Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune Befolkningsprognosen er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune, marts Til udarbejdelsen er anvendt programmet ProPlan GIS. Kontaktpersoner: Allan Gyldendal Frederiksen, Syddjurs Kommune, tlf: Søren Boelskifte, Boelplan A/S, tlf:

2 INDHOLD 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune Udviklingen generelt Udviklingen i forskellige aldersgrupper Sammenligning med prognosen fra Interne flyttemønstre for Syddjurs Kommune De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Forudsætninger Nybyggeri Metoden i ProPlan GIS Princip Fraflytning og tilflytning Boligbehov årige Bilag Befolkningsudviklingen for hele kommunen Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter

3 1 Befolkningsprognose for Syddjurs Kommune 1.1 Udviklingen generelt Befolkningstallet i Syddjurs Kommune er steget med ca personer de seneste ti år, svarende til lidt over 6%. På tyve år er befolkningen steget med ca. 14%. Der har været tale om en årlig tilvækst på omkring 250 personer med markante udsving i nogle år. I 2000 og 2008 ses en lav vækst på henholdsvis 42 og 33 personer. I 1995 var væksten på 635 personer, og i 2006 var den på 581 personer. Ud fra de historiske tal og det indlagte boligbyggeri forventes en jævn stigning i befolkningstallet på 7,7 frem til år Det er en lidt højere stigning, end prognosen fra 2011 forventede. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte aldersgrupper udvikler sig. Der forventes flere ældre i kommunen, nogenlunde uforandret antal i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Alderssammensætningen for de erhvervsaktive vil ændre sig, som det er forsøgt illustreret på forsidebilledet. Der er i øjeblikket en stor årgang omkring de 45 år, og denne årgang vil bibeholde sin størrelse i hele prognoseperioden, så der vil være mange personer sidst i 50-erne omkring år Befolkningstilvæksten er betinget af, at det planlagte boligbyggeri i perioden med i alt boliger bliver realiseret. Prognosen fra 2011 forudsagde et befolkningstal 1. januar 2012 på Det officielle folketal blev Der har således i 2011 været en beskeden befolkningsfremgang på 81 personer. Udviklingen for udvalgte aldersgrupper er nærmere beskrevet i det følgende for kommunen som helhed. Prognosen er beregnet på basis af de 12 plandistrikter. En beskrivelse af de enkelte plandistrikter med hensyn til demografien er givet i det følgende. 3

4 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Årstal Figur 1: Befolkningsudviklingen for hele kommunen Figuren og tabellen viser den samlede befolkningsudvikling for Syddjurs Kommune. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,7 0,9 1,0 0-6 år ,3 7,6 7, år ,3 13,4 10, år ,4 8,0 7, år ,9 17,7 17, år ,9 25,3 25, år ,7 7,7 7, år ,0 15,9 18, år ,7 4,4 5,4 Total ,7 100,0 100,0 Til sammenligning vises nedenfor den forventede udvikling for hele landet. Tabel 2: Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser, hele landet Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Antal % år ,7 1,1 1,2 0-6 år ,9 8,2 8, år ,4 12,1 11, år ,0 11,2 10, år ,1 21,4 20, år ,1 23,4 22, år ,0 6,3 6, år ,9 13,2 15, år ,5 4,1 5,3 Total ,0 100,0 100,0 4

5 I 2024 vil Syddjurs Kommune have relativt flere pensionister i gruppen år end landsgennemsnittet, og også lidt flere i gruppen år. Der vil til gengæld være færre børn og unge end landsgennemsnittet. Alderssammensætningen 1. januar 2012 er vist på figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Alder Figur 2: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2012 Årgangene fra 36-årige til 68-årige er nogenlunde lige store og svinger mellem 550 og 650 personer. Dog har de tre aldre 63, 64 og 65 år alle over 700 personer, ligesom der er en top for de 45-årige. For 2024 forventes aldersfordelingen at være som angivet i figuren. Aldersfordelingen 1. januar Antal personer Figur 3: Aldersfordelingen for Syddjurs Kommune 2024 Alder 5

