Oplæggets struktur: dag1
|
|
- Ingeborg Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRING, KOGNITION OG SPROGLIGE PRAKISFORMER: ETABLERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING Pia Thomsen Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Oplæggets struktur: dag Velkomst og præsentation af kursister og underviser Opsamling fra kurset 2013: vigtigste pointer og temaer vedr. sproglige praksisformer Pause Forholdet mellem sprog og kognition Frokost Læringstyper: implicit og eksplicit læring, deklarativ og procedural læring Pause Sproglige og kognitive praksisformer i hverdagen Opsamling og personlig handleplan Ballerup d. 22. og 23. april 2 1
2 Oplæggets struktur: dag Opsummering fra dag 1: Hovedpointer, tanker og inspiration At målsætte, systematisere og dokumentere udvikling: et UDVIKLINGSSKEMA Pause Aktiverende læring: Arbejde med at målsætte sproglige/kognitive strategier hos børn Opsamling Frokost Pragmatiske vanskeligheder hos børn: hensigtsforståelse, mentalisering, abstraktion Pause At understøtte pragmatiske og social-kognitive kompetencer hos børn Opsamling og personlig handleplan: hvad kan du gøre, hvad har du lyst til at ændre i din hverdag? Ballerup d. 22. og 23. april 3 Lidt praktisk om dagenes indhold Vi skal fokusere på praksis fremfor på mere teori Hvad skal der til for at.? Hvordan veksler vi vores deklarative viden til praksisformer (prodedural viden) Udviklingsskemaer, sprogvurderinger Metoder Teknikker Ballerup d. 22. og 23. april 4 2
3 Kender du disse børn Uopmærksomme (let afledelige) følger andre markant brug for gentagelser, instruktioner, gentagelser Giver op, spørger ikke om hjælp Overmandes af uoverskuelighed Reagerer kraftigt i socialt komplekse situationer Faglige udfordringer (lavt fagligt niveau) Ballerup d. 22. og 23. april 5 Kender du disse SPROGbørn Uopmærksomme (let afledelige) følger andre markant brug for gentagelser, instruktioner, gentagelser Giver op, spørger ikke om hjælp Overmandes af uoverskuelighed Reagerer kraftigt i socialt komplekse situationer Faglige udfordringer (lavt fagligt niveau) Ballerup d. 22. og 23. april 6 3
4 Hvad vil jeg gerne lære jer? At beskrive forskellige typer sproglige vanskeligheder At skelne mellem implicitte og eksplicitte sproglæringsforløb At tilrettelægge sprogpædagogiske forløb Træning Cirkulære forløb Fokus på egne sproglige praksisformer Ballerup d. 22. og 23. april 7 HOVEDPOINTER FRA 2013-KURSUS Ballerup d. 22. og 23. april 8 4
5 Hvorfor er sprog ikke bare sprog? Læsning Emotionel læring Kulturel læring Social læring Sproglæring Kognitive funktioner Ballerup d. 22. og 23. april 9 Sproglige (vanskeligheder): beskrivelsesniveauer Kommunikative Lingvistisk læring Kognitive Funktioner Normer Funktionelle Identificering Kategorisering Generalisering Opmærksomhed Arbejdshukommelse Eksekutive funktioner Recall (genkaldelse) Ballerup d. 22. og 23. april 10 5
6 Typisk, forsinket eller atypisk sprogudvikling INPUT INTAKE: BEARBEJDNING: WM UPTAKE: TILEGNELSE/LÆRING Ballerup d. 22. og 23. april 11 Tosprogethed. forsinkelse og afvigelse? INPUT INTAKE: BEARBEJDNING: WM UPTAKE: TILEGNELSE/LÆRING Ballerup d. 22. og 23. april 12 6
7 Faktorer, der påvirker barnets sprogudvikling? Individuelle faktorer Alder, attitude, aptitude (parathed/motivation), strategilæring (selvlæring) Interne faktorer IQ, kognitive faktorer (Processering, Opmærksomhed, Arbejdshukommelse, Eksekutive funktioner), strategiopbygning Eksterne faktorer Inputtets kvantitet og kvalitet Udvekslingsintensitet Interaktionsmuligheder Ballerup d. 22. og 23. april 13 Kognitive faktorer 1 1. Fangsten Selektiv Fokuseret Vedvarende 2. Skrivebord- og bearbejdning Korttidshukommelse Arbejdshukommelse Ballerup d. 22. og 23. april 14 7
