relativt beskeden principfast støtte blandt vælgerne? Her synes to ganske forskellige, men ikke nødvendigvis indbyrdes modstridende strategier at byde sig til: 6
7 1. At påvirke danskernes grundlæggende værdier ved i daglige markeringer at fremhæve moralske principper, der støtter og fremmer værdi-borgerlige holdninger, dvs. dét, som Anders Fogh Rasmussen mente, da han oprindeligt lancerede talen om værdikamp eller kulturkamp. 2. At ændre på det institutionelle set-up, hvorunder der træffes beslutninger om skatter og udgifter, dvs. forandringer, som synliggør omfanget skatter og afgifter; som kæder beslutninger om udgifter direkte sammen med specifikke finansieringsforslag; som institutionaliserer skattestoppet udover det at være en frivillig aftale mellem et parlamentarisk flertal osv. 7
8 Tabel 3. Udvalgte svarprocenter/-fordelinger for demografiske og politiske grupperinger af vælgerne. Pct. (antal). Aldersgruppe Politisk fløj Køn år Velfærdsopportunister (89) 49,3 (Mindre i skat, bedre ydelser) Værdi-socialister 22,9 (Mere i skat, (41) bedre ydelser) Værdiborgerlige (12) 6,5 (Mindre i skat, ringere ydelser) Velfærdsaltruister (Mere i (5) 3,0 skat, ringere ydelser) Total 100,0 (180) år år 70- år Regeringspartier & støtteparti Opposition Mænd Kvinder Total 48,0 40,7 37,9 47,7 41,5 45,0 44,5 44,8 (204) (142) (43) (216) (190) (236) (243) (478) 30,6 31,5 25,7 21,2 40,1 25,3 32,7 29,1 (130) (110) (29) (96) (184) (132) (178) (311) 7,9 7,6 5,2 11,7 3,6 10,1 4,6 7,3 (34) (27) (6) (53) (16) (53) (25) (78) 1,1 2,1 1,0 2,3 1,3 2,8 0,7 1,7 (5) (7) (1) (10) (6) (15) (4) (19) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 (425) (349) (114) (454) (459) (523) (546) (1.069) N = Svarfordelingerne for ved ikke og ingen af disse er udeladt af denne tabel. Spørgsmål: Jeg vil nu præsentere dig for fire generelle muligheder for, hvordan skatter og den offentlige sektors ydelser kan kombineres i forhold til dig. Hvilke af disse udsagn passer bedst på, hvad du gerne vil have? Mere i skat, bedre ydelser; Mere i skat, ringere ydelser; Mindre i skat, bedre ydelser; Mindre i skat, ringere ydelser. Kilde: Catinét, Januar
9 Referencer Andersen, Jørgen Goul (1993). "Samfundssind og egennytte", Politica 25(2), pp Bastiat, Frederic (1989). Staten - og andre essays om politisk økonomi, Peter Kurrild-Klitgaard (red.), Værløse: Kontrast. CEPOS (2005). Danskernes afhængighed af de offentlige kasser: flere end i 2001, CEPOS Notat 1/10/05 CEPOS (Center for Politiske Studier), København. Christoffersen, Henrik & Martin Paldam (2002). "Markets and municipalities: A study of the behavior of the Danish municipalities", Public Choice. Kristensen, Ole P. (1987). Væksten i den offentlige sektor: Institutioner og politik, København: Jurist & Økonomforbundets Forlag. Kurrild-Klitgaard, Peter (2005). Individ, stat og marked: Studier i rationalitet og politik, København: Forlaget Politiske Studier (2006a). Hvad vil du gi' for en efterløn? Fup og fakta om danskernes syn på reform af efterlønsordningen, CEPOS Analyse 02/04/06, Center for Politiske Studier (CEPOS), København (2006b). Vælgernes holdninger og partiernes udspil: Nogle perspektiver for den borgerligt-liberale kultur- og værdikamp, CEPOS Analyse 13/03/06, Center for Politiske Studier (CEPOS), København. Mouritzen, Poul Erik (2001). "Spændinger i velfærdsstaten", pp i Rolf Norstrand & Nils Groes (red.), Kommunestyrets fremtid, København: AKF Forlaget. Olson, Mancur (1971 [1965]). The logic of collective action: Public goods and the theory of groups, 2. udg., Cambridge: Harvard University Press. Pedersen, Kjeld Møller & Jørn Henrik Petersen (1980). Hvorfor kan den offentlige sektor ikke styres? Økonomiens politik - politikens økonomi, København: Berlingske Forlag. Petersen, Jørn Henrik (1996). Vandringer i velfærdsstaten: 11 bidrag om velfærdsstatens legitimitet, Odense: Odense Universitetsforlag. Tullock, Gordon (2006 [1976]). The vote motive, 2. rev. udg., Peter Kurrild-Klitgaard (red.), London: Institute of Economic Affairs. Winter, Søren & Poul Erik Mouritzen (1993). "Er vælgerne egoister?", Politica 25(2), pp
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs merePolitics is (almost) irrelevant in demonstrations
