Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien"

Transkript

1 Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005

2 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner Borgerserviceindsatsen TNS Gallup A/S undersøgelse af nødstedte danskeres 6 vurdering af indsatsen - Konklusioner - Baggrund for Gallup-undersøgelsen - De danske myndigheders indsats i katastrofeområdet - Rejseselskabernes indsats i katastrofeområdet - Forsikringsselskabernes indsats i katastrofeområdet - Lægehjælpen i katastrofeområdet - Andre aktørers indsats i katastrofeområdet - I ndsatsen ved hjemrejsen til Danmark - Indsatsen ved og efter ankomsten til Danmark - Befolkningens holdning til den samlede danske indsats - Forventninger til fremtidigt beredskab Ledelse og koordination 10 - Konklusioner - Udenrigsministeriet - Sundhedsvæsenet - Rigspolitiet Task forcen Samarbejdet mellem offentlige myndigheder 18 og private aktører - Konklusioner - Generelle vurderinger - Task forcens ansvar og mandat - Samarbejde mellem offentlige og private aktører Kontakt og kommunikation til borgere og medier 22 - Konklusioner - Generelle vurderinger - Kommunikation til offentligheden i Danmark og i selve katastrofeområdet til de nødstedte - Betjening af medierne - Kommunikationen mellem aktørerne i det danske beredskab Håndteringen i Asien 27 - Konklusioner - Thailand - Sri Lanka Psykiske krisereaktioner 31 - Konklusioner - Danskernes vurdering - Generelle forhold Det internationale samarbejde under flodbølgekatastrofen 32 - Konklusioner I

3 2.2 Den humanitære indsats Ledelses- og beslutningsgrundlaget Koordination af humanitære indsatser Anvendelse af katastroferammen Udsendelse af personel Det statslige beredskabs indsatser Kompetencer i kriseberedskabet Genopbygningsindsatsen 40 - Konklusioner - Generelle vurderinger 3. Den danske håndtering af flodbølgekatastrofen 43 Myndigheder 3.1 Udenrigsministeriet Håndteringen i København Håndteringen på ambassaderne Forsvarsministeriet/Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet Sundhedsvæsenet 95 Andre aktører 3.5 Københavns Lufthavne og SAS Alarmcentralerne, forsikringsselskaber Humanitære organisationer Rejsebranchen Beskrivelse af danske ambassader og konsulater Regelgrundlaget for og finansieringen af hjælp til danskere 131 i nød i udlandet 6. Udenrigsministeriet kriseberedskab Det konsulære kriseberedskab Det humanitære kriseberedskab Det internationale samarbejde inden for det konsulære område Det internationale samarbejde inden for det humanitære område Håndteringen i andre lande Anbefalinger 155 Bilag 1. Oversigt over de organisationer, der har ønsket at bidrage 161 med yderligere information på deres hjemmeside Bilag 2. Mandat/arbejdsbeskrivelse 165 II

4 Resumé Jordskælvet ud for Sumatra i Indonesien den 26. december 2004 førte til en af de største naturkatastrofer i nyere tid. Flodbølgen resulterede i et omfattende tab af menneskeliv og var en tragedie, som også direkte eller indirekte berørte mange danskere dybt. Flodbølgekatastrofen var af et sådant historisk omfang, at ingen på forhånd kunne have været fuldt forberedt på den. Hverken i de berørte lande eller i de lande, der måtte hjælpe egne borgere i katastrofeområderne, var der et tilstrækkeligt beredskab. I en række europæiske lande er der iværksat evalueringer af den nationale indsats. I Danmark besluttede regeringen i januar 2005, at Udenrigsministeriet skulle evaluere den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Formålet med evalueringen har været at lære mest muligt af erfaringerne og med afsæt heri styrke Danmarks fremtidige kriseberedskab ved kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Omkring 30 danske myndigheder og private aktører herunder ministerier, sundhedsvæsenet, forsvaret, politiet, rejseselskaber, alarmcentraler og forsikringsselskaber - har deltaget i evalueringen. Alle involverede parter har bidraget ved at beskrive deres egen håndtering og ved at give deres vurdering af forløbet og forslag til styrkelse af Danmarks fremtidige kriseberedskab. De berørte danske borgeres oplevelser og vurderinger af kriseberedskabet er inddraget gennem en af TNS Gallup A/S gennemført undersøgelse, der danner grundlag for en lang række af de konklusioner og anbefalinger, som nævnes i rapporten. Undersøgelsen har også omfattet øvrige borgere, der har ønsket at bidrage. Ud over indsatsen over for nødstedte danskere omfatter rapporten desuden en evaluering af den danske humanitære indsats og ganske kort den danske bistand til genopbygning i de fattigste katastroferamte lande. Der er med forslag fra de deltagende parter i evalueringen draget en lang række konklusioner om selve håndteringen og anbefalinger til, hvordan det danske kriseberedskab og den danske humanitære indsats bedst styrkes. Blandt hovedkonklusionerne er: - Undersøgelsen fra TNS Gallup A/S viser, at de adspurgte gennemgående er utilfredse med indsatsen fra alle hovedaktørerne, dvs. de danske myndigheder (37% er utilfredse), rejseselskaberne (46% er utilfredse) og forsikringsselskaberne (40% er utilfredse). - Utilfredsheden med såvel myndighedernes, rejseselskabernes som forsikringsselskabernes indsatser var ifølge Gallups undersøgelse signifikant større blandt de adspurgte, der kom til skade, og blandt de adspurgte, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende kom til skade. - Beredskabet i Udenrigsministeriet og på ambassaden i Bangkok var ikke forberedt på en så omfattende katastrofe og var ikke tilstrækkeligt operationelt til meget hurtigt at agere og omstille sig i en så omfattende og alvorlig krisesituation. - De offentlige myndigheders ansvarsområder bør som led i udformningen af et fremtidigt dansk beredskab afklares. - Der var generelt mangelfuld kommunikation mellem alle de involverede parter i håndteringen af forløbet. Der er især kritik af Udenrigsministeriets kommunikation i de første dage. - International koordinering og samarbejde i fasen umiddelbart efter katastrofen var begrænset. - Det var vanskeligt hurtigt at få et præcist informationsgrundlag for iværksættelse af den humanitære indsats. Både FN og EU undervurderede katastrofens omfang. III

