2017 budget. Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2015 Budgetaftale 2014 Settlementet 1,7 1,7 Budgetaftale

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Bilag 2a - Bevillinger, der udløber i 2017 Sagsnr Dokumentnr Socialudvalget skal i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2018 drøfte håndtering af en række bevillinger, der udløber med udgangen af Bevillingerne vedrører aktiviteter, der er midlertidigt finansieret i tidligere års budgetaftaler samt tidligere statsligt og fondsfinansierede aktiviteter. Økonomiudvalget forelægges ligeledes en oversigt over bevillingsudløb, som dog udelukkende medtager midlertidig finansiering givet i tidligere budgetaftaler. Nedenstående oversigt er derfor mere omfattende, idet der også optræder udløb fra eksterne puljer, statslige bevillinger og bevillinger givet uden for budgetaftaler og overførselssager (fx nødfinansiering af bortfald af Statens særtilskud til Københavns Kommune). Hvis der er ønske om at videreføre bevillingerne i KK-regi, kan dette ske ved enten: at Socialudvalget selv finder finansiering inden for den aktuelle ramme som en del af udvalgets budgetforslag 2018 og finder kompenserende besparelser, eller at medlemmer af Borgerrepræsentationen bærer et bestemt bevillingsudløb ind som et budgetønske til budgetforhandlingerne. Tabel 1 viser en oversigt over bevillingsudløb med fortsat behov for finansiering. Bevillingsudløb uden behov for genfinansiering optræder i særskilt notat. Tabel 1: Bortfald af finansiering (mio. kr p/l) Bevillingsudløb med fortsat finansieringsbehov Udsatte børn og unge 18+ Centre Nørrebro (Ragnhildgade og Rådmandsgade, København N) Den korte snor (Suhmsgade, København K) Den korte snor+ (KIV) (H.C. Andersens Boulevard, København K) 18+ indsats i Urbanplanen (København S) Sjakket (Skaffervej, København NV), 2017 budget 2018 behov Bemærkninger 8,3 8,3 Sikker by-initiativ 4,5 4,5 Sikker by-initiativ 3,3 3,3 Sikker by-initiativ 0,8 0,8 Sikker by-initiativ 0,5 0,5 Sikker by-initiativ Årstal for bevilling Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2015 Budgetaftale 2014 Settlementet 1,7 1,7 Budgetaftale

2 Borgere med sindslidelse og udsatte voksne Idrætshuset/Ungehuse CPH, Ottilia og Pinta Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Brobyggerprojekt for thailandske prostituerede Social vicevært på Toften (tidl. projekt Illu) Bostøtte til beboere i opgangsfællesskab (Glumsøparken). Tilskud til Clean House Tilskud til Kirkens Korshær (Kontaktcenteret og Varmestuen Hotel Jens) Tilskud til social vicevært tilknyttet bofællesskab til grønlandske kvinder (Kofoeds Skole) Tilskud til Metodistkirkens hjemløsekollektiv Socialt akuttilbud til borgere med sindslidelser, delvist eksternt finansieret projekt Kulturhuset FAKTI Indvandrerkvindecentret Kringlebakken Sygeplejerske til Indvandrer Kvindecentret, FAKTI og Kringlebakken Sydhavnskompagniet Nabo Østerbro 7,5 7,5 1,7 1,7 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 6,3 6,3 0,6 0,6 0,4 0,4 0,1 0,1 1,1 1,1 1,4 1,4 2,4 2,4 2 2 Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Nødfinansiering af særtilskudspuljen Udløb omfatter kun ophør af den statslige finansiering, da den kommunale medfinansiering har været afholdt inden for rammen. 1,2 1,2 Givet som etårig bevilling 1,1 1,1 0,4 0,4 Ungeprojektet, eksternt finansierede projekt 5,5 4,3 Sociolancen 4,0 1,5 Borgere med handicap KIFU Systematisk sundhedstjek for borgere med kognitive og psykiske funktionsevnenedsættelser, Eksternt finansieret projekt Flere områder 0,2 0,2 0,9 0,5 Udløb af ekstern finansiering 1. april 2018 Indeholder kommunal medfinansiering Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2017 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Budgetaftale 2014 Side 2 af 51

3 Specialiseret rehabilitering på sundheds- og socialområdet Modtagelse af flygtninge del 1 Modtagelse af flygtninge del 2 5,3 5,3 12,7? 4,1? Bevillingsudløb på Service i alt 78,9 58,0 Givet som etårig bevilling. Kvalificeres i foråret 2017, når kvoten for 2018 foreligger. Givet som etårige bevilling. Skal endelig kvalificeres i foråret 2017, når kvoten for 2018 foreligger. Givet som etårig bevilling. Side 3 af 51

4 UDSATTE BØRN OG UNGE Side 4 af 51

5 Sikker by: 18+ Centre Nørrebro (Ragnhildgade og Rådmandsgade, København N) - VB2013. Udløb 8,3 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,3 mio. kr. Baggrund Der er i alt fem 18+ centrene i København under Center for Forebyggelse og Rådgivning. De fem centre består af: Crossroad (Tingbjerg) Voldparken (Husum) Kapelvej (Nørrebro) Upload (Nørrebro) KBH 18+ (Nørrebro) Med udgangen af 2017 udløber bevillingen på to 18 + centre. Det ene, Upload, ligger på Rådmandsgade, det andet, KBH 18+, ligger på Ragnhildgade. Der er en driftsoverenskomst med Askovfonden om driften af KBH 18+. Bevillingerne på hhv. 4,2 mio. kr. og 4,1 mio. kr. udløber med udgangen af centrene henvender sig til bande- og kriminalitetstruede unge i alderen år. Der er tale om unge, som er involveret i, har begået, eller er i fare for at havne i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og som derigennem skaber utryghed i lokalområdet. 18+ centrenes primære opgaver er at få de uroskabende unge væk fra gaden og ind i en positiv udvikling med uddannelse, job samt evnen til at kunne agere i normalsamfundet. Indhold Det gennemsnitlige daglige antal brugere i et 18+ center er 25 unge. For det samlede antal 18+ centre i Socialforvaltningen gælder det, at brugergruppen udgøres af 438 unikke bruger. 18+ Center Upload har en bevilling (2018 p/l) på 4,1 mio. kr. og ca. fem årsværk, mens KBH 18+ har en bevilling (2018 p/l) på 4,2 mio. kr. og knap seks årsværk. 18+ centrets primære opgave er at få de uroskabende bande- og kriminalitetstruede unge væk fra gaden og ind i en positiv udvikling med uddannelse og job. Upload og KBH+ arbejder, som de andre 18+ centre, med tre former for indsatser: Opsøgende arbejde i nærmiljøet Relations- og motivationsarbejde med den enkelte unge bruger og Brobygning og samarbejde med andre relevante aktører bl.a. inden for uddannelse og beskæftigelse. 18+ centrene tilbyder således individuel helhedsorienteret vejledning og rådgivning til brugerne og brobygger til bl.a. UU København, Jobcenter København (FBI), Socialcenter København, SSP+, Side 5 af 51

