KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018

Transkript

1 KRYDSFELT SYD KRYDSFELT SYD EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJE I REGION SYDDANMARK MARTS 2018

2 INDSÆT TEMA HER INDLEDNING - PROJEKTETS MÅL OG INDSATS Krydsfelt Syd Målet for Krydsfelt Syd var at styrke børn og unges interesse i og forudsætninger for EUDuddannelsesområdet, sådan at flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse, når de er færdige med grundskolen. Særligt fokus har været på at øge interessen inden for de såkaldte sorte fag, som oplever rekrutteringsudfordringer. Projektets aktiviteter bestod i at udvikle tre generiske IBSE forløb, hvor elever på mellemtrinet i folkeskolen i samarbejde med elever fra erhvervsskoler udvikler og udarbejder et konkret på produkt med anvendelse af fagets materialer og redskaber på erhvervsskolen. IBSE står for inquiry based science education. Det er en international anerkendt læringsmetode, som har til formål at øge elevernes interesse for og udbytte af naturfag gennem autentiske læringsforløb, hvor elevernes egne hypoteser danner grundlaget. Udviklingen samt afprøvningen af IBSE forløbene blev gjort i et samarbejde mellem lærere fra EUD, folkeskolen og UC. Grundtanken i projektet har været, at børnene og de unge via deres deltage i et ét af de tre undersøgelsesbaserede IBSE forløb, afholdt i samarbejde med EUD-elever, skulle få en realistisk fornemmelse for, hvad der kræves for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektets nyhedsværdi ligger således både i arbejdet med IBSE og i brobygning på mellemtrinet. Deltagerne i Krydsfelt Syd bestod af elever fra i alt 8 grundskoler, 2 erhvervsskoler (Hasenberg og EUC Lillebælt) samt UC Syd. I alt har 968 elever deltaget, hvoraf 915 var fra grundskolerne og 53 fra erhvervsskolerne. Derudover har tre lærerstuderende fra UC Syd været tilknyttet projektet. Evalueringen af projektet har undersøgt, hvilken betydning elevernes deltagelse i de respektive undervisningsforløb har for elevernes interesse for erhvervsuddannelserne. Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, der deltog i første runde af forløbene, en forankringsworkshop med projektgruppen samt halvårlige statusrapporter fra projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i en forandringsteori (se side 4), som viser de oprindelige forventninger til projektets proces og resultater. Krydsfelt Syd Projektejer: Hansenberg Tema: Fremme antallet af særligt drenge på EUD uddannelserne i regionen. Periode: 1. januar december 2017 Bevilliget beløb fra Regionrådets uddannelsespulje: kr. Projektet skal bidrage til at opfylde Region Syddanmarks målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 2

