Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien

Transkript

1 Evaluering af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien Udenrigsministeriet, den 24. maj 2005

2 Indholdsfortegnelse Resumé 1. Indledning og metode 1 2. Analyse og konklusioner Borgerserviceindsatsen TNS Gallup A/S undersøgelse af nødstedte danskeres 6 vurdering af indsatsen - Konklusioner - Baggrund for Gallup-undersøgelsen - De danske myndigheders indsats i katastrofeområdet - Rejseselskabernes indsats i katastrofeområdet - Forsikringsselskabernes indsats i katastrofeområdet - Lægehjælpen i katastrofeområdet - Andre aktørers indsats i katastrofeområdet - I ndsatsen ved hjemrejsen til Danmark - Indsatsen ved og efter ankomsten til Danmark - Befolkningens holdning til den samlede danske indsats - Forventninger til fremtidigt beredskab Ledelse og koordination 10 - Konklusioner - Udenrigsministeriet - Sundhedsvæsenet - Rigspolitiet Task forcen Samarbejdet mellem offentlige myndigheder 18 og private aktører - Konklusioner - Generelle vurderinger - Task forcens ansvar og mandat - Samarbejde mellem offentlige og private aktører Kontakt og kommunikation til borgere og medier 22 - Konklusioner - Generelle vurderinger - Kommunikation til offentligheden i Danmark og i selve katastrofeområdet til de nødstedte - Betjening af medierne - Kommunikationen mellem aktørerne i det danske beredskab Håndteringen i Asien 27 - Konklusioner - Thailand - Sri Lanka Psykiske krisereaktioner 31 - Konklusioner - Danskernes vurdering - Generelle forhold Det internationale samarbejde under flodbølgekatastrofen 32 - Konklusioner I

3 2.2 Den humanitære indsats Ledelses- og beslutningsgrundlaget Koordination af humanitære indsatser Anvendelse af katastroferammen Udsendelse af personel Det statslige beredskabs indsatser Kompetencer i kriseberedskabet Genopbygningsindsatsen 40 - Konklusioner - Generelle vurderinger 3. Den danske håndtering af flodbølgekatastrofen 43 Myndigheder 3.1 Udenrigsministeriet Håndteringen i København Håndteringen på ambassaderne Forsvarsministeriet/Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet Sundhedsvæsenet 95 Andre aktører 3.5 Københavns Lufthavne og SAS Alarmcentralerne, forsikringsselskaber Humanitære organisationer Rejsebranchen Beskrivelse af danske ambassader og konsulater Regelgrundlaget for og finansieringen af hjælp til danskere 131 i nød i udlandet 6. Udenrigsministeriet kriseberedskab Det konsulære kriseberedskab Det humanitære kriseberedskab Det internationale samarbejde inden for det konsulære område Det internationale samarbejde inden for det humanitære område Håndteringen i andre lande Anbefalinger 155 Bilag 1. Oversigt over de organisationer, der har ønsket at bidrage 161 med yderligere information på deres hjemmeside Bilag 2. Mandat/arbejdsbeskrivelse 165 II

4 Resumé Jordskælvet ud for Sumatra i Indonesien den 26. december 2004 førte til en af de største naturkatastrofer i nyere tid. Flodbølgen resulterede i et omfattende tab af menneskeliv og var en tragedie, som også direkte eller indirekte berørte mange danskere dybt. Flodbølgekatastrofen var af et sådant historisk omfang, at ingen på forhånd kunne have været fuldt forberedt på den. Hverken i de berørte lande eller i de lande, der måtte hjælpe egne borgere i katastrofeområderne, var der et tilstrækkeligt beredskab. I en række europæiske lande er der iværksat evalueringer af den nationale indsats. I Danmark besluttede regeringen i januar 2005, at Udenrigsministeriet skulle evaluere den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Formålet med evalueringen har været at lære mest muligt af erfaringerne og med afsæt heri styrke Danmarks fremtidige kriseberedskab ved kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Omkring 30 danske myndigheder og private aktører herunder ministerier, sundhedsvæsenet, forsvaret, politiet, rejseselskaber, alarmcentraler og forsikringsselskaber - har deltaget i evalueringen. Alle involverede parter har bidraget ved at beskrive deres egen håndtering og ved at give deres vurdering af forløbet og forslag til styrkelse af Danmarks fremtidige kriseberedskab. De berørte danske borgeres oplevelser og vurderinger af kriseberedskabet er inddraget gennem en af TNS Gallup A/S gennemført undersøgelse, der danner grundlag for en lang række af de konklusioner og anbefalinger, som nævnes i rapporten. Undersøgelsen har også omfattet øvrige borgere, der har ønsket at bidrage. Ud over indsatsen over for nødstedte danskere omfatter rapporten desuden en evaluering af den danske humanitære indsats og ganske kort den danske bistand til genopbygning i de fattigste katastroferamte lande. Der er med forslag fra de deltagende parter i evalueringen draget en lang række konklusioner om selve håndteringen og anbefalinger til, hvordan det danske kriseberedskab og den danske humanitære indsats bedst styrkes. Blandt hovedkonklusionerne er: - Undersøgelsen fra TNS Gallup A/S viser, at de adspurgte gennemgående er utilfredse med indsatsen fra alle hovedaktørerne, dvs. de danske myndigheder (37% er utilfredse), rejseselskaberne (46% er utilfredse) og forsikringsselskaberne (40% er utilfredse). - Utilfredsheden med såvel myndighedernes, rejseselskabernes som forsikringsselskabernes indsatser var ifølge Gallups undersøgelse signifikant større blandt de adspurgte, der kom til skade, og blandt de adspurgte, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende kom til skade. - Beredskabet i Udenrigsministeriet og på ambassaden i Bangkok var ikke forberedt på en så omfattende katastrofe og var ikke tilstrækkeligt operationelt til meget hurtigt at agere og omstille sig i en så omfattende og alvorlig krisesituation. - De offentlige myndigheders ansvarsområder bør som led i udformningen af et fremtidigt dansk beredskab afklares. - Der var generelt mangelfuld kommunikation mellem alle de involverede parter i håndteringen af forløbet. Der er især kritik af Udenrigsministeriets kommunikation i de første dage. - International koordinering og samarbejde i fasen umiddelbart efter katastrofen var begrænset. - Det var vanskeligt hurtigt at få et præcist informationsgrundlag for iværksættelse af den humanitære indsats. Både FN og EU undervurderede katastrofens omfang. III

