DFIM bestrider desuden, at et erhvervsevnetab kan opgøres til mindst 15 %, og yderligere godtgørelse for svie og smerte.

Transkript

1 RETTEN I SØNDERBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. november 2015 i sag nr. BS C5-1392/2014: mod DFIM Philip Heymans Allé Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører et erstatningskrav, som sagsøger,, har opgjort for erhvervsevnetab m.v., efter at han den 1. april 2011 opgav sit hidtidige arbejde, angiveligt på grund af fortsatte géner efter en trafikulykke i Sagsøgte, DFIM, har tidligere anerkendt erstatningspligten efter u- lykken og betalt erstatning for det umiddelbare sygeforløb samt mén, men de bestrider nu årsagssammenhæng mellem ulykken og senere opsigelse af sit job i DFIM bestrider desuden, at et erhvervsevnetab kan opgøres til mindst 15 %, samt at har krav på yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og yderligere godtgørelse for svie og smerte. påstand er, at DFIM skal betale ,50 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 4. november 2013, subsidiært et skønsmæssigt mindre beløb. DFIM's påstand er frifindelse mod betaling af kr. Beløbet svarer til halv svie/smertetakst for halv dags sygemelding i Oplysningerne i sagen var den 23. april 2008 impliceret i et færdselsuheld, hvor han var passager i en bil, der kørte galt på grund af høj fart. På uheldstidspunktet var ansat som salgsassistent-elev i. Efter ulykken var han sygemeldt fra sit arbejde indtil den 8. juni 2008, hvor han genoptog arbejdet på halv tid. Fra den 1. juli 2008 arbejdede han igen på fuld tid. I august 2008 blev færdigguddannet som salgsassi-

2 Side 2/13 stent og arbejdede som sådan indtil 1. januar 2009, hvor han blev ansat som souschef i. bestred dette arbejde frem til den 25. februar 2011, hvor han opsagde sin stilling med 1 måneds varsel. ved blev den 1. april 2011 ansat som pædagogmedhjælper indtil 1. august 2011, hvor han blev ansat ved A/S som salgstrainee. I dag er fortsat ansat ved A/S, nu som færdiguddannet og Key Account Manager. Sagen har været forelagt Arbejdsskadestyrelsen i alt 4 gange. Ved første udtalelse af 29. oktober 2010 blev der fastsat en mengrad på 20 % og en erhvervsevnetabsprocent på mindre end 15 %. Dette skete på grundlag af en speciallægeundersøgelse fra, speciallæge i neurologi. Af hans erklæring fra 3. november 2009 fremgår følgende: "... Objektivt findes patienten ved neurologisk undersøgelse uden fokal neurologiske udfaldssymptomer, bortset fra ganske diskret indskrænket finmotorik på venstre hånd. Klager først og fremmest over kronisk hovedpine, koncentrationsforstyrrelse og dårlig korttidshukommelse. Oplever en række restriktioner i dagligdagen som han heldigvis er i stand til at kompensere for. Aktuelle ulykke har således resulteret i et postkommotionelt syndrom. Der er tale om et relevant hovedtraume, der har forårsaget en betydelig hjernerystelse med intracerebral indblødning. Hovedpinen og de cognitive gener kan ses i umiddelbar sammenhæng hermed. Der er både tidsmæssig og kausal sammenhæng mellem aktuelle uheld og beskrevne symptomer. Da symptomerne er opstået efter hovedtraumet og har haft en varighed af mindst 18. mdr. vurderes tilstanden at være stationær. Mhp hans kroniske hovedpine kunne man prøve et terapiforsøg med tricyklisk antidepressivum Amitriptylin i en dosis på 25 mg i 4 måneder for at se om det kan reducere både hovedpinefrekvensen og intensitet. Det forventes at skadelidte fremover vil kunne klare sit arbejde i tidligere omfang men pga hovepinetendensen kan man også fremover forvente enkelte sygedage...." Der blev herefter udbetalt men-erstatning og tabt arbejdsfortjeneste for sygemeldingsperioden indtil 1. juli Der blev endvidere betalt godt-