8 Kognitive faktorer 2 3. At holde styr på sit tøj, tiden og alt det imellem Eksekutive funktioner Organisering og planlægning Selvkontrol Mental fleksibilitet 4. At få noget lagt på lager og finde frem igen Langtidshukommelse Mobilisering (recall, hentning) Ballerup d. 22. og 23. april 15 Jo mere komplekst sprog, jo flere udfordringer LET SVÆR 1. Klar reference 1:1, konkret sprog/ord 2. Semantisk/pragmatisk funktion 1. Uklar, fraværende reference 1:mange 2. Abstrakt semantisk/pragmatisk funktion Ballerup d. 22. og 23. april 16 8
9 Kontekst og udfordringer I situationer med store bearbejdningskrav I situationer med abstrakt semantisk/pragmatisk indhold Det kan fx dreje sig om episoder, hvor der forestilles eller mentaliseres et indhold Overført betydning Det kan dreje sig om situationer, hvor barnet skal give komplicerede forklaringer Ballerup d. 22. og 23. april 17 Baggrundsfaktorer Forskellige definitioner på tosprogethed SES-forhold Kulturelle-Etniske forhold Sårbare børn/traumer Forældreopbakning/-involvering Kompetenceniveau Tilegnelsesmåde og tidspunkt Børn, som i deres hverdag møder og har brug for flere sprog som værende tosprogede Ballerup d. 22. og 23. april 18 9
10 Pædagogiske konsekvenser Mange (tosprogede) børn har stort behov for planlagte, strukturerede sprogaktiviteter: Øger kendskab til det strukturelle dansk Øger kendskabet til læsetraditionen Styrker forudsætninger for læseindlæring Øger muligheder for involvering i børnefællessakber Eksklusion pga. manglende sproglige egenskaber Sociale, kognitive og intellektuelle vanskeligder Ballerup d. 22. og 23. april 19 Opsamling & Praksisreflektioner (1) Flere perspektiver på sprogudvikling (1) Normbaseret - Ude-Fra-Perspektiv (2) Procesorienteret Inde-Fra-Perspektiv (2) Tosprogethed og/eller Sprogvanskeligheder (1) Normer fokus på fx ordforråd, fejl (2) Bearbejdningsrelaterede udfordringer med sproglige konsekvenser (1) Kognitive faktorer: opmærksomhed, arbejdshukommelse, eksekutive funktioner (hæmning, selvkontrol, mental fleksibilitet, organisering..) Ballerup d. 22. og 23. april 20 10
11 IMPLICIT OG EKSPLICIT SPROGLÆRING Ballerup d. 22. og 23. april 21 Hvad er sprog? Ballerup d. 22. og 23. april 22 11
12 Forbundet grammatikalisering Ændrede kommunikative intentioner og behov VERBER - spurt Morfo-syntaktisk udvikling, fx transiv konstruktion; bøjningsmorf. Nye VERBER Modalverber/modale konstruktioner Adverbier + fleksibel ledstilling Ballerup d. 22. og 23. april 23 Læringstyper Implicit Læring: Identifcer regelmæssigheder Kategoriser regelmæssigheder og mønstre Generaliser mønstre til nye regelmæssigheder (mønstre) Eksplicit Læring: Struktur, der skaber et MEGET tydeligt mønster Kompenserende tiltag, der skaber struktur Andres kognitive funktioner fremhæver regelmæssigheder og mønstre Ballerup d. 22. og 23. april 24 12
13 Hvor finder vi de to læringstyper Implicit læring Uformelle læringssituationer How to do? Social og emotionel læring Pragmatisk (fortolkende læringskontekster) Procedural viden Eksplicit læring Formelle læringssituationer What to know? Faktuel og regelbaseret læring Læsning, skrivning Konkrete (ikke-fortolkende læringskontekster) Deklarativ viden Ballerup d. 22. og 23. april 25 Implicit læring Mønstre i inputtet Ordstilling (agtent-patient) Ordbøjninger (ental-flertal) Del for helhed (sko i entreen, ordbilleder) Sammenhænge Kontekst og betydning (tak for mad) Lyd og betydning (semantiske træk) Referentielle markører (prosodi, blikretning) Lyd (fonem) grafem (bogstaver) Ballerup d. 22. og 23. april 26 13
