HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET

Transkript

1 HANDS ON UNGES VALG AF ERHVERVSUDDANNELSER I TREKANTSOMRÅDET EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017

2 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter Redesigne kommunikation 6 Trin 1 Kommunikation og vejledning 7 Trin 2 Større viden og kendskab 8 Trin 3 Bevidsthed, støtte og vejledning 10 Umiddelbare resultater 14 Endelige resultater 15 Forankring og fremadrettet arbejde 16 Metode 17 2

3 Fremme antallet af særligt drenge på EUX og EUD i regionen INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Hands On Unges valg af erhvervsuddannelser i Trekantsområdet Målet i Hands On var at få flere unge til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse (EUD/EUX). Projektet ville udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne i Trekantsområdet ved at udvikle tiltag og værktøjer samt skabe et tættere samarbejde mellem relevante aktører på erhvervsskoleområdet. Formålet var at styrke de unges, deres forældres, grundskolelærernes og omverdenens viden om, hvilke muligheder der er ved at tage en erhvervsuddannelse. Projektets aktiviteter tog udgangspunkt i DM i Skills, der blev afholdt i Fredericia i uge Projektet bestod i den forbindelse af tre aktiviteter: 1) Målrettet kommunikation og formidling om erhvervsuddannelser til de unge og deres forældre gennem en række medier, tryksager og introdage, 2) Afholdelse af eventen DM i Skills 2016 og 3) Etablering og facilitering af netværk mellem grundskolelærere og erhvervsliv*. Deltagerne i Hands On var alle 8. klasser i Trekantsområdet samt følgende samarbejdsparterne i projektet: Hansenberg, Syddansk Erhvervsskole, EUC Lillebælt, Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens, Campus Vejle, IBC, Vejen Business College, Erhvervsgymnasiet Grindsted, UU Lillebælt, UU Kolding, UU Vejen, UU Billund, UU Vejle, Trekantområdet Danmark, Skills Denmark. Evalueringen af projektet har undersøgt, hvilket kendskab til erhvervsuddannelser Hands On har medført. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt elever, en forankringsworkshop med projektgruppen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori (se side 5), som viser de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater. Projektet fik ikke afholdt alle de planlagte aktiviteter*, hvorfor evalueringen primært omhandler resultatet af aktivitet 1 og 2. Evalueringens primære fokus er på elevperspektivet. Hands On Unges valg af erhvervsuddannelser i Trekantsområdet Projektejer: Hansenberg Tema: Fremme antallet af særligt drenge på EUX og EUD i regionen Periode: 1. januar august 2016 Bevilliget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje: kr. Projektet skal bidrage til at opfylde Regionen Syddanmarks målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse * Projekt Hands On skulle arbejde med netværk og facilitering i anden del af projektperioden. Projektperioden blev dog forkortet efter afholdelsen af DM i Skills (dette uddybes nærmere på de kommende slides). 3

4 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel Projektet Hands On lykkedes med at gennemføre to ud af de tre planlagte aktiviteter, nemlig målrettet kommunikation til de unge og deres forældre samt forberedelse og afholdelse af DM i Skills Den målrettede kommunikation tog form som introdage til DM-skills og selve afholdelsen af Skills-messen. Alle 8. klasses elever i Trekantsområdet og deres lærere deltog i introdage og messen. Kommunikationsindsatsen over for forældre og lærere lykkedes dog ikke i samme omfang, da praktiske forhindringer (brand) samt manglende forældreinteresse var årsager til at planlagte forældrearrangementer måtte aflyses. Kommunikationen til forældre endte derfor med blot at bestå af skriftlig materiale. Den tredje planlagte aktivitet, etablering og facilitering af netværk mellem grundskolerne, erhvervsskolerne og erhvervslivet, blev ikke realiseret. Dette skyldes bl.a. forskellige syn blandt de deltagende parter på, hvilken udvikling og samarbejde man ønskede. Denne aktivitet blev derfor aflyst efter indstilling fra regionen, og projektet blev afsluttet før tid. Opfyldelse af målsætninger og resultater Evalueringen viser, at flere elever fik større viden om og talte i højere grad med deres jævnaldrende, deres forældre og lærere om, hvad erhvervsuddannelser kan bruges til. Samtidigt vurderede flere unge, at EUD og især EUX er attraktive uddannelser. Attraktivitetsniveauet lå dog stadig samlet set meget lavere end STX og HHX. Da det er meget svært at adskille virkningerne fra Hands On fra det generelle øgede politiske fokus på erhvervsuddannelserne, kan effekten ikke isoleres. Men det tyder på, at projektet har haft en positiv betydning for elevernes kendskab til og opfattelse af erhvervsuddannelserne. Det er endvidere endnu for tidligt at undersøge effekten på tilmeldingen til EUD/EUX, da de deltagende elever først er færdige med 9.-klasse i sommeren Læring Selvom det endnu er for tidligt at spå om Hands On s effekt på optaget til erhvervsuddannelserne, rummer projektet ikke desto mindre vigtig læring. For det første viser evalueringen, at det er vigtigt, at både lærere og forældre er klædt på til at kunne tale med de unge om karrieremulighederne i en erhvervsuddannelse, da de unge peger på begge parter som vigtige kilder til viden om uddannelser. Dette hænger godt sammen med andre undersøgelser, der også bekræfter vigtigheden af at inddrage forældrene i større grad, hvis optaget til erhvervsuddannelser skal stige. For det andet var introdagene for 8. klasserne også en succes, som er værd at fremhæve og lade sig inspirere af. Ved at lade 8. klasses elever deltage i introdagene opnåede eleverne en større viden om erhvervsuddannelserne og det praktiske arbejde i de forskellige uddannelsesretninger. Dette var vigtigt i forhold til at øge elevernes kendskab til uddannelserne og ikke mindst give dem lyst til at høre mere. 4