5 - Samarbejdet mellem de statslige myndigheder og de private hjælpeorganisationer var med til at sikre en overordnet koordination af de mange initiativer om humanitær bistand. Hovedanbefalingerne til styrkelse af det danske beredskab er: - Oprettelsen af en international operativ stab med forankring i Udenrigsministeriet. Den vil bestå af alle berørte danske myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i fremtidige krisesituationer. Rejsebranchen, alarmcentraler og forsikringsselskaber m.fl. vil afhængig af karakteren og omfanget af den konkrete krise blive inddraget i stabens arbejde straks fra start. - Styrket samarbejde om krisehåndtering i nordisk- og EU-regi og styrket deltagelse i humanitære operationer og i det internationale humanitære samarbejde både i FN og EU. Udenrigsministeriet vil gerne takke alle, der har deltaget i evalueringsarbejdet. De mange bidrag, drøftelser og kommentarer har været yderst nyttige og er indarbejdet i rapporten. - Etablering af et udrykningsberedskab, der inden for få timer kan afrejse hurtigt til katastrofestedet. - Styrkelse af ambassadernes kriseberedskab i form af satellittelefoner, kommunikationsudstyr, træning og inddragelse af lokale netværk af frivillige danskere. - Etablering af et hotline-telefonnummer, så der sikres en bedre betjening af borgerhenvendelser. Katastrofetelefonlinie til medierne og udpegelse af bestemte medarbejdere til at varetage pressehenvendelser. - Oprettelse af en særlig katastrofeforside på Udenrigsministeriets hjemmeside til brug i krise- og katastrofesituationer, der vil kunne håndtere op til daglige besøg. - Samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og de danske mobiltelefonselskaber om udsendelse af information via sms til danskere i kriseområder. - Fortsættelse af samarbejdet mellem Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om udvikling af fælles formater og procedurer for registrering af berørte og savnede. IV

6

7 1 1 Indledning og metode

8 1 Indledning og metode Jordskælvet ud for Sumatra den 26. december 2004 førte til en af de største naturkatastrofer i nyere tid. Som følge af jordskælvet ramte voldsomme flodbølger kystregioner i 13 lande omkring Det Indiske Ocean. Flodbølgen havde katastrofale konsekvenser og resulterede i et omfattende tab af menneskeliv. FN anslår, at ca mennesker omkom som følge af katastrofen (status 19. maj 2005). Herudover blev mange mennesker såret eller alvorligt psykisk påvirket af oplevelserne, og der skete massive materielle ødelæggelser af infrastrukturen i store dele af de ramte områder. Værst gik det ud over den nordvestlige del af Indonesien og de østlige regioner på Sri Lanka, hvor titusinder omkom, og hele byer blev skyllet væk. Men også det sydøstlige Indien og det sydlige Thailands vestkyst blev hårdt ramt. Der var ca danskere i Phuket-området i Thailand, da flodbølgen ramte. 42 danske statsborgere omkom, og yderligere fire er fortsat savnet (status 20. maj 2005). Herudover blev mange danskere såret eller alvorligt psykisk påvirket af oplevelserne. Der blev iværksat hurtig hjælp til nødstedte turister og humanitær bistand til befolkningerne i de ramte områder. Men intetsteds i verden, heller ikke i Danmark, var myndigheder eller befolkninger forberedt på en katastrofe af denne usædvanlige størrelsesorden. Beredskabet var derfor i mange situationer ikke tilstrækkeligt til at bistå alle berørte borgere på tilfredsstillende vis. I en række lande er der iværksat undersøgelser af hændelsesforløbet og kriseberedskabet med henblik på at tage ved lære af erfaringerne og styrke et fremtidigt beredskab. Det gælder bl.a. Norge, Sverige, Storbritannien, Finland, Østrig og Danmark. Regeringen besluttede i januar 2005, at Udenrigsministeriet skulle evaluere den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Mandatet er udarbejdet med udgangspunkt i statsministerens drøftelse med partilederne den 12. januar Der skulle tilvejebringes en grundig oversigt over begivenhedsforløbet og de danske myndigheders håndtering af katastrofen. Og der skulle herunder lægges vægt på samspillet mellem de offentlige myndigheder og deres samarbejde med private aktører (rejsebureauer, forsikringsselskaber og NGO er), de nødstedte danskeres vurdering af indsatsen og det internationale samarbejde i nordisk regi og inden for EU. Rapportens opbygning afspejler denne vægtning. Der er desuden i evalueringen taget højde for regeringsgrundlaget VK Regeringen II, hvoraf det fremgår, at regeringen vil tage skridt til at styrke Danmarks og EU s kriseberedskab og etablere en international operativ stab bestående af alle berørte myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i krisesituationer. Metoden Det overordnede formål med evalueringen har været at lære mest muligt af erfaringerne fra flodbølgekatastrofen og på denne baggrund styrke Danmarks fremtidige kriseberedskab. Derfor er der tilstræbt en så bredt forankret erfaringsopsamling som muligt, og evalueringen er gennemført som en åben proces. Alle involverede myndigheder og private aktører har været inddraget og har givet deres vurdering af håndteringsforløbet og forslag til brug for en styrkelse af Danmarks fremtidige kriseberedskab. Samtlige involverede myndigheder og private aktører ministerier, sundhedsvæsenet, Forsvaret, Politiet, rejseselskaber, alarmcentraler og forsikringsselskaber med flere har bl.a. bidraget ved selv at udarbejde deres respektive beskrivelse af hændelsesforløbet. Alle har endvidere haft mulighed for at kommentere på analysedelen og anbefalingerne. Disse aktører har været evalueringens referencegruppe på borgerservice-delen. Det har været meget væsentligt at få inddraget de berørte danske borgeres oplevelser og vurderinger af kriseberedskabet. Som et led i evalueringen har Udenrigsministeriet bedt analyseinstituttet TNS Gallup A/S om at gennemføre den del af evalueringen, som 2

