OVERSIGT OVER FØLGENDE BILAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERSIGT OVER FØLGENDE BILAG"

Transkript

1 OVERSIGT OVER FØLGENDE BILAG BILAG I... 2 BILAG II... 3 BILAG III... 4 BILAG IV BILAG V BILAG VI BILAG VII BILAG VIII BILAG IX BILAG X BILAG XI BILAG XII BILAG XIII BILAG XIV BILAG XV BILAG XVI BILAG XVII BILAG XVIII BILAG XIX BILAG XX BILAG XXI BILAG XXII

2 BILAG I 2

3 BILAG II 3

4 BILAG III Focal Statistics undersøger variationerne indenfor et enkelt bånd, og det udklippede RGB vandløbsbillede opdeles derfor i hhv. blåt, rødt og grønt bånd. Værktøjet benyttes på hele vandløbsstrækningen, som undersøges i kvadrater på 3*3 celler. I alt er der foretaget ni af disse analyser; hhv. STD, Range og Variety indenfor hver af de tre bånd. Alle tre funktioner kan på den ene eller anden måde bruges som et udtryk for heterogeniteten i vandløbet, og som forventet gav de tre analyseredskabet lignende outputs, med lavere variation i sandbunden opstrøms og mere variation i stryget nedstrøms. 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 BILAG IV 14

15 15

16 BILAG V 16

17 17

18 BILAG VI 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 BILAG VII 28

29 29

30 BILAG VIII 30

31 31

32 BILAG IX Nedenstående korrelationsanalyse viser sammenhængen mellem dybden og DN værdierne i det røde, grønne og blå bånd, når alle punkter med undtagelse af punkter beliggende i skyggeområder inkluderes. Correlations Dybde DN - Rød DN - Grøn DN - Blå Spearman's rho Dybde Correlation Coefficient 1,000,009,205 ** -,065 Sig. (2-tailed).,892,002,331 N DN - Rød Correlation Coefficient,009 1,000,857 **,209 ** Sig. (2-tailed),892.,000,002 N DN - Grøn Correlation Coefficient,205 **,857 ** 1,000,209 ** Sig. (2-tailed),002,000.,002 N DN - Blå Correlation Coefficient -,065,209 **,209 ** 1,000 Sig. (2-tailed),331,002,002. N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). Scatterplottet viser den signifikante korrelation indenfor det grønne bånd. 32

33 BILAG X Input N Rød Grøn Blå Bemærkning Alle punkter 259 R -0,074 0,079-0,120 Konkl. Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,238 0,206 0,054 Skygge frasorteres. Alle punkter u. 225 R 0,009 0,205* -0,065 Grønt bånd: Svag tendens til lave DN skygge P-værdi 0,892 0,002 0,331 værdier i dybe områder og omvendt. De fleste punkter ligger dog samlet i én stor pulje. Alle punkter i 34 R -0,165-0,140 0,023 Ingen signifikant korrelation skygge P-værdi 0,351 0,429 0,895 Skyggeområder frasorteres, da disse pixelværdier afspejler skyggen og ikke dybden i vandløbet. Kan ikke estimere dybde i skyggeområder. Da der kun er en svag korrelation indenfor det grønne bånd og ingen i de øvrige bånd, opdeles datasættet yderligere. Alle punkter med 9 R 0,629 0,137 0,114 Ingen signifikant korrelation sammenkittet organisk materiale som primær substrat P-værdi 0,070 0,726 0,769 Punkter med sammenkittet organiske materiale som primær substrat, u. slam, debris og vegetation Alle punkter med debris Punkter med debris u. vegetation og slam Alle punkter med slam Punkter med slam u. vegetation og debris Alle slam u. vegetation, debris og FID 104 Kun slam på sandbund u. øvrige parametre 4 R 0,738-0,333-0,316 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,262 0,667 0, R 0,158 0,067-0,325 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,624 0,837 0,303 6 R 0,543 0,257 0,213 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,266 0,623 0, R 0,257 0,272* -0,155 Grønt bånd: Svag tendens til lave DN P-værdi 0,056 0,043 0,255 værdier i dybe områder og omvendt. Dog ligger de fleste punkter i en stor pulje og tendensen er derfor styret af få punkter som ligger udenfor dette felt. 24 R 0,376 0,348-0,159 Ingen signifikant korrelation i P-værdi 0,070 0,096 0,457 analysen, men på plottene ses en tendens. Der er dog én markant outlier FID R 0,465* 0,504* -0,085 Rødt og grønt bånd: tendens til lave P-værdi 0,025 0,014 0,699 DN værdier i dybe områder og omvendt. 12 R 0,513 0,772* 0,325 Grønt bånd: signifikant sammenhæng, P-værdi 0,088 0,003 0,328 men dog på baggrund af få målepunkter. Grundet øvrige resultater, formodes sammenhængen at være trods slammet og ikke grundet slammet. Dvs. at formodningen er at 33

34 Alle slam u. FID 104 Alle slam u. FID 104 og u. meget lys vegetation Alle slam u. FID 104 u. lys vegetation Alle slam u. FID 104 u. meget vegetation (både lys og mørk) Alle slam u. FID 104 u. vegetation Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam og debris Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam, debris u. FID 104 Alle mudder, sammenkittet organisk materiale, slam, debris u. FID 104 og u. meget lys der er en sammenhæng mellem dybden og det grønne bånd på sandbund, og at dette således i en vis grad stadig gør sig gældende på trods af slammet. 55 R 0,284* 0,331* -0,126 Rødt og grønt bånd: Der er ligesom P-værdi 0,035 0,013 0,359 tidligere en tendens med lave DN værdier i dybe områder og omvendt. Det er primært styret af to målepunkter der befinder sig på lavt vand og har en høj DN værdi. Disse to punkter er de eneste to punkter som består af meget lys vegetationsdække. For at undersøge hvor stor indvirkning disse har, frasorteres de derfor. 53 R 0,202 0,253-0,114 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,147 0,068 0,417 Efter frasortering af de to punkter bestående af meget lys og vegetationsdække er der stadig ingen signifikant sammenhæng mellem slammet og nogen af de tre bånd. 47 R 0,119 0,161-0,155 Ingen signifikant sammenhæng P-værdi 0,426 0,279 0, R 0,326* 0,379* 0,000 Rødt og grønt bånd: Der er en svag P-værdi 0,025 0,009 0,999 tendens, men ikke noget udpræget. Det er primært styret af nogle få punkter. Det undersøges derfor hvordan sammenhængen er, hvis alle punkter med vegetation frasorteres. 27 R 0,341 0,356-0,149 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,081 0,068 0, R 0,259* 0,231-0,135 Rødt bånd: svag tendens til lave DN P-værdi 0,031 0,054 0,266 værdier i dybe områder og omvendt, men inkluderet i dette er områderne med lys vegetation, der som bekendt tidligere har vist sig at have stor indflydelse på korrelationsanalysens resultat. 69 R 0,286* 0,278* -0,118 Rødt bånd og grønt bånd: svag P-værdi 0,017 0,021 0,332 tendens til lave DN værdier i dybe områder og omvendt ligesom ovenstående, men sammenhængen er spinkel og prøver derfor at frasortere de to punkter med meget lys vegetation, da disse i tidligere sammenhænge har styret tendensen. 67 R 0,223 0,211-0,118 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,069 0,086 0,341 Ved frasortering af de to punkter med meget lys vegetation er der ingen statistisk signifikant sammenhæng. 34