3 Side 3/13 gørelser for svie/smerte indtil arbejdets genoptagelse den 8. juni Dermed blev erstatningssagen sluttet. fortsatte sit arbejde i uden særlige sygemeldinger. Af hans lægejournal fremgår intet relevant for perioden ud over, at han i 2009 blev henvist til neuropsykolog. Ved undersøgelsen her den 17. september 2010 beskrives de samme géner. gav samtidig udtryk for frygt for, om vanskelighederne kunne have betydning for job- og karrieremuligheder fremover. Rapportens anbefaling er henvisning til rehabilitering med henblik på at træne de kognitive funktioner og kompensationsstrategier. Henvisning hertil sker imidlertid først den 14. april 2011, hvor jobbet i allerede var opgivet. I maj 2012 søgte erstatningssagen genoptaget og ved brev af 18. august 2012 anmodede man om en ny udtalelse om méngrad og erhvervsevnetabsprocent under henvisning til, at han på grund af mén efter uheldet havde måttet opgive sit job som souchef i. Arbejdsskadestyrelsen indhentede en ny speciallægeerklæring og vurderede i udtalelse af 1. oktober 2013, at ménet efter ulykken var det samme, hvorfor mengraden blev fastholdt. Som begrundelse udtaltes det særligt: "Helt generelt vil følger efter hjerneskade pr. definition ikke forværres over tid, tvært imod. Eventuel forværring må således skyldes andre årsager end den oprindelige skade. Dette kan blandt andet være udviklingen af en somatoform tilstand eller en kronisk depressiv tilstand, hvilket formentlig ikke er tilfældet her." Samtidig vurderede Arbejdsskadestyrelsen erhvervsevnetabet midlertidigt til 15 %. Det er ikke problematiseret, om der var årsagssammenhæng mellem skaden og opsigelsen. Man vurderede dog, at uden skaden ville være fortsat inden for samme branche med en stigende løn, og at hans indtægt indenfor den nye branche vil blive mindre, begge dele behæftet med så stor usikkerhed, at erhvervsevnetabsprocenten kun kunne ansættes midlertidigt. Sagsøgeren rejste herefter krav om yderligere erstatning, men parterne kunne ikke nå til enighed, hvorfor spørgsmålet igen blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen. I udtalelse af 12. juni 2015 har Arbejdsskadestyrelsen svaret følgende: "... Erhvervsevnetab Tidligere vurdering

4 Side 4/13 Vi har den 1. oktober 2013 vurderet, at skaden har medført et erhvervsevnetab på midlertidigt 15 procent. Vurdering af erhvervsevnetabet Erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent Det fremgår af sagens oplysninger, at efter skaden har gener i form at hovedpine, nakkesmerter, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt let demens. Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen før skaden: var nyuddannet handelsassistent og havde på tidspunktet for ulykken netop fået ansættelse som salgsassistent i. Grundlaget for vores vurdering af erhvervsevnen efter skaden: Efter ulykken var sygemeldt i en periode, hvorefter han genoptog sit arbejde på fuld tid. Den 1. september 2008 blev udnævnt som souschef i. var souschef i i cirka 2,5 år, hvorefter han opsagde sin stilling med fratrædelse den 31. marts I perioden 1. april oktober 2011 var ansat som pædagogmedhjælper, timer om ugen. Den 1. oktober 2011 påbegyndte en ny uddannelse til salgsassistent i it-branchen, som han afsluttede den 1. juli Den 1. juli 2013 blev ansat som salgsassistent på fuld tid i it-branchen. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at på tidspunktet for ulykken netop var udlært og ansat som salgsassistent i. Det er vores vurdering, at uanset at skaden ikke var sket, alene kunne forventes at ville følge et almindeligt karriereforløb for en salgsassistent, dvs. fortsætte i stillinger som salgsassistent uden nødvendigvis at avancere til en chefstilling. Vi finder således, at det må lægges til grund, at erhvervsmæssige værdi før skaden skal vurderes som en salgsassistent med et sædvanligt lønniveau for branchen. Vi er opmærksomme på, at har oplyst, at han havde en plan/drøm om at blive med tiden. Vi finder dog, at det er forbundet med en vis ikke uvæsentlig usikkerhed om en sådan plan/drøm ville blive realiseret uanset, at han ikke havde været udsat for ulykken. Vi har endvidere lagt vægt på, at kort efter ulykken blev udnævnt til souschef. Vi har desuden noteret os, at han allerede fik lønforhøjelse den 1. april 2009, hvorfor det må antages, at man var godt