9 henvender sig til den danske befolkning. Der har været to formål: dels at få et indgående kendskab til de hjemkomne danskeres vurdering af de offentlige og private organisationers håndtering af katastrofen, dels at afdække befolkningens forventninger til beredskabet ved krisesituationer under udlandsophold. Gallup-undersøgelsen danner grundlag for en lang række af de konklusioner og anbefalinger, som nævnes i denne rapport. Hele rapporten og opsummeringen af undersøgelsens vigtigste resultater kan downloades fra På det humanitære område har Den Humanitære Kontaktgruppe været inddraget på samme vis, hvor organisationerne har beskrevet deres vurdering af indsatsen og er kommet med konkrete forslag og bemærkninger. MEDLEMMER AF EVALUERINGENS REFERENCE- GRUPPE OG DEN HUMANITÆRE KONTAKTGRUPPE Evalueringens referencegruppe (ud over Udenrigsministeriet) Statsministeriet, Rigspolitiet, Forsvarsministeriet/ Beredskabsstyrelsen, Sundhedsministeriet/ Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Københavns Amt, AMK i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Dansk Rejsebureau Forening, alarmcentralerne/forsikringsbranchen, Københavns Lufthavne og SAS. Den Humanitære Kontaktgruppe ADRA Danmark, ASF Dansk Folkehjælp, Danish De-mining Group, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, Mission Øst og Red Barnet. Den Humanitære Kontaktgruppe består desuden af Caritas, Den Danske Afghanistankomité, International Rehabilitation Council for Torture Victims, Rehabiliteringsog Forskningscentret for Torturofre, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og Beredskab København. Rapporten er udarbejdet af Udenrigsministeriet på baggrund af et omfattende datamateriale og analyse af de tilgængelige data. Evalueringens dataindsamling og databehandling har omfattet følgende elementer: Eksternt gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt de ca danskere over 18 år, som Rigspolitiet registrerede ved hjemkomsten fra katastrofeområderne til Danmark i perioden 28. december 2004 til 12. januar TNS Gallup A/S har indsamlet og bearbejdet vurderingen af indsatsen og forslag til forbedringer af kriseberedskabet. Alle øvrige borgere har haft mulighed for at bidrage med bemærkninger og forslag, hvilket er blevet annonceret i dagbladene den 13. marts 2005 og på Udenrigsministeriet hjemmeside. Ca. 100 danskere har valgt at bidrage til evalueringen enten på baggrund af annonceringen, via hjemmesiden, af egen personlig interesse eller foranlediget af nyhedsindslag i TV herom. Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen har TNS Gallup A/S gennemført en repræsentativ undersøgelse blandt den danske befolkning for at undersøge danskernes holdninger til og forventninger til et fremtidigt kriseberedskab. Som en del af evalueringen har Udenrigsministeriet besøgt Bangkok og Phuket i Thailand for på stedet at drøfte den danske håndtering med såvel medarbejderne på den danske ambassade som frivillige (primært fastboende danskere), forsikringsselskaber, rejsebranchen, det kirkelige beredskab og Rigspolitiets identifikati- 3

10 1 Indledning og metode onshold. Der er også afholdt møde med projektkontoret i Colombo i Sri Lanka. Alle involverede parter, herunder offentlige myndigheder, private aktører og danske nødhjælpsorganisationer, har bidraget med en beskrivelse og vurdering af hændelsesforløbet samt forslag til evalueringens anbefalinger. For at supplere det skriftlige materiale har der været afholdt i alt omkring 30 møder med repræsentanter for de forskellige aktører. Der har været afholdt to særlige møder med det sundhedsfaglige personale, der indgik i beredskabet i Københavns Lufthavne og på katastrofestederne i Thailand og Sri Lanka. Det første møde blev afholdt med deltagelse af udenrigsministeren. En række af de skriftlige bidrag er blevet sammenskrevet af Udenrigsministeriet for at give en samlet fremstilling af den enkelte branches håndtering, men den endelige tekst i rapporten er i disse tilfælde blevet godkendt af parterne selv. Herudover har analyseafsnittet og anbefalingerne været drøftet med de relevante myndigheder og private aktører. Alle de bidrag til udarbejdelse af rapporten, som Udenrigsministeriet har modtaget, kan fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet. Flere aktører har ønsket at stille yderligere information til rådighed, som kan findes på deres egne hjemmesider, jf. bilag 1. Udenrigsministeriet har indsamlet oplysninger og udvekslet idéer og erfaringer til brug for forbedringer af kriseberedskabet med en række af de europæiske lande, som har været ramt af katastrofen. Dette er sket ved besøg i Norge, Finland, Italien og Storbritannien samt ved tæt kontakt til Tyskland, Holland og Sverige via de danske ambassader. Rapporten Rapporten omfatter: En analyse og konklusioner af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen, det vil sige indsatsen over for nødstedte danskere, den humanitære indsats og genopbygningsindsatsen i landene i regionen. En faktuel, kronologisk redegørelse for såvel offentlige som private aktørers håndtering af katastrofen i perioden 26. december januar En beskrivelse af det internationale samarbejde, herunder med EU og de nordiske lande på området. En række anbefalinger til et fremtidigt kriseberedskab. Der er både i analysen og i rapportens faktuelle del i særlig grad lagt vægt på Udenrigsministeriets og ambassadernes aktiviteter, herunder især ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket. I analysen indledes hvert emneafsnit med en konklusion og afsluttes med en række anbefalinger. Herudover er der en beskrivelse af de danske ambassader og konsulater og regelgrundlaget for finansieringen af hjælp til danskere i nød i udlandet. Endvidere beskrives håndteringen i andre europæiske lande. Udenrigsministeriet vil gerne takke alle, der har bidraget til evalueringsarbejdet. De mange bidrag, drøftelser og kommentarer har været yderst nyttige og er forsøgt reflekteret i rapportens analyse. Samtidig er de indgået som en meget vigtig del af grundlaget for udarbejdelsen af evalueringens anbefalinger. 4

