qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Mor på studiet asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Beskrivelse af praksis og resultater i 2017 fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Udarbejdet af Gitte Just Wenneberg og Pernille Arent øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwe

2 Indhold Baggrund... 2 Målgruppen... 2 Formål med indsatsen... 3 Visitation, henvisning og snitflader... 4 Organisering af indsatsen... 4 Lokaler... 7 Fædre... 8 Samarbejdet med Røde Kors... 9 Case beskrivelse Resultater Studievalg i gruppen Empiri/Spørgeskema Hvad er lykkedes og hvorfor Afslutning Bilag

3 Baggrund Denne rapport er en beskrivelse af indsatsen i 2017, hvor der ved årsskiftet 2016/2017 skete et tovholderskift. Indsatsen Mor på Studiet er pt. 2 studiemødregrupper om ugen, en gruppe fredag formiddag for mødre på barsel, og en gruppe mandag eftermiddag for mødre, der er i gang med studie. Der er to tovholdere: Diætist ansat 18 timer om ugen og socialrådgiver ansat 12 timer om ugen Ud over mødregrupper tilbydes mentorhjælp, rygestop, kostvejledning, råd og vejledning til kontakten til det offentlige. I budgetaftalen for 2015 afsatte Horsens Kommune midler til en forstærket indsats for unge enlige forsørgere. Formålet med indsatsen har været at fastholde målgruppen i uddannelse og øge andelen af selvforsørgende i målgruppen. Budgetaftale 2015 punkt 7.9. Forstærket indsats for unge forsørgere Fremtidsudsigterne for teenagere, der bliver mødre er ikke gode. Forligspartierne var enige om, at Horsens Kommunes målsætning om, at principielt alle unge skal gennemføre en uddannelse, skulle prioriteres højt og derfor ønskede en styrket indsats for sårbare unge gravide, mødre og deres børn. Indsatsen styrkedes ved, at bygge videre på eksisterende tilbud. Indsatsen blev forankret i Sundhedsplejen, der har kendskab til alle unge forsørgere såvel ledige som unge i uddannelse, der er i risiko for frafald. Indeværende rapport beskriver hvordan indsatsen har forandret sig og er blevet udbygget, efter tidligere tovholder på indsatsen gik på barsel i november For beskrivelse af indsatsens første år, henvises til rapporten fra september Målgruppen Unge, ofte enlige, forsørgere. Den yngste er 15 og den ældste er 27 år. Fædre er ikke udelukket, men tilbuddet taler mest til de unge mødre 2

4 Ønsker at starte på uddannelse eller job. Ofte er de på uddannelseshjælp op til deres barsel Mangelfuldt netværk Kommer ofte fra socialt belastede familier, mangler voksne forbilleder Bogligt svage, dårlige erfaringer med uddannelsessystemet Vanskeligt ved at navigere i det offentlige system Kaos i økonomien Ofte diagnoser som personlighedsforstyrrelser (border line), angst, ADHD MOR rollen fylder meget. De mangler fokus på egne grænser, behov, drømme, håb og ønsker i relation til selvforsørgelse/uddannelse Formål med indsatsen Formålet med indsatsen er, at mødrene får færdiggjort en ungdomsuddannelse/ får job, så de på sigt bliver selvforsørgende og er en god rolle model for deres børn Ved at opbygge en indsats, der er understøttende for deltagernes 1) sociale netværk og 2) personlige kompetencer, understøttes at der vælges den rigtige uddannelse, og at de efterfølgende har redskaberne til at fastholde og afslutte deres uddannelse. Andre lignende indsatser i kommuner som Randers, Århus og Esbjerg har vist, at det netop er disse to parametre, der har stor betydning for at opnå positive og målbare resultater. 1) Socialt netværk: ved at hjælpe mødrene med at opbygge et netværk med andre unge, der har lignende baggrund og er i gang med uddannelse, opnås der et naturligt fokus på det, at være under uddannelse på vej mod selvforsørgelse. Mødrene støtter hinanden med fastholdelse, eksamen og sygdom, herunder sparring om studierelevante problemstillinger. 2) Personlige kompetencer (her menes de kompetencer, der knytter sig til at få livet som ung forsørger og studerende til at fungere): Kompetencer inden for planlægning, struktur og overblik, samt at styrke de menneskelige og fysiske ressourcer, de har til rådighed. Det handler ligeledes om det, at få åbnet op for de drømme og ønsker, mødrene måtte have og gøre dem klart, at de også har ret til og mulighed for en uddannelse, og at det er ok at bede om hjælp og støtte for at nå i mål. 3