14 Sproglæring flere vinkler! Ballerup d. 22. og 23. april Igangsætter 2. Indsamling 3. Regeldannelse 4. Konsolidering 5. Generalisering Sproglæring Ballerup d. 22. og 23. april 28 14
15 Sproglæring Igangsætter:startmønster (initiator) Generator: samling af initiale mønstre (generator) Regeldannelse: erstatter samling af initiale mønstre med scalerede kopier, dvs. regeldannelse Selv-identitet (familiær symmetri) Ikke-lineær Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med retning/måde) Konsolidering: begrænset anvendelse, evt. med hjælp Generalisering: Læring skifter strukturelt eller kommunikativt domæne Ballerup d. 22. og 23. april 29 DEKLARATIV OG PROCEDURAL LÆRING Ballerup d. 22. og 23. april 30 15
16 Læringstyper: Sprog som hvad eller hvordan? Ballerup d. 22. og 23. april 31 Praksisopgave Sprog i rutiner, legesituationer og pædagogiske læringssituationer Sprogspark en rutine (1A + 1B + 1C+ 1D) Hvilke ord behøves? Hvad skal der til for det sprogsårbare barn kan deltage på lige fod? Hvordan kan du veksle implicit sproglæring til eksplicit sproglæring? Ballerup d. 22. og 23. april 32 16
17 DAG 2 UDVIKLINGSSKALAER HVAD KAN OG SKAL DE BRUGES TIL? Ballerup d. 22. og 23. april 34 17
18 Kan børnene det, de skal? Sprogvurderinger Opsamling af læring Øjebliksbillede Input-sensible Tosprogede børn Relativt isoleret fokus Bagudrettet fokus Udviklingsskalaer Planlægning af læring Vuggestue Børnehave Omfatter flere udviklingsområder Bredt fokus på samspil mellem udviklingsområder Delvist input-sensibel Fremadrettet fokus Ballerup d. 22. og 23. april 35 Praksis? Kig på udviklingsskalaen 3-og-3 i 15 minutter Find to sproglige, kognitive områder som 2 du genkender 2 som overrasker dig 2 du får lyst til at arbejde mere med i hverdagen 2 du får lyst til at supplere med Ballerup d. 22. og 23. april 36 18
19 Grammatik og systembyggeri 1. Ordindsamlingsfasen Mest basale interaktioner; semantisk tunge ord udvælges; begrænsede kognitive bearbejdsningsressourcer 2.Udfyldningsfasen Kategorisering; Generalisering vha. grammatiske relationer: Spørgsmål, ledstilling, morfologi, ordklasser 3. Nuanceringsfasen Udvikling mod et komplekst og nuanceret sprog på alle planer Indholdsmæssigt (ordforrådets dybde) Strukturelt og kombinatorisk Tilføjelse af tid, sted, måde Omstændigheder Ballerup d. 22. og 23. april 37 Sproglige vanskeligheder over tid Sproglige karakteristika 1-6 år Udtalevanskeligheder Begrænset ordforråd Begrænset ord/sætningsforståelse Mange fejl i sætningsopbygning Bogstaveligt sprog Ordmobilisering Sproglige karakteristika 6-10 år.. - Overfladisk ordforråd - Begrænset kompleks forståelse, fx forstå mellem linjerne (socialt sprog) - Manglende kompleksificering (adv., adjektiver) - Manglende mentalisering - Manglende perspektivfleksibilitet Ballerup d. 22. og 23. april 38 19
20 Betyder det noget? Multiclausal Utterances arnt t just for Big Kids (Arndt & Schuele, 2013) Pragmatiske kompetencer Sociale relationer Abstrakt sprogbrug Sprogforståelse konstruktioner (!) Læseforståelse Ballerup d. 22. og 23. april 39 Pædagogiske konsekvenser Barnet kan ikke.. X, Y, Z erstattes med Hvad vil vi gerne barnet kan, når det forlader os? Hvad skal der til for at barnet lærer X, Y, Z? Hvilke sproglige praksisformer skal VI tilbyde/ udfolde hvis barnet lære X, Y, Z? Ballerup d. 22. og 23. april 40 20