3 SAMMENFATNING - PROJEKTETS RESULTATER OG LÆRING Aktiviteternes gennemførsel Projektet Krydsfelt Syd har med succes udviklet og gennemført tre velafprøvede modeller for IBSE-læringsforløb for elever på mellemtrinet med henblik på at give dem viden om samt skærpe deres interesse for erhvervsuddannelserne. Læringsforløbene tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, hvor eleverne selv skal udarbejde hypoteser og med afsæt heri designe deres egne produkter. På baggrund af deres hypoteser og design skal eleverne herefter, under vejledning af EUD-elever, konstruere deres produkt. I alt har 915 elever fra otte grundskoler deltaget i et læringsforløb, hvilket er tre gange mere end forventet. De mange forløb har givet god mulighed for at lære af erfaringerne og justere forløbene undervejs. De mange gennemførte forløb vidner endvidere om en meget succesfuld implementering af projektet, der bygger på et godt samarbejde mellem de deltagende parter samt et stort engagement fra henholdsvis de 16 tilknyttede folkeskolelærere og 13 tilknyttede erhvervsskolelærere, som har drevet forløbene. Opfyldelse af målsætninger og resultater Evalueringen tyder på, at projektet har øget elevernes viden om og interesse for erhvervsuddannelserne. For det første tiltaler IBSE-arbejdsformen eleverne. Således angiver 86 pct. af eleverne, at de godt kan lide at arbejde med deres egne undersøgelser. For det andet viser evalueringen at grundskoleeleverne oplever det som meget positivt og lærerigt at arbejde sammen med EUD-elever. 89 pct. af eleverne angiver således, at de godt kan lide at samarbejde med EUD-elever, og 83 pct., at de har lært noget af samarbejdet. Størstedelen af eleverne (78 pct.) udtrykker ligeledes, at de gerne vil samarbejde med EUD-eleverne igen. For det tredje fremgår det også af evalueringen, at eleverne er blevet mere interesseret i erhvervsuddannelserne. Det er endnu for tidligt at sige noget om elevernes senere uddannelsesvalg, men næsten halvdelen af eleverne har talt med EUD-eleverne om uddannelsen og deres fremtids planer. Læring Evalueringen viser, at de afholdte forløb synes at fremme drengenes interesse mere end pigernes. Således angiver 72 pct. af drengene, at timerne med EUD-eleverne har fremmet deres lyst til at lære mere. For pigerne udgør denne andel blot 51 pct. Ligeledes har drengene også i højere grad end pigerne talt med EUD-eleverne om uddannelsen og deres fremtidsplaner. Årsagerne hertil er dog ikke undersøgt i nærværende evaluering. En mulig forklaring herpå kan dog være, at de valgte læringsforløb inden for de sorte fag har tiltalt drengene i højere grad end pigerne. Såfremt dette er tilfældet, er en central læring fra projektet således, at enten indholdet skal gøres bredere, eller at formidlingen af læringsforløbene skal målrettes begge køn, således pigerne i højere grad finder de sorte fag spændende. En anden central læring fra projektet er ifølge projektledelsen, at samarbejdet mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne kræver, at der investeres tid til at de to faggrupper mødes og lærer hinanden at kende. Hvor andre lignende projekter beretter om udfordringer med at få engagerede faglærere fra EUD til at deltage, er det for nærværende projekt lykkedes i høj grad. Dette skyldes bl.a., at alle lærere har været involveret i projektet fra starten, og at faglærerne selv har været med til at udvikle læringsforløbene. 3

4 FORANDRINGSTEORI PROJEKTETS FORVENTEDE FORANDRINGER OG RESULTATER Denne side illustrerer projektets forventninger til effekten af indsatsen ved hjælp af nedenstående forandringsteori. Det grundlæggende formål med Krydsfelt Syd var at fremme grundskoleelevers interesse i- og forudsætninger for EUD-uddannelsesområdet, således at flere vælger at tage en erhvervsuddannelse, når de er færdige med grundskolen. For at imødekomme dette har projektet udviklet tre IBSE læringsforløb. Fællesnævneren for de tre forløb har været, at de har inddraget eleverne i konkrete undersøgelsesbaserede opgaver. Forandringsteorien illustrerer, hvilke tanker og mål, der ligger bag projektet og dets indsats. Modellen læses fra venstre mod højre side og viser, hvordan projektets aktiviteter forventes at medføre forandringer hos de deltagende elever. Evalueringen af projektet tager udgangspunkt i forandringsteorien, og de følgende sider gennemgår, hvorvidt projektets forventninger til henholdsvis aktiviteter, trin på vejen og resultater er opfyldte. Taksonomisk progression Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare Resultater Endelige resultater (Projektniveau) Effekter på regionalt niveau Eleverne deltager aktivt i IBSE læringsforløb med fokus på EUDområderne Eleverne oplever en begyndende udvikling af kompetencen til naturfaglig undren samt nysgerrighed i forhold til EUDområdet Eleverne oplever en begyndende udvikling af kompetencen til at formulere naturfaglige hypoteser Eleverne oplever en begyndende udvikling af kompetencen til at designe simple modeller Eleverne oplever en begyndende udvikling af kompetencen til at formidle og perspektivere Flere elever interesserer sig forog har viden om, hvor de møder EUDfagområderne i deres hverdag og i det omgivende samfund Regionsrådets målsætninger: 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Kritiske faktorer for succes: Projektets succes afhænger i særlig grad af, (1) at det udviklede materiale er konkret anvendeligt og indtænkes i både folkeskolereformen og EUD-reformen, (2) at de deltagende skoler / EUD-afdelinger både lærere og ledelse tager ejerskab til projektet og (3) at projektgrupperne, der skal udvikle forløbene, er velfungerende og udvikler de nødvendige kompetencer (IBSE). Forankring: Det er vigtigt at udvikle et generisk koncept, som kan bruges af alle. Dette implicerer først og fremmest, at forløbene er tilpassede fagenes emner og mål. For det andet er det essentielt, at de udviklede undervisningsforløb er veldefinerede med åbne løsningsmuligheder, kreative variationer, eksperimenter mm. Dette skal sikre at undervisningsforløbene kan tilpasses til andre elever, der muligvis har andre forudsætninger. 4