35 vegetation Der er mange af korrelationsanalyserne som viser en statistisk sammenhæng imellem dybden og et eller flere af de tre bånd. I langt de fleste tilfælde er disse dog styret af få punkter som ligger udenfor den resterende pulje af punkter, og derfor trækker resultatet i en bestemt retning. Dette er primært gældende for lys vegetation, som især er at finde på forholdsvist lavt vand og som har højere DN værdier, sammenlignet med de øvrige parametre der måles på. Når disse frasorteres er der i langt de fleste tilfælde ingen signifikant korrelation. De statistiske sammenhænge er således spinkle, og det er kun slam på sandbund uden noget andet, som har vist en forholdsvist god korrelation mellem dybden og det grønne bånd, som ikke umiddelbart kan tilskrives andet. Denne sammenhæng kan således måske bruges til senere at udregne dybden i områder svarende til dette, det er dog væsentligt at være opmærksom på at det er baseret på få punkter, og at slam optræder i forskellige grader. I nogle områder er der meget slam og i andre mindre, hvilket givetvis har en stor påvirkning på den spektrale signatur. Dette er dog ikke blevet gradbøjet i noteringen under feltarbejdet, og kan derfor ikke tages højde for i undersøgelsen af korrelationerne. Alle vegetation 105 R 0,206* 0,434* -0,035 Rødt og grønt bånd: svag tendens P-værdi 0,035 0,000 0,722 som kommer af, at der ikke er lyse punkter på dybt vand. I det grønne bånd ligger de lyseste punkter lidt adskilt fra de øvrige. Meget vegetation 57 R 0,183 0,283* 0,036 Grønt bånd: meget svag tendens. P-værdi 0,172 0,032 0,788 Punkterne ligger primært i én stor pulje. Meget mørk 15 R 0,223 0,429 0,207 Ingen signifikant korrelation. vegetation P-værdi 0,425 0,111 0,459 Meget mørk 9 R 0,126 0,577 0,383 Ingen signifikant korrelation. vegetation u. slam Meget mørk vegetation kun m. slam Lidt og medium mørk vegetation Lidt og medium mørk vegetation på sandbund Lidt og medium mørk vegetation på sandbund u. slam. Lidt og medium mørk vegetation på sandbund kun med slam Lidt og medium mørk vegetation på grov substrat Lidt og medium mørk vegetation på grov substrat u. P-værdi 0,748 0,104 0,309 6 R -0,143-0,030-0,145 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,787 0,954 0, R 0,282 0,347* 0,057 Grønt bånd: svag tendens. P-værdi 0,070 0,024 0,721 Punkterne ligger primært i én stor pulje. 36 R 0,270 0,364* 0,127 Grønt bånd: svag tendens. De P-værdi 0,112 0,029 0,460 mørke områder findes også på lavt vand, men da der ikke er lyse områder på dybt vand skaber det en tendens. 23 R 0,440* 0,404-0,038 Rødt bånd: der er en tendens, men P-værdi 0,036 0,056 0,864 primært grundet at der ikke er nogen lyse områder på dybt vand. Der er ikke særlig stor forskel på scatterplot for det røde og grønne bånd. 13 R 0,074 0,355 0,234 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,809 0,233 0,441 6 R -0,086 0,086-0,543 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,872 0,872 0,266 5 R -0,900* -0,600-0,500 Rødt bånd: der er en meget stærk P-værdi 0,037 0,285 0,391 omvendt proportionel korrelation. Dette kan skyldes at korrelationen 35

36 slam for det grove substrat i sig selv er omvendt proportionelt, men det kan også skyldes at det er baseret på meget få punkter, og at disse blot er fordelt således tilfældigt. Alle lys vegetation 48 R P-værdi 0,224 0,126 0,627* 0,000-0,139 0,348 Grønt bånd: meget signifikant sammenhæng. På scatterplot er Alle lys vegetation u. slam Meget lys vegetation Meget lys vegetation u. slam Meget lys vegetation u. slam u. to dybeste punkter Lidt og medium lys vegetation Lidt og medium lys vegetation på sandbund Lidt og medium lys vegetation på sandbund u. slam Lidt og medium lys vegetation på sandbund kun m. slam Lidt og medium lys vegtation på grov substrat Lidt og medium lys vegtation på grov substrat u. slam punkterne fordelt i en bueform. 40 R 0,036 0,503* -0,118 Grønt bånd: I stedet for at blive P-værdi 0,826 0,001 0,469 forstærket, forringes korrelationen ved fjernelse af slam. 30 R 0,254 0,510* -0,128 Grønt bånd: signifikant P-værdi 0,176 0,004 0,501 sammenhæng. Fordelingen minder om ovenstående på scatterplot. 28 R 0,093 0,430* -0,217 Grønt bånd: tendens lignende to P-værdi 0,638 0,022 0,267 ovenstående. Der er på plottene to dybe punkter som skiller sig ud fra de øvrige, og for at undersøge hvor stor en indvirkning disse to punkter har på resultatet, er der lavet en korrelation uden disse, for at se om der kan estimeres dybde i lavvandede områder. 26 R -0,025 0,292-0,220 Ingen signifikant korrelation, når de P-værdi 0,904 0,148 0,280 to dybeste punkter er sorteret fra. 18 R 0,266 0,391 0,066 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,285 0,108 0, R 0,517 0,689* -0,090 Grønt bånd: der ses en stærk P-værdi 0,126 0,027 0,805 korrelation. Den er dog primært styret af to-tre punkter i det dybe. Ved undersøgelse af disse, ses at der er slam heri. Der laves derfor korrelation uden slam. 5 R -0,200-0,051 0,564 Ingen signifikant korrelation, når P-værdi 0,747 0,935 0,322 slam er frasorteret. Der er desuden kun meget få punkter. 5 R 1,000* 1,000* 0,051 Rødt og grønt bånd: Fuldstændig og direkte proportionel korrelation jf. analysen. Der er dog kun 5 punkter, og rent logisk giver det ikke mening, at dette er signifikant, når de øvrige ikke er. P-værdi 0,000 0,000 0,935 8 R 0,335 0,349 0,270 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,417 0,396 0,518 6 R 0,232 0,088 0,154 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,658 0,868 0,771 Lidt lys og lidt 43 R 0,515* 0,502* 0,088 Rødt og grønt bånd: meget 36