5 Visitation, henvisning og snitflader Deltagerne henvises til indsatsen fra mange samarbejdes partnere: Sundhedsplejen, Studievejledere, familieafdelingen mv. Mødrene kan også selv opsøge tilbuddet. Opgørelse af aktive deltagere primo september 2017 viser, at der er 16 aktive deltagere i Mor på Studiet (Bilag 1). Det er fortsat sundhedsplejen, der overvejende henviser til tilbuddet. Enkelte har selv kontaktet os, eventuelt efter henvisning fra eksempelvis en børnerådgiver eller vejleder på uddannelsen. Der er i forbindelse med tovholderskift trykt nye postkort og foldere med nye kontaktinformationer. Med disse har der været aflagt besøg på uddannelsesinstitutionerne i Horsens, der formodes at have størst kendskab til målgruppen. Det drejer sig om Social og Sundhedsskolen, Horsens HF og VUC, Produktionsskolen, Learnmark og den Kombineret UngdomsUddannelse(KUU). Organisering af indsatsen I januar 2017 startedes to grupper om ugen, i stedet for en. En gruppe fredage formiddag for mødre på barsel og en gruppe mandag eftermiddag/aften for mødre der studerer/arbejder. Formiddagshold Benyttes af mødre, der stadig er på barsel. Tanken er, at de overgår til eftermiddagsholdet, når de begynder på job eller studie (Bilag 2). På dette hold bruges meget tid på at snakke om, hvad der skal ske efter barsel. Nogle af mødrene har allerede en klar plan om hvad de gerne vil. Mange er rådvilde og har brug for at snakke om hvilke muligheder der findes og hvad de forskellige uddannelser kræver og giver adgang til af forskellige jobmuligheder. Der støttes i at overholde tidsfristerne for optagelse på studiet. Der er indgået et fast samarbejde med en sundhedsplejerske, der kommer 1 gang om måneden på dette hold og snakker kost, søvn og hvad mødrene måtte have af spørgsmål omkring deres baby. Selvom de alle har sundhedsplejerske, er det vores opfattelse at mødrene har brug for sundhedsplejen og har mange spørgsmål. 4

6 Den oprindelige tanke med fredagsgruppen var at overtage mødrene fra ung gravid grupperne i sundhedsplejen, dvs. når barnet var omkring de 4 måneder. Da sundhedsplejen havde vanskeligt ved at finde nok til Ung Gravid overtog vi de unge mødre, der var planlagt til grupperne Ung Gravid. Processen i fredagsgruppen har været god. Med den tidlige kontakt til mødrene, har det været muligt at støtte dem i at vælge og tilmelde sig uddannelse. Mødrene har støttet hinanden i deres valg og der har været et klar holdning i gruppen til, at uddannelse er vigtigt. Dette har præget de mødre, der ikke havde tænkt uddannelse før de kom i gruppen, og resulteret i, at alle mødrene, der afslutter deres barsel, er skrevet op til uddannelse med start i august/september Mødrene har i gruppen fået et netværk, hvilket betyder, at de ses uden for gruppen. Da gruppen er stor er der sket en naturlig opdeling i mindre grupperinger. Mødrene har ofte ikke mange veninder fra tidligere, nogen slet ingen. De fortæller, at efter gruppen er startet, inviterer de hinanden med til fødselsdage, byture, pasning af hinandens børn, ture i IKEA, flytning mv. Størstedelen af mødrene er opvokset i byen, men har intet stort netværk uden for gruppen. For at mødrene kan bevare den gode relation til hinanden, er der ofte brug for støtte i konflikthåndtering fra tovholdere. Da relationerne i fredagsgruppen er bærende for mødrene, ønskede de ikke løbende udslusning til mandagsgruppen, men at de kunne få lov at følges ad. Dette har betydet, at nogle fra fredagsgruppen er med til mandagsgruppen, med fremmøde to gange ugentligt, så længe dette rent pladsmæssigt kan lade sig gøre. Eftermiddags/aftenhold Bruges af mødre, der er i gang med studie eller arbejde. Der bruges meget tid på at snakke om hvordan det går i skole/ på arbejdet. 5