21 GENERELLE SPROGLIGE PRAKSISFORMER RUTINERNE Ballerup d. 22. og 23. april 41 Sproglige strukturer i rutiner og ritualer Hvad kendetegner sprogligt følgende rutiner og ritualer: Deltagelse i en leg (type af leg?) Samarbejde Udbygge og udvide ideer Udfordringer nye udfodringer Problemløsning Ballerup d. 22. og 23. april 42 21
22 Observer rutiner og ritualer 1. Hvem taler, hvor meget og hvornår? (dig?) 2. Hvad bemærker du om det sprog, der anvendes? 3. Taler børnene med dig eller med hinanden? 4. Hvilken type spørgsmål stiller du? Åbne, lukkede, undre, refleksive 5. Hvordan er børnenes svar: længde, dybde, indhold? Ballerup d. 22. og 23. april 43 Kommunikationsroller? 1. Direktør-rollen 2. Underholder-rollen 3. Omsorgsrollen 4. Jeg skal liiiiggggeeeee-rollen 5. Den tavse-observerende rolle Den responsive voksne Ballerup d. 22. og 23. april 44 22
23 Barnets kommunikationsstil 1. Vigende kommunikation (perifert observerende) 2. Dominerende kommunikation 3. Egen dagsorden for kommunikation 4. Passiv kommunikation Social kommunikation (interagerende med andre) Ballerup d. 22. og 23. april 45 Den responsive voksne 1. Understøtter interaktionens fokus og længde (min. 5 ture) 2. Har øjenkontakt med barnet 3. Lytter opmærksomt og åbent - Indhold, budskab - Retter ikke barnets sprogform 4. Glemmer egne dagsordner 5. Afstemmer svar og feed back med barnets niveau 6. Bidrager med: - Udvidelse af barnets input - Tilføjelser til barnets input Ballerup d. 22. og 23. april 46 23
24 UNDERSTØTTENDE INDSATSER Ballerup d. 22. og 23. april 47 Nogle eksempler Brug visuelle elementer til at understøtte barnets sprogforståelse Strukturer handlinger for at understøtte barnets forståelse af sekvenser Rød, gult, grønt papir Først, dernæst, så, til slut. Barnet lærer ikke ved at bare deltage eller observere Ballerup d. 22. og 23. april 48 24
25 De voksnes strategier 1. Fokus, opmærksomhed.vedvarende opmærksomhed 2. Organiserede aktiviteter Fokus på strukturer, planlægning, organisering Mind maps, Farve-Sampling-teknik, visuel støtte Fortælleværksteder Mentaliseringssprog 3. Gennemgribende praksisformer Narrative praksisformer Undren, fokus, sprog-for-sprogets skyld Ballerup d. 22. og 23. april 49 Strategilæring: Fokus og opmærksomhed Opmærksomhed er en muskel, der skal trænes hver dag Opmærksomhedsblokke Kognitivt fokus (modsat overload) En stimuli af gangen (ikke musik og sprog samtidigt) Selektiv opmærksomhed, fokus på små detaljer og samtidigt udelukke alle Ballerup d. 22. og 23. april 50 25
26 Strategilæring: fokus-materialer Tv-reklamer Sekvenser, problem-løsning, intention, forudsigelser, inferens, irony, prosodi, ikke-verbale referencer (ansigtudtryk, blikretning) Tegnefilm Vittigheder Tegneserier i blade Læse/udlede andres tanker og perspektiver, forudsige, hvad der sker Forholdet mellem virkelighed og fiktion Ligheder og forskelle (analogier) Samtaler mellem børn Ballerup d. 22. og 23. april 51 Strategilæring: Metallisering og intentionalitet Udsagn om personeres tanker, følelser og adfærd Udsagn om barnets egne pro-sociale mål og intentioner Læres gennem gentagelse, praksis og korrektiv feed. hvad ville du sige til en ven, hvad ville du gøre? Timler et al., 2007; Bellini, Akullian & Hopf, 2007; Bellini & Akullian, 2007; Delano, 2007; Timler, Olswang, & Coggins, 2005; Gumpel & Golan, 2000 Ballerup d. 22. og 23. april 52 26