5 - Samarbejdet mellem de statslige myndigheder og de private hjælpeorganisationer var med til at sikre en overordnet koordination af de mange initiativer om humanitær bistand. Hovedanbefalingerne til styrkelse af det danske beredskab er: - Oprettelsen af en international operativ stab med forankring i Udenrigsministeriet. Den vil bestå af alle berørte danske myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i fremtidige krisesituationer. Rejsebranchen, alarmcentraler og forsikringsselskaber m.fl. vil afhængig af karakteren og omfanget af den konkrete krise blive inddraget i stabens arbejde straks fra start. - Styrket samarbejde om krisehåndtering i nordisk- og EU-regi og styrket deltagelse i humanitære operationer og i det internationale humanitære samarbejde både i FN og EU. Udenrigsministeriet vil gerne takke alle, der har deltaget i evalueringsarbejdet. De mange bidrag, drøftelser og kommentarer har været yderst nyttige og er indarbejdet i rapporten. - Etablering af et udrykningsberedskab, der inden for få timer kan afrejse hurtigt til katastrofestedet. - Styrkelse af ambassadernes kriseberedskab i form af satellittelefoner, kommunikationsudstyr, træning og inddragelse af lokale netværk af frivillige danskere. - Etablering af et hotline-telefonnummer, så der sikres en bedre betjening af borgerhenvendelser. Katastrofetelefonlinie til medierne og udpegelse af bestemte medarbejdere til at varetage pressehenvendelser. - Oprettelse af en særlig katastrofeforside på Udenrigsministeriets hjemmeside til brug i krise- og katastrofesituationer, der vil kunne håndtere op til daglige besøg. - Samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og de danske mobiltelefonselskaber om udsendelse af information via sms til danskere i kriseområder. - Fortsættelse af samarbejdet mellem Rigspolitiet og Udenrigsministeriet om udvikling af fælles formater og procedurer for registrering af berørte og savnede. IV

6

7 1 1 Indledning og metode

8 1 Indledning og metode Jordskælvet ud for Sumatra den 26. december 2004 førte til en af de største naturkatastrofer i nyere tid. Som følge af jordskælvet ramte voldsomme flodbølger kystregioner i 13 lande omkring Det Indiske Ocean. Flodbølgen havde katastrofale konsekvenser og resulterede i et omfattende tab af menneskeliv. FN anslår, at ca mennesker omkom som følge af katastrofen (status 19. maj 2005). Herudover blev mange mennesker såret eller alvorligt psykisk påvirket af oplevelserne, og der skete massive materielle ødelæggelser af infrastrukturen i store dele af de ramte områder. Værst gik det ud over den nordvestlige del af Indonesien og de østlige regioner på Sri Lanka, hvor titusinder omkom, og hele byer blev skyllet væk. Men også det sydøstlige Indien og det sydlige Thailands vestkyst blev hårdt ramt. Der var ca danskere i Phuket-området i Thailand, da flodbølgen ramte. 42 danske statsborgere omkom, og yderligere fire er fortsat savnet (status 20. maj 2005). Herudover blev mange danskere såret eller alvorligt psykisk påvirket af oplevelserne. Der blev iværksat hurtig hjælp til nødstedte turister og humanitær bistand til befolkningerne i de ramte områder. Men intetsteds i verden, heller ikke i Danmark, var myndigheder eller befolkninger forberedt på en katastrofe af denne usædvanlige størrelsesorden. Beredskabet var derfor i mange situationer ikke tilstrækkeligt til at bistå alle berørte borgere på tilfredsstillende vis. I en række lande er der iværksat undersøgelser af hændelsesforløbet og kriseberedskabet med henblik på at tage ved lære af erfaringerne og styrke et fremtidigt beredskab. Det gælder bl.a. Norge, Sverige, Storbritannien, Finland, Østrig og Danmark. Regeringen besluttede i januar 2005, at Udenrigsministeriet skulle evaluere den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Mandatet er udarbejdet med udgangspunkt i statsministerens drøftelse med partilederne den 12. januar Der skulle tilvejebringes en grundig oversigt over begivenhedsforløbet og de danske myndigheders håndtering af katastrofen. Og der skulle herunder lægges vægt på samspillet mellem de offentlige myndigheder og deres samarbejde med private aktører (rejsebureauer, forsikringsselskaber og NGO er), de nødstedte danskeres vurdering af indsatsen og det internationale samarbejde i nordisk regi og inden for EU. Rapportens opbygning afspejler denne vægtning. Der er desuden i evalueringen taget højde for regeringsgrundlaget VK Regeringen II, hvoraf det fremgår, at regeringen vil tage skridt til at styrke Danmarks og EU s kriseberedskab og etablere en international operativ stab bestående af alle berørte myndigheder for at sikre hurtig og effektiv hjælp i krisesituationer. Metoden Det overordnede formål med evalueringen har været at lære mest muligt af erfaringerne fra flodbølgekatastrofen og på denne baggrund styrke Danmarks fremtidige kriseberedskab. Derfor er der tilstræbt en så bredt forankret erfaringsopsamling som muligt, og evalueringen er gennemført som en åben proces. Alle involverede myndigheder og private aktører har været inddraget og har givet deres vurdering af håndteringsforløbet og forslag til brug for en styrkelse af Danmarks fremtidige kriseberedskab. Samtlige involverede myndigheder og private aktører ministerier, sundhedsvæsenet, Forsvaret, Politiet, rejseselskaber, alarmcentraler og forsikringsselskaber med flere har bl.a. bidraget ved selv at udarbejde deres respektive beskrivelse af hændelsesforløbet. Alle har endvidere haft mulighed for at kommentere på analysedelen og anbefalingerne. Disse aktører har været evalueringens referencegruppe på borgerservice-delen. Det har været meget væsentligt at få inddraget de berørte danske borgeres oplevelser og vurderinger af kriseberedskabet. Som et led i evalueringen har Udenrigsministeriet bedt analyseinstituttet TNS Gallup A/S om at gennemføre den del af evalueringen, som 2