5 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Denne side illustrerer projektets udgangspunkt og forventninger til projektforløbet ved hjælp af nedenstående forandringsteori. Hands On ønskede at arbejde med at udbrede kendskabet til og få unge i Trekantsområdet til at vælge en erhvervsuddannelse, dels ved at 1) målrettet kommunikation til elever og deres forældre gennem en række medier, tryksager og introdage, dels via 2) afholdelse af eventen DM i Skills 2016 og dels via 3) opbygning og facilitering af netværk mellem grundskoler, erhvervsskoler og erhvervsliv*. Idéen var, at elever, deres forældre, grundskolelærere og vejledere ville blive klædt bedre på til at hjælpe de unge med at træffe det rigtige karrierevalg og vælge en erhvervsuddannelse. Forandringsteorien illustrerer hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos elever, deres forældre og lærere. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i forandringsteorien, og de følgende sider gennemgår, hvorvidt projektets forventninger til henholdsvis aktiviteter, trin på vejen og resultater er opfyldte. Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare Resultater Endelige resultater (Projektniveau) Effekter på regionalt niveau Redesigne kommunikation, gennem fokus på mønstre og metoder, så eleverne mødes der, hvor de er, via nye veje / metoder og dermed øge deres viden om EUD/EUX. Tre aktiviteter: 1. Målrettet kommunikation og formidling til de unge og deres forældre. 2. Afholdelse af DM i Skills Netværk og facilitering* af grundskolelærere og erhvervsliv. Kommunikation og vejledning om EUD/EUX til 3 målgrupper (unge, forældre og grundskolelærere / vejledere) herunder kollektiv vejledning. Der bruges erfaringer fra andre projekter Mobication, forældreprojekt og ungeperspektiv mfl. Potentielle elever, forældre og lærere får en større viden om og kendskab til EUD/EUX. Italesættelse af en faglig uddannelse og hvilken karrierevej den kan føre til. 1. Potentielle elever sætter EUD/EUX på dagsordenen sammen med familie og venner. 2. Forældre kan støtte deres unge i uddannelsesvalg. 3. Lærere får et bedre grundlag for vejledning af potentielle elever og for samarbejde med erhvervslivet / EUD. Flere overvejer at vælge EUD/EUX, fordi de er klædt godt på til at træffe det rigtige valg på basis af viden, ønsker, støtte og vejledning. Øget tilmelding til EUD/EUX og lavere frafald. Vision: Det rigtige karrierevalg Formål: Mere viden om og kendskab til erhvervsuddannelser. Regionsrådets målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Kritiske faktorer for succes: Opmærksomhed på, at parterne i projektet leverer de ressourcer, der er behov for, og som er lovet fra starten af projektet. Projektet er stort og bygger på samarbejde om målene i projektet. Derudover skal der være fokus på det udviklende perspektiv i forhold til ændringer i strukturer, netværk og kommunikation. Forankring: Fokus på at vidensdele og sprede gode resultater længere end de kræfter, der er involverede i projektet. Derudover fokuseres der på at gøre delprojekterne levedygtige, så der efterfølgende skabes ejerskab blandt de involverede. * Opbygning og facilitering af netværk mellem grundskoler, erhvervsskoler og erhvervsliv blev ikke realiseret. 5