37 mørk vegetation P-værdi 0,000 0,001 0,575 signifikant korrelation. Ingen helt mørke punkter på lavt vand og ingen lyse punkter på dybt vand. Den lyse og mørke vegetation ligger dog ikke samme steder, og er mere i forlængelse af hinanden, men dog ikke helt samme retning. Lidt lys vegetation 13 R 0,460 0,515 0,228 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,114 0,072 0,454 Kun lidt lys 8 R 0,084 0,048 0,628 Ingen signifikant korrelation vegetation Lidt mørk vegetation Lidt mørk vegetation u slam. Lidt mørk vegetation u. slam u. debris Lidt mørk vegetation u. slam u. debris på sandbund P-værdi 0,843 0,910 0, R 0,478* 0,491* 0,027 Rødt og grønt bånd: signifikant P-værdi 0,008 0,006 0,885 korrelation. Tendensen fremgår af plots. 19 R 0,541* 0,446-0,207 Rødt bånd: signifikant, lige nøjagtig P-værdi 0,017 0,056 0,395 ikke signifikant i det grønne. Der er en tendens også på plot (primært på rødt). 17 R 0,550* 0,496* -0,023 Rødt og grønt bånd: tendens til lave P-værdi 0,022 0,043 0,929 værdier i dybe områder og omvendt. Måske fordi det primært er kontrolleret at underliggende substrat og ikke af vegetationen. Undersøger kun med sandbund. 15 R 0,683* 0,580* 0,106 Rødt og grønt bånd: forholdsvis P-værdi 0,005 0,024 0,707 stærk korrelation. Det kan skyldes at den spektrale signatur er styret af sandbunden. Der er en svag korrelation for alle punkter med vegetation indenfor både det røde og grønne bånd. Hvis punkterne fordeles mellem hhv. lys vegetation og mørk vegetation, er der ingen sammenhæng for de mørke vegetationer, mens der er en svag sammenhæng i de lyse vegetationer. Dette er dog styret af nogle få punkter, og ved fjernelse af disse forsvinder den signifikante korrelation. De stærkeste korrelationer er at finde ved lidt eller medium vegetation ovenpå de rene substrater. Dette gælder for lidt og medium mørk vegetation på grov substrat og lidt mørk vegetation på sandbund. Det er dog en smule anderledes indenfor den lyse substrat, hvor der ingen sammenhæng er mellem lidt og medium lys vegetation på sandbund uden de øvrige parametre, men hvis der kun tages udgangspunkt i de fem målepunkter hvor der er lidt og medium lys vegetation på sandbund inkl. slam, findes en fuldstændig proportionel korrelation med korrelationskoefficienten 1 og p-værdien 0. Rent logisk giver det dog ikke mening at der er en sammenhæng i dette tilfælde, når der ikke ses en uden slam. Alle punkter u. slam, debris og vegetation 86 R -0,044 0,018 0,189 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,689 0,869 0,081 Alle punkter u. 81 R -0,053 0,039 0,245* Blåt bånd: signifikant korrelation. Der slam, debris, vegetation, sammenkittet organisk materiale og mudder P-værdi 0,641 0,730 0,028 er to punkter som trækker i én retning, men de resterende ligger i én stor pulje. Rent teoretisk bør der ikke være en markant sammenhæng mellem det blå bånd og dybden, og af disse grunde anses det derfor for værende tilfældigt. Selvom parametrene skygge, vegetation, slam, debris, mudder og sammenkittet organisk materiale frasorteres, så der kun er målepunkter med sand, grus og sten, er der stadig ingen reel sammenhæng at finde. Derfor opdeles datasættet i første omgang i fint substrat: sand, og grov substrat: fint grus, groft grus, cobbles 37

