Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune, marts Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Rikke Stæhr Jensen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Udviklingen generelt Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra Tiltrækkende bedstemødre? De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Forudsætninger Nybyggeri Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Boligbehov Særlige forhold Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 1.1 Udviklingen generelt Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er steget med ca personer de seneste ti år, svarende til lige under 6%. I perioden fra 1993 til 2003 var stigningen lige under 8%. De seneste 5 år er befolkningen steget med 613 personer, svarende til ca. 1,5%. Der har således været en opbremsning i væksten for kommunen. Ud fra de historiske tal og det indlagte boligbyggeri forventes en jævn stigning i befolkningstallet på 5,0% frem til år Det er en lidt mindre stigning, end prognosen fra 2012 forventede. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. Der forventes flere ældre i kommunen, nogenlunde uforandret antal i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Alderssammensætningen for de erhvervsaktive vil ændre sig, som det er forsøgt illustreret på forsidebilledet. Der er i øjeblikket en stor årgang omkring de 47 år, og denne årgang vil bibeholde sin størrelse i hele prognoseperioden, så der vil være mange personer sidst i 50-erne omkring år Befolkningstilvæksten er betinget af, at det planlagte boligbyggeri i perioden med i alt boliger bliver realiseret. Prognosen fra 2012 forudsagde et befolkningstal 1. januar 2013 på personer. Det officielle tal blev Der har således i 2012 været en beskeden befolkningsfremgang på 79 personer. I 2011 var den på 81 personer. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de 12 plandistrikter. En beskrivelse af de enkelte plandistrikter med hensyn til demografien er givet i kapitel 2. 3

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,2 0,8 1,0 0-6 år ,4 7,4 7, år ,6 13,0 10, år ,1 8,2 7, år ,3 17,5 17, år ,9 25,3 24, år ,3 7,4 8, år ,2 16,7 19, år ,4 4,5 5,9 Total ,0 100,0 100,0 Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,5 1,1 1,2 0-6 år ,8 8,0 7, år ,7 12,0 10, år ,9 11,5 11, år ,1 21,2 21, år ,9 23,4 21, år ,1 6,1 6, år ,0 13,7 15, år ,8 4,2 5,8 Total ,9 100,0 100,0 4

5 I 2025 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, og også lidt flere i gruppen år. Der vil til gengæld være færre børn og unge end landsgennemsnittet. Alderssammensætningen 1. januar 2013 er vist på figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Alder Figur 2: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2013 Årgangene fra 37-årige til 69-årige er nogenlunde lige store og svinger mellem 550 og 650 personer. Dog har de tre aldre 65, 66 og 67 år alle over 700 personer, ligesom der er en top for de 47-årige. For 2025 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Figur 3: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2025 Alder 5

6 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal 0 årige Udviklingen i antal 0-6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Der er markante fald i antallet af skolebørn. Gruppen år ventes at stige, og for begge grupper af pensionister forventes markante stigninger. 6

7 Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper Årstal 0-24 år år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Gruppen af erhvervsaktive forventes at falde en smule i starten af perioden og derefter at stige. Gruppen af børn og unge vil være nogenlunde konstant. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år Årstal 0-6 år 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge For de to yngste aldersgrupper forventes et fald i perioden, mest for skolebørnene. For den ældste gruppe forventes en mindre stigning og derefter et mindre fald. 7

8 For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal år år år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes først et mindre fald og derefter en mindre stigning for gruppen år. De stiger langsomt igennem hele perioden. For gruppen år forventes først et mindre fald og derefter en stigning. Samlet set vil gruppen i den erhvervsaktive alder stige med omkring personer i perioden Udviklingen i antal pensionister Årstal år år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige kraftigt, mens antallet af pensionister ældre end 80 år kun viser en lille stigning. Samlet set vil gruppen af pensionister stige forholdsmæssigt meget. 8

9 Kommentar Generelt er mobiliteten lav for personer over 50 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen år, som det ses af figuren med aldersfordelingen for De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om 10 år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. Stigningen i befolkningstallet har de seneste fem år været under 100 personer, bortset fra i 2010, hvor kommunen voksede med 342 personer. Der forventes en stigning mellem 100 og 200 personer hvert år i årene fremover. Der er tale om en lidt mere moderat stigning, end prognosen fra 2012 forudsagde. Boligmassen er i høj grad optaget af personer med store børn. Disse personer forventes at blive boende i mange år fremover. Det giver ikke så megen plads til nye familier med små børn. Dog er kommunen attraktivt placeret i forhold til Århus, så en planlægning med et nybyggeri på omkring 170 nye boliger om året synes realistisk, og det vil muliggøre den beregnede stigning hvert år i det samlede indbyggertal. En prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan dog ændre specielt antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 9

10 1.3 Sammenligning med prognosen fra 2012 Tabel 3 Sammenligning mellem faktiske tal for 1. januar 2013 og 2012-prognosens tal Alder 2013 Prognosen 2012 Forskel % forskel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 Prognosen fra sidste år har for flere aldersgrupper overvurderet befolkningsfremgangen. Med nettotilgangen på 342 personer i 2010 og en positiv tilgang i 2011 var det ventet, at der kunne realiseres en befolkningsfremgang på over 200 personer i Tilgangen blev dog kun på 79 personer. Der har generelt for hele landet været en nedgang i antal fødte børn både i 2011 og i Syddjurs Kommune er ingen undtagelse for denne nedgang. 1.4 Tiltrækkende bedstemødre? I april 2011 kom rapporten Bosætningsanalyse Syddjurs Kommune, som indeholder en række analyser af dels grunde til at flytte til Syddjurs Kommune, dels grunde til at blive boende. Tilflytterne nævner bl.a., at de flytter til kommune for at komme tæt på familie og venner. Når beliggenheden i kommunen skal vælges, betyder kort afstand til familie og venner også noget. Også de borgere, som ikke er tilflyttere, blev spurgt om bl.a. beliggenheden af deres bolig. Her nævner mange kort afstand til natur som det vigtigste. Hvilke præferencer man har, afhænger naturligt af ens alder og dermed livssituation. Dette afsnit indeholder en analyse af børns forhold i kommunen, hvad angår nærhed til familie. Analysen er tænkt som en uddybning af nogle af de forhold, der er omtalt i bosætningsanalysen. Udgangspunktet er befolkningen i kommunen 1. januar

11 For børnefamilier kan det være meget praktisk og dermed veje tungt i valget af bolig, at man er tæt på børns eller kommende børns bedsteforældre. Tabellen viser for hver aldersgruppe, hvor mange børn i Syddjurs Kommune, der har en mormor, en farmor eller begge, som også bor i kommunen. Procent som har en bedste er angivet som % Bedste. Tabel 4: Antal børn med bedstemødre i kommunen Alder Ingen Bedste Mormor Farmor Begge % Bedste For de yngste årgange er det over halvdelen, der har enten en mormor, en farmor eller begge i kommunen. Også for skolebørnene er procenten tæt på 50. Det tyder på, at mange forældre vægter det højt at være i nærheden af bedstemødrene. Og mormor og farmor er stort set lige populære. Når man summerer for de yngste årgange, får man denne tabel, som viser, hvor stor en andel af de 0-5 årige, der har en eller flere bedstemødre som også bor i Syddjurs Kommune. Tabel 5: Andelen af førskolebørn med bedstemødre i kommunen Ingen Mormor Farmor Begge I alt Antal Procent 47,3 18,7 18,4 15,6 100 Når så mange børn har en bedstemor inden for kommunegrænsen, viser det, at unge meget gerne vil flytte tilbage til Syddjurs Kommune efter endt uddannelse. Det er ikke, fordi de unge ikke er flyttet fra reden endnu. De unge fra 18 til 24 år er en meget flytteaktiv gruppe. Og rigtig mange af disse unge flytter fra kommunen for at uddanne sig. Tallene 11

12 viser, at mange flytter tilbage. Der er selvfølgelig også nogle bedsteforældre, der flytter sig efter børnebørnene, men statistisk set er det de unges flytninger, der betyder noget. Syddjurs Kommune er ikke enestående med hensyn til at tiltrække tidligere indbyggere. Tabellen viser for udvalgte kommuner, hvor mange procent af børn i førskolealderen, der har en bedstemor i kommunen. Tabel 6: Procentdelen med og uden en bedstemor i kommunen for udvalgte kommuner Mormor Farmor Begge I alt Frederikksberg Gentofte Glostrup Lejre Hillerød Ballerup Albertslund Sorø Syddjurs Assens Vejen Aabenraa Sønderborg Ringkøbing Skive Morsø Der er meget stor forskel på kommunerne. I nogle kommuner er den lokale familiemæssige tilknytning ikke særlig stor, i andre er den endog meget stor. Tallene tyder på en tendens til, at man bliver mere lokalt tilknyttet, jo længere væk man er fra en af landets største byer. Det gælder både nærheden til bedstemødre, men også det forhold, at begge forældre har den samme tilknytning. Man finder så at sige sin kæreste lokalt. Syddjurs Kommune er en slags midterkommune, hvor der er stort set lige mange forældrepar med og uden familiemæssig tilknytning til kommunen. At det netop er bedstemor, der trækker de unge tilbage og ikke blot ønsket om at komme tilbage til den kendte kommune, indikeres af den næste tabel, der for børnene i alderen 0-5 år viser, hvor mormor eller farmor bor i kommunen, fordelt på de 12 plandistrikter. 12

13 Tabel 7: Hvor bor børn 0-5 år (første kolonne), og hvor bor deres bedstemor? Angivet i procent. Ebeltoft Feldballe Hornslet Knebel Ebeltoft Feldballe Hornslet Knebel, Vrinners, Tved Kolind Lime Mørke Nimtofte Ryomgård, Pindstrup Rønde Thorsager Tirstrup, Balle Kolind Lime Mørke Nimtofte Ryomgård Rønde Thorsager Tirstrup Det er meget tydeligt, at man ønsker at være tæt på bedstemor, helst inden for samme distrikt. Dette fænomen kan være med til at forklare, hvorfor interne flytninger i kommunen er forholdsvis lokale, som det er omtalt i befolkningsprognoserapporten fra At de små børn ofte bor i samme distrikt som bedstemor er i øvrigt en tendens, som også ses i de andre kommuner, hvor der er stor lokal tilknytning. Analysen viser, at mange unge efter endt uddannelse vælger at slå sig ned i kendte omgivelser. Og bedstemors adresse har betydning for, hvor i kommunen man bosætter sig. Bedstemødrene kan således tiltrække tilflyttere til kommunen og også til lokalområdet. 13

14 2 De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Ryomgård, Pindstrup Nimtofte Lime Thorsager Mørke Kolind Hornslet Rønde Feldballe Tirstrup, Balle Ebeltoft Knebel, Vrinners, Tved Figur 9: Oversigt over de 12 plandistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser plandistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte plandistrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen, men også med hensyn til den forventede udvikling. Plandistrikterne danner således baggrund for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 14

15 lille mellem stor 00_24 25_64 65_99 Figur 10: Fordeling af lille, mellem og stor bolig og fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister 39,4 40,3 39,6 39,8 40,1 40, ,3 37,7 43,7 46,7 48,1 < > 43 Figur 11: Gennemsnitsalderen for hvert plandistrikt 15

16 Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, på 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 12 plandistrikter. Andelen af store boliger er mindst i Ebeltoft og størst i Lime. Det næste kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Ebeltoft har den højeste andel med 30 %, og Feldballe har den laveste andel med ca. 12 %. Det samme mønster ses i kortet med gennemsnitsalderen, hvor Ebeltoft har den højeste gennemsnitsalder (48,1 år) og Feldballe den laveste (37,7 år). Det seneste år er gennemsnitsalderen i Ebeltoft øget med 0,5 år, hvor den i Feldballe kun er øget med 0,2 år. For begge distrikterne var øgningerne forrige år på helt samme niveau. Samlet set viser kortene, at distrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. Figur 12: Befolkningsudviklingen total og udviklingen i antal 0 årige 16

17 Figur 13: Udviklingen i antal 0-6 årige og antal 7-16 årige Figur 14: Udviklingen i antal årige og antal årige 17

18 Figur 15: Udviklingen i antal årige og antal årige Figur 16: Udviklingen i antal årige og antal årige 18

19 Kommentarer til kortene Som ventet er distrikterne forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Den samlede befolkning stiger for nogle distrikter, for andre er den stort set konstant. Det er specielt de i forvejen største distrikter, Ebeltoft, Rønde og Hornslet, hvor der forventes vækst i den samlede befolkning. De forskellige aldersgrupper udvikler sig også forskelligt i de forskellige distrikter. Ebeltoft har i forvejen mange pensionister, og antallet af ældre pensionister forventes at stige markant med ca. 50%. For mange af aldersgrupperne gælder det, at Ebeltoft skiller sig ud. Antal skolebørn og førskolebørn udvikler sig også forskelligt i distrikterne, ligesom der er markante forskelle på udviklingen i antal unge erhvervsaktive. Den forventede udvikling er et resultat dels af den aktuelle aldersfordeling og boligfordeling i distrikterne, dels af det forventede nybyggeri, som er beskrevet i næste kapitel. 19

20 3 Forudsætninger 3.1 Nybyggeri Nimtofte by Lime by Pindstrup by Ryomgård by Kolind by Thorsager by Mørke by Hornslet by Rønde by Rodskov by Feldballe by Tirstrup by Balle by Vrinners by Knebel by Tved by Ebeltoft by Figur 17: Oversigtskort med angivelse af nybyggeri Den vigtigste forudsætning for prognosen er boligbyggeprogrammet. På kortet er det vist, hvor der forventes nybyggeri. Nogle planer kendes på en konkret adresse, andre planer går mere på generelle forventninger til nybyggeri i et område. 20

21 Det aktuelle boligbyggeprogram er vist i nedenstående tabel. Tabel 8: Antal planlagte nye boliger Lokalitet Total Ebeltoft by Hornslet by Rodskov Rønde by Ugelbølle by Knebel by Vrinners by Tved by Ryomgård by Pindstrup by Kolind by Lime by (Skørring) Tirstrup by Balle by Mørke by Thorsager by Feldballe by Nimtofte by Syddjurs total Der forventes en blanding af mellem og store boliger samt nogle få små boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være 3,1 for de store boliger og 1,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. I forhold til sidste år er antallet af planlagte nye boliger reduceret med boliger pr. år. Det betyder, at årets prognose viser en mindre befolkningsfremgang end prognosen fra

22 4 Metoden i ProPlan GIS 4.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen 100% 80% Andel 60% 40% 20% 0% Alder Figur 18: Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. 22

23 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 30 år og op til 70 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 4.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra 0-5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring 0. Fra er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 40 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. 23

24 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 4.3 Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København. 4.4 Særlige forhold Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at årige har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. 24

25 Analyserne har her tydeligt vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0.25, 0.5 og For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 25

26 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr. 1. januar Syddjurs Kommune total Alder

27 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 12 plandistrikter. Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 1 Ebeltoft Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 2 Hornslet Alder

28 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 3 Rønde Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt4 Knebel, Vrinners, Tved Alder

29 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 5 Ryomgård, Pindstrup Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 6 Kolind Alder

30 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 7 Lime Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 8 Tirstrup, Balle Alder

31 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 9 Mørke Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 10 Thorsager Alder

32 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 11 Feldballe Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 12 Nimtofte Alder