6 Kriminalforsorgen, Enheden for kriminalpræventive programmer, mentorer, Retshjælpen, Gældsrådgivning og Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen. 18+ centrene giver mulighed for, at de unge kan tilbydes pædagogisk/vejledende støtte som et alternativ til at opholde sig på gaden, og modvirker dermed uro i specifikke områder, herunder kriminalitet/fastholdelse i kriminalitet. Økonomi Tabel 1: Serviceudgifter, behov kr p/l KBH18+ center i Ragnhildgade på Ydre Nørrebro Upload+ på Rådmandsgade Budget i alt Evaluering/vurdering af effekt Socialforvaltningen har i 2016 foretaget en effektvurdering af 18+ centrene, herunder KBH 18 + og Upload. Tallene viser, at der i 2016 i gennemsnit kom 31 brugere om dagen i KBH 18 + og i gennemsnit 17 daglige brugere i Upload. Samlet set kom 212 unikke unge i Upload og KBH 18+ i løbet af året, og 18+ centrene gennemførte sammen med de unge en række forskellige aktiviteter fodbold, madlavning, styrketræning, events, debatarrangementer, lektiehjælp/studieklub mv. i gennemsnit 10 aktiviteter om måneden i Der blev i 2016 gennemført interne vejledningsforløb med 62 unge i KBH 18+ og 33 unge brugere blev brobygget til jobcenter, UU-vejleder mv. Der blev gennemført 44 interne vejledningsforløb i Upload og 25 brobygninger. De to 18 + centre opfylder succeskriterierne for indsatsen, som er formuleret i Sikker By effektmodellen. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere En lukning af 18 +centrene, uden alternative tilbud vil betyde, at brugerne igen vil være henvist til at opholde sig på gaden, eller benytte nogle af de øvrige 18 + centre i byen med mulig uro og konflikter til følge. Personalet vil ikke blive genansat. Side 6 af 51

7 Sikker by: Den korte snor (Suhmsgade, København K) - VB2014 Udløb 4,5 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,5 mio. kr. Baggrund Den Korte Snor er en del af den kriminalitetspakke for børn og unge, der blev vedtaget i Oprindeligt var projektet rettet mod de 25 mest uroskabende og kriminalitetstruede årige i byens mest socialt belastede bydele. Målgruppen er siden blevet udvidet til at kunne rumme ældre og yngre børn, således er tilbuddet nu rettet mod årige. Indhold Den Korte Snor har som overordnet formål at være med til at sænke ungdomskriminaliteten i Københavns Kommune både som forebyggende og intervenerende indsats. Den Korte Snor er en intensiv familierådgivnings- og kontaktpersonindsats, der skal sikre en hurtig opfølgning på unges uroskabende og truende adfærd eller begyndende kriminalitet, bl.a. gennem familiesamtaler og relationsarbejde med den unge. Det er centralt i Den Korte Snor, at der er afsat de fornødne midler til, at den sagsansvarlige har tid og ressourcer til at være opsøgende i forhold til familierne og gennemføre intensive familiesamtaleforløb med den unge og familien. Den Korte Snor har aktuelt 64 pladser. Økonomi Tabel 1: Serviceudgifter, behov kr p/l Videreførelse af Den korte snor Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Det er Socialforvaltningens vurdering, at Den Korte Snors metode og tilgang til det forebyggende og intervenerende arbejde med ungdomskriminalitet har gode effekter på målgruppen. Dette bakkes op af en effektrapport, der er udarbejdet som led i evalueringen af Sikker By, som blandt andet viser, at Den Korte Snor når en målgruppe af unge med sigtelser for vold, uroskabende adfærd og personfarlig kriminalitet, og at målet om at nedbringe kriminalitet, samt forbedre de unges vilkår på skole-, fritids- og familieområdet opnås. Undersøgelsen viser, at Den Korte Snor rammer den ønskede målgruppe. 76 % af de unge, der visiteres til Den Korte Snor, har været involveret i vold, personfarlig kriminalitet eller uroskabende adfærd. Når tallet ikke er endnu højere, hænger det sammen med, at Den Korte Snor også ønsker at arbejde præventivt i forhold til særligt truede børn i alderen ned til ti år. Herudover viser evalueringen: Et markant fald i antallet af sigtelser og indberetninger, efter de unge er blevet indskrevet i Den Korte Snor. De 109 unge, der indgår i effektmålingen, er ved indskrivningen blevet sigtet i alt 159 gange, mens de ved eftermålingen kun er blevet sigtet 55 gange. Side 7 af 51

8 En markant ændring i forhold til skolegang og -tilknytning. 28 % af de unge, der indskrives i Den Korte Snor, er uden skoletilbud eller reelt inaktive. I eftermålingen gælder dette for kun 9 %. Halvering af antallet af unge uden fritidstilbud blandt de indskrevne fra 58 % til 21 % Reduktion af konfliktniveauet i familierne 46 % angiver meget lavt eller lavt konfliktniveau i eftermålingen mod kun 17 % før. Tilsvarende halveres andelen af familier med meget højt eller højt konfliktniveau. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Konsekvenserne af et bevillingsudløb er, at den kriminalpræventive indsats ikke kan fortsætte med det kvalitetsniveau, der er i dag. Det betyder, at kriminalitetstruede unge og deres forældre ikke i samme omfang kan tilbydes støtte til, at den unge kan få en kriminalitetsfri hverdag. Dette kan muligvis få betydning for pejlemærket om sigtelser blandt unge foranstaltningsmodtagere. Side 8 af 51