27 Praksis 1 Identificer rutiner, aktiviteter osv. i dagligdagen, hvor det sårbare barn: Ikke deltager Ikke medskaber (men deltager) Deltager medskaber Ballerup d. 22. og 23. april 53 Ark 2A + 2B + 2C Praksis 2 Vælg en rutine, hvor du kan anvende/forbedre: Generelle sproglige praksisformer Understøttende praksisformer Brug skemaer til at formulere, fastholde, udvikle dit fokus Ballerup d. 22. og 23. april 54 27
28 SPECIFIKKE TRÆNINGSFORLØB Ballerup d. 22. og 23. april 55 Ballerup d. 22. og 23. april 56 28
29 Deltagelsesstige: hvilke muligheder har barnet? Medskabelse Deltagelse Observation Ikke-deltagende Ballerup d. 22. og 23. april 57 Specifik og konsoliderende læring Specifik/formel Konsoliderende Specifk/formel Ballerup d. 22. og 23. april 58 29
30 Vi må EKSPLICIT lære dem SPROGLIGE FUNKTIONER: At spørge, protestere, dele, kommentere SPROGLIGE FORMER: Blikretning, gestik, kropssprog, vokaliseringer, ansigtudtryk SOCIAL-kognitiv INTERAKTION: Udviklingsperspektivet: hvad er ret/rimeligt? Sociale regler, koder, kodex Selv-regulering Selv-tilrettelæggelse: planlægge, overskue, danne relationer mellem ting, handlinger Ballerup d. 22. og 23. april 59 Pragmatiske kerneområder (1) Turtagning Identifikation af sekventielle markører i turtagningssekvenser (dig-mig) Prosodiske markører (saver arme af) Tøven Blikretning Trække vejret ind og ud Turtagning er ikke (kun) et spørgsmål om dårlig opdragelse, men derimod egenskaber, som skal læres! Ballerup d. 22. og 23. april 60 30
31 Pragmatiske kerneområder (2) Kommunikative intentioner Intentionalitet At følge andres opmærksomhed At efterligne andres handlinger, sproglige handlinger og adfærd At kunne aflæse andres (sociale) handlinger Forudsige dem Fortolke dem Forstå tvetydigheder Ballerup d. 22. og 23. april 61 Pragmatiske kerneområder (3) Produktion og reception af udvidet diskurs Ko-hæsion Koherens Narrativer Ego-centriske narrativer Narrativer om egne oplevelser Narrativer om forestillede oplevelser Evnen til second-order-learning, dvs. det at lære fra det fortalte, og ikke selv-oplevede Evnen til at løsrive sig fra her-og-nu-konteksten, og forankre sin kommunikation i et der-og-da-perspektiv Ballerup d. 22. og 23. april 62 31
32 Fortælleværkstedet børn med sproglige udfordninger Overordnet 5 trin, som forskydes ikke stationære afhænger af emnevalg, dagsform, barn/børnegruppe: 1. Benævnelse 2. At lytte til andres fortællinger 3. At sammenkæde små elementer (billeder, personer, handlinger) 4. At sammenkæde større elementer (flere billeder, handlingssekvenser osv.) 5. At fortælle: begyndelse, midte, afslutning Ballerup d. 22. og 23. april 63 At øve narrativitet 1 Hold et børnemøde, så du kan få at vide, hvad alle børnene (gruppe af børn) tænker og føler i forbindelse med et bestemt problem FIND børnenes niveau (inddel evt. i sproglige grupper) Spørg ind til mentale elementer (tænker, føler, oplever, mener, vil gerne, forestille sig, forstår, mærker, sanser osv) Ballerup d. 22. og 23. april 64 32
33 At øve narrativitet 2 Hvad har gjort din dag særlig? Ikke kun gode oplevelser Men markante oplevelser Opøver barnets evne til at fokusere i tid, og til at kunne prioritere Ballerup d. 22. og 23. april 65 At øve narrativitet 3 Sæt dig sammen med en lille gruppe af børn og diskuter en oplevelse Læg mærke til hvilke aspekter hver især husker Før an i samtalen og fokuser på de mentale oplevelser (tænker, føler, oplever, mener, vil gerne, forestille sig, forstår, mærker, sanser osv) Det vigtigste er ikke indholdet, men at fortælle historien i fællesskab (ko-konstruktive oplevelse) Ballerup d. 22. og 23. april 66 33
34 Ballerup d. 22. og 23. april 67 Praksis Ballerup d. 22. og 23. april 68 34