6 AKTIVITETER REDESIGNE KOMMUNIKATION Aktiviteter er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: Redesigne kommunikation gennem fokus på mønstre og metoder, så eleverne mødes der, hvor de er via nye veje / metoder og dermed øge deres viden om EUD/EUX. Dette gøres via 3 aktiviteter: 1. Målrettet kommunikation og formidling til unge og deres forældre gennem en række medier, tryksager og introdage 2. Afholdelse af DM i Skills Etablering og facilitering af netværk mellem grundskolelærere og erhvervslivet Projektet Hands On fik afholdt to ud af sine tre aktiviteter med succes. Kommunikationen om og afholdelsen af DM i Skills 2016 blev gennemført som planlagt, men etablering og facilitering af netværk mellem grundskolelærere og erhvervslivet lykkedes ikke. 1) Arbejde med kommunikation og formidling Hands On fik succesfuldt gennemført kommunikations- og formidlingsarbejdet over for de unge. Projektet fik den ønskede presseomtale og inddrog nye metoder som fx film, konkurrencer og sociale medier. Disse var ifølge projektgruppen væsentlige til at skabe interesse hos de unge og deres forældre. Projektet afholdte introdage til DM i Skills, hvor alle 8. klasser i Trekantsområdet deltog som en integreret del af deres skolegang. Kommunikationen over for forældrene lykkedes ikke helt, men der blev udarbejdet brochuremateriale henvendt til forældrene til alle 8. klasser i Trekantsområdet ifbm. deres deltagelse i DM i Skills. Kommunikationen beskrives nærmere på næste side. 2) Afholdelse af DM i Skills 2016 DM i Skills var det væsentlige omdrejningspunkt for projektet Hands On. Eventen blev afholdt i Fredericia den februar. Der var over besøgende, hvilket ligger på omtrent samme niveau som i Afholdelsen af eventen kan dermed karakteriseres som succesfuld. 3) Facilitering af netværk mellem grundskolelærere og erhvervsliv Efter afholdelsen af DM i Skills skulle relationerne mellem folkeskoler, erhvervsskoler og erhvervslivet udfoldes og faciliteres i et fælles netværk. Denne del af projektet blev dog aflyst. At have fokus på det udviklende perspektiv i forhold til ændringer i strukturer, netværk og kommunikation var fra projektets start karakteriseret som en kritisk faktor for succes. Det lykkedes dog ikke projektet at få dette gennemført, hvorfor projektet blev tidligere afsluttet end oprindeligt planlagt. En årsag hertil er, at projektets aktører udtrykte forskellige interesser i forhold til det udviklende og fremadrettede arbejde, hvor flere hellere ville benytte deres ressourcer på andre udviklingsprojekter. Det lykkedes således ikke at skabe et forpligtende samarbejde omkring denne aktivitet. Efter indstilling fra Region Syddanmark blev projektet herefter afsluttet. 6

7 TRIN 1 KOMMUNIKATION OG VEJLEDNING Trin på vejen er de forandringer, der fandt sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1 Kommunikation og vejledning om EUD/EUX til tre målgrupper, de unge, forældre og grundskolelærere/vejledere, herunder kollektiv vejledning. Der bruges erfaringer fra andre projekter, bl.a. Mobication, forældreprojekt og ungeperspektiv mfl.* Hands On kommunikationsindsats om EUD og EUX var rettet mod både elever, forældre og lærere. Projektet var succesfuldt med den brede kommunikationsindsats samt inddragelse af 8. og 9. klasseseleverne. Kommunikationen over for forældrene lykkedes dog ikke fuldt ud, og vejledningen til lærere/vejledere blev mindre omfattende end planlagt, da den tredje aktivitet netværk mellem lærere og erhvervslivet blev aflyst. Projektet havde en bred kommunikationsindsats og inddrog medier som TV, radio, trykte medier, outdoor reklamer, postkort, konkurrencer og sociale medier for at fremme kommunikationen til målgrupperne. Projektets egne beregninger viste, at mediedækningen kunne omregnes til en annonceværdi svarende til ca. 18 millioner kroner. Hands On havde en specifik indsats over for de unge i 8. og 9. klasse. Alle 8. klasser i Trekantsområdet deltog i introdagene hos erhvervsskolerne og til Skills-stafetten på DM i Skills-messen. Projektets egen evaluering af introdagene viste, at elever og lærere var meget tilfredse med introdagene, selvom de efterspurgte lidt større faglighed og mindre leg. Projektet arrangerede ligeledes en særlig dag for 9. (og 10.) klasserne på messen, som blandt andet bestod af materiale, udarbejdet under aktivitet 1. Dette var bl.a. et karrierehjul med information om uddannelser og videreuddannelser, konkurrencer på sociale medier og film om EUD/EUX. Derudover bidrog UU-vejledningen med forskellige foredrag. Projektet oplevede kommunikationen over for de unge som vellykket. Grundskolelærerne fik viden om erhvervsuddannelser igennem deres deltagelse i aktiviteter forbundet med DM i Skills. Blandt andet var introdagene særlig succesfulde, da det lykkedes at sætte fokus på erhvervsuddannelserne på alle grundskoler i Trekantsområdet, samtidigt med at de styrkede samarbejdet mellem erhvervsskolerne. Projektet havde også kommunikation med forældrene i fokus, hvor den største begivenhed var en ny type forældreaften, der var planlagt gennemført på selve messen. Denne havde dog ikke stor succes, hovedsagligt på grund af brand på Fredericia Havn. Projektet forsøgte efterfølgende at afholde en workshop for forældrene, den dog blev aflyst grundet manglende interesse fra forældre. Kommunikationen til forældre gennemførtes dermed primært gennem skriftlige materialer. *Projektet inddrog erfaringer fra andre projekter. Det var især erfaringerne, at forældre spiller en vigtig rolle i unges uddannelsesvalg, som gav input til information og aktiviteter rettet mod de unges forældre. Som beskrevet oven for lykkedes kommunikationsindsatsen over for forældrene ikke fuldt ud, selvom det har været et vigtigt fokusområde for projektet. 7

