Børneaudiologopædiske fremtider?
|
|
- Ernst Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børneaudiologopædiske fremtider?, lektor, ph.d., Forskergruppen for Børneaudiologopædi Links (Danskernes Akademi eller You Tube): Børn med sprogvanskeligheder ik_psykologi/boern_med_sprogvanskeligheder.htm Pins (søg på SLI/PLI interventions) ASHAs hjemmeside søg på Intervention og SLI/PLI ( 1
2 Internationale stemmer NetQues-projektet: Sammenligninger af 31 loigopædiuddannelser på tværs af Europa Anbefalinger til indhold af uddannelser Hvad skal en logopæd have af kompetencer? Fagspecifkke kompetencer Generiske kompetencer Danske Rapport på dansk Anbefalinger på dansk Lever vores logopædiske landskab op til disse anbefalinger? Mit udgangspunkt Hanne Hørkjærs henvendelse Hvad vil vi byde ind med omkring børn i udsatte sproglige positioner/børn med atypisk sprogudvikling/sli? Vi ser det som en central opgave for os at identificere børnene, så vi sikrer os at kunne anbefale og tilbyde en velbegrundet indsats. 2
3 Internationale stemmer Bishop, 2014 Har vi brug for meget specifikke, kliniske, sprogdiagnoser? Er den særlige audiologopædiske praksis/indsats/intervention ved at drukne, fordi vi er bange for at diagnostisere, stigmatisere, udskille bestemte grupper af børn? Er vi i den kliniske praksis af frygt for det medicinske paradigme, kommet til at svinge for meget i en anden retning Hvad betyder ovenstående for forældre, beslutningstagere, forskningsfremdriften At se tingene som de er Barabara Ehenrich: How positive thinking Børn med vanskeligheder: kognitivt Børn i vanskeligheder:distribueret... Eller blot: et barn med svært ved at lære! Vi ved at på trods af massive indsatser, er det de laveste norm-percentiler, der er langt de vanskeligste at flytte 3
4 Temaer i den danske børneaudiologopædi Hvad er forskellene mellem almene og specifikke diskurser, indsatser og forskning? Hvad er den logopædiske rolle i relation til evidensbasering og inklusion? Hvad er din/jeres/vores faglige identitet? I går-i dag-i morgen? Hvilke forskelle er der på forsinket og atypisk sprogudvikling? Er de relevante? Temaer A. Hvad er læring? B. Specifikke sproglige vanskeligheder A. SLI B. LI C. Sprogindlæringsvanskeligheder C. Pragmatiske vanskeligheder A. Klinisk pragmatik B. Semantisk pragmatiske vanskeligheder C. Adfærd psyko-sociale udfordringer 4
5 Oplæggets struktur HVAD ER LÆRING? 5
6 Kahmi (2014) Kahmi (2014:92) ( ) the frequent disconnect in current knowledge about learning, language development, and clinical practice 6
7 Sproglige (vanskeligheder): beskrivelsesniveauer Kommunikative Lingvistisk læring Kognitiv læring Normer Funktionelle Identificering Kategorisering Generalisering Opmærksomhed Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Recall (genkaldelse) Læring = sproglæring # normer Igangsætter:startmønster (initiator) Generator: samling af initiale mønstre (generator) Regeldannelse: erstatter samling af initiale mønstre med scalerede kopier, dvs. regeldannelse Selv-identitet (familiær symmetri) Ikke-lineær Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med retning/måde) Generalisering: Læring skifter strukturelt eller kommunikativt domæne 7
8 Forbundet grammatikalisering (Thomsen, 2011) Ændrede kommunikative intentioner og behov VERBER - spurt Morfo-syntaktisk udvikling, fx transiv konstruktion; bøjningsmorf. Nye VERBER Modalverber/modale konstruktioner Adverbier + fleksibel ledstilling Vingstedkursus FTHF september 2014: Refleksionsspørgsmål? Hvordan afspejler din/jeres kliniske praksis denne læringsmodel? 8