11 5 2 Analyse og konklusioner

12 2 Analyse og konklusioner Formålet med dette hovedafsnit er at vurdere og sammenfatte erfaringerne med den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Disse erfaringer, gode som dårlige, danner grundlag for anbefalingerne til et fremtidigt dansk beredskab ved kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Grundlaget for vurderingerne er en analyse af de handlingsforløb, der er redegjort for i rapportens hovedafsnit 3, og de kommentarer og øvrige bidrag, som er indhentet i evalueringsforløbet fra såvel berørte borgere som offentlige og private aktører. Det skal understreges, at alle offentlige myndigheder og private aktører, der var involveret i håndteringen af katastrofen, gjorde deres yderste for under de givne forhold at give den bedst mulige assistance til de nødstedte danskere. De enkelte medarbejdere fra ambassademedarbejdere til rejseselskabernes guider gjorde, hvad de kunne. Men mange sidder skuffede eller frustrerede tilbage med erkendelsen af, at det langt fra rakte. Flodbølgens enorme omfang og forløb, de umenneskelige konsekvenser og det efterfølgende kaos gjorde, at de menneskelige ressourcer, der var til rådighed, ikke var tilstrækkelige til at yde den ønskelige assistance eller at yde den hurtigt nok. Spørgsmålet er, om man nogensinde kan være tilstrækkeligt forberedt på en katastrofe som flodbølgekatastrofen. Netop katastrofens særlige karakter og store omfang betød, at det generelt var vanskeligt at skabe et overblik tilstrækkeligt hurtigt, hvilket fik klare konsekvenser for indsatserne. Man var hele tiden bagefter. Det er derfor karakteristisk, at borgerne ikke var tilfredse med den danske indsats. Også derfor er evalueringens og denne analyses fokus rettet mod at forbedre det danske kriseberedskab, således at danske borgere ved fremtidige kriser i udlandet kan sikres den bedste assistance. Analysen fokuserer på følgende centrale temaer i den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen: Borgerserviceindsatsen: (i) de nødstedte danskeres vurdering af indsatsen, (ii) ledelse og koordination, (iii) samarbejdet mellem offentlige og private aktører, (iv) kontakt og kommunikation til borgere og medier, (v) krisehåndteringen i Asien, (vi) psykiske krisereaktioner og (vii) det internationale samarbejde og Den humanitære indsats: (i) ledelses- og beslutningsgrundlaget for den humanitære indsats, (ii) koordination, (iii) anvendelse af katastroferammen, (iv) udsendelse af personel, (v) statslige beredskaber og (vi) kompetencer i kriseberedskabet Genopbygningsindsatsen i de berørte lande. 2.1 BORGERSERVICEINDSATSEN TNS GALLUP A/S UNDERSØGELSE AF NØDSTEDTE DANSKERES VURDERING AF INDSATSEN Den samlede rapport fra TNS Gallup A/S kan downloades fra En gengivelse af Gallups resumé og uddybende opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater er præsenteret i de følgende afsnit. TNS Gallup A/S har ikke ansvaret for konklusioner, der er draget i evalueringsrapporten. TNS Gallup A/S er udelukkende ansvarlig for de konklusioner, der er draget i analyseinstituttets egen undersøgelsesrapport. Konklusioner Spørgeskemaet er udsendt til personer, hvoraf 48% (1.033 personer) har besvaret og returneret spørgeskemaet til TNS Gallup A/S. 87% af respondenterne i undersøgelsen blandt de hjemkomne danskere befandt sig i Thailand, da flodbølgekatastrofen indtraf. Resten var i Sri Lanka, i Indien eller Malaysia. Hele 75% af respondenterne befandt sig i de kystområder, hvor flodbølgen ramte. 11% pådrog sig fysiske skader, mens 6

13 24% svarer, at de fik psykiske mén. I alt har 29% af respondenterne pådraget sig fysiske skader og/eller psykiske mén. I forhold til det danske hjælpeberedskab i katastrofeområdet er respondenterne gennemgående utilfredse med indsatsen fra alle hovedaktørerne, det vil sige de danske myndigheder, rejseselskaberne og forsikringsselskaberne. FIGUR 0.1. HVOR TILFREDS ER DU ALT I ALT MED DEN HJÆLP, DU HAR MODTAGET I KATASTROFEOMRÅDET FRA...? (HJEM- KOMNE, Q23, Q27, Q31) Forsikringsselskab (n=310) Rejseselskab (n=590) Danske myndigheder (n=943) % 25% 50% 75% 100% Tilfreds / meget tilfreds Hverken eller Utilfreds / meget utilfreds Ved ikke TILFREDSHEDEN BLANDT DE HJEMKOMNE DANSKERE MED DEN HJÆLP DE MODTOG I KATA- STROFEOMRÅDET 37% er tilfredse eller meget tilfredse med deres rejseselskab 34% er tilfredse eller meget tilfredse med deres forsikringsselskab 17% er tilfredse eller meget tilfredse med de danske myndigheder 46% er utilfredse med deres rejseselskab 40% er utilfredse med deres forsikringsselskab 37% er utilfredse med de danske myndigheder 11% af respondenterne havde behov for lægehjælp som følge af flodbølgen. Blandt de respondenter, som modtog lægehjælp, mener en overvejende del, at de ikke modtog den fornødne hjælp fra danske læger. Der er ikke desto mindre stor tilfredshed med den samlede lægehjælp, det vil sige inklusive lokal lægehjælp, i katastrofeområdet. I relation til respondenternes hjemrejse og ankomst til Danmark viser undersøgelsens resultater, at: - 57% af respondenterne rejste hjem i overensstemmelse med deres oprinde lige rejseplan, og 20% rejste hjem med ét af rejseselskabernes ekstraindsatte fly eller de fly, som indgik i luftbroen - tilfredsheden med beredskabet ved ankomsten til Danmark er relativt stor: 59% er tilfredse, mens 10% er utilfredse - efter hjemkomsten har respondenternes behov for hjælp været noget mindre: 13% af respondenterne er dog utilfredse med den hjælp, de har modtaget efter hjemkomsten. Resultaterne af befolkningsundersøgelsen viser, at den danske befolkning generelt vurderer den danske indsats mere positivt end de respondenter, som befandt sig i katastrofeområdet. Der er dog en tredjedel af befolkningen, som mener, at myndighederne ikke ydede en god indsats. Langt størstedelen af såvel den generelle befolkning som de respondenter, som rent 7

14 2 Analyse og konklusioner faktisk befandt sig i katastrofeområdet, mener, at der bør etableres et beredskab til krisesituationer i udlandet. Undersøgelsen peger på en tendens til, at jo mere omfangsrig en nødsituation er, jo større er tilbøjeligheden til at mene, at myndighederne skal spille en rolle i forhold til beredskab og finansiering. Baggrund for Gallup-undersøgelsen Dagene umiddelbart efter katastrofen den 26. december 2004 var i danske medier præget af ulykkelige beretninger om danske turisters oplevelser i særligt Thailand. Mange gav udtryk for vrede eller frustration over en manglende eller utilstrækkelig indsats, i særdeleshed fra Udenrigsministeriet, den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket. Det har derfor været et centralt element i evalueringen at få en grundig undersøgelse af de berørte danskeres vurdering af indsatsen. TNS Gallup A/S har på den baggrund gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Udenrigsministeriet blandt de danskere, som Rigspolitiet registererede som hjemkomne fra katastrofeområderne i perioden 28. december 2004 til 12. januar Undersøgelsens formål har været at afdække de hjemkomnes vurderinger af den hjælp, de modtog i forbindelse med katastrofen, og deres forventninger til et fremtidigt dansk kriseberedskab i tilfælde af nødsituationer i udlandet. Da ikke alle rejsende nåede at blive registreret ved deres ankomst til Danmark, annoncerede Udenrigsministeriet den 13. marts 2005 bredt i de større dagblade med opfordringer til hjemkomne fra katastrofeområdet til at deltage i undersøgelsen. Omkring 100 danskere har bl.a. med henvisning til annonceringen bedt om at få et spørgeskema tilsendt eller har indsendt deres kommentarer direkte til Udenrigsministeriet. For at kunne sammenligne resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de hjemkomne fra katastrofeområdet med holdningerne blandt den danske befolkning generelt har TNS Gallup A/S stillet nogle af de samme spørgsmål til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Denne såkaldte referenceundersøgelse har afdækket den danske befolknings vurdering af hjælpeindsatsen i Asien og deres forventninger til et dansk kriseberedskab i tilfælde af fremtidige kriser i udlandet, hvor danskere kan få brug for assistance personer er blevet interviewet telefonisk til referenceundersøgelsen. De danske myndigheders indsats i katastrofeområdet 29% af respondenterne var i kontakt med de danske myndigheder, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Derudover svarer 19% af respondenterne, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med de danske myndigheder. Mere end halvdelen af de respondenter, som var i kontakt med danske myndigheder, oplevede problemer med at få kontakt til myndighederne. Blandt de respondenter, som rent faktisk var i kontakt med danske myndigheder, var 76% i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Henvendelserne til de danske myndigheder foregik især via telefon og ved personligt fremmøde. 37% af respondenterne er utilfredse med myndighedernes hjælp i katastrofeområdet. Omvendt er 17% tilfredse, og 24% svarer hverken tilfreds eller utilfreds (og 22% ved ikke ). Utilfredsheden med myndighedernes hjælp er signifikant større blandt tilskadekomne respondenter og blandt respondenter, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende er kommet til skade. Rejseselskabernes indsats i katastrofeområdet Næsten halvdelen af respondenterne (49%) var i kontakt med deres rejseselskab, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Yderligere 11% svarer, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med rejseselskabet. Respondenterne er meget delte i deres holdning til rejseselskabernes indsats, dog med en overvægt af utilfredse. 37% af alle respon- 8