6 1.2 Udviklingen i forskellige aldersgrupper Udviklingen i antal 0 årige Udviklingen i antal 0-6 årige Årstal Årstal Udviklingen i antal 7-16 årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Årstal Årstal Udviklingen i antal årige Årstal Figur 4: Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersklasser, Syddjurs Kommune Der er markante fald i antallet af skolebørn. For begge grupper af pensionister forventes markante stigninger. 6

7 Nedenfor er udviklingen i nogle af aldersgrupperne vist samlet. Udviklingen i 3 aldersgrupper Årstal 0-24 år år år Figur 5: Udviklingen i tre aldersgrupper Der vil være en forholdsmæssig stor stigning i gruppen af pensionister, de årige. Gruppen af erhvervsaktive forventes at falde en smule i starten af perioden og derefter at stige. Gruppen af børn og unge vil være nogenlunde konstant. Udviklingen for de tre yngste aldersgrupper er vist sammen nedenfor. Udviklingen i antal unge op til 25 år Årstal 0-6 år 7-16 år år Figur 6: Udviklingen i tre aldersgrupper for børn og unge For de to yngste aldersgrupper forventes et fald i perioden, mest for skolebørnene. For den ældste gruppe forventes en mindre stigning og derefter et mindre fald. 7

8 For de erhvervsaktive forventes udviklingen at blive som vist nedenfor. Udviklingen i antal i den erhvervsaktive alder Årstal år år år Figur 7: Udviklingen i tre aldersgrupper for erhvervsaktive I den erhvervsaktive alder forventes et nogenlunde konstant niveau for gruppen år. De stiger langsomt igennem hele perioden. For gruppen år forventes først et mindre fald derefter en stigning. Samlet set vil gruppen i den erhvervsaktive alder stige med omkring personer i perioden Udviklingen i antal pensionister Årstal år år Figur 8: Udviklingen i to aldersgrupper for pensionister Det ses af figuren, at antallet af de unge pensionister, år vil stige kraftigt, mens antallet af pensionister ældre end 80 år viser en lille stigning. Samlet set vil gruppen af pensionister stige forholdsmæssigt meget. 8

9 Kommentar Generelt er mobiliteten lav for personer over 50 år. I øjeblikket har Syddjurs Kommune mange personer i aldersgruppen år, som det ses af figuren med aldersfordelingen for De fleste af disse personer vil også være at finde i kommunen om 10 år. Det er baggrunden for udviklingen i antallet af pensionister. I 2008 og 2009 var netto befolkningstilvæksten til kommunen meget lille, 33 og 78 personer. I 2010 var den med 342 personer på niveau med tidligere år, endda over gennemsnittet. I 2011 var fremgangen på 81 personer. Der forventes fremover en mindre befolkningsfremgang end i 2010, men dog en noget større fremgang end i årene 2008, 2009 og Boligmassen er i høj grad optaget af personer med store børn. Disse personer forventes at blive boende i mange år fremover. Det giver ikke så megen plads til nye familier med små børn. Dog er kommunen attraktivt placeret i forhold til Århus, så en planlægning med et nybyggeri på godt 200 nye boliger om året synes realistisk, og det vil give en lille stigning hvert år i det samlede indbyggertal. En prognose er en begrundet forventning om den fremtidige udvikling. Forudsætningerne kan ændre sig, og der er en vis usikkerhed på forudsigelserne, som i sagens natur vokser, jo længere man ser fremad. Der har været udført forskellige følsomhedsanalyser for at vurdere, hvor meget det vil betyde, hvis forudsætningerne ændres. Analyserne viser, at det generelle billede, der her er tegnet af den forventede befolkningsudvikling, er forholdsvis robust i forhold til ændringer i forudsætningerne. Ændringer i boligbyggeprogrammet kan ændre specielt på antallet af børn og yngre erhvervsaktive. 9

10 1.3 Sammenligning med prognosen fra 2011 Tabel 3 Sammenligning mellem faktiske tal for 1. januar 2012 og 2011-prognosens tal Alder 2012 prognosen 11 Forskel % forskel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Prognosen fra sidste år har for mange aldersgrupper overvurderet befolkningsfremgangen. Med nettotilgangen på 342 personer i 2010 var det ventet, at tilgangen i 2011 ville nærme sig det gennemsnitlige niveau og være på 198 personer. Tilgangen blev kun på 81 personer. De 0-årige tegner sig for 35 af de 117 personer, som er forskellen mellem prognosens tal og de faktiske tal for 1. januar Der har generelt for hele landet været en nedgang i fertiliteten på 6-7%, og Syddjurs Kommune er ingen undtagelse for denne nedgang. Generelt er der kommet lidt flere børn og unge, end prognosen regnede med. Samtidig er der blevet lidt færre ældre end prognosen forudsagde. 10