7 Mandagsgruppen som vi havde overtaget fra tidligere tovholder, viste sig at være svær at fastholde. Vores vurdering er, at vores manglende relation til mødrene og skiftet mellem tovholdere, har forårsaget at den tidligere mandagsgruppe langsomt gik i opløsning. Ved kontakt pr brev og telefon til mødrene gav de alle udtryk for fortsat at ønske kontakt til gruppen, men fremmødte stadig ikke stabilt. Pt. er der 3 piger fra den tidligere gruppe, der fortsat benytter sig af tilbuddet. Udover skift i relation kan det ligeledes tænkes, at pigerne efter et år i gruppen var nået til et punkt, hvor de ikke selv oplevede det samme behov. Vores vurdering er dog, at deres behov for støtte til fastholdelse af uddannelse, er uændret. De fleste mødre har dårlige erfaringer med kommunen, så de har en helt naturlig skepsis, når der bliver kommunikeret med kommune mm. Derfor er en vigtig ting, vi bruger tid på at opbløde mødet med systemet. Der er ofte brug for at oversætte hvad der egentlig bliver sagt, og ofte er det måske slet ikke så farligt som først antaget. I det hele taget er der tit brug for at vi nuancerer tingene i en ofte sort/hvid verden. Både i forhold til kommunikation med kommunale institutioner, skoler, venner og familie. Med to tovholdere med forskellig faglig baggrund, kan mødrene støttes med en bred faglig viden. Dertil er der med to tovholdere en kontinuitet for mødrene, da der ikke sker aflysninger ved sygdom og fridage. Desuden er der med to tovholdere mulighed for at vælge hvem af tovholdere der er bedst kemi med, når mødrene har brug for mentor støtte ud over gruppen. Der bruges lang tid på relations dannelse i grupperne. Relationen/kontakten er væsentlig, både imellem mødrene men også til tovholderne, da det er denne, der skal give mødrene lysten til at vende tilbage hver uge. Diætisten kan tilbyde kostvejledning og rygestop kursus. Socialrådgiveren kan tilbyde råd og vejledning i forhold til kontakten til kommunen, statsforvaltningen mv. Vi oplever, at Mødrene er gode til at inkludere nye medlemmer, men også at de kræver at de andre mødre, der er med i gruppen, giver noget af sig selv og passer ind. Der er oprettet en officiel Facebook side, som styres af tovholderne. Mødrene har desuden selv oprettet en lukket gruppe på Facebook, hvor de skriver sammen. Det kan fx være, hvis de skal ned i byen eller har brug for hjælp til noget. 6

8 Det er stor styrke i grupperne, at de ses privat. De får det netværk i gruppen, som alle mødrene mangler i hverdagen. Vi oplever at de ses i flere konstellationer, både to og to, men også flere og faktisk er gode til at inddrage hinanden. Størstedelen af mødrene kommer fra udsatte familier og har i højere eller lavere grad været udsat for omsorgssvigt. Det er tydeligt, at mødrene har brug for hjælp til at bære relationen, det vil sige at uden os som tovholdere, ville de sandsynligvis ikke blive ved med at ses, da de ofte har brug for hjælp til at forstå hinandens måde at tackle forskellige situationer på. For at sikre kontakten og fremmøde anvendes primært sms. Der sendes således sms aftenen inden gruppen og om morgenen for gruppen. Der stilles som forventning, at mødrene melder sig til eller fra, hvilket har taget tid at lykkedes med, men med tiden er kommet til at fungere. Mødrene bruger også sms til spørgsmål, råd og vejledning, konflikthåndtering mv. Det opleves ofte lettere at få dem i tale over sms, på afstand, end ved almindelig samtale. Såfremt vi ikke hører fra Mødrene følger vi op med telefonsamtale. Mødrene skal vide, at det er vigtigt at sende afbud, men også at vi bekymrer os for dem og at deres tilstedeværelse i gruppen er af betydning. Der bruges lang tid på at finde nye mødre til grupperne. Da alle i fredagsgruppen er gået i gang med uddannelse efter sommerferien, sidder vi nu med en lille gruppe om fredagen. Vi har skrevet til alle sundhedsplejersker og har allerede på den baggrund fået en mor, der er startet og vi har flere der kunne være interesserede. Men det tager tid at blive en kendt indsats og det mærker vi. Lokaler Formiddagsgruppen har været i Pavillonen på BFC Fuglevang, og efter/aftengruppen i Familiehuset. Erfaringen viser, at pavillonen er det mest velegnet sted til større grupper, med mange børn. Familiehuset er et mindre lokale med mange nips genstande hvor børnene mange gange har smadret ting, hvilket giver anledning til stress hos mødrene. Ligeledes er der i Familiehuset ikke de samme udendørs faciliteter. Der mangler overdækning til de mange barnevogne. I pavillonen vil vi have mulighed for bedre fleksibilitet i antal af deltagere. 7