8 TRIN 2 STØRRE VIDEN OG KENDSKAB Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Potentielle elever, forældre og lærere får en større viden om og kendskab til EUD/EUX. Italesættelse af en faglig uddannelse og hvad den kan føre til på karrierevejen. Eleverne har fået et markant højere kendskab til EUD, og kendskabet til EUX steg ligeledes. Størstedelen af eleverne havde dog fortsat markant højere kendskab til STX og HHX end til erhvervsuddannelserne. Formålet med den målrettede kommunikationsindsats har været at øge kendskabet til erhvervsuddannelser blandt folkeskoleelever, deres forældre og lærere. Et væsentligt trin på vejen var her at øge elevernes kendskab til og viden om EUD/EUX, hvilket lykkedes. Eleverne har fået et signifikant højere kendskab til EUD i eftermålingen sammenlignet med førmålingen. Der er således markant flere elever, der vurderer at have et højt kendskab til EUD samtidigt med at andelen af elever, der vurderer at have et lavt kendskab, faldt betydeligt. Elevernes kendskab er dog fortsat højere for STX, som omtrent 52 % af eleverne vurderer at have et højt kendskab til i både før- og eftermåling (vises ikke i tabellen). Men EUD og EUX har som de eneste to uddannelsesretninger en fremgang i kendskabsvurderingen fra før- til eftermålingen. Elevernes kendskab til DM i Skills er ligeledes steget meget. I førmålingen angav 35,4 % af eleverne at have hørt om DM i Skills, og i eftermålingen er dette steget til 88,9 %, hvilket er en stigning på 54,4 procentpoint (tallene vises ikke i tabellen). Eleverne har primært hørt om DM i Skills igennem deres lærere og UU-vejlederne. Projektet lykkedes således i høj grad med at øge kendskabet til DM i Skills. På næste side ser vi bl.a. nærmere på, igennem hvilke kanaler eleverne får deres viden om erhvervsuddannelser. EUD - Førmåling (n=263) EUD - Eftermåling (n=307) 31% Figur 1: Kendskab til EUD og EUX 44% 47% 42% 22% 13% EUX - Førmåling (n=263) 33% 52% 14% EUX - Eftermåling (n=307) 31% 44% 25% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Lavt kendskab Middel kendskab Højt kendskab 8

9 TRIN 2 STØRRE VIDEN OG KENDSKAB Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Potentielle elever, forældre og lærere får en større viden om og kendskab til EUD/EUX. Italesættelse af en faglig uddannelse og hvilken karrierevej den kan føre til. Flere elever fik kendskab til erhvervsuddannelser via deres UUvejledere, klasselærere og forældre. Spørger man de unge, vil de helst informeres om erhvervsuddannelser gennem besøg på erhvervsskolerne, relevante hjemmesider eller gennem vejledning i klassen. Disse tal er rimelig stabile i før- og eftermålingen. Evalueringen viser en fremgang i elevernes kilder til information og viden om erhvervsuddannelserne. En stor del af de unge svarer, at deres kendskab til erhvervsuddannelser stammer fra UU-vejledere. Men mange svarer også deres klasselærere, forældre, venner og sociale medier. Undersøgelsen tyder på, at både kendskabet til og viden om erhvervsuddannelser er blevet øget. Kobles dette sammen med, hvor eleverne har fået deres kendskab fra, tyder det på, at det især har været UU-vejledernes indsats samt lærere og forældre, der har gjort en forskel. Det er også disse målgrupper, som aktiviteterne omkring kommunikationen og vejledningen har henvendt sig til. Dette er med til at sandsynliggøre, at projektet har øget de unges kendskab til og viden om erhvervsuddannelser. Det må dog påpeges, at der i samme periode har været et stigende politisk fokus på erhvervsuddannelserne i Danmark. Det er derfor svært at fastslå, hvor meget af ændringen, der skyldes projektet, og hvor meget der skyldes det nationale politiske fokus på erhvervsuddannelser. Figur 2: Hvor vil du helst have information omkring erhvervsuddannelser? Besøg på erhvervsskolerne Hjemmesider Vejledning i klassen for alle Besøg på virksomheder Individuel vejledning Facebook Informationsfolder Førmåling (n=263) UU-vejleder Klasselærer Forældre Venner Sociale medier Klassekammerater 33% 35% 31% 30% 27% 28% 27% 22% 42% 48% 55% 56% 56% 54% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 26% 30% 23% 30% 20% 27% Eftermåling (n=307) Figur 3: Hvor stammer dit kendskab til erhvervsuddannelser fra? 41% 51% 41% 50% 68% 87% % 20% 40% 60% 80% 100% Førmåling (n=263) Eftermåling (n=265) 9