9 Sikker by: Den korte snor+ (KIV) (H.C. Andersens Boulevard, København K) - VB2015. Udløb 3,3 mio. kr., behov ved videreførelse: 3,3 mio. kr. i 2018 og 2019 og 7,4 mio. kr. i 2020 og frem Baggrund Den Korte Snor+ (omdøbt til KIV - Kriminalpræventiv Indsats for unge Voksne) var et intensivt kriminalitetsforebyggende / -reducerende program, for unge mellem 18 og 25 år, der var involveret i kriminalitet eller i risiko herfor. I marts 2015 besluttede SUD at lave en forenkling af kommunens indsatser overfor kriminelle og kriminalitetstruede voksne. KIV blev slået sammen med Exitprogrammet til ét samlet program, der i dag hedder EXIT KK Københavns Kommunes exitprogram. Siden 2013 har Københavns Kommune desuden, i forbindelse med regeringens En Vej Ud - Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer, fået pålagt at varetage exitforløb for registrerede bandemedlemmer i samarbejde med Københavns Politi og Kriminalforsorgen. EXIT KK og udføreropgaven i forbindelse med Rammemodellen er forankret under Socialforvaltningens Enheden for Kriminalpræventive Indsatser (EKI). Indhold Målgruppen for exitindsatserne i EKI er i dag voksne borgere, der er involveret i alvorlig/personfarlig kriminalitet og/eller bander. Målgruppen er marginaliserede voksne med komplekse sociale problemstillinger og oftest ingen eller en svag tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. Borgerne har behov for en særlig støtteindsats og skal være motiveret for at skabe forandringer i deres liv for at kunne deltage i exitindsatserne. I EKI arbejdes der med evidensbaserede metoder for at få borgerne væk fra kriminalitet bl.a. via borgerens egen motivation, forstået som vilje, evne og parathed. Der arbejdes systematisk med de risiko- og behovsfaktorer, som forskningen peger på har betydning for tilbagefald til kriminalitet, eksempelvis hjælp til håndtering af vrede, kriminelle tankemønstre, konflikter og antisociale netværk. Men også kriminalitetshistorik, antisociale personlighedsmønstre, problemer i forhold til familie og partner, problemer i forhold til skole og arbejde, manglende fritidsaktiviteter og stof- /alkoholproblemer indgår i arbejdet med borgeren. Ligeledes er der fokus på hjælp og støtte til at få styr på dagligdagen. Det kan f.eks. være ift. privatøkonomi, borgerens boligsituation (hjemløshed) eller håndtering af et højt trusselsniveau. Derudover brobygger EKI i exitindsatserne til andre aktører i forbindelse med behandling af borgerens fysiske og psykiske helbredsproblemer. EKI tilbyder 50 pladser fordelt mellem EXIT KK og Rammemodellen. Side 9 af 51

10 Økonomi Den korte snor+/kiv og Exitprogrammet havde før sammenlægningen i 2015 hver deres finansiering. Bevillingen til KIV på 3,3 mio. kr. udløber med udgangen af Bevilling til Exitprogrammet på 4,1 mio.kr. løber til og med Da de to programmer er blevet lagt sammen til en indsats, søges der om en samlet bevilling på 3,3 mio. kr. i 2018 og 2019 og samlet 7,4 mio. kr. i 2020 og Tabel 1: Serviceudgifter, behov kr p/l EXIT KK Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt En af grundpillerne i arbejdet er LS/RNR-modellen (Level of Service/Risk-Need-Responsivity), der er en evidensbaseret kriminalpræventiv metode til kortlægning og vurdering af borgerens specifikke risici for at begå kriminalitet. Antallet af unikke forløb siden sammenlægningen af de to programmer fremgår af tabellerne herunder (tal for 2016 er opgjort pr. oktober): Antal iværksatte forløb Samlet antal forløb EXIT KK EXIT KK RAMME RAMME Socialforvaltningen indsamler løbende data, der kan bidrage til resultat- og effektmåling og medvirke til kvalitetssikring og -udvikling af indsatsen. Der gennemføres årligt før- og eftermålinger på de overordnede målsætninger, der er opstillet for EXIT KK 1 : Tilbagefald til kriminalitet og fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse. Succeskriteriet hvad angår tilbagefald til kriminalitet er en reduktion på 40 % i antallet af borgere, der begår ny alvorlig og personfarlige kriminalitet et år efter udskrivning af programmet. Den seneste opgørelse, ultimo 2015, viser et fald på 48 %. Derudover viser den, at 86,8 % af de deltagere, der afstår fra at begå ny alvorlig og personfarlig kriminalitet, også stopper med at begå mindre alvorlig kriminalitet. 1 Københavns Kommune er forpligtet til at varetage udføreopgaven i forhold til Den Nationale Rammemodel for Exit. Det organisatoriske ansvar er imidlertid placeret i Rigspolitiet, hvorfor denne delaktivitet ikke indgår i EKIs effektafrapportering. Side 10 af 51

11 Succeskriteriet hvad angår fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse er, at mindst 50 % af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller én uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter programforløbet er afsluttet. Den seneste opgørelse, ultimo 2015, viser, at 51,8 % af deltagerne er tilknyttet ordinær uddannelse, ordinær beskæftigelse eller én uddannelses- og/eller beskæftigelsesfremmende aktivitet 3 måneder efter udskrivning. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Ved bevillingsbortfald vil EKI skulle fortsætte på halv kraft, hvilket vil indebære opsigelse af medarbejdere. Konsekvensen heraf vil være, at færre borgere deltager i et exitforløb. Færre exitforløb er ensbetydende med, at færre borgere kommer i beskæftigelse og uddannelse, og at flere borgere vil få tilbagefald til kriminalitet. EKI ville desuden potentielt være nødsaget til udelukkende at varetage exitforløb i regi af Rammemodellen og ingen EXIT KK forløb. I så fald ville enheden ikke længere kunne drage nytte af ressourcerne i EXIT KK til de relaterede antiradikaliseringsindsatser og God Løsladelse, som enheden også varetager. Med yderligere bevillingsbortfald om to år vil det ikke være muligt at bevare enheden, som på nuværende tidspunkt er det eneste direkte kriminalitetsforebyggende tilbud til denne målgruppe. Side 11 af 51