35 Anvendelsesintensitet Input er ikke tilstrækkelig til at lære sprog Barnets anvendelsesmuligheder betyder ALT Anvende ord varieret Anvende varierede sætninger Anvendelse af forskellige sprogfunktioner Ballerup d. 22. og 23. april 69 Udviklingsbetinget udviklingsskalaen Illustration af hjernen ind, FF-side 30 Ballerup d. 22. og 23. april 70 35
36 Pædagogiske konsekvenser Sprogforståelse? Ikke æblet, men æblets betydning/mening Strukturforståelse? Sekvensforståelse? Eksplicit udlægning af: Det vi tager for givet Det usynlige indhold i kommunikationen De usagte regler Ballerup d. 22. og 23. april 71 Imitation (Ark 3A) Modellering (Ark 3B) Recastning (Ark 3C) Teknikker Ballerup d. 22. og 23. april 72 36
37 Praksis Kig på sekvens-billederne Forestil dig det er en bog med fine billeder Du skal nu planlægge et fortælleværksted med Funktionelt relevante sætninger for barnet Aldersrelevante sætninger (jf. udviklingsskemaet) Tænke over hvilke teknikker du vil anvende Imitation Modellering Recastning Medtænke barnets læringsprogression Ballerup d. 22. og 23. april 73 Ordmetoder det hundede ved en HUND FUNKTTION RIM HUND MODSATTE ligner FORM Ballerup d. 22. og 23. april 74 37
38 Læringsprogression Efterligning Selvstændig beherskelse Den voksnes hjælp og støtte Ballerup d. 22. og 23. april 75 OPSUMMERING OG KURSUSØJEBLIK (ARK 4) Ballerup d. 22. og 23. april 76 38
39 Logopædiske børn= specifikke indsatser Targetbørn = sprogpædagogiske indsatser, fx modellering af omgivelser eller mixed sproggrupper Forebyggende/understøttende sproglige indsatser: Alle børn, fx dialogisk læsning Ballerup d. 22. og 23. april 77 Læring & Generalisering FUNKTIONELT relevant: Aldrig grammatisk løsrevet intervention, men derimod funktionelt relevant KONSOLIDERING: yderst central, ellers ikke ønskede effekt (forældre, dagtilbud) STRATEGIUDVIKLING: Kognitive, sproglige strategier Meta-sproglige strategier Ballerup d. 22. og 23. april 78 39
40 Effektive grammatiske metoder Metoder, som faciliterer grammatisk udvikling OVER TID: Omformuleringer (recasting) Gentag, udvid og tilføj Imitation og modellering Kommenter, fremfor at spørge Fokus på hvilke læringsmuligheder barnet oplever hos dig! Fokus på DIT sprog Følg barnet, giv tid, hold lange pauser Vælg aktiviteter som barnet synes er sjove Hvis det sårbare barn forvinder, så skift Ballerup d. 22. og 23. april 79 Målbaseret funktionel indsats Læring er resultatet af kontakten med en række ligheder/forskelle (analogi) Forskellige fokusområder Ordforråd, syntaks, morfologi, forståelse Skal følge barnets interesse Skal følge barnets fokus på formålet Skal realiseres i funktionelle kontekster Ballerup d. 22. og 23. april 80 40
41 TUSIND TAK for i dag Ballerup d. 22. og 23. april 81 41
At lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen
At lære børn at lære sprog om at kanalisere forskning ud i hverdagen Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk
Læs mereAt lære børn at lære sprog om metoder og teknikker. Sprog i barndommen? Åhhhh. Nej! 24-08-2015. Den rige bliver rigere, den fattige forbliver fattig
At lære børn at lære sprog om metoder og teknikker Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergruppen Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk www.piathomsen.dk
Læs mereAt lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere
At lære børn at lære sprog om at gøre omsorgspersoner til samtalepartnere Pia Thomsen, lektor, ph.d. Forskergrupperne Børneaudiologopædi & Børns typiske og atypiske sprogudvikling, Institut for Sprog og
Læs mereSprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN!