9 henvender sig til den danske befolkning. Der har været to formål: dels at få et indgående kendskab til de hjemkomne danskeres vurdering af de offentlige og private organisationers håndtering af katastrofen, dels at afdække befolkningens forventninger til beredskabet ved krisesituationer under udlandsophold. Gallup-undersøgelsen danner grundlag for en lang række af de konklusioner og anbefalinger, som nævnes i denne rapport. Hele rapporten og opsummeringen af undersøgelsens vigtigste resultater kan downloades fra På det humanitære område har Den Humanitære Kontaktgruppe været inddraget på samme vis, hvor organisationerne har beskrevet deres vurdering af indsatsen og er kommet med konkrete forslag og bemærkninger. MEDLEMMER AF EVALUERINGENS REFERENCE- GRUPPE OG DEN HUMANITÆRE KONTAKTGRUPPE Evalueringens referencegruppe (ud over Udenrigsministeriet) Statsministeriet, Rigspolitiet, Forsvarsministeriet/ Beredskabsstyrelsen, Sundhedsministeriet/ Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet, Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Københavns Amt, AMK i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Dansk Rejsebureau Forening, alarmcentralerne/forsikringsbranchen, Københavns Lufthavne og SAS. Den Humanitære Kontaktgruppe ADRA Danmark, ASF Dansk Folkehjælp, Danish De-mining Group, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser, Mission Øst og Red Barnet. Den Humanitære Kontaktgruppe består desuden af Caritas, Den Danske Afghanistankomité, International Rehabilitation Council for Torture Victims, Rehabiliteringsog Forskningscentret for Torturofre, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og Beredskab København. Rapporten er udarbejdet af Udenrigsministeriet på baggrund af et omfattende datamateriale og analyse af de tilgængelige data. Evalueringens dataindsamling og databehandling har omfattet følgende elementer: Eksternt gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt de ca danskere over 18 år, som Rigspolitiet registrerede ved hjemkomsten fra katastrofeområderne til Danmark i perioden 28. december 2004 til 12. januar TNS Gallup A/S har indsamlet og bearbejdet vurderingen af indsatsen og forslag til forbedringer af kriseberedskabet. Alle øvrige borgere har haft mulighed for at bidrage med bemærkninger og forslag, hvilket er blevet annonceret i dagbladene den 13. marts 2005 og på Udenrigsministeriet hjemmeside. Ca. 100 danskere har valgt at bidrage til evalueringen enten på baggrund af annonceringen, via hjemmesiden, af egen personlig interesse eller foranlediget af nyhedsindslag i TV herom. Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen har TNS Gallup A/S gennemført en repræsentativ undersøgelse blandt den danske befolkning for at undersøge danskernes holdninger til og forventninger til et fremtidigt kriseberedskab. Som en del af evalueringen har Udenrigsministeriet besøgt Bangkok og Phuket i Thailand for på stedet at drøfte den danske håndtering med såvel medarbejderne på den danske ambassade som frivillige (primært fastboende danskere), forsikringsselskaber, rejsebranchen, det kirkelige beredskab og Rigspolitiets identifikati- 3

10 1 Indledning og metode onshold. Der er også afholdt møde med projektkontoret i Colombo i Sri Lanka. Alle involverede parter, herunder offentlige myndigheder, private aktører og danske nødhjælpsorganisationer, har bidraget med en beskrivelse og vurdering af hændelsesforløbet samt forslag til evalueringens anbefalinger. For at supplere det skriftlige materiale har der været afholdt i alt omkring 30 møder med repræsentanter for de forskellige aktører. Der har været afholdt to særlige møder med det sundhedsfaglige personale, der indgik i beredskabet i Københavns Lufthavne og på katastrofestederne i Thailand og Sri Lanka. Det første møde blev afholdt med deltagelse af udenrigsministeren. En række af de skriftlige bidrag er blevet sammenskrevet af Udenrigsministeriet for at give en samlet fremstilling af den enkelte branches håndtering, men den endelige tekst i rapporten er i disse tilfælde blevet godkendt af parterne selv. Herudover har analyseafsnittet og anbefalingerne været drøftet med de relevante myndigheder og private aktører. Alle de bidrag til udarbejdelse af rapporten, som Udenrigsministeriet har modtaget, kan fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet. Flere aktører har ønsket at stille yderligere information til rådighed, som kan findes på deres egne hjemmesider, jf. bilag 1. Udenrigsministeriet har indsamlet oplysninger og udvekslet idéer og erfaringer til brug for forbedringer af kriseberedskabet med en række af de europæiske lande, som har været ramt af katastrofen. Dette er sket ved besøg i Norge, Finland, Italien og Storbritannien samt ved tæt kontakt til Tyskland, Holland og Sverige via de danske ambassader. Rapporten Rapporten omfatter: En analyse og konklusioner af den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen, det vil sige indsatsen over for nødstedte danskere, den humanitære indsats og genopbygningsindsatsen i landene i regionen. En faktuel, kronologisk redegørelse for såvel offentlige som private aktørers håndtering af katastrofen i perioden 26. december januar En beskrivelse af det internationale samarbejde, herunder med EU og de nordiske lande på området. En række anbefalinger til et fremtidigt kriseberedskab. Der er både i analysen og i rapportens faktuelle del i særlig grad lagt vægt på Udenrigsministeriets og ambassadernes aktiviteter, herunder især ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket. I analysen indledes hvert emneafsnit med en konklusion og afsluttes med en række anbefalinger. Herudover er der en beskrivelse af de danske ambassader og konsulater og regelgrundlaget for finansieringen af hjælp til danskere i nød i udlandet. Endvidere beskrives håndteringen i andre europæiske lande. Udenrigsministeriet vil gerne takke alle, der har bidraget til evalueringsarbejdet. De mange bidrag, drøftelser og kommentarer har været yderst nyttige og er forsøgt reflekteret i rapportens analyse. Samtidig er de indgået som en meget vigtig del af grundlaget for udarbejdelsen af evalueringens anbefalinger. 4