5 Side 5/13 tilfreds med hans arbejdsindsats og formåen. Vi har ligeledes tillagt det vægt, at der ikke var skånehensyn i ansættelsen, ligesom der heller ikke er oplysning om et ekstraordinært sygefravær. Vi har herudover lagt vægt på, at efter ulykken blev ansat som souschef og opretholdt denne stilling på fuld tid og uden skånehensyn i cirka 2 1/2 år. Vi har i denne forbindelse noteret os, at selv opsagde sin stilling, ligesom der ikke er angivet en speciel begrundelse for opsigelsen. På denne baggrund finder vi ikke, at bevisbyrden for, at jobskiftet må tilskrives skadens følger i tilstrækkeligt omfang er løftet. Herudover har vi lagt vægt på, at efterfølgende gennemførte en ny uddannelse som salgsassistent i it branchen og aktuelt er ansat som salgsassistent på fuld tid og uden skånehensyn eller ekstraordinært sygefravær. Ifølge skatteoplysninger havde på kr. i 2014 en lønindkomst Vi har endvidere noteret os, at også i denne stilling fik lønforhøjelse forholdsvist kort tid efter sin ansættelse, ligesom han også har fået udbetale en ikke ubetydelig årlig bonus for sit arbejde. Det må derfor antages, at han udfører sit arbejde tilfredsstillende og forventes også at gøre dette fremover. På baggrund af ovenstående finder vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at skaden har forringet evne til at tjene penge i et omfang, der kan begrunde et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover. Efter fornyet gennemgang af sagens oplysninger vurderes derfor, at skaden den 23. april 2008 har medført et erhvervsevnetab på mindre end 15 procent...." På parternes forespørgsel har Arbejdsskadestyrelsen i brev af 29. juli 2015 tilføjet følgende: "... I spørger endvidere til begrundelsen til vores ændrede vurdering at årsagssammenhængen mellem efterfølgende jobskifte og ulykken, samt om de seneste lønoplysninger er årsagen til, at vi i udtalelse af 12. juni 2015 ikke finder, at ulykken har medført et erhvervsevnetab på 15 procent eller derover. Ved vurderingen af erhvervsevnetabet har vi foretaget et samlet skøn på baggrund at alle sagens erhvervsmæssige oplysninger, herunder også den