38 og boulders. Datasættene har dog stadig sekundære og tertiære substrater. Sand u. øvrige parametre, kun sekundær og tertiær. Grov substrat u. øvrige parametre. kun sekundær og tertiær. Grov substrat u. fin grus u. øvrige parametre 46 R 0,524* 0,570* 0,057 Rødt og grønt bånd: meget signifikant P-værdi 0,000 0,000 0,709 korrelation. 35 R -0,095 0,030 0,122 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,588 0,865 0, R -0,186-0,054-0,109 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,354 0,789 0,587 Alle grus 44 R 0,247 0,364* 0,137 Grønt bånd: signifikant korrelation, P-værdi 0,107 0,015 0,374 men det sammenhængen ser atypisk ud på scatterplottet. Alle fin grus 14 R 0,218 0,96-0,102 Ingen signifikant korrelation. P-værdi 0,455 0,072 0,729 Alle groft grus 30 R 0,254 0,303 0,158 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,176 0,104 0,404 Alle grus u. slam u. debris Alle grus u slam u debris u mørk veg Alle grus u slam u debris u lys veg Kun grus og lidt veg Kun grus u slam u debris u veg u. sten som sekundær, men dog lidt som tertiær. Kun ren grus og sand som sek. Kun ren grus og sand som sekundær u. outlier nr. FID 72 Kun grus u. nogen andre sekundære ell andet. 38 R 0,153 0,316 0,309 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,359 0,053 0, R 0,156 0,239 0,338 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,379 0,174 0, R 0,137 0,349 0,356 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,479 0,064 0, R 0,204 0,316 0,417* Blåt bånd: signifikant sammenhæng. P-værdi 0,263 0,079 0, R 0,385 0,421 0,319 Ingen signifikant sammenhæng P-værdi 0,156 0,118 0, R 0,490 0,581* 0,583* Grønt og blåt bånd: signifikant P-værdi 0,089 0,037 0,037 sammenhæng. Kan også ses på plot. Samme tendens ses ved det røde bånd, selvom den ikke er signifikant. Der er dog et punkt FID 72 som ligger meget anderledes end de øvrige. FID 72 er dog ikke stor outlier i andre sammenhænge. 12 R 0,758* 0,693* 0,577* Rødt, grønt og blåt bånd: alle tre bånd P-værdi 0,004 0,013 0,049 er signifikante og har en ret stærk korrelation u outlier. Også jf. plots (primært rødt og grønt bånd). 9 R 0,833* 0,756* 0,454 Rødt og blåt bånd: stærk proportionel P-værdi 0,005 0,018 0,220 sammenhæng. Kun fint grus 3 R 1,000* 1,000* 1,000* Rødt, grønt og blåt bånd: direkte P-værdi 0,000 0,000 0,000 proportionel korrelation. NB! Kun 3 punkter! Kun groft grus 5 R 0,600 0,600 0,872 Ingen signifikant korrelation 38

39 Grus u. slam u debris u veg u sand. Dvs. kun grus og sten Kun ren grus og sten som sekundær u. outlier FID 83. P-værdi 0,285 0,285 0, R 0,566 0,480 0,198 Ingen signifikant sammenhæng. Men P-værdi 0,069 0,135 0,560 der er en outlier FID R 0,839* 0,755* 0,433 Rødt og grønt bånd: Stærk korrelation P-værdi 0,002 0,012 0,212 efter outlier FID 83 er frasorteret. Dette fremgår også af scatterplots. Det er dog kun baseret på 10 punkter. Grus u øvrige 25 R 0,126 0,242 0,417* Blåt bånd: Der ses en tendens. parametre, kun P-værdi 0,548 0,245 0,038 Lignende tendens ses i rødt og grønt sekundær og tertiær. bånd, selvom de ikke er signifikante. Der er dog en outlier (målepunkt nr. 83). Denne frasorteres. Grus u øvrige 23 R 0,296 0,346 0,550* Blåt bånd: Stadig signifikant parametre, kun sekundær og tertiær. u. to outlier 83 og 72 P-værdi 0,171 0,106 0,007 korrelation. Alle tre bånd er forbedrede efter fjernelse af outlier, men det er stadig kun det blå der er signifikant. Tvivlsomt hvorvidt denne sammenhæng indenfor det blå bånd generelt gør sig gældende eller om det er en tilfældighed i dette tilfælde. Der er stærk sammenhæng når de øvrige parametre frasorteres. Både grus helt alene, samt med hhv. sand og sten som sekundær substrat (ved frasortering af en outlier i hver). En samlet korrelation med både sten og sand som sekundær substrat giver dog ingen signifikant korrelation indenfor det røde og blå bånd. Sten u. øvrige, kun sekundær og tertiær 10 R -0,853* -0,796* -0,289 Rødt og grønt bånd: stærk omvendt P-værdi 0,002 0,006 0,418 proportionel korrelation. Der er tale om få punkter. Der er tre punkter i det dybe, som har højere værdi end de øvrige, men disse har sammen med ét andet punkt også sand som sekundær substrat. Dette kan således i sig selv gøre det lysere. Sten u. slam u 11 R -0,743* -0,711* -0,249 Rødt og grønt bånd: signifikant debris P-værdi 0,009 0,014 0,461 korrelation. Alle sten 14 R -0,691* -0,709* -0,427 Rødt og grønt bånd: korrelationen P-værdi 0,006 0,005 0,128 forringes ved at inddrage slam, debris og vegetation, men det er i mindre grad end i de øvrige områder. Alle sten u. sand 9 R -0,736* -0,605-0,238 Rødt bånd: stadig stærk korrelation P-værdi 0,024 0,058 0,537 indenfor det røde bånd. Korrelationen i det grønne bånd er lige nøjagtig ikke signifikant. Cobble u. sand 8 R -0,790* -0,703-0,325 Rødt bånd: signifikant, men grønt P-værdi 0,020 0,052 0,432 bånd lige nøjagtig ikke nogen signifikans. Kun sten og 4 R -0,800-0,800-0,400 Ingen signifikant sammenhæng sekundær sand P-værdi 0,200 0,200 0,600 Kun sten og 6 R -0,551-0,328 0,609 Ingen signifikant sammenhæng. sekundær grov substrat P-værdi 0,257 0,525 0,200 Dvs. tilsammen har sten m. sand og grov substrat en stærk 39