5 AKTIVITETER IBSE LÆRINGSFORLØB Aktiviteterne er de indsatser, som projektet igangsatte, og som forventedes at lede til resultaterne. Forventning fra forandringsteori til aktiviteter: Eleverne deltager aktivt i IBSE læringsforløb med fokus på EUD-områderne Der er udviklet tre IBSE læringsforløb, hvor eleverne har skulle udvikle et produkt under vejledning af EUD-elever. Mere end tre gange så mange grundskoleelever har gennemført forløbene, hvilket vidner om en god implementering af projektet. Evalueringen viser, at 86 pct. af eleverne godt kan lide at arbejde med deres egne undersøgelser. I samarbejde mellem de otte grundskoler, to erhvervsskoler samt UC Syd har projektet udviklet tre IBSE læringsforløb. Det oprindelige mål var otte forløb, men projektet valgte i stedet kun at udvikle tre forløb. Dette skyldtes et ønske om, at de endelige forløb skulle være generiske og bæredygtige, hvilket krævede, at forløbene skulle være meget velgennemprøvede. For alle tre læringsforløb er der udviklet detaljerede undervisningsbeskrivelser til læreren, læringsmål samt undervisningsmaterialer til eleverne. De tre udviklede IBSE forløb knytter sig særligt til de sorte fag på erhvervsskolerne (jf. tabel 1), der oplever rekrutteringsudfordringer, med henblik på at øge elevernes interesse for disse fag. Her har EUD-eleverne givet grundskoleeleverne råd og vejledning i, hvordan de har skulle arbejde med deres projekt. Med udgangspunkt i IBSE-tilgangen er eleverne i hvert forløb blevet øvet i hypotesedannelse, italesættelse af egne idéer samt en større grad af selvstændighed i deres praktiske arbejde. I Fuglefoderstationer-forløbet har eleverne fx skulle lave en foderstation til fuglene i området ved et plejehjem. De har skulle undersøge, hvilke fugle, der var i området og fuglenes foretrukne føde, hvorefter de har skulle bygge en foderstation enten i træ eller metal. Til slut har de præsenteret foderstationerne for plejehjemmets beboere. I alt har 915 grundskoleelever deltaget i et af de tre forløb, hvilket er 615 mere end de forventede 300 elever. Dette tyder på en god implementering af projektet. Evalueringen viser, at 86 pct. af eleverne tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at de godt kan lide timerne, hvor de arbejder med deres egne undersøgelser. Det er projektets erfaring, at det virker godt, når der er en reel (og ikke fiktiv) modtager af produkterne, således eleverne kan modtage feedbacken fra brugerne. Tabel 1. Oversigt over IBSE forløb Forløb Fuglefoderstationer Fra ko til karton Fænomenale apparater Fag Smede og tømre Klejnsmed Procesoperatør, mekaniker og smed Figur 1: Jeg kan godt lide timerne, hvor vi arbejder med at lave vores egne undersøgelser 4 12% 2% 46% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Note: Kun de elever, der har svaret ja til, at de har oplevet at arbejde med deres egne undersøgelser i timerne, er blevet stillet nærværende spørgsmål (se Tabel 1). n=57