9 Samskabelse og distinkte niveauer Individuelle faktorer Alder, attitude, aptitude (parathed/motivation), strategilæring (selvlæring) Interne faktorer IQ, kognitive faktorer (Processering, Opmærksomhed, Arbejdshukommelse, Eksekutive funktioner), strategiopbygning Eksterne faktorer Inputtets kvantitet og kvalitet Udvekslingsintensitet Interaktionsmuligheder Sproglig læring 1. Ikke tilstrækkeligt at fokusere udelukkende på generelle kognitive principper, fx hukommelsestræning a) Generalisering af brede kompetencer b) Begrænset generalisering af smalle kompetencer, fx lingvistiske regler til nye områder c) Børn med sprogindlæringsvanskeligheder behøver intervention, der retter sig mod begge typer generalisering (Kahmi, 2014, 1988; Fey, 1988) a) GENEREL KOGNITIV VIDEN b) SPECIFIK LINGVISTISK VIDEN 2. Ikke tilstrækkeligt at fokusere på ordforråd og simpel morfo-syntaks, vi mangler narrativ struktur og komplekst forståelse 9
10 FORSKELLIGE SPROGVANSKELIGHEDER Forsinkelser? Socio-økonomiske forhold Flersprogethed Tilknytningsvanskeligheder Inputbetingede forklaringer (for lidt, for meget, for dårligt ) 10
11 SLI: Bearbejdningsvanskeligheder Udredning Semantisk-pragmatiske vanskeligheder Intervention Adfærdsvanskeligheder (udviklingsneurologiske diagnoser) Hukommelsens opbygning 11
12 SLI Sem-pragmatiske Autisme/Asperger Bishops vanskeligheds-kontinuum Strukturelle Pragmatiske/sociale Sprogspecifikke vanskeligheder (SLI) De sproglige vanskeligheder er ikke relateret til fx IQ, syndromer, hjerneskade Inputtet! Teoretisk/klinisk diskussion Barnet har ikke (markante) audiologiske problemstillinger SLI ses også hos tosprogede begge sprog er påvirket 12
13 Et kompleksitets-kontinuum for SLI/LI? LET SVÆR 1. Klar reference 1:1, konkret sprog/ord 2. Semantisk/pragmatisk funktion 1. Uklar, fraværende reference 1:mange 2. Abstrakt semantisk/pragmatisk funktion Kliniske markører Verbalbøjningsendelser Fx ede /-te og uregelmæssige bøjningsformer Ofte anvender SLI-børnene andre morfologiske markører end MLU matchede børn, men færre end aldersmatchede børn Vanskeligheder med både at producere og forstå komplekse konstruktioner, hvor der manipuleres med ledstilling eller verbalsemantikken Peter lod marie slå sig Marie sagde at Ulla havde slået sig selv Problemer med det procedurale system? Sekvens, timing, hastighed og balance. 13
14 Problematisk: bearbejdning, lagring, recall Kapaciteten i systemet (mulighed for sproglig aktivering) Begrænses fordi barnet anvender mange ressourcer til at bearbejde semantiske, syntaktiske og pragmatisk information (fx abstrakte ord) Medfører dårligere/ustabil lagring Medfører endnu vanskeligere processering Intervention SKAL bryde denne onde cirkel Tydeliggørelse Systematisk-arbejde Læring-generalisering Hyppighed af fejltyper I situationer med store bearbejdningskrav I situationer med abstrakt semantisk/pragmatisk indhold Det kan fx dreje sig om episoder, hvor der forestilles eller mentaliseres et indhold Overført betydning Det kan dreje sig om situationer, hvor barnet skal give komplicerede forklaringer 14
15 Kerneudfordringer for PLI_barnet Theory of Mind (ToM) At forstå intentioner Genkende og forstå irony/overført betydning Genkendelse af komplekse Egne og/eller andres følelser Genkendelse af indikationer på følelser (fx prosodiske cues) Eksekutive funktioner Fortolke sociale situationer Udfordringer i komplekse situationer Udfordringer med kognitiv og mental fleksibilitet Mentalisering Abstrakt sprogbrug Thomsen, under udarbejdelse; Hale og Tager-Flusberg, 2005; Bauminger, 2002; Kuusikko et al. 2009; Corbett et al., 2009; Solomon et al. 2004; Stichter et al.2010, 2012) Relationen til Opmærksomhed (EF) Elements of attention in a hierarchy (just one model) Focused attention Briefly direct attention to stimuli, without sustaining Sustained attention Capacity to maintain attention, vigilance over time Selective attention Capacity to maintain attention over time, to relevant or necessary stimuli, while screening out distractors Alternating attention Capacity to shift sustained attentional efforts, to relevant or necessary stimuli, between specific tasks or demands Divided attention Capacity to successfully sustain attention to multiple tasks or stimuli, simultaneously, while ignoring or filtering out distraction Sohlberg & Mateer,