40 sammenhæng, men opdelt ses ingen signifikant sammenhæng. Kan både skyldes at der er for få punkter, men kan også skyldes at sammenhængen ikke er gældende generelt. Der er en stærk omvendt proportionel sammenhæng, hvilket i teorien godt kan passe, men det er baseret på meget få punkter, da sten ikke er repræsenteret i samme grad på strækningen som sand og grus. Korrelationen er stærkest når der kun er sten og sekundære og tertiære substrater og alle øvrige parametre er frasorteret. Hvis disse punkter opdeles jf. sekundær substrat, ses dog ingen signifikant sammenhæng. Spørgsmålet er om dette skyldes, at der er for få punkter til at give et klart billede, eller om det er fordi sammenhængen er tilfældig for disse punkter, og dermed ikke generelt gør sig gældende i vandløbet. De dybe punkter består af sand. Kan dette styre korrelationen? Alle sand 117 R 0,068 0,122 0,105 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,469 0,189 0,259 Sand u. slam 81 R 0,155 0,163 0,038 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,167 0,145 0,739 Sand u. slam og 73 R 0,113 0,157 0,090 Ingen signifikant korrelation debris Sand u slam, debris og mørk vegetation Sand u slam, debris og lys veg Sand u slam, debris og vegetation Kun sand og lidt vegetation Kun sand og lidt lys vegetation Kun sand og lidt mørk vegetation Kun sand og sekundær fin grus P-værdi 0,343 0,185 0, R 0,355* 0,444* 0,125 Rødt og grønt bånd: sammenhæng, P-værdi 0,010 0,002 0,378 men ikke udpræget god på scatterplots 67 R 0,151 0,178 0,047 Ingen signifikant sammenhæng. P-værdi 0,223 0,150 0, R 0,524* 0,570* 0,057 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,000 0,000 0,709 signifikant sammenhæng. Ok mht. plots. 49 R 0,273 0,345* 0,187 Grønt bånd: signifikant, lige P-værdi 0,057 0,015 0,198 nøjagtig ikke signifikant ved rødt bånd. 36 R 0,527* 0,635* 0,102 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,001 0,000 0,552 signifikant korrelation 46 R 0,275 0,339* 0,146 Grønt bånd: signifikant korrelation P-værdi 0,064 0,021 0, R 0,607* 0,649* -0,074 Rødt og grønt bånd: meget P-værdi 0,000 0,000 0,651 signifikant på trods af fint grus. Her er således frasorteret seks punkter med cobble som sekundær eller tertiær. Med disse inkluderet er sammenhængen lidt svagere. Se "sand u. slam, debris og vegetation" ovenfor. Kun sand 33 R 0,602* 0,691* 0,030 Rødt og grønt: stærkeste P-værdi 0,000 0,000 0,868 sammenhæng findes ved kun sand, men der er dog ikke stor forskel på dette og når fint grus er inkl. som sekundær eller tertiær substrat Kun sand og debris 38 R 0,492* 0,561* 0,048 Rødt og grønt: signifikant P-værdi 0,002 0,000 0,773 sammenhæng, men dog forholdsvist meget forringet blot pga. 5 punkter m. debris. Kun sand og slam R 0,314* 0,451* 0,186 Rødt og grønt bånd: signifikant P-værdi 0,031 0,001 sammenhæng, men forringet i 40

41 forhold til ren sand Kun sand og slam 46 R 0,391* 0,543* 0,227 Rødt og grønt bånd: signifikant u. FID 104 (se slamafsnit) P-værdi 0,007 0,000 0,128 sammenhæng, men forringet i forhold til ren sand. Den stærkeste korrelation indenfor det grønne bånd er rent sand, mens korrelationen indenfor det røde bånd er en lille anelse bedre, når punkterne med fint grus som sekundær substrat inddrages. Generelt er der dog ikke særlig stor forskel på om fint grus er inkluderet eller ej, da dette minder meget om sand i den spektrale signatur. De øvrige parametre har dog alle en større påvirkning på korrelationen, og denne forringes således ved inddragelse af punkter hvor dette indgår. Mørk vegetation og slam bidrager generelt til den største forringelse af korrelationen. Sand og fint grus m. sekundær og tertiære substrater Kun sand og fint grus Groft grus og sten med sekundære og tertiære substrater Kun groft grus og sten 54 R 0,259 0,334* 0,200 Grønt bånd: tendens til høje DN P-værdi 0,058 0,013 0,147 værdier på lavt vand og lave DN værdier på dybt vand. Svag tendens i det røde bånd også. 45 R 0,419* 0,477* 0,043 Rødt og grønt bånd: tendens til P-værdi 0,004 0,004 0,781 høje DN værdier på lavt vand og lave DN værdier på dybt vand. 27 R -0,186-0,054 0,109 Ingen signifikant korrelation P-værdi 0,354 0,789 0, R -0,069 0,147 0,666* Blåt bånd: signifikant korrelation. P-værdi 0,792 0,572 0,003 41

42 BILAG XI Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med slam eksl. de, hvor der er debris eller vegetation til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,938 ** -,226,376 Sig. (2-tailed).,000,288,070 N Grønt bånd Correlation Coefficient,938 ** 1,000,032,348 Sig. (2-tailed),000.,882,096 N Blåt bånd Correlation Coefficient -,226,032 1,000 -,159 Sig. (2-tailed),288,882.,457 N Dybde Correlation Coefficient,376,348 -,159 1,000 Sig. (2-tailed),070,096,457. N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). Korrelationsanalysen viser ingen signifikante korrelationer, men scatterplots indenfor det røde og grønne bånd, viser at der er en svag tendens til stigende DN værdier på lavere vanddybder, men de viser ligeledes, at der er ét punkt som adskiller sig fra de øvrige. Dette er FID 104 (afmærket med rødt), som ligger på kun 3 centimeters vand, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 42

43 Nærbillede af transektet hvor målepunkt FID 104 er placeret ses af kortet på næste side. Nærbilledet herunder viser farveforskellen mellem det meget mørke vegetationsområde og sandet tættest på bredden. De to røde afmærkninger er afsat for at illustrere hvor målepunktet ca. er afsat i ArcGIS (længst til venstre på billedet), samt sandområdet hvori målepunktet burde være afsat. 43

44 Korrelationsanalyse efter frasorteringen af FID 104 ses herunder: Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,948 ** -,272,465 * Sig. (2-tailed).,000,209,025 N Grønt bånd Correlation Coefficient,948 ** 1,000 -,055,504 * Sig. (2-tailed),000.,803,014 N Blåt bånd Correlation Coefficient -,272 -,055 1,000 -,085 Sig. (2-tailed),209,803.,699 N Dybde Correlation Coefficient,465 *,504 * -,085 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),025,014,699. N

45 45

46 BILAG XII Nedenstående korrelationsanalyse gælder for alle områder, hvor der er registreret vegetation. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,812 **,372 **,206 * Sig. (2-tailed).,000,000,035 N Grønt bånd Correlation Coefficient,812 ** 1,000,277 **,434 ** Sig. (2-tailed),000.,004,000 N Blåt bånd Correlation Coefficient,372 **,277 ** 1,000 -,035 Sig. (2-tailed),000,004.,722 N Dybde Correlation Coefficient,206 *,434 ** -,035 1,000 Sig. (2-tailed),035,000,722. N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Fordelingen af punkterne indenfor det røde og grønne bånd er vist på de følgende to sider. 46

