Beskrivelse af praksis og resultater af indsatsen Mor på Studiet

Transkript

1 Beskrivelse af praksis og resultater af indsatsen Mor på Studiet September 2016 Mor på Studiet er et samarbejde imellem Horsens Kommunen og Dansk Røde Kors, Horsens Afdelingen Udarbejdet af Line Elbæk Clausen Side 1 af 19

2 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Målgruppen...4 Programteori...4 Visitation og snitflader...5 Organisering af indsatsen...6 Individuel mentorstøtte:...6 Studiemødregruppen:...6 Rundt i Horsens:...7 Hjælp til bolig:...8 Casebeskrivelser...9 Resultater...10 Spørgeskemaundersøgelse...12 Afslutning...14 Kildeliste...15 Bilag Side 2 af 19

3 Baggrund I budgetaftalen for 2015 afsatte Horsens Kommune midler til en forstærket indsats for unge enlige forsørgere. Formålet for indsatsen har været at fastholde denne målgruppe i uddannelse og øge andelen af selvforsørgende i målgruppen. Budgetaftale 2015 punkt 7.9. Forstærket indsats for unge forsørgere Fremtidsudsigterne for teenagere, der bliver mødre, er ikke gode. 22 % fuldfører en uddannelse og kun 48 % er selvforsørgende. Forligspartierne er enige om, at Horsens Kommunes målsætning om, at principielt alle unge skal gennemføre en uddannelse, skal prioriteres højt og derfor ønskes en styrket indsats for sårbare unge gravide, mødre - og deres børn. Indsatsen styrkes ved at bygge videre på eksisterende tilbud. Indsatsen forankres i sundhedsplejen, der har kendskab til alle unge forsørgere såvel ledige som unge i uddannelse, der er i risiko for frafald. Familiehuset, der har ledig bygningskapacitet i eftermiddags- og aftentimerne, kan være ramme for den forstærkede indsats. Yderligere samarbejdes med en frivillig organisation om facilitering af et netværk af reservebedsteforældre og lektieklubber for gruppen afhængig af deres ønsker og behov. Samtidig etableres i samarbejde med en af byens boligforeninger om et opgangsfællesskab for enlige mødre. Projektet følges og afrapporteres til Udvalget for Velfærd og Sundhed samt Beskæftigelsesudvalget. Der afsættes 0,5 mio. kr. til den forstærkede indsats. Indeværende rapport beskriver, hvorledes indsatsen er blevet implementeret i løbet af det første år i drift. Endvidere vil de første resultater af indsatsen blive fremlagt. Side 3 af 19

4 Målgruppen Følgende karakteristika kan bruges til at beskrive målgruppen. Enlige forsørgere til og med 26 år. (Fædre ikke udelukket men i praksis oftest mødre) De er enten i gang med en uddannelse, i forskellige former for afklarende aktiveringsforløb med henblik på uddannelsesparathed eller forældreevne, på barsel eller sygemeldt Mangelfuldt netværk kan være ensomme og marginaliseret på studiet. Mangler støtte og forståelse hjemmefra i ønsket om selvforsørgelse og uddannelse Bogligt svage - Kan tidligere have oplevet knæk i deres uddannelsesforløb der gør, at de har mistet troen på egen formåen, eller de mangler konkrete studiekompetencer og afgangspapirer. De har svært ved at navigere i det offentlige system - De fleste oplever kaos i deres liv i forholdet til deres partner økonomi og rollen som mor. Mor-rollen fylder MEGET de mangler fokus på egne grænser, egne behov, drømme, håb og ønsker i relation til selvforsørgelse/uddannelse Har ofte diagnoser mest observeret i indsatsen er borderline, ADHD og angst Programteori Målet er, at de får færdiggjort en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Ved at opbygge en indsats, der er understøttende for deltagernes 1) sociale netværk og 2)personlige kompetencer, fremmes at der vælges den rigtige uddannelse, og at de efterfølgende har redskaberne til at blive fastholdt og få afsluttet uddannelse. Andre lignede indsatser i kommuner som Randers, Århus og Esbjerg har vist, at det netop er disse to parametre, der har stor betydning for at opnå positive og målbare resultater. 1 1) Sociale netværk: Ved at hjælpe den unge forælder med at opbygge et netværk med andre unge forældre der er i gang med en uddannelse opnås, at der kommer et fokus på det at være under uddannelse; der kan udveksles erfaringer om relevante studier, og der er også mulighed for, at 1 Se kildeliste bagerst i rapporten for links til andre lignede projekter og indsatser, som har været til inspiration for opbygningen af denne indsats. Side 4 af 19

5 hjælpe og støtte hinanden igennem eksamens og sygdomsperioder samt sparring om studierelevante problemstillinger. 2) Personlige kompetencer (her menes de kompetencer, der knytter sig til at få livet om ung forælder og studerende til at fungere): Kompetencer indenfor planlægning, struktur og overblik, samt at styrke både de menneskelige og fysiske ressourcer, man har til rådighed. Det handler også om det, at få åbnet op for de drømme og forhåbninger, man har/begynder at få til ens plads i samfundet at vide, at man også har ret til og mulighed for en uddannelse, og at det er ok at bede om hjælp og støtte for at nå i mål. Visitation og snitflader Deltagerne kan blive henvist til indsatsen fra både sundhedsplejerske, studievejledere og ungevejledere, eller de kan selv kontakte tovholder/mentor via Facebookside. De unge som er tilknyttet projektet, kommer overvejende efter henvisning fra deres sundhedsplejerske, men enkelte har også selv kontaktet projektet, efter anbefaling fra fastholdelsesmentorerne på de forskellige uddannelsessteder og fra deres ungevejleder. Ved opstart af indsatsen, var tovholder på besøg på samtlige af de ungdomsuddannelser i Horsens, hvor man har størst kendskab til målgruppen. Det drejer sig om Social og Sundhedsskolen, Horsens HF&VUC, Learnmark (fokus på de to retninger Mad og Byggeri ) og Den Koordinerede Ungdomsuddannelse (KUU). Her blev fortalt om de forskellige tilbud i indsatsen, uddelt materiale og et eventuelt fremtidigt samarbejde blev planlagt. Her kan nævnes et kort forløb for unge forældre på Learnmark, hvor de kunne stille spørgsmål og få svar på praktiske problemstillinger indenfor både uddannelse, tilskud og mere private emner. Der blev også arrangeret en forsøgsordning med børnepasning på HF&VUC, så enlige forældre havde mulighed for at deltage i studievejledningsforløbet på skolen under eksamensperiode. En deltagelse, der ellers kan være umulig, da vejledningen ligger udenfor både skolens normale undervisningstid og dagtilbuddenes åbningstid. Tovholder har endvidere deltaget sporadisk i de forskellige Ung Mor grupper under sundhedsplejen. Det har været særdeles givtigt for det fremtidige samarbejde omkring målgruppen, at have været ude på de forskellige fysiske adresser. En forståelse for organisationen på både uddannelsesinstitutioner og i kommunale systemer er også afgørende for et godt og givtigt samarbejde. Ved at tage rundt og fysisk besøge de forskellige instanser i kommunen, opnås et godt kendskab til allerede eksisterende vejlednings/mentor/undervisningsordninger, samt at kendskab til Mor på studiet spredes. Det drejer sig f.eks. om Ungeenheden, ASV og Mentorservice, men også steder som SundBy og Headspace. På den måde, kan de unge forsørgere guides det mest relevante sted hen, og der kan arbejdes på at opnå en koordinerende indsats der understøtter de unge forsørgeres vej til uddannelse. Side 5 af 19

6 Organisering af indsatsen Til indsatsen er tilknyttet en tovholder, som både fungerer som gruppeansvarlig i studiemødregruppen og som individuel mentor. Derudover deltager der til studiemødregruppen frivillige fra Dansk Røde Kors. De konkrete aktiviteter i indsatsen varierer efter behov og ønsker. Fokus ligger på deltagelse i gruppeforløbet studiemødregruppen. Sideløbende med dette, har man mulighed for at modtage mentorstøtte. Har man forskellige problemstillinger der gør, at man ikke kan deltage i studiemødregruppeforløbet, er det dog muligt, stadig at modtage mentorstøtte, og man vil stadigvæk få tilbud, om at deltage i de sociale arrangementer (ture, højtidsfejringer, studiecafe osv.) Da langt størstedelen af unge forsørgere i Horsens Kommune er enlige mødre, har indsatsen valgt at fokusere på, at være tilgængelig for denne målgruppe. Dette betyder ikke, at mandlige forsørgere ikke er velkomne. Der har ved status august 2016 deltaget to unge fædre i indsatsens tilbud om mentorstøtte. Viser der sig et behov for opstart af gruppe med unge familier eller unge fædre, vil dette blive oprettet. Individuel mentorstøtte: Den individuelle mentor tager ud til private besøg i den unges hjem, deltager som sparringspartner til møder i det offentlige eller på uddannelsesinstitutionerne, og agerer som vejviser i uddannelsesforhold, offentlige forsørgelse og samfundets spilleregler. Der har været et stort behov for, at hjælpe de unge med at gennemskue den nye kontanthjælpsreform og uddannelsesreformen på erhvervskoleområdet. Et andet stort behov som mentoren har observeret, har været behovet for, at den unge igennem samtaler får vækket lysten til uddannelse og troen på egne evner. Ofte har det derefter været nok, at støtte den unge i at tage kontakt til de rette fagfolk, der kan guide den unge videre; UU vejledere, sagsbehandlere og studievejledere. En kontakt, som de unge ofte har udsat, fordi de ikke har vidst, hvad de ville og hvad de kunne. Ved at guide den unge igennem mulighederne både før og efter møder med eksempelvis studievejleder, har den unge givet udtryk for, at have oplevet ejerskab over fremtiden og de muligheder der bliver fremlagt. En oplevelse som understøttes af en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt deltagerne i studiemødregruppen.(langt størstedelen af deltagerne i studiemødregruppen har modtaget individuel mentorstøtte.) Studiemødregruppen: Studiemødregruppen mødes en gang ugentligt fra kl i Familiehuset i Horsens. Indsatsen indbefatter et aftensmåltid, der er del af den pædagogiske indsats med det formål, at skabe struktur i dagligdagen og blive inspireret til sunde, nemme og billige retter Der udsendes på dagen en reminder SMS, hvor deltagerne kan melde sig til. Der er også mulighed for, at benyttet en åben Facebookside, der er oprettet til indsatsen. Deltagerne, de frivillige og tovholderen/mentoren har herefter en time inden maden, hvor hver enkelt bliver spurgt og fortæller om, hvordan det er gået på uddannelse, eller med anden planlægning i relation til uddannelse. Det er tovholders oplevelse, at de unge gerne fortæller og lytter til hinanden, og byder ind med gode råd og vejledning, hvis de finder det relevant. Der er overvejende god stemning i gruppen, og det opleves, at de er gode til at tale hinanden op og være opmuntrende i forhold til hinandens udfordringer. Deltagerne er meget åbne og tovholderen oplever, at de Side 6 af 19

7 ofte giver udtryk for, at det er rart med et sted, hvor de kan tale åbnet om de vanskeligheder de måtte have med parforhold, uddannelse og det offentlige system. På møderne er der forskellige temaer, som tales igennem. Temaer og emner, som skal hjælpe den unge forælder til at blive studieklar, og til at få styrket de kompetencer, der kan forhindre frafald på uddannelsen. På programmet har været emner som; planlægning af hverdagen, sund kost til hele familien og uddannelseshjælp og SU. Da de fleste af deltagerne ved deres opstart i gruppen, endnu ikke var startet på uddannelse efter barsel, har de haft brug for meget hjælp og støtte i valg af uddannelse. En sådan vejledning er derfor på nuværende tidspunkt blevet prioriteret. Rundt i Horsens: Der bliver i studiemødregruppen også arrangeret ture ud af huset, hvor de deltagere, som har fravalgt gruppen, også har mulighed for at deltage. Deltagerne får kendskab til Horsens by og de tilbud, der er i Horsens kommune, som kunne have deres interesse. Dermed introduceres de for en større palet af tilbud og muligheder, som de efterfølgende kan opsøge på egen hånd eller sammen. Formålet med ture ud af huset er ikke bare at de hygger sig, men at de gerne skal se sig selv som en aktiv borger med de samme rettigheder og muligheder, som alle andre børnefamilier. Mange af de tilbud som findes ganske gratis i Horsens kommune, er både understøttende for børns læring og fremmende for hele familiens sundhed. Det understøtter både den unges netværk og sociale kompetencer. Side 7 af 19

8 Eksempler på ture: - Besøg og rundvisning af bibliotekar på biblioteket med særligt fokus på Legeteket 2 - Fælles deltagelse i teaterfestivalen - Gåture i Bygholm Park samt besøg på andre offentlige legepladser - Fælles deltagelse i Idræt for sjov Hjælp til bolig: Det har i det oprindelige oplæg været et vigtigt punkt, at deltagerne har mulighed for at få både støtte og hjælp, til at finde relevant studielejlighed. Ved indsatsens opstart, blev der derfor lagt vægt på, at få tydeliggjort den kommunikation internt i kommunen, som skulle muliggøre dette. En plan er derfor blevet lagt i samarbejde med BoligHorsens og Borgerservice, om hvilke muligheder den unge kan tilbydes, når behovet for akut og relevant bolig bliver relevant. Der har dog endnu ikke været brug for, at skulle hjælpe en ung deltager i akut studieegnet bolig. Deltagerne har på egen hånd lejet fornuftige boliger (fornuftige i den forstand, at de ligger i relevant afstand til studie og pasningsmuligheder samt i et fornuftigt og realistisk prisniveau), eller de har allerede boet i egnede boliger fra start. Netværksdannelsen i studiemødregruppen er sket, selvom deltagerne ikke har boet sammen. 2 Legeteket er en samling af pædagogisk legetøj, sprogstimulerende materialer og sansemotoriske redskaber som kan udlånes gratis til oprettede brugere. Side 8 af 19

9 Casebeskrivelser Der er blevet udvalgt et par relevante casebeskrivelser, som tydeliggør hverdagen i indsatsens. De giver en god fornemmelse af, hvordan deltagerne både bruger mentoren og hinanden, til at få råd og vejledning om uddannelse og til at få hjælp til fastholdelse. Tovholder finder, at de giver et godt billede på dynamikken i gruppen, og på det samarbejde på tværs af kommunens afdelinger og institutioner, som indsatsen navigerer i. Case 1: To unge mødre sidder og slapper af efter aftensmaden. De har omkring bordet haft en runde med planer for fremtiden, og samtalen falder på, at den ene unge mor rigtig gerne vil starte på VUC, når hendes barsel slutter om en måneds tid. Hun er bare usikker på, hvor hun skal henvende sig og om de vil tage godt imod hende, når hun nu kommer med sin lille søn på armen. Hun taler om tvivl og bange anelser; er realistiske mål hun drømmer om? Den anden mor, som allerede går på VUC, beroliger hende. Fortæller om hendes egne oplevelser, hvor meget hjælp og støtte hun har fået af deres fastholdelsesmentor, som hun roser rigtig meget. Hun videregiver navn på mentor og hvor kontoret befinder sig. Samtalen slutter med, at de udveksler mobilnumre, så de kan finde hinanden på VUC og så hun kan guide den usikre mor rundt, og tage hende med til studievejleder og tale om muligheder for opstart. Case 2: En ung mor er modløs og opgivende. Det er ikke længere muligt for hende, at søge om optagelse på Assistentuddannelsen på SOSUskolen. Trods det, at hun året inden sin barsel fik afsluttet et grundforløb på skolen, har den nye erhvervsskole reform gjort hendes tidligere grundforløb ugyldigt til det videre forløb. Endvidere kan hun ikke starte direkte på grundforløbet igen, da hun ikke fik 02 i matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Tanken om, at skulle starte på at læse matematik for at kunne starte på SOSUskolen igen skræmmer hende, og hun har rådvild søgt vejledning og støtte hos mentor på Mor på Studiet. Mentor hjælper hende med at kontakte UU og sagsbehandler hos Ungevejledningen, og sammen tager de til et møde, hvor tingene tales igennem. Forinden har mentor og den unge mor gennemgået hvad formålet er med mødet, og hvad hun kan forvente. Samme dag er der rundvisning på den nye KUU uddannelse og efter anbefaling fra UU vejleder, besøges KUU umiddelbart efter mødet. Der er sidste mulighed for optag samme uge, så tingene går hurtigt, men aldrig hurtigere end at den unge mor føler, at hun selv har kontrol over processen. Hun optages efter indstilling fra UU, og kan nu se frem til opstart på linjen for Børn, unge og ældre, som efter endt uddannelse, vil give hende adgangskort til direkte optag på grundforløbet på SOSUskolen. Hun giver i senere samtale udtryk for stor lettelse, og ser frem til studiestart. Samtidig fortæller hun, at hun til mødet med UU vejleder og sagsbehandler har følt sig tryg og talt til som ligeværdig. Hun følte, at løsningen blev fundet i fællesskab, og det er ikke en følelse hun har haft ved tidligere møder med diverse vejledere. Side 9 af 19

10 Resultater En optælling over de deltagere, som fra oktober 2015 til august 2016 har været/er en del af indsatsen giver følgende opgørelse: Samlede antal deltagere, som har været i kontakt med indsatsen og modtaget et eller flere af indsatsens tilbud. Dertil medregnes også de personer, som har deltaget i samtaleforløb på Learnmark eller modtaget kort rådgivning om konkrete problemstillinger. Totalt samlede antal deltagere per august 2016 (tilbud A og B) A. Deltagere per august 2016 som - deltager i studiemødregruppen - deltager i studiemødregruppen og modtager individuel mentorstøtte B. Deltagere per august 2016 som - kun modtager individuel mentorstøtte Deltagere som per 1. august 2016 ikke længere er registreret som deltagere i indsatsens tilbud A eller B 18 deltagere 11 deltagere 7 deltagere 4 deltagere 2 deltagere Grunde til ikke længere at deltage i indsatsens tilbud A eller B Fraflyttet kommunen 2 deltagere En samlet oversigt der viser hvorfra deltagerne er blevet visiteret ind i forløbet, kan ses på vedlagt bilag. Side 10 af 19

11 En uddannelsesstatus over de 11 deltagere, som har deltaget i både individuelle mentorforløb og i studiemødregruppen, er blevet registreret løbende fra 1. januar Uddannelsesoversigt januar Påbegyndt eller optaget på uddannelse Endnu ikke påbegyndt uddannelse Påbegyndt og afsluttet uddannelsesforløb Afbrudt uddannelsesforløb En ny måling over de 11 deltageres uddannelsesstatus er efterfølgende blevet foretaget august Uddannelsesoversigt august Påbegyndt eller optaget på uddannelse Endnu ikke påbegyndt uddannelse Påbegyndt og afsluttet uddannelsesforløb Afbrudt uddannelsesforløb *da målingen blev foretaget var en deltager betinget optaget, men manglede at bestå en adgangsgivende prøve der først foretages senere. Derfor regnes deltageren med i endnu ikke påbegyndt eller optaget. Side 11 af 19

12 Der er og har været stor forskel på, hvor langt deltagerne er i at kunne påbegynde og fastholdes i uddannelse. Der er stadig en gruppe, som endnu ikke er påbegyndt en uddannelse, men der ses en stigende tendens til at påbegynde et studie. Endnu er ingen frafaldet uddannelse, og en enkelt har siden januar 2016 bestået sin eksamen på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. En enkelt deltager har siden starten været aktivt studerende. De foreløbige resultater viser en tendens til opstart og afslutning af uddannelse, - i en målgruppe, der hidtil har været svær at motivere for at starte i uddannelse. De medtagne cases viser, at der bliver arbejdet for og med deltagerne på en måde, som gør at de bliver modtagelige for at opnå nye kompetencer. Der er endvidere blevet foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at få afklaret, om deltagerne selv føler, at der er et fokus på uddannelse og uddannelsesparathed. En vigtig erfaring, der er blevet gjort er; der skal være en styring på møderne, og der skal være en overordnet ansvarlig som sørger for, at samtalerne ikke ender i ren hyggesnak eller i en rundbordssnak hvor de bekræftet deres fordomme overfor både kommunen og uddannelsesinstitutioner. Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen der blev foretaget i august 2016 blandt 6 aktive deltagere i studiemødregruppen 3 giver et øjebliksbillede af en gruppe, hvor graden af uddannelsesparathed er meget forskellig. Besvarelserne kan ses i bilag 1. Nogle har/har haft en sag i familieafdelingen som har krævet meget fokus, andre ikke. Nogle er allerede i gang med uddannelse, andre er stadig på barsel. Nogle har diagnoser der enten er udredt eller er i gang med udredning, andre har ingen. Der er også stor forskel på, hvor langt deltagere er i deres barsel, hvilket giver et forskelligt fokus og behov for hjælp til uddannelse. Det er relevant at undersøge, om indsatsen følger programteorien, eller om der skal ændres på praksis. Er vi på rette vej? Føler deltagerne selv, at der er hjælp og støtte til uddannelse? Det opleves af både tovholder og frivillige, at der er et stort fokus på uddannelse, og at gruppen hjælper og støtte hinanden. Fokus skal af gruppelederen holdes på udvikling af de personlige kompetencer, på snak om uddannelse og på den gode og positive tone. Et fokus, som besvarelserne viser, at der er opmærksomhed på. Næsten samtlige deltagere oplever, at de i større eller mindre grad har fået hjælp til uddannelse og til konkret valg af uddannelse. ( fig. 1 og fig. 2). Halvdelen af deltagerne følte på tidspunktet for undersøgelsen endvidere, at de har fået hjælp til at blive fastholdt i uddannelse (fig. 5). Fig. 3 og 4 giver et indtryk af behovet for meget konkret mentorstøtte, i det flere af deltagerne bekræfter, at de har fået hjælp og støtte til møder på både kommune og uddannelsessteder, og til at tage kontakt med de rette fagfolk i systemerne. De besvarelser der illustrerer deltagernes personlige kompetencer og sociale netværk, giver gode forventninger til et senere positivt og målbart resultat. Det kan udledes, at det er lykkedes at skabe et rum, 3 En enkelte har ikke ønske at deltage i undersøgelsen. Side 12 af 19

13 hvor deltagerne føler sig trygge ved hinanden, og hvor de derfor kan tage imod råd og vejledning, samt har gode forudsætninger for, at få skabt et studierelevant netværk. Samtlige deltagere føler, at de Altid eller Ofte hygger sig til mandagsmøderne. Derudover har 4 ud af 6 besvaret, at de ofte er i kontakt med de andre mødre. ( Fig. 6 og fig. 8). At hygge er reelt ikke indsatsens formål, men hyggesnakken har det pædagogiske sigte, at få mødrene til at føle sig godt tilpas og trygge. De skal være trygge og stole på, at de andre deltagere, tovholder og de frivillige vil dem det godt. Det kommer de unge forældre til gavn i deres udvikling af personlige kompetencer og sociale netværk, da de er lydhøre over for råd og vejledning. Det kan udledes af, at 5 ud af 6 mener, at de Altid eller Ofte får råd og hjælp til private problemstillinger samt at halvdelen af gruppen mener, de selv har været til hjælp for andre i gruppen. ( fig. 7 og fig. 9) En interessant besvarelse kan observeres i Fig. 10 der viser, at hele 83 % (5 ud af 6) føler, at deres evne som mor er blevet styrket. Denne udvikling er også blevet observeret af tovholder. Deltagerne har langsom vist sig mere og mere trygge ved de frivilliges håndtering af deres børn, og de er også blevet mere åbne i forhold til problematikker omkring deres børn. Her har tovholder ved flere lejligheder opfordret deltagerne, til at kontakte deres sundhedsplejerske med spørgsmål og problemer, de måtte have omkring børn og f.eks. opdragelse. Deltagerne gav udtryk for, at det ofte kan være svært for dem, at tale med andre om praktiske problemer i forhold til deres børn. Frygten for, at blive stemplet som ung og uansvarlig ligger dybt i dem. Men efter opdagelsen af, at andre også får hjælp af sundhedsplejerske, og at deres spørgsmål er helt normale for alle mødre, fik de mod til at få faglig hjælp og støtte. Side 13 af 19

14 Afslutning Indsatsen har kun været i drift i knap et år, derfor er datagrundlaget endnu for spinkelt til at drage endelige konklusioner om effekt. Men de foreløbige resultater viser, at der er opnået positive effekt. Følgende resultater kan fremvises: - Indtil videre har ingen af de deltagere, som har påbegyndt en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller som allerede var i gang, afbrudt deres uddannelse. - Der ses en generel stigning i de deltagere, som indskriver sig og påbegynder uddannelse. - En af deltagerne har afsluttet et kompetencegivende grundforløb. - Det er forventeligt, at flertallet af deltagerne påbegynder uddannelse indenfor de næste 6 måneder, og at man derefter vil kunne komme med mere præcise måltal. Da indsatsen hele tiden optager nye deltagere, kan det forventes at gruppen udvides eller, at der opstartes flere grupper. - Spørgeskemaundersøgelsen blandt de aktive deltagere i studiemødregruppen bekræfter, at indsatsen følger programteorien fokus på at opbygge deltagernes sociale netværk og personlige kompetencer. Det skal også nævnes, at en koordinerende indsats omkring den unges muligheder, opnås ved aktivt at være opsøgende overfor andre instanser i kommunen både frivillige og offentlige. Der har hidtil ikke været behov for at hjælpe nogen af deltagerne i indsatsen til at flytte i et anvist boligtilbud. Side 14 af 19

15 Kildeliste Beskrivelse af studiemødregruppe i Randers samt afsluttende evalueringsrapport Familienshus i Esbjerg og Høje Taastrup. Et ambulant tilbud til sårbare og unge gravide Hold fast et studiestartsnetværk for unge forældre i Århus kommunen under Mødrehjælpen Side 15 af 19

16 Bilag 1 Fig. 1. Mødeaktivitet i gruppen - Jeg får hjælp til uddannelse Fig. 2. Har du privat fået hjælp til følgende - hjælp til valg af uddannelse Fig. 3. Har du i gruppen og/eller privat fået hjælp til følgende - hjælp til at tage kontakt med sagsbehandler, studievejleder eller UU vejleder - Både ved din deltagelse i gruppen og til private samtaler/møder Side 16 af 19

17 Fig. 4. Har du i gruppen og/eller privat fået hjælp til følgende - Hjælp til at møde op til møder på kommunen, på uddannelsessteder og andre aktiviteter - Både ved din deltagelse i gruppen og til private samtaler/møder Fig. 5. Har du i gruppen og/eller privat fået hjælp til følgende - Hjælp til at blive fasthold i uddannelse(at du ikke dropper ud før tid) - Både ved din deltagelse i gruppen og til private samtaler/møder Fig. 6. Mødeaktivitet i gruppen - Jeg hygger mig med de andre piger Side 17 af 19

18 Fig. 7. Mødeaktivitet i gruppen - Jeg har fået råd og hjælp til private problemer (forhold til barnets far, økonomi, psykiske problemer osv) Fig. 8. Venner og netværk - Er du i kontakt med de andre piger fra gruppen? Fig. 9. Venner og netværk - Føler du, at du har været til hjælp for andre i gruppen mht uddannelse eller sociale/personlige problemer? Side 18 af 19

19 Fig. 10. Har du i gruppen og/eller privat fået hjælp til følgende - Hjælp til at føle dig som en bedre mor - Både ved din deltagelse i gruppen og til private samtaler/møder Side 19 af 19