11 1.4 Interne flyttemønstre for Syddjurs Kommune I afsnittet om metoden i ProPlan GIS står der, at vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det kan enten være, fordi boligen som sådan ikke passer, typisk er størrelsen forkert, eller det kan være geografien (beliggenheden), der ikke passer til vores liv. Ejendomsmæglere taler ofte om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. I overensstemmelse hermed kan man se på flytninger på 3 niveauer: land, kommune, nærområde. De seneste tre år har der i gennemsnit været en udvandring på omkring 200 personer fra Syddjurs Kommune og en indvandring på omkring 400 personer. For disse personer passer det øverste niveau af beliggenhed, landet, ikke til deres liv. Der har været omkring 2000 tilflyttere til kommunen hvert år og lidt færre fraflyttere. Her spiller skift i uddannelse eller arbejde ind, eller der kan være tale om en ændring af husstandsstørrelse, fx fra 1 til 2. Flytninger inden for kommunens grænser kan være motiveret af de samme forhold som flytninger til og fra kommunen, men er også ofte et spørgsmål om, at boligen som sådan ikke passer så godt, den kan være for stor eller for lille, eller måske for gammel og man ønsker noget nyt. Der har i gennemsnit de seneste tre år været interne flytninger, som dermed er på et lidt højere niveau end tilflytningerne fra andre danske kommuner. Med hensyn til beliggenhed er der for de interne flytninger et tydeligt billede, idet der er en klar tendens til, at man bliver inden for lokalområdet. I tabellerne er det illustreret ved hjælp af plandistrikterne. Dette gælder alle aldersklasser. Børnene ønsker at blive i nærheden af kammerater, børnehave og skole. Børnenes forældre har de samme ønsker på børnenes vegne, og de ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, ønsker i høj grad at bevare kontakten til det lokalsamfund, som de kender så godt, og hvor de har mange venner og bekendte. Pensionisterne flytter til de områder, hvor der er egnede boliger, som meget gerne må være lokale. Tabellen viser den procentvise fordeling af de interne flytninger mellem plandistrikter. Tabel 4: Flytninger fra plandistrikt til plandistrikt angivet i procenter Fra/Til Ebeltoft Hornslet Rønde Knebel Ryomgård, Kolind Lime Tirstrup Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte Ebeltoft Hornslet Rønde Knebel, Vrinners, Tved Ryomgård, Pindstrup Kolind Lime Tirstrup, Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte

12 For langt de fleste plandistrikter gælder det, at der er en udpræget tendens til at blive i lokalområdet, hvis man flytter internt i kommunen. Thorsager, Feldballe og Nimtofte har de laveste procentsatser. Andelen, der bliver i distriktet, afhænger naturligt af alderen. Tabel 5: Flytninger inden for det samme distrikt fordelt på alder og angivet i procenter af interne flytninger Plandistrikt 0-5 år 6-15 år år år år 65+ år Ebeltoft Hornslet Rønde Knebel, Vrinners, Tved Ryomgård, Pindstrup Kolind Lime Tirstrup, Balle Mørke Thorsager Feldballe Nimtofte De unge, år, er ikke så afhængige af at blive i lokalområdet. De flytter hjemmefra og skal opleve noget nyt. I nogle af distrikterne søger pensionisterne mod andre distrikter, hvor der er flere velegnede boliger til den aldersgruppe. Det gælder specielt flytninger fra de mindre distrikter. De øvrige aldersgrupper udviser en klar tendens til fordel for det lokale distrikt. Disse aldersgrupper viser nogenlunde ens tal, fordi de naturligt nok er indbyrdes afhængige. For hele landet gælder generelt, at skolebørn ikke flytter så meget som førskolebørn. Forældrene ønsker, at barnet kan blive gående på den samme skole i hele forløbet, og derfor er der mere flytteaktivitet, før børnene starter i skole. Tabellen her viser, at flytteaktiviteten blandt disse børn også i høj grad sker inden for distriktet. Nettobevægelserne for de enkelte distrikter er ikke særligt store. En vurdering af flyttemønstrene for de enkelte distrikter skal også ses i lyset af størrelsen for det enkelte distrikt. Nedenstående tabel sammenfatter nøgletal om de interne flytninger. Der er vist nettotilflytningen til hvert distrikt med hensyn til alle flytninger inden for kommunen. Det er også vist, hvor mange flytninger der er inden for eget distrikt, fra andre distrikter og til andre distrikter. Tallene er gennemsnitstal for tre år. Dog er totalbefolkningen angivet med tallet for