9 Der har tidligere været talt om, at flytte eftermiddag/aftengruppen ud på Fuglevang, hvilket mødrene (4 stk.) ikke ønskede. Tovholderne vurderer dog, at tilhørsforholdet til gruppen er stærkt og behovet for at deltage stort, og lokaliteten derfor er blevet sekundært. Det er planlagt, at begge grupper mødes i pavillonen pr. 1.december Der er enkelte dage, hvor pavillonen er booket til anden side. Dette løses ved, at vi laver ture ud af huset. Emner Temaerne i grupperne er mange. Spørgsmål om lovgivning/rettigheder, bisidder til møder med kommunen, kostvejledning, rygestopkursus, sundhed generelt. Vi har erfaret at de bedste snakke kommer, når det er mødrene selv, der tager et emne op. Vi har forsøgt at skemalægge emner, men det har ikke været en succes. Der er udarbejdet en kalender for begge mødre grupper, der viser aktiviteter, ferier mv. (Bilag 3) Emner vi diskuterer er: Skole/uddannelse Relevant mad til børnene Sund livsstil Prævention Alkoholforbrug Parforhold/roller Børneopdragelse Fædre Kun få af mødrene bor med barnets far. Fædrene har været inviteret med én aften til sommerafslutning. Dette var en stor succes og det er derfor besluttet, at fædrene inviteres med til arrangementer 2 gange årligt. Selvom det er en succes og fædrene gerne vil med og det ligeledes er givtigt for os, at vi møder fædrene, har mødrene brug for at have deres eget frirum. Et kommende tiltag kunne være at udvide konceptet til også at have fædrene med. Vi kan sagtens forestille os, at der laves aftener kun for fædre, hvor der kunne tages emner op, der er relevante for dem. 8

10 Samarbejdet med Røde Kors Vi fortsatte samarbejdet med Røde Kors fra tidligere tovholder, men da der i starten kun var en lille gruppe og to tovholdere var behovet for de frivilliges hjælp ikke stort, hvorfor det besluttedes at sætte det på stand by. Der er i august 2017 taget kontakt til Røde Kors igen, da der nu er en stor stabil gruppe der kommer i gruppen mandage og fredage. Med Røde Kors frivillige vil vi have bedre mulighed for at sætte rammerne om madlavning/oprydning, temaer, støtte til ansøgninger mv. Mødrene har meget på hjertet og vil ofte også gerne aflastes fra de små. Det vil Røde Kors frivillige kunne understøtte. 9

11 Case beskrivelse Kvinde, 25 år Kom til Horsens for 5 år siden pga. daværende kæreste, som hun har fået et handicappet barn med (Dreng på 4 år). Er nu sammen med far til barn nr. to (Dreng på knap 1 år). Nu gravid igen, men fortsætter skolen og planen om uddannelse, der afsluttes inden barsel. Hun fik kendskab til MPS gennem sin sundhedsplejerske og kendte dermed ingen af de andre i gruppen, da hun startede. Hun meddelte en af de første gange, at hun ikke havde nogen ambitioner om at studere eller få et arbejde. Hun var tilfreds med at være på udannelseshjælp, da hendes situation med et handicappet barn i forvejen er hårdt og tidskrævende, hvilket kunne blive svært at kombinere med et studieliv eller arbejde. Hun har en god social funktion i gruppen, meget åben, fortæller gerne om sit liv, er god til at invitere andre med i fællesskabet. Hun har desuden fået en særlig god veninde i en af de andre mødre, som hun er meget sammen med. Hun har nu efter 3 måneder i gruppen en helt anden plan for sin fremtid. Hun er indskrevet på SOSU skolen og starter i denne måned. Fra at være tilfreds med at gå hjemme og måske gemme sig lidt, glæder hun sig til at bruge noget tid på sig selv, som hun siger. Og kan se sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden. Grundene til at hun har ændret sit syn på sin fremtidsmuligheder er sikkert flere, men en stor faktor er helt sikkert kulturen i gruppen, hvor de fleste mener, at det er vigtigt at være selvforsørgende. Vi har selvfølgelig støttet denne holdning, men at de andre mødre i tale sætter det, betyder meget mere. 10