6 Side 6/13 erhvervsmæssige udvikling i et tidsmæssigt perspektiv. De seneste lønoplysninger har indgået i vores vurdering, men vi har især lagt vægt på, at efter skaden blev ansat som leder og opretholdt denne stilling i en lang periode uden ekstraordinært sygefravær, før han frivilligt opsagde stillingen for at søge nye udfordringer...." Forklaringer har forklaret, at han som elev i havde egne områder, som han passede med priser, datotjek mv. Efter u- lykken var han sygemeldt, da han havde voldsom hovedpine og sov meget. Han fik også koncentrationsbesvær og hukommelsestab. Han begyndte på arbejde igen i juni, i første omgang på halv tid. Han følte sig måske ikke helt klar til at begynde, men han havde brug for at komme i gang igen. Han kunne godt klare sig gennem en fuld arbejdsdag, men han sov dårligt om natten, var træt og havde meget hovedpine. Koncentrationsbesvær havde han også fortsat. Han fik behandlinger ved massør og kiropraktor, men det hjalp ikke rigtigt. Pr. 1. august 2008 skulle han ind til og aftjene værnepligt, men han kunne ikke holde det ud og blev hjemsendt efter en uge. Han fik mulighed for at komme tilbage til sit gamle arbejde i, og der var han, indtil han blev ansat som souschef hos. Den første tid i gik med en ombygning af forretningen, og det medførte megen fysisk arbejde. Han skulle blandt andet flytte hylder og varer, og gulve og lofter skulle skiftes. Det gik godt. Efter ombygningen begyndte det at gå ned ad bakke. Han kunne ikke overskue de arbejdsplaner og salgsplaner, som han havde ansvaret for. Han havde ofte hovedpine. Han satte sig på kontoret eller i frokoststuen, når der var mange smerter. Han magtede ikke de administrative opgaver som souschef og følte ikke, at han slog til. Han kunne ikke koncentrere sig om det, og fik ikke tingene gjort. og han talte ikke længere så godt sammen, og han var bange for at blive fyret. Han har aldrig villet klynke over sine skader og ville derfor selv løse problemet. Han søgte job som pædagog i en børnehave. Det gik dog heller ikke, da han for eksempel ikke kunne holde larmen ud. Han tog i stedet arbejde hos som to gode venner havde anbefalet ham. Han blev ansat som elev. Hans funktion var at sørge for, at hans leders ordrer blev ekspederet og afsendt korrekt. Han lærte tingene helt fra bunden, og det var meget ensartet og standardiseret arbejde. Det passede ham godt. Tilmed var der mulighed for at han kunne tage nogle afbræk i løbet af dagen, hvor han kunne gå en tur eller spille bordfodbold. Der var ikke aftalt skånehensyn, men

7 Side 7/13 det var personalegoder, som gjorde, at han kunne fungere. I dag har han afsluttet elevuddannelsen og har sine egne kunder. Han foretager salg via telefon og mail fra sin egen kontorplads. Han indretter selv sin tid og kan gå og komme frit. Han fik en bonus på i alt kr. i 2014, fordi budgettet blev justeret, og dermed blev bonussen også højere. Pr. 1. oktober 2014 steg hans grundløn til kr. pr. måned. Han forventer at få bonus udbetalt i 2015 også. Hans oprindelige karriereplan var at blive, og han ved, at han som kunne have tjent en lille million om året. Denne plan har han nu opgivet. Generne efter uheldet er i dag stationære. Han har fortsat svært ved at koncentrere sig og døjer med hukommelsestab. Der er mulighed for daglig massage på arbejdet, men ellers er han ikke i behandling. Det er meget få personer, der ved, at han har gener efter en ulykke. Når han kommer hjem fra arbejde kl er han helt færdig og må hvile. har forklaret, at han har været siden var i lære i, og da han selv jævnligt var i til møder og lignende, kendte han der igennem. Han havde et godt indtryk af, som fremstod energisk og pligtopfyldende. Han søgte derfor selv kontakten til, da var ved at være færdig som elev, og han ansatte ham som souschef fra den 1. januar var en lille, som stod overfor en større ombygning, da blev ansat. Det var en stor opgave. Masser af varer og hyldemeter skulle flyttes og sættes på plads, og der var meget fysisk hårdt arbejde. knoklede løs og ydede en fantastisk arbejdsindsats. I april 2009 fik han et løntillæg på grund af den ekstraordinære indsats. I december 2009 åbnede den nye butik. Det daglige arbejde ændrede herefter karakter, og gik over til at være mere administrativt og almindelig butiksdrift. arbejde blev en mere planlægning i forhold til, hvad den havde været under ombygningen. Der blev lagt flere forskellige opgaver på ham, og dermed også mere ansvar. Fagligt var fortsat enormt dygtig, men det viste sig at han havde vanskeligt ved planlægningsopgaver og andre administrative opgaver. Han magtede for eksempel ikke at få arbejdsplanerne lavet klar til tiden. Han kunne ikke koncentrere sig og holde fokus på opgaven. Han vidste godt, at havde været udsat for en trafikulykke, men det var ikke noget, de snakkede om i forbindelse med arbejdet. Der var et drifskontor, hvor kunne sætte sig ved et skrivebord, hvis der var brug for ro, men det var ikke et lukket rum. Som han husker det, tog de ikke noget særligt hensyn til. Han husker heller ikke, at der var noget sygefravær af