12 18+ indsats i Urbanplanen VB2015. Udløb 0,8 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,8 mio. kr. Baggrund I Urbanplanen findes en gruppe unge mellem 18 og 28 år, som anses for den primære årsag til, at beboerne i området oplever utryghed. Gruppen består af op til 50 unge, som i perioder har været meget uroskabende i lokalområdet. Uroen er kommet til udtryk ved truende adfærd og omfattende hærværk. Der er tale om dels en kerne af unge mænd med omfattende kriminalitet og manglende tilknytning til uddannelse, job og kommunale tilbud, samt en bredere gruppe af unge mænd, der i nogen grad er socialt udsatte. De unge havde et lokale til rådighed i Solvangscentret, som fungerede som en brugerstyret 18+ klub. I forbindelse med nedrivningen af Solvangscentret har der været en forventning om øget uro blandt de unge. For at skabe mere tryghed i området, herunder imødegå problemer som følge af Solvangscentrets lukning, ønskede Partnerskabet helhedsplanen i Urbanplanen i 2014 at igangsætte et længerevarende projekt All in målrettet de unge voksne i Urbanplanen. SUD fik i t. kr. årligt i en treårig periode, som blev udmøntet til Sikker By. Indsatsen har været en del af Partnerskabsaftalen under Sikker by. Indhold All in skal både arbejde individuelt med en mindre gruppe af de unge (8-10 unge) med fokus på mål for den enkelte unge, gruppen og initiativer for lokalområdet. All in vil også arbejde med den større gruppe af unge, hvor fokus er på fritidsaktiviteter mv., som kan træde i stedet for lokalet i Solvangscentret. Projektet skal bidrage til læring ift., hvordan deltagelse i fritidsaktiviteter blandt unge under 18 år i området kan øges. Tal fra Kultur- og Fritidsforvaltningen viser, at børn og unge i området er markant mindre aktive i organiserede fritidstilbud end andre steder i København. Projektet sigter på at gøre gruppedynamikken mere positiv, og formålet med All in er at udvikle nye metoder i arbejdet med de mest udsatte unge voksne på Amager og herigennem bidrage til udvikling og forankring af en ny og ambitiøs helhedsorienteret indsats for de unge. Økonomi Tabel 1: Serviceudgifter, behov kr p/l Videreførelse af 18+ Urbanplanen Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Projektet understøtter Sikker By programmets indsatsområder Færre lokalområder, der har behov en ekstraordinær tryghedsskabende indsats og Mindre ungdomskriminalitet samt den Side 12 af 51

13 overordnede målsætning om at øge trygheden i byen for beboere, besøgende og medarbejdere frem mod Indsatsen understøtter endvidere københavnermålet om social mobilitet ved at bidrage til, at færre københavnske unge begår kriminalitet. Hvis projektet fortsættes efter 2017, vil det bidrage til at opretholde ro i området. Derudover vil metodeudviklingen i forhold til matrikelløst arbejde med unge over 18 år kunne fortsætte og blive styrket, og projektet vil kunne strække sig ud over Urbanplanens grænser og udvikle sig til et bredere dækkende Amager-projekt og -samarbejde. Hvis budgetønsket imødekommes, kan All in fra 2018 forankres i Amager Partnerskab (tryghedspartnerskabet), hvor de centrale samarbejdspartnere findes: Københavns Kommunes forvaltninger, boligselskabet 3B, SSP og Københavns Politi. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Konsekvenserne ved ophør kan ikke opgøres før der er gennemført en evaluering. Evalueringen er p.t. ikke planlagt. Side 13 af 51

14 Sjakket (Skaffervej, København NV) VB2014. Udløb 0,5 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,5 mio. kr. Baggrund Den selvejende institution Sjakket er et helhedsorienteret tilbud målrettet børn og unge på ydre Nørrebro med særligt fokus på børn og unge i og omkring Mjølnerparken. Sjakket har i perioden en driftsbevilling på 0,5 mio. kr. til støtte af Sjakkets arbejde med udsatte unge på ydre Nørrebro. Bevillingen udgør en del af Sjakkets samlede bevilling på 4,8 mio. kr. Indhold Sjakkets tilbud henvender sig til børn og unge mellem 6-13 år af begge køn primært fra Mjølnerparken, som ikke benytter sig af de ordinære fritidstilbud/idrætsforeninger, samt til forældre og andre voksne i børnenes netværk. Sjakket henvender sig også til unge i alderen år, som har behov for særlig støtte til at blive fastholdt i skole, ungdomsuddannelse eller i praktikforløb, og som har behov for at udvikle positiv social adfærd og styrke deres sociale kompetencer. Sjakket forsøger at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Sjakket arbejder forebyggende ved at bidrage til at identificere evt. problemer, inden det er nødvendigt at iværksætte sociale foranstaltninger og ved at motivere forældrene fra udsatte områder til at agere som positive rollemodeller. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Serviceudgifter: Tilskud til Sjakket Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Sjakket har på årsbasis kontakt til ca. 186 unge i forbindelse med de forebyggende indsatser over for børn i alderen 6-13 år. Dertil kommer de uddannelsesstøttende aktiviteter over for kriminalitetstruede unge mellem år, hvor der aktuelt er tilknyttet ca. 15 unge. Sjakkets samlede tilbud udgør ca. 7 årsværk, hvor den omtalte bevilling udgør ca. 1 årsværk. Sjakkets egen evaluering viser, at indsatsen har formået at etablere og fastholde børn og unge fra Mjølnerparken i relevante tilbud. Sjakket har iværksat flere udviklingsprojekter, herunder etablering af et mobilt dagtilbud til børn i alderen 6-13 år, hvor lektiehjælp og øvrige aktiviteter etableres i en dobbeltdækkerbus. Side 14 af 51

15 Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Et bevillingsophør vil svække Sjakkets indsatser, hvilket kan betyde, at færre børn og unge i området vil få en afgangseksamen og mere generelt, ikke vil få de nødvendige kompetencer ift. at blive integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Side 15 af 51