6 TRIN 1 NATURFAGLIG UNDREN Trin på vejen er de forandringer, der fandt sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 1 dækker over de første forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 1: Begyndende udvikling af kompetencen til naturfaglig undren samt nysgerrighed i forhold til EUD-området For at projektets målsætninger kunne blive realiseret, var det en central forudsætning, at grundskoleeleverne ville være lydhøre overfor EUD-elevernes formidling samt aktivt anvende deres formidling/argumenter. Evalueringen tyder på, at det i høj grad har været tilfældet. Grundskoleeleverne har været glade for at arbejde sammen med EUD-eleverne. Som det fremgår af figur 2, giver næsten 9 ud af 10 af de adspurgte grundskoleelever udtryk for, at de har kunne lide at arbejde sammen med EUD-eleverne. Dette indikerer, at samarbejdet mellem eleverne har været godt, og at grundskoleeleverne har været lydhøre overfor EUDelevernes formidling. 83 pct. af grundskoleeleverne mener, at de har lært noget af at arbejde sammen med EUD-eleverne (se figur 3). Særligt flere drenge end piger angiver, at de har lært noget af samarbejdet. Yderst iøjefaldende fremgår det af figur 4, at 72 pct. af drengene rapporterer, at timerne med EUD-eleverne har fremmet deres lyst til at lære mere. For pigerne udgør denne andel 51 pct., hvilket antyder en større begejstring blandt drengene. Projektledelsen fortæller, at eleverne har været meget engageret i undervisningen, og at den mere innovative tilgang og de mange forskellige typer kompetencer, der har været i spil for at løse en opgave, har betydet, at flere af eleverne har fået succesoplevelser i projektet. Projektledelsen rapporterer en lignende entusiasme blandt EUD-eleverne for forløbet, hvilket er blevet afdækket via interviews. Her har flere givet udtryk for en lyst til at indgå i fremtidige projektforløb. Figur 2: Jeg kunne godt lide at arbejde sammen med EUD-eleverne % 92% 89% Fordeling på køn Drenge Piger Figur 3: Jeg har lært noget af at arbejde sammen med EUD-eleverne 10 5 Drenge 89% 83% 77% Fordeling på køn Piger Figur 4: Timerne med EUD-eleverne har givet mig lyst til at lære mere % Drenge 51 % Fordeling på køn Piger 62 % Note: Figurerne fremhæver kun andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet (n=82)

7 TRIN 2 NATURFAGLIGE HYPOTESER Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 2 dækker over de mellemliggende forventede forandringer. Evalueringen viser, at andelen af elever, som mener, at de er gode til at forklare andre om deres ideer, er vokset. Dette yder støtte til, at der er blevet set en udvikling i elevernes evne til at formulere naturfaglige hypoteser. Af figur 5 fremgår, at andelen af elever, der rapporterer, at de har prøvet at finde på ideer i timerne, ikke er steget. Resultatet skal imidlertid ses i lyset af, at de deltagende skoler netop er blevet udvalgt på baggrund af tidligere erfaring med lignende undervisningsforløb. Idet eleverne derfor har været vant til at finde på egne ideer i naturfag, kan dette forklare den manglende progression Figur 5: I timerne har jeg prøvet at skulle finde på ideer Førmåling (n=97) 78% 78% Eftermåling (n=97) Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet. Forventning fra forandringsteori til trin 2: Begyndende udvikling af kompetencen til at formulere naturfaglige hypoteser På forrige side fremgik det, at langt størstedelen af grundskoleeleverne mener, at de har lært noget af samarbejdet med EUD-eleverne. Dette understøttes af, at andelen af grundskoleeleverne, som syntes de er gode til forklare deres ideer, er steget med 8 procentpoint fra 51 pct. til 59 pct. (se figur 6). Figur 6: Jeg er god til at forklare andre om de ideer, jeg har fundet på 10 7 Et af målene med projektet var, at eleverne skulle opleve en begyndende udvikling af kompetencen til at formulere naturfaglige hypoteser. At en større andel af eleverne efter projektets ende føler, at de er gode til at forklare andre deres egne ideer indikerer, til en vis grad, at dette er lykkes *N=448. I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet 51% 59% 2 Førmåling (n=76) Eftermåling (n=76) Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet. Spørgsmålet er videre kun stillet til elever, der har erklæret sig enig i et udsagn om, hvorvidt de har prøvet at skulle finde på ideer i timerne (se figur 2). 7