8 Side 8/13 betydning. nævnte ikke noget om, at han havde géner efter ulykken, der havde betydning for hans arbejde. Der var ikke nogen konkret begrundelse for opsigelse, men baggrunden var nok, at ikke følte, at han slog til. Han var også selv i tvivl til sidst, men der var ikke planer om at opsige ham. Han kunne godt lide og ville gerne have beholdt ham i butikken som person, men nok ikke som leder. Arbejdsopgaverne som souschef er meget anderledes end opgaverne som almindelig salgsassistent. Som souschef skal man definere andres opgaver, og har ansvaret for flere områder, fx ungarbejdere. For så vidt angår lønnen som souschef er der en overenskomstmæssige lønstigtning, og så er der individuel lønsamtale hvert år. Der vil en normal lønstigning vel være kr. pr. måned. Lønnen er altid individuel. Der er ingen faste regler for, hvor længe man skal være souschef, før man kan blive uddeler. Lønnen som uddeler er altid højere end en souschefløn. Parternes synspunkter har anført, at han som følge af uheldet er blevet påført et kranietraume, for hvilket DFIM har anerkendt en méngrad på 20% vedrørende følger efter hjerneskade. Psykolog har ved neurologisk undersøgelse den 17. september 2010 skriftligt redegjort for, at han fandt det usikkert, om grundet følger efter ulykken på længere sigt vil kunne bestride jobbet som souschef. Speciallæge i neurologi,, vurderede ved speciallægeerklæring af 2. september 2013, at der grundet følger efter ulykken var en god forklaring på, at han efter ulykken havde svært ved at klare en arbejdsfunktion på samme niveau som før uheldet. har til støtte for påstanden vedrørende erhvervsevnetabserstatning således gjort gældende, at det bevismæssigt må lægges til grund, at det er uheldet, der er årsag til hans erhvervsskifte. har gjort gældende, at han fra fratrædelsestidspunktet den 1. april 2011 og frem til Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 1. oktober 2013 har haft et økonomisk tab i form af tabt arbejdsfortjeneste på kr ,50 som opgjort ved kravets fremsættelse overfor DFIM den 4. oktober Beløbets opgørelse er ubestridt. Arbejdsskadestyrelsen har ved vejledende udtalelse af 1. oktober 2013, i lighed med egen forklaring samt de lægelige udtalelser, vurderet, at det er skaden, der er årsag til sagsøgers erhvervsskifte. Arbejdsskadestyrelsen har ved samme udtalelse foretaget en prognosevurdering af erhvervsmæssige muligheder med

9 Side 9/13 og uden skaden, hvilket er den korrekte fremgangsmåde i denne sagstype. Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at ændre Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 1. oktober 2013, hvor erhvervsevnetabet er vurderet til midlertidigt 15%. For så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens ændrede udtalelse af 12. juni 2015 gøres det gældende, at denne må tilsidesættes, da den indeholder fejl. Arbejdsskadestyrelsen lægger i udtalelsen til grund, at arbejdsgiver var tilfreds med hans arbejdsindsats, hvilket efter vidnet forklaring må afvises. Endvidere lægger Arbejdsskadestyrelsen til grund, at frivilligt opsagde sin stilling som souschef. Opsigelsen var dog ikke frivillig, men skyldtes, at ikke magtede jobbet, hvilket også er bevist ved de afgivne forklaringer. krav på erhvervsevnetabserstatning er opgjort til kr., beregnet efter en opreguleret årsløn på kr., subsidiært et mindre beløb, men ikke under kr., beregnet efter en opreguleret årsløn på kr., svarende til sagsøgtes beregning heraf. Krav på erhvervsevnetabserstatning og tabt arbejdsfortjeneste kræves forrentet fra den 4. november 2013, hvilket er en måned efter kravets fremsættelse. Både før og efter genoptagelsen af arbejdet modtog lægelige behandlinger for hovedpine i form af behandlinger ved akupunktør og fysioterapeut, og han var under genoptræning for bevægelse af venstre hånd, ligesom han deltog i samtaler ved neuropsykolog. havde således efter uheldet væsentlige gener, og disse gener var fortsat til stede, da han desuagtet valgte at genoptage sit arbejde. Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende yderligere krav på svie- og smerteerstatning gøres det således gældende, at gennem en længere periode efter arbejdets genoptagelse, som minimum frem til 1 år efter uheldet, må betragtes som syg i erstatningsansvarslovens forstand. har således krav på maksimum svie- og smerteerstatning svarende til taksten i 2009, subsidiært et skønsmæssigt mindre beløb for svie- og smerte, jf. erstatningsansvarslovens 3, 2. pkt. DFIM har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at bærer bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem uheldet den 23. april 2008 og hans samlede helbredsmæssige og arbejdsmæssige tilstand og funktionstab. Denne bevisbyrde har sagsøger ikke løftet.

