Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Afsluttende evaluering i faget grønlandsk Elevernes resultater ved de mundtlige og skriftlige afgangsprøver samt beskikkede censorers indberetninger danner baggrund for denne rapport. Ved afgangsprøverne evalueres det, i hvilket omfang eleverne opfylder læringsmålene for faget. Evalueringsrapporten arbejder med en opdeling af eleverne i fire grupper: Andelen af stærke elever, der opnår karakteren A eller B. Andelen af gode elever, der opnår karakteren C eller D. Andelen af svage elever, der opnår karakteren E. Andelen af meget svage elever, der opnår karakteren Fx eller F. De skriftlige prøver Der er to skriftlige prøver i faget grønlandsk: færdighedsprøve og skriftlig fremstilling. Prøverne er obligatoriske for alle elever. Færdighedsprøve I alt gennemførte 726 folkeskoleelever færdighedsprøven. På landsplan var karaktergennemsnittet ifølge 7-trinsskalaen 5,11 (svarer til mellem C og D på GGS skalaen). Karakterfordeling færdighedsprøve 2013 GGS Elever I procent Procent grupper A 11 1,5 % B 71 9,8 % C ,5 % D ,9 % 11,3 % 64,3 % E ,7 % 18,7 % Fx 41 5,6 % F 0 0,0 % 5,6 % I alt % 100 % 11,3 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 64,4 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 18,7 % af eleverne får karakteren E, der gives for den netop tilstrækkelige præstation. 5,6 % af eleverne får karaktererne Fx, der gives for den utilstrækkelige præstation. Tyngdepunktet i færdighedsprøven falder på C, hvor i alt 33,5 % af eleverne opnår deres resultater. Der synes at være tale om en forholdsvis normal fordeling af karaktererne. Karakterfordelingen i færdighedsprøven er udtryk for et tilfredsstillende resultat, hvor ca. 6 % af eleverne opnår et utilfredsstillende resultat med karakterer på Fx. Det bemærkes at ingen elever får karakteren F. Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 1

3 Dog noteres det med en vis bekymring, at ca. 19 % af eleverne opnår karakteren E, som gives for en minimal acceptabel præstation. Karakterfordeling ved færdighedsprøven for 10. klasse (på landsbasis): 2010 Gennemsnit 5,15 (781 elever) 2011 Gennemsnit 5,98 (757 elever) 2012 Gennemsnit 5, elever 2013 Gennemsnit 5,11 (726 elever) A B 11,4 % 21,9 % 17,1 % 11,3 % C D 65,7 % 61,9 % 57,6 % 64,3 % E 17,9 % 12,1 % 18,8 % 18,7 % Fx F 5,0 % 4,1 % 6,5 % 5,6 % Gennemsnitkarakteren for færdighedsprøven i grønlandsk har været nogenlunde stabil for de seneste fire år, og ligger i 2010 på 5,15, i 2011 på 5,98, i 2012 på 5,26 og i 2013 på 5,11. Andelen af stærke elever, der opnår karaktererne A eller B varierer i løbet af de fire år, og der er et fald på hele 6 % fra 2012 til Andelen af gode elever, der opnår karaktererne C eller D er forholdsvis stabil over de fire år, dog med en opadgående tendens på knapt 7 % fra 2012 til 2013, hvilket kan være på bekostning af den faldende andel af stærke elever med karaktererne A eller B. Det noteres det med en vis bekymring, at knapt en femtedel af eleverne i en sprogbrugs prøve i modersmål opnår et resultat som kun er netop acceptabelt (karakteren E). Karakterfordeling færdighedsprøve, fordelt på drenge/piger GGS Drenge Piger antal % antal % A 1 0,3 6,0 10 2,6 16 B 20 5, ,4 C 91 25,9 60, ,6 68,1 D , ,5 E 92 26,1 26, ,8 11,8 Fx 27 7,7 7,7 14 3,7 3,7 F 0 0,0 0 0,0 I alt Tendensen viser, at piger generelt opnår højere karakterer i færdighedsprøven end drenge. Størstedelen af pigerne har således opnået karakterer i området A-C. 16 % af pigerne opnår karaktererne A eller B, mens drengenes andel udgør 6 %. 68,1 % af pigerne opnår karaktererne C eller D, mens drengenes andel udgør 60,2 %. 11,8 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 26,1 %. 3,7 % af pigerne opnår karaktererne Fx eller F, mens drengenes andel udgør 7,7 %. Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 2

4 Årets opgavesæt Opgavesættet til færdighedsprøven består af består af to dele, og har i alt 100 opgaver. Årets overskrift er Ulapi. Første del (opgave 1 50) består af hhv. indsætningsdiktat og tekstdiktat, hvor der udelukkende er fokus på retstavning. Anden del (opgave ) består af 9 individuelle opgavekategorier, der har fokus på forskellige områder inden for grønlandsk grammatik, sproglig korrekthed og sprogbrug. Der er følgende kategorier: Opgave 51 59: Navneord (flertal + afhængefald) Opgave 60 65: Personlige stedord Opgave 66 70: Forholdsordsendelser Opgave 71 76: Verber (udsagnsmåde) Opgave 77 82: Personlige stedord (endelser) Opgave 83 86: Verber (bøjningsformer) Opgave 87 91: Ordklasser Opgave 92 95: Pronominer Opgave : Syntaks Svarfordeling på opgaver 2013 (i procent): Del 1 100% 80% 60% 40% 20% 0% ikke besvaret forkerte rigtige Del 2: 100% 80% 60% 40% 20% 0% ikke besvaret forkerte rigtige Kilde: Forcensur, Inerisaavik Det er positivt, at eleverne forsøger at løse flest mulige opgaver i færdighedsprøven. Det bemærkes, at mange elever har opnået gode resultater ved færdighedsprøven. Eleverne klarer sig især godt i del 1. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve var: Del 1: Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 3

5 Elever er ikke bevidste om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav (måneder, egenavne, efter punktum mm.). Det udløser fejl, at der ikke anvendes korrekt stort eller lille begyndelsesbogstav i bestemte ord (fx illorsuarni eller Illorsuarni i denne kontekst er der tale om et stednavn, hvorfor ordet skal starte med stort begyndelsesbogstav). Tegnsætning: Elever kan ikke skelne mellem de dikterede tegn, og skriver dikterede tegn forkert. Del 2 Omskrivning af navneord i grundfald til afhængefald. (Fx: I afhængefald ændres qooroq til qooqqup, mange elever skriver qoorup). Verber (bøjningsformer). Mange elever anvender navnemåde, ledsagemåde, fremtids afhængemåde samt fortids afhængemåde forkert. Skriftlig fremstilling I alt gennemførte 741 folkeskoleelever prøven i skriftlig fremstilling. Ifølge 7-trinsskalaen var karaktergennemsnittet 5,11 (svarer til mellem C og D på GGS skalaen). Karakterfordeling skriftlig fremstilling 2013 GGSskala Antal elever I procent A 33 4,5 % B 97 13,1 % C ,7 % D % Procent grupper 17,6 % 51,7 % E ,8 % 19,8 % Fx 77 10,4 % F 4 0,5 % 10,9 % I alt % 17,6 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 51,7 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 19,8 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 10,9 % af eleverne får karaktererne Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Der ses et tyngdepunkt omkring karaktererne D eller C, som 52 % af eleverne opnår. Der ses rimelig normal fordeling af karaktererne eller det noteres med tilfredshed, at 18 % af eleverne opnår karaktererne A eller B. Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 4

6 Som i færdighedsprøven noteres igen med en vis bekymring, at 20 % af eleverne opnår karakteren E, hvilket kun lige kan ses som en acceptabel præstation. Ved besvarelserne fra de 17,6 % af eleverne der fik karakteren A eller B, fremhæver de beskikkede skriftlige censorer bl.a.: Besvarelserne er helt i overensstemmelse med opgaveformuleringerne. Gode og fyldestgørende besvarelser, som beskriver følelser, holdninger, egne meninger og argumentation. Veldisponerede besvarelser, som er i overensstemmelse med genrekrav. De beskikkede skriftlige censorer fremhæver forhold, som har betydning for elevernes resultater, bl.a.: Elevernes kendskab til genre er begrænset og de formår ikke at skrive deres besvarelse i en given genre. Flere og flere elever skriver dialekt i skriftlig fremstilling, og skelner dermed ikke mellem taleog skriftsprog. Mange elever formår ikke at disponere deres tekst (indledning, handling, afslutning) nogle elever kan, men andre skriver bare for at skrive. Tegnsætningen er mangelfuld. Karakterfordeling skriftlig fremstilling, fordelt på drenge/piger GGS Drenge Piger antal % antal % A 3 0,8 8,6 30 7,9 26,1 B 28 7, ,2 C 84 23,3 48, ,0 54,5 D 92 25, ,5 E 95 26,3 26, ,7 13,7 Fx 57 15,8 16,3 20 5,3 5,8 F 2 0,6 2 0,5 I alt Tendensen viser, at piger generelt opnår højere karakterer i skriftlig fremstilling end drenge. Størstedelen af pigerne har således opnået karakterer i området A-C. 26,1 % af pigerne opnår karaktererne A eller B, mens drengenes andel udgør 8,6 %. 54,5 % af pigerne opnår karaktererne C eller D, mens drengenes andel udgør 48,8 %. 13,7 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 26,3 %. 5,8 % af pigerne opnår karaktererne Fx eller F, mens drengenes andel udgør 16,3 %. Tyngdepunktet ligger på C hos piger, hvor imod den hos drenge ligger på E. Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 5

7 Karakterfordeling ved skriftlig fremstilling for 10. klasse Gennemsnit 5,22 (773 elever) 2011 Gennemsnit 5,59 (731 elever) 2012 Gennemsnit 4, elever 2013 Gennemsnit 5,09 (741 elever) A B 17,5 % 18,5 % 16,3 % 17,5 % C D 54,2 % 59,5 % 49,2 % 51,7 % E 20,8 % 14,8 % 23,7 % 19,8 % Fx F 7,5 % 7,3 % 10,8 % 10,9 % Gennemsnitkarakteren for grønlandsk skriftlig fremstilling har været nogenlunde stabil for de seneste fire år, og ligger i 2010 på 5,22, i 2011 på 5,59, i 2012 på 4,78 og i 2013 på 5,09. Det er en positiv tendens at andelen af elever der får karaktererne A eller B er ganske stabil. Tyngdepunktet ligger på C-D. Det bemærkes at andelen af elever der opnår karaktererne C D falder fra 60 % i 2011 til 50 % i 2012, hvorefter der er en svag stigning i Igen noteres det med en vis bekymring, at knapt en femtedel af eleverne ved en prøve i modersmål opnår et resultat som kun er netop acceptabelt (karakteren E). Desuden ses en svag tendens til, at andelen af de svageste elever (Fx F) stiger en smule, dvs. der er et stigende antal elever, som ikke demonstrerer en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål ved folkeskolens slutning. Ifølge læringsmålene forventes eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet at kunne: Skrive sammenhængende, sikkert og varieret om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form der passer til situationen. Skrive bevidst rettet til en defineret modtager. vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer til skriveformålet Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. Fortolke, vurdere, og perspektivere tekster og andre udtryksformer selvstændigt og sammen med andre på baggrund af analytiske iagttagelser. Forholde sig med sikkerhed til formel sproglig korrekthed og sprogbrug. Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, resume, referat og notater efter overvejelser om, hvilken form der er bedst egnet. Styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst. Når man skal fremvise skriftlige færdigheder kræver det kompetencer i bl.a.: At kunne skrive inden for en genre (form og ordbrug). At være i stand til at skabe en rød tråd i besvarelsen. Det overordnede tema i årets skriftlige prøve er Pissanganartorsiorneq (Spænding). Eleverne skal vælge ét af fem underemner. Underemnerne giver eleverne mulighed for gennem forskellige tilgange og genrer at skrive om og belyse det overordnede emne. Idet opgaverne giver mulighed for at fabulere, inddrage egne oplevelser og erfaringer, reflektere, berette, anvende viden og indsigt, er opgavesættet bredt og varieret. Bredden og dybden i de forskellige underemner gør at der er opgaver for både drenge og piger, byog bygdeelever samt fagligt dygtige og svage elever, og læringsmålene for faget grønlandsk er i vid udstrækning inddraget. Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 6

8 Det overordnede tema er opdelt i følgende fem underemner: Der er sket en større forbrydelse i byen. Eleven skal skrive et indlæg i avisen om politiets spændingsfyldte jagt i forbindelse med en anholdelse. 2. Det vil jeg sent glemme Eleven skal skrive om en spændende og uforglemmelig oplevelse (egen erindring). 3. En af Andas mange oplevelser Eleven skal kort beskrive en spændende episode/tidspunkt i tegneserien og derefter selv skrive en spændende historie, hvor episoden indgår. 4. Vort land i fremtiden Eleven skal skrive et læserbrev til AG og redegøre for egne meninger og holdninger til emnet. 5. Hvad er forelskelse? 10. klasse skal holde oplæg for 8. klasse om forelskelse, eleven skal skrive sit oplæg som en tale. Fordeling af besvarelser på emner ved skriftlig fremstilling 2013 Emne Antal elever I procent ,5 % 2. Det vil jeg sent glemme ,9 % 3. En af Andas mange oplevelser ,4 % 4. Vort land i fremtiden 44 4,8 % 5. Hvad er forelskelse 83 9,0 % ,4 % I alt: % Kilde: Forcencur, Inerisaavik Tabellen bygger på samtlige elever der gik til afgangsprøven i grønlandsk skriftlig fremstilling således også Piareersarfik, efterskoler og højskole. Emne 0 betyder at elevens besvarelse ikke falder ind under nogen af de fem givne emner. Omtrent halvdelen af eleverne har valgt opgaven Det vil jeg sent glemme, hvor man skal skrive om en spændende og uforglemmelig oplevelse det kan tænkes, at eleverne har valgt netop denne opgave, da det er et åbent emne som lægger op til fabulerende og spændende besvarelser og emnet giver eleverne mulighed for at komme ind på sig selv. Karakterfordeling på opgaver (i antal) Karakterer Forcensur Inerisaavik F Fx E Puigunaatsorsiara D C B Sunaana asannilerneq? Siunissami nunarput 112 Andalap misigisarpassuisa ilaat 0 A 0 Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 7

9 Kilde: Forcencur, Inerisaavik De hyppigste karakterer ved skriftlig fremstilling var C og D, og de fleste af karaktererne C og D blev givet i opgave 2 Det vil jeg sent glemme. Anvendelse af computer Anvendelse af computer ved grønlandsk skriftlig fremstilling Karakterer Forcensur Inerisaavik 2013 F Fx E D C B A 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% PC ikke PC x Tabellen viser karakterfordelingen i forhold til om besvarelserne er skrevet i hånden eller på computer. Brug af computer vises med en blå søjle, besvarelser skrevet i hånden vises med en rød søjle den grønne søjle viser, at det ikke er registreret, om der er anvendt computer eller ej. I 2013 har 292 elever ud af 919 elever benyttet computer ved skriftlig fremstilling, hvilket svarer til 31,7 % af eleverne. Selv om det er en ganske stor andel, kan endnu flere elever have gavn og glæde af at anvende computer ved skriftlig fremstilling. Det forudsætter dog, at eleverne er vant til at bruge computeren som skriveredskab. Computeren kan med stor fordel anvendes i forbindelse med skriftlig fremstilling såvel i den daglige undervisning og ved den afsluttende prøve. At skrive på computer gør det betydeligt nemmere at redigere i en tekst. Desuden er det for mange elever motiverende i sig selv at skrive på computer, det er tidsbesparende og dels vil den endelige tekst fremstå mere færdig. Alt i alt giver brug af computer mere tid til fordybelse og bearbejdning af besvarelsen (se tabel herunder). Eksempel på tidsforbrug indskrivning i hånden og brug af computer Håndskrift Computer Time 1 Samtalerunden Samtalerunden Time 2 Time 3 Indledende skriftligt arbejde Skriftlig besvarelse Skriftlig besvarelse Færdiggørelse af skriftligt arbejde Indledende skriftligt arbejde Skriftlig besvarelse Skriftlig besvarelse Time 4 Renskrivning med holdbar skrift Færdiggørelse af skriftligt arbejde ½ times genlæsning af skriftlig besvarelse / rettearbejde Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 8

10 Mange elever har i forvejen et godt kendskab til, hvordan computeren fungerer som skriveredskab, men det er oplagt at træne nogle grundlæggende færdigheder i den daglige undervisning. IT og computer skal efter forordningen anvendes i alle fag fra 1. klasse, hvorfor det kan undre, at et så naturligt redskab til skriftligt arbejde ikke i højere grad bliver benyttet ved skriftlig prøve. Læs mere om brug af computer, layout mm.: (grønlandsk udgave) (dansk udgave) Mundtlig prøve På 10 skoler er mundtlig grønlandsk udtrukket fra central side. Herudover har elever fra 8 skoler selv valgt at gå til prøven. I alt 258 folkeskoleelever var til mundtlig prøve grønlandsk. På landsplan er karaktergennemsnittet 6,41 ifølge 7-trinsskalaen (svarer til mellem C og D på GGSskalaen, dog tættest på C). Karakterfordeling mundtlig prøve 2013 GGS- Antal skala elever I procent A 39 15,1 % B 49 18,9 % C 64 24,8 % D 42 16,3 % Procent grupper 34 % 41,1 % E 40 15,5 % 15,5 % Fx 24 9,3 % F 0 0 % 9,3 % I alt % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 41,1 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode og jævne præstation. 15,5 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 9,3 % af eleverne får karaktererne Fx, der gives for den utilstrækkelige præstation (det bemærkes at ingen er givet F, som gives for den helt uacceptable præstation). Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 9

11 Karakterfordeling mundtlig prøve, fordelt på drenge/piger GGS Drenge Piger antal % antal % A 12 11,1 29, ,0 37,3 B 20 18, ,3 C 24 22,2 38, ,7 42,7 D 18 16, ,0 E 21 19,4 19, ,7 12,7 Fx 13 12,0 12,0 11 7,3 7,3 F 0 0,0 0 0,0 I alt ,3 % af pigerne opnår karaktererne A og B, mens drengenes andel udgør 29,6 %. 42,7 % af pigerne opnår karaktererne C og D, mens drengenes andel udgør 38,9 %. 12,7 % af pigerne opnår karakteren E, mens drengenes andel udgør 19,4 %. 7,3 % af pigerne opnår karaktererne Fx og F, mens drengenes andel udgør 12 %. Ser man på karakterfordelingen mellem drenge og piger ved den mundtlige prøve, kan man konstatere, at flere piger end drenge ligger i karakterområdet A C altså det samme forhold som gør sig gældende ved både færdighedsprøve og skriftlig fremstilling i faget, hvor pigerne også klarer sig lidt bedre end drengene. Fordelingen af karaktererne hos pigerne er en normalfordeling 1, med den hyppigst forekommende karakter C. Fordelingen af karaktererne hos drengene er en unormalfordeling med 2 pukler, hvor de hyppigste forekommende karakterer er C og E. Hvorfor det forholder sig på denne måde, kan man ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, ligesom vi ikke kan sige noget om, hvorvidt disse kønsforskelle er en tilfældighed eller et mønster, da man ikke tidligere har opdelt de skriftlige prøvekarakterer på køn. Det må dog give anledning til overvejelser over både undervisning, prøver og vurdering af præstationer. Ved den mundtlige prøve evalueres: Elevens færdigheder i mundtlig fremstilling Elevens evne til at bearbejde prøveoplægget (tekst eller en anden udtryksform), herunder: - Analyse af prøveoplæg - Perspektivering i forhold til læste tekster/andre forhold - Evne til at bedømme prøveoplæg 1 Normalfordelingen bruges som en "model" af hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring deres gennemsnit. Den er symmetrisk og kan entydigt bestemmes ved observationssættets middelværdi og varians. Dvs. at middelkaraktererne er de hyppigste, og at både bund og topkaraktererne ikke er særlig hyppigt forekommende. (kopieret fra evalueringsrapporten i matematik) Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 10

12 Elevernes resultater er overvejende gode og tilfredsstillende. Som ved de skriftlige prøvediscipliner viser de gode resultater, at mange elever opfylder til læringsmålene for faget. Ved den mundtlige prøve testes eleverne i bl.a. tekstarbejde og at udtrykke sig klart og varieret på grønlandsk. Forskellen mellem den mundtlige prøve og skriftlige fremstilling ligger i, at man ved den mundtlige prøve bl.a. ved hjælp af kropssprog bedre kan fremme og underbygge budskabet. Dertil kommer elevens evne til at lytte under dialogen, reagere og føre samtale på baggrund af de fremførte informationer og den igangværende samtale. Ved den mundtlige prøve er det afgørende, at prøveoplæggene tager udgangspunkt i læringsmålene og alsidigt repræsenterer disse. Det enkelte prøveoplæg skal være en tekst eller et eksempel på en anden udtryksform, og skal altid lægge op til en god samtale og perspektivering. Prøveoplæggene skal have sammenhæng med tekstopgivelserne og må ikke tidligere være anvendt i undervisningen. Det fremgår af de beskikkede censorers indberetninger, at mange elever ved den mundtlige prøve først kommer i gang med fremlæggelsen når læreren begynder at udspørge dem, dvs. at eleverne ikke selvstændigt går i gang fremlæggelsen. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetrinnet behersker forskellige forberedelses- og fremlæggelsesteknikker, og at de selvstændigt og på eget initiativ igangsætter fremlæggelsen. Dygtige elever forstår selv at tage initiativet i samtalen, perspektivere og inddrage flere aspekter. Igen i år har mange elever valgt gruppeprøve. Ved gruppeprøven er det vigtigt at vise en koordineret fremlæggelse det er netop formålet med gruppeprøven. Flere censorer fremhæver, at alt for mange elever optræder individuelt til en gruppeprøve, uden at tænke på formålet med gruppeprøven. Karakterfordeling ved mundtlig prøve for 10. klasse Gennemsnit 5,8 (325 elever) 2011 Gennemsnit 6,44 (273 elever) 2012 Gennemsnit 6, elever 2013 Gennemsnit 6,41 (258 elever) A B 24,6 % 33,7 % 36,7 % 34,1 % C D 52,9 % 43,2 % 42,0 % 41,1 % E 14,8 % 17,6 % 13,3 % 15,5 % Fx F 7,7 % 5,5 % 8,0 % 9,3 % Endnu en gang noteres det med en vis bekymring, at en større gruppe elever (15 %) ved en prøve i modersmål opnår et resultat som kun er netop acceptabelt (karakteren E). Desuden ses en svag tendens til, at andelen af de svageste elever (Fx F) stiger en smule, på trods af at ingen elever har fået karakteren F. Dvs. der er et stigende antal elever, som end ikke demonstrerer en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål (modersmålet) ved folkeskolens slutning. Elever som ikke er forberedt på eller ikke er i stand til at gennemgå afgangsprøven i grønlandsk (fx vidtgående specialundervisnings elever eller nye elever (tilflyttere fra DK o.a.), der kun har modtaget grønlandskundervisning i en begrænset periode), er givetvis fritaget for prøve i faget, hvorfor det ikke er disse elever som påvirker karakterfordelingen negativt. Karaktererne dækker over store forskelle både mellem eleverne i en klasse og mellem skoler. Det bemærkes, at andelen af stærke elever som opnår karaktererne A B er markant højere ved mundtlig prøve end ved de skriftlige prøvediscipliner (såvel færdighedsprøve og skriftlig fremstilling). Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 11

13 En tendens der må give anledning til overvejelser over både undervisningen, prøveoplæg og vurderinger af elevernes præstationer. Tekstopgivelser Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat udvalg på normalsider af kortere tekster. Det kan være uddrag af tekster eller tekster i deres fulde længde. Teksterne skal fortrinsvis dække nyere prosa, poesi og sagprosa samt andre udtryksformer (ikke-skrevne materialer), herunder eventuelt drama. Genrerne prosa, poesi og sagprosa skal dækkes ligeligt i den daglige undervisning. Desuden opgives 3 større værker, hvoraf mindst 1 skal være en grønlandsk roman (en roman, som læses på originalsproget), de øvrige romaner kan være oversættelser til grønlandsk. De større værker kan ikke opgives som uddrag. Tekstopgivelserne skal inddeles i emner ud fra årets undervisning. Ingen har i år benyttet muligheden for individuelle opgivelser, samtlige opgivelser er fælles for holdet/klassen. Eksempler på benyttede materialer i årets tekstopgivelser: Sagprosa: Sermitsiaq, Suluk og ANU UNA Prosa: Aasaanerani atuanngiffik Inuusuttut oqaluttuaat Atuakkiorfiup 1997-imi saqqummersitaa og H.C. Andersen ukiut 200 år Ilinniusiorfiup 2005-imi saqqummersitaa Poesi: Forskellige ældre værker fra store grønlandske digtere, nyere poesi: fx Ole Kristiansens digte, Hans-Jokum Noahsens digt Tamatta pigerusupparput, sangtekster af Naneruaq, Nanook og Jensêrak Andre udtryksformer (ikke-skrevne materialer): Qaqqat alanngui af Malik Kleist (Tumit production, 2011), Qaannat alannguanni, Tupaarnaq Rosing Olsen (Atuagkat 2002), Eskimo weekend (Techno Suaasat Production), Qaammarngup uummataa (Jakob Grønlykke, 1998), Qivittoq (Nordisk Film, 1956), Paalup nuliarsarnera (Knud Rasmussen, 1934). Det skal bemærkes at ingen benytter muligheden for at opgive fx billeder, reklamespots, kortfilm, radiomontage eller hørespil under andre udtryksformer. Større værker: Bussini naapinneq, Ukiut trettenit qaangiummat, Tutineq siulleq, Toqu misigalugu, Rosa, Ajunngiivipputit Generelle bemærkninger om afsluttende prøver 2013 Resultaterne gennem de seneste år viser en stor andel af fagligt stærke og gode elever (karakterområdet A C) i alle tre prøvediscipliner, denne gruppe af elever opfylder altså i læringsmålene for faget. Samtidig noteres det med en vis bekymring, at en forholdsvis stor gruppe elever ved prøver i modersmål opnår et resultat som kun er netop acceptabelt (karakteren E). Desuden ses en svag tendens til, at andelen af de svageste elever (Fx F) stiger en smule. Dvs. der er et stigende antal elever, som end ikke demonstrerer en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål (modersmålet) ved folkeskolens slutning. Tendensen viser at andelen af svage elever stiger, der kan være forskellige årsager hertil. En af årsagerne kan være, at 10. klasse eleverne på forskellige niveauer mangler faglige færdigheder, som skulle være lært allerede på mellemtrinnet. Faglige færdigheder, som der senere arbejdes videre med og finpudses på ældstetrinnet, fx: Arbejde med genrer Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 12

14 Arbejde med indhold og fortolkning af tekster Perspektivering Analyse At formulere sig præcist i både skrift og tale At skrive i en given genre Anvende relevant ordforråd afhængigt af genre og adressat Genfortælling, referat, resume De beskikkede censorer fremhæver, at der skal arbejdes mere med samtalerunden, og det er et område, der skal dyrkes mere i den daglige undervisning. Der kan fx arbejdes med varierede undervisningsformer og forskellige måder at sammensætte grupper på, så timerne ikke bliver ensformige. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd og krav, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget, forståelse/fortolkning af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til layout. Eleverne skal bruge tid på at studere prøveoplægget grundigt, så de derefter kvalificeret kan vælge hvilken opgave de vil skrive. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning (udarbejde disposition) og bestemme en naturlig sammenhæng/rød tråd i deres besvarelse. Et af formålene med samtalerunden er netop at kvalificere elevernes valg af opgave. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Opgavesæt: - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Grønlandsk 2013, side 13