13 Tabel 6: Interne flytninger Plandistrikt Totalbefolkning Interne flyt % af tot Netto Eget dist Fra andre dtil andre dist Ebeltoft , Hornslet , Rønde , Knebel, Vrinners, Tved , Ryomgård, Pindstrup , Kolind , Lime , Tirstrup, Balle , Mørke , Thorsager , Feldballe , Nimtofte , I alt , Som et eksempel på forblivelsen i eget distrikt er vist et kort med angivelse af procent for interne flytninger inden for eget distrikt for de årige. Umiddelbart kunne det tyde på, at en kystlinje fremmer fastholdelsen af personer, der flytter internt i kommunen. Ryomgård, Pindstrup Nimtofte Lime Mørke Thorsager Kolind Hornslet Rønde Feldballe Tirstrup, Balle Ebeltoft Knebel, Vrinners, Tved Interne_flytninger <40% 40%-50% 50%-60% 60%-70% >70% Figur 9: Procentvis af flytninger inden for kommunen, der også er inden for distriktet 13

14 I mange tilfælde sker en flytning for at opnå en ændring af boligens størrelse. Der skelnes her mellem tre størrelser: lille, mellem og stor bolig (se nærmere i afsnittet om metoden i ProPlan GIS). Tabellen viser fordelt på aldersgrupper hvor stor en procentdel der flytter til en bolig, der er større eller mindre eller har en uændret størrelse. Flytning til institution (et plejecenter) er skilt ud i en kolonne for sig. Tabel 7: Procenter af alle interne flytninger i forhold til boligens størrelse I alt %større %uændret %mindre %institution 0-5 år år år år år år Procenten af flytninger til mindre bolig er størst for de unge (16-24 år) og for pensionister. 14

15 2 De enkelte plandistrikter og befolkningsudviklingen Ryomgård, Pindstrup Nimtofte Lime Thorsager Mørke Kolind Hornslet Rønde Feldballe Tirstrup, Balle Ebeltoft Knebel, Vrinners, Tved Figur 10: Oversigt over de 12 plandistrikter i Syddjurs Kommune Kortet viser plandistrikterne i Syddjurs Kommune. Det er i det følgende beskrevet, hvordan de enkelte plandistrikter er forskellige både med hensyn til udgangspunktet for prognosen og også med hensyn til den forventede udvikling. Plandistrikterne danner således baggrund for en generel beskrivelse af de geografiske forskelle i kommunen. 15

16 lille mellem stor 00_24 25_64 65_99 Figur 11: Fordeling af lille, mellem og stor bolig og fordelingen af unge, erhvervsaktive og pensionister 39 39,5 39,6 39,5 39,9 42,1 37,5 39,4 40,1 42,9 46,2 47,6 < >43 Figur 12: Gennemsnitsalderen for hvert plandistrikt 16