10 Side 10/13 Der foreligger ingen dokumentation for sygefravær efter juli 2008 og der foreligger heller ingen dokumentation for særlige skånehensyn. Det må derfor lægges til grund, at ikke så sig nødsaget til at sygemelde sig på grund af generne fra uheldet den 23. april 2008 efter juli Retten kan endvidere lægge til grund, at arbejdsplads vurderede, at kunne bestride stillingen som souschef på ordinære vilkår fra januar 2009 og frem til hans opsigelse den 25. februar helbredsmæssige tilstand er lægefagligt vurderet stationær siden Han arbejder i dag på ordinære vilkår og i samme omfang som før uheldet den 23. april 2008, og har endvidere formået at opnå lønforhøjelse og opjustering af bonusmål. Det gøres således gældende, at erhvervsskifte i det hele ikke kan henføres til det aktuelle uheld, men må tilskrives andre forhold, som er denne sag uvedkommende. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af den 12. juni 2015 er derfor korrekt. bærer selv risikoen for en indtægtsnedgang ved erhvervsskifte, og denne risiko kan ikke overvæltes på en skadevolder. På den baggrund skal sagsøgte frifindes i det hele, dog mod betaling af kr. som hele tiden anerkendt. Såfremt retten finder, at har krav på yderligere erstatning, gøres det for så vidt angår erhvervsevnetabet gældende, at erhvervsmæssige værdi før uheldet skal anslås til værdien af en nyuddannet salgsassistent. På den baggrund gøres det gældende, at DFIM under alle omstændigheder skal frifindes for krav på erstatning for erhvervsevnetab, da indtægtsnedgangen derefter er mindre end 15 %. For så vidt angår erstatning for tabt arbejdsfortjeneste gøres det gældende, at indtægtsnedgang i perioden fra den 1. april 2011 til og med den 30. september 2013 ikke kan henføres til uheldet, da han var i stand til at arbejde i væsentligt samme omfang som før uheldet allerede fra juli ret til tabt arbejdsfor- Allerede af den grund ophører tjeneste fra juli 2008.