12 Resultater Status pr. 1.september 2017 I alt deltagere i Mor på Studiet Januar- September I alt aktive deltagere i grupper Mor på Studiet pr. 1/ Barsel, fredagsgruppe 8 Opstart på studie august 2017, mandagsgruppe 8 I alt aktive deltagere i gruppe Mor på Studiet 1/ I alt afsluttede deltagere i Mor på studiet Studievalg i gruppen Pigerne i gruppen vælger ofte en kortere videregående uddannelse. Særligt SOSU er populært Studievalg og opstart august HF 2. Arbejdsmand som maler håber på læreplads. Afklaring november SOSU 4. SOSU 5. SOSU 6. HF->sygeplejerske klasse-> SOSU januar klasse-> SOSU januar Barsel 10. Barsel 11. Barsel 11

13 12. Barsel 13. Barsel 14. Barsel 15. Barsel 16. Barsel Mandagsgruppen Fredagsgruppe n Empiri/Spørgeskema Der er udarbejdet et spørgeskema med 7 spørgsmål. Spørgeskemaet er anonymt og sendt til mødrene via sms, og facebookgruppe. Ud af 16 aktive deltagende mødre, er 2 mødre ny op startet, hvorfor det ikke giver mening for dem at besvare spørgeskemaet. Der er ved afslutning af denne rapport modtaget 9 besvarelser. Tovholderne påtænker at fortsætte med anvende denne anonyme metode, så der kan evaluere s på indsatsen løbende. Tryk på nedenstående link for at se resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Hvad er lykkedes og hvorfor Indsatsen er fortsat under udvikling. Det har været krævende og taget tid, at få opsporet målgruppen, dannet relationer til mødrene og præge dem til at ville uddannelse. Indsatsen er i høj grad relations båret og ved ferier er erfaringen, at der skal en særlig indsats til at mødrene igen møder i gruppen. Vi mener, at det vigtigste i at lykkes er Relations dannelse: Det tager lang tid at få en god kontakt til mødrene, men når den først er etableret, er det vores erfaring, at mødrene er trygge ved os og at vi har betydning i forhold til de valg de træffer. Vedholdenhed: vi sms er og ringer ofte og inden alle gange vi mødes Fagligt bredde: mødrene kan komme til os og få hjælp til mange af den emner, der optager dem, så som lovgivningsspørgsmål, hvad har jeg ret til mm, samt emner af sundhedsmæssig karakter, hjælp til rygestop, vægttab, generelt ordentlige kostvaner mm. Netværksskabelse intern i gruppen 12

14 Afslutning Indsatsen har været i drift i knap to år, hvor der har været skift i tovholder rollen. Derfor er datagrundlaget endnu spinkelt, i forhold til at drage endelige konklusioner om langvarig effekt. Indsatsen i 2017 er lykkedes med en fremgang i aktive deltagere. I september 2017 er der 17 aktive deltagende mødre i mødre grupperne Målet er at nå 20 inkluderede i Alle mødre i mandagsgruppen er påbegyndt uddannelse august Således er ingen på passiv forsørgelse. Det forventes, at deltagere i mor på studiet fortsat vil stige, da der er løbende optag og de nuværende tovholdere har opbygget en god kontakt til uddannelsesinstitutioner, sundhedsplejen og familieafdelingen I 2017 har det vist sig, at selvom målgruppen er svær, både at rekruttere og arbejde med, så har vi lavet et tilbud, der er attraktivt for mødrene. Det viser sig ved at de fleste møder stabilt op og bruger tovholderne til sparring omkring mange forskellige emner. Der er skabt et sted hvor det er i orden at spørge om alt lige fra studierelevante emner, kommunale/juridiske spørgsmål samt kost/sundheds spørgsmål. 13

15 Bilag Bilag 1, Anonymiseret liste over mødre i Mor på studiet Aktive mødre i Mor på studiet Afsluttede mødre i Mor på Studiet 14

16 Bilag 2 Mor på Studiet cyklus Formiddagsgruppe Aftengruppe Egen henvendelse Sundhedsplejen Uddannelsesinst. Familieafdelingen Sociale studiemødregruppe arrangementer hjælp til bolig Kostvejledning og madplan støtte til ansøgninger Støtte til fastholdelse af udannelse Mentorstøtte og vejledning så opstart på studie bliver muligt Barsel slutter opstart på studie eller arbejde. Løbende optag i aftengruppe Sociale studiemødregruppe arrangementer hjælp til bolig Kostvejledning og madplan støtte til ansøgninger Støtte til fastholdelse af udannelse Mentorstøtte og vejledning så opstart på studie bliver muligt Løbende Individuel afslutning, 15

17 Bilag 3, Aktivitetskalender, MPS 16