17 Som det er beskrevet i metodeafsnittet indgår boligstørrelsen som parameter for til- og fraflytningerne i det enkelte distrikt. En lille bolig er en bolig på 1-2 værelser. Det er typisk enlige, unge mennesker, der bor i de små boliger. Det kan dog også være enlige pensionister. Når husstandsstørrelsen øges, vil man naturligt søge at finde en anden, lidt større bolig, en mellem bolig, 3-4 værelser. Når husstanden er blevet større endnu, kan det være en stor bolig på mere end 4 værelser, der efterspørges. Det første kort viser, hvordan fordelingen på lille, mellem og stor bolig er for de 12 plandistrikter. Andelen af store boliger er mindst i Ebeltoft og størst i Lime. Det næste kort viser andelen af børn og unge, erhvervsaktive og pensionister. Det, der falder mest i øjnene, er, at andelen af pensionister er ret forskellig mellem distrikterne. Ebeltoft har den højeste andel med 28,5 %, og Feldballe har den laveste andel med ca. 11 %. Det samme mønster ses i kortet med gennemsnitsalderen, hvor Ebeltoft har den højeste gennemsnitsalder (47,6 år) og Feldballe den laveste (37,5 år). Det seneste år er gennemsnitsalderen i Ebeltoft øget med 0,5 år, hvor den i Feldballe kun er øget med 0,2 år. Samlet set viser kortene, at distrikterne tydeligvis er forskellige, både med hensyn til boligfordelingen og aldersfordelingen. Det vil afspejle sig i den forventede befolkningsudvikling. Figur 13: Befolkningsudviklingen total og udviklingen i antal 0 årige 17

18 Figur 14: Udviklingen i antal 0-6 årige og antal 7-16 årige Figur 15: Udviklingen i antal årige og antal årige 18

19 Figur 16: Udviklingen i antal årige og antal årige Figur 17: Udviklingen i antal årige og antal årige 19

20 Kommentarer til kortene Som ventet er distrikterne forskellige hvad angår den forventede befolkningsudvikling. Den samlede befolkning stiger for nogle distrikter, for nogle er den stort set konstant. Det er specielt de i forvejen største distrikter, Ebeltoft, Rønde og Hornslet, hvor der ventes vækst i den samlede befolkning. De forskellige aldersgrupper udvikler sig noget forskelligt i de forskellige distrikter. Ebeltoft har i forvejen mange pensionister, og antallet af ældre pensionister forventes at stige markant. For mange af aldersgrupperne gælder det, at Ebeltoft skiller sig ud. Antal skolebørn og førskolebørn udvikler sig også forskelligt i distrikterne, ligesom der er markante forskelle på udviklingen i antal unge erhvervsaktive. 20

21 3 Forudsætninger 3.1 Nybyggeri Nimtofte by Lime by Pindstrup by Ryomgård by Kolind by Thorsager by Mørke by Hornslet by Rønde by Rodskov by Feldballe by Tirstrup by Balle by Vrinners by Knebel by Tved by Ebeltoft by Figur 18: Oversigtskort med angivelse af nybyggeri Den vigtigste forudsætning for prognosen er boligbyggeprogrammet. På kortet er det vist, hvor der forventes nybyggeri. Nogle planer kendes på en konkret adresse, andre planer går mere på generelle forventninger til nybyggeri i et område. 21

22 Det aktuelle boligbyggeprogram er vist i nedenstående tabel. Tabel 8: Antal planlagte nye boliger Lokalitet Total Balle by Ebeltoft by Feldballe by Hornslet by Knebel by Kolind by Lime by Mørke by Nimtofte by Pindstrup by Rodskov by Ryomgård by Rønde by Thorsager by Tirstrup by Tved by Ugelbølle by Vrinners by Syddjurs total Der forventes en blanding af mellem og store boliger samt nogle få små boliger. Husstandsstørrelserne forventes at være 3,1 for de store boliger og 1,7 for mellem boligerne. For de store boliger vil der typisk være tale om indflyttere i alderen år med børn. For mellemboligerne vil det typisk være den samme gruppe voksne med overvægt på de lidt yngre og generelt med færre børn. 22