11 5 2 Analyse og konklusioner

12 2 Analyse og konklusioner Formålet med dette hovedafsnit er at vurdere og sammenfatte erfaringerne med den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen. Disse erfaringer, gode som dårlige, danner grundlag for anbefalingerne til et fremtidigt dansk beredskab ved kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Grundlaget for vurderingerne er en analyse af de handlingsforløb, der er redegjort for i rapportens hovedafsnit 3, og de kommentarer og øvrige bidrag, som er indhentet i evalueringsforløbet fra såvel berørte borgere som offentlige og private aktører. Det skal understreges, at alle offentlige myndigheder og private aktører, der var involveret i håndteringen af katastrofen, gjorde deres yderste for under de givne forhold at give den bedst mulige assistance til de nødstedte danskere. De enkelte medarbejdere fra ambassademedarbejdere til rejseselskabernes guider gjorde, hvad de kunne. Men mange sidder skuffede eller frustrerede tilbage med erkendelsen af, at det langt fra rakte. Flodbølgens enorme omfang og forløb, de umenneskelige konsekvenser og det efterfølgende kaos gjorde, at de menneskelige ressourcer, der var til rådighed, ikke var tilstrækkelige til at yde den ønskelige assistance eller at yde den hurtigt nok. Spørgsmålet er, om man nogensinde kan være tilstrækkeligt forberedt på en katastrofe som flodbølgekatastrofen. Netop katastrofens særlige karakter og store omfang betød, at det generelt var vanskeligt at skabe et overblik tilstrækkeligt hurtigt, hvilket fik klare konsekvenser for indsatserne. Man var hele tiden bagefter. Det er derfor karakteristisk, at borgerne ikke var tilfredse med den danske indsats. Også derfor er evalueringens og denne analyses fokus rettet mod at forbedre det danske kriseberedskab, således at danske borgere ved fremtidige kriser i udlandet kan sikres den bedste assistance. Analysen fokuserer på følgende centrale temaer i den samlede danske håndtering af flodbølgekatastrofen: Borgerserviceindsatsen: (i) de nødstedte danskeres vurdering af indsatsen, (ii) ledelse og koordination, (iii) samarbejdet mellem offentlige og private aktører, (iv) kontakt og kommunikation til borgere og medier, (v) krisehåndteringen i Asien, (vi) psykiske krisereaktioner og (vii) det internationale samarbejde og Den humanitære indsats: (i) ledelses- og beslutningsgrundlaget for den humanitære indsats, (ii) koordination, (iii) anvendelse af katastroferammen, (iv) udsendelse af personel, (v) statslige beredskaber og (vi) kompetencer i kriseberedskabet Genopbygningsindsatsen i de berørte lande. 2.1 BORGERSERVICEINDSATSEN TNS GALLUP A/S UNDERSØGELSE AF NØDSTEDTE DANSKERES VURDERING AF INDSATSEN Den samlede rapport fra TNS Gallup A/S kan downloades fra En gengivelse af Gallups resumé og uddybende opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater er præsenteret i de følgende afsnit. TNS Gallup A/S har ikke ansvaret for konklusioner, der er draget i evalueringsrapporten. TNS Gallup A/S er udelukkende ansvarlig for de konklusioner, der er draget i analyseinstituttets egen undersøgelsesrapport. Konklusioner Spørgeskemaet er udsendt til personer, hvoraf 48% (1.033 personer) har besvaret og returneret spørgeskemaet til TNS Gallup A/S. 87% af respondenterne i undersøgelsen blandt de hjemkomne danskere befandt sig i Thailand, da flodbølgekatastrofen indtraf. Resten var i Sri Lanka, i Indien eller Malaysia. Hele 75% af respondenterne befandt sig i de kystområder, hvor flodbølgen ramte. 11% pådrog sig fysiske skader, mens 6

13 24% svarer, at de fik psykiske mén. I alt har 29% af respondenterne pådraget sig fysiske skader og/eller psykiske mén. I forhold til det danske hjælpeberedskab i katastrofeområdet er respondenterne gennemgående utilfredse med indsatsen fra alle hovedaktørerne, det vil sige de danske myndigheder, rejseselskaberne og forsikringsselskaberne. FIGUR 0.1. HVOR TILFREDS ER DU ALT I ALT MED DEN HJÆLP, DU HAR MODTAGET I KATASTROFEOMRÅDET FRA...? (HJEM- KOMNE, Q23, Q27, Q31) Forsikringsselskab (n=310) Rejseselskab (n=590) Danske myndigheder (n=943) % 25% 50% 75% 100% Tilfreds / meget tilfreds Hverken eller Utilfreds / meget utilfreds Ved ikke TILFREDSHEDEN BLANDT DE HJEMKOMNE DANSKERE MED DEN HJÆLP DE MODTOG I KATA- STROFEOMRÅDET 37% er tilfredse eller meget tilfredse med deres rejseselskab 34% er tilfredse eller meget tilfredse med deres forsikringsselskab 17% er tilfredse eller meget tilfredse med de danske myndigheder 46% er utilfredse med deres rejseselskab 40% er utilfredse med deres forsikringsselskab 37% er utilfredse med de danske myndigheder 11% af respondenterne havde behov for lægehjælp som følge af flodbølgen. Blandt de respondenter, som modtog lægehjælp, mener en overvejende del, at de ikke modtog den fornødne hjælp fra danske læger. Der er ikke desto mindre stor tilfredshed med den samlede lægehjælp, det vil sige inklusive lokal lægehjælp, i katastrofeområdet. I relation til respondenternes hjemrejse og ankomst til Danmark viser undersøgelsens resultater, at: - 57% af respondenterne rejste hjem i overensstemmelse med deres oprinde lige rejseplan, og 20% rejste hjem med ét af rejseselskabernes ekstraindsatte fly eller de fly, som indgik i luftbroen - tilfredsheden med beredskabet ved ankomsten til Danmark er relativt stor: 59% er tilfredse, mens 10% er utilfredse - efter hjemkomsten har respondenternes behov for hjælp været noget mindre: 13% af respondenterne er dog utilfredse med den hjælp, de har modtaget efter hjemkomsten. Resultaterne af befolkningsundersøgelsen viser, at den danske befolkning generelt vurderer den danske indsats mere positivt end de respondenter, som befandt sig i katastrofeområdet. Der er dog en tredjedel af befolkningen, som mener, at myndighederne ikke ydede en god indsats. Langt størstedelen af såvel den generelle befolkning som de respondenter, som rent 7