10 TRIN 2 STØRRE VIDEN OG KENDSKAB Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Potentielle elever, forældre og lærere får en større viden om og kendskab til EUD/EUX. Italesættelse af en faglig uddannelse og hvilken karrierevej den kan føre til. Flere elever vurderer, at erhvervsuddannelser kan åbne forskellige karriereveje, om end der fortsat er et behov for at tydeliggøre erhvervsuddannelsernes potentialer. Udover at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne var et andet vigtigt trin på vejen italesættelsen af erhvervsuddannelserne som en faglig uddannelse, der kan føre til forskellige karriereveje. Tabellen til højre viser en tydelig udvikling fra før- til eftermålingen, idet flere elever nu vurderer, at erhvervsuddannelser kan åbne karriereveje inden for en række forskellige karrierer. Det er dog fortsat kun halvdelen af eleverne eller mindre, som vurderer, at erhvervsuddannelserne vil kunne åbne de forskellige karriereveje. Selvom der således har været en positiv udvikling i forhold til italesættelsen af erhvervsuddannelserne, viser tabellen ligeledes, at der fortsat er et behov for at tydeliggøre de efterfølgende karrieremuligheder efter en erhvervsuddannelse. Som figurerne på foregående side viste, spiller især UUvejledere, klasselærere og forældre en vigtig rolle i formidlingen af viden om erhvervsuddannelserne, samtidigt med at eleverne ønsker at opnå viden igennem besøg på erhvervsuddannelserne og hjemmesiderne. KAN EN ERHVERVS- UDDANNELSE ÅBNE FØLGENDE KARRIEREVEJE ANDEL DER HAR SVARET JA FØR EFTER Selvstændig 49% 56% Ingeniør 41% 48% Arkitekt 34% 41% Salgskonsulent 21% 36% Ejendomsmægler 23% 35% Leder 25% 30% 10

11 TRIN 3 ELEVERNE SÆTTER EUD/EUX PÅ DAGSORDENEN Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de sidste forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3 EUD/EUX er i lidt højere grad kommet på de unges dagsorden, men det er fortsat under halvdelen af de unge, der snakker med andre om erhvervsuddannelser. Forældrene er her en vigtig samtalepartner for de unge. Eleverne er i højere grad begyndt at tale med andre på deres egen alder og deres forældre om erhvervsuddannelserne. Det lykkedes især at øge andelen af unge, der snakker med andre på deres alder om erhvervsuddannelser. Her er sket en stigning på 8 procentpoint. Eleverne taler især om uddannelsesvalg med deres forældre, efterfulgt af andre på deres egen alder, og i mindre grad deres lærere og UU-vejledere. 50% 40% 30% 20% 10% % Figur 4: Andele der snakker om erhvervsuddannelser 47% 39% 40% Andel der snakker med andre på sin alder om EUD og/eller EUX Førmåling (n=253) 44% Andel der snakker med sine forældre om EUD og/eller EUX Eftermåling (n=301) Figur 5: Andel af elever, som ofte eller meget ofte taler om uddannelsesvalg med Potentielle elever sætter EUD/EUX på dagsordenen sammen med familie og venner. 2. Forældre kan støtte deres unge i uddannelsesvalg. 3. Lærere får et bedre grundlag for vejledning af potentielle elever og for samarbejde med erhvervslivet / EUD. Når de unge taler om deres uddannelsesvalg, lægger de i både før- og eftermålingen især vægt på, hvilken uddannelse der stemmer overens med deres interesser, samt hvad de forskellige uddannelser kan bruges til. Flere unge har i eftermålingen fokus på det faglige niveau på uddannelserne, samt hvorvidt de vil kunne klare sig igennem uddannelsen (vises ikke). sine forældre med andre på deres egen alder om, hvilken sin UU-vejleder sine lærere 56% 54% 35% 37% 10% 11% 8% 13% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Førmåling (n=263) Eftermåling (n=307) 11