23 4 Metoden i ProPlan GIS 4.1 Princip Vi flytter, når vores bolig ikke passer til vores liv. Det er antagelsen, modellen bygger på. Det er specielt størrelsen af boligen, der er afgørende. Når husstanden bliver for stor i forhold til boligen, flytter vi. Husstandsstørrelsen afhænger meget af alderen, som det fremgår af nedenstående figur. Den viser, hvor stor en andel af personer på en given alder, der har en husstandsstørrelse på 1, 2, 3, 4 eller 5 og derover. Fordeling af personer i forhold til husstandsstørrelsen 100% 80% Andel 60% 40% 20% 0% Alder Figur 19: Fordelingen af personer på forskellige husstandsstørrelser som funktion af alderen Som det ses, er husstandsstørrelsen meget afhængig af personens alder. Den er udtryk for den familiemæssige livscyklus, som en person gennemlever. En persons familiemæssige livscyklus har ofte følgende forløb: Personen fødes som barn i en familie med typisk en far og mor og eventuelt søskende. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Personen flytter hjemmefra og bor alene eller sammen med en eller flere i alderen år. Husstandsstørrelse på 1 eller mere. Personen danner par med en anden i alderen år. Husstandsstørrelse på 2 eller mere. Parret får i alderen år et eller flere børn. Husstandsstørrelse på 3 eller mere. Børnene flytter hjemmefra, når parret (forældrene) er fra omkring 45 år. Husstandsstørrelse på 2. Den ene partner dør i alderen år. Husstandsstørrelse på 1. 23

24 For at generere så pålidelig en prognose som muligt tager modellen udgangspunkt i bl.a. dette livsforløb. Det gøres ved at inddrage boligstørrelsen i modellen. Boliger opdeles efter følgende størrelser: Lille 1-2 værelser typisk lille husstand uden børn, beboet af enten yngre eller ældre beboere Mellem 3-4 værelser typisk mindre husstand på 2 personer, evt. med barn, Stor 5 eller flere værelser beboet af beboer på år op opefter typisk større husstand med et eller flere børn, beboet af beboer på 30 år og op til 70 år Tabellen viser, at der er helt forskellig dynamik i de tre størrelser boliger. Det er den forskel i dynamikken, der er indregnet i modellen. Ud over opdelingen i boligstørrelse er der flere andre principper, der er afgørende for modellen: Tilflytning af personer kræver frigivelse af boliger. Dette sker ved fraflytning og død. Der er således et naturligt loft over tilflytningen. Der skal være en ledig bolig i passende størrelse, for at man kan flytte til kommunen. Boligtype indgår også som bestemmende faktor for fertilitet. De unge mellem flytter hjemmefra, ofte ud af kommunen. De tilflytter på lige fod med andre. Da skoledistrikterne vil være forskellige med hensyn til fordeling af boligtyperne, vil der umiddelbart kunne genereres distriktsprognoser, således at distriktsforskelle træder tydeligt frem. 4.2 Fraflytning og tilflytning Bortset fra aldersgruppen 18-24, der behandles specielt, benyttes nettofraflytningen som udgangspunkt for de enkelte aldersklasser. For alle aldersgrupper opdelt på køn og boligstørrelse benyttes historiske data for de seneste 5 år. Her kan man se, om nettotilflytningen i gennemsnit har været positiv eller negativ. Overordnet afhænger flyttemønstrene af, om kommunen er en uddannelseskommune, altså om de unge (16-22 år) flytter til kommunen for at uddanne sig, eller de flytter fra kommunen for at uddanne sig. For Syddjurs kommune er nettotilflytningen typisk positiv fra 0-5 år. Fra 6 til 18 år er den typisk omkring 0. Fra er den negativ, hvorefter der sker en tilflytning for aldersgrupperne (afhænger til dels af boligstørrelsen som omtalt tidligere). For aldersgruppen over 40 er nettotilflytningen igen typisk negativ. Dette er den meget overordnede beskrivelse. Der er mange variationer, både inden for aldersgrupperne, der er forskel mellem kønnene, og billedet varierer noget fra år til år, hvis man ser på enkelte årgange. 24