8 TRIN 3 DESIGN AF ENKLE MODELER Trin på vejen er de forandringer, der finder sted mellem aktiviteterne og resultaterne. Trin 3 dækker over de sidste forventede forandringer i processen. Forventning fra forandringsteori til trin 3: Begyndende udvikling af kompetencen til at designe enkelte modeller Evalueringen viser, at der overordnet har været en bred tilfredshed blandt eleverne med projektforløbet. Resultaterne viser, at eleverne generelt set har været begejstret for at indgå i fremstillingen af produkter/modeller såvel som at indgå i samarbejde med EUD-eleverne. Disse tendenser synes imidlertid at være mest udtalte blandt drengene. Af figur 7 fremgår det, at langt størstedelen af eleverne rapporterer at have prøvet at eksperimentere i timerne. Andelen er imidlertid kun steget med 3 procentpoint fra før-målingen til efter-målingen. Som fremhævet på forrige side skal den begrænsede progression imidlertid ses i lyset af elevernes tidligere erfaringer med lignende arbejdsmetoder. Af figur 8 ses, at der har været en udbredt begejstreting blandt eleverne i forhold til at lave deres egne undersøgelser. 9 ud af 10 elever angiver, at det har været spændende at lave egne undersøgelser. Dette er igen især tilfældet for drengene, hvor hele 96 pct. har givet udtryk for, at de har fundet det spændende (fremgår ikke af figur 7) Figur 7: I timerne har jeg prøvet at eksperimentere Førmåling (n=97) 73% 76% Eftermåling (n=97) Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet Figur 8: Det har været spændende at lave vores egne undersøgelser Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet. Yderligere er spørgsmålet blevet krydstabuleret med køn (n=57)

9 UMIDDELBARE RESULTATER FORMIDLING OG PERSPEKTIVERING (I/II) De umiddelbare resultater er de resultater, som skal bidrage til de endelige resultater. Evalueringen indikerer, at projektforløbet har medvirket til, at grundskoleeleverne har oplevet en begyndende udvikling af deres kompetence til at formidle og perspektivere. Rapportens resultater viser således, at flertallet af eleverne har fortalt andre om, hvad de har lavet i timerne med EUD-eleverne. Som mål for i hvilken grad eleverne oplevede en begynde udvikling af kompetencen til at formidle og perspektivere, blev eleverne spurgt ind til, i hvilken grad de har fortalt andre om, hvad de har lavet i timerne med EUD-eleverne. Af figur 9 fremgår det, at 61 pct. af eleverne har fortalt andre om, hvad de har lavet i timerne med EUD-eleverne. Kun 13 procent giver således udtryk for, at de ikke har fortalt nogle om, hvad de har lavet i timerne med EUD-eleverne. De elever, der havde fortalt andre om, hvad de havde lavet i timerne med EUD-eleverne, blev efterfølgende spurgt til, hvem de havde fortalt om timerne til. Svarfordelingen for dette spørgsmål fremgår af figur 10. Her fremgår det, at eleverne som oftest har fortalt om deres timer til enten deres forældre eller deres venner. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: Begyndende udvikling af kompetencen til at formidle og perspektivere Figur 9: Har du fortalt nogen om, hvad du har lavet i timerne med EUD-eleverne? Figur 10: Hvem har du fortalt det til? Mine forældre 88% 61% 26% 13% Mine venner 52% Mine lærere 19% Husker ikke/ved ikke Nej Ja Andre 19% Note: n= 96. Note: Kun de som har svaret ja til, at de har fortalt nogen om, hvad de har lavet i timerne med EUD eleverne, er blevet stillet nærværende spørgsmål (se figur ). n= 50.