47 Dybde [cm] Dybde [cm] Punkterne er indenfor det røde bånd fordelt som vist nedenfor: Mørk vegetation Lys vegetation Rødt bånd Fuld vegetationsdække, lyst Medium vegetationsdække, lyst Lille vegetationsdække, lyst Fuld vegetationsdække, mørk Medium vegetationsdække, mørk Lille vegetationsdække, mørk Rødt bånd 47

48 Dybde [cm] Dybde [cm] Indenfor det grønne bånd er punkterne fordelt således: Mørk vegetation Lys vegetation Grønt bånd Fuld vegetationsdække, lyst Medium vegetationsdække, lyst Lille vegetationsdække, lyst Fuld vegetationsdække, mørk Medium vegetationsdække, mørk Lille vegetationsdække, mørk Grønt bånd 48

49 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XIII Nedenstående scatterplots viser fordelingen af hhv. sand, fint grus og groft grus inkl. sekundære substrater, samt fint grus og groft grus uden andre sekundære substrater. De første to scatterplots er gældende for det grønne bånd, mens de to følgende er gældende for det blå bånd Sand' Fint grus Groft grus Grønt bånd Fint grus Groft grus Fint grus med sekundær groft grus Grønt bånd 49

50 Dybde [cm] Dybde [cm] Sand' Fint grus Groft grus Blåt bånd Fint grus Groft grus Fint grus med sekundær groft grus Blåt bånd 50

51 BILAG XIV Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med kun med grus og sekundær sand, dvs. eksl. de hvor der er slam, debris, vegetation eller andre sekundære substrater til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,873 **,218,490 Sig. (2-tailed).,000,475,089 N Grønt bånd Correlation Coefficient,873 ** 1,000,535,581 * Sig. (2-tailed),000.,060,037 N Blåt bånd Correlation Coefficient,218,535 1,000,583 * Sig. (2-tailed),475,060.,037 N Dybde Correlation Coefficient,490,581 *,583 * 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),089,037,037. N Korrelationen viser en signifikant sammenhæng mellem dybden og hhv. det grønne og blå bånd, men scatterplots, viser ligeledes en tendens indenfor det røde bånd. Der er dog ét punkt som adskiller sig fra de øvrige punkters placering indenfor særligt det røde og grønne bånd. Dette er FID 72 (afmærket med rødt), som ligger på 40 centimeters dybde, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 51

52 52

53 Nærbilledet på næste side viser områder hvor punktet er beliggende. Den røde afmærkning er afsat for at illustrere, hvor målepunktet ca. er afsat i ArgGIS. På de to følgende sider er nærbilleder fra ArcGIS vedlagt, der viser de at naboceller der inkluderes i beregningen af punktets spektrale værdi er præget af skygge. 53

54 Nedenfor ses korrelationen for grus og sekundær sand efter frasorteringen af målepunktet FID 72. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,910 **,504,758 ** Sig. (2-tailed).,000,094,004 N Grønt bånd Correlation Coefficient,910 ** 1,000,663 *,693 * Sig. (2-tailed),000.,019,013 N Blåt bånd Correlation Coefficient,504,663 * 1,000,577 * Sig. (2-tailed),094,019.,049 N Dybde Correlation Coefficient,758 **,693 *,577 * 1,000 **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Sig. (2-tailed),004,013,049. N

55 55

56 56

57 BILAG XV Nedenfor ses korrelationsanalysen for alle områder med kun med grus og sekundær sten, dvs. eksl. de hvor der er slam, debris, vegetation eller andre sekundære substrater til stede. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,925 **,664 *,566 Sig. (2-tailed).,000,026,069 N Grønt bånd Correlation Coefficient,925 ** 1,000,829 **,480 Sig. (2-tailed),000.,002,135 N Blåt bånd Correlation Coefficient,664 *,829 ** 1,000,198 Sig. (2-tailed),026,002.,560 N Dybde Correlation Coefficient,566,480,198 1,000 Sig. (2-tailed),069,135,560. N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). Korrelationen viser ingen signifikante sammenhænge, men på scatterplotsene ses en tendens indenfor både det røde og grønne bånd. Der er dog ét punkt, som adskiller sig fra de øvrige punkters placering. Dette er FID 83 (afmærket med rødt), som ligger på 39 centimeters dybde, og har en forholdsvist lav DN værdi indenfor begge bånd. 57

58 58

59 Nærbilledet herunder viser området hvor punktet er beliggende. Den røde afmærkning er afsat for at illustrere, hvor målepunktet er afsat i ArgGIS. Målepunktet er sandsynligvis beliggende ovenpå en mørk sten. På den sidste side er et nærbillede fra ArcGIS, der viser mere overordnet, hvor målepunktet ligger i transektet. 59

60 Nedenfor ses korrelationen for grus og sekundær sten efter frasorteringen af målepunktet FID 83. Correlations Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd Dybde Spearman's rho Rødt bånd Correlation Coefficient 1,000,899 **,550,839 ** Sig. (2-tailed).,000,099,002 N Grønt bånd Correlation Coefficient,899 ** 1,000,772 **,755 * Sig. (2-tailed),000.,009,012 N Blåt bånd Correlation Coefficient,550,772 ** 1,000,433 Sig. (2-tailed),099,009.,212 N Dybde Correlation Coefficient,839 **,755 *,433 1,000 Sig. (2-tailed),002,012,212. N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). *. Correlation is significant at the 0.05 level (2-tailed). 60

61 61

62 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XVI Scatterplots for målepunkter med ren grus, grus med sand som sekundær substrat og grus med sten som sekundær substrat. Første scatterplot er mellem dybden og DN værdierne indenfor det grønne bånd, herunder et scatterplot mellem dybden og DN værdierne indenfor det blå bånd Grus Grus m. sand Grus m. sten Grønt bånd Grus Grus m. sand Grus m. sten Blåt bånd 62

63 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XVII Nedenstående scatterplots viser fordelingen af målepunkterne med hhv. kun sten, sten med sand som sekundær substrat og sten med grus som sekundær substrat. Det første scatterplot viser fordelingen indenfor det grønne bånd og det næste fordelingen indenfor det blå bånd Grønt bånd Sten Sten m. sand Sten m. grus Blåt bånd Sten Sten m. sand Sten m. grus 63