25 Ideen i modellen er, at hvis der er en negativ nettotilflytning, dvs. at folk rent faktisk flytter fra kommunen, så gør de det også i fremskrivningerne. Der bliver med andre ord flyttet nogle personer ud af kommunen. Disse fraflytninger inklusiv død betyder, at der blive frigjort nogle boliger, og kun ved at der bliver nogle boliger ledige, kan der flytte nye personer til kommunen. Tilflytterne er personer i de aldersgrupper, hvor nettotilflytningen er positiv. Samtidig beregnes det, hvilket boligbehov, disse personer har. Det samlede boligbehov sammenlignes med det antal boliger, der er blevet ledigt. Hvis det samlede boligbehov for tilflytterne er større end det frigivne antal boliger, fordeles de frigivne boliger forholdsmæssigt mellem aldersgrupperne. Udgangspunktet, den overordnede ide, for den nye prognose er derfor, at den er boligafhængig på den måde, at der skal være en passende og ledig bolig, før nogen udefra kan flytte til kommunen. 4.3 Boligbehov For at beregne, hvor mange boliger, der bliver ledige ved fraflytninger, benyttes boligbehovet. Denne størrelse er fundet som en middelværdi over fem år og beskriver, hvor stor en del af en bolig, en person på en given alder i gennemsnit forbruger. Boligbehovet er lig den reciprokke husstandsstørrelse for given køn og alder, hvor husstandsstørrelsen er beregnet uden børn. Boligbehovet angiver, hvor ofte man bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne, givet alder og boligstørrelse. Hvis man bor som eneste voksen i en husstand, er boligbehovet 1. Hvis man bor med en anden voksen, er boligbehovet 0,5. Det har vist sig, at boligbehovet er meget konstant mellem forskellige kommuner. Er man fx omkring 50 år og bor i stor bolig, vil boligbehovet typisk være 0,6. De fleste 50-årige i stor bolig bor sammen med en anden voksen, men der er nogle, som bor alene. I en lille bolig vil boligbehovet for en 50-årig være omkring 0,9. De fleste 50-årige i lille bolig bor alene, men der er nogle, som bor sammen med en anden voksen. Det er disse aldersmæssige afhængigheder, som er meget ens, uafhængigt af om der er tale om en landkommune, en provinsby, en omegnskommune i hovedstadsområdet eller en bykommune tæt på København årige Analyserne viser, helt i overensstemmelse med de flestes forventninger, at denne aldersgruppe har travlt med at flytte hjemmefra. De søger mod uddannelsesinstitutionerne og bliver kun boende i kommunen, hvis der er en ledig bolig af passende størrelse. Vi skelner for aldersgruppen mellem 2 boformer: hjemmeboende og udeboende. Historikken viser, at de hjemmeboende falder i antal med ca. 20% om året. Udeboende kommer til kommunen på lige fod med andre. Hvis man således har boet hjemme og gerne vil være udeboende i kommunen, er det et spørgsmål om at finde en passende (for den aldersgruppe vil det sige lille) bolig, som er ledig. Nogle få flytter til en stor bolig, men det vil typisk være i form af et lejet værelse i en stor bolig. 25

26 Analyserne har her med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke er rimeligt at fremskrive denne gruppe på samme måde som andre. Fraflytningen sker massivt, og tilflytningen sker afhængigt af ledige boliger. En almindelig fremskrivning med forblivelsesrater synes ikke rimelig. Kollegier og plejehjem er lidt specielle i forhold til andre typer af boliger. De fremskrives med en konstant aldersfordeling. Det er nemlig en rimelig antagelse, at den aldersfordeling, der er i dag, vil svare til den fremtidige aldersfordeling. Der beregnes et glidende gennemsnit over aldersgrupper. Til at beregne værdierne nettotilflytning, fertilitet og boligbehov for fx de 37-årige kvinder midles over aldrene 36, 37 og 38 med faktorerne 0.25, 0.5 og For de ældre borgere over 95 år er datagrundlaget for lille til at foretage beregninger på enkeltårgange. Derfor ses alle disse borgere under ét med ens forblivelsesrater. 26

27 Bilag 1 Befolkningsudviklingen for hele kommunen Tabellen viser den fremtidige udvikling for hele Syddjurs Kommune Folketal pr. 1. januar Syddjurs Kommune total Alder

28 2 Befolkningsudviklingen for de enkelte plandistrikter De følgende tabeller viser befolkningsudviklingen for hvert af de 12 plandistrikter. Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 1 Ebeltoft Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 2 Hornslet Alder

29 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 3 Rønde Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt4 Knebel, Vrinners, Tved Alder

30 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 5 Ryomgård, Pindstrup Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 6 Kolind Alder

31 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 7 Lime Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 8 Tirstrup, Balle Alder

32 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 9 Mørke Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 10 Thorsager Alder

33 Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 11 Feldballe Alder Folketal pr. 1. januar Plandistrikt 12 Nimtofte Alder