11 Side 11/13 Det indtalte krav på tabt arbejdsfortjeneste er ikke udtryk for et midlertidigt tab som erstatningsansvarslovens 2 fordrer, men et varigt tab efter erstatningsansvarslovens 5, der blot ikke overstiger 15 %. Også på den baggrund skal DFIM frifindes for krav om tabt arbejdsfortjeneste. Vedrørende det fremsatte krav om yderligere godtgørelse for svie og smerte, gøres det gældende, at ikke har dokumenteret at være syg eller sygemeldt i en længere periode end fra den 23. april 2008 til og med den 7. juli Det anerkendes, at der herefter mangler afregning af kr. efter halv takst svie/smerte for perioden med halvdags sygemelding. har bekræftet, at der ikke har været sygefravær efter den 7. juli At han har været til lægelig undersøgelse er ikke tilstrækkeligt til at udløse godtgørelse for svie og smerte i en længere periode end ovenfor anført. DFIM skal derfor frifindes for yderligere godtgørelse for svie og smerte ud over det anerkendte. Rettens begrundelse og afgørelse Det må lægges til grund for sagen, at kort tid efter u- lykken genoptog sit arbejde som elev og umiddelbart efter blev færdiguddannet som salgsassistent, hvorefter han fortsatte ansættelsen som sådan samme sted. Det må antages, at han udførte arbejdet til alles tilfredshed uden skånevilkår eller særlige hensyn, og der var ikke nævneværdige sygemeldinger. Efter forfremmelsen til souchef hurtig efter i en anden, hvor uddeleren på forhånd kendte ham, udførte han også arbejdet til alles tilfredshed og fik lønforhøjelse som belønning for stor arbejdsindsats. Der var ikke nævneværdige sygemeldinger og ingen skånevilkår eller særlige hensyn i arbejdet. Arbejdsgiveren var end ikke bekendt med, at hans tidligere ulykke havde medført géner, som kunne påvirke hans arbejde. Først da arbejdets karakter efter ombygningens afslutning ændredes fra mest fysisk til mest administrativt i slutningen af 2009, fremkommer der forlydender om problemer i arbejdet. Det angives af, at han havde vanskeligt ved at få den slags opgaver gjort på grund af hans géner efter ulykken, især koncentrationsbesvær. Arbejdsgiveren bekræfter, at han med tiden fik vanskeligt ved at få planlægningsopgaver færdig til tiden, men han opretholdt dog jobbet i yderligere knap 1½ år uden ansættelsesretlige sanktioner, og på opsigelsens tid var der ifølge arbejdsgiveren fortsat ingen planer herom.

12 Side 12/13 Samtidig må det konstateres, at der ikke i lægejournalerne kan findes objektiv støtte for fortsatte géner af en sådan karakter, at han ikke længere kunne fortsætte arbejdet indenfor sin oprindelige branche. Således fremgår det af speciallægeerklæringen fra 3. november 2009, at han forventes at kunne fortsætte sit arbejde blot med enkelte sygedage. Desuden er det lægeligt fastslået, at en skade af denne karakter ikke forværres over tid, tvært imod. behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og massør er ikke nærmere fastlagt, og de ses ikke at kunne tillægges særlig bevisværdi for spørgsmålet om génernes betydning for arbejdet. Endelig er henvist til rehabilitering med henblik på at træne kognitive funktioner og kompensationsstrategier, hvilket måske netop kunne virke til at afhjælpe géner i forhold til arbejdet, men han valgte at opsige jobbet forinden. Under disse omstændigheder finder retten det ikke bevist, at opsigelse skyldtes manglende evne til fortsat at bestride arbejdet, og på grund af fortsatte géner efter færdselsuheldet, i modsætning til for eksempel manglende interesse for planlægning og administration. Kravet om yderligere erstatning i form af erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste efter opsigelsen kan herefter ikke tages til følge. Krav om yderligere godtgørelse for svie og smerte er anerkendt for perioden, indtil arbejdet er genoptaget på fuld til. Efter dette tidspunkt har der ikke været sygemeldinger, ligesom ikke har været under særlige behandlinger eller genoptræning i den følgende periode. Kravet kan herefter alene baseres på hans egne oplysninger om sine géner, herunder især hovedpinen. Selvom hovedtraumet var ganske alvorligt, var der dog gået en rum tid siden ulykken, og retten finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at hovedpinen fortsat i august 2009 og senere var så graverende, at der er grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse efter 3, heller ikke i medfør af 3, 2. pkt. På denne baggrund vil DFIM være at frifinde i ikke anerkendt omfang. betale fulde sagsomkostnin- Efter sagens udfald skal ger til DFIM. Beløbet fastsættes til kr., der omfatter kr. i udlæg til Arbejdsskadestyrelsen og kr. med tillæg af moms til advokatudgifter.

13 Side 13/13 Beløbet til advokatudgifter er ansat som proceduresalær efter sagens værdi og med hensyntagen til omfanget af forberedelsen og hovedforhandlingen. Thi kendes for ret: Sagsøgte, DFIM, skal inden 14 dage betale sagsøger,, kr. med tillæg af procesrente fra den 4. november I sagsomkostninger skal kr. inden 14 dage betale DFIM Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Hanne Sofie Christensen dommer. Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Sønderborg, den 17. november Lene Svarrer Lolk, kontorfuldmægtig