10 UMIDDELBARE RESULTATER FORMIDLING OG PERSPEKTIVERING (II/II) De endelige resultater er de resultater, som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning. Forventning fra forandringsteori til de umiddelbare resultater: Begyndende udvikling af kompetencen til at formidle og perspektivere Som fremhævet på foregående side har en stor andel af eleverne videreformidlet, hvad de har oplevet i timerne med EUD-eleverne. Dette synes at afspejle en umiddelbar begejstring for forløbet, hvilket yderligere understøttes af, at en stor andel af eleverne udtrykker et ønske om at tage del af et lignende forløb igen. Af figur 11 fremgår det, at næsten to tredjedele af eleverne har erklæret sig enten enig eller helt enig i, at de ønsker at lave deres egen undersøgelse igen. Af resultaterne fremgår det yderligere, at kun 2 pct. af de adspurgte elever giver direkte udtryk for, at de ikke ønsker at lave deres egen undersøgelse igen. En stor del af eleverne giver videre udtryk for, at de ønsker at arbejde sammen med EUD-eleverne igen. Samlet set giver 78 pct. af eleverne således i en eller anden grad således udtryk herfor. Figur 11: Jeg kunne godt tænke mig at prøve at lave min egen undersøgelse igen Drenge 69% Piger 62% Fordeling på køn 65% Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet. Yderligere er spørgsmålet blevet krydstabuleret med køn (n=97) 8 Figur 12: Jeg kunne godt tænke mig at prøve at arbejde sammen med EUDeleverne igen Drenge Piger % 78% 74% 2 Fordeling på køn Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet. Yderligere er spørgsmålet blevet krydstabuleret med køn (n=82) 10

11 ENDELIGE RESULTATER INTERESSE FOR EUD De endelige resultater er de resultater, som projektet ønsker at opnå ved projektets afslutning Forventning fra forandringsteori til de endelige resultater: Flere elever interesserer sig for og har viden om hvor de møder EUDfagområderne i deres hverdag og i det omgivende samfund Evalueringen viser videre, at projektforløbet har medvirket til at næsten halvdelen af eleverne selvstændigt har opsøgt merviden om EUD-området. Hvis man ser på tværs af drenge og piger, er dette imidlertid primært udtalt blandt drengene. Som en indikator for at eleverne selvstændigt har opsøgt merviden om EUD-området, fremgår det af figur 13, at knap halvdelen af eleverne har spurgt en eller flere af EUD-eleverne om, hvad de laver i skolen. Figuren fremhæver imidlertid, at dette primært har været tilfældet for drengene. Der er således 25 procentpoint flere drenge end piger, der har spurgt ind til EUD eleverne om, hvad de laver i skolen. Af figur 14 fremgår det overordnet, at 46 pct. har spurgt EUD-eleverne om, hvad de skal lave, når de er færdige med skolen. Det fremgår igen, at dette primært har været tilfældet for drengene. Hele 54 pct. af drengene rapporterer således at have spurgt ind hertil, hvor dette kun er tilfældet for 39 pct. af pigerne. Figur 13: Jeg har spurgt én eller flere af EUDeleverne om, hvad de laver i skolen % 36% Fordeling på køn 49% Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet (n=82) Figur 14: Jeg har spurgt én eller flere af EUDeleverne om, hvad de skal lave, når de er færdige med skolen % 46% 39% Fordeling på køn Note: I figuren er der kun fremhævet andelen af elever, der har erklæret sig enig eller meget enig i udsagnet (n=82) 11