15 denter er tilfredse med rejseselskabernes indsats, mens 46% er utilfredse. 15% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 2% ved ikke. Igen ses, at utilfredsheden er større blandt de tilskadekomne sammenlignet med de respondenter, som ikke kom til skade. Forsikringsselskabernes indsats i katastrofeområdet En fjerdedel af respondenterne var i kontakt med deres forsikringsselskab, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Yderligere 7% svarer, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med forsikringsselskabet. Også i spørgsmålet om holdningen til forsikringsselskabernes indsats er respondenterne delte dog med en overvægt af utilfredse. 34% af alle respondenter er tilfredse med forsikringsselskabernes indsats, mens 40% er utilfredse. 20% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 6% ved ikke. Utilfredsheden med forsikringsselskabernes hjælp er igen signifikant større blandt tilskadekomne respondenter og blandt respondenter, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende er kommet til skade. Lægehjælpen i katastrofeområdet 11% af respondenterne havde behov for lægehjælp som følge af flodbølgen, og heraf var godt halvdelen indlagt på et hospital eller en klinik. De fleste, 70%, af de respondenter, som var indlagt, var indlagt i mindre end et døgn. Omkring en femtedel af de respondenter, som blev indlagt på et hospital i katastrofeområdet, havde kontakt med danske læger under deres indlæggelse. 70% af de respondenter, som modtog lægehjælp, mener ikke, at de modtog den hjælp fra danske læger, som de havde behov for. 77% af de respondenter, som modtog lægehjælp, er imidlertid tilfredse med den samlede lægehjælp - herunder lægehjælp fra thailandske sundhedspersoner - som de modtog i katastrofeområdet. Andre aktørers indsats i katastrofeområdet 65% af respondenterne modtog hjælp fra andre end de danske myndigheder, rejseselskaberne og forsikringsselskaberne. Det var især den lokale befolkning og andre turister, som ydede hjælp til respondenterne i katastrofeområdet. Der er en udtalt tilfredshed med disse andre aktørers hjælp. Hele 90% af de respondenter, som modtog hjælp fra andre aktører i katastrofeområdet, er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen fra disse andre aktører. Indsatsen ved hjemrejsen til Danmark De fleste respondenter (57%) rejste hjem fra katastrofeområdet i overensstemmelse med deres oprindelige rejseplan. 20% rejste hjem med et af rejseselskabernes ekstraindsatte fly eller med et af de ekstraindsatte SAS-fly, som indgik i luftbroen fra Thailand. 68% rejste hjem senest seks døgn efter flodbølgen. De fleste (68%) er tilfredse med det tidsrum, der gik før deres hjemrejse. Tilfredsheden med tidsrummet indtil hjemrejsen er dog noget mindre blandt de tilskadekomne respondenter. 36% af respondenterne er alt i alt tilfredse med den hjælp, de modtog i forbindelse med deres hjemrejse. 23% er utilfredse. Indsatsen ved og efter ankomsten til Danmark Især rejseselskaberne, forsikringsselskaberne og Udenrigsministeriet opfyldte ikke respondenternes behov ved ankomsten til Danmark. Omvendt mener respondenterne, at politi og krisepsykologer i højere grad opfyldte behovene. Tilfredsheden med beredskabet ved ankomsten til Danmark er samlet set relativt høj. 59% er tilfredse med beredskabet, mens 10% er utilfredse. Efter hjemkomsten til Danmark har behovet for hjælp fra forskellige instanser været noget mindre. Behovet har især været rettet mod 9