16 Relationer til Eksekutive funktioner Multiple self-regulatory components of EFs Self-directed atttention Via multiple attentional networks Resulting in self-directed awareness Self-directed restraint Via inhibition, over the span of time or physical distance Self-directed mental representations of events Resulting in thought-ideas Self-directed language Resulting in verbalized thought-ideas Self-directed emotional tone & motivational drive Resulting in the capacity to care, or to evaluate Self-directed novel reconstitution, using language or visual information, to generate ideas, solutions, options Resulting in the capacity to solve problems, such as we hope to achieve for long-term outcomes within our life, as they are important to us KLINISK PRAKSIS 16
17 Interventionstyper (NetQues-Projektet, 2013) Forebyggende indsatser Konsultative, rådgivende foranstaltninger Specifikke (målbaserede) interventioner Konsoliderende praksisformer (Thomsen, 2014) Link Tilgange til foranstaltninger/indsatser Netværksparadigmet // Pædagogiske paradigme 1) Inklusion Indsats ydes så tæt på borgeren som muligt, fx dagtilbud Mindre komplekse (udbredte) 2) Lægger vægt på undervisning Læring Nye muligheder og funktioner Målet er nye kompetencer, som resultat af læring og træning Medicinske paradigme 3) Her vurderes, behandles og udredes mennesket individuelt og med udgangspunkt i en evidensbaseret tilgang Specialiserede kompetencer Sjældne og komplekse vanskeligheder 17
18 Modellering af intervention vælg efter vanskelighed 1. Modellering af omgivelserne 2. Klinisk intervention (specialiseret) Strukturel Semantisk-pragmatisk Højere ordens kognitiv intervention 3. Intervention med udgangspunkt i samspillet med andre børn (typiske/atypiske) Praksiskundskab eller evidensbaseret viden(indsats)? - Praksiskendskab er kendetegnet ved den manglende mulighed for at opstille en regel Erhverves via praktisk arbejde snarere end teoretisk viden Vurderinger, skøn ved hjælp af deres generelle kundskaber Modpol til den tekniske (medicinske) og rationelle tilgang (det ene ben af evidensbasering), der præges af eksakt viden: regler og procedurer for praksis 18
19 Future Search Paradigmeskifte? Roller er forrykket? Fra den erfaringsbaserede (kunstneriske) tilgang til den rationelle (organisationsbaserede) tilgang Fra generelle kompetencer til specifikke kompetencer? Sprogbrugen? Rollen i inklusion Er der reeelt et modsætningsforhold mellem inklusion og logopædisk arbejde (forudsætningen for det specifikke er det almene, og omvendt) Organisatoriske, effektiviserings- og moderniseringsdiskurser (fx målsætning, resultatorientering) 1. Modellering af omgivelserne: Rådgivning? # Konsultativ, rådgivning, vejledning DevelopingChild, Harvard University rces/multimedia/videos/theory_of_chang e/ 19
20 De sårbare børn og deres familier Hvad ved vi om de sårbare børn? Genetiske faktorer Stærk social arv Kommunikationsmønstre Sproglige mønstre Interaktionelle mønstre.. I skal finde noget tid i løbet af dagen, hvor det giver mening at tale sammen Modellering af omgivelserne Inklusion af børn med sproglige vanskeligheder i almen kontekst Mellemklusion? Fri leg Eksklusion fra de sociale fællesskaber, som reelt skulle drive udviklingen Professionsløft aktionslæring, ikke blot konsultativ tilgang til logopædiske arbejde Udfordringer med at indgå centralt og aktivt i børnefællesskaber kan resultere i Social tilbagetrækning Aggression og frustration Social-emotionelle vanskeligheder Hadley & Schuele, 1998; Martinez et. al
21 Klinisk intervention: interventionsplanlægning? Inputbetingede sprogvanskeligheder Bearbejdnings-relaterede sprogvanskeligheder Thomsen og Esbensen (2013, DA) Implicit (sprog)læring Eksplicit (sprog)læring Strukturen i interventionen/-indsatsen fri-leg - intervention Modelleret leg/intervention Implicit og eksplicit læring Implicit læring (Yilmaz, 2012, 2013; Eigsti, 2012, Skehan, 2002)) Barnet lægger ikke-instrueret mærke til frekvensforhold, statistiske mønstre og konstruktionsskabeloner Identifikation, kategorisering/patterning, generalisering Eksplicit læring (Ellis et al. 2006; Ellis 2007) Barnet tilbydes feed back i form af respons fra omgivelserne Negativ feed back 21