14 2 Analyse og konklusioner faktisk befandt sig i katastrofeområdet, mener, at der bør etableres et beredskab til krisesituationer i udlandet. Undersøgelsen peger på en tendens til, at jo mere omfangsrig en nødsituation er, jo større er tilbøjeligheden til at mene, at myndighederne skal spille en rolle i forhold til beredskab og finansiering. Baggrund for Gallup-undersøgelsen Dagene umiddelbart efter katastrofen den 26. december 2004 var i danske medier præget af ulykkelige beretninger om danske turisters oplevelser i særligt Thailand. Mange gav udtryk for vrede eller frustration over en manglende eller utilstrækkelig indsats, i særdeleshed fra Udenrigsministeriet, den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket. Det har derfor været et centralt element i evalueringen at få en grundig undersøgelse af de berørte danskeres vurdering af indsatsen. TNS Gallup A/S har på den baggrund gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Udenrigsministeriet blandt de danskere, som Rigspolitiet registererede som hjemkomne fra katastrofeområderne i perioden 28. december 2004 til 12. januar Undersøgelsens formål har været at afdække de hjemkomnes vurderinger af den hjælp, de modtog i forbindelse med katastrofen, og deres forventninger til et fremtidigt dansk kriseberedskab i tilfælde af nødsituationer i udlandet. Da ikke alle rejsende nåede at blive registreret ved deres ankomst til Danmark, annoncerede Udenrigsministeriet den 13. marts 2005 bredt i de større dagblade med opfordringer til hjemkomne fra katastrofeområdet til at deltage i undersøgelsen. Omkring 100 danskere har bl.a. med henvisning til annonceringen bedt om at få et spørgeskema tilsendt eller har indsendt deres kommentarer direkte til Udenrigsministeriet. For at kunne sammenligne resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de hjemkomne fra katastrofeområdet med holdningerne blandt den danske befolkning generelt har TNS Gallup A/S stillet nogle af de samme spørgsmål til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Denne såkaldte referenceundersøgelse har afdækket den danske befolknings vurdering af hjælpeindsatsen i Asien og deres forventninger til et dansk kriseberedskab i tilfælde af fremtidige kriser i udlandet, hvor danskere kan få brug for assistance personer er blevet interviewet telefonisk til referenceundersøgelsen. De danske myndigheders indsats i katastrofeområdet 29% af respondenterne var i kontakt med de danske myndigheder, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Derudover svarer 19% af respondenterne, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med de danske myndigheder. Mere end halvdelen af de respondenter, som var i kontakt med danske myndigheder, oplevede problemer med at få kontakt til myndighederne. Blandt de respondenter, som rent faktisk var i kontakt med danske myndigheder, var 76% i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat. Henvendelserne til de danske myndigheder foregik især via telefon og ved personligt fremmøde. 37% af respondenterne er utilfredse med myndighedernes hjælp i katastrofeområdet. Omvendt er 17% tilfredse, og 24% svarer hverken tilfreds eller utilfreds (og 22% ved ikke ). Utilfredsheden med myndighedernes hjælp er signifikant større blandt tilskadekomne respondenter og blandt respondenter, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende er kommet til skade. Rejseselskabernes indsats i katastrofeområdet Næsten halvdelen af respondenterne (49%) var i kontakt med deres rejseselskab, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Yderligere 11% svarer, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med rejseselskabet. Respondenterne er meget delte i deres holdning til rejseselskabernes indsats, dog med en overvægt af utilfredse. 37% af alle respon- 8

15 denter er tilfredse med rejseselskabernes indsats, mens 46% er utilfredse. 15% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 2% ved ikke. Igen ses, at utilfredsheden er større blandt de tilskadekomne sammenlignet med de respondenter, som ikke kom til skade. Forsikringsselskabernes indsats i katastrofeområdet En fjerdedel af respondenterne var i kontakt med deres forsikringsselskab, mens de befandt sig i katastrofeområdet. Yderligere 7% svarer, at det ikke lykkedes dem at komme i kontakt med forsikringsselskabet. Også i spørgsmålet om holdningen til forsikringsselskabernes indsats er respondenterne delte dog med en overvægt af utilfredse. 34% af alle respondenter er tilfredse med forsikringsselskabernes indsats, mens 40% er utilfredse. 20% er hverken tilfredse eller utilfredse, og 6% ved ikke. Utilfredsheden med forsikringsselskabernes hjælp er igen signifikant større blandt tilskadekomne respondenter og blandt respondenter, som har mistet pårørende, eller hvis pårørende er kommet til skade. Lægehjælpen i katastrofeområdet 11% af respondenterne havde behov for lægehjælp som følge af flodbølgen, og heraf var godt halvdelen indlagt på et hospital eller en klinik. De fleste, 70%, af de respondenter, som var indlagt, var indlagt i mindre end et døgn. Omkring en femtedel af de respondenter, som blev indlagt på et hospital i katastrofeområdet, havde kontakt med danske læger under deres indlæggelse. 70% af de respondenter, som modtog lægehjælp, mener ikke, at de modtog den hjælp fra danske læger, som de havde behov for. 77% af de respondenter, som modtog lægehjælp, er imidlertid tilfredse med den samlede lægehjælp - herunder lægehjælp fra thailandske sundhedspersoner - som de modtog i katastrofeområdet. Andre aktørers indsats i katastrofeområdet 65% af respondenterne modtog hjælp fra andre end de danske myndigheder, rejseselskaberne og forsikringsselskaberne. Det var især den lokale befolkning og andre turister, som ydede hjælp til respondenterne i katastrofeområdet. Der er en udtalt tilfredshed med disse andre aktørers hjælp. Hele 90% af de respondenter, som modtog hjælp fra andre aktører i katastrofeområdet, er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen fra disse andre aktører. Indsatsen ved hjemrejsen til Danmark De fleste respondenter (57%) rejste hjem fra katastrofeområdet i overensstemmelse med deres oprindelige rejseplan. 20% rejste hjem med et af rejseselskabernes ekstraindsatte fly eller med et af de ekstraindsatte SAS-fly, som indgik i luftbroen fra Thailand. 68% rejste hjem senest seks døgn efter flodbølgen. De fleste (68%) er tilfredse med det tidsrum, der gik før deres hjemrejse. Tilfredsheden med tidsrummet indtil hjemrejsen er dog noget mindre blandt de tilskadekomne respondenter. 36% af respondenterne er alt i alt tilfredse med den hjælp, de modtog i forbindelse med deres hjemrejse. 23% er utilfredse. Indsatsen ved og efter ankomsten til Danmark Især rejseselskaberne, forsikringsselskaberne og Udenrigsministeriet opfyldte ikke respondenternes behov ved ankomsten til Danmark. Omvendt mener respondenterne, at politi og krisepsykologer i højere grad opfyldte behovene. Tilfredsheden med beredskabet ved ankomsten til Danmark er samlet set relativt høj. 59% er tilfredse med beredskabet, mens 10% er utilfredse. Efter hjemkomsten til Danmark har behovet for hjælp fra forskellige instanser været noget mindre. Behovet har især været rettet mod 9