16 2 Analyse og konklusioner rejseselskaberne, forsikringsselskaberne og krisepsykologerne. Især rejseselskaberne og Udenrigsministeriet har ikke levet op til respondenternes behov for hjælp efter hjemkomsten. Den samlede tilfredshed er dog relativt høj. Alt i alt er 46% af respondenterne tilfredse med hjælpen efter hjemkomsten, mens 13% er utilfredse. Befolkningens holdning til den samlede danske indsats Befolkningen mener, at især danske læger og sygeplejersker samt nødhjælpsorganisationerne har ydet en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. Synet på rejseforsikringsselskaberne, Udenrigsministeriet og danske ambassader/konsulater i katastrofeområdet er mindre positivt. Ifølge 57% af befolkningen ydede de danske myndigheder en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 30% er uenige heri. 63% af befolkningen mener, at rejseselskaberne ydede en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 13% er uenige heri. Endelig mener 41% af befolkningen, at rejseforsikringsselskaberne ydede en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 14% er uenige heri. Forventninger til fremtidigt beredskab 85% af de respondenter, som befandt sig i katastrofeområdet, og 77% af befolkningen generelt mener, at de danske myndigheder bør etablere et hjælpeberedskab, som kan iværksættes i forbindelse med naturkatastrofer eller større ulykker i udlandet. I forbindelse med terrorangreb og naturkatastrofer er det ifølge befolkningen især de danske ambassader (henholdsvis 82% og 80%), de danske myndigheder (74%) og de lokale myndigheder (henholdsvis 71% og 72%), som bør bære ansvaret for at hjælpe nødstedte danskere. Også nødhjælpsorganisationerne forventes at hjælpe til ved terrorangreb og naturkatastrofer (henholdsvis 44% og 60%) dog ikke i samme grad som de øvrige aktører. Befolkningen mener samtidig, at det i forbindelse med skiulykker især er rejseselskaberne (74%) og rejseforsikringsselskaberne (83%), som bør hjælpe nødstedte danskere. Endelig er det i forbindelse med trafikulykker især rejseforsikringsselskaberne (80%), de lokale myndigheder (65%) og rejseselskaberne (62%), som ifølge befolkningen bør yde hjælp. Holdningen til finansieringen af beredskabet afhænger af, hvilke opgaver der er tale om. Både respondenterne fra katastrofeområdet og den øvrige befolkning mener, at lokalisering af berørte danskere, krisepsykologisk bistand og hjælp til formidling af kontakt til pårørende bør finansieres af myndighederne. Omvendt mener befolkningen, at hjælp til hjemtransport, hjælp til midlertidigt pas, penge, overnatning og lignende samt dansk lægehjælp bør finansieres af den rejsende selv og den rejsendes rejseforsikringsselskab LEDELSE OG KOORDINATION Konklusioner Udenrigsministeriets håndtering var, trods hurtige reaktioner, løbende indkaldelse og udsendelse af mere og mere mandskab, ikke tilstrækkelig i de første døgn frem til den 29. december Der burde på et endnu tidligere tidspunkt have været truffet beslutning om at udsende forstærkninger til ambassaden Bangkok og til nødkontoret i Phuket samt at iværksætte en luftbro mellem katastrofeområdet og Danmark. Ambassaden i Bangkok burde hurtigere have bidraget til etablering af grundlaget herfor. Ambassaderne burde hurtigere have forsøgt at supplere eller udbygge mediernes, de berørte landes myndigheders og internationale organisationers mangelfulde eller ikke retvisende beskrivelse af katastrofen. Beredskabet var tydeligvis ikke forberedt på en så omfattende katastrofe og var ikke tilstrækkeligt 10

17 operationelt til meget hurtigt at agere og omstille sig i en så omfattende og alvorlig krisesituation. Ledelsen burde have udvist større dristighed i ressourceindsatsen på borgerservice-området, ganske som den gjorde det på det andet område, den humanitære indsats, også selv om risikoen for fejlanvendelse af ressourcer herved ville være øget. Udenrigsministeriets beredskab bør styrkes gennem etablering af en international operativ stab. Den operative stab forankres i Udenrigsministeriet og vil udgøre et element i oprettelsen af en samlet dansk beredskabsplan i forbindelse med større og mindre kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Sundhedsvæsenet, Rigspolitiet og relevante private aktører bør indgå i beredskabet og inddrages straks fra starten. Et styrket beredskab bør fra starten indtænke en sammenhængende dansk indsats med de sundhedsfaglige og andre aktører i det nationale beredskab, så der sikres en tidlig vurdering af behov for assistance i katastrofeområderne og kommunikation heraf til beredskab ved modtagelsen i Danmark. Et styrket beredskab bør fra starten indtænke en koordinering af både de offentlige og de private aktørers indsatser, såvel i katastrofeområdet som i Danmark. Der skal sikres en tidlig vurdering af behovet for assistance til berørte danskere i katastrofeområderne og kommunikation heraf ved modtagelsen i Danmark. Udenrigsministeriet Generelle vurderinger Umiddelbart efter de første katastrofemeldinger den 26. december 2004 iværksatte Udenrigsministeriet og ambassaden i Bangkok straks sit beredskab. Der eksisterede dog ikke en på forhånd udarbejdet overordnet beredskabsplan for en samlet dansk håndtering af kriser af så voldsomt et omfang med Udenrigsministeriet som den overordnede koordinator. Gallup-undersøgelsen viser, at 37% af de berørte danske turister er utilfredse med de offentlige myndigheders hjælp i katastrofeområdet. 17% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med de danske myndigheders hjælp. Dette omfatter således både Udenrigsministeriets indsats primært gennem ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket og de øvrige offentlige myndigheder, der var til stede i området. Til sammenligning viser resultaterne fra referenceundersøgelsen, at 64% af danskerne er enige eller delvist enige i, at de danske myndigheders indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen var så god, som man kunne forvente efter omstændighederne. Dette tal er lidt større for rejsebranchen (72%) og lidt mindre for forsikringsselskaberne (55%). Gallup-undersøgelsen viser samtidig, at der blandt de respondenter, der var i katastrofeområdet, er forholdsvis bred enighed om, at den samlede danske indsats kom for sent. 38% af respondenterne er helt eller delvist enige i, at den hjælp, der blev modtaget fra danske læger i katastrofeområdet, kom for sent. Med hensyn til hjælpen fra offentlige myndigheder generelt svarer 37% af respondenterne, at de er helt eller delvist enige i, at hjælpen kom for sent. For rejsebranchen ligger dette tal på 43% og for forsikringsselskaberne på 39%. Håndteringen i de første dage Den samstemmende vurdering fra de involverede private aktører - det vil sige rejsebranchen, forsikringsselskaber og alarmcentraler med videre - er, at ministeriets reaktionstid i de første dage var for lang. Først med etableringen af task forcen den 29. december 2004 tog ministeriet efter disses opfattelse et tilstrækkeligt synligt koordinerende ansvar. Selv om Udenrigsministeriet i tiden frem til den 29. december 2004 løbende indkaldte 11