16 Settlementet VB2014. Udløb 1,7 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,7 mio. kr. Baggrund Fonden Settlementet på Vesterbro har til formål at arbejde for social og kulturel ligestilling i samfundet og bygge bro mellem forskellige fællesskaber og enkeltpersoner på tværs af generationer og på tværs af sociale og kulturelle skel. Settlementet er en professionelt styret civilsamfundsorganisation, der arbejder med inddragelse af civilsamfundet for udsatte borgeres sociale og kulturelle ligestilling med henblik på at skabe samfundsmæssig værdi. Settlementet er registreret som en socialøkonomisk virksomhed. Settlementet baserer sig i høj grad på frivillige og har i dag ca. 150 frivillige tilknyttet afdelingerne. Derudover rummer Settlementet i alt ca. 35 lønnede medarbejdere i forskellige former for ansættelser, samt et antal medarbejdere i løntilskud og virksomhedspraktik. Bevillingsudløbet vedrører den del af det samlede, der vedrører drift af Settlementets åbne, uvildige rådgivning. Indhold Settlementet driver en række forskellige tilbud, herunder klub- og værestedstilbud, et beskæftigelsestilbud (det såkaldte Sidegadeprojekt) og et rådgivningstilbud. Rådgivningstilbuddet yder gratis, professionel og uvildig rådgivning, med tilbud om gældsrådgivning, socialrådgivning, retshjælp, psykologisk rådgivning samt misbrugsrådgivning. Bevillingen på 1,7 mio. kr. går til drift samt at fastholde en socialrådgiver og en psykolog i Settlementets åbne, uvildige rådgivning, der årligt yder rådgivning til over socialt udsatte borgere, primært fra København. Borgerne henvender sig både på egen foranledning, men bliver ofte også henvist af praktiserende læger, jobcentre, misbrugscentre og uddannelsessteder i København. Økonomi Tabel 2: Serviceudgifter, behov kr p/l Tilskud til Settlementet, drift af rådgivningen Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Socialt udsatte borgere modtager kvalificeret rådgivning i Settlementet uvildige rådgivningstilbud, hvilket sætter dem i stand til at håndtere de problemtikker, de søger rådgivning til, samt blive klædt på til at håndtere lignende problematikker fremover. Ofte har borgere både brug for social og psykologisk rådgivning i samspil med Settlementets andre rådgivningstilbud såsom gældsrådgivning og retshjælp. Side 16 af 51

17 Socialrådgiveren yder hjælp til mennesker, hvis sag i borgercenter eller jobcenter er kørt fast og omfatter hele det socialretslige område og familiespørgsmål. Psykologen yder psykologisk rådgivning til mennesker i en svær livssituation, herunder som supplement til misbrugsbehandling for hash eller overforbrug af psykofarmaka. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Bevillingen går til drift af Settlementets rådgivning. Hvis bevillingen ophører, vil Settlementet få sværere ved at få rådgivningen til at løbe rundt, og en væsentlig andel af de udsatte københavnske borgere, som i dag har gavn af Settlementets åbne, uvildige rådgivning, vil ikke længere kunne modtage f.eks. gældsrådgivning eller psykologisk rådgivning i Settlementet, men skulle benytte nogle af forvaltningens øvrige tilbud. Der er dog ikke noget andet tilbud i KK, der har samlet disse rådgivningstilbud under samme tag. Da psykiske og økonomiske problemer ofte går hånd i hånd, er der god mening med, at sikre et tostrenget rådgivningstilbud under samme tag, som det Settlementet tilbyder. Ved manglende genbevilling mistes den helhedsorienterede tilgang med risiko for at denne gruppe af udsatte borgere i mindre grad får taget tilstrækkeligt hånd om alle deres udfordringer. Side 17 af 51

18 BORGERE MED SINDSLIDELSE & UDSATTE VOKSNE Side 18 af 51

19 Tilbud tidligere omfattet af Statens særtilskud til Københavns Kommune. Udløb 17,5 mio. kr. Behov ved videreførelse i ,5 mio. kr. Baggrund Forligsparterne bag budget 2017 (alle partier) har 24. november 2016 indgået aftale om nødfinansiering i 2017 af bortfaldet af særtilskuddene til Københavns Kommunes socialområde. Aftalen tilvejebringer varig finansiering af tilbud, som er forbundet med uomgængelige udgifter, mens en eventuel videreførelse af bevilling til de øvrige tilbud udløber med udgangen af Disse bevillingsudløb beskrives i nedenstående. Alle tilbud er blevet opsagt med udgangen af 2017, hvorfor der ikke vil være afviklingsudgifter i Der er tale om bevillinger givet til en række konkrete tilbud, der tidligere var omfattet af særtilskud på sindslidende- og udsatteområdet. De konkrete bevillingsbortfald gennemgås nedenfor. Økonomi En fastholdelse af alle aktiviteterne, der tidligere var omfattet af særtilskud, vil medføre en samlet årlig udgift på 17,5 mio. kr. i og 22,6 mio. kr. fra 2021 og frem, hvor satspuljemidler på 5 mio. kr. til Støtte- og Kontaktpersonordning for hjemløse udløber. Tabel 1. Serviceudgifter, behov (målgrupperne Borgere med sindslidelse og Udsatte voksne) kr p/l Udløb i 2017 Behov i 2018 Målgruppeområde Aktivitets- og samværstilbud Idrætshuset/Ungehus CPH, Ottilia og Pinta Borgere med sindslidelse Støtte- og kontaktpersonordning Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Udsatte voksne Brobyggerprojekt Udsatte voksne Personlig støtte og rådgivning (social vicevært) Social vicevært på Toften (projekt Illu) Udsatte voksne Bostøtte i egen bolig Bostøtte til beboere i opgangsfællesskab (Glumsøparken) Udsatte voksne Tilskud til private Tilskud til Clean House Udsatte voksne Tilskud til Kirkens Korshær (Varmestuen Hotel Jens) Udsatte voksne Tilskud til Kofoeds Skole til social vicevært tilknyttet bofællesskab til grønlandske kvinder (Miteq) Udsatte voksne Tilskud til Metodistkirkens hjemløsekollektiv Udsatte voksne Serviceudgifter i alt Side 19 af 51