16 2 Analyse og konklusioner rejseselskaberne, forsikringsselskaberne og krisepsykologerne. Især rejseselskaberne og Udenrigsministeriet har ikke levet op til respondenternes behov for hjælp efter hjemkomsten. Den samlede tilfredshed er dog relativt høj. Alt i alt er 46% af respondenterne tilfredse med hjælpen efter hjemkomsten, mens 13% er utilfredse. Befolkningens holdning til den samlede danske indsats Befolkningen mener, at især danske læger og sygeplejersker samt nødhjælpsorganisationerne har ydet en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. Synet på rejseforsikringsselskaberne, Udenrigsministeriet og danske ambassader/konsulater i katastrofeområdet er mindre positivt. Ifølge 57% af befolkningen ydede de danske myndigheder en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 30% er uenige heri. 63% af befolkningen mener, at rejseselskaberne ydede en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 13% er uenige heri. Endelig mener 41% af befolkningen, at rejseforsikringsselskaberne ydede en god indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen. 14% er uenige heri. Forventninger til fremtidigt beredskab 85% af de respondenter, som befandt sig i katastrofeområdet, og 77% af befolkningen generelt mener, at de danske myndigheder bør etablere et hjælpeberedskab, som kan iværksættes i forbindelse med naturkatastrofer eller større ulykker i udlandet. I forbindelse med terrorangreb og naturkatastrofer er det ifølge befolkningen især de danske ambassader (henholdsvis 82% og 80%), de danske myndigheder (74%) og de lokale myndigheder (henholdsvis 71% og 72%), som bør bære ansvaret for at hjælpe nødstedte danskere. Også nødhjælpsorganisationerne forventes at hjælpe til ved terrorangreb og naturkatastrofer (henholdsvis 44% og 60%) dog ikke i samme grad som de øvrige aktører. Befolkningen mener samtidig, at det i forbindelse med skiulykker især er rejseselskaberne (74%) og rejseforsikringsselskaberne (83%), som bør hjælpe nødstedte danskere. Endelig er det i forbindelse med trafikulykker især rejseforsikringsselskaberne (80%), de lokale myndigheder (65%) og rejseselskaberne (62%), som ifølge befolkningen bør yde hjælp. Holdningen til finansieringen af beredskabet afhænger af, hvilke opgaver der er tale om. Både respondenterne fra katastrofeområdet og den øvrige befolkning mener, at lokalisering af berørte danskere, krisepsykologisk bistand og hjælp til formidling af kontakt til pårørende bør finansieres af myndighederne. Omvendt mener befolkningen, at hjælp til hjemtransport, hjælp til midlertidigt pas, penge, overnatning og lignende samt dansk lægehjælp bør finansieres af den rejsende selv og den rejsendes rejseforsikringsselskab LEDELSE OG KOORDINATION Konklusioner Udenrigsministeriets håndtering var, trods hurtige reaktioner, løbende indkaldelse og udsendelse af mere og mere mandskab, ikke tilstrækkelig i de første døgn frem til den 29. december Der burde på et endnu tidligere tidspunkt have været truffet beslutning om at udsende forstærkninger til ambassaden Bangkok og til nødkontoret i Phuket samt at iværksætte en luftbro mellem katastrofeområdet og Danmark. Ambassaden i Bangkok burde hurtigere have bidraget til etablering af grundlaget herfor. Ambassaderne burde hurtigere have forsøgt at supplere eller udbygge mediernes, de berørte landes myndigheders og internationale organisationers mangelfulde eller ikke retvisende beskrivelse af katastrofen. Beredskabet var tydeligvis ikke forberedt på en så omfattende katastrofe og var ikke tilstrækkeligt 10

17 operationelt til meget hurtigt at agere og omstille sig i en så omfattende og alvorlig krisesituation. Ledelsen burde have udvist større dristighed i ressourceindsatsen på borgerservice-området, ganske som den gjorde det på det andet område, den humanitære indsats, også selv om risikoen for fejlanvendelse af ressourcer herved ville være øget. Udenrigsministeriets beredskab bør styrkes gennem etablering af en international operativ stab. Den operative stab forankres i Udenrigsministeriet og vil udgøre et element i oprettelsen af en samlet dansk beredskabsplan i forbindelse med større og mindre kriser i udlandet, hvor danske borgere berøres. Sundhedsvæsenet, Rigspolitiet og relevante private aktører bør indgå i beredskabet og inddrages straks fra starten. Et styrket beredskab bør fra starten indtænke en sammenhængende dansk indsats med de sundhedsfaglige og andre aktører i det nationale beredskab, så der sikres en tidlig vurdering af behov for assistance i katastrofeområderne og kommunikation heraf til beredskab ved modtagelsen i Danmark. Et styrket beredskab bør fra starten indtænke en koordinering af både de offentlige og de private aktørers indsatser, såvel i katastrofeområdet som i Danmark. Der skal sikres en tidlig vurdering af behovet for assistance til berørte danskere i katastrofeområderne og kommunikation heraf ved modtagelsen i Danmark. Udenrigsministeriet Generelle vurderinger Umiddelbart efter de første katastrofemeldinger den 26. december 2004 iværksatte Udenrigsministeriet og ambassaden i Bangkok straks sit beredskab. Der eksisterede dog ikke en på forhånd udarbejdet overordnet beredskabsplan for en samlet dansk håndtering af kriser af så voldsomt et omfang med Udenrigsministeriet som den overordnede koordinator. Gallup-undersøgelsen viser, at 37% af de berørte danske turister er utilfredse med de offentlige myndigheders hjælp i katastrofeområdet. 17% af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med de danske myndigheders hjælp. Dette omfatter således både Udenrigsministeriets indsats primært gennem ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket og de øvrige offentlige myndigheder, der var til stede i området. Til sammenligning viser resultaterne fra referenceundersøgelsen, at 64% af danskerne er enige eller delvist enige i, at de danske myndigheders indsats i forbindelse med flodbølgekatastrofen var så god, som man kunne forvente efter omstændighederne. Dette tal er lidt større for rejsebranchen (72%) og lidt mindre for forsikringsselskaberne (55%). Gallup-undersøgelsen viser samtidig, at der blandt de respondenter, der var i katastrofeområdet, er forholdsvis bred enighed om, at den samlede danske indsats kom for sent. 38% af respondenterne er helt eller delvist enige i, at den hjælp, der blev modtaget fra danske læger i katastrofeområdet, kom for sent. Med hensyn til hjælpen fra offentlige myndigheder generelt svarer 37% af respondenterne, at de er helt eller delvist enige i, at hjælpen kom for sent. For rejsebranchen ligger dette tal på 43% og for forsikringsselskaberne på 39%. Håndteringen i de første dage Den samstemmende vurdering fra de involverede private aktører - det vil sige rejsebranchen, forsikringsselskaber og alarmcentraler med videre - er, at ministeriets reaktionstid i de første dage var for lang. Først med etableringen af task forcen den 29. december 2004 tog ministeriet efter disses opfattelse et tilstrækkeligt synligt koordinerende ansvar. Selv om Udenrigsministeriet i tiden frem til den 29. december 2004 løbende indkaldte 11

18 2 Analyse og konklusioner og udsendte mere og mere personale, nåede ministeriet aldrig at komme tilstrækkeligt på forkant med situationen for at få etableret en effektiv, overordnet styring af den samlede indsats, der kunne levere tilstrækkelig hurtig hjælp eller formidle kontakt til alle berørte hurtigt nok. Det gælder både indsatsen i Danmark over for pårørende og indsatsen gennem den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket. De væsentligste årsager var for det første, at det på grund af naturkatastrofens omfang og karakter tog lang tid at etablere det fornødne indtryk og overblik over situationen. Katastrofens reelle omfang og de kun gradvis og forsinkede oplysninger fra international presse, opholdslandets myndigheder, ambassader og internationale overvågningsorganisationer om antal omkomne medvirkede til at skabe forsinkelse i fortolkning af opgavens sande omfang. For det andet må det i hele evalueringen som et generelt punkt fra Udenrigsministeriet fremhæves, at dets beredskab af flere grunde ikke på noget tidspunkt har været afstemt efter det helt usædvanlige eller ekstreme. Beredskabet er baseret på hidtidige erfaringer og forventninger til store belastninger, men ikke til ekstremer sådan som flodbølgekatastrofen, der i den grad har sat rekord for belastning i omfang og intensitet. Ministeriets beredskab var lige så lidt som nogen andre udenrigsministerier forberedt på en så omfattende krisesituation. Hurtig udsendelse af relevant hjælpepersonale til katastrofestedet er altafgørende for at kunne yde den rigtige form for assistance. En kort reaktionstid og klare beslutningsgange vil være med til at skabe overblik over katastrofens karakter og omfang. Samtidig er det helt afgørende, at der hurtigt kan træffes beslutninger om behovene for indsats, herunder indsættelse af ekstra mandskab. Den danske ambassade i Bangkok var blandt de første til at etablere et nødkontor i Phuket. Det skete allerede omkring midnat søndag den 26. december Samtidig blev der truffet en række hurtige og væsentlige foranstaltninger herunder de første hurtige kontakter til bl.a. de danske rejseselskabers medarbejdere i Phuket. Evalueringen har ikke desto mindre afdækket, at det var meget vanskeligt for de i første omgang to og senere tre medarbejdere at skaffe sig et præcist overblik over situationen. Medvirkende hertil var ikke mindst, at Phuket by ligger omkring to timers kørsel fra den 12 km lange strand ved Khao Lak. Det var således kun muligt for medarbejderne at yde assistance til en del af de berørte turister herunder at etablere kontakt til danskere, der var indlagt på hospitaler i området. Der blev ikke fra ambassadens side anmodet om ekstrapersonale, og den operative ledelse i København havde ikke grund til at anfægte eller underkende ambassadens vurdering. Der burde på et tidligere tidspunkt have været dialog om og truffet beslutning om at udsende langt større forstærkning til ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket. Det ville have givet mulighed for en langt mere effektiv koordination af indsatsen. Ambassaden burde hurtigt have erkendt sin i realiteten umulige arbejdssituation på stedet i Thailand med otte udsendte danske medarbejdere og et antal lokale og have anmodet om ekstra personale. Det er imidlertid samtidig vurderingen, at uanset hvor mange ekstra medarbejdere, der var blevet udsendt, ville ambassaden ikke have kunnet nå frem til alle de ca danske turister, som befandt sig i Phuketområdet. Under kriser i udlandet er det afgørende hurtigt at kunne komme i kontakt med savnede personer. Der vil derfor blive etableret et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og danske mobiltelefonselskaber. Samarbejdet skal sikre, at der umiddelbart efter en krises opståen kan sendes en smsbesked til danske mobiltelefoner i området med anmodning om, at man kontakter sine pårørende i Danmark. En styrkelse af beredskabet til naturkatastrofer af dette eller lignende omfang bør inkludere en egentlig kriseledelse, der alene har til opgave at vurdere den overordnede situation og koordinere indsatserne. Ledelsen på både ambassaden i Bangkok og nødkon- 12