18 2 Analyse og konklusioner og udsendte mere og mere personale, nåede ministeriet aldrig at komme tilstrækkeligt på forkant med situationen for at få etableret en effektiv, overordnet styring af den samlede indsats, der kunne levere tilstrækkelig hurtig hjælp eller formidle kontakt til alle berørte hurtigt nok. Det gælder både indsatsen i Danmark over for pårørende og indsatsen gennem den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket. De væsentligste årsager var for det første, at det på grund af naturkatastrofens omfang og karakter tog lang tid at etablere det fornødne indtryk og overblik over situationen. Katastrofens reelle omfang og de kun gradvis og forsinkede oplysninger fra international presse, opholdslandets myndigheder, ambassader og internationale overvågningsorganisationer om antal omkomne medvirkede til at skabe forsinkelse i fortolkning af opgavens sande omfang. For det andet må det i hele evalueringen som et generelt punkt fra Udenrigsministeriet fremhæves, at dets beredskab af flere grunde ikke på noget tidspunkt har været afstemt efter det helt usædvanlige eller ekstreme. Beredskabet er baseret på hidtidige erfaringer og forventninger til store belastninger, men ikke til ekstremer sådan som flodbølgekatastrofen, der i den grad har sat rekord for belastning i omfang og intensitet. Ministeriets beredskab var lige så lidt som nogen andre udenrigsministerier forberedt på en så omfattende krisesituation. Hurtig udsendelse af relevant hjælpepersonale til katastrofestedet er altafgørende for at kunne yde den rigtige form for assistance. En kort reaktionstid og klare beslutningsgange vil være med til at skabe overblik over katastrofens karakter og omfang. Samtidig er det helt afgørende, at der hurtigt kan træffes beslutninger om behovene for indsats, herunder indsættelse af ekstra mandskab. Den danske ambassade i Bangkok var blandt de første til at etablere et nødkontor i Phuket. Det skete allerede omkring midnat søndag den 26. december Samtidig blev der truffet en række hurtige og væsentlige foranstaltninger herunder de første hurtige kontakter til bl.a. de danske rejseselskabers medarbejdere i Phuket. Evalueringen har ikke desto mindre afdækket, at det var meget vanskeligt for de i første omgang to og senere tre medarbejdere at skaffe sig et præcist overblik over situationen. Medvirkende hertil var ikke mindst, at Phuket by ligger omkring to timers kørsel fra den 12 km lange strand ved Khao Lak. Det var således kun muligt for medarbejderne at yde assistance til en del af de berørte turister herunder at etablere kontakt til danskere, der var indlagt på hospitaler i området. Der blev ikke fra ambassadens side anmodet om ekstrapersonale, og den operative ledelse i København havde ikke grund til at anfægte eller underkende ambassadens vurdering. Der burde på et tidligere tidspunkt have været dialog om og truffet beslutning om at udsende langt større forstærkning til ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket. Det ville have givet mulighed for en langt mere effektiv koordination af indsatsen. Ambassaden burde hurtigt have erkendt sin i realiteten umulige arbejdssituation på stedet i Thailand med otte udsendte danske medarbejdere og et antal lokale og have anmodet om ekstra personale. Det er imidlertid samtidig vurderingen, at uanset hvor mange ekstra medarbejdere, der var blevet udsendt, ville ambassaden ikke have kunnet nå frem til alle de ca danske turister, som befandt sig i Phuketområdet. Under kriser i udlandet er det afgørende hurtigt at kunne komme i kontakt med savnede personer. Der vil derfor blive etableret et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og danske mobiltelefonselskaber. Samarbejdet skal sikre, at der umiddelbart efter en krises opståen kan sendes en smsbesked til danske mobiltelefoner i området med anmodning om, at man kontakter sine pårørende i Danmark. En styrkelse af beredskabet til naturkatastrofer af dette eller lignende omfang bør inkludere en egentlig kriseledelse, der alene har til opgave at vurdere den overordnede situation og koordinere indsatserne. Ledelsen på både ambassaden i Bangkok og nødkon- 12

19 toret i Phuket tog sig af mange konkrete opgaver, først og fremmest med at bistå danske turister med information, udbetaling af økonomisk bistand og eftersøgninger af savnede i strandområderne, samtidig med at de skulle udøve det overordnede koordinerende ansvar i forhold til de øvrige danske aktører i katastrofeområdet. Det var i situationen ikke muligt samtidigt at skabe det fornødne overblik over behovene. Rejsebranchen og forsikringsbranchen peger således også på, at der manglede effektiv koordination fra nødkontoret i Phuket og ambassaden i Bangkok. Endvidere burde det skandinaviske samarbejde om etablering af en luftbro til hjemtransport af rejsende have været iværksat tidligere eller i hvert fald have været besluttet tidligere (se også boks 2.2 nedenfor). Stort set samtlige aktører har til evalueringen påpeget, at der i hele forløbet herskede forvirring og usikkerhed omkring luftbroen, f.eks. vedrørende betaling, afgange, destinationer og fordeling af pladser. Luftbroen burde bl.a. i højere grad have været koordineret med de private aktørers indsættelse af ekstra flyvninger. Det er samtidig vigtigt at slå fast, at flyvningerne i selve luftbroen ikke skulle have været gennemført tidligere. Gallup-undersøgelsen viser således, at langt størstedelen (68%) af respondenterne er tilfredse med det tidsrum, der gik før deres hjemrejse. Dette underbygges af erfaringen på ambassaden i Bangkok, der observerede, at meget få danskere ønskede at benytte luftbroen de første dage mange af helt naturlige og menneskelige grunde, fordi de fortsat søgte efter pårørende eller bekendte. Luftbroen Luftbroen var den afgørende opgave i forbindelse med hjemtransporten af uskadte danskere i katastrofeområderne. I perioden 28. december januar 2005 gennemførte SAS 24 flyvninger fra Thailand til Skandinavien. Ud af disse var 18 i opdrag fra de skandinaviske udenrigsministerier. I alt transporteredes passagerer i forbindelse med luftbroen. Evalueringen har afdækket, at stort set alle involverede aktører i den danske håndtering af katastrofeindsatsen fandt den konkrete gennemførelse af forløbet efter beslutningen om iværksættelse af luftbroen kritisabel. Der er bl.a. peget på, at det skandinaviske samarbejde om etablering af luftbroen burde have været iværksat endnu tidligere. Endvidere opstod der unødvendig usikkerhed og forvirring på en række områder i forbindelse med gennemførelsen. Bl.a. manglede der overblik over og kommunikation om afgangstider for de indsatte fly i luftbroen, ligesom der ikke var noget præcist overblik over, hvor mange flysæder ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket kunne disponere over på de enkelte fly. Konsekvensen var, at denne usikkerhed og forvirring prægede den assistance, som blev ydet til de danske turister. Sammenfattende viser erfaringerne fra luftbroen, at hjemtransporten af danske nødstedte fra Thailand var yderst vanskelig, og at der vil være behov for et veldefineret, klart fastlagt samarbejde mellem de involverede parter, herunder et tæt samarbejde mellem de skandinaviske lande. De væsentligste erfaringer fra luftbroen kan sammenfattes i følgende fire punkter: 1. Skandinavisk samarbejde. Det fælles skandinaviske samarbejde burde være aktiveret endnu tidligere. Da samarbejdet var etableret, var det effektivt og af stor værdi for katastrofehåndteringen. Samarbejdet mellem de skandinaviske udenrigsministerier fungerede bedre end samarbejdet i katastrofeområdet. I selve katastrofeområdet havde ingen af de skandinaviske 13