Sprog: Fra rutiner til tænkning VELKOMMEN! Ballerup Netværkskursus d. 24.-25. maj 2016 Pia Thomsen Ballerup 24.-25. maj 2016 - Pia Thomsen 1 Formål og kursusindhold Formålet med de to kursusdage At identificere
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereHvad vil jeg gerne lære jer?
Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK,
Læs mereHVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET?
HVAD ER SPROGTRAPPEN INDHOLDET? VERSIONER AF SPROGTRAPPEN 1. Udarbejdet i et forsknings- og praksisfællesskab med Dagtilbud. Primært i Aarhus Kommune, Område Randersvej. Herefter anvendt i en lang række
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereBørneaudiologopædiske fremtider?
Børneaudiologopædiske fremtider?, lektor, ph.d., Forskergruppen for Børneaudiologopædi piathomsen@sdu.dk Links (Danskernes Akademi eller You Tube): Børn med sprogvanskeligheder http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/paedagog
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereBørneaudiologopædiske fremtider?
Børneaudiologopædiske fremtider? Pia Thomsen, lektor, ph.d., Forskergruppen for Børneaudiologopædi piathomsen@sdu.dk Internationale stemmer NetQues-projektet: Sammenligninger af 31 loigopædiuddannelser
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereHvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler?
Hvordan bliver den tosprogede baby en talentfuld taler? Pia Thomsen Studieleder Audiologi og logopædi, Børnesprogsforsker, Ph.d kontakt@piathomsen.dk 1 2 Centrale begreber for al læring Sprog og kognition
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereDet fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere
Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012
Læs mere11-05-2011 NARRATIV PÆDAGOGIK FOR HVAD ER NARRATIV PÆDAGOGIK FOR KLAR TIL EN UDFORDRING? TOSPROGEDE BØRN - BØRNEHAVE TOSPROGEDE BØRN?
NARRATIV PÆDAGOGIK FOR TOSPROGEDE BØRN - BØRNEHAVE Pia Thomsen, Studieleder Audiologi og Logopædi, SDU Børnesprogsforsker Kontakt@piathomsen.dk HVAD ER NARRATIV PÆDAGOGIK FOR TOSPROGEDE BØRN? Hvad er sprog?
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereSproglige praksisformer fra fejl til fællesskab. Dagenes indhold og struktur 18-10-2013. Hvad er dine målsætninger for arbejdet som pædagog med sprog?
Sproglige praksisformer fra fejl til fællesskab Lektor, ph.d., Pia Børneaudiologopædi, Syddansk Universitet piathomsen@sdu.dk Dagenes indhold og struktur Dag 1: Tosprogethed Fællesskabets og dagtilbuddets
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereDokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:
Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste
Læs mereLæs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereNarrativer - en nøgle til inklusion
Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs mereFatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mere] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering NOVEMBER 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereSPROGET KOMMER VIL DU MED?
SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereKLOG MED SPROG Vejledning til forældre
KLOG MED SPROG Vejledning til forældre Side 1 Side 2 Introduktion I børnehusene Nivå er vi to sprogpædagoger ansat Lotte og Camilla. Dette hæfte, er en hjælp til, hvordan vi i samarbejde, kan styrke dit
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereForældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier
Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog
Læs mereLIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016
LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereHjernen&Hjertet Dagtilbud
Revideret maj 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Introduktion til SprogTrappen... 3 Ny viden om børns sprogudvikling... 3 2.1.1 Sprogudvikling er en del af andre udviklingsområder... 3 2.1.2
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mere