12 TRIN 3 FORÆLDRE KAN STØTTE UDDANNELSESVALG Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de sidste forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3 1. Potentielle elever sætter EUD/EUX på dagsordenen sammen med familie og venner. 2. Forældre kan støtte deres unge i uddannelsesvalg. 3. Lærere får et bedre grundlag for vejledning af potentielle elever og for samarbejde med erhvervslivet / EUD. Forældrene er vigtige som støtte i forbindelse med de unges uddannelsesvalg. Det lykkedes projektet til dels at inddrage forældrene, dog ikke i det forventede omfang. Det lykkedes ikke i projektet at inddrage forældrene i ligeså høj grad, som det oprindeligt var planlagt. Dette skyldtes hovedsageligt, at aktiviteterne om forældreinddragelse ikke fik det fokus, som det oprindeligt var tiltænkt i projektet. Figuren til højre viser, at knap halvdelen af eleverne er enige i, at forældrene har nok viden om ungdomsuddannelser til at kunne hjælpe dem med at træffe et uddannelsesvalg. Der kan ikke spores en udvikling fra før- til eftermålingen. Der er således ikke noget i evalueringen, der tyder på, at forældrene er blevet bedre klædt på til at tale med deres børn om uddannelsesvalg. Projektet havde dog kun fokus på erhvervsuddannelserne, og ikke på at klæde forældrene på til at kunne drøfte alle former for uddannelser. En effekt af projektet på forældrenes viden om erhvervsuddannelser skal dog ikke helt afskrives. Det ses i figur 3 (s. 9), at en større del af de unge i eftermålingen (50%) angiver, at deres kendskab til erhvervsuddannelser stammer fra deres forældre, sammenlignet med førmålingen (41%). Ligeledes så vi i figur 4 (s. 11), at en lidt større andel af de unge i eftermålingen (44%) taler med deres forældre om erhvervsuddannelse, sammenlignet med førmålingen (40%). Denne stigning kan muligvis tilskrives det materiale og den information projektet har udarbejdet og formidlet til de unge og deres forældre. Figur 6: Andele der er enige eller meget enige i, at Min mor/far har den viden, der skal til for at kunne hjælpe mig med at beslutte, hvilken uddannelse, jeg skal tage Min mor/far har stor viden om mulighederne for ungdomsuddannelse Når jeg taler med min mor/far om uddannelse, bliver jeg mere afklaret omkring, hvilken uddannelse jeg skal vælge Førmåling (n=263) 49% 45% 44% 46% 46% 44% % 20% 40% 60% Eftermåling (n=307) 12

13 TRIN 3 LÆRERNE FÅR BEDRE GRUNDLAG TIL AT VEJLEDE Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de sidste forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3 1. Potentielle elever sætter EUD/EUX på dagsordenen sammen med familie og venner. 2. Forældre kan støtte deres unge i uddannelsesvalg. 3. Lærere får et bedre grundlag for vejledning af potentielle elever og for samarbejde med erhvervslivet / EUD. Aktiviteterne henvendt mod lærerne blev begrænset i omfang, og sidste del af projektet blev ikke gennemført som planlagt. Evalueringen tyder på, at lærerne spiller en vigtig rolle, og at deres viden og bevidsthed om erhvervsuddannelserne er steget lidt. Udviklingen er dog forholdsvis begrænset. Denne del af forandringsteorien er i høj grad tilknyttet de aktiviteter, som projektet havde i støbeskeen efter DM i Skills. Da projektet blev lukket ned, blev der ikke gennemført netværksbaseret kompetenceudvikling af lærere eller skabt et koncept for partnerskabsaftaler mellem uddannelserne og erhvervslivet, som det ellers var formuleret i projektansøgningen. Klasselærerne til de klasser, som har deltaget i DM i Skills, har dog modtaget information om erhvervsuddannelser og DM i Skills. De har også deltaget i introdagene til DM i Skills og på selve messen. Lærerne fik således mere information om erhvervsuddannelserne, men indgik ikke i et samarbejde. Flere af aktørerne bag projekt Hands On vurderer, at lærerne fik en større viden om erhvervsuddannelser og en større bevidsthed om alternativer til de andre ungdomsuddannelser, især STX. Det interne arbejde i de forskellige arbejdsgrupper har været med til at opbygge et tværfagligt institutionsnetværk. Dette blev dog hovedsagligt forankret i personlige relationer blandt projektets forskellige aktører, og det er således usikkert, hvorvidt det vil videreføres. Lærernes øgede kendskab til erhvervsuddannelserne fremgår også af figur 3 (s. 9), hvor en øget andel af eleverne svarer, at deres kendskab til erhvervsuddannelser kommer fra deres klasselærer en stigning fra 41% i førmålingen til 51% i eftermålingen. Derudover svarer en høj procentandel i figur 2 (s. 9), i både før- og eftermålingen (helholdsvis 42% og 48%), at de gerne vil have information om erhvervsuddannelser gennem vejledning i deres klasse. Lærerne er således en vigtig kanal for eleverne. 13