20 2 Analyse og konklusioner ambassader overskud til en effektiv og tilstrækkeligt struktureret koordination. Der blev koordineret ad hoc, når tiden og kommunikationsmulighederne tillod det. Samarbejdet i katastrofeområdet mellem de skandinaviske lande var stærkt præget af, at man ikke kunne komme i kontakt med hinanden på grund af det overbelastede telefonnet i området. 2. Overblik over behovet for hjemtransport. Nødkontoret i Phuket havde i forbindelse med luftbroen brug for at vide, hvor mange danske turister der ønskede hjemtransport. Det viste sig vanskeligt at finde ud af, bl.a. fordi ikke alle rejseselskaber og rejsearrangører førte komplette lister over deres gæster. Rejsebranchens repræsentanter i Phuket informerede den 30. december 2004 nødkontoret om, at rejsebranchen ikke havde akut behov for nødassistance via luftbroen til deres gæster, mens repræsentanter for samme rejseselskaber samme dag i Danmark til pressen udtalte, at der manglede flykapacitet til deres gæster. 3. Hjemtransport af uforsikrede danske turister. Udenrigsministeriet, ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket krævede indtil den 30. december 2004, at berørte danskere, der ikke var dækket af nogen forsikring, selv skulle betale for hjemtransport med luftbroen. Dette svarede til de normalt gældende retningslinier, som imidlertid blev ændret den 30. december 2004 efter mødet i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn med regeringens beslutning om, at uforsikrede kunne komme med luftbroen uden krav om efterfølgende betaling. Situationen indtil den 30. december medførte dyb skuffelse hos og kritik fra de berørte borgere, der følte sig ladt i stikken. Desuden havde både offentlige og private aktører af samme grund svært ved at koordinere og planlægge hjemtransport af uforsikrede tilskadekomne danskere. Det bemærkes, at rejseforsikringer normalt ikke dækker for hjemtransport af raske og ikke-tilskadekomne passagerer. 4. Kommunikation vedrørende luftbroens fl yafgange. Den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket kunne kun med meget kort varsel få oplyst, hvornår planlagte fly i luftbroen ville afgå, og hvorvidt de ville flyve til København. Der var desuden ikke klarhed over, hvorledes pladserne skulle fordeles mellem danske, svenske og norske turister. Dette betød, at man frem for at kunne tilbyde danske turister præcis information om flyafgange i luftbroen i stedet måtte anbefale turister at tage ud i lufthavnen og afvente yderligere information vedrørende de præcise tidspunkter for hjemtransport. En fordelingsnøgle for pladserne blev aftalt lokalt i Bangkok mellem repræsentanter fra de tre ambassader. I et fremadrettet perspektiv peger erfaringerne på, at der bør udarbejdes en fælles skandinavisk beredskabsplan for hjemtransport. Luftfartsselskaber, alarmcentraler/forsikringsselskaber, rejsebranche etc. bør indgå i beredskabet. Aftalerne bør fastlægge beslutningskompetence, betalingsforhold, specifikationer for oplysninger om rejsende, regler vedrørende forsikring med videre. 14

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 15/04 om visumadministrationen

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt

Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 110 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 5. januar 2005 Til orientering

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 14. juni 2012 Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly Kommissionen har offentliggjort et sæt retningslinjer, der afklarer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsynet med luftfarten (beretning nr. 12/06) 20.

Læs mere

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS

LBUBTUSPGFO SBNNFS PH %BONBSL IK MQFS Når et jordskælv rammer, når en tsunami forårsager død og ødelæggelse, når uro og krig driver tusinder på flugt, og når endnu en tørke fører til en akut sultkatastrofe; kort sagt, når en katastrofe rammer

Læs mere

Brugerundersøgelse 2008

Brugerundersøgelse 2008 Brugerundersøgelse 2008 Brugerundersøgelse Bornholms Lufthavn 2008 Om undersøgelsen: Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge de rejsendes tilfredshedsniveau i forbindelse med diverse service

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

REJSEFORSIKRING. Forsinket fremmøde & Ændret afgangstid

REJSEFORSIKRING. Forsinket fremmøde & Ændret afgangstid REJSEFORSIKRING Forsinket fremmøde & Ændret afgangstid SÅDAN ER DU DÆKKET MED FORSINKET FREMMØDE & ÆNDRET AFGANGSTID Europæiske Rejseforsikring har en forsikring til dig, der gerne vil være dækket, hvis

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på samrådsspørgsmål 77 Offentligt Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup Samrådsspørgsmål K,L og M Samrådsspørgsmål

Læs mere

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt 2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar

Læs mere

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. - REJSEFORSIKRING Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole. VGIE har tegnet en skolerejseforsikring for skolens elever. Rejseforsikringen er tegnet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN

MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 140/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Rom, 15.04. 18.04.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt 8.790 kr. Forsinket afhentning på hotellet på hjemrejsedagen,

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet,

yderligere fire fortsat savnes (Udenrigsministeriet, UNDERSØGELSE AF ANNE STÆRK JACOBSEN OG DORTHE BERNTSEN EFTERVIRKNINGER AF TSUNAMIEN På Aarhus Universitet har man foretaget en psykologisk undersøgelse af reaktioner og eftervirkninger i forbindelse med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner

Offentligt. Offentligt TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tale samråd psykologhjælp til vidner Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 438 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 591 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Retsudvalg Anledning: Samrådsspørgsmål

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Indhold Forord... 1 Resumé, konklusion og anbefalinger.... 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste... 2 Formalitets

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015 Fødevarestyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter 8. juni - 29. juni 2015 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-5 Hovedkonklusioner... 6-9 Gennemgang af resultater Service...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2016

Læs mere

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009)

Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 (KRISØV 2009) Beredskabsstyrelsen Tværgående evaluering af krisestyringsøvelse 2009 - KRISØV 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark April 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013

Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2013 Patienttilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende patientundersøgelse er fra året og den anden af sin art på Skovhus Privathospital. I denne undersøgelse bliver patienterne på Skovhus Privathospital

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN A202/07

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN A202/07 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2007 RN A202/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om visumadministrationen på danske ambassader og generalkonsulater (beretning nr. 15/04)

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Det nationale krisestyringssystem

Det nationale krisestyringssystem Hvad er KRISØV? KRISØV er den nationale krisestyringsøvelse KRISØV afholdes hvert andet år, serien er startet i 2003 Det overordnede formål er at øve og afprøve den strategiske del af krisestyringssystemet

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2010/0098 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Phuket, Thailand. 7.4.-21.4.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 8.198 kr. Forsinkelse på hjemrejsen

Læs mere