22 Specifikke og konsoliderende praksisformer Audiologopæder skal ikke lære børn at tale, men lære dem at lære at tale (Kahmi, 2014) Mønsterdannelse Sekvenser Opmærksomhed på hvilke læringsprocesser, der er i gang (meta-sprogligt/læringsperspektiv) Uhyre vanskeligt Se Fey, 1988; Riches, Tomasello & Conti-Ramsden, 2005) Specifikke og konsoliderende praksisformer Lege Specifikke Logo-interventioner Familie-kontekst Andre børn Læringskontekster i VUG/BH kontekst 22
23 Klinisk pragmatisk intervention Lytte til og udforske situationer (sociale-script) eller hypotetiske situationer, eller problem i små grupper Fokusere på små områder Stil spørgsmål eller brug tjeklister, så barnet får adgang til personernes indre liv eller følelser, intentioner Se små videoklip, filmklip, tegneserier eller reklamefilm (alderbetinget) Fokus på personers udvekslinger, intentioner og følelser Fokus på HVORDAN personerne udtrykker sine behov (helt konkret: øjenkontakt, prosodi) Engagere barnet I strukturerede konversationer, hvor strukturen eksplicit udlægges: Jeg siger to ting, derefter spørger du, så svarer jeg Eksplicit praktisere specifikke målområder, som realiserer intentioner, Øjenkontakt Udtryk for følelser (indre liv) Hvordan initieres small talk Forhandling e.g., Timleret. al, 2005; Brinton, Robinson & Fujiki, 2004 PLI: Struktur-Fokus-Materialer Tv-reklamer (Ivey, 2011) Sekvenser, problem-løsning, intention, forudsigelser, inferens, irony, prosodi, ikke-verbale referencer (ansigtudtryk, blikretning) Tegnefilm Vittigheder Tegneserier i blade Læse/udlede andres tanker og perspektiver, forudsige, hvad der sker Forholdet mellem virkelighed og fiktion Ligheder og forskelle (analogier) Samtaler mellem børn 23
24 Narrative praksisformer (sociale historier) Individuelle narrativer giver barnet mulighed for at fortolke egne og andres intentioner Gray, Eksplicit fokus på signifikante signaler i situationen 2. Direktive udsagn, der understøtter barnets evne til at respondere, fx et skript 3. Udsagn om personeres tanker, følelser og adfærd 4. Udsagn om barnets egne pro-sociale mål og intentioner 5. Fokusere på metoder, der aktivt modellerer KOHÆSION og KOHÆRENS 6. Fokusere på komplekst forståelse på tværs af indhold/struktur Wallach, 2014; Thomsen, 2012 Virker det? Børn inden for autismespektrum profiterer af strukturerede/styrerede aktiviteter (McConnell, 2002). Børn med vanskeligheder interagerer mere med typiske børn, hvis aktionerne er stramt styrerede (Brown & Conroy 2002 in Timler et. al., 2007). INKLUSION sker ikke automatisk; blot at gruppere børn bevirker ikke at de interagerer eller bliver en del af en gruppe (Nelson,1998; Brinton, Fujiki, Montague, Hanton, & Hanton, 2000). Pædagogisk personale medierer ikke automatisk eller hyppigt, dvs. Afhænger af aktionslæringen Omkring 2-16% af tiden afhængigt af situationen Denne frekvens er ikke tilstrækkelig for børn med kognitive, sociale og sproglige udfordringer (Girolametto& Weitzamn, 2007) 24
25 Virker det..? Ved at prompte barnet til at interagere med andre børn, understøttes barnets deltagelse i børnefællesskabet Schuele, Rice & Wilcox, 1995 Pædagoger/lærer/logopæder giver ikke umiddelbart/af sig selv barnet denne type prompt (skal have eksplicit fokus) Girolametto& Weitzamn, 2007 Vedvarende aktionslæring/supervision af relaterede professioner er essentielt: konsultativt fokus på strategierne medfører ikke en automatisk forandring Kohler, Anthony, Steighner& Hoyson, Hvad er videnbaseret og hvad er evidensbaseret praksis Vidensbaseret praksis er evidensbaseret praksis uden 'e' De to begreber hænger nemlig nøje sammen, som vist i den nedenstående figur: Forskning og Praksis 25