64 BILAG XVIII Sammenhængen mellem lysintensiteten og dybden er i flere forskningsprojekter udregnet ved en dæmpningskoefficient. Mange har benyttet Lambert-Beers lov (Lyon, et al., 1992): k = ln (I 0 Iz ) z Hvor k er dæmpningskoefficienten [m -1 ], z er vanddybden [m], Iz er lysintensiteten ved en given vanddybde og I0 er lysintensiteten umiddelbart under overfladen. Udregningen af denne fordrer dog viden om lysintensiteten på meget lavt vand umiddelbart under vandoverfladen. I dette tilfælde er parameteren ikke kendt, hvilket primært skyldes, at der kun er få steder på vandløbsstrækningen med meget lavt vand, der ikke er dækket af vegetation, mudder eller slam. De lave områder findes som regel helt inde langs vandløbskanten, men på denne strækning er der mange områder med undergravede brinker, og vandløbet er disse steder forholdsvist dybt inde ved vandløbskanten. Der er foretaget nogle få målinger på områder med lavt vand, men disse er enten efterfølgende frasorteret i datamaterialet grundet overskyggende kantvegetation eller også befinder de sig i områder med slam, hvilket således heller ikke kan benyttes. Der er forsøgt med kontrollerede forsøg foretaget i en stor balje, hvor forskellige substraters refleksion måles under forskellige vanddybder, men grundet beskygning fra baljens sider, samt himlens refleksion i den stillestående vandoverflade er disse forsøg forkastede. Selvom mange studier benytter Lambert-Beers lov (Lyon, et al., 1992), argumenterer Newman og Lecrew (2001) imidlertid for, at tilgangen ikke kan benyttes på lavt vand, grundet substratets store indflydelse på refleksionen (Newman & LeDrew, 2001). Andre har benyttet sig af Lyzenga's algoritme, der omregner lysintensiteten til et tal lineært relateret til dybden (Lyzenga, 1981): X l = ln (L l L si ) Hvor Xl er tal for lysintensiteten som er lineært relateret til dybden, Ll er lysintensiteten i det givne punkt og Lsi er lysintensiteten kommende fra dybt vand, hvor substrater på bunden ikke påvirkninger den spektrale signatur. I beregningen indgår imidlertid en parameter for lysintensiteten på dybt vand, dvs. områder der er så dybe, at den spektrale signatur ikke påvirkes af bundens substrater (Lyzenga, 1978). Et sådant sted er ikke muligt at finde i vandløbet, og dermed kan heller ikke denne algoritme benyttes. Der er således ikke umiddelbart nogen kendte ligninger som passer på de omstændigheder, der er at finde i Binderup Å. 64

65 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XIX Graferne nedenfor viser fordelingen af de i korrelationsanalysen udvalgte grupper: kun sand, kun grus og sten inkl. sekundær substrat. Øverst er korrelationen indenfor det grønne bånd og nederst indenfor det blå bånd Sand' Grus Sten Grønt bånd Sand' Grus Sten Blåt bånd 65

66 BILAG XX På de næste sider fremgår i alt 18 plots som viser hhv. den eksponentielle og lineære sammenhæng mellem dybden og DN værdierne i de tre bånd indenfor hhv. sand, grus og sten. 66

67 Dybde [cm] (angivet som positive tal) Dybde [cm] (angivet som positive tal) Dybde [cm] (angivet som positive tal) 1000 y = 161,32e -0,009x R² = 0, Sand' 10 Ekspon. (Sand') Rødt bånd 1000 y = 250,64e -0,017x R² = 0, Sand' 10 Ekspon. (Sand') Grønt bånd 1000 y = 183,15e -0,019x R² = 0, Sand' 10 Ekspon. (Sand') Blåt bånd 67

68 Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] y = 0,6311x - 129,75 R² = 0, Sand' Lineær (Sand') Rødt bånd y = 1,1176x - 154,5 R² = 0, Sand' Lineær (Sand') Grønt bånd y = 0,9602x - 120,15 R² = 0, Sand' Lineær (Sand') Blåt bånd 68

69 Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) 100 y = 455,77e -0,028x R² = 0, Grus Ekspon. (Grus) Rødt bånd 100 y = 439,6e -0,032x R² = 0, Grus Ekspon. (Grus) Grønt bånd 100 y = 181,35e -0,024x R² = 0, Grus Ekspon. (Grus) Blåt bånd 69

70 Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] y = 1,5536x - 172,35 R² = 0, Grus Lineær (Grus) Rødt bånd Grønt bånd Blåt bånd y = 1,749x - 171,43 R² = 0,8331 Grus Lineær (Grus) y = 1,4646x - 130,95 R² = 0,1646 Grus Lineær (Grus) 70

71 Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) Dybde [cm] (angivet i positive tal) 100 y = 17,074e 0,0204x R² = 0, Sten Ekspon. (Sten) Rødt bånd 100 y = 9,6098e 0,032x R² = 0, Sten Ekspon. (Sten) Grønt bånd 100 y = 24,952e 0,0181x R² = 0, Sten Ekspon. (Sten) Blåt bånd 71

72 Dybde [cm] Dybde [cm] Dybde [cm] Rødt bånd y = -1,4339x + 27,378 R² = 0,829 Sten Lineær (Sten) Grønt bånd y = -2,2619x + 68,768 R² = 0,841 Sten Lineær (Sten) Blåt bånd y = -1,4219x + 8,8125 R² = 0,1609 Sten Lineær (Sten) 72

73 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XXI Plots af fejlestimater i dybdekortlægningen RGB Fejlestimering [cm] Grønt bånd Fejlestimering[cm]

74 Dybde [cm] Dybde [cm] BILAG XXII Plots af fejlestimering indenfor hver substrattype. Dette er eksklusiv de fejlklassificerede substrater. Sand Fejlestimering [cm] RGB Grønt bånd Grus Fejlestimering [cm] RGB Grønt bånd

75 Dybde [cm] Fejlestimering [cm] Sten RGB Grønt bånd 75

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010 DTU informatic 02402 Introduktion til Statistik Løsning til eksamen d.27 Maj 2010 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th edition]. Opgave I.1

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Valg til Folketinget mandater og stemmetal Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Fodtøj 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