14 UMIDDELBARE RESULTATER De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater Flere overvejer at vælge EUD/EUX, fordi de er klædt godt på til at træffe det rigtige valg på basis af viden, ønsker, støtte og vejledning. Flere unge oplever EUX og EUD som attraktive, og der er en markant stigning i unge, der overvejer EUD/EU, når de er færdige med folkeskolen. STX og HHX er dog stadig de mest populære valg. Som det fremgår af de foregående sider, fik 8. klasserne i Trekantsområdet øget kendskab til EUD og EUX og de karriereveje, som erhvervsuddannelserne kan åbne. En større andel elever taler med deres jævnaldrende, deres forældre og lærere om erhvervsuddannelser og de muligheder, de kan give. En større andel af de adspurgte 8. klasses elever vurderer i eftermålingen, at de overvejer EUD eller EUX, når de skal vælge videre uddannelse efter folkeskolen, sammenlignet med førmålingen. Der er dog fortsat markant flere elever, der overvejer STX (55%) og HHX (31%). EUX og EUD er dog nu på niveau med HTX, som 16 % overvejer (vises ikke i tabellen(. Ser vi på spørgeskemaundersøgelsen fremgår det også, at større andele i eftermålingen er enige i, at EUD og især EUX er attraktive uddannelsesretninger. I eftermålingen er hele 43% enige i, at EUX er en attraktiv uddannelsesretning. Det skal dog pointeres, at især STX og HHX i højere grad ses som attraktive blandt eleverne. Der ses ikke desto mindre en stigning i attraktivitet blandt EUD og EUX, som ikke ses for STX og HHX. Det er svært at vurdere, om de unge er godt klædt på til at træffe det rigtige valg, men evalueringen peger i hvert fald på, at de unge fik større viden og mere vejledning om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse. Andel der overvejer EUD, når de er færdige med folkeskolen Andel der overvejer EUX, når de er færdige med folkeskolen EUD er attraktiv EUX er attraktiv Figur 7: Andel der overvejer en erhvervsuddannelse Førmåling (n=263) 11% 14% 18% % 5% 10% 15% 20% Eftermåling (n=307) Figur 8: Andele der er meget enige eller enige i, at 28% 33% 39% 43% % 10% 20% 30% 40% 50% Førmåling (n=263) Eftermåling (n=307) 19% 14

15 ENDELIGE RESULTATER De endelige resultater, er de resultater som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater Øget tilmelding til EUD/EUX og lavere frafald. Vision: Det rigtige karrierevalg Formål: Mere viden om og kendskab til erhvervsuddannelser. Projektet lykkedes med at øge elevernes kendskab til EUD og EUX, samtidigt med at elevernes vurdering af erhvervsuddannelserne forbedres. Det er dog endnu for tidligt at undersøge, hvorvidt det også vil udmønte sig i en øget tilmelding til EUD og EUX. Som beskrevet på de foregående sider, viser sammenligningen af før- og eftermålingen, at 8. klasser i Trekantsområdet har fået mere viden om og kendskab til erhvervsuddannelser, flere unge har vurdereret erhvervsuddannelserne som attraktive, og flere har overvejet en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det endelige mål med denne indsats var, at flere unge skulle tilmelde sig EUD/EUX. Det er endnu for tidligt at undersøge effekten af DM-skills på tilmeldingen til erhvervsuddannelserne for de deltagende 8.-klasser, da de først skal vælge ungdomsuddannelse i foråret 2017 (eller 2018 såfremt de fortsætter i 10. klasse). Kigges på afgangseleverne fra 2015, blev optaget på EUD direkte fra grundskolerne i hele Trekantområdet ikke øget i 2016 sammenlignet med 2015 på trods af øget opmærksomhed herpå * Projektgruppen bag Hands On mener, at den manglende praktiske erfaring med erhvervsuddannelserne kan være medvirkende til, at få elever fortsat vælger en erhvervsuddannelse. De pointerer eksempelvis, at eleverne ikke får et ordentligt indtryk af erhvervsuddannelserne gennem de få dage, en brobygning varer. Ligeledes blev der peget på, at en indsats tidligere i grundskolen kunne være et godt redskab til at styrke elevernes opfattelse af erhvervsuddannelserne. Projekt Hands On har arbejdet med at give eleverne mere praktisk erfaring med erhvervsuddannelserne. Dette skete blandt andet gennem Kom & Mærk-tiltag på selve messen, hvor erhvervsuddannelserne blev præsenteret på stande, hvor det praktiske arbejde blev præsenteret. DM i Skills samt intro til denne var dog stadig relativt tidsbegrænsede tiltag, der introducerer til erhvervsuddannelserne. Evalueringen kan således tyde på, at tiltagene i projekt Hands On på mange måder er vigtige skridt i den rigtige retning, men at de ikke kan stå alene og skal suppleres med andre, længerevarende tiltag. * Se side 7 i slutrapporten til Regionen. Optag på erhvervsuddannelser, fordelt på kommuner i regionen: Fredericia: 21,4% i 2015 og 19,8% i 2016, Middelfart: 22,7% i 2015 og 24,8% i 2016, Kolding: 19,7% i 2015 og 17,9% i 2016, Vejle: 20,7% i 2015 og 19,3% i 2016, Billund: 30,8% i 2015 og 26,5% i 2016 og Vejen: 34,0% i 2015 og 32,0% i