26 Aktive ingredienser (2) Meget få Systematiske undersøgelser af effekt (21 studier af høj kvalitet; 5 studier af høj kvalitet) Girrin & Gilliam (2008) Cirrin et al. (2010) Tyler et al. (2003) Sammenligner 4 forskellige organiseringer mht. morfosyntaks Fast forward; computer assisted language intervention; academic enrichment; individuel SLT-therapy Alle undersøgelser viser, at børnene viser (funktionel 1/7) efter 1 år ved intervention ved SLT-intervention Nye et. al (1987): meta-analyse, effektstørrelse på 1.04 Aktive ingredienser 1. Interventionsmodel 2. Materialer 3. Personer hvem styrer interventionen? 4. Område (targets) 5. Teknikker/metoder 6. Frekvens og intensitet 7. Instruktioner og feed back til barnet i sessionen 8. Den emotionelle kvalitet 26
27 Thomsen (under udarbejdelse) Udviklingsbaserede forventninger til morfosyntaktisk udvikling Konstruktionsbaseret ( sætningen som enhed) X eller Y X Modsat fx CDI eller fokus på grammatiske ord endelser (pronominer, bøjningsendelser) Produktivitet og variation Baseret på Thomsen (2011) Specifik intervention - klinisk Inkluderer interventioner, som målrettet/specifikt retter sig med delområder af barnets udfordringer med fokus på strategier, mønsterdannelse og automatisering Initiering (chunk), svar (chunk), deltagelse (chunk) Fokus på barnets mulighed for deltagelse Logopædens stikord/prompt er designede til at hjælpe barnet med kvaliteten og frekvensen af hans/hendes sociale deltagelse Logopæden iagttager og forstærker barnets forsøg og brug af sociale/sproglige interaktioner 27
28 Specifik intervention (Yilmaz, 2012, 2013) Formål: at henlede barnets vedvarende opmærksomhed på sproglige strukturer i en funktionel kontekst Indhold: Eksplicit korrektiv feed back (direkte rettelser) Metalingvistisk feedback Kontinuum af negativ feed back (Li, 2010; Sagarra, 2007) Implicit feed back Ingen Metaproglige/læringsmæssige termer BØRN med SPROGINDLÆRINGSVANSKELIGHEDER Eksplicit feed back Meta-lingvistiske termer Eksplicitte regler Recast evt. korrektiv, modellering 28
29 Børn inden for autisme-spektrum (Eigsti, 2012, 2013; Bedford et al. 2013) ME- Mutual Exclusivity Klar, tydelig, demonstrativ feed back Fast-mappe leksikon Leksikon i sociale læringskontekster Ikke-regelbaseret feed back Mangler regeldannelse, repræsentation, retention Opsamling 1 Forskellige sproglige vanskeligheder Forskellige sproglige udfordringer Forskellige årsagsforklaringer Nye testmaterialer Forskellige indsatser og interventioner Teoribaserede udredninger og interventioner Flytte fokus fra det normative til det kognitive Hvilke interne faktorer er med til at understøtte den sproglige udvikling? I højere grad implementere processuel viden fra andre vidensområder? Læring Sprogtilegnelse Klinisk audiologopædi 29
30 Opsamling 2 Refleksionsspørgsmål til praksis Hvordan er organiseringen mellem forskellige indsatser hos dig/jer? Tager logopæderne sig af de komplekse sprogvanskeligheder Hvad skal der til for at opnå en højere grad af specialisering? Forebyggende Konsoliderende Specifikke interventioner Fordele og ulemper. Refleksionsspørgsmål til MIG SELV og jer! Forskning i klinisk praksis? Specifikke logopædiske interventionsmetoder FOKUS på børn med komplekse sprogindlæringsvanskeligheder (SLI, PLI, osv.) Min forskergruppe Forskergruppen for BØRNEAUDIOLOGOPÆDI Leder af gruppen er 3 ph.d projekter et par nye på tegnebrættet PLI, Hukommelsesprocesser, Hørescreening Audiologopædisk Intervention (sproglig, kognitiv) Forskningsprojekter, specialer, samarbejder med jer? Hjemmeside + film på DR2 i EF Vi kalder os Kliniske Humanister Beskrivelser, udredninger, interventionsfokus.. 30
31 TAK for jeres opmærksomhed 31
Børneaudiologopædiske fremtider?
Børneaudiologopædiske fremtider? Pia Thomsen, lektor, ph.d., Forskergruppen for Børneaudiologopædi piathomsen@sdu.dk Internationale stemmer NetQues-projektet: Sammenligninger af 31 loigopædiuddannelser