(studienummer) (underskrift) (bord nr)

(studienummer) (underskrift) (bord nr) Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve: 14. december 2009 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af (studienummer)

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet

Læs mere

Bilag 1. Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Kan planen påvirke et Natura 2000 område væsentligt ( 3 stk. 1, nr. 2)

Bilag 1. Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Kan planen påvirke et Natura 2000 område væsentligt ( 3 stk. 1, nr. 2) Miljøvurdering (Høring og offentliggørelse) Bilag 1 Miljøvurdering Tillæg 1 til Rudersdal Spildevandsplan 2013-2016 Dato: 10-05-2016 Vurdering i forhold til lovens 3, afkryds i de relevante kasser med

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),

Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), Foreningsmeddelelser Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006 Årg. 01 1906-1907 1-2 I -III Generalforsamlingen [Stiftende, 15. Oktober 1906] 1-2 III - IV Love for Dansk

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Appendiks Økonometrisk teori... II

Appendiks Økonometrisk teori... II Appendiks Økonometrisk teori... II De klassiske SLR-antagelser... II Hypotesetest... VII Regressioner... VIII Inflation:... VIII Test for SLR antagelser... IX Reset-test... IX Plots... X Breusch-Pagan

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Projektnummer Oprensningsillustrationer inkl. arealkurver tværprofiler med oprensning Saltø Å

Projektnummer Oprensningsillustrationer inkl. arealkurver tværprofiler med oprensning Saltø Å KONTROLOPMÅLING 2015 SALTØ Å Projektnummer 3691500018 Kundenavn Emne Næstved Kommune Oprensningsillustrationer inkl. arealkurver tværprofiler med oprensning Saltø Å Nedenstående figurer viser de opmålte

Læs mere

Besvarelse af vitcap -opgaven

Besvarelse af vitcap -opgaven Besvarelse af -opgaven Spørgsmål 1 Indlæs data Dette gøres fra Analyst med File/Open, som sædvanlig. Spørgsmål 2 Beskriv fordelingen af vital capacity og i de 3 grupper ved hjælp af summary statistics.

Læs mere

Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI Varde Kommune Team Miljø og Team Natur og Park Email: vardekommune@varde.dk Sag nr.: 135109 Dato: 06.10.2014 E-mail: ojp@j-k-as.dk Telefon: 40 95 85 07

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Skovsø Å øvre del projekt 2014

Skovsø Å øvre del projekt 2014 Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Kommv. 22/ /1915

Kommv. 22/ /1915 Kommv. 22/12 1915 349/1915 Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har under 16 d. M tilskrevet Skoledirektionen saaledes: I Anledning af det med Direktionens Paategning af 14` Oktober d. A. hertil

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt

Lag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden Kompressionsstrømper 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation

Læs mere

Fysisk kvalitet i vandløb

Fysisk kvalitet i vandløb Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Fysisk kvalitet i vandløb Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Opgave I II III IV V VI Spørgsmål (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Svar 5 4 4 2 3 1 1 5 4 1

Opgave I II III IV V VI Spørgsmål (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Svar 5 4 4 2 3 1 1 5 4 1 Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 18 sider. Skriftlig prøve: 1. juni 2005 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle sædvanlige Dette sæt er besvaret af (navn)

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Lineære sammenhænge, residualplot og regression Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9 4690 Haslev Direkte 56203039 aplan@faxekommune.dk Dato 26. juli 2018

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( ) Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4 Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2

Læs mere

Q/Holm SE Nr

Q/Holm SE Nr Q/Holm SE Nr. 10 47 53 41 Fynsgade 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 54 03 21 41 83 46 t.f.holm@mail.dk 06. juni 2011 Sorø Kommune Projekt: Opmåling af vandløbene: Rendebæk St. 844-2354 m Møllerende St. 618-1220

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Side 1 af 21 sider. Danmarks Tekniske Universitet. Skriftlig prøve: 15. december 2003. Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402

Side 1 af 21 sider. Danmarks Tekniske Universitet. Skriftlig prøve: 15. december 2003. Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 21 sider Skriftlig prøve: 15. december 2003 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle sædvanlige Dette sæt er besvaret af

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende

Læs mere

KIFs støtteordning. KIFs støtteordning

KIFs støtteordning. KIFs støtteordning KIFs støtteordning KIFs bestyrelse har udarbejdet en støtteordning, som skal være med til at skabe overskuelige rammer for hvordan KIF støtter den enkelte aktive atlet i arbejdet mod bedre resultater.

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning

Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning 1 Multipel regressions model Eksempel Multipel regressions model Den generelle model Estimation Multipel R-i-anden F-test for effekt af prædiktorer Test for vekselvirkning PSE (I17) ASTA - 11. lektion

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning Sh*maa03 1508 Matematik B->A, STX Anders Jørgensen, delprøve 1 - Uden hjælpemidler Følgende opgaver er regnet i hånden, hvorefter de er skrevet ind på PC. Opgave 1 - Lineær Funktioner Vi ved, at år 2001

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE HJEMMEPLEJEN OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE OG LÆSEVEJLEDNING 7 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst

Læs mere

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Opgaven består af fire dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

(studienummer) (underskrift) (bord nr)

(studienummer) (underskrift) (bord nr) Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 21 sider. Skriftlig prøve: 27. maj 2010 Kursus navn og nr: Introduktion til Statistik, 02402 Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af (studienummer)

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Frødalen, afd Hillerød

Frødalen, afd Hillerød Dato: 23. september 2018 Referat af bestyrelsesmøde mandag den 17. september 2018, kl. 19:00 Afbud: Lars N, Christian, Camilla & Mette A. Valg af referent (finde ny referent) Anders er valgt Referat: B.

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker

Marinarkæologisk forundersøgelse. i forbindelse med uddybning i. Nakskov Havn. NMU j.nr Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med uddybning i Nakskov Havn. Jørgen Dencker Vikingeskibsmuseet,

Læs mere

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger

Anvendelse af matematik til konkrete beregninger Anvendelse af matematik til konkrete beregninger ved J.B. Sand, Datalogisk Institut, KU Praktisk/teoretisk PROBLEM BEREGNINGSPROBLEM og INDDATA LØSNINGSMETODE EVT. LØSNING REGNEMASKINE Når man vil regne

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere