Befolkningsprognose. Aabenraa Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Aabenraa Kommune Prognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Aabenraa Kommune, september 2012 Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS Kontaktpersoner: Kim Salby, Aabenraa Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Aabenraa Kommune Befolkningsudviklingen i kommunen Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Pendling til og fra Aabenraa Kommune Planlagt nybyggeri Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Boligbehov årige Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter Befolkningsudviklingen for de enkelte ældredistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Aabenraa Kommune 1.1 Befolkningsudviklingen i kommunen De seneste 25 år har befolkningstallet i Aabenraa Kommune været mellem og indbyggere. Det toppede i 1997 med personer. I 2009 var tallet næsten lige så højt: De seneste tre år er befolkningstallet faldet til pr. 1. januar Der har således i mange år været et forholdsvis stabilt befolkningstal i kommunen, som nu er afløst af en nedgang. En lignende udvikling ses i mange andre kommuner med en geografisk placering langt fra de store universitetsbyer. Ud fra de historiske tal og det indlagte boligbyggeri forventes et mindre fald i starten af prognoseperioden og derefter en mindre stigning, således at niveauet i 2024 nogenlunde svarer til niveauet i Befolkningsudviklingen er betinget af, at det planlagte boligbyggeri i perioden med i alt boliger bliver realiseret. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de 18 skoledistrikter. Som bilag er også tabeller for prognosen udregnet på basis af de 11 ældredistrikter. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og nedenstående tabel viser den samlede befolkningsudvikling for Aabenraa Kommune. 3

4 Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Aabenraa Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,8 0,9 1,0 0-6 år ,3 7,5 6, år ,1 13,0 10, år ,7 9,5 10, år ,3 18,3 16, år ,8 25,3 23, år ,9 7,1 7, år ,6 14,8 18, år ,5 4,5 6,3 Total ,2 100,0 100,0 Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,7 1,1 1,2 0-6 år ,9 8,2 8, år ,4 12,1 11, år ,0 11,2 10, år ,1 21,4 20, år ,1 23,4 22, år ,0 6,3 6, år ,9 13,2 15, år ,5 4,1 5,3 Total ,0 100,0 100,0 Aldersfordelingen i kommunen viser relativt flere pensionister end landsgennemsnittet og også flere af de ældre erhvervsaktive. Der er færre unge og unge erhvervsaktive. Også i 2024 forventes flere pensionister end landsgennemsnittet og færre unge erhvervsaktive. Aldersfordelingen afspejler kommunens situation historisk og geografisk. Mange kommuner er enten uddannelseskommuner med relativt mange unge mennesker, eller kommuner som de unge flytter fra for at uddanne sig. Mange unge mennesker fra Aabenraa Kommune vælger naturligt at flytte til en anden kommune, når de flytter hjemmefra. Til gengæld er der tilflytning af unge færdiguddannede, hvoraf mange flytter til med børn i førskolealderen. Alderssammensætningen 1. januar 2012 er vist på figuren. 4

5 Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Alder Figur 2: Aldersfordelingen for Aabenraa Kommune 2012 For 2024 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Alder Figur 3: Aldersfordelingen for Aabenraa Kommune 2024 Udviklingen i forskellige aldersgrupper er vist i de næste figurer: 5

6 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal 0 årige Udviklingen i antal 0-6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser, Aabenraa Kommune 6

7 Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper Årstal 0-24 år år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Gruppen af erhvervsaktive vil falde, ligesom gruppen af børn og unge forventes at falde. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år Årstal 0-6 år 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge Der forventes et fald for såvel skolebørn som førskolebørn. For de årige forventes en lille stigning, som skyldes, at der i øjeblikket er et relativt stort antal skolebørn. For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. 7

8 Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal år år år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive De unge erhvervsaktive falder lidt i perioden, dog med en mindre stigning i slutningen af perioden. Gruppen af ældre erhvervsaktive falder lidt. For gruppen år forventes en lille stigning. Udviklingen i antal pensionister Årstal år år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister Det ses af figuren, at antallet af både de unge pensionister, år, og de ældre pensionister vil stige gennem hele perioden. Årene fra 2008 til 2012 har været præget af nye flyttemønstre i hele landet, og specielt på den baggrund er det vigtigt at huske på, at en prognose er en begrundet forventning om 8

9 den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan ændre billedet, specielt hvad angår antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 1.3 Sammenligning med prognosen fra 2008 Den seneste officielle prognose for Aabenraa Kommune er fra På det tidspunkt var konjunkturerne anderledes, og prognosen forudsagde en mindre årlig stigning i befolkningstallet frem til 2020, hvor befolkningstallet forventedes at være For 2012 var forudsigelsen personer. De seneste tre år har i modsætning hertil vist en nedgang i befolkningstallet, som 1. januar 2012 var Generelt har flyttemønstrene i hele landet ændret sig meget siden 2008, og tendensen med voksende universitetsbyer er forstærket på bekostning af tilvæksten i kommunerne langt fra universitetsbyerne. Aabenraas nabokommuner Sønderborg og Tønder har også oplevet befolkningstilbagegang siden 2008, størst i Tønder. Haderslev har haft et mere konstant befolkningstal. Ændringerne i befolkningstallet er summen af en række bevægelser, som er nogenlunde ens fra år til år, men hvor mindre ændringer vil påvirke væksten. Det drejer sig om tilflytningen fra andre kommuner, som de seneste år har været på omkring personer. Et tilsvarende antal, men dog lidt højere, er flyttet fra kommunen til andre kommuner i Danmark. Indvandringen fra udlandet har været over 600 personer, og udvandringen har været omkring 500 personer. Der dør omkring 600 personer hvert år i kommunen, og der er et tilsvarende antal fødsler. Vurderingen af prognosens usikkerhed skal ses i lyset af disse tal, som hver for sig naturligt svinger fra år til år. Som et eksempel er det vist, hvor meget fødslerne har svinget fra år til år. En ændring på over 5% fra det ene år til det næste er ikke usædvanligt. Figur 9: Udviklingen i antal fødsler 9

10 2 De enkelte skoledistrikter og befolkningsudviklingen Hovslund Genner Hellevad Løjt Hærvej Høje Kolstrup Ravsted Kongehøj Hjordkær Stubbæk Bolderslev Felsted Varnæs Bylderup Tinglev Kliplev Lyreskov Kollund Figur 10: Oversigt over de 18 skoledistrikter i Aabenraa Kommune Kortet viser skoledistrikterne i Aabenraa Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte skoledistrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen og også med hensyn til den forventede udvikling. 10

11 36,9 41,6 38,8 41,7 42,9 40,4 42,7 37,7 37, ,4 39, ,2 40,4 43,4 44,6 Figur 11: Gennemsnitsalderen for hvert distrikt og aldersfordelingen 2012 for hvert distrikt Gennemsnitsalderen er højest for Kollund skoledistrikt og generelt høj i kommunens sydlige del. Dog er den også relativt høj for de to skoledistrikter der hører til Aabenraa by. Figuren med den aktuelle aldersfordeling viser, at distrikterne er forholdsvis ens. Alle udviser et tydeligt mønster, som er karakteristisk for kommuner uden mange uddannelsesinstitutioner, nemlig at de unge flytter fra kommunen, som til gengæld tiltrækker familier med børn. Fraværet af unge mennesker er mere udtalt i nogle distrikter end i andre. 11

12 Boligfordeling lille mellem stor Figur 12: Boligfordelingen og den forventede udvikling i totalbefolkningen for hvert distrikt Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 18 skoledistrikter. Der er generelt mange store boliger i kommunen. De små boliger findes primært i Aabenraa og Rødekro. Det andet kort viser udviklingen i totalbefolkningen for hvert distrikt. Hver søjle viser et enkelt år, og for hvert distrikt er der vist årene fra 2012 til Distrikterne udvikler sig forholdsvis ens, og der er tale om en næsten konstant befolkning i de fleste distrikter. I bilag 2 er befolkningsudviklingen for distrikterne vist i tabelform. 12

13 3 Pendling til og fra Aabenraa Kommune Ved vurderingen af befolkningsudviklingen er det relevant at se på, hvordan pendlingen er for kommunen. Hvor tager Aabenraas borgere hen for at arbejde, og hvor kommer de personer fra, der arbejder i kommunen? Hvilke brancher tiltrækker arbejdskraft udefra, og hvilke brancher rejser Aabenraas borgere efter? Alle tallene i dette kapitel vedrører 2011 og er hentet fra Danmarks Statistik. Tabel 3 Pendling overordnede nettotal Natbefolkning Indpendling Udpendling Dagbefolkning Netto udpendling 179 Intern pendling Natbefolkningen er i denne sammenhæng personer, der bor i Aabenraa Kommune og har et arbejde. Dagbefolkningen er personer, der arbejder i Aabenraa Kommune. Intern pendling er personer, der både bor og arbejder i kommunen. Det fremgår, at der er en høj intern pendling. Omkring 74% af de personer i kommunen, der har et arbejde, har deres arbejdsplads i kommunen. Der er stort set balance mellem indpendling og udpendling. Der er ikke den store forskel på, hvor lang transport indpendlere og udpendlere har. Mænd pendler generelt længere end kvinder. Tabel 4 Pendling, gennemsnitlig afstand i kilometer Indpendling Udpendling Mænd 23,6 26,2 Kvinder 17,7 18,2 I alt 20,7 22,3 13

14 Tabel 5 Pendling, gennemsnitlig afstand i kilometer, udvalgte områder Indpendling Udpendling Hele landet 19,7 19,7 Region Syddanmark 19,2 21,1 Landsdel Sydjylland 20,7 20,9 Tønder 19 22,2 Haderslev 20,2 23 Sønderborg 17,6 17,8 Figurerne nedenfor viser, dels hvor pendlerne til kommunen bor, dels hvor kommunens borgere arbejder. 14

15 Holstebro Viborg Favrskov Herning Ikast-Brande Silkeborg Skanderborg Ringkøbing-Skjern Horsens Odder Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Nordfyns Fanø Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Assens Haderslev Tønder Faaborg-Midtfyn Indpendling > Aabenraa Sønderborg Figur 13: Indpendling til Aabenraa Kommune 15

16 Holstebro Viborg Favrskov Herning Ikast-Brande Silkeborg Skanderborg Ringkøbing-Skjern Horsens Odder Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Nordfyns Fanø Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Assens Haderslev Tønder Faaborg-Midtfyn Udpendling > Figur 14: Udpendling fra Aabenraa Kommune Aabenraa Sønderborg De næste tabeller viser, hvilke brancher der tiltrækker pendlerne. 16

17 Tabel 6 Indpendling til branche (DB07) Branche (DB07) Mænd Kvinder Samlet % TOT Erhverv i alt ,0 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,1 3 Bygge og anlæg ,1 4 Handel og transport mv ,5 5 Information og kommunikation ,8 6 Finansiering og forsikring ,9 7 Ejendomshandel og udlejning ,4 8 Erhvervsservice ,1 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,4 10 Kultur, fritid og anden service ,8 11 Uoplyst aktivitet ,0 Indpendlingen er primært til erhvervene Handel og transport og til Offentlig administration, undervisning og sundhed. Indpendlingen er således bl.a. præget af, at der er et sygehus i kommunen. Tabel 7 Udpendling til branche Branche (DB07) Mænd Kvinder Samlet % TOT Erhverv i alt ,0 1 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,2 2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,2 3 Bygge og anlæg ,6 4 Handel og transport mv ,3 5 Information og kommunikation ,5 6 Finansiering og forsikring ,5 7 Ejendomshandel og udlejning ,7 8 Erhvervsservice ,2 9 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,2 10 Kultur, fritid og anden service ,6 11 Uoplyst aktivitet ,0 Udpendlingen er primært til erhvervene Offentlig administration, undervisning og sundhed, til Handel og transport samt til Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Sygehusene i Sønderborg og i Haderslev er med til at præge dette billede. 17

18 4 Planlagt nybyggeri Den vigtigste forudsætning for prognosen er boligbyggeprogrammet. På kortet er det vist, hvor der forventes nybyggeri. Nogle planer kendes på en konkret adresse, andre planer går mere på generelle forventninger til nybyggeri i et område. Figur 15: Oversigtskort med angivelse af nybyggeri Det aktuelle boligbyggeprogram er vist i nedenstående tabel. 18

19 Tabel 8 Antal planlagte nye boliger Nybyggeri område I alt Bolderslev Bovrup Bylderup-Bov Felsted Genner Hellevad Hjorkær Holbøl Hovslund Stationsby Kliplev Kollund Land nord Land syd Land vest Land øst Landsbyer nord Landsbyer syd Landsbyer vest Landsbyer øst Løjt Kirkeby Padborg-Bov-Kruså Ravsted Rødekro Stubbæk Tinglev Aabenraa Midt Aabenraa Nord Total Heraf: Parcelhuse Tæt-lave boliger Etageboliger Der forventes en blanding af forskellige boligstørrelser og boligtyper, såvel etagebyggeri som tæt-lav og åben-lav byggeri. Hovedparten af nybyggeriet forventes at være parcelhuse. Det forudsættes i prognosen, at boligerne bliver beboet i løbet af det år, der er angivet. Der er således i prognosen tale om en forventning til indflytning og ikke kun en forventning til færdiggørelse af byggeri. 19

20 5 Metoden i ProPlan GIS 5.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen l e d n A 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder Figur 16: Eksempel på fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. 20

21 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 30 år og op til 70 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 5.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov 21

22 sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 5.3 Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København årige Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at denne aldersgruppe har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. Analyserne har her med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejecentre er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den 22

23 aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Det er boliger med stor udskiftning, hvor gennemsnitsalderen ikke ændres fra år til år. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0.25, 0.5 og For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 23

24 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Aabenraa Kommune Folketal pr. 1. januar Aabenraa Kommune total Alder Kilde til de historiske tal er Danmarks Statistik, Statistikbanken. 24

25 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte skoledistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 18 skoledistrikter. Folketal pr. 1. januar Lyreskovskolens distrikt Folketal pr. 1. januar Felsted skoledistrikt

26 Folketal pr. 1. januar Ravsted skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Kollund skoledistrikt

27 Folketal pr. 1. januar Kliplev skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Kongehøjskolens distrikt

28 Folketal pr. 1. januar Varnæs skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Løjt skoledistrikt

29 Folketal pr. 1. januar Stubbæk skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Genner skoledistrikt

30 Folketal pr. 1. januar Hellevad skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Hjordkær skoledistrikt

31 Folketal pr. 1. januar Hovslund skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Hærvejsskolens distrikt

32 Folketal pr. 1. januar Tinglev skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Høje Kolstrup skoledistrikt

33 Folketal pr. 1. januar Bolderslev skoledistrikt Folketal pr. 1. januar Bylderup skoledistrikt

34 3 Befolkningsudviklingen for de enkelte ældredistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 11 ældredistrikter. Funkevej Uglekær Petersborg - Rufkobbel Team CBrunshave Stubbæk - Kirsebærhaven Tinglev Felsted Bylderup Kollund Padborg 34