MPRA Munich Personal RePEc Archive Politics is (almost) irrelevant in demonstrations Peter Kurrild-Klitgaard Department of Political Science, University of Copenhagen 2014 Online at http://mpra.ub.uni-muenchen.de/57195/
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereDanskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?
Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid
Læs mereDet er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!
Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen
ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereNotat // 21/06/07 VI KAN SELV - DANSKERNES SYN PÅ VELFÆRD OG SKAT
VI KAN SELV - DANSKERNES SYN PÅ VELFÆRD OG SKAT Velfærdsdebatten i Danmark bygger i et stort omfang på en antagelse om, at borgerne ønsker flere velfærdsydelser og prioriterer dette højere end flere ressourcer
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereRadikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet
UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning
Læs mereAsmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation
Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen Juli 2010 P Public 57244
TNS Gallup - Public Tema: Helle Thorning-Schmidt og husejersagen 29.-30. Juli 2010 P57244 Public 57244 Metode Feltperiode: 29.- 30. juli 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18
Læs mereNotat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering
Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Arbejdsfri juni Public 57174
TNS Gallup - Public Tema: Arbejdsfri 22.-24. juni 2010 Public 57174 Metode Feltperiode: 22.-24. juni 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereLyngallup om Venstres landsmøde. 14. november Lyngallup om Venstres landsmøde. TNS Dato: 14. november 2012 Projekt: 58917
14. november 2012 Feltperiode: Den 10.-12. november 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.158 personer
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mere- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K
17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereGallup om EU skepsis og solidaritet
TNS Dato: 2. maj 2014 Projekt: 61132 Feltperiode: Den 29. april 2. maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.
Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mere43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereLyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform. Dato: 17. februar 2011
Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform Dato: 17. februar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om boligskat og tilbagetrækningsreform Dato: 17. februar 2011 TNS
Læs mereLyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011
Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens tilbagetrækningsreform Dato: 25. januar 2011 TNS Gallup
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mere4. Udbud og efterspørgsel
4. Udbud og efterspørgsel Afsnittet omhandler de studerendes indskrivninger og fordelinger på henholdsvis uddannelsestyper og hovedområder. 4.1 Uddannelsestyper To tredjedele af de studerende er indskrevet
Læs mereDe rigeste flygter fra den offentlige velfærd
De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereValg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier
Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereFra krisevalg til jordskredsvalg
Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907
Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284
Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015
Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer
Læs mereHvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?
Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for
Læs mereØnskes: Lokalpolitik med idéer for lighed
17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat
Læs mereØkonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris
Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereEr Folkemødet også for virksomheder?
Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereLyngallup om regeringens 2020-plan. Dato: 13. april 2011
Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Bia R.
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereValg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?
1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mere