20 Idrætshuset/Ungehuset CPH på Nørrebro, Ottilia i Valby og Pinta i Vanløse Statens særtilskud. Udløb 7,5 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,5 mio. kr. (Borgere med sindslidelse) Baggrund Aktivitets- og samværstilbuddene Idrætshuset/Ungehus CPH, Pinta og Ottilia er til borgere med psykiske lidelser. Idrætshuset/Ungehus CPH er etableret som ungetilbud med aktiviteter og målrettede forløb for unge i aldersgruppen år, herunder særligt med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Pinta og Ottilia er for borgere over 18 år og har fokus på at øge borgerens egenmestring og give kompetencer, som skal medvirke til at de kan bo/forblive i egen bolig. Indhold Idrætshuset/Ungehus CPH Idrætshuset/Ungehus CPH har ud over aktiviteter og målrettede forløb for unge en opgave med at skabe kontakt til den gruppe af unge med psykiske lidelser, som i dag ikke kommer i et tilbud. Tilbuddet har ca. 50 unikke brugere årligt, men forventer en stor stigning i antallet af brugere i 2017, idet Støttekontaktcenteret i Linnésgade i forbindelse med omlægningen af aktivitets- og samværstilbuddene er afviklet pr Støttekontaktcenterets ca. 70 brugere er alle opfordret til at bruge Idrætshuset/Ungehus CPH som nyt tilbud. Derudover benytter Fremtidsfabrikken, som laver kurser for unge med psykiske lidelser med fokus på uddannelse og fysisk og psykisk sundhed, også adressen. Og fra er der også etableret et beskæftigelsestilbud på Idrætshuset/Ungehus CPH s adresse, hvor beskæftigelseskoordinatorer og tilbuddet VIVIL har etableret virksomhedspraktikker til borgere med psykiske lidelser. Pinta og Ottilia Pinta og Ottilia tilbud bidrager til at forhindrer ensomhed og isolation ved at give den enkelte et socialt netværk, og bidrage til at den enkelte er stand til at mestre sit eget liv, herunder at bo i egen bolig. Pinta og Ottilia har hhv. ca. 15 og ca. 25 daglige brugere. Med omlægningen af aktivitets- og samværstilbuddene forventes en stigning i antallet af brugere på begge tilbud i løbet af Økonomi Budgettet til de 3 aktivitets- og samværstilbud udgør 7,5 mio. kr. fra Særtilskudspuljen på i alt 17,5 mio. kr. Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Idrætshuset/Ungehus CPH Pinta og Ottilia Side 20 af 51

21 Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Aktiviteterne i Idrætshuset/Ungehus CPH bidrager til at modvirke isolation og ensomhed, støtter den enkelte i at mestre eget liv og understøtter den enkelte unges vej tilbage til uddannelse og beskæftigelse. Aktiviteterne i Pinta og Ottilia bidrager til at modvirke isolation og ensomhed, støtter den enkelte i at mestre eget liv og bidrager til, at flere borgere kan fastholde et liv i egen bolig. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Konsekvensen ved bevillingsophør vil være lukning af Idrætshuset/Ungehus CPH, Pinta og Ottilia. Ved at lukke Idrætshuset/Ungehus CPH vil kommunen ikke have en indsats, der arbejder opsøgende i forhold til unge med psykiske vanskeligheder, og dermed miste kontakt til en gruppe af unge, som har brug for støtte og rådgivning. Det medfører tillige risiko for flere genindlæggelser. Der er ikke et lignende tilbud til målgruppen i området. En lukning af Pinta og Ottilia vil medføre en dårligere geografisk dækning i aktivitets- og samværstilbud til borgere med psykiske lidelser, da Valby og Vanløse - med et befolkningsgrundlag på ca borgere - vil stå uden tilbud, og risikerer dermed at miste kontakten til en gruppe udsatte borgere med psykiske lidelser, som kan give øget risiko for genindlæggelser. Ophør af bevillingerne vil medføre opsigelse af medarbejdere. Side 21 af 51

22 Støtte- og kontaktpersonordning til hjemløse Statens særtilskud. Udløb 1,7 mio. kr., behov ved videreførelse fra 2018 til ,7 mio. kr. og 6,8 fra 2021 og frem (Udsatte voksne) Baggrund Støtte- og kontaktpersonordningen til hjemløse har været støttet med 6,8 mio. kr. fra særtilskudspuljen. I satspuljeaftalen har indsatsen i perioden fået en delvis videreførelse af støtten med 5 mio. kr. årligt. Herved er netto-bevillingsudløbet på 1,7 mio. kr. fra 2018 til 2020 og 6,8 mio. kr. fra 2021 og frem. Indhold Støtte- og kontaktpersonordningen er en individuel personlig støtteordning til hjemløse. Indsatsen er med til at reducere antallet af gadehjemløse, støtte opretholdelsen af egen bolig samt støtte hjemløse, der ikke selv henvender sig om hjælp. Derudover ydes hjemløse udlændinge hjælp til hjemrejse. Målgruppen er herbergsbeboere og gadehjemløse, udenlandske hjemløse og unge hjemløse. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Støtte- og kontaktpersonordningen til hjemløse bidrager til at reducere antallet af gadehjemløse og borgere på herberg. Ordningen vurderes især at bidrage til, at nå borgere, der ikke selv henvender sig om hjælp. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Bevillingsbortfaldet svarer til en reduktion i den opsøgende indsats på 12 pct. fra 2018 til 2020 og yderligere reduktion svarende til 50 pct. ved bortfaldet af satspuljemidler i Der er i dag løbende 200 kontakter og årligt 400 individuelle forløb, samt enkeltstående kontakter, som led i det opsøgende gadeplansarbejde. Bevillingsbortfaldet vil medføre en betydelig reduktion i den opsøgende og individuelle sociale indsats for denne gruppe meget udsatte borgere. Det vil medføre, at antallet af gadehjemløse vil stige, og de gadehjemløse vil få en betydeligt reduceret støtte med henblik på at komme ud af hjemløshed. Flere hjemløse medfører et større behov for herbergspladser. Bevillingsudløb vil medføre opsigelse af medarbejdere. Side 22 af 51