Læs mereAt lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen
At lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereAt lære børn at lære sprog om metoder og teknikker. Sprog i barndommen? Åhhhh. Nej! 24-08-2015. Den rige bliver rigere, den fattige forbliver fattig
At lære børn at lære sprog om metoder og teknikker Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk www.piathomsen.dk
Læs mereHvad vil jeg gerne lære jer?
Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,
Læs mereAt lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere
At lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergrupperne Børneaudiologopædi & Børns typiske og atypiske sprogudvikling, Institut for Sprog og
Læs mereSprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN!
Sprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN! Ballerup Netværkskursus d. 24.-25. maj 2016 Pia Thomsen Ballerup 24.-25. maj 2016 - Pia Thomsen 1 Formål og kursusindhold Formålet med de to kursusdage At identificere
Læs mereBilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier
Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.
Læs mereOplæggets struktur: dag1
LÆRING, KOGNITION OG SPROGLIGE PRAKISFORMER: ETABLERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING Pia Thomsen Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs merePointer fra forskning om kvalitet
www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereInkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse
Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs merePSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier
PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs mereSproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber
Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles
Læs mereØystein Stette "HAR DU LOV HAR DU RETT"
Øystein Stette "HAR DU LOV HAR DU RETT" Anders Huse "DEN VANSKELIGE OVERGANGEN" Inger Anita Herheim "NÅR EDDERKOPPEN HERJER I HJERNENETTVERKENE"
Læs mereLedelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015
Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereDet fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere
Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereTidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereSamskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereCI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH
CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereAnnita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj aba@ishoj.dk. IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.
26.juni 2013 Ansøgning om 15 IPADs, med tilhørende vejledningsforløb, som et værktøj til inklusion i almene folkeskoler i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Ansøger Arbejdstitel Målgruppe og varighed Annita
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereUdviklingsprogrammer for ledere
Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereEFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING
EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke
Læs mereKursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder
Læs mereSproglige praksisformer fra fejl til fællesskab. Dagenes indhold og struktur 18-10-2013. Hvad er dine målsætninger for arbejdet som pædagog med sprog?
Sproglige praksisformer fra fejl til fællesskab Lektor, ph.d., Pia Børneaudiologopædi, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk Dagenes indhold og struktur Dag 1: Tosprogethed Fællesskabets og dagtilbuddets
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program
Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2
Læs merePRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark
Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereDen faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?
Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs meremodstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mere