19 toret i Phuket tog sig af mange konkrete opgaver, først og fremmest med at bistå danske turister med information, udbetaling af økonomisk bistand og eftersøgninger af savnede i strandområderne, samtidig med at de skulle udøve det overordnede koordinerende ansvar i forhold til de øvrige danske aktører i katastrofeområdet. Det var i situationen ikke muligt samtidigt at skabe det fornødne overblik over behovene. Rejsebranchen og forsikringsbranchen peger således også på, at der manglede effektiv koordination fra nødkontoret i Phuket og ambassaden i Bangkok. Endvidere burde det skandinaviske samarbejde om etablering af en luftbro til hjemtransport af rejsende have været iværksat tidligere eller i hvert fald have været besluttet tidligere (se også boks 2.2 nedenfor). Stort set samtlige aktører har til evalueringen påpeget, at der i hele forløbet herskede forvirring og usikkerhed omkring luftbroen, f.eks. vedrørende betaling, afgange, destinationer og fordeling af pladser. Luftbroen burde bl.a. i højere grad have været koordineret med de private aktørers indsættelse af ekstra flyvninger. Det er samtidig vigtigt at slå fast, at flyvningerne i selve luftbroen ikke skulle have været gennemført tidligere. Gallup-undersøgelsen viser således, at langt størstedelen (68%) af respondenterne er tilfredse med det tidsrum, der gik før deres hjemrejse. Dette underbygges af erfaringen på ambassaden i Bangkok, der observerede, at meget få danskere ønskede at benytte luftbroen de første dage mange af helt naturlige og menneskelige grunde, fordi de fortsat søgte efter pårørende eller bekendte. Luftbroen Luftbroen var den afgørende opgave i forbindelse med hjemtransporten af uskadte danskere i katastrofeområderne. I perioden 28. december januar 2005 gennemførte SAS 24 flyvninger fra Thailand til Skandinavien. Ud af disse var 18 i opdrag fra de skandinaviske udenrigsministerier. I alt transporteredes passagerer i forbindelse med luftbroen. Evalueringen har afdækket, at stort set alle involverede aktører i den danske håndtering af katastrofeindsatsen fandt den konkrete gennemførelse af forløbet efter beslutningen om iværksættelse af luftbroen kritisabel. Der er bl.a. peget på, at det skandinaviske samarbejde om etablering af luftbroen burde have været iværksat endnu tidligere. Endvidere opstod der unødvendig usikkerhed og forvirring på en række områder i forbindelse med gennemførelsen. Bl.a. manglede der overblik over og kommunikation om afgangstider for de indsatte fly i luftbroen, ligesom der ikke var noget præcist overblik over, hvor mange flysæder ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket kunne disponere over på de enkelte fly. Konsekvensen var, at denne usikkerhed og forvirring prægede den assistance, som blev ydet til de danske turister. Sammenfattende viser erfaringerne fra luftbroen, at hjemtransporten af danske nødstedte fra Thailand var yderst vanskelig, og at der vil være behov for et veldefineret, klart fastlagt samarbejde mellem de involverede parter, herunder et tæt samarbejde mellem de skandinaviske lande. De væsentligste erfaringer fra luftbroen kan sammenfattes i følgende fire punkter: 1. Skandinavisk samarbejde. Det fælles skandinaviske samarbejde burde være aktiveret endnu tidligere. Da samarbejdet var etableret, var det effektivt og af stor værdi for katastrofehåndteringen. Samarbejdet mellem de skandinaviske udenrigsministerier fungerede bedre end samarbejdet i katastrofeområdet. I selve katastrofeområdet havde ingen af de skandinaviske 13

20 2 Analyse og konklusioner ambassader overskud til en effektiv og tilstrækkeligt struktureret koordination. Der blev koordineret ad hoc, når tiden og kommunikationsmulighederne tillod det. Samarbejdet i katastrofeområdet mellem de skandinaviske lande var stærkt præget af, at man ikke kunne komme i kontakt med hinanden på grund af det overbelastede telefonnet i området. 2. Overblik over behovet for hjemtransport. Nødkontoret i Phuket havde i forbindelse med luftbroen brug for at vide, hvor mange danske turister der ønskede hjemtransport. Det viste sig vanskeligt at finde ud af, bl.a. fordi ikke alle rejseselskaber og rejsearrangører førte komplette lister over deres gæster. Rejsebranchens repræsentanter i Phuket informerede den 30. december 2004 nødkontoret om, at rejsebranchen ikke havde akut behov for nødassistance via luftbroen til deres gæster, mens repræsentanter for samme rejseselskaber samme dag i Danmark til pressen udtalte, at der manglede flykapacitet til deres gæster. 3. Hjemtransport af uforsikrede danske turister. Udenrigsministeriet, ambassaden i Bangkok og nødkontoret i Phuket krævede indtil den 30. december 2004, at berørte danskere, der ikke var dækket af nogen forsikring, selv skulle betale for hjemtransport med luftbroen. Dette svarede til de normalt gældende retningslinier, som imidlertid blev ændret den 30. december 2004 efter mødet i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn med regeringens beslutning om, at uforsikrede kunne komme med luftbroen uden krav om efterfølgende betaling. Situationen indtil den 30. december medførte dyb skuffelse hos og kritik fra de berørte borgere, der følte sig ladt i stikken. Desuden havde både offentlige og private aktører af samme grund svært ved at koordinere og planlægge hjemtransport af uforsikrede tilskadekomne danskere. Det bemærkes, at rejseforsikringer normalt ikke dækker for hjemtransport af raske og ikke-tilskadekomne passagerer. 4. Kommunikation vedrørende luftbroens fl yafgange. Den danske ambassade i Bangkok og nødkontoret i Phuket kunne kun med meget kort varsel få oplyst, hvornår planlagte fly i luftbroen ville afgå, og hvorvidt de ville flyve til København. Der var desuden ikke klarhed over, hvorledes pladserne skulle fordeles mellem danske, svenske og norske turister. Dette betød, at man frem for at kunne tilbyde danske turister præcis information om flyafgange i luftbroen i stedet måtte anbefale turister at tage ud i lufthavnen og afvente yderligere information vedrørende de præcise tidspunkter for hjemtransport. En fordelingsnøgle for pladserne blev aftalt lokalt i Bangkok mellem repræsentanter fra de tre ambassader. I et fremadrettet perspektiv peger erfaringerne på, at der bør udarbejdes en fælles skandinavisk beredskabsplan for hjemtransport. Luftfartsselskaber, alarmcentraler/forsikringsselskaber, rejsebranche etc. bør indgå i beredskabet. Aftalerne bør fastlægge beslutningskompetence, betalingsforhold, specifikationer for oplysninger om rejsende, regler vedrørende forsikring med videre. 14