23 Brobyggerprojekt for thailandske prostituerede Statens særtilskud. Udløb 0,2 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,2 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Brobyggerprojektet for thailandske prostituerede er en rådgivende og personlig støtte, der gives som led i det opsøgende arbejde på massageklinikker og andre steder på Vesterbro. Indhold Nogle prostituerede får gennem indsatsen ophold på krisecentre, indstilles til bolig, får afklaret deres forsørgelsesgrundlag og/eller opholdstilladelse samt modtager oplysninger om sikker sex. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Indsatsen har eksisteret i 12 år og har opbygget et stort kendskab til det thailandske prostitutionsmiljø. Brobyggeren er i kontakt med thailændere, der har opholdt sig i Danmark i flere år og som ikke selv opsøger, eller har kendskab til, det etablerede støttesystem. Indsatsen sikrer, at der ikke opstår sproglige misforståelser, da medarbejderen taler thai. Der er løbende 20 forløb, herunder enkelte gengangere hen over et år og 35 enkeltstående kontakter pr. år. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Bevillingsudløb vil medføre, at den specifikke indsats til denne målgruppe ophører. Indsatsen vil fremadrettet kunne indgå i det generelle tilbud om rådgivning, personligstøtte og vejledning på prostitutionsområdet, der varetages i Borgercenter Voksne men på et lavere niveau end den eksisterende indsats. Side 23 af 51

24 Social vicevært på Toften (tidl. Projekt Illu) Statens særtilskud. Udløb 0,3 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,3 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Toften er skæve boliger til udsatte borgere, hvor der er tilknyttet en social vicevært. Indhold Den sociale vicevært yder personlig rådgivning og støtte til borgerne og bidrager til, at borgerne kan fastholde deres bolig. Socialforvaltningen har anvisningsretten til de 12 skæve boliger på Toften under forudsætning af, at der er en social vicevært tilknyttet stedet. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Erfaringer viser, at der fra tid til anden opstår problemer med de personer, der er bosiddende på Toften, da mange af dem medbringer tunge personlige, misbrugsmæssige og sociale problemer. Den sociale vicevært støtter borgerne og bidrager til at løse evt. problemer, der opstår mellem beboerne, naboer og boligselskabet. Dermed bidrager den sociale vicevært til fastholdelse i egen bolig. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Ved ophør af bevillingen til den sociale vicevært på Toften risikerer borgerne at miste boligerne og dermed blive hjemløse. Anvisningsretten til boligerne er betinget af tilstedeværelsen af den sociale støtte. Konsekvenser kan være at anvisningsretten mistes til 12 billige boliger i en situation, hvor der mangler boliger, som socialt udsatte borgere kan betale. Side 24 af 51

25 Bostøtte til beboere i opgangsfællesskab (Glumsøparken) Statens særtilskud. Udløb 0,4 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,4 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Bostøtten til beboere i opgangsfællesskabet i Glumsøparken drives i tilknytning til Kollegiet Gl. Køge Landevej. Indhold Der er tale om et privat tilbud, som kommunen har driftsoverenskomst med. Bevillingsbortfaldet omfatter ikke den samlede driftsoverenskomst, men specifikt den bostøtte, der gives i 5 boliger i forbindelse med udslusning fra herberget Gl. Køge Landevej. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Bostøtten medvirker til at fastholde de tidligere herbergsbeboere i egen bolig og letter overgangen fra herberg til egen bolig. Det vurderes, at indsatsen har fungeret efter hensigten. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Bostøtten er et vigtigt redskab ved udslusning fra herberg af beboere med behov for fortsat støtte. Anvisningsretten til boligerne er betinget af tilstedeværelsen af den sociale støtte. Konsekvenser kan være at anvisningsretten mistes til 5 billige boliger i en situation, hvor der mangler boliger, som socialt udsatte borgere kan betale. Bortfald kan føre til, at borgerne genindskrives på herberg. Side 25 af 51

26 Tilskud til Clean House Statens særtilskud. Udløb 6,3 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,3 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Clean House er et privat tilbud, der gennem særtilskuddet har modtaget tilskud via Københavns Kommune. Tilbuddet omfatter: Botilbud på Hans Knudsen plads: 20 helårspladser Botilbud på Dortheavej: 12 helårspladser Værested og undervisning på Dortheavej for beboerne og et antal daglige stoffri brugere (50 brugere) Indhold Brugerne udgøres af stofmisbrugere, der kommer fra fængslerne, hvorfor en del kommer fra andre kommuner. Brugerne fra fængslerne afsoner den sidste del af deres dom i Clean House (udslusning ligesom i Kriminalforsorgens pensioner). Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Indsatsen har fokus på at forebygge kriminalitet og tilbagefald til misbrug. Clean House støtter den enkelte i deres udslusning til samfundet via deres undervisningsprogram, hvor målet er, at deltagerne skal udvikle kundskaber, selvforståelse og færdigheder, som øger motivationen samt muligheden for positiv forandring og en kriminalitetsfri livsstil. I 2016 havde Clean House 42 forløb i deres kriminalitetsprogram i KRIS-Danmark. Heraf 62 % gennemførte forløb. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Da Clean House er en privat aktør, er det svært at forudsige den direkte konsekvens af ophøret af tilskud fra Københavns Kommune, da det er uvist, om tilbuddet kan opnå finansiering ad anden vej. Københavns Kommune har ikke et eget tilbud til målgruppen af tidligere indsatte misbrugere af samme karakter, men tilbuddet er for en del overlappende med tilbud i kriminalforsorgens regi, der ved en afvikling vil opleve større efterspørgsel. Derudover må der også påregnes et øget pres på kommunens misbrugsbehandling og behov for botilbud / bolig til en del af de borgere, der i dag opholder sig i botilbuddet på Hans Knudsen Plads. Side 26 af 51

27 Tilskud til Kirkens Korshær (Kontaktcenteret og Varmestuen Hotel Jens) Statens særtilskud. Udløb 0,6 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,6 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Tilskuddet til Kirkens Korshær går til udvidelse af åbningstiden i Kirkens Korshærs Kontaktcenter og tilskud til drift af Kirkens Korshærs varmestue Hotel Jens. Indhold Kontaktcenteret og Hotel Jens er en varmestue, hvor brugerne kan købe kaffe, the, mad m.v. Hotel Jens lægger vægt på at skabe gode oplevelser f.eks. i form af ture, spille spil, sangeftermiddage og sommerlejr, og der er derudover mulighed for at få et bad. Samtidig er der mulighed for rådgivning, samtale og hjælp til f.eks. kontakt til jobcenter, socialforvaltningen og sundhedscenter. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Tilbuddet styrker det sociale fællesskab, der forebygger ensomhed. Udsatte borgere får bedre forudsætninger for at klare hverdagen gennem rådgivning, samtale og hjælp. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Da Kirkens Korshær er en privat aktør, er det svært at forudsige den direkte konsekvens af ophøret af tilskud fra Københavns Kommune, da det er uvist om tilbuddet kan opnå finansiering ad anden vej. Det forventes at bortfald af vil medføre en reduktion i åbningstiden / aktiviteterne. Side 27 af 51