12 FORANKRING OG FREMADRETTET ARBEJDE Krydsfelt Syd har haft et stort fokus på formidling og forankring af projektet. De tre udviklede forløb er generiske, detaljeret beskrevet og udgør således en drejebog for fremtidige forløb. Projektet er bredt formidlet både regionalt og nationalt. Ifølge projektledelsen er det lykkes at udvikle et generisk koncept, som kan bruges af alle. Eneste forudsætning er, at man som underviser har lyst til og mod på at arbejde IBSE-baseret, hvor der ikke nødvendigvis er én rigtig løsning. De udviklede undervisningsforløb fremstår som veldefinerede med åbne løsningsmuligheder, kreative variationer, eksperimenter mm., således forløbene kan tilpasses til elever med forskellige forudsætninger. Læringsforløbene har været gratis for folkeskolerne at deltage i. Det er projektledelsens erfaring, at dette er vigtigt, da det ellers kan være svært for skolerne at deltage. De udviklede forløb vil fortsat blive tilbudt til folkeskoler af de deltagende erhvervsskoler i samarbejde med de lokale kommuner. Projektet indgår endvidere i undervisningen på UC Syd, hvor erfaringen med at arbejde IBSEbaseret med læring formidles videre til lærer- og pædagogstuderende. Herudover indgår projektet og data herfra i to bachelorprojekter. Projektet er blevet bredt formidlet. Regionalt er der afholdt tre workshops for naturfags- og matematikundervidere på UC Syd, UC Lillebælt samt SDU (16-24 deltagere), samt et større oplæg for 185 lærere og pædagoger fra Esbjerg og Varde kommuner. Nationalt har Krydsfelt Syd ad tre omgange præsenteret projektet på den årlige Big Bang Konference samt holdt et oplæg på Undervisningsministeriets temadag for læringskonsulenterne. Krydsfelt Syd er ligeledes at finde på Astra s hjemmeside. Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark. Projektet stiller her speed-drawing filmen Det er lysten der driver værket om IBSE-didaktik til rådighed samt materialer og information om de tre undervisningsforløb. Se mere her: 12

13 METODE Overblik over projektets og evalueringens forløb OPSTART SLUTEVALUERING Maj 2014 Projektstart August 2015 Evalueringsworkshop og forandringsteori udarbejdes Oktober 2015 Førmåling blandt eleverne Oktober 2015 Eftermåling blandt eleverne December 2017 Projektet afsluttes Januar 2018 Forankringsworkshop Projektet startede under Uddannelsespuljen i december Forandringsteorien blev udarbejdet i april 2015, og førmålingen blandt eleverne blev gennemført i starten af oktober Slutmålingen blandt eleverne blev gennemført i slutningen af oktober I november 2017 blev der gennemført en lærings- og forankringsworkshop. Elevundersøgelserne, workshoppen samt halvårsrapporter danner grundlag for denne evaluering. Evaluering af Krydsfelt Syd Projektet er evalueret af Epinion. Evalueringen tager udgangspunkt i den forandringsteori, som projektet har udarbejdet, og måler, hvorvidt aktiviteter og resultater er blevet gennemført, samt hvorvidt de forventede forandringer er indtruffet. Denne evalueringen bygger på to målinger blandt elever, der deltog i første runde af projektet. I alt har 97 elever fra første runde besvaret både før- og eftermålingen. Udover spørgeskemaundersøgelserne bygger evalueringen på en forankringsworkshop med projektgruppen, hvor væsentlige successer, udfordringer og læring er blevet drøftet. Endeligt indgår skriftligt materiale i form af projektets halvårsrapporter, som projektet har leveret til Region Syddanmark igennem projektperioden. 13

14 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C - DENMARK T: E:tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 14