16 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Den tredje aktivitet i Hands On havde fokus på at forankre det samarbejde, som var opstået gennem værtsskabet af DM i Skills Denne del blev dog forkortet, hvorfor projektet ikke kan siges at være særligt dybt forankret blandt aktørerne. I og med at projektet ikke blev videreført, lykkedes forankringen kun i meget begrænset omfang. Enkelte elementer og arrangementer, som fx introdage, er dog i dag forankret i skolerne og videreføres fremadrettet. Oprindeligt kunne projekt Hands On betragtes i to overordnede dele. Forarbejdet og afholdelsen af aktiviteter i tilknytning til værtsskabet for DM i Skills 2016 i Fredericia og et efterfølgende arbejde med at facilitere netværk og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og grundskoler i Trekantsområdet. Projektet blev lukket ned efter afholdelsen af DM i Skills, hvorfor forankringen hovedsagligt knytter sig til eftervirkningerne af DM i Skills. Som det ses under forandringsteorien på side 5, opstillede projektet kritiske faktorer for projektets succes. Det lykkedes dog ikke at opfylde de kritiske faktorer, hvilket er med til at forklare, hvorfor projektet ikke nåede i mål med alle aktiviteter. Uklarhed omkring levering af ressourcer: Hands On inddrog mange aktører. I projekter af denne størrelse ville det have været vigtigt at afstemme parametre som graden af tilslutning, fokus, økonomi, budgetter og arbejdstimer mv. helt fra projektets start. Det lykkedes dog ikke, og projektet oplevede til tider mangelfuld deltagelse til møder og uklarhed om, hvilke ressourcer de forskellige parter skulle levere. Forskellige udviklingsrettede interesser: Der var blandt aktørerne en fælles interesse i og et fælles mål bag værtskabet for DM i Skills. Efter afholdelsen af DM i Skills var interesserne i det fremadrettede arbejde meget forskellige, hvorfor der ikke kunne nås en enighed om, hvordan sidste del af projektet skulle udfoldes. Projektets anden del havde i højere grad et udviklende perspektiv, men formåede ikke at forene de forskellige parters interesser og gå i samspil med det udviklende arbejde. Derfor ytrede flere af samarbejdsparterne ønske om, at de hellere ville arbejde videre med deres egne indsatser. Begrænset vidensdeling og formalisering af samarbejder: De mange samarbejder medførte gode relationer og netværk blandt aktører og uddannelsesinstitutioner. Disse er dog i udpræget grad forankret personligt og ikke på et institutionelt eller formaliseret niveau. Det var oprindelig hensigten, men projektet manglende opbakning til gennemførelse af dette. Introdagene blev levedygtige og skabte ejerskab: Introdagene nævnes som et positivt eksempel, der medførte, at alle 8. klasser i Trekantsområdet fik mulighed for at deltage i en introdag. Materialet fra introdagen forventes også genbrugt og benyttet igen på en ny årgang af 8. klasser. Introdagene er et eksempel på et delprojekt, der er gjort levedygtigt. Samarbejdet omkring introdagene bygger på en drejebog og materiale, som projektet har udarbejdet. Ønske om tidligere og mere praksisorienterede indsatser: Flere af projektets aktører ønsker at starte arbejdet med kendskabet til erhvervsuddannelser tidligere i grundskolen, eksempelvis via tidlig brobygning, og at have et større fokus på det praktiske arbejde på erhvervsskolerne. 16

17 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Januar 2015 Projektstart April 2015 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes Juni 2015 Førmåling blandt eleverne Maj 2016 Eftermåling blandt eleverne Juni 2016 Forankringsworkshop August 2016 Projektet afsluttes Projektet startede under Uddannelsespuljen i Region Syddanmark i januar Forandringsteorien blev udarbejdet i april 2015, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført i juni Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført i maj I juni 2016 blev der gennemført en forankringsworkshop, hvor projektledelsen sammen med evaluator drøftede projektets gennemførelse og resultater. Evaluering af Hands On Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på to online spørgeskemaundersøgelser blandt elever i projektet. I førmålingen har 263 elever svaret, mens 307 elever har svaret i eftermålingen. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige successer, udfordringer og læringer er blevet drøftet. Endeligt indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 17

18 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 18