28 Tilskud til social vicevært tilknyttet bofællesskab til grønlandske kvinder (Kofoeds Skole) Statens særtilskud. Udløb 0,4 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,4 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Bofællesskabet til grønlandske kvinder (Miteq) har gennem særtilskuddet modtaget tilskud til en social vicevært. Indhold Bofællesskabet er et botilbud med 5 boliger og omfatter efterbehandling til 5-8 personer, hvori social støtte, terapi og efterværn er en del af indsatsen. Målgruppen er hjemløse og socialt udsatte grønlandske kvinder. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Der er tale om et tilbud målrettet en specifik målgruppe, der ikke findes tilsvarende i kommunalt regi. Det vurderes at de grønlandske kvinder efter endt ophold kommer videre med undervisning, arbejde og egen bolig. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Der er tale om billige boliger, som Kofoeds Skole anviser til. Kofoeds Skole har tilkendegivet at tilbuddet lukkes uden fortsat tilskud eller pladsaftale. Lukning vil medføre en serviceforringelse for hjemløse grønlandske kvinder, der må forventes at medføre en stigning i efterspørgslen på herbergspladser. Side 28 af 51

29 Tilskud til Metodistkirkens hjemløsekollektiv Statens særtilskud. Udløb 0,1 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,1 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Metodistkirkens hjemløsekollektiv er et midlertidig botilbud med 8 pladser, der støtter hjemløse til at flytte i egen bolig. Indhold Målgruppen er hjemløse borgere med alkoholmisbrug og til en vis grad psykiske udfordringer. Økonomi Tabel 1. Serviceudgifter kr p/l Driftsudgifter Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Bevillingen er et tilskud til bostøtten i tilbuddet, der har fokus på at hjælpe borgerne i egen bolig. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Da Metodistkirken er en privat aktør, er det svært at forudsige den direkte konsekvens af ophøret af tilskud fra Københavns Kommune, da det er uvist om tilbuddet kan opnå finansiering ad anden vej. Det forventes, grundet bevillingens størrelse, at bortfaldet vil medføre en begrænset reduktion i tilbuddets aktiviteter. Side 29 af 51

30 Socialt akuttilbud til borgere med sindslidelser. Delvist eksternt finansieret projekt. Udløb 1,1 mio. kr., behov ved videreførelse fra ,1 mio. kr. (Udsatte voksne) Baggrund Socialforvaltningen deltager i statspuljeprojektet vedr. socialt akuttilbud til borgere med sindslidelse. Projektet løber i perioden januar 2015 til december Projektets formål er, at borgere med en psykisk lidelse kan opretholde et trygt liv i egen bolig, og derved fastholde sociale relationer og centrale aspekter af hverdagen som f.eks. arbejde og uddannelse. Målgruppen for projektet er primært borgere med psykisk sårbarhed over 18 år, som bor i egen bolig, og borgere der bor i et 107 tilbud, hvor der ikke er døgndækning eller adgang til natbase. Indhold Det sociale akuttilbud ligger i Huset for Psykisk Sundhed i Griffenfeldsgade 44, 4. sal på Nørrebro og dækker hele København. Det indeholder en døgnåben akuttelefon, mulighed for rådgivning og akut krisehjælp samt 4 akutte overnatningspladser med mulighed for overnatning i op til 5 døgn. Tilbuddet er uvisiteret. Det vil sige, at borgere, pårørende eller samarbejdsparter kan henvende sig såfremt borgeren oplever en akut psykisk krise. Hvis borgeren opleves at have behov for psykiatrisk behandling henvises denne til den regionale psykiatri. I tilbuddet arbejdes med kriseplan, som er et redskab mellem medarbejdere og borgere. Det åbner samtidig op for dialog om, hvad der kan forebygge gentagelser og mulige tiltag for, at hindre at vedkommende kommer i krise igen. Akuttilbuddet er for nogle borgere med sindslidelser en sikkerheds- og tryghedsmæssig forudsætning for at de kan bo i egen bolig i stedet for på et botilbud. Økonomi Socialforvaltningen har modtaget 1,1 mio. kr. årligt over 3 år i alt 3,3 mio. kr. (2018-pl) fra ministeriet i projektperioden. Heri ligger et krav om min. 50 pct. medfinansiering. Ministeriets tilskud dækker delvist driftsudgiften i nattetimerne, og er således en af forudsætningerne for at det sociale akuttilbud er døgnåbent. Fremtidig behov ved fortsættelse af det sociale akuttilbud vil svare til en årlig bevilling på 1,1 mio. kr. Tabel 1: Serviceudgifter, behov kr p/l Videreførelse af det døgnåbne sociale akuttilbud for borgere med sindslidelse Side 30 af 51

31 Serviceudgifter i alt Evaluering/vurdering af effekt Det sociale akuttilbud har i perioden haft over telefoniske henvendelser og knapt 800 overnatninger. Tilbagemelding fra brugere af tilbuddet er positiv. Det opleves som let tilgængeligt og hindrer for manges vedkommende indlæggelser i den regionale psykiatri. Samtidig beskrives tilbuddet som værende medvirkende til, at flere får struktur over egen situation. Med det sociale akuttilbud er der adgang til et uvisiteret akuttilbud ved psykisk krise også uden for almindelig arbejdstid. Det har stor betydning for mange borgeres mulighed for at opretholde et liv i egen bolig og understøtter derved ønsket om, at flere borgere med sindslidelser bliver i egen bolig, og flere får mod på at flytte til egen bolig. Evaluering af de tværgående projekter varetages af Socialstyrelsen. Konsekvenser af ophør af bevilling for brugerne, samt hvorvidt der skal opsiges medarbejdere Der vil blive opsagt medarbejdere, og en fuld nattedækning vil ikke kunne opretholdes. Dette vil betyde, at flere borgere vil miste den nødvendige mulighed for akut støtte døgnet rundt, som gør, at de er trygge ved at bo i egen bolig i stedet for på